Forest of dome! -Luke-

Alex satte sit hhoved på skrå i det Luke hurtigt flyttede sig "Uhmm" Hun sukkede og kiggede på ham, hun rev lanet i stykker og fik det til at sidde som en kjole. hendes øjne flakkede rundt om stedet. hvor var hun, og hvad var den næste opgave, havde de klaret den ene?? "Hvad er den næste opgave dude?" Hun løb hen mod ham, bladende knaste under hendes fødder og fik fuglene til at flyve væk og egernene til at stikke af. "Og hvad er der sket, siden du bløder?"

Luke sukke og vente så ansigtet mod hende,"Så vi skal ofre et dyr hver og det med jeg bløder er lidt lige meget det er kun overfladisk." Svare Luke hvor efter han kigge over mod hende, mens han forsætte med og gå videre "så det er vores nye opgave." Sagde Luke hvor efter han begynde og gå videre, de skulle finde nogen dyr det var det eneste. Lukes aura, havde stadig intet og fortælle om hvorfor han var som han var lige pt. Luke sukke inden han gik videre, han ville ikke lade som om han skulle gøre noget. Luke spytte lidt blod ud af munden, mens han gik videre. Han ville gøre alt for at han kunne komme ud, af denne forbandet skov så han kunne komme tilbage til hans dageligdag.

Alex nikkede da han sagde det, hun kiggede rundt og satte sig på jorden, hun lod ham gå videre. hun lukkede sine øjne og ventede, hun kunne nærmest føle alle dyrenes aura, som om de langsomt ville gå imod hende, lidt som et bånd. hendes aura forsvandt helt, i det hun satte sine hænder sammen.
Hun tog en dyb indånding, hendes hår dækkede halvdelen af hendes ansigt, hun tog sig ikke helt af Luke. der var aldrig noget værre end at hænge ud med en der hele tiden stillede spørgsmål. hun lignede lidt en statue, da hun ikke rørte en muskel. hendes hår var det eneste som bevæget sig i vinden. selv blodet der dryppede fra Luke kunne hun høre.
Ud i et trak hun en pil og fyrede af mod himlen, hun rejste sig op og løb ind mellem nogle birke træer. hun stoppede ved en død ørn, hun smilet stolt og fjernet håret fra hendes ansigt. "Ohohoh, barnemad hehe" Hun hev pilen ud af ørnens bryst og samlede den op.

Luke forsætte gennem skoven, da han så at Alex bare sætte sig ned og vente. Luke så på sine hænder og kigge så selv frem af, der var en en ræv som han kunne dræbe. Luke træk sin kniv, og kigge så på dem han ville kunne dræbe hende om lidt. Luke ladt sin ene pistol mens han lagde sin kniv ned, hvor efter han gjorde sig selv klar med den. *Et skud kun et skud, du skal kun ramme engang* tænke Luke for sig selv. Han ramte den med et enkel skud, hvor efter han rejste sig op og gik mod den. Luke gik hen til dem, og træk den over skulderen. Luke havde lige skaffe mad til sig selv, mens han gik hen mod Alex igen. Luke kigge på Alex da han kom tilbage, "sådan fået mit dyr hvad med dig." Sagde Luke hvor efter han gik mod hende, hans aura kunne man kende igen. Den var rolig og lidt varme, men det var os det. Luke kigge mod hende, mens han begynde og træne. Han kunne lige så godt, træne mens han vente på hende.

Hun kiggede op på ham, i det han begyndte at træne "Ja, Fangede en ørn, men skulle vi ikke ofre det? desto hurtigere vi ofre det, desto hurtigere kan vi komme ud herfra" Hun kiggede ham i øjnene, mens hun langsomt trådte tætter og tætter på ham, hun smilet skævt og gik forbi ham "Jeg går tilbage til hvor jeg vågnede, du kan bare træne hvis du vil." Hun kiggede på ræven og sukkede "Hvis det er kan jeg tage dit bytte med? hvis du vil have det? så skal du heller ikke tænke på det, hvis noget skulle angribe dig" Hun sagde det med en rolig stemme, intet bed som sådan fast. hendes stemme var stadig træt og lav, men hun virkede forholdvis frisk.

