A bloody good day! - Ahri

Hun nægtede hele natten, hvis hun skulle ned måtte der være fisk. Plus! Indtil videre var der sket noget dårligt om natten, så det at sove oppe i træet kunne kun være noget godt. Da rådyrende ikke ville kunne æde hende eller nå hende her oppe.
Hendes øre bevægede sig kort, da lyden af ordet fisk kom fra gruppens hvisken. Hendes øjne lyste op, mens de faldt ned på gruppen. Hun satte sig op og kiggede ned på dem, da Ancalagon begyndte at snakke om fisk, kunne hun dog ikke nænne sig. hun hoppede ned før fuglende overhovedet nåede hentil hende. hun var enormt højt oppe, men alligevel landede hun elegant på fire ben hvor hun løb hentil Ancalagon. sprang op på hans ryg og forsøgte at gribe fat i posen, ved at kravle op på ham. Hun vidste udmærket godt at hun umuligt kunne nå posen, hvis hun ikke kladrede op på ham!
De blå øjne var sat fast på posen, mens varmen endnu engang kom frem fra solen. Hun fik til sidst fat i posen, hvor hun hev fat i den med begge hænder. Gled ned af Ancalagon og forsøgte at hive den ud af hans ene hånd, desværre for hende var han stærkere end hende. så stærk at han kunne løfte hende op, bare med en hånd. Hun klemte sine øjne sammen, for at få fat i posen. Den måtte komme ud af hans hænder på et eller andet tidspunkt! Hun endte til sidst med at kigge truende på Ancalagon, hvor en kugle formede sig i hendes hånd.
Hun lammede ham med det samme, skar posen op og så hvad der ville falde ud af den, med hænderne under posen og bedende øjne om at det bare skulle være fisk!
Medmindre han blev reddet af gruppen, fik hun ham lammede ved at ramme hans arm.

Ancalagon gik og mærkede pludselig en velkendt person på hans ryg og med det samme reagerede han og begyndte at strække armen ud så hun havde besvær ved at få fat på den, de begge stod nærmest at og hev i hver sin ende og Ancalagon havde vundet hvis det ikke havde været for at Ahri snød og lammede hans arm, men da hun åbnede posen faldt der en sten up på størrelse med en lille boldt man kunne have i sin hånd, som lugtede af fisk.
Ancalagon smillede drillende til Ahri, "troede du det ville være så let at få fat på posen mis? Jeg har ikke din fisk" fortalte han hende og kom op igen med en slap arm, stadig smilende.
Pludselig vendte resten af gruppen, pånær Rogan, med en pose på størrelse med den Ancalagon havde og rystede den.
"Hvis du vil ha' din fisk, må du først fange en af os og finde den rigtige pose" forklarede han Ahri og havde i midlertidigt fået kontrol over sin lammet arm og havde placerede begge hænder på Ahris kinder og så gav han hende et vådt og dybt kys på læberne og nussede hende bag øret og så grinte han og begyndte at løbe samtidig de andre også begyndte at løbe og spredte sig ud.
Den eneste der ikke løb, var Rogan som stadig gik med sin bog oppe foran ansigtet, han var for gammel til sådan nogle lege og ville meget heller læse i sin bog han snart var færdig med.
Erik kastede endda en mønt over til Arne, da de havde værret om hvor vidt Ahri havde hoppet på den og Erik havde tabt, for en gang skyld ud af alle de gange Arne havde tabt.
Arne var en af dem som kunne løbe stærkt og var den hurtigeste, derefter var Erik der og Ancalagon som løb nogenlunde samme tempo og Rollo lige bag Ancalagon og Erik, men de løb dog alligevel ret hurtigt men det var stadig top trænet mennesker som de kunne holde farten.
Ancalagon vendte sig rundt mens han løb baglænds, "kommer du mis? FIIIIISK" Råbte han og de alle hævede deres poser så hun kunne se de tre andre poser som de tre andre løb med, hvorefter at de løb videre igen.

Da stenen faldt ned i hendes hånd, kastede hun den ind i Ancalagons brystkasse med et misfornøjet ansigtsudtryk. Hun lagde ørene tilbage, og rakte hånden frem. da han pludselig udbrød at han ikke havde fisken, så det hele var et trick, for at få hende ned! Hun rystede på hovedet, og lod sit blik falde på de andre. Rogan var den eneste som ikke vendte sig om mod hende, var det en manøver for at sige at han havde den. Men hun så ville tro det var en af de andre.
