A bloody good day! - Ahri

Ahri krummede sig en smule sammen, hvor hun pressede sin hånd mod sin mave. Det gjorde som sådan ikke helt vildt ondt, det var bare sådan en pludselig følelse som om noget bevægede sig indeni hende. hendes øre kørte tilbage, mens følelsen forsvandt igen, kunne hun føle Ancalagons hænder ae hende samt følelsen af hans varme øjne der kun lå på hende. hun smilte kærligt til ham, som om intet var sket. Men valgte alligevel at sætte sig ned op af træet. Mens han påklædte sig, lod hun sine øjne lukke i. der var stadigvæk en smule koldt, men det var enlig helt rart at være nede på jorden. Det med at flyve ville nok aldrig blive hende, hun havde ikke noget imod det. men kunne nu bedre lide at have jorden under sine fødder, eller bare i det mindste kunne vide at jorden ikke var særlig langt fra hende.
Hun viste det sjældent, men Ancalagon betød nu meget for hende, hun anede ikke hvordan denne verden fungerede. Hvilket gjorde at Ancalagon var den der havde vist hende, at alting handlede om at dræbe og være kold overfor alt. Men alligevel havde han disse varme øjne og kærlige smil, hvilket betød at der var lys i verden. Så hvorfor dræbe, hun ville aldrig helt forstå det. hvorfor slås og dræbe, hvis man kan snakke om det? hun kunne ikke snakke om det, da hun ikke helt havde de perfekte tale gaver.
Hun placerede sit hoved op af Ancalagons skulder, da han satte sig ved hendes side. hun lukkede roligt sine øjne, med begge hænder på hans ene arm, mens han snittede i noget træ. Hun blev altid så udmattet af at flyve, det gik jo også kun udpå at spænde i kroppen og holde fast, hvilket var kedeligt. Så hendes energi faldt altid efter en lang flyve tur, hun trak vejret blidt, med et kærligt ansigt mens hun slumrede. Lyden af en piges stemme, fik Ahris øre til at rejse sig lidt. Hvor hun langsomt åbnede sine øjne igen, hendes læber adskillede sig i et gab hvor hun strakte sig en smule. Hvor Ancalagon pludselig rejste sig op.
Hun placerede hænderne på jorden, inden hun rejste sig op og stillede sig ved Ancalagons højre side. lyden af skridt der trampede på kviste og blade, var grunden til hendes øres pludselige flakken rundt. Hun stod stille da professoren kom frem igen, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. Vaskeægte? Hvad betød det, skulle han vaske noget? Hun trak ørene en smule tilbage, hvor hendes øjne blev bekymret. Hendes øre var rigtige, så de falske ud? Var de virkelig så underlige, var de grimme overhovedet? Hendes hale faldt mod jorden, hvor hun begyndte at kigge ned i jorden nærmest flov. Hvorfor havde hun ikke tænkt over at hendes øre og hale var anderledes, så folk måtte da se dem som grimme. Men pigen sagde hun var pæn, eller snakkede hun om Ancalagon også havde Ahri bare hørt det som *hun* hvor det i virkeligheden var *Han*
Hun løftede sit hoved en smule, mens Ancalagon viskede til hende. hun kiggede op på ham, hvor hun lagde den ene hånd på hans kinder og kyssede hans læber blidt, inden hun nikkede. Hvordan ville han overraske dem? Kunne han spyde ild og brænde deres numse af, det ville se sjovt ud eller ville han brøle? Der var så mange ting hun ikke helt vidste, men håbede alligevel ville ske. Hun slap hans hånd roligt, hvis nu han ville forvandle sig ville det være træls at holde ham i hånden.

Ancalagon havde gengældt Ahris kys inden at Ahri gik til siden for Ancalagon og begyndte at smide tøjet bag den unge professors ryg og man kunne se på de ældre professoreres ansigt hvordan det blev mere og mere forvirrede over hvorfor denne mand begyndte at strippe lige for øjne af dem til at Ancalagon pludselig faldt ned på alle fire i forfærdelige smerte og man kunne se hvordan hans muskler spændte helt ekstrem og blodåre viste sig meget tydligere på hans krop og pumpede derud af begynd af hans kæmpe forandring.
Man skulle tro at hans krop havde vendet sig til denne forvandling efter så mange gange at han havde forvandlet sig gennem de mange hundrede år han har levet.
Men nej, han skulle stadig leve igennem den smerte som jæger igennem hver gang han går fra drageform til menneskeform.
Hans øjnes profiler ændrede sig og hans fingertippe blev sprellet op så hans klør kunne vokse ud samtidig med at hans hud allerede var ved at falde af hans ansigt og krop som om det bare var tapet på en væg. Tænderne i hans mund blev større og længere hele hans krop begyndte at vokse og huden begyndte at samle sig mellem hans arme og krop mens skæl og horn voksede ud af hovedbunden på ham samt en hale der blev længere og længer til der endelig stod en gigantisk voksen drage foran gruppen som nærmest bare stod sømmet til jorden mens dragen stod og knurrede lavt ned mod gruppen af forskere og professorer, selv den unge drage professor havde gemt sig bag Ahri uden nogen havde opdaget det.
Den unge professor tittede frem over Ahris skulder med begge hænder på hendes skuldre, og siden at den unge professor stortset var samme højde som Ahri, kunne man lige akkurat se hans hoved titte frem.
Ancalagon satte sig ned og kiggede ned på gruppen, "hvem var det der vågede at sige at hendes øre og hale var falske?!" kom det djævelsk og knurrende fra ham, fatisk lød han præcis som da han havde prøvet og spise Ahri for alle de mange måneder siden, nok et år hvis han skulle være præcis.
Hans hoved kom helt ned til jorden foran gruppen af forskere og professorer som ikke turde gøre noget. Det var nu også første gang at de havde hørt en drage snakke og det var ikke en rar stemme at høre men at han samtidig opførte sig som han gjorde.
Han begyndte at snuse deres dufte ind i sine næsebord og en ond nedgørende latter lød fra Ancalagon, Mmm det er nu lang tid siden at jeg har smagt menneske kød, vil du ik' mene det mis?" Spurgte han djævelsk til Ahri og åbnede sin mund en smule så hans syre savl løb ned af hans underkæbe så det ætsede jorden uden hans hoved.
Det hele var en prank eller mere bare lidt sjov han lavede med dem, han lovede sin mis ikke at dræbe nogen, som ikke fortjente det, desuden var han heller ikke sulten.

Som altid lød smerten i hans stemme, mens han forvandlede sig. hun kiggede en smule væk, lyden og selve synet ville hun aldrig rigtig vænne sig til. På den anden side, hørte hun også bedre end andre, så et knæk kunne lyde som om det skete lige foran hende. hun lod sit blik falde på de gamle professorer der stod helt forvirrede og skræmt, af synet af Ancalagons hud der faldt af. det så en smule sjovt ud, nu var de i det mindste stille.
Hendes øre og hale rejste sig, da den unge professor gemte sig bag hende, hun drejede hovedet kort hvor et lille smil kom frem på hendes læber. han var stadigvæk bange for Ancalagon? men nu havde de valgt at tage med ham, hvorfor så stadigvæk være bange. Pludselig kom billeder tilbage fra da Ancalagon ønskede at spise hende, hun fik helt gåsehud. Hvorfor reddet hun ham, havde det været en god ide? På den anden side, hvad ville være sket med hende hvis hun ikke havde. Og nu holdte hun meget af ham, ville man have troet at dette ville ske, hvis man havde set det hele ske?
Hun holdte Ancalagons tøj i sine arme, mens hun stod med en ret ryg og kiggede på Ancalagon. høj som altid, ville ellers have været sjovt hvis han havde været mega lille og kunne kravle rundt på hendes skulder. Hun rystede blidt på hovedet af sin tanke, hvorfor tænkte hun på så mange underlige ting.
Hans stemme fik hendes øre til at rejse sig ret op, hvor de rettede sig mod Ancalagon. var de enlig falske, hun satte sin ene hånd op til øret mens hun kiggede ned i jorden. Det føltes ikke sådan helt forfærdelige, eller på den anden side, de virkede ikke som om de ikke var ægte. Hvordan ville de overhovedet føles hvis de var falske, hun rystede tanken ud af hovedet.
Da han valgte at dufte til dem, gik hun roligt hentil ham. hvor hun lod sin ene hånd ligge sig på hans hals. inden hun rettede blikket mod professorene, hvordan villle de reagere. Drillede Ancalagon, eller ville han æde dem? Uanset hvad han end gjorde, havde han bare af at tænke sig godt om. Hun var ikke en af dem der kunne se jokes, som andre folk. Hun forstod dem ikke, og ville heller ikke forstå sarkasme eller ironi. Han havde jo halvt lovet ikke at dræbe nogle så længe de ikke truede dem, hendes krystal blå øjne lyste nærmest op, mens hun lod sit blik glide fra person til person. De var meget gamle i forhold til denne unge professor, hvorfor var alderen så anderledes og hvor mange var døde i forsøget på at finde en drage? Ahri fandt Ancalagon, som forsøgte at æde hende, hun var hurtig og heldig, men et menneske hvordan ville de overleve? Så mange spørgsmål, så uvidende en hjerne til overhovedet at kunne stille spørgsmålene.