Luke kigge op på hende hvor efter han stoppe med og træne, "det har du nok ret i jeg kan sagtens træne når vi komme tilbage." Sagde Luke hvor efter han rejste sig op og gik med Alex, ned hvor de var komme fra da de var kommet ud af cellerene. Luke kunne stadig mærke sit sår, som han havde skåret selv på hans hånd. Men det var oss mening for at huske ham selv, på hvem og hvad han var. Luke kigge over mod Alex, mens han gik med "vi burde og træne bare så du ved det." Sagde Luke hvor efter han smile flabet til hende, han ville bare minde hende om hvad der var sket sidste. "Med mindre vi skal komme galt afsted igen,"  sagde Luke mens han smile kækt til hende. Måske var det godt han ikke havde nogen kvinder, som han altid skulle tænke på så han bare kunne flirt. Så der måske kom nogen små, fordele med det og ellers bare for at lave et eller andet sjovt. Luke lagde sin ræv, der hvor de normalt sad hvor efter han vende blikke mod Alex. "So, skal vi se hvad du duer til, siden du har overlevet herude ind til videre." Sagde Luke flabet hvor efter han kaste et sværd til hende, af de to sværd han havde taget den gang. "Lad os så begynde med og træne, eller hvad siger du smukke."  Sagde Luke flabet hvor efter han stile sig klar, med sit sværd og afvente hendes første træk.

Alex gik foran ham, hendes hår viftede i luften. "Jeg træner normalt ikke, det er spild af tid." Hun vende sit blik mod ham i det hun smilet Flabet igen "Men jeg er villig til at skære det flabet smil af dine læber." Hun smed ørnen oven på den ræv han havde skaffet, hun snurrede rundt yderst elegant før hun greb sværdet. hun holde sin ene hånd på ryggen og den anden hånd på sværdet, det var tydeligt på den måde hun stod. at hun var en fantastisk sværd kæmper, af en pige der voksede op med en kniv. ville dette næsten være for nemt, udover det havde hun også en høj smerte tolerance, hvilket ville gøre det sværere at få hende til at indrømme at hun havde tabt, så hvis han skar hende ville hun bare gå all in for at vinde til sidst, også hvis det kunne dræbe ham.
"Jeg siger... kom an, pretty boy" Hun havde en overlegen tone i hendes stemme og stod helt stille, med samlet ben og sværdet lordret.

Luke svang sværdet prøven i hånden mens han smile til hende, "wow pretty boy syndes du virkelig det om mig jeg er helt smigret." Svaret Luke mens han kigge på hende, "oh girl you gonna really losse just saying." Luke smile til hende hvor efter han kigge flabet på hende. Luke havde trænet siden, næsten siden han kunne gå med sværd kampsport og pistoler så han. Luke holde sværdet, med sin ene hånd mens han sætte sin ene arm om på skulderen. "Skal vi eller hvad, jeg venter kun på dig Alex." Sagde Luke flabet, han kunne ikke tabe da han aldrig ville bukke under det var hans ære der gjorde det. Så lige meget hvad der ville ske i deres kamp, ville han ikke opgive aldrig. Luke smile og slog så ud, med sit sværd bare en hurtig finte. Mens han begynde og slå mod hende, en slag efter et slag. Mens han hele tiden holde tempoet så han kunne, blokere hvis hun slog igen. Lukes aura var meget beroligende så man kunne ikke føle hans slag.

Alex smilte varmt til ham i det han svang sit sværd, hendes øjne var blide men også lusket.
Da han svang ud efter hende, lavede hun små men hurtige bevægelser, så han missede. hun satte sit sværd op for at parere og skubbede ham derefter væk, gennem det hele havde hun kun brugt sin ene hånd og holdt den anden på ryggen.
"Du god, din teknik er fantastisk." Hun smilte kærligt til ham "Du laver ikke så mange åbninger, og når du laver dem forsvinder du dem hurtigt" Hun snakkede med en blid og elegant stemme, det virkede nærmest som om hun kom fra en rig familie, hvor hun var opdraget til at snakke meget elegant og nogle gange lidt forvirrende.
Alex lavede en hurtig bevægelse og fik ham til at miste sit fodfæste, hun spændte ben for ham og gik efter hans arm der holde sværdet.

