Don't ever leave me alone again! ((Benjimin))

Han så hun rødmede over det han havde sagt, og smilede over hende. Hun så virkelig sød ud på den måde. Da hun sagde tak, smilede han bare til hende.
Da de kom udenfor så han roligt på hende. "En kort tur? Helt okay. Du siger bare når du igen vil hjem af ikke?" sagde han roligt, og lagde sin ene arm om hende og begyndte roligt at gå sammen med hende. Han så lidt på hende imens. Ville lade hende styre hvor de skulle hen af. "Noget du har lyst til vi kunne købe med hjem eller hvad?" spurgte han. "Du må få lige hvad du vil" sagde han, og smilede blidt til hende.

Hun nikkede, det blev nok en tur på en halv time måske, måske mindre hvis det var, men det var det hun følte hun kunne klare, det var svært for hende at bevæge sig udenfor, for hun var bange for at hun skulle ramle ind i en dæmon, en hvilken som helst dæmon, hun var ikke bange for Benji, for hun vidste at han ikke ville gøre hende noget, men andre, hun kunne ikke læse dem som hun kunne læse Benji, efter at havde været sammen med ham i et stykke tid.
Hun kiggede op på Benji, da han lagde sin arm om hende og de begyndt at gå stille og roligt.
Hun nød bare den kolde vind og noget frisk luft til hjernen. Hun gik bare lige ud af en gade, så var det lige meget hvor de endte henne, men af hvad det så ud til, var de på vej mod centrum.
"Lige hvad jeg har lyst til?" hun kiggede overrasket op på Benji, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det. Hvad havde hun lyst til... udover at få slettet sin hukommelse, så den fuldstændig glemte hvad der var sket den uge hvor hun sad fanget.
"Bare noget lækkert at spise... måske" sagde hun og trak på skulderne, inden hun koncentrerede sig om hvor de egentlig var henne.
De var nået til at marked, hvor der stod forskellige boder, nogen med mad, andre med tøj og våben. Der var mange mennesker, der gik rundt og købte ind.

Han var helt lige glad med hvor lang eller kort denne tur her ville blive, da det var hende som skulle få lov til at bestemme det. Det var jo kun hende som vidste hvad hun selv kunne klare og sådan, men alligevel holdte han øje med hende, for måske at kunne tyde hvis det blev for meget for hende eller noget i den stil, og de skulle tage hjem igen. Mens de gik, kunne han godt mærke på hende, at hun vist stadig var en smule nervøs, men hvem vil ikke være det, efter man var blevet bortført og misbrugt af dæmoner? Det vil de fleste nok.

Han fulgte stille med hende ned af gaden, og så på hende da hun snakkede. Smilede kærligt til hende. "Ja lige hvad du har lyst til" gentog han med en blid stemme. Han var tæt på at grine af hendes overraskede udtryk, men lod vær med det. Han ventede bare på, at hun sagde hvad hun ville have, og så skule hun nok få det.
Da hun så sagde, at hun bare ville have noget lækkert at spise, nikkede han kort. "Hvad vil du have af mad så?" spurgte han. Ville købe det hun vil have at spise til hende.

Hun begyndte at gå rundt i dette lille marked, sammen med Benji, hun havde taget hans hånd i sin, for at kunne føle sig mere sikker, ved at han var der.
Der var mange mennesker på marked, så det gjorde hende en anelse utryg allerede at være der.
Hun begyndte at kigge efter hvad for noget mad hun godt kunne tænke sig, da han havde spurgt hende.
Hun havde sagt at det skulle være noget lækkert mad, og hun havde en fornemmelse for hvad hun godt ville have, som kunne være ekstremt lækkert. Da hun havde fundet lige hvad hun skulle bruge, som bestod af kød, grøntsager, i form af kartofler, men også gulerødder og andre i den dur, plus noget brød ved siden af.
Da Benji havde betalt det hun kunne tænke sig til aftensmad, var det ved at blive lidt for meget med så mange mennesker, hun kunne mærke mange dæmoner omkring sig, hun havde Benji, men ham kunne hun sagtens se forskel på i modsætning til de andre.
Hun vende sig mod Benji, med et blidt smil.
"Noget du kunne tænke dig at vi lavede?" spurgte hun og kiggede rundt. Det var som om at folkemængden bestod hovedsagligt at dæmoner, men hun vidste at det bare var fordi at det var dem hun fokuseret mest på nu og ikke meget andet.