Den unge professor gemte hovedet da Ancalagon begyndte at grine en smule mindre ondt mens Ancalagon tog hovedet til sig igen og kiggede hen mod Ahri, "Ja ja, ikke spise de små bløde mennesker" kom det fra ham og blinkede til Ahri.
En af de forreste professorer havde pisset i bukserne da han havde være ikke mere end få centimeter fra dragens snude og en anden var besvimmet og lå med helt hvide øjne for føderne af de andre. "Well? Hvis personen undskylder over for hende, lover jeg ik' at spise nogle af jer" fortalte han dem og med det samme blev en af dem som havde stået i midten af gruppen kastet frem mod Ahri, hvor han så fik overbalance og faldt på knæ foran hende og nærmest fik det til at ligne at hun var en form for herskerinde til ham, for han blev ved med at undskylde og kiggede skræmt og rystende op på Ancalagon i håb om at han gør det godt nok, så de ikke ville blive spist, han undskyldte også over at havde kaldt hendes øre og hale for falske.
"Perfekt, nåh hvor er du henne dig som ville have os herover?" Spurgte han og kiggede i gruppen af ældre professorer og forsker, men kun ældre og gamle mænd var til at se, hvor helvede var han nu henne?
Den unge professor tittede frem igen og vågede sig frem foran Ancalagon og smilede usikkert men fik så lidt mere ro på sig selv da Ancalagon bare sad og kiggede ned på dem og begyndte at snakke om at han havde ret og pegede på Ancalagon og sagde de selv kunne se på dragen der kunne snakke og det hele.
Han havde pludselig fået enorm meget selvtillid og efterhånden blev resten af professorene at løse mere op da den unge professor havde fået lov af Ancalgon om de kunne røre og undersøge hans skæl, hvilket var en smule underligt for Ancalagon, hvem vil kunne få noget ud af at undersøge hans skæl?
Men ikke destomindre gik de alle sammen igang med at kigge og undersøge og endda tage prøver efter tilladelse for Ancalgon, der kom endda en af de ældre herre, han havde et stor meget flot skæg som mindede lidt om en af de mægtige dværge skæg, dværgene havde og spurgte meget forsigtigt og pænt om han måtte tage nogle hår prøver og skindprøver, han lovede at det ikke ville gøre ondt.
Ancalagon havde travlt med at holde øje med alle de små mennesker som vrimlede rundt omkring ham og under hans vinger og bag ham, var ekstremt underligt for ham at havde så mange mennesker så tæt og omkring ham i drage form.. eller nej det var så ikke helt sandt, men de fleste eller næsten alle gangene var han igang med at ødelægge og dræbe, denne gang var anderledes siden han lovede Ahri ikke at dræbe.

Ahri smilte kærligt til Ancalagon, tænk at han valgte at holde sit løfte. kunne man andet end at elske ham, der var ikke noget værre end folk der ikke lyttede og heller ville gøre som de selv ville, hun lod hånden glide ned af hans skæl og derefter falde om hendes hofter, hun lagde en hånd på sin mave hvor et lille rødt skær kom frem på hendes kinder. Hun var gravid med en drages unge, hvor underligt var det ikke? Hvad ville disse forsker tænke hvis de vidste det, hendes øre trak sig tilbage da en af dem blev smidt mod hende. hurtigt tog hun et skridt tilbage, hvor hun kiggede ned på denne mande der undskylde og lignede en der ville skide i bukserne.
”Det… o.k?” Spørgerne kiggede hun op på Ancalagon, var det rigtig sagde man sådan, eller skulle man sige noget andet. Tilgivelse var enlig heller ikke noget Rogan havde lært hende, da de altid var i grotten, hvor hun ikke var en af dem der tilgav. Plus hvorfor tilgive Rollo for at være skræmmende og kaste vand på hende, så ville hun heller kradse øjnene ud på ham. på trods af at det altid var sjovt at drille ham, ødelægge hans ting, eller bare se ham sur hvor hun så kunne gemme sig bag Ancalagon, var det barnligt eller ondt? Ikke ifølge hende. hvis man havde en drage som kæreste, kunne man vel godt bruge det ikke sandt? Hun smilte kort for sig selv, over sine underlige tanker.
Folk begyndte at kigge omkring Ancalagon, Ahri trådte en smule væk mens hun stod med ryggen til Ancalagon og kiggede omkring. Hvad var der inde i riget? Der var vagter, burde de ikke begive sig indenfor. De kunne måske finde noget, eller måske tage et eller andet sted hen. Måske lægen, hvem ved måske var dette barn ikke engang i stand til at blive født, måske ville hun dø hvis hun havde den meget længere indeni sig. hvad nu hvis det viste sig at denne baby endte med at dræbe hende, eller allerede var død. Hun var jo blevet slået i maven, hun havde også boret sine fingre ind i maven, alting var så tydeligt for hende. hun lagde en hånd op foran sin mund, hvor hun lænede sig en smule op af et træ.
Hun klemte sine øjne sammen, skulle hun kaste op? Det føltes sådan, men hvorfor kom der intet op. Hun kunne enlig heller ikke trækkevejret, burde hun være bange. Var hun ved at blive syg igen, hendes krop føltes så varm. Hun drejede hovedet en smule, alting svimlede omkring hende. hun faldt pludselig til jorden, håret der svævede omkring hende, da hun faldt til jorden med bladene omkring hende der kort løftede sig fra jorden. Hun hev en smule efter vejret, hvor hun langsomt igen forsøgte at komme op på benene igen. Hendes ben virkede så svage, kunne hun ikke længere holde sig på benene? Hendes åndedræt var besværligt, mens følelsen af hendes hjerte der slog som en hammer i brystet på hende. hun lagde den ene hånd mod sit hjerte, hvor hun hostede kort. Det hjalp ikke, hun havde intet galt i halsen, så hvorfor kunne hun ikke helt trække vejret! Hun var langsomt begyndt at panikke, hvad skete der. hvorfor kunne hun ikke trække vejret, selv da hun var syg trak hun vejret fint, plus hun kunne føle sine ben. Nu kunne hun ikke engang føle sin tå, hvad skete der!?

Da Ahri begyndte vise tegn på at hun havde smerte og det første professoreren gør er at hæve hænderne op ved siden af hovedet og med det samme sige "Det var ikke mig som gjorde det" for Ancalagon var med det samme henne ved hende med sit dragehoved og stødtede sit hoved mod hendes ryg så hun ikke ville falde.
Ancalagon kiggede med det sammen hen på professoren med en dyb knurren, "HVAD har du gjort ved hende?!" befaldede han at vide mens den rædselsslagende professor bare bakkede bagud med hænderne op ved hovedet, "Jeg-jeg-jeg jeg gjorde intet" stammede han men blev snappede af Ancalagon som kiggede på Ahri med beskymrende øjne, hvis bare Rogan havde været der da han vidste sådan noget sikkert!
Den unge professor prøvede at våge sig lidt frem, "uhm hr. drage uhm jeg mener Ancalagon, måske hvis vores læge kiggede på hende kun-" prøvede han at fortælle Ancalagon men den unge professor fik hun en vild drages svar som knurren og vinger som dannede en ring omkring Ahri.
Det var først da en af deres professorer var ved hende at hun begyndte at opføre sig sådan, han ville ikke tage chancen og få endnu et par Fenris forsøg på Ahri, er ikke det hun har brug for!
Ancalagon prøvede at hjælpe hende så godt han nu kunne som drage, han ville ikke rigtig forvandle sig tilbage til menneske, da det vil alligevel tage lidt tid og det ka' være at Ahri har brug for en at stødte sig op af, så han blev ved med at holde sit hoved ved hende så hver gang hun fik overbalance, var hans hoved til at hun kunne holde fast i eller stødte sig til.
Imens stod professorne og ikke rigtig anede hvad de skulle gøre, men de turde ikke gøre noget, da de var bange for at Ancalagon ville dræbe dem, eftersom han tror at de er skyld i at pigen fik det sådan, hvilket ikke var sandt eftersom at professoren som havde været henne ved hende, ikke havde rørt hende endnu.