Luke smile mens hun kæmpe mod ham, han lænet sig tilbage og blive så fælde i det hun ville slå sværd ud af hans hånd. Luke havde ikke tænk sig at tabe, denne kamp og siden hun var falden engel og så sindssyg. Ville han dræbe hende, hans aura afsløret det dog ikke. Da han var god til og skjule det, Luke rulle til siden og skudt så hende i skulderen. Så hun ville tabe sværdet, lige meget hvad Luke kunne gøre ville det være det der skade hende mest. "Blive ned og holde dig fra pistolen Alex, hvor mange folk har du dræbt der ikke fortjente det." Han viste ikke hvorfor, han spurgte om det og nu truet hende på livet. Han ville åbenbart, følge det han altid havde følt før. En lyst til og dræbe hende, efter at han havde tænk sig om.

Alex havde set det hele som en leg, hun gik mest efter hans tøj, men self lignede det at hun ville hakke ham i armen. i det han rullede væk, vende hun sig hurtigt om. hun svang sværdet elegant, hendes smil forsvandt dog i et.
Hun tabte sværdet og følte smerten blive større og større i hendes skulder, hun satte sin anden hånd op på skudsåret og trådte langsomt tilbage, hendes blik blev koldt. "Grr" Hun knorede af ham, hvorfor havde hun lige stolet på ham? han havde forsøgt en gang før at dræbe hende, hvorfor skulle han ikke gøre det igen. "Hvor mange jeg har dræbt... jeg tæller ikke" Hendes stemme var kold, et morderisk smil kom dog frem "Alle fortjener at dø kære Luke, de fleste var bare fordi de græd da jeg paterede deres forældre" Børn, hun havde dræbt de fleste hunters børn, for at hunterne ikke ville tænke klart når de gik efter hende.
De ville gå i vrede mod hende, vreden ville få dem til at tænke uklart og kun tænke på at dræbe hende og hendes familie.
problemet var bare, at hun ingen familie havde. hendes aura kom frem, den morderiske følelse hun fik da han havde skudt hende.
han fortjente at dø, ligesom alle andre.

Luke kigge hende, da hun begynde og tale Aeron havde være mere menneskelig end Alex. Luke kigge på hende med rolige øjne, "du er et uhyre det ved du godt ikke." Sagde Luke mens han skudt mod hende igen, efter og ha ladt sin pistol. Men jo rolige han bliv, jo svære var det og holde smerten ud der kom fra hans tatovering. Hvis det forsætte ville hans tatovering snart bryde, gennem hele hans krop. Luke bakke bare væk og skudt et skud mod hende igen, hun var ældre ende han var så om ikke så længe ville han begynde og løbe. Luke skudt 3 skud mod hende inden han tog et af dyrerne og begynde og løbe gennem hele skoven. Mens han prøve og skjule sine spor sametidig selv, om hans aura var på ham. Men den tænke han dog ikke på, han ville bare ud af skoven. Så han kunne få nogen flere våben, med sig til det her drab. Som han ikke havde, hvilket kun pisse ham af.

Alex sprang væk fra skudet og gemte sig bag et træ. Et ondt smil kom frem på hendes ansigt "jeg er ikke et monster.. jeg er bare yderst alvorlig når det kommer til sådan noget."
Hun klemte om såret. Blodet dryppede ned af hendes arm og havde nærmest gjort jorden under hende rød, hende som troede at han ville blive hos hende. I håb om sex, hun hørte bladene knase under ham. Han løb, det kunne nemt høres. Hun skreg og fik sine vinger frem. De var ødelagt og ikke helt healet fra da hun havde spist noget af dem. Hun fløj op i luften og fulgte efter ham.
"Du en død mand... Luke min kære"