Benji havde intet imod at hun havde taget hans hånd, mens de gik rundt. Han nød faktisk bare at kunne have hende tæt på sig igen. Føle hende i sit nærvær. Han gav hendes hånd et lille klem da han kunne føle hendes uro, og smilede til hende.
Han fulgte med hende rundt, mens hun fandt det mad hun ville have, og han betalte det for hende. Han smilede til hende, da han så hendes smil, og hørte det hun spurgte om. "Jeg er helt fin med det du gerne vil skat." sagde han. "Men nej jeg har ikke lige noget som jeg gerne vil som sådan" sagde han, inden han hørte en masse postyr lidt længere væk. Automatisk kiggede han der over, hvor to mænd var kommet op at slås over noget. Den ene af dem fik en knytnæve lige i ansigtet, og man kunne se blodet dryppe fra hans næse. Benji så kort på Arycia med et blandet blik da han prøvede at holde sin indre dæmon fra at komme frem, men vidste det vil være umuligt for ham. Dog ønskede han ikke at skade hende, men anede ikke hvad hans dæmoniske side ville gøre med hende. "Lad os tage hjem." sagde han med en lidt for kølig stemme. Uhyret var løst nu, dog vil det ikke gøre noget før de var kommet hjem. Han tog hendes hånd i et fast greb, og begyndte at gå hjem af med hende.

Hun nikkede da han sagde at han ikke havde noget han ville lave, der var nu heller ikke meget hun ville kigge på længere, hun havde fået det hun var kommet for, og hun var allerede ved at blive ret nervøs for at være ude, hun holdte øje med alt, undtagen Benji, for hun tænkte at hun vidste hvor hun havde ham og at han nok skulle passe på hende.
Hun blev dog meget overrasket, da han lige pludselig bare sagde at de tog hjem, før han fik et fast greb om hendes hånd og begyndte at gå hjem ad.
Hun kiggede hen på Benji med et meget spørgende blik, men hun lod det slå væk, måske havde han bare kunne fornemme at hun var ved at få det dårligt, eller så havde han bare ikke lyst til at være ude mere.
Hvad pokker var der galt med ham.
Hun prøvede at følge så godt med hun kunne. Da de endelig var kommet hjem, var hun ret så træt efter den tur, hendes sanser var helt oppe og køre og hendes hoved dræbte hende.
Hun tog sine sko og jakke af, inden hun gik ind i lejligheden og satte maden på køl, inden hun satte sig ind i Benjis sofa, med et lettet suk og lagde sig ned. "Det var hårdt..." sagde hun en anelse trist "Jeg var så bange til sidst" sagde hun og kiggede hen mod Benji. "Hvorfor ville du hjem lige pludselig, skete der noget?" spurgte hun bekymret

Han mærkede tydeligt hendes overraskelse da han sagde de tog hjem, og smilede bare over hende. Havde lidt på fornemmelsen at, hvis hun vidste hvad der ventede hende, vil hun nok ikke have taget med hjem. Han svarede ikke på hendes spørgende blik, men smilede blot til hende. Han begyndte at gå hjem af sammen med hende, og da de kom hjem, lod han hende få sko og jakke af og stille maden i køleskabet. Han gik roligt ind i stuen til hende, og så på hende da hun havde lagt sig ned. Havde virkelig lyst til at tage noget af hendes blod, og mere end blot det. Han hørte hendes spørgsmål, og trak på skulderne over det, og gik over til hende og så lige ned på hende, og smilede så lidt lusket. Lagde sig ned på hende, og så bare ned på hende inden han langsomt slikkede hende op af halsen. "Hvis du ikke kæmper imod, vil der ikke ske dig så meget." sagde han med en kølig stemme, inden han bed hende i halsen. Var godt klar over, at hun nok ikke vil bryde sig om det, men han havde brug for blod. Han begyndte at drikke af hende.