Ancalagons hænder der landede på hendes kinder, hvor han drejede hendes hoved. Fik hende kort til at spærre øjnene op, men lukkede dem kort. Hvor hun kyssede ham igen, dog forsvandt alt kærligheden da kyssede sluttede. Hun drejede om på hælen og angreb den første, som var Rogan. Hvor han væltede ned i jordet, med sin bog i hovedet. Hvor hun stod på hans ryg og gennem søgte ham, dog kunne hun ikke finde posen nogle steder på ham. Et irriterede *Grrr* lød fra hende, da hendes øjne blev lilla. Hun satte derefter i løb efter Rollo som var den langsomste af de andre. Hvor hun hoppede op på hans ryg, han var skræmmende men det skulle ikke betyde noget.
Intet skulle holde hende fra sin fisk! Hun gennem rodede ham, befamlede ham enlige lidt. Hvor hun hoppede af ham, i det hun hoppede af ham, kom den frem. hendes [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] hun susede imod dem, med sine øjne faste Erik, Ancalagon havde jo ikke posen. Så det måtte være en af de andre to, den måde hun kom op på Erik var både skræmmende hurtigt, og yderst sjovt. Hun bed med det samme fat i hans tøj, hvor hun sprang ind i ham. Så han i stedet ville få over balance, så han ville falde med hovedet ned i mudderet. Hun snusede derefter til ham, men kunne stadigvæk ikke finde den. Alle poserne var med sten, hvilket betød at Arne var den sidste der manglede.
Hun spurtede efter Arne, en knurrende efter ham, mens hendes øjne nærmest var drabelige. Hun løb og løb, det tog tid at komme op til ham. Han var hurtig uden tvivl, lige før hun ville give op. Hvis det ikke havde været for fisken, hun var dog mindre rar mod Arne! Hun bed fast i hans arm, og hvis han ikke ville stoppe, valgte hun at bide hårdere fast i ham, til han ville stoppe. Hun var ikke ligefrem stor, hvilket gjorde at hun hang fra hans arm af. med en knurrende og øjnene rettede mod  Arne. Hun slap da han valgte at stoppe med at løbe, og satte sig ned på jorden. Hvor hun kort slikkede hans arm, som undskyld og begyndte at snuse til ham.

Rogan fik noget af et chok da han blev væltet med hovedet ned i sin bog, man kunne vel kalde at han fik næsen lidt for dybt ind i historie, bogstavligtalt.
Rollo fik stødtet til med hænderne på jorden så han ikke hamrede hovedet ned i jorden og smilede over at Ahri var så besluttede efter at få fat på fisken at hun viste en hel ny side af sig selv han ikke vidste, hvilket var godt for ham, for så vidste han hvad hun var i stand til.
Erik rullede bare om på ryggen og grinte på fulde drøj og råbte "WUW! That makes your blood pumping!" og fik sat sig op og så hvordan hun nærmest overfaldet Arne som spændede alt hvad han kunne mens Erik råbte, "Hun er lige bag dig!" og lige i det han råbte, fik Ahri fat i Arnes arm, hvilket gav ham lidt af et chok da det ikke var den smukke katteligende pige, men en lille løve, ikke særlig stor, på en unge størrelse max.
Da Arne tabte posen fordi han blev overrasket over denne løveunge som hang i hans arm at han snublede over sine egne fødder og tabte posen.
Ud af posen trillede der endnu en sten ud mens Arne kiggede op på Ahris løve ansigt og gav hende et kæk smil og lyden af nogle skridt som kom hen til dem efterfuldt af tre andre skridt.
Ancalagon satte sig på hug ved Ahris side og smilede stort til hende, dog var han alligevel lidt overrasket over hendes løve transformation, det har været det som havde forvirrede hans skarpe lugtesans da han prøvede at finde ud af hvad hun var for et slags dyr.
Rogan var meget forundrede over Ahris forvandling og gik rundt om hende og kiggede nøje på hende, dog rørte han hende ikke, da hun havde en dårlig vane med at bide eller rive folk.
Erik hjalp Arne op og stå som fik baskede støv og jord af sig mens han fik samlede sin bue op igen mens de alle stod bag Ancalagon som bare sad på hug og førte hånden op til hendes løveansigt og strøg hånden gennem hendes pels mærkede varmen som spredte sig ud til hans hånd, han så i hendes øjne, helt seriøst, faktisk så igennem løveformen og ind til den pige han elsker og vil have som sin mage.
