Forest of dome! -Luke-

Luke blive sparket til men viste intet tegn, det var først da hun begynde at drikke af ham han kom sig. Luke kigge på dem hvor efter han bakke væk, fra dem begge to selv om hans blod kunne lugtes han så på Aeron og prøve og få et spørgsmål ud af munden. " Har du jeg jeg mener, har du gjorde det samme som hende der Alex mod menneske med og efterlade dem i et rum med kun to valg." Luke kigge på hende mens han prøve og holde sig selv, oppe helt stabil. Luke kigge på sin arm. Som han havde et stort mærke fra hendes bid, Luke kigge på hende og man kunne mærke at han ville dræbe de personer der gjorde det. Men lige nu gik hans tænker, mod hans søn han skulle finde ham. Luke begynde og kigge sig omkring, for at se hvad der var sket. Han havde dog svært ved og tænke klart, om det var blodet eller de to kvinder der stod foran ham viste han ikke. Luke kigge på dem, "Aeron hvordan dukke du op her eller hvad er der sket." Man kunne mærke på hans Aura, at han var urolige ved det hele han var urolige for ham selv. Han viste at Alex var sindssyg, men det var en helt ny måde og mærke og høre på Aeron. Det med og efterlade ham her, han tror dog ikke hun ville gøre det men han havde heller aldrig tror at hun var. Da Luke var kom sig helt, slog han ud efter, Alex ansigt han ville så gerne hævne alle de børn hun havde dræbt. Men at forstille sig Aeron sådan, kunne han ikke forstå.

Alex lænede sig bare op af træet, smerten i hende højre skulder var forfærdelig, hun fik en lyst til bare at skrige, men ikke engang et lille hvin slap hendes læber. Alet hun gjorder var bare at smile kækt til Aeron, mens Aeron snakkede.
”Står du og siger at jeg lugter.. tsk, Aeron jeg troede du elskede at dufte til mit blod engang i mellem” Hun lukkede sine øjne og stod med et forførende smil, hun holdte på skudsåret, blodet der løb ned af begge hendes arme, havde langsomt dannede en linje omkring deres slåskamp. Hun kunne tydeligt høre trædolken ramme nogle tørre blade. ”Ja, jeg leger bare lidt med ham, kan du ikke se det?” Hendes stemme var ond, hun åbnede langsomt sine røde øjne og kiggede ned mod Luke. ”Hvis jeg havde været seriøs, havde han ikke fået et eneste slag ind.” Alex Aura var rolig når Aeron var i nærheden. Hun sukkede blidt da Aeron sank sine hugtænder ned i Lukes håndled. ”Min hytte er brandt ned… hehe, men jeg ved hvor grotterne ligger.” Alex kiggede op i himlen, omkring 2 timer, også ville solen stå højt igen. ”Men der er ubehagelige typer der he…” Hun nåede ikke at sige mere, før hun hørte Lukes stemme.
Han ynkelige spørgsmål, det var tydeligt at han var for svar til at kunne angribe dem. Alex vende sig om, hun gik stille mod Aeron. ”Hvad snakker du om? Lille Luke..” Alex satte en hånd på Aerons skulder og grinte ”Aeron kender ikke engang til halvdelen af de ting jeg har gjort.” Alex kiggede hurtigt på Aeron og derefter på Luke ”Hvorfor skulle hun også lige teste folk, hun går rundt og har sit eget liv min kære…” Hendes stemme var kold og morderisk, hendes smil fortalte nærmest, hendes trang til at rive hovedet ar Luke.
Alex lukkede sine øjne og løftede stille sine arme op, som om hun var ligeglad med alt ”Vi lader dig dø, så hvorfor skulle hun fortæ…” Hun rykkede sig hurtigt om bag Aeron, i det Luke slog ud efter hendes ansigt, hendes ansigt blev barnligt.
”Så du det Aeron!! Han prøvede at slå mit smukke ansigt!” Hun pegede på ham i det hun snakkede, hun virkede som et lille barn mens hun stod bag Aeron

Hun kunne genkende hans ansigts udtryk, der var noget han ikke forstod - og ærligtalt forstod hun ham udemærket. Hun virkede kold hvilket hun aldrig rigtig plagede at være udover når tingene gik ned af bakke. Det var helt tydeligt at de to ikke var de bedste venner, og lige nu orkede hun endelig ikke drama. "Hvis i to ikke kan lade hinanden være, så river jeg jeres arme af... eller ben." Sagde Aeron med en lidt hård tone, inden hun så åndede lidt ud. "Vi skal ud herfra. Måske tage hen til de grotter til mørket atter falder på. Det kommer an på om i vil videre med eller uden mig." Tilføjede hun mere afslappet. Aeron og Alex var gode veinder, men selv de bedste venner havde hemmeligheder for hinanden, som den anden aldrig ville tro. Det var sådan verden lagde, og ingen kunne gøre om på det. Aeron ville gerne væk fra dette sted, og hun var villig til næsten alt for det. Stedet var forhekset og der var altid et par ting eller konsekvenser ved sådan noget.

//Kort og dårligt svar... sorry :/

Luke kigge på Alex, da hans slag ikke ramte hende men bare den tomme luft han lod som om han ikke havde hende. Hvor han bagefter kigge på Aeron, han nikke lidt inden han tog sine pistoler og spændte dem fast sammen med det sværd han havde tilbage. Luke ville helst ikke gå sammen med Alex, men det måtte han dog lære og leve med da hun sikkert ville prøve på noget igen. Luke følte intet had til, Aeron men hende her Alex han anet faktisk ikke hvad han følte om det var. Had eller, tiltrækkende men han var os ligeglad. Han havde sit mål igen i live, redde så mange uskyldig som mulige for nogen som ham. Det ville sige væsner selv andre falden som Alex, som gjorde sådan noget bare for at teste han kunne ikke se hvad hun fik ud af det. Luke kigge sig omkring, han var ved og være kommet sig helt. Luke smile til Areon mens han tænke ondt om Alex. Eller et eller andet, som ikke var så vigtig.
//kan ikke rigtig, komme på mere. :///

Alex fniste barnligt i det Aeron sagde at hun ville hive arme eller benene af dem, hvis de ikke tog sig sammen. ”Aeron jeg troede ellers du elskede mig hehe” Det var klart for Aeron at hun drillede, men hendes stemme virkede realistisk, en person som Luke ville umuligt kunne se joken i det.
Alex begynde langsomt at gå, hun vende ryggen til dem begge ”Følg mig min kære Aeron, jeg vil være din helt og redde dig fra solens forfærdelige stråler.” Hendes stemme var drilskt og en smule dyb, som om hun forsøgte at virke mandlig. Hun kørte en hånd gennem sit lange mørke hår, hendes øjne var langsomt begyndt at blive brune igen.
Hun kiggede stille tilbage på dem, men hvad havde Luke lige gang i? ville han nu følge med dem, burde han virkelig det? Og havde Aeron ikke noget i mod ham. Alt Alex gjorde var bare at sukke dybt inden hun begyndte at gå hurtigere og hurtigere mod grotterne, omkring en times gå tur, inden de ville nå til grotterne.
”Skal han virkelig med… jeg ved i har været sammen engang… men come oooon” Hun strakte sine arme, hvilket gjorde mere ondt end godt. ”Han kan kun bruges som en blod pose til dig, når du bliver sulten Aeron… men det er det…” Hun ønskede bare at han ville smutte, den dude havde skudt hende. Mens hun troede det hele bare var for sjov, hun stolede på ham, og han skød hende. Svinet burde hænges op i et træ, så dyrene og de andre væsner bare kunne æde ham.