Hun var meget overrasket over at han ikke svarede på hvad hun spurgte om, det lignede virkelig ikke Benji, og på den anden side, så var hans blik heller ikke den samme Benji som hun kendte? Kunne det ske at han havde set blod, uden hun havde lagt mærke til det? Hun havde jo så travlt med at kiggede efter andre truende dæmoner, at hun slet ikke havde set at hun faktisk stod med en.
Hun kom med et piv da han gik hen til hende og lagde sig på hende, hun kunne bestemt ikke lide det, det mindede alt for meget om hvad hun lige havde været igennem. Hun begyndte at trække vejret ret så voldsomt og prøvede at skubbe ham lidt.
Hun lod dog vær da han sagde, at hvis hun ikke kæmpede imod, så ville der ikke ske hende noget.
"Benji, jeg kan ikke klare det her... ik nu" bad hun, men det var lidt forsent at sige, da han så bed ned i hendes hals og begyndte at drikke fra hende.
Hun lyttede til hvad han havde sagt, så hun lå bare helt stille, ikke at hun kunne gøre andet, hun var lammet, han var ikke den første dæmon der drak af hende, det havde de andre også, i hele den uge.
Det begyndte at blive lidt tåget for hende øjne, da tåre begyndte at flyde over render og løbe ned af siderne af hendes hoved. Hun havde troet at hun var i sikkerhed hos Benji, men der var en anden dæmon som lurede på hende, bag facaden.

Han var godt klar over, at hans andet jeg normalt vil have svaret hende på hendes spørgsmål, men det vil denne side dog ikke. Der var ingen grund til at svare på det. Det var et irrelevant spørgsmål for ham, og han vidste heller ikke hvad han skulle svare på det hvis det endelig var. Han var ikke som den svage side af sig selv. Han var den stærke af dem, vil han da selv sige hvis man spurgte ham.

Da hun kom med et piv da han lagde sig på hende, smilede han ondt over hende. Det var tydeligt for ham, at hun i den grad ikke kunne lide det her. Dog var han ligeglad med det lige nu. Det vil han dog ikke være hvis han var sig selv. Han mærkede at hun begyndte at skubbe til ham, men stoppede da han sagde, hun ikke skulle kæmpe imod. Han smilede over hende. Han hørte hvad hun sagde inden han bed. Han drak en smule inden han stoppede med det, og slikkede hende op af halsen og så ned på hende igen. Smilede til hende. Dog ikke et kærligt smil men et lidt mere ondt smil. "Du vidste jo godt hvad du gik ind til, da du valgte at være sammen med mig" sagde han, og fjernede hendes tåre. Dog var der noget der bevægede sig inde i ham, da han så hendes tåre, og hans blik flakkede en smule. Han prøvede at kæmpe imod og blive sig selv igen, men det var svært.

Hun bed sig i læben, da han stoppede med at drikke blod af hende og slikkede op af hendes hals, kun til at smile ondt til hende, hun kunne ikke lide det onde smil, hun ville helst ikke se på det, hun havde set så mange onde smil, hun ville helst ikke have at det kom fra Benji, hun var tryg ved Benji, om han var i hans jeg form, eller dæmon form, så var hun tryg ved ham, og stolede på ham, hun stolede mærkeligt nok på hans dæmon form, på en eller anden plan.
"Jeg vidste ikke du ville skade mig så meget" indrømmede hun og snøftede, da han tørrede en tåre væk, men det hjalp ikke, da der bare kom flere, det var som et vandfald lige nu.
Hun kunne godt se at han kæmpede, en indrekamp med sig selv, men hun vidste godt at det svært for ham, hun vidste at når dæmonen havde set blod, så tog det noget tid for den rigtige Benji at komme frem.
Hun samlede kræfter til at sige noget, da hun var ret så lammet efter bidet.
"Vil du ikke nok flytte dig, jeg kan ikke lide at du sidder på mig" spurgte hun bedende, at han sad på hende mindede hende for meget om de gange de dæmoner havde siddet på hende, fordi hun altid kæmpede imod, men når de sad på hende, kunne de komme til alt, det bragte minder frem som hun helst ville ligge bag sig, dæmonen bragte dem hurtigt tilbage, bare ved at ligge en finger på hende, Benjis rigtige jeg vidste at han ikke skulle røre Ary uden at få lov lige med det samme, men det var dæmonen selvfølgelig ligeglad med, om han vidste hvad hun var kommet ud for eller ej.