Ahri holdte sig om maven, hvor lyden af stemmer kørte omkring hende. vent? Faldt opmærksomheden på hende nu, men hun forsøgte ellers at være diskret på trods af at hun ikke kunne trække vejret mere, hun følte Ancalagons snude skubbe til hende. for at hun ikke ville falde helt sammen, hvilket selvfølgelig skete alligevel. hendes hale faldt til jorden, mens ørene kørte tilbage, sved begyndte langsomt at køre ned af hendes pande. Men hun frøs, hvad skete der for det? kunne man svede når man frøs, det havde hun alligevel kun prøvet da hun var syg.
Lyden af professoren der ønskede at hjælpe hende, fik hende til at dreje hovedet mens hun hev efter vejret. Hun lagde sin ene hånd op til sin hals. måske havde hun noget galt i halsen, men det forklarede kun hvorfor hun ikke kunne trækkevejret. Hvorfor kunne hun ikke føle sine ben, var det fordi hun havde stået op for langtid. Måske var det i virkeligheden bare hendes ben der sov, men burde det så ikke stikke i dem. Hun klemte atter sine øjne sammen, inden hun krummede sig en smule sammen på jorden. Det gjorde ondt, hendes mave var også begyndt at gøre ondt. Måske var hun sulten, eller så var der noget galt med barnet!
Tanken fik hende til at rette sig op igen, hendes øjne var nærmest skræmte hvor hun rettede dem mod professoren. Hvad nu hvis der var noget med barnet, og det var grunden til at hun havde det sådan. Måske var det døende, var det et moderinstinkt? Hun havde jo aldrig været gravid før, så måske havde det noget med dette at gøre. Hun løftede sin hånd mod professoren, hvor hun rakte ud efter ham. ”Hjælp.” Lød det fra hendes læber, som stadigvæk hev efter luft. Bare lyden af hendes stemme der nærmest blev kvalt, var svær at høre. Hun drejede sit hoved en smule tilbage mod Ancalagon, hvor hun nikkede en smule. Som tegn på at det var ok, også for at dæmpe hans bekymringe en smule. Professoren havde ikke gjort noget, havde han? Det at Ancalagon reagerede som han gjorde, fik hende dog til at blive bekymret. Hvad nu hvis han havde gjort noget, men hun ikke havde opdaget det!

Ancalagon fnyste til som tegn på at 'han har bare at passe på med hvad han gør, hvis han har livet kært' til en af professorne som nærmede sig meget varsomt med en taske i hånden hen til Ahri og fik hjælp af de andre til at holde hende mens professoren med taske åbnede den og hev nogle ting frem som han begyndt at kigge igennem og bad dem om at lægge hende ned, hvilket ikke var helt let. Ahri var ikke helt slap af en pige at være men de fik hende dog ned at lægge og før hun vidste af det, sad der en meget mini tynd sprøjte i hendes hals hvor noget væske blev sprøjtet ind i hendes blodåre som havde en helt ekstrem effekt på hende.
De var faktisk lidt overrasket at de skulle give hende så koncenterede indsprøjtning, men det fik hende hurtigt slået ud så hun lå helt stille nu.
Dog lige i det at de skal til at løfte hende op, bliver de skubbet til siden og Ancalagon får hende hurtigt op i sine arme og ser med dræber blik, 'i rør hende ikke mere!'.
Ancalagon havde forvandlet sig tilbage til menneske mens Ahri blev bedøvet og stod nu i alt sit tøj igen med den bevistløse Ahri i sine arme.
"Nåh? Ska' vi bare stå her, eller ska' vi gå ind i jeres fancy universitet?" Spurgte han lidt hårdt men det fik også alle professorene til at toppe op og vise vej gennem skoven og ind i byen.
Den unge professor gik i midten af alle de mange ældre forskere og kiggede en gang i mellem tilbage mod Ahri, da han jo håbede hun fik det godt igen, desuden så havde han ikke lyst til at se en drage på tæt forhold og som også var splitravende rasende over at der var sket noget som var deres skyld. Han vidste hvad en drage kunne gøre ved en hel by på ingen tid og havde på ingen måde lyst til at blive et offer af dens ild.
Da de gik igennem byen var der enorm mange blikke som lagde sig på den store gruppe af forskere, men mest Ancalagon og Ahri i hans arme, dog forsvandt øjne hurtigt da de kom ind i universitet og der måtte selv Ancalagon indrømme at det var utroligt at se på, ikke nok med at rummet de kom ind i var gigantisk med flere etager som man kunne se rækværket samt folk som gik rundt deroppe, men rummene blev på ingen måde mindre jo længere ind de kom.
Ancalagon stoppede op da gruppen stoppede op ved en dør som de åbnede og skyndte sig tilbage nogle skridt så Ancalagon kunne komme ind, da han blev forklaret at det var hans og Ahris rum indtil hun fik det bedre.
Ancalagon gik ind og kiggede rundt, en stor dobbelt seng, pæne lagner, et stort maleri af en eller anden gammel mand, sikkert en forsker også og så et rum ved siden af hvor toilettet var.
Den unge professor tittede hovedet ind med en allerede gjort klar sprøjte til hvis det virkelig gik galt og han fik bare et 'hva' fanden tror du, tror du jeg ku' finde på at stikke min egen mage med en sprøjte?!' blik som fik professoren til hurtig at lægge sprøjten på en komode og så forlade værelse med døren lukket.
Ancalagon pustede luft ud og tog en dyb indånding, han havde været ekstrem på vagt over for alt og alle, specielt de normalle mennesker og på de gik fordi som måske kunne have lyst til at gøre noget ved hans mage.
Han lagde Ahri ned i den bløde varme seng mens han selv sad halvt på senge kanten og faldt hen i sine egne tanker.