Luke løb som om han havde helvedes hunde efter sig, uden og tænke sig om. Hans krop fik en masede rifter på hans krop. Han tænke sig ikke om længere løb bare videre, *kære hvorfor kalde hun ham nu kære.* Luke satte kursen mod hendes hus, det sted hun havde haft han kunne holde stand i den. Men hvor længe viste han ikke, hun kunne måske finde en anden vej ind. Det var helt sikkert men hvis hun ikke viste han kom der hen, kunne hun ikke vide det. Luke kigge sig omkring da han var kommet derind, hvor efter han blokeret døren. Han ville ikke risikerer at hun  kunne komme ind, det ville ende galt så. Luke så på lemmen og ud over det, havde han lukket døren. Nu stille Luke sig op af en væg, hvor efter han vente. Den eneste tænke der var i hans hoved, var stadig og finde hans søn og nu skulle han os dræbe hende her. Hun var jo sindssyg, og et monster tænke at hun havde været engel engang. Luke havde dog ikke lagt mærke til han havde skåret sig, da han løb mod stedet så folk ville kunne finde ham hvis de fulgte blodet. Luke sukke, hvor efter han ladt sin pistol og stille sig op ad en mur før eller siden ville han falde i søvn bare et spørgsmål om tid. Før han ville blive opdaget, selv om han ville undgå det.

Alex holde sig bag ham det meste af tiden, langt nok fra ham. til at han ikke kunne se hende eller føle hendes tilstede værelse.
"Gemmer du dig der min kære... heheh" Hun grinte ondt, hvor vovede han at skyde hende. den pige der reddet hans liv, den pige der havde hjulpet ham gennem alt dette, hun var ikke syg i hovedet. det var han, når han valgte at stille sig op mod en som hende, en der kendte skoven bedre end sin højre hånd.
Hun så hvordan han løb ind i hendes hytte, hun landede på jorden og smilte kun ondt inden hun forsvandt ind i skoven igen, efter flere timer. hvor natten var faldet på, stod hun på en gren over hytten, hun kiggede ned på den. "Idiot... du gemmer dig der og tror du er i sikkerhed eller hvad?" Hun havde en flamme i hendes venstre hånd, hun kastede den ned i hytten. et brag fik hytten til at ryste, ilden spredte sig hurtigt i hytten. Hendes onde latter kunne nemt høres oppe fra træet "BUUUURN BABY BUUUURN!!! AAHAHAHAHAHA"
Hun hoppede ned i hytten, hun landede overfor ham. ilden havde næsten allerede opslugt hytten. loftet faldt ned omkring dem, hun gik truende mod ham
Hendes øjne var dækket af hendes hår, hendes smil var ondskabsfuldt og morderisk. truende pegede hun på ham, hendes højre øje blev synligt.
Det var rødt som robiner, hendes smil forsvandt og blev til et koldt blik "Du fortjener ikke engang at dø hurtigt, men jeg har ikke tid til denne leg." I et havde hun et søm i hendes hånd, inden Luke kunne nå at reagere, hamrede hun den ned i midten på hans hånd, den gik hurtigt gennem hånden og ind i væggen, den sad dybt inde i væggen og kunne ikke trækkes ud, uden en hammer. hun smilte morderisk og fandt et andet søm.

Luke gav et råb fra sig da hun hamret hans hånd ind med et søm, han var halvtræt da det skete. "Du er jo sindssyg kvinde, "råbte Luke til hende. Hvor efter han hev, hans hånd ud med søm. Hans trække finger var blive, smadret nu det kunne man os se fra blodet. Luke trille om bag hende hvor han hamret, søm i hendes arm den hun ville ha brugt med den ene hånd. Luke viste sine vinger hvor, han bag efter fløj eller prøve på det væk der fra. Han kunne se hans hånd, som nu blødte vejen han fløj så hun ville ha let med og finde ud af hvor han var. Luke lande efter at ha fløjet den halve nat, ned omkring et træ. Luke sank en klump mens han kigge på såret og begynde og behandle den. Luke holde dog hele tiden, øje omkring sig og var klar til og skyde så snart hun viste sig. *Hun var jo sindssyg, det var jo og hun var venner med Aeron hvad fanden var der sket.* Luke rejste sig op bagefter og selv om alt i hans krop, sagde han skulle sove nægte han det og holde øje.