Hun kiggede meget overrasket på ham, da han sagde at det var hendes skyld at han ikke var blevet den dominerende side af Benji, at hun skulle havde blevet væk, det sårede hende meget mere end han sikkert havde regnet med, det var som om alt ødelagde inde i hende, at høre ham sige det, høre Benjis stemme sige det, hun vidste at det ikke var den rigtige Benji, men det var halvdelen af Benji, som faktisk ville have at hun blev væk, hvilket knuste hendes hjerte.
Hun kiggede såret op på ham, mens hun begyndte at græde rigtigt, ikke bare tåre eller små snøft, men sådan rigtigt at græde. "Hvordan skal jeg kunne leve med jer begge, når du ikke vil ha mig her?!" Hun begyndte at prøve og skubbe ham væk, hun slog ham i maven og skubbede ham, men hun var tydeligvis ikke stærkere end Benji, slet ikke i den tilstand hun var i.
Hun så hans overraskede blik og tænkte om han slet ikke vidste hvad der var sket med hende eller om han bare var så ligeglad som man kunne være.
Hun rystede på hovedet, da han spurgte om hun ikke kunne lide det, og som hun troede at der var håb for at han ville flytte sig, så gjorde han bare det hele værre, ved at sige nøjagtig det som dæmonerne før havde sagt, at de ville lære hende at nyde det, før han rørte hendes krop.
Et piv kom fra hende og hendes krop begyndte at ryste voldsomt, ved alle de minder der dukkede op igen.
Hun var ved at få et angst anfald, hendes øjne vare vilde og kiggede bare direkte ud i luften, hun var slet ikke til stede.

Hun kiggede på ham, lidt halv overrasket, da han aede hendes kind, hun rystede på hovedet af det han sagde, et par dage mere og hun ville være død. Og hun kunne lide at være Benjis rigtige jeg, han behandlede hende altid godt, var altid sød og forstående, det var ham som hun var faldet for, mens Benjis dæmoniske side altid forsøgte at komme af med hende, undtagen nu, hvor han faktisk ville have at hun skulle være hans, hun forstod ham ikke helt, han gjorde hende forvirret.
Hun blev irritereret over at han ikke rykkede sig ud af stedet, da hun prøvede at skubbe ham og slog ham, men hun havde nu heller ikke regnet med at det ville røre ham på nogen måde, han var trods alt en del stærkere end hende.
Hun vendte hovedet direkte mod ham, da han lænede sig ned og hviskede til hende, de blide ord han kunne sige, hun blev meget overrasket, og på en måde så beroligede de hende rigtig meget, hun stoppede med at ryste og hendes blik koncentrerede sig udelukkende om ham, de kiggede direkte ind i hans, men lukkede blidt øjne, da han kyssede hende på munden. Hun lagde sine hænder på hver side af hans hoved og holdt det nede hos sig, så hun kunne blive ved med at kysse ham, med lidenskab og kærlighed.