"Hvor er den pige jeg elsker og holder af, hvis du forvandler dig tilbage mis, giver jeg dig fisken" fortalte han hende uden at vise tegn på at han ville snyde hende denne gang eller gemme fisken for hende endnu en gang.

Det at Erik grinte og råbte, gjorde hende dog en smule arrig. Hvilket ikke hjalp da hun så opdagede, at det sidste offer var en sten. Hun gik hen og snusede til stene, hvor hun vendte sig om mod Arne og kiggede på ham, hovedet en smule på skrå, mens tankerne fløj rundt om hende. hun havde gennemsøgt alle, udover Ancalagon, burde han så have fisken? Men han sagde han ikke havde den. Burde hun ikke have stolet blindt på ham?
Hun rystede sig, inden hun satte sig ned på jorden. Stirrende på Arne, afventende på hendes fisk. De store blå øjne der bare stirrede stift på ham, mens hun kort slikkede sig om munden. Som i et tegn på at hun ville æde ham, hvis den fisk ikke snart var der! hun drejede hovedet rundt, da Rogan begyndte at gå rundt om hende. uforstående så hun på ham, han vidste da godt hvem hun var, så hvorfor se så forundret på hende? hun rejste sig op med et sæt, da Ancalagon satte sig på hug foran hende.
Ørene var kørt tilbage, men rejste sig op igen, da han strøg den blide hånd gennem den hvide pjuskede pels. En kærlig kælen lyd lød fra hende, mens hun lukkede sine øjne og lod kun hovedet følge hans hånd. Da han begyndte at snakke til hende, omkring fisken igen. Lod hun sine øjne åbne sig, hvor hun knurrede af ham og snappede efter ham.
Da hun ud i et blev sig selv igen, den pjuskede hale der lå langs jorden og hænderne på jorden, der enlig pressede hendes bryster sammen. Hvor ørene var kørt tilbage, hun sad endnu engang nøgen foran hele gruppen. Mens hun skulede på Ancalagon, lod hun sin ene hånd løftes fra jorden, inden hun rakte den frem. som et tegn på at hun skulle have fisken, og det var nu!
De blå øjne lyste op, mens hun sad med benene til sin højre side. og ventede ivrigt på fisken, lyden af en hestevogn lød bag dem. Dog foran Ahri, da de alle stod foran hende. hestevognen kom fra den by, de ellers var flygtet fra. Dog var det almindelige mennesker, ikke nogle vagter eller slaver. Bare en mand der sad som kusken og hvad lignede et par folk gemt inde i hestevognen, de stoppede dog op foran dem. Hvor kusken stirrede undrende på gruppen, uvidende om dette var en bande, der lige havde hevet tøjet af denne pige. Og nu plottede på et gangbang! Eller om de havde fundet hende sådan, da hun hverken græd eller skreg. Derimod virkede hun ikke ligefrem glad.

Ancalagon smilede da han så Ahris smukke ansigt og han nussede hendes kind igen og smilede varmt til hende og placerede begge hænder ved hendes kinder og kiggede hendes pande, derefter holdt han begge sine hænder op foran hende så hun kunne se at der ingen fisk var, da han så lavede et lavt klips med fingrene ved hendes øre og da han trak sin ene hånd foran Ahri igen, holdt han en stor fisk i hånden, større end Ancalagons hånd, da han ikke kunne få sine fingre helt om fisken og lagde den i hendes hænder og derefter bag hende op i sin favn og rejste sig op og vendte sig om da han hørte en hestevogn bag dem nogle få meter fra dem med en kusk som havde noget af et underligt blik på sig.
Ancalagon holdt Ahri helt ind til sig så den frakke som han havde på nærmes formede sig som en hule for Ahri hvor hun lige havde en halv stor revne fra hinanden til at se ud på.
De andre havde også vendt sig om, men rørte sig ikke og Ancalagon gik hen imod kusken som ikke vidste om han skulle ride væk eller blive.
Ancalagon stoppede op ved kuskens side og kiggede op på ham, "Du skulle vel ikke ind til en større by, vel?" Spurgte Ancalagon kusken som kiggede over på de andre, han var speciel ikke glad for Rollo med sin store kamp økse over skulderen.