Hun havde ikke forventet at han havde kræfter nok til at hive sin hånd ud, sammen med sømmet. Det kom alt sammen lidt overraskende over hende, i det hun følte sømmet blive hamrede ind i hendes arm, lavede hun et lavt smertes skrig, hun bed sin underlæbe i det hun følte smerten der kørte gennem hendes arm, adrenalinen der kørte gennem hendes krop var næsten ligeså smertefuld.
”HVOR SKAL DU HEN LUKE, KÆMPE MOD MIG SOM EN MAND HAHAH” Hendes røde øjne lyste op på grund af ilden der omringede hende, hun kiggede op mod ham. Hendes hår blev blæst tilbage. Alex tog fat i sømmet i hendes arm og hev det ud, blod sprøjtede ud i ilden, hun vende hovedet mod taget, hendes vinger spredte sig endnu engang. Hun hoppede op i luften som et lyn, hun kunne kun ane hans skikkelse. Hurtig men ikke hurtig nok.
Blæsten var kold og tyk, hun fulgte ham og nåede hurtigt op til ham, da han landede for at pleje sit sår. Dykkede hun ned på jorden, bladende fløj omkring hende. ”Var jeg ikke tiltrækkende nok til dig Luke, er det derfor jeg skal dø nu huh? Eller er det bare fordi du ikke tør at lade mig leve.” Hendes stemme kørte gennem skoven, det var ikke til at vide hvor hun var. Hendes aura var tung og kørte gennem Luften, man følte sig nærmest kvalt i den.

Luke følte hendes aura, som om den kvælte alt omkring ham. "Det er ikke nogen, af de grunde Alex jeg vil bare prøve og lade menneske overleve." Sagde Luke mens han gik rundt omkring, og holde øje med himlen. Luke ladt sin pistol og gik lige så stille rundt, "ikke alle menneske er onde Alex og jeg vil ikke Lade dig dræbe uskyldig folk." Sagde Luke han kunne godt mærke at det var jægeren, som han havde inde i sig selv. Hvad var det der skete, for ham hans jæger var vågent igen hans lyst til og jagte alle dæmon og andre overnaturlige væsner. Som var onde og lede, mod alle andre folk Luke smil for sig selv. Han havde fået en blodtørst tilbage, med og stoppe de andre væsner. Luke ladt sin pistol sidste gang, hvor efter han begynde og gå ind i skoven under træer som han kunne skjule sig under. Hans aura var ved, og blive meget forandret så det skjule ham da hendes var så stor og kvælende.

”Måske er alle mennesker ikke onde… men de har noget ondskab i sig, derfor burde de dø, sæt dem i et rum… kun med deres børn, sig til dem at de skal dræbe deres søn, ellers dræber du dem begge… de dræber altid barnet og ønsker hævn” Hun havde prøvet det før, hun kunne se forældrenes triste øjne, hun følte nærmest deres hjerte der blev knust af at dræbe deres eget kød og blod, men hvad kunne hun gøre? Lade dem gå, aldrig i livet… de fortjente ikke at formere sig på nogle måde.
”Jeg dræber ikke folk der er uskyldige… hvornår er man uskyldig Luke.. hvornår?” Hendes stemme var kold, hun gik mod ham, men var stadigvæk i skyggerne. ”Hvor mange har du ikke selv dræb min kære” Da hans aura nærmest forsvandt i hendes, begyndte hun at nynne dystert.
(( [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ))
Hun kunne høre hans skridt, de lange skridt han tog, hun gik selv efter ham mens hun nynnede. Han kunne høre den nærme sig, det sammen med hendes skridt der blev hurtigere og hurtigere


((lidt dårligt svar sorry))

Luke gik hele tiden, og vendte sig jævnligt om for at se om han kunne finde hende med hans pistol klar. "De er uskyldig, så snart man dræber et barn hvilket du vidste har gjorde." Sagde Luke der var intet tegn på følser i hans stemme, han var en jæger igen og det kunne han takke hende for. Luke stille sig op af et træ hvor han vente på hun kom hen mod ham, da han hørte hendes nynne sparang han frem og hamret hans pistol mod hendes tendningen. Luke greb ud efter hendes hals hvor han så havde tænke sig og smide hende ind i træet med hoved. Hvis hun da ikke nået og undgå det, men han var næsten sikker på han havde styringen. Men hvis det ende galt ville, han ikke kunne gøre noget for hun var hvis ældre og stærke ende ham.
//gør ikke noget, mit er også you know shit XD//