Hun kunne mærke hvordan hans hånd bevægede sig længere op af hendes mave, så hun bevægede den ene af sine hænder ned til hans hånd og tog den væk fra under hendes trøje. Hun fik det dårligt at det, at mærke en røre hende, hendes krop gjorde ondt, ikke blot fordi hun havde alle de blå mærker, men fordi at dæmonerne ikke havde gjort andet end at røre hende, hele tiden røre hende.
Hun pev mod hans læber og rystede på hovedet, for at sige at han ikke skulle røre. Hun var ikke klar på at blive rørt, slet ikke, men hvis hun kendte Benjis dæmoniske side, så slap hun ikke let for det, han ville nok bare røre hende lige meget hvad og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre ved det, udover at bare skubbe hans hånd væk fra hende, indtil han forstod det, eller indtil den rigtige Benji kom tilbage.
Hun ville da ikke tro at han kunne finde på at tvinge sig selv på hende, det ville hun da ikke håbe, så ville al hendes progression gå helt bagud, om hun ville slet ikke bevæge sig i noget tid.
Hun slap blidt hans læber og åbnede så øjne, hun havde stadig hans ansigt tæt på sit, mens hun kiggede blidt ind i hans øjne.
Han virkede en tand roligere nu og ikke så flabet og ond, det var meget behageligt for Ary, men hun var dog nervøs for at han skulle blive irriteret og bare gøre hvad der passede ham igen.

Hun bed sig i læben da han sukkede af hende, hun vidste at han ikke ville have at hun tog hans hånd væk, men hun var virkelig ikke bekvemt ved det.
"Men Benji.... det gør så ondt... efter de var der" sagde hun trist og kiggede ned af sin krop. Hun lod ham dog have sin hånd på hendes mave, bare der, hvor han så bare nussede hende. Hun nikkede bare lidt. Hun var overrasket over at han faktisk kom med et kompremis. "Tak, det ville være fint, i noget stykke tid" Hun smilede op til ham, med et blidt smil.
Hun lagde hovedet lidt på skrå, da han smilede, det lignede ikke ham, men hun kunne godt lide det, det fik hende til at smile mere.
"Bare der i noget tid, lover du det?" spurgte hun nervøst og kiggede ham direkte ind i øjne, med et nysgerrigt men kærligt og blidt blik.

Hun sukkede lidt og nikkede. Hun vidste godt at han ville være blid ved hende, men det var ikke så meget det. "Jeg ved du vil være blid, det er ikke så meget det... det er bare tanken om at nogen har rørt mig, før dig" indrømmede hun, han havde ikke fået rørt hende, på den måde de havde, det havde altid været hendes plan, at gemme sig til den hun elskede, og det var Benji.
Hun holdt hans hånd, da han strøg hendes kind, og holdt den mod hendes kind lidt, bare for at få en form for tryghed.
At have hans hånd liggende der, det føltes rart, hun kunne godt lide følelsen, selvom det stadig gjord ondt på hende, men tanken om at det nu var Benjis hånd og ikke en andens gjorde det bedre. ''bare lidt tid i hvert fald, jeg.... har brug for noget tid til at vende mig til det." sagde hun og kiggede op på Benji med et smil.

Han betragtede hende, da hun sagde det ikke var så meget med det at gøre, men tanken om han ikke var den første. Noget i ham rørte på sig ved de ord, og han sukkede. Blev atter sit eget jeg igen. "Shh skat de skal nok gå alligevel. Ved godt du vil have, at jeg var den første og jeg ved det såre dig at det ikke blev sådan men lad vær med at føl du ikke kan lade mig gøre noget. Jeg vil elske hvis jeg måtte få lov til at røre ved dig, men jeg vil ikke tvinge dig til det nogle sinde." sagde han, og krammede hende som de lå i sofaen. Han lod dog sin ene hånd blive på hendes kind, og lade hende tage den. Han nussede blidt hendes kind med sin tommelfinger. Han nikkede da hun sagde hun ville have tid til at vende sig til det. "Selvfølelig. Men vil du egentlig have jeg fortsætter med at nusse din mave, eller vil du hellere have jeg flytter mig?" Spurgte han og så på hende med et kærligt blik, og kyssede hende kærligt på munden.