"Vi ka' betale og sidde oven på hvis det er" fortalte han kusken som til sidst gik med til det, hvis Rollo sad bagerst oppe på taget, så han var så langt væk fra kusken.
Lidt brok fra Rollo men ellers fik de alle pakkede sig op på hestevognen, dog fik Ancalagon lov til at sidde indeni, da han lavede agumentet på at Ahri var nøgen og frøs, hvilket ikke var sandt, da hun fik ret meget varme fra Ancalagons egen krop og så dækkede den frakke Ancalagon havde lånt fra Erik stor nok til at dække over Ahri i hans favn.
Da Ancalagon satte sig ind, fik både Ahri og Ancalagon nogle underlige blikke da menneskene der sad derinde var en ret velhavende familie som havde leget en hestevogn og som selv var på vej hjem til den by som Ancalagon og de andre alligevel var tættest på, speciel datteren gemte sig ind til sin mor, selv om hun sad længest væk og i den anden side af vognen med morgen ved hendes side, hvor faren sad ved siden af Ancalagon og Ahri.
Grunden til at de så Ahri, var fordi at hendes hoved dukkede frem, selv om frakken kunne dække hende, og så holdt Ancalagon om Ahri og sad faktisk og nussede for Ahris krop, hvilket nok ville være meget skandaløst for familien, da det ikke var fint at vise sådan nogle følelser eller ting at gøre foran andre.
Der blev ikke sagt meget og Ahri sad sikkert også og gumlede på sin helt egen, dog sidste fisk indtil de kom ind til byen og havde fået noget tøj.
Dog faldt kusken i snak med Rogan da de havde samme likes inde for bøger og genre smag og fik turen til at gå med at snakke om bøger de havde læst og forslog bøger til hinanden.
Rollo sad og kiggede bagud med sin økse i sin hånd samt med at Erik og Arne begyndte at diskutere om hvor hurtig Ahri var og begge begyndte faktisk at væde om hvem der kom tættest på hendes fart som løve form.
Turen gik meget hurtigere med hestevogn og tog kun et par timer da hestevognen kom ud på den officielle rute som var lavet for hestevogne og handelsfolk.
datteren af manden og kvinden i hestevognen sammen med Ahri og Ancalagon, var bange for Ancalagon og hans udseende men var helt væk i Ahris ubeskrivelige skønhed og lagde nogle gange ikke mærke til at hun sad og sirrede nogle gange med åben mund og ønskede inderst inde at hun vil se lige så smuk ud som Ahri, da pigen også havde sort hår som Ahri, dog ikke helt så pjuskede hår.
Det undrede næsten skræmte forældrene at se Ahri med øre og så en.. hale?! Meget havde manden set i sit liv, men aldrig en pige med katteøre og hale.
dog undrede det dem også lidt over hvorfor Ancalagon sad med en frakke helt om Ahri også, for at dække hvad??
Dog havde Ancalagon nussede og kælede for Ahris krop ved at stryge sine hænder og fingre omkring på hendes krop og få hende til at slappe af, da turen måske godt kunne blive lidt kedelig.
Da de endelig kom til den store by hoppede Ancalagon og de andre af, dog slap han ikke Ahri i sin favn og havde utroligt nok dækket for Ahris krop mere eller mindre.
Hestevognen forsvandt i menneskemængden da det åbenbart var myldretid og folk skulle købe ind af dagens vare, dog var det ikke vare de skulle købe ind endnu, da de havde sat kurs mod først en skrader og da de kom indenfor blev de hilst dog var ejeren lidt varesom overfor alle de farlige mennesker.
"Vi ska' have noget høj til mig og min mis her" fortalte Ancalagon til skraderen som først troede han mente en kat, til han indså at det var Ahri Ancalagon snakkede om og tog først Ahri, men fik dog af vide at hvis han prøvede på noget med hende, ville han fortryde det og Ancalagon gik også med ind for at sikre sig at Ahri ikke løb ud til ham eller gjorde noget andet.
Med lidt kamp fik skraderen endelig målene og fik hurtigt syget tøj, Ahri fik noget skrader syet tøj som var lidt af en blanding af en kjole og normalt tøj, mindede meget om hendes silke kimino dog lidt mere dækket til forskellige steder og da den ikke havde buker men en kjolde som gik hende til lårende, havde hendes hale fridt spil for at bevæge sig, da Ancalagon kunne huske at Ahri hadet bukser uden at kunne bevæge sin hale.