Kunne man beredte hende, hun ønskede hjælp. Men da de pludselig hev en sprøjte frem, fik det hende til at panikke endnu mere. Fenris gav hende også altid en sprøjte, hvad nu hvis de ønskede at gøre hende noget, hun ville ikke have smerte så heller ikke føle sine ben og have svært ved at trække vejret. Hun slog en smule ud efter dem, da de fik sat nålen ind i hendes hals. hvor væsken flød gennem hendes blod, blev hendes kupiller smalle som en kats hvor hendes vejrtrækning stoppede kort, i ren panik holdte hun vejret. Hvad skete der nu, hun følte sig pludselig så svag. Hendes krop ville ikke røre sig, medicin der blev ført gennem hendes blod, virkede hurtigt på hende.
Da hendes blodlegmer altid arbejdede hurtigt, hvilket gjorde at medicinen virkede hurtigt, men også ville forsvinde hurtigere end ved normale folk. Hun faldt næsten i søvn med det samme, hendes øre faldt ned og halen blev stille næsten som om hun var død. Dog trak hun endelig vejret normalt igen, hun virkede så rolig når hun ikke var vågen. Selv når hun intet fejlede var hun helt vild og ustyrlig, hvilket gjorde hende en del mere kær at se på når hun sov.
Man kunne vel ikke andet end at forstå Ancalagons utryghed, hver gang de var kommet ud i en by var der altid nogle der forsøgte at snuppe Ahri eller få Ancalagon til at kæmpe, hvilket gjorde byerne til det værste sted at tage hen med Ahri. Hun skabte altid så meget opmærksomhed, selv nu når hun sov ramte øjnene hende alligevel.
Ancalagon virkede selvfølgelig også anderledes, men når han ikke havde en gruppe med sig lignede han bare en omrejsende, som levede i skoven på grund af øksen og tøjet der var lavet af skind. Dog det at han gik med en tøs med øre og hale var altid et surprise for folk, udover det var hun jo også ret køn. Så ung ud i forhold til Ancalagon, hvilket kun gjorde at folk stirrede mere. de lignede ikke helt en familie, især ikke med den påklædning hun havde på. Så let påklædt i sådan et vejr.
Hun vågnede op efter kort tid, hvor hun lå i sengen. Hun satte sig op i et sæt, hvor hun hev efter vejret kort. Men kunne føle luften sive ned i sine lunger igen, hun lod sit blik falde på hendes fødder der nu ville bevæge sig. roligt drejede hun hovedet mod Ancalagon, hvor hun svang armene omkring ham. hun sad på sine knæ i sengen, mens hun pressede sig selv kærligt ind i hans ryg. Hun lagde hovedet på hans skulder, hvor hun lagde den højre hånd på hans kind, for at skubbe hans hoved mod hendes. Hun kyssede ham derefter dybt, roligt slap hun hans læber. ”Undskyld, jeg… uhmm” Hun kiggede en smule ned. Bekymret, noget med det ord. ”bekymre dig?” Lød det fra hende, en smule usikker stadigvæk ikke den bedste til sproget. Men hun forsøgte i det mindste, selvom Rogan ikke var der.
Hun rejste sig op fra sengen. Hvor hun kørte en hånd gennem sit hår, inden hun begyndte at smide tøjet randomly, ikke at det var noget nyt hun smed tit tøjet. men denne gang var det noget andet, hun smed det foran ham, ikke bare hvor hun gik væk fra ham. denne gang smed hun det desederede foran ham, hvor hun lod det falde ned om hendes fødder. Og trådte derefter hen mod ham, hvor hun atter kyssede hans læber igen, lagde sine hænder på hans brystkasse og fik ham ned og ligge, hvor hun kun gjorde kysset mere intimt og dybt.

Ancalagon kom til sig selv da han mærkede den velkendte stemme han elskede så meget og kyssede de velkendte læber dybt igen og lagde en hånd på hendes kind selv.
And kiggede dybt i hendes øjne mens hun smed tøjet, "Det okay, du er i sikkerhed lige nu" svarede han og lagde sig ned på ryggen som hun satte sig på ham og gengalte kun kysset tilbage mens han kærtegnede hendes nakke og trak hendes krop mod hans mens hans anden hånd begyndte at stryge langsomt og nussende ned af hendes ryg til den nåede til hendes halerod som han også nussede og aeede blidt mens han med lukkede øjne og nød sin mages fyldige, bløde og saftige læber som han aldrig kunne få nok af.
Han trak hende lidt længere op ved at havde sin ene hånd med et godt tag på hendes røvballer så hans allerede enorme hårde lem ikke blev mast så meget og prikkede nu lige så blidt til Ahris inderlår.
Han gik i gang med at kæle for hendes hale igen og nappe, blidt bide eller mere markere sine tænder på hendes skulder. Var lidt af et tegn på at han markerede at hun var hans men også fordi at liderligheden steg gevaldigt i ham jo mere han forsvandt hen i sin mages krop.
Hans lem lå nu og strøj toppen af hovedet mod hendes fine læber mellem bene og banede nærmest selv en smule vej og var nu halvt inde med hovedet uden Ancalagon selv gjorde noget, men hvis Ahri rykkede sig for meget tilbage eller satte sig op, ville hans lange sten hårde lem ryge helt i bund. Hans hænder var nu mere overalt på hendes krop, kærtegnet alt ved hende uden at slippe hendes læber, han havde næsten helt glemt hvilken næsten helt magisk effekt hun havde på ham og det var ikke engang begrund af hendes evne eller hendes naturlige evne til at virke tiltrækkende, den det var hendes sjæl og indre kræft som trak ham sig langt ind og gjorde at alt omkring dem forsvandt fra hans syn.
Han tænkte hverken på fremtiden eller fortiden, han lå kun i nuet og han elskede det og vendede dem rundt så Ahri nu lå nederst og spredte ben samt Ancalagons hoved mellem hendes ben og hans tunge igang med at køre spidsen i cirkelbevægelser på hendes fisselæber mens begge hænder massarede og tog godt til sig af de fyldige bryster som hun nu havde som bare sad perfekt som alt andet på hende.
Hans tunge fortsatte i lidt tid så hun rigtig kunne blive godt varm i kroppen før han gik ind, men da han kunne smage safterne der begyndte at komme på hans tunge, borrede han sin tunge helt i bund og gik ellers så igang med at godt og grundigt slikke og drikke safter fra hendes nu ekstrem fåde fisse mens han med venstre hånd kørte og tirrede hendes klitoris til det helt ekstreme mens han bare smilede af liderlighed og hans øjne viste det drage vildskab Ahri havde set så mange gang før når han var drage og rasende, men det ændrede sig når han var liderlig og blev mere til et vildskab af begær for hende og kun hende og hendes krop.

Følelsen af hans hånd der kærtegnede hendes ryg gav hende som altid gåsehud, hans hånd var så blød og varm, han havde sikkert været bekymret for hende som altid. Det var typisk hende at være et problem men sådan var hun nu engang, på den anden side var hun aldrig kedelig at være sammen med, da der altid skete noget.
Hun lavede et lille støn da han kærtegnede hendes haleryg, hun lod kun sit kys blive mere inderligt og varmt hvordan kunne han få hende til at føle sig så betydningsfuld bare ved en berøring. Da han pludselig vende hende om så det var hende der lå med ryggen i sengen kiggede hun op på ham, med benene ned langs sengen kunne hun føle hvordan hans hænder kørte ned langs hendes krop til hendes ben hvor han fik hende til at sprede benene en smule.
Hun lavede atter et støn af følelse. Af hans tunge der strøg hende, hendes hale løftede sig roligt fra sengen og faldt derefter ned mod sengen igen hendes øre kørte tilbage. Hver en berøring af ham fik hendes krop til at sitre hun ønskede ham, det var også anderledes nu, soden hun aldrig rigtig gad mere lysten var der bare aldrig. Dog havde hun den i ny og næ men mest de underlige tidspunkter, som når han snakkede med folk, de mest seriøse tidspunkter også når han skælde hende ud.
Hun satte sig en smule op hvor hun greb fat i ham, hun ønskede ham ikke kun hans berøringer, men selve ham! Hun kyssede hans pande inden hun valgte at kysse hans læber atter igen. Hun kørte sin hånd op og ned af hans bryst inden hun kærtegnede hans nakke, og hev ham en smule i håret for at trække hans hoved en smule tilbage. Hun pressede sin overkrop imod ham for at virke bare en smule mere tiltrækkende.
Hun ville nok aldrig forstå hvorfor man havde sådanne lyster, men hun kunne nu godt lide dem, bare følelsen af at være så tæt ved Ancalagon