Hun smilte og følte sig måske en smule for overlegen, endnu engang havde han overrakset hende.
Hun følte slaget på tendningen, som fik hende til at miste fodfæstet i et kort øjeblik, hun følte hans hånd om hendes hals, et kvælende skrig kom fra hendes læber.
Inden han fik hende mod træet, borede hun sine negle ind i hans arm og sparkede ham hårdt i skridtet, hun vred sig fri fra grebet og hamrede sin albue ind i hans arm, så man kunne høre hans knogle knase. Det var tydeligt at den var brækket, selv en smule af knoglen kom frem fra hans hud, hun sparkede ham efter i ansigtet
"MAN LIGGER IKKE HÅND PÅ EN DAME!!!" hun var rasende, han var den 3 person der kunne overraske hende på den måde, de andre havde været folk hun holde af... men ham her, han var bare hendes legetøj, hvordan kunne det gå til.
Hun sparkede ham i maven flere gange "Din idiot!! hvor vover du!" Hun skreg af ham, hendes aura dræbte græsset omkring dem.
Hun havde mange gange prøvet dette, mange gange havde folk forsøgt at kvæle hende, op til flere gange havde de jagtet hende. men hvergang havde hun lært noget.

((dit er da cool hehe))

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Hvordan fanden var hun endt her?! Det havde langtfra været meningen, og nu kunne hun ikke finde vejen ud. Som meget andet var skoven magisk, og havde en forbandelse over sig, der ikke var speciel dejlig. Aeron havde oplevet ting lignende dette, men ikke noget ligesom den her. Hun havde prøvet lidt af vært for at komme væk - dog uden held. Et par rifter var healet, dog med stivnede rester af blod. Aeron havde stadigvæk hovedet højt og mistede langtfra fatningen. Hun kunne opfange nogle lyde længere væk, og brugte sin fart for at opsøge det.

Til hendes overraskelse stoppede hun op, da duften af engel kom hende nærmere. Hun kunne genkende duftene, Alex og Luke. Deres blod gjorde hun lige pludselig blev tørstig, men hun kunne styrer det. Med forsigtige og elegante skridt trådte hun nærmere og kiggede på dem fra sidelinjen. De var oppe og toppes - ikke noget hun ikke havde haft forventet af dem. Endelig besluttede hun sig for at blande sig. "Så unger, opfør jeg nu ordenligt." Skar hendes stemme igennem vinden og trådte frem fra skyggerne. Blodet havde trukket hende tættere på og hendes øjne var sorte. Nok til at både Luke og Alex ville vide at hun var tørstig. Dog trak det sig stille tilbage og gjorde hun havde sin normalle øjenfarve ret hurtigt. De brungyldne øjne. Hun kiggede skiftevis på den, og ventede lidt på at få en forklaring på hvad de lavede her.

//Er rækkefølgen: Alex, Aeron& Luke? Eller.. ^^

Luke mærket neglene som bore sig ind i hans hud, han kunne ikke gøre noget. Da han havde lave den finte havde han regnet med hun ikke ville, undgå den men det gjorde hun. Luke følte sparket i skridte hvilket føret til han denne gang lande, på sine knæ da han enlig fik sig selv kæmpe op. Følte han hans ene arm, brække sig han kvælte skriget og var nærmest nød til og bide sig selv i tungene. Luke kigge op på hende, men idet han gjorde det fik han et spark. I ansigt landet han på den hårde jord, mens hun råbet og begynde og sparke ham prøve han og rejse sig op. Men det var nyttesløst, han lå bare og tog imod slagene, mens han samle lidt kræfter. Han fik med besvær sig selv helt op efter, og ha spændt ben for hende hvor efter han skulle lige til og slå hende da hun lå ned.  Lige som han gjorde, Luke vaklet tilbage da han hørte en velkendt stemme. Han træk sin træpæl og prøve og se hende for sig, men det var lidt svært lidt efter det  besvimet han. Inden han nået og angribe Aeron os, han var blive en jæger igen.
//ikke så langt, men hvad har i forvente jeg er jo totalt smadret XD.//