Ancalagon fik noget mere varmt tøj som skulle være inden under den skind-ringbrynje han skulle havde på bagefter, hvilket de også fik lavet, dog et andet sted hen hos en rustningsmager, det tog dog lidt et par timer hvor de kunne tonse rundt alle sammen og se på market og kom endda forbi en bod hvor der var en som solgte fisk i lange baner, alt fra små håndstørrelses fisk til kæmpe fisk på størrelse med Rollos overarm.
Ancalgon vidste bare at Ahri ville springe på ham om at købe hende fisk, så han købte en bundt fisk og puttede det ned i en af de læder poser som de plejede at have fisk i, da lugten ikke slap ud og gjorde så fisken ikke blev dårlig i længden.
Da de kom tilbage til rustningsmageren, fik Ancalagon sit vare og nu lignede han faktisk helt sig selv med samme blanding af skind og ringbrynje bblandet sammen med en sort tyk shirt bagved.
Ancalagon fik købt en et håndøkse og en dolk og var nød til at redde Ahri fra en høj pike som var ved at vælte ned i hovedet på hende, fordi et fjols havde kommet til at skube til dens plads da han forlod butikken.
Da Ancalagon kom ud af butikken igen lignede han sig selv igen på en prik og Erik fik sin frakke tilbage.
Nu stod de alle sammen i en by der myldrede med folk over alt, der var ikke proppet men der var mange dog stadig. "Nåh hvad nu?" Spurgte Arne og kiggede rundt, byen var stor og der var sikkert vildt mange ting at lave hvis man bare lige vidste hvor man skulle lede.

Ahri stirrede stift på Ancalagon, da han lagde sin hånd bag hende øres. Og knipsede en fisk frem, spærrede hun øjnene op. Og begyndte med det samme at røre ved sine øre, som et tegn på at hun troede der var en mulighed for at der var flere fisk. Da han pludselig samlede hende op, kom et lavt *Eep* Fra hende, hvor hun med det samme begyndte at spise fisken, hun havde trods alt ikke spist aftensmad. Da de valgte at gemme fisken, hvilket de ikke burde have gjort ifølge hende.
Lyden af hestesko, fik hendes øre til at bevæge sig efter lyden. Hun spiste derefter sin fisk hurtigere end man kunne blinke, hun skulle ikke miste denne fisk. Især ikke nu, hvor hun lige havde fået den. Alle de gange der kunne høres en hest, betød det altid problemer for hende. det var endten en rig stodder, der altid forsøgte at ridde hende ned, eller nogle slave handler der jagtede hende. hun skulle ikke nyde at miste sin fisk, når de ville tage hende eller forsøge at trampe hende ihjel. Heller dø med en fuld mave, tænkte hun.
Gemt væk i Ancalagons frakke, lod hun sit blik køre ud fra hans revne i frakken. Hvor de blå øjne lyste op, ordene var nemme og korte, hvilket gjorde dem nemme at forstå. Hun vidste at betale, var som at give underlige runde ting. Som folk så ville bytte ud med næsten hvad som helst.
Mens de sad inde i vognen, kunne Ahri ikke lade vær med at stirre tilbage på pigen. Hun havde pænt glat hår, mens Ahris var en smule ulet og pjuskede. Ahri lod sit hoved tilte op mod Ancalagons, ansigt for at se hvordan hans hår sad. Det var ulet lidt ligesom hendes, dog ikke så voldsomt som Rollos. Rollos hår var en hel fuglerede. Gennem turen, vidste Ahri ikke helt hvordan hun skulle reagere på hans hænder der nærmest var over alt. Hun slog på et tidspunkt hans hånd, da hun følte det blev for meget. Især når familien der sad overfor dem, bare sad og stirrede akavet på hende.
For første gang i sit liv, følte hun den akavet stemning, hvor hun lidt følte for at sige et eller andet, men kunne ikke helt nogle ord. Hun formede derfor kun et lille smil på sin læber, som hun sendte til datteren der gemte sig lidt ind i sin mor.
Da de kom ud, valgte Ahri at kæmpe lidt, for at komme til at gå selv. Hvor hun blev sat ned, med frakken omkring sig. hendes fødder kunne føle den varme jord under sig, hvor der hverken var grene eller blade, dog en smule sten. Men det var herligt, ikke at frygte for at få en splint i foden. Hun gik efter Ancalagon og de andre, mens de gik hentil skraderen.