Hun kigge overrasket på Benji, da han lige pludselig blev sit rigtige jeg, sit blide og søde jeg.
Hun smilede dog stort til ham og kyssede ham blidt, efter han havde talt. "Du må godt røre mig, bare vær blid" sagde hun roligt, efter det den dæmoniske side havde sagt og vist, var hun blevet mere rolig omkring at han rørte hende, han var dog den eneste der skulle og kunne, ingen andre skulle i nærheden af hende lige med det samme, ikke en gang et kram!
Hun krammede sig ind til Benji og begravede sit hoved ind til hans hals, hvor hun snusede lidt til ham, hun elskede hans duft det gjorde hun virkelig. Det var så bekendt og det gjorde hende tryg.
Hun grinede lidt, da han spurgte om han skulle fortsætte eller flytte sig, hun rystede lidt på hovedet. "Du må godt fortsætte hvis du vil" sagde hun, gav ham egentlig lov til at gå et trin op af, hvis han ville.
Hun kyssede ham kærligt tilbage og bed ham lidt drillende i læben, efterfulgt af et drillende smil, hun vidste ikke lige hvor det kom fra, men hun var bare tryg ved ham.

Da hun kyssede ham, kyssede han med det samme igen, og smilede over det. Hørte det hun sagde, og smilede blidt til hende. "Altid. Jeg kunne ikke drømme om at være andet end blid imod dig skat." sagde han, og lod hende kramme sig ind mod ham og lod hende begrave hovedet ved hans hals. Han sukkede blidt, og nød at have hende så tæt på sig som han havde. Han lagde sin ene hånd bag hendes hoved, og nussede hende i håret.

Han hørte hendes grin og smilede over hende da han fik lov til at fortsætte. Han lod dog sin hånd blive på hendes mave, hvis hun nu ikke ville have han gjorde andet end det. Dog smilede han bredt over hende, da hun valgte at bide ham drillende i læben. "Når er man ude på ballade lige nu skat?" sagde han med en drillene tone, og lod sin hånd køre bare en smule længere op af mens han betragtede hende roligt.

Hun smilede blidt til ham, hun vidste godt at han ikke kunne være andet end blid mod hende, en undtagelse var selvfølgelig hans dæmoniske side, som sagtens kunne gøre hende fortræd hvis han ville. Hun undrede sig stadig en del over, hvorfor han valgte at være så blid og sød til sidst og så lade den rigtige Benji overtage til sidst, var det noget hun havde sagt, var det fordi at han ikke kunne arbejde med hende, fordi at hun var så trist? Hun vidste det virkelig ikke, men hun ville rigtig gerne have det af vide.
Hun rødmede lidt, da han spurgte om hun var ude på ballade, efter hun havde bidt ham blidt i læben, han trak bare lidt på sine skuldre og fniste lidt, men blev lidt stille da han bevægede sin hånd længere op, hun bed sig i læben, ikke fordi hun ikke kunne lide det, faktisk var det ret tydeligt i hendes blik at hun nød det meget.
Hun kom med en lille pivende lyd, da han begyndte at nusse hende, ikke en piven, som var hun bange eller ukomfortable, men en piven som var hun meget sagelig.
"Jeg elsker dig Benji" hviskede hun mod hans øre blidt med et stort smil på sine læber og et blik der var meget kærlige og kiggede lige ind i hans.

Han så at hun rødmede over hans spørgsmål, og smilede over det. Syntes det var meget sødt at hun rødmede over det. Dog da hun blev mere stille over det han gjorde, var han tæt på at stoppe med det, men kunne se i hendes blik, at hun vist kunne lide det? Var det rigtigt set af ham? Hvis det ikke var, så vil hun jo nok stoppe ham, hvis hun ikke kunne lide det her, så han fortsatte med at nusse hende, og strejfede hendes bh med finderne, men gik ikke længere op den det, da han ikke ville gå for hurtigt frem af. Han hørte hendes pivende lyd, og bed sig i læben, men den lød ikke som hvis hun var bange eller ukomfortabel? Hun virkede faktisk til at nyde det, så han fortsatte med at nusse hende. Hørte det hun sagde, og smilede kærligt over det. "Jeg elsker også virkelig dig min lille engel." sagde han kærligt.