Hende liderlige støn gjorde ham bare vildere og vildere efter hende og kravlede op til hende stadig med den vildt søde smag af hendes safter i munden og kyssede hende inderligt tilbage og rykkede sig helt hen til hende så Ahris ben blev løftet en smule op da hans lår stødte mod hende.
Jo tættere han gik jo dybere røg hans lem op i hende, centimeter for centimeter mærkede han de sugende og varme læber omsvulme hans hårde og stive lem til at deres kroppe rørte hinanden og hans lem var helt i bund, hvilket bare fik hans åndedræt til at blive tungere og hans øjne lyste langt væk af rusen hun gav ham, der var kun det dyriske indstinkt at se i dem.
Han begyndte at bevæge underlivet først i langsome træk, lade hende mærke hver centimeter af hans kæp til han kom helt op med kun hovedet inde i varmen.
Og så kom det, han hamrede sit liv helt i bund og kørte mere vildere og hurtigere mens man kunne høre hvordan hendes safter smaskede for hver gang Ancalagons lem pumpede løs i hendes varme våde og sitrene grotte som åbnede sig mere og mere og malkede og masserede hans lem for hvert stød han gav hende.
Ancalagon løftede hende pludselig op i sine stærke arme uden at stoppe med at pumpe i samme tempo med sit lem, selv kysset fortsatte vildt og intimt.
Normalt var denne stilling ret svær for fyren, da det krævede ekstrem mange muskler til at holde pigen oppe i sine arme mens han tog hende, men det var nærmest som at løfte fjer for Ancalagon, han havde fået så vildt et rus fra Ahris krop og den liderlighed hun havde givet ham, at han bare fortsatte uden at vise sved over det.
Safterne begyndte endda at løbe ned af hans klunker og lår jo mere han bare pumpede løs i hende.
Ancalagon havde begge hænder på Ahris røv som han ældede og masserede med sine store stærke hænder mens han gik hen mod murren og lavede et lille pump da Ahris ryg ramte væggen, ikke fordi Ancalagon havde hamrede hende hårdt op af den, men vægen var ikke særlig bred, så den lavede meget nemt lyde hvis man ramte den, hvilket naboen også havde hørt og kiggede med lidt forskrækket øjne mod væggen da han ikke lige havde set det kommet, da han så også hørte de stønende lyde fra både Ancalagon og Ahri, blev han lige pludselig nysgerrig og gik udenfor sit rum og hen til nabo døren som var lukket.
Et skilt var sat på døren, hvor der stod, 'må ikke forstyrres', hvilket var lidt komisk, eftersom at Ahri og Ancalagon var gået igang med at hygge sig og ville på ingen måde forstyrres, men at skiltet var ment til at Ahri skulle hvile sig.
Ancalagon gik tilbage til sengen og lagde hende ned men fik hende hurtigt rundt på alle fire og begyndte at nusse og tirre hendes halerod igen men denne gang var han gået igang med at slikke og kysse hendes halerod og noget af starten af hendes hale mens han masserede hendes røvballer med den ene hånd og kørte i et meget højt tempo ind og ud af hendes allerede ekstrem løbende våde fisse med to fingre.
Han var endda begyndt at knrre liderligt til hende som vist de havde været to vilde dyr, hvilket de jo egentligt også er.

Hvordan kunne ens tanker forsvinde på denne måde, det var som om alt omkring hende var væk og kun Ancalagon fandtes var hun skør eller normal, det var aldrig til at vide. Alt hun vidste var bare at hun elskede denne følelse, selvom den måske ikke var helt ren. Ville hun gøre det med andre, hvem vidste? Måske ville hun, hvis Ancalagon pludselig forsvandt fra hendes øjne, eller hendes hjerte førte hende et andet sted hen. Det var aldrig helt til at vide, hun lod sine lår presse sig imod Ancalagons hofter, mens hun lod sine arme falde omkring hans nakke. Hun kyssede ham dybt tilbage, øjnene var lukket mens lyden af hendes små støn, der blev kvalt lidt af hendes vejrtrækning.
Følelsen af hans lem der ikke lavede andet end at presse sig længere og længere ind i hende, fik hende til at bevæge sine hofter en smule, han virkede så rolig i sengen som altid, rolige bevægelse som om han tirrede hende. hendes hænder kørte ned til hans skuldre, hvor hun lod sine krystal blå øjne komme til syne igen, hun lod sit blik flettes sammen med ham, begge øjne var fyldt med lyst og varme. De var nærmest forførende, den lyst der strømmede ud af hendes øjne som nærmest virkede fortryllende. Et højt støn slap hendes læber, da han pludselig hamrede sit lem helt i bund, hun lod sine negle køre ned af hans skuldre og ned til brystkassen. Hvilket skabte nogle røde mærker, hvor hendes åndedræt blev mere og mere tunge, fyldt med lyst.
Hendes hofter bevægede sig mod ham, hvor hun løftede sig fra sengen og kørte derefter rundt i en cirkel. Da han pludselig hev hende op, hun svang igen hendes arme om hans nakke, mens hendes ben pressede sig imod hans hofter, for at holde sig oppe. Hun kyssede ham dybere, vildere og mere intimt, hvor et støn atter lød da den kolde væg ramte hendes ryg. Lyden af bumpet fik hendes øre til at rejse sig op kort, hvor de kørte tilbage. Denne stilling virkede så anderledes, havde de gjort dette før?
Hun kunne ikke andet end bevæge sin hofte en smule, mens hendes hånd kørte op i hans hår og kærtegnede hans hovedbund, mens følelsen af hans store lem kørte ind og ud af hende. hendes støn var høje, dog ikke ofte. Det at han bare kunne løfte hende så let som ingen ting, gjorde hende enlig kun mere stram. Hun rev ham kærligt i håret, hvor hun bed hans underlæbe forførende.
Hun kunne høre skridt udenfor døren, hvilket betød at der var nogle der ude. Hun smilte kort for sig selv, hvor hendes blik faldt på døren, inden hun valgte at hviske det i hans øre. Hvis nu han helst ikke ville blive opdaget, eller ville være i fred.
Da han fik hende hen i sengen og vendt hendes om på fire, løftede hendes hale sig en smule. Hans hånd der masserede hendes halerod, fik hende til at stønne lavt. hun lod sin overkrop falde til sengen, mens hendes bagdel enlig var rejst fra sengen. Hendes øre var kørt tilbage, bare følelsen af hans hænder gjorde hende vild, hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre.
Hans fingre der bevægede sig ind og ud, fik hendes krop til at sitre mere. hun klemte sine øjne sammen, mens hun bare rykkede en smule med sin hofte, hun bed sig forførende i underlæben, mens hendes blik kørte tilbage på Ancalagon. hendes hale kørte under hans hage, hvor den kærtegnede hans hals og op til hans kind.

Ancalagon skar tænder da Ahri kørte sine negle ned langs hans skuldre og brystkasse men det gjorde ham bare vildere.
Han satte sin ene fod på sengens side og lod den anden blive ned på gulvet og lændte sig ind over Ahri og greb hendes hals og trak hende op til sig så hendes ryg rørte hans brystkasse hvilket bare fik hans lem til at ryge helt i bund på hende og fyldte hendes allerede gennempumpet fisse helt op så hendes fisselæber begyndte at mase hans lem, hvilken næsten fik ham til at sprøjte alt hans lading op i hende, men han holdt sig tilbage, for selv om at han sagens kunne fortsætte selv om han kom, så ville han stadig gerne gemme til senere.
Han begyndte at nappe og suge hendes øreflip in mellem hans læber og gik så ned til hendes skuldre som han nappede og bed i mens en dyb dyrisk knurren lød fra ham mens han bare fortsatte med at hugge op i hende.
Han slap Ahri og lod hende falde foreover han placerede begge hænder på hendes hofter og så tog han hende i nogle vilde og hårde hug så hans øjne kørte op så man kun kunne se det hvide i dem.
Han greb hendes hale og brugte den til at føre hendes krop mod ham så deres kroppe hamrede hurtigere mod hinanden.
Han kom pludselig tilbage til sin liderlighed og kørte sit lem ud og vendte Ahri rundt så hun lå på ryggen hvorefter han nærmest sprang på hende og forenede deres læber i et hedt og liderligt dog med masser af lidenskab mellem dem.
Han havde sænket tempoet en smule men holdt den på en god fart mens hans hænder nussede og kælede for hendes hals og øre.
Efter et kvarter hvor de bare havde ligget i missionar stilling løftede Ancalagon sig op, men han hev Ahri med sig så Ahri nu sad ovenpå ham med sin løbende og våde grotte fuld af hans lem havde fået sine hænder placerede på Ancalagons brystkasse af Ancalagon som nu havde lagt hans hænder på hendes hofter og hævet hende en smule op i luften og så hamrede han ellers sit lem med fornyet styke og kræfter mens man bare kunne høre hvordan det sluprede og klaskede for hver hug Ancalagon gav Ahris grotte og hver gang han gik i bund på hende.