Da han ville måle hende af, havde hun det med at slå ham med sin hale. Hvor hun stirrede lidt på Ancalagon, mens han målte hende af. da han skulle have hendes brystmål, bed hun manden i skulderen og slog ham, hvor efter hun løb om bag Ancalagon. hun havde ikke tøj på, og kun Ancalagon måtte røre hende der! hun hvæste af skraderen, mens hun nærmest krammede Ancalagons arm. Skraderen ømmede sig en smule, hvor han snakkede med Ancalagon om at dette ville være umuligt, da han skulle bruge hoftemål, brystmål, talje mål og ikke mindst hendes ben længde.
Dog gik det hele som det skulle, og Ahri kom springene ud i nyt tøj, hvor hun løb rundt. Halen der elegant viftede i vinden, mens hendes hår blev blæst væk fra ansigtet. Hun var som altid glad for at være udenfor, hun ville aldrig i sit live være en hus kat. Hun havde brug for friheden, og ikke mindst brug for at kunne løbe rundt. Duften af fisk, fik hende til at trække Ancalagon med hentil fiskehandleren, hvor han købte fisk. Hendes øjne lyste nærmest op, hvilket fik fiske handleren til at give hende en røget laks, hvor benene allerede var skåret væk. Hun spiste den på vejen, mens de gik rundt og fandt våben til Ancalagon. da de var færdige, stod Ahri udenfor ved siden af Rogan og gumlede på det sidste stykke af den røget laks.
Folk stirrede på hende, og ikke mindst Rogan. Han var for gammel til at være hendes kæreste, og på ingen måde ville han kunne være hendes far. Ellers var der et eller andet magisk ved den mor hun måtte have.
Ahri kiggede tilbage på Arne, da han åbnede munden. Hun smilte derefter lumsk til gruppen. Med et smil der sagde, at hun var ude på ballade. Det tog ikke engang et split sekund, før hun havde valgt at løbe væk fra gruppen og ind i den store folkemængde. Som hævn på deres drilleri, på at hun skulle jagte dem og fange dem. Denne gang var det deres tur, og da hun kun var en. Var det mere fair at hun kunne komme nemt og hurtigt forbi folkene i byen, mens Ancalagon og hans så kaldte venner. Skulle bane en vej for at komme ud.
Hun forsvandt hurtigt i mængden af mennesker, hvor hun gemte sig indeni en butik fyldt med tøj. hun kiggede ud af en af deres vinduere, hvor en af pigerne der havde en maid uniform kom hentil hende. ”Kan jeg hjælpe....” Da hun opdagede Ahris øre og hale, kom et ondskabsfuldt smil frem på hendes læber. hvor det næste der blev hørt var et højt skrig fra Ahri.

Ancalagon var blevet kaldt ind i butikken med våbene igen, da de havde glemt at give ham byttepenge så han havde sagt at de skulle holde øjne med hans mis, mens han var derinde, der kom bare et 'jaja' fra de andre dog var Rogan gået med ind da han selv kom i tanke om at han skulle købe noget selv.
Da Ancalagon kom ud igen lagde han med det samme mærke til noget, hvor var Ahri henne?
"Hvor er Ahri henne?" Spurgte han dem mens de kiggede som en gal rundt omkring sig, "hun var her lige før" sagde Erik og Arne i kor.
"Hun løb den vej" kom det fra Rollo som havde set hvad vej Ahri havde løbet, man skulle tro at han var ligeglad og da Ancalagon spurgte hvordan fanden han ikke stoppede hende, kom der et svar fra ham, "hun ska' også lære at klare sig selv i byen" svarede han og løftede sine skuldre som et lidt 'meh'.
"Forhelvede Rollo, kom så" kom det fra en irriteret Ancalagon.
"Jeg sværger, den pige driver mig til vanvid nogle gange, bare løber væk på den måde midt i myldre tid" kom det mumlende fra ham mens Erik og Arne som kiggede på hinanden med hævet øjenbryn og så tilbage på Ancalagon som gik forrest.
"Jeg troede du elskede hende" spurgte Arne lidt forvirret.
"Hvad? Selvfølgelig gør jeg det Arne, men hun er lidt af en plage.. men det hører vel til at have den bedste mage nogensinde" kom det så mere som en hvisken for ham selv mens de maste sig igennem folkemængden.