Alex var i sit røde stadie, hun sparkede ham alt hvad hun kunne. Hans ribben der knækkede for hvert 4 spark hun gav ham, hun følte dog hurtigt hans ben sparkede mod hende. Hvilket fik hende til at miste fodfæstet, alt kørte langsomt for hende i det hun faldt, hun kiggede op mod skyerne, det var en flot nat, meget stille.
Hvis man ikke tænkte over slås kampen og blodet. Hun smilte mildt og lukkede sine øjne, da hun ramte jorden hårdt. Hvordan kunne han overhovedet samle kræfter til at spænde ben for hende. Da hun åbnede sine øjne, var Luke allerede på benene, klar til at slå hende. Hun smilte ondskabsfuldt og åbnede munden for at sige noget.
Men inden hun kunne få sagt noget hørte hun en stemme bag sig. Hun kendte den flabet holdning, den nederen kommentar der altid kom fra denne person. Alexs aura skiftede hurtigt fra morderisk, til en uskyldig og svag aura. Hun kiggede på Luke som hev en træpæl frem, men inden han kunne gøre noget faldt han sammen.
Havde hun været for hård ved ham, hehe nej umuligt tænkte hun. Alex rejste sig langsomt op, smerten fra skuddet og sømmet var begyndt at gøre ondt, nu hvor det meste var overstået. Alex vende sig om mod Aeron, hendes hår dækkede hendes venstre øje ”Du ligner lort Aeron, hvorfor har du ikke taget et bad” Hun grinte smertefuldt, hvis man kiggede på Aeron og Alex. Var det helt klart Aeron der var den reneste af dem.

Luke var sindssyg sommetider, og i nogengange havde Aeron sine tvivl på om han var helt rask. Han trak en trædolk frem, men gik et skridt og faldet til jorden var han igen. Aeron så koldt imod ham, inden hun løftede blikket og lagde det på Alex. Hun rystede kort på hovedet, og lod sit smil blomstre på hendes læber. "Yeah, men så igen. Du er vidst den der har brug for at tage et bad. Dit blod kan lugtes på ekstrem lang afstand." Svarede Aeron og trådte frem for at sparke trædolken ud af hånden på den besvimede Luke. Hun tog den i hånden og kastede den afsted ind i skoven - hvor han aldrig ville finde den igen. "Så jeg ser i har moret jer." Sagde hun og sparkede til Luke for at se om han var i live. Hun havde intet til overs for ham ligenu, lysten til at efterlade ham var ekstrem stor. Aeron vidste hun ikke behøvede ham for sin overlevelse, han ønskede intet andet end at dræbe hende. At finde Andrew virkede ikke som det mål han havde ønsket at nå. Aeron satte sig på hug ved Luke og tog hans håndled. I en hurtig bevægelse lod hun sine tænder vokse ned over hendes underlæbe. Blodårerne blev tydeligere under hendes øjne - den sorte farve kom tilbage i hendes øjne kort inden hun satte sine mægtige hugtænder igennem huden på ham og sugede af hans blod. Ikke det heale, men stadigvæk nok til at lade ham blive bevistløs i længere tid. Hans krop skulle heale, og engle var vel alligevel lidt hurtige til det. Deres blod havde healende effekt på andre, så måtte det også have det på dem selv. Aeron Rejste sig op og trak sine tænder til sig. Blodet sad om hendes mund, til hun fjernede det med hendes håndryg. Så kiggede hun på Alex igen. Måske skulle vi tænde et bål, eller har du et sted solen ikke vil brænde mig ihjel imorgen tidelig?" Spurgt hun med et varmere smil. "Vi kan lade ham ligge herude, og håbe på at der kommer en kæmpeulv eller noget og æder ham. Men jeg kan se der har været en nedbrænding, så det vidst ikke tilfældet." Tilføjede hun og kiggede kort på Luke hvorefter hun trak på skulderne. Hun kørte en hånd igennem sit hår. "Hvad laver du... vi endelig her?" Fik hun så spurgt stille og kastede sit blik rundt omkring i skovens mørke. Hun skulle finde ud af hvad hun skulle gøre før solen ville brænde hende til aske. "Skal vi lave et bål eller noget?" Spurgt hun tilfældigt og kiggede lidt uskyldigt på Alex, det var mange spørgsmål på engang - men mon ikke hun kunne tage det.