Han var vild som altid, det var jo også nærmest to dyr fanget i menneske kroppe, det triste var dog at Ahri var begyndt at blive mere og mere menneskelig, Rogans timer gjorde hende mere menneskelig. Det at han altid underviste hende, lærte hende betydninger i ordene hvilket gav hende ting at tænke over. Det gik dog langsomt og man opdagede det nok ikke så hurtigt, men selv i starten var Ahri ligeglad med at folk døde, nu truede hun med at forlade Ancalagon hvis han dræbte folk, fra kold til blød søden.
Hun følte hans hånd køre over hendes ryg, til den nåede hendes nakke hvor han fik hevet hende op. Et lille støn slap hendes læber, hvor hun klemte sine øjne en smule sammen. Den måde han fyldte hende op, virkede som altid unormal på hende. hun havde aldrig rigtig haft afaring med sex, kun naturens form for sex. Fulge, fisk osv dog aldrig sex mellem to mennesker. Hun havde aldrig troet at hun ville kunne lide denne form for hede omgang der kørte rundt hos dem. Var det normalt, hun havde enlig aldrig set andre folk gøre det end ikke Rollo. som ellers virkede til en der ville tvinge folk til edt, måske havde hun ikke helt sans for at mærke folks lyster?
Hendes tanker kørte underligt nok rundt hos hende, dog var følelsen af Ancalagon ikke mindre på grund af det, hun stønnede mere og mere. især efter det lille kvarter i missionær, hvor hun til sidst måtte opgive. Hun kradsede hans ryg, typisk hos hende. hver gang de havde sex, ende Ancalagon altid med at komme ud med en rød ryg, der kun få gange blødte af hendes negle der lavede hudafskrapninger på ham. samlet med de mærker han fik på brystkassen, desværre også af hendes negle.
Hun lavede et højt støn, hvor hun pressede sig selv mod ham. hun kom, uden tvivl hun blev meget stram, hendes krop spændte og sveden løb ned af hendes nøgne krop. Med blodet der sitrede i hendes åre, hun havde tunge vejrtrækninger, hvor hun drejede hovedet væk. havde den ene arm langs hendes krop og den anden nær hendes hoved, udmattet uden tvivl. Plejede de at være så længe om dette?

Ancalagon skar tænder igen men nød det hver gang hun kørte sine negle ned af hans nøgne krop under sex, han blev kun mere liderlig og vild.
Da Ahri kom og hendes fisse blev hun meget stram, så stram at da Ancalagon kørte op i hende var trykket så fantastisk ubeskriveligt at han ikke kontrollere sig selv og kom ladning efter ladning sprøjtede han dybt op i Ahris indre og fortsatte sådan i godt 5 minutter hvor han bare fortsatte med at pumpe sit sprøjtende lem op i hende mens hans krop nærmest rystede en smule.
Det begyndte endda at løbe ud af hende og ned på sengen fordi han blev ved med at køre den ind og ud af hende til han ikke kunne spænde sine muskler mere og lå helt slap på sengen uden Ahri med lukket øjne og prustede og stønnede som om han var ved at dø, dog prøvede han at få den under kontrol ved at tage nogle dybe indåndinger, men var svært da han halv stive lem stadig var oppe i Ahri.
Han trak hende ned til sig og gav hende et kæmpe kys og nussede for hende og varmede hende mens de bare lå og kunne se ud af det højt siddende vindu som gav dem mulighed for at se himlen men ikke byen da det sad så højt oppe.
Deres øjne mødtes og alt omkring dem virkede som om det var i et helt andet sted, et helt andet univers som måske bare havde været en drøm og kun dem sammen, arm i arm var virkeligheden.
Desværre holdt den ikke ved, for pludselig bankede det på døren og en ældre stemme lød, "Har ahri det helt godt? Vi har hørt en masse lyder derinde fra" spurgte den ældre stemme med lidt bekymring.
Ancalagon kiggede på Ahri med et hævet øjenbryn og man kunne bare se på hans ansigt hvad han tænkte *seriøst, aner de ikke hvad vi lige har lavet?!*
og så så hen mod døren, "Yea hun har det fint, men vi vil ik' forstyrres, så smut" svarede han til døren og man hørte en person forlade deres dør igen.
"Mmm du er sku' blevet bedre mis" kom det så fra ham og smilede med et smørret grin til hende mens han aede hendes blide ryg.

Hun lå stille, stønnede kun kort engang i mellem mens hendes vejrtrækning var ved at blive normal igen. Hun kunne dog følge hvordan han kom indeni hende, den selv samme følelse som altid. Væskerne der blandede sig sammen, med følelsen af hvordan hun blev fyldt op rødmede hun og lavede dog et lille støn da han kom. Dog holdte hun igen.
Hun kyssede Ancalagon igen, hvor hun roligt fjernede sig en smule fra ham. for at sætte sig op, hun kløede sig i baghovedet, hvor hun lod sit blik køre rundt i rummet. Alting havde været sort for hende da hun vågnede, og ingen andre end Ancalagon havde været ved hendes side. så hvordan kunne det være at alting nu var normalt igen, hun smilte for sig selv. Hvor hendes øre rejste sig en smule. Lyden af fodtrin, fik hende til at lægge sig ned ved Ancalagons side igen. Hendes hale var lagt over hendes hofte, hvor hun lukkede sine øjne i igen. Hun var udmattet.
Stemmen fik hendes øre til at køre en smule tilbage, havde de været så højlydte? Hunn kiggede op på Ancalagon, som med et hævet øjenbryn nærmest fortalte hvad han tænkte, et kærligt smil formede sig på hendes læber. hvor hun lukkede sine øjne sammen, hun lå indtil ham, med den ene hånd på hans brystkasse. Hendes vejrtrækning var rolig, følelsen af hans hånd der kørte op og ned af hendes ryg var beroligende. Dog det han sagde fik hende til at grine lidt, bedre? Kunne man blive bedre til dette, sjovt sådan havde hun aldrig tænkt over det.

Timerne gik, Ahri faldt i søvn forholdsvis hurtigt, mens lyden af folk udenfor deres dør skramlede rundt, sikker professorerne der ønskede at vide mere om Ancalagon, ønskede at lave teste. Vide hvorfor han kunne tale, og hvorfor han havde en tøs med sig, da drager normalt var en spænder, der ikke tænkte på andet end guld.

((kort undskyld.))

Ancalagon krammede hende ind til sig og smilede varmt tilbage til hende og rykkede han over på hendes mave og begyndte at nusse den mens han hev en dyne over sig, dog var det sikkert en smule underligt for Ahri da hun var vand til pelsdyner, hvor denne her var af stof, dog varmede godt, ikke helt lige så godt som pels, men man ville ikke kunne bryse hvert fald.
Efter Ancalagon havde pakket dem godt ind i en slags hule faldt han hurtigt selv i søvn og han vågnede først op igen ved at hans lem havde vokset og var røget halvt ind mellem Ahris læber mellem hendes lår, dog var det ikke noget han selv lige havde gjort, dog lod han den værre og begyndte at fortsætte med at nusse Ahri blidt og roligt mens han selv var ved at vågne.
Ancalagon strøj sin hånd blind hen over hendes pjuskede dejlige hale mens hans lem nu var røget helt i bund på hende da han var ved at få det en smule varmt så han havde kommet til at rykke sig lidt og fjerne noget af dynen fra hans ryg, så hans lem var røget meget nemt op i hende, da hun stadig var halv våd fra deres vilde leg igår.
Han begyndte at kysse hendes nakke og skuldre mens han bare holdt hende helt ind til sig og smilede for sig selv med lukket øjne.
Han vidste faktisk ikke helt hvad tid på dagen eller hvor lang tid de egentligt havde sovet, for der var helt stille ude på den anden side af døren, pånær nogle få sko man kunne høre svagt som nok var noget vagter eller noget i den stil.
Ancalagon begyndte at køre sit lem lidt frem og tilbage i Ahris fisse før han holdt den stille og fortsatte med at nusse og kysse hendes hals og skuldre mens hans masserede og aede hendes mave lige så forsigtigt og roligt så det ikke ville gøre ondt, da hun har været enorm øm på maven i lang tid, så han havde tænkt at han ville massere hende mave lidt så hun måske kunne slappe lidt mere af mens han kørte sin lem meget roligt og blidt ind og ud af hende i mens.