Folk så ikke ud til at være bange for dem, jovh måske fik Rollo sjovt nok lidt blikke da han gik med sin store kampøkse hvilende på skulderen og Rogan også da han var meget eksotisk for stedet og lignede en af de der karavaner som kun kom om sommeren til sådan en by som denne her. Ancalagon kiggede fra højre til venstre men kunne ikke se Ahri nogle steder, hvilket faktisk gjorde ham en smule nervøs for om der var sket hende noget.. Måske var der nogle som havde bortført hende?! Nej nej så uheldig kan Ahri heller ikke være på en måned.
Ancalagon knugede sin ene næve mens hans økse hang og slog mod hans lår hver gang han tog et skridt.
Et pludselig skrig der lød fra en butik hvor der var en del mennesker omkring da de åbenbart lige mente at det var et ideelt at stå og snakke og fylde. Dog tog Ancalagon på ingen måde hensyn til andre hvis det var den person han ville give sit liv for, var den person han ledte efter og ganske rigtigt, da han kom ind i butikken ventede der sig et syn han neppe ville glemme.
Han var gået alene ind mens de andre nærmest stod vagt så ingen kunne komme ind mens Ancalagon var derinde.

Ahri vendte sig om, da døren lød. Hvor hun var iført noget der lignede et [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] kostume, med en lang hvid kappe der dækkede hendes hale, og en hat med en hvid fjer der fik hendes øre til at forsvinde. Maiden, som arbejdede i butikken havde fået det meste af Ahris hår op i hatten, så hun så kort hårede ud. Men da Ancalagon kom ind, stod hun med en masse forskelligt tøj i sine hænder. Hun smilte derefter varmt til Ancalagon
”Kan jeg hjælpe dem med noget hr?” Lød det kærligt fra hende, hun var på ingen måde en trussel. Dog for Ahri var dette et helvede, at skulle skifte tøj så mange gange, at det hele tide kun blev mere og mere tøj, andre gange skulle hun kæmpe med noget underligt noget, som skulle holde ens bryster oppe? (BH) Ahri sprang om bag Ancalagon, hvor pigen i maid uniformen smilte luskede til Ancalagon.
”Lad mig gætte, hun smuttede og derfor gemte hun sig herind? Du burde straffe hende, så som at lade mig klæde hende ud bare to gange mere. jeg lover at i kan få, det som du synes ser bedst ud til hende! eller en beskrivelse til hvordan det er lavet, hvis de altså…” Hun kiggede op go ned af Ancalagon, da han skam lignede en barbar. Hvilket gjorde at han sikkert også gerne ville have Ahri beskyttet bare en smule. ”Så kan jeg give hende en af vores krigs kostumer på, hvor i kan få beskrivelsen også få pladerne lavet om til rigtig beskyttelse i stedet for det plastik det er lavet som” Hun løftede kort nogle forskellige kostumer op, hvor hun lagde dem på et bord og bukkede til Ancalagon. ”Hvis det er, kan dine venner” Hun pegede ud på gruppen der holdte kunderne væk, fra hendes butik. ”Så må de meget gerne komme ind, i stedet for at stå udenfor… der er også kostumer til jeres størrelse… eller.. måske ikke lige til dig og ham der” Hun pegede ud på Rollo. ”Men de andre, er der skam nok til… oh vi har også en undertøjs sektion, hvis de kunne være intresserede i at se hende i lidt forskelligt undertøj?” hendes stemme var varm og kærlig, mens hun tilbød en masse ting til Ancalagon
Ahri kiggede op på Ancalagon, og derefter hen på pigen der havde klædt hende i det underlige tøj. kappen hjalp ikke på noget, den irriterede hendes hale en smule, da bukserne skulle sidde højt. og det at den dækkede for halen, så det hele tiden føltes som om noget havde fast i den. Som en greb i pelsen, hun bed Ancalagon kort i armen, som et tegn på Lad os skride, tøsen er ond. Og med det lille smil om at hun højst sandsynlig ville løbe væk igen, ligeså snart hun kom udenfor.

Ancalagon blev lidt meget overrasket da han stå hvad Ahri var klædt i og han fik set op og ned af Ahri før hun gemte sig bag ham, og da ejeren af butikken kom ham i møde fik han kiggede op og ned af tøsen, hun lignede noget en rigmand ville have som tjenestepige, eller en som vil arbejde på et bodel. Hvert fald så