Dynen var varm og kærtegnede hendes hud på en blid måde, hvordan kunne hun ikke bare føle sig helt omslugt af varme, med sådan et stykke stof omkring sig.
Dog måtte hun vågne op til noget ubehageligt, hun vågnede i et sæt, med følelsen af Ancalagons lem der pressede sig ind i hende. hun rykkede sig væk hurtigt, hvor inden nogle af dem overhovedet kunne nå at tænke sig om, havde hun givet ham en lussing på hans højre kind, hvor der nu var et rødt håndaftryk. Hun rejste sig fra senge og lod dynen falde omkring hendes krop, hvor hun kiggede vredt på Ancalagon, ingen ord blev sagt før hun valgte at begive sig mod døren. Da hun åbnede den var gangen fyldt med vand, hvor hendes øre kørte tilbage. Hun smækkede døren i igen, hvor hun begav sig mod vinduet. Hun åbnede det og sprang ud, tænkte ikke over at alt hun havde omkring sig var en dynen ellers var hun nøgen, igen Ahri havde aldrig rigtig givet en fuck for tøj. hvis man var nøgen var man nøgen, folk blev født nøgen og ikke iført tøj, så der var intet underligt i dette.
Dog vidste hun hvor koldt det var udenfor, hvilket var grunden til dynen hun havde taget med sig. folk stirrede på hende, det at en kvinde gik rundt med en dyne omkring sig, katte øre og en pjuskede hale der viftede fra side til side. fik alligevel folks opmærksomhed, hun havde en ret ryg, mens hun begav sig omkring i byen.
Tænk at Ancalagon misbrugte hende på den måde, hvem vidste om hun gad lige om morgen! Hun havde lagt op til ham om aften, hun ønskede bare at sove men det kunne han ikke lade hende gøre! Hun var vred uden tvivl, hendes øjne var sure samt ansigtsudtrykket. Hun skulede til alle folk, mens hun gik rundt. Selv vagterne gik ikke hentil hende, da hun virkede vred. Ingen ønskede at diskutere med en kvinde, de råbte altid og gjorde alting så akavet. Problemet var at Ahri ikke helt råbte, da hun hadede de høje stemmer, samt det at hun altid havde svært ved at finde ord. Så hvis hun råbte ville folk bare opdage hvor dum hun var, til dansk.

Ancalagon nåede slet ik' at reagere før en lussing havde placerede sig på hans kind, han tog sig ikke til kinden men kiggede bare overrasket på hende mens hun trampede mod døren og åbnede den med dynen omkring sig. Da hun åbnede den stod der en mand og vaskede gulvet og kiggede med et hævet øjenbryn til hun lukkede døren, hvor han så bare rystede på hovedet og fortsatte med at skrubbe gulvet.
Ancalagon kiggede bare på hende mens hun.. hun hoppede fandme ud af vinduet?!
Han rejste sig op og kiggede efter hende og så hvordan hun forsvandt ud i menneskemængden af folk. Ancalagon satte sig ned igen og fik tøj på hurtigt og rev døren op og stormede fordi en af forskerne som snublede på gulvet fordi han kiggede samtidig med at han trådte forkert. "damnit mis, hvordan skulle jeg vide at du ikke gad.." sagde han til sig selv og gik fuldt udrustet med økse i siden og begav sig ind i byen for at lede efter hende og fulgte hendes duft spor som hun havde efterladt, hvilket ledte ham længere og længere ind i byen til han stoppede op ved et market hvor der var ret så mange mennesker, hvilket gjorde at hendes duft blev blandet med menneske dufte.
"Damnit.." sagde han til sig selv irriteret og begyndte at gå rundt og lede efter hende, han stoppede endda op for at spørger en enkel en om han havde set et pige med katteøre og en stor pjuskede hale, hvilket han ikke havde, så Ancalagon fortsatte med at lede til han fik færden af hende igen og fortsatte med at lede efter hende, "AHRI KOM TILBAGE!" Råbte han efter hende uden at stoppe med at lede.
Han stoppede med hvad lignede en kro og hendes duft kom også derinde fra så han gik bare derind men da han kom indenfor, gik det hurtigt op for ham at det ikke var hendes duft med dufte af nogle lidt for let påklædte piger som pludselig hev ham ind som han ikke havde set komme og fik sat ham i nogle mega bløde puder.
"Uuhh sikke en krop du har skat, skal vi ikke se og få dig ud af disse klæde?" Spurgte hun mens tre andre allerede var igang med at prøve at få hans tøj af mens han prøvede kontant at slippe fri og han havde kinda lovet Ahri ikke at blive drage og dræbe folk, selv om han havde meget lyst til det lige nu.

Hun gik rundt i vrede, hvordan kunne han gøre det. hun havde meget imod det da hun jo sov, hvis hun havde været vågen ville hun bare ryste på hovedet og sige nej, hvis hun ikke ønskede at gøre det. men når hun sov, havde hun næsten intet valg til det, det var som at blive misbrugt af den person man elskede. Hun sukkede for sig selv, hvor hun stoppede op midt på gaden. Da en fyr hev fat i hende og trak hende med sig, han trak hende ind i en gyde hvor han med det samme begyndte at kysse hende op af nakken. Hans tøj var hvidt, bukserne var marine blå. hun lagde hovedet en smule på skrå, hørte ikke helt efter hvad han sagde.
Alt hun tænkte på var Ancalagon, hvor kunne han. Hun klemte sine øjne sammen, mens vreden sitrede i hende. da manden kørte sin hånd op af hendes inderlår, nåede han ikke langt før Ahri havde givet ham en uppercut, så hårdt at han mistede balancen og væltede ind i muren, hvor han slog hovedet. Hun trampede i jorden, mens hun kiggede vredt på manden ”Dumme Ancalagon!” lød det vredt fra hende, hun kom dog mere til sig selv da hun opdagede manden ligge bevidstløs. Hun satte sig ned på hug foran ham, hvor hun prikkede hans kind. Da der intet skete valgte hun i stedet at snuppe hans tøj, mest bare hans trøje og jakke. Hun havde derimod allerede underbukser på, da hun havde snuppet dem inden hun hoppede ud af vinduet og taget dem på mens hun havde vandret rundt i gaderne.
Hun smed dynen over manden, hvor hun begav sig videre. Måske havde hun været en smule for hård mod ham, gad vide om hans kind gjorde ondt. Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun sukkede for sig selv, han kunne klare et par dask uden tvivl. Lyden af hans stemme der kaldte på hende, fik hende til at kigge rundt. Hun fangede hurtigt hans duft.
Han var gået ud for at lede efter hende, hvorfor hun trængte bare til luft? Hun begav sig mod duften, hvor hun stoppede ved et underligt hus. Da hun skubbede døren ind, stod hun og stirrede ned på Ancalagon der var omgivet af kinder. Akavet stilhed kørte rundt i rummet, selv kvinderne vidste ikke helt hvad de skulle sige. Ahris øjne viste pludselig foragt mod Ancalagon, som om han nu var råden i hendes øjne.
En af pigerne rejste sig op, hvor hun gik mod Ahri. ”Undskyld de må ikke være her, vi bliver nød til at bede dig om at…” Mere fik hun ikke sagt før Ahri havde slået tøsen i gulvet, hvor hun derefter gik mod Ancalagon, hendes øjne var nærmest røde af ren vrede. For første gang virkede hun skræmmende, øjnene der kun viste foragt og had, samt den gyselige energi der strømmede fra hende. en af pigerne rejste sig op, hvor hun greb fat i et bat de havde liggende til ubehagelige typer, hvor hun svang den imod Ahri. Som bukkede og greb fat i battet, hun hev den ud af tøsens hånd hvor tøsen væltede, da hun ville rette sig op for at komme på benene igen, blev hun slået i gulvet af Ahri der svang battet mod hendes baghoved. Så blød sprøjtede ud på gulvet, pigen levede dog endnu i stedet skreg hun, mens tårerne løb ned af hendes kinder. Ahri kastede battet fra sig, hvor hun satte sig ned foran Ancalagon, med hænderne på gulvet. hvor hun løftede sine hænder op til sine kinder, hun bed sig selv i underlæben, hvor hun klemte sine øjne sammen. Hun sad på sine knæ hvor hun placerede begge hænder mellem hendes lår, hvor hun løftede den ene op til hendes læber. og langsomt åbnede sin mund, hendes krystal blå øjne lyste op og et nærmest nuttet udtryk kom frem, hun forførte ham i stedet for at slå ham.


((ahris påklædning, og den måde hun enlig sidder på. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ))

Hvis han virkelig gjorde dette fordi hun havde slået ham, var det eneste at gøre at forføre ham, så han ville komme kravlende tilbage! En af de andre piger rejste sig op med battet, hvor hun svang det over hovedet på Ahri og skulle til at slå hende i hovedet.

Ancalagon kiggede over mod Ahri da hun kom ind og han tænkte bare *fuck really now?!* Og da hun stod foran ham og gloede med sådan en vrede at hendes lilla energi kunne se, kunne man ikke gøre andet end at blive en smule bange, eller han var ikke rigtig bange, Ancalagon blev stortset aldrig bange, eller en gang og det var da han troede han var ved at miste Ahri. Han sad bare og kiggede på hvordan Ahri gik løs på tøserne, han stoppede hende ikke gang og da hun satte sig ned igen, forventede han endnu en lussing fra hende, men i stedet for begyndte hun at.. at forføre ham??
Hvad var der at forføre? Han var allerede dybt forelsket i hende og elskede hende af hele sit hjerte.
Han skulle til at åbne sin mund og sige noget, til han så at battet var på vej til at hamre ned i hovedet på Ahri.
Han rejste sig op, greb battet mens pigen stod med det i hånden og så Ancalagons i øjne og hans dybe drage knurren lød nu fra ham og hans øjne viste sin drage side, hvilket fik pigen til bare falde sammen i skræk og sad bare og kiggede op på Ancalagon med åben mund.
Ancalagona vendte sig mod Ahri og satte sig ned ved hende, placerede sine hænder på siden af hendes overarme og fik hende op og stå.
Han kiggede hende direkte i øjne og så løftede han sin ene hånd og det lignede i starten at han skulle til at give hende en lussing, men i stedet for så strøj han sin hånd lige så stille hen over hendes bløde fine kind, ingen ord blev sagt fra ham, han stod bare og aede hendes kind lige så blidt mens hans bare så Ahri dybt i øjne.
En af de piger som ikke var gået i gulvet helt, begyndte at løbe ud grædende med blød løbede ned af ryggen men Ancalagon gjorde intet ved pigen der flugtede, han tænkte ikke en gang på at stoppe hende, han tænkte kun på Ahri, på sin mage og stod bare og nussede hendes kind og hans øjne viste ikke andet end varme og kærlighed og sorg.

Da han pludselig rejste sig op, løftede Ahri ørene ville han efterlade hende. da hendes blik ramte battet, krummede hun sig en smule sammen. Ville hun nu føle smerte i hovedet, som den anden pige gjorde? Hun kørte ørene tilbage, men da slaget aldrig kom rettede hun sig en smule op igen, hvor Ancalagons knurren fik hende til at rødme en smule. Igen reddede han hende fra smerten, men han havde selv valgt at gå herind. Så hvorfor hjælpe hende, hvorfor overhovedet gå herind!? Hun sukkede for sig selv, hvor hans hænder derefter blev placerede på hendes arme, igen viste han sin styrke ved at hive hende op på benene. Hun kiggede op på ham, med forvirrede øjne.
Da han løftede sin hånd, for hvad ville ligne en lussing, klemte hun sine øjne sammen og drejede hovedet en smule. Hun fortjente den da ikke, gjorde hun? Men det var jo normalt at slå hinanden, det viste folk altid ude på gaden. Hun åbnede øjnene da han i stedet kærtegnede hendes kind, hun løftede sit hoved en smule hvor hun kiggede forvirrede på ham, var han ikke vred over slaget hun havde givet ham?
Hun skubbede hans hånd roligt væk, hvor hun lod sit blik falde mod jorden, hvor hun derefter lod blikket falde i hans øjne igen. ”Hvad laver du her inde?” lød det fra hende, hendes øjne var bekymret, ønskede han at være sammen med andre end hende, kunne hun ikke tilfreds stille hans behov. Men… hun ønskede bare ikke at have sex hver eneste dag, eller blive vækket af sex især ikke på den måde han gjorde det. hendes øre faldt ned, mens hendes hale viklede sig en smule omkring hendes ben. Hun sukkede for sig selv, da et stød i hendes mave fik hende til at bukke sig en smule.
Hun spærrede øjnene op igen, hvor hun lagde sine hænder på sin mave. Der var følelsen igen, følelsen af liv. Hun tog fat i Ancalagons hånd og placerede den på sin mave, gad vide om han også kunne føle det. hendes blik var sat på hans hånd, hvis han ikke kunne var det altså kun hende. men skete det så virkelig, eller havde hun bare engang i mellem kramper i maven??

Ancalagon kiggede ned på hendes hånd som fjernde hans, "Jeg ledte efter dig min mis og troede det her var en kro" svarede han men nåede ikke at sige mere før Ahri krummede sammen i hvad lignede smerte men da hun så tog fat i hans hånd og placerede den på hendes mave, mærkede han noget bevæge sig inde i hendes mave, noget sparkede til hans håndflade.
Et bekymrede smil begyndte langsomt at ændre sig til et smil eller et usikkert glad smil da han mærkede deres afkom give tegn fra sig, han aede hendes mave blidt og kiggede op i øjne på Ahri og kunne se hendes bekymrede øjne og smilte varmt til hende.
"Kom lad os se og komme tilbage til universitet" sagde han og hjalp hende op igen så de kunne komme ud.
Det var også lige før at de var blevet mødt at vagter på stedet, men nåede at slippe ud af stedet og over på en anden vej som førte gennem market og hen til universistet.
Ancalagon gik sammen med Ahri fordi nogle af forskerne som stoppede dem op lige så snart de var kommet indenfor og spurgte Ancalagon om hvornår de kunne få lov til at lave test med ham men uden at svare dem fortsatte han bare med Ahri til deres rum hvor han lukkede døren i hovedet på en flok forskere som opførte sig som små fangirls.
De fik døren i hovedet mens Ancalagon satte sig på sengen og lod sin overkrop svinge bagud så han lå flat på sengen med bene halvt ude over kanten og fødderne ned på jorden mens armene lå ud til begge sider.
Han lå lidt med lukket øjne og åbnede dem så derefter og kiggede op på Ahri, "troede du virkelig at jeg vil synke så dybt bare fordi du gav mig en lussing mis? Det er dig jeg elsker og dig jeg vil have" fortalte han hende og satte sig op igen og kiggede på Ahri med sine varme drageøjne.

(sorry kort >.<)

En kro, så han ville have drukket eller hvad? Hun forstod intet men gjorde det noget. Roligt sukkede hun for sig selv, hvor hun derefter fik placerede hans hånd på hendes mave. Hun blev roligt hjulpet op på benene igen, hvor hendes øjne flakkede en smule rundt, hun kiggede omkring sig hvor kvinderne stadigvæk frygtede hende en smule. Ikke meget, men hun havde stadigvæk et våben ved sin side, og nu hvor det viste sig at hun havde noget med denne fyr. Kunne de med sikkerhed også få tæsk af selve fyren, så heller holde sig på den sikre side end at tage chancen.
Det virkede jo også til at tøsen/Ahri var gravid, hvor den glade far måtte være denne fyr de lige havde forsøgt at ’hygge’ sig med. Ahri blev trukket af sted af Ancalagon, med tanken om at han stadigvæk var en smule sur over lussingen. Hendes sorte øre kørte tilbage, mens de krystalblå øjne kiggede op på ham. Han sagde intet, de undgik så også en masse folk, siden han valgte ikke at sige noget til hende. På den anden side gjorde det hende også en smule angst, over at han måske var sygt vred på hende.
Da de kom til værelset, satte hun sig på sengen. Hvor hun kiggede en smule på døren. Hun havde ikke forstillet sig at der ville have været så mange fucking mennesker, der ville løbe rundt efter ham, på den anden side var det dejligt at det ikke var hende mere. Nu var det i stedet Ancalagon, hvilket bragte hende en smule fred i sindet.
Da han snakkede til hende, kiggede hun op på de orange drage øjne, der roligt flettede sig sammen med hendes. Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt lukkede sine øjne i, inden hun skubbede ham ud af sengen. ”Hvem ved! Måske Anca kunne, men du får lov til at sove på gulvet i aften på grund af det.” mere sagde hun ikke, før hun svang dynen omkring sig og lagde sig ned, med ryggen vend mod ham. Den pjuskede hale hang en smule uden for dynen, og gled roligt over gulvet engang i mellem.
((min computer er gået i stykker, så forvent ikke at jeg svare særlig hurtigt eller hver dag mere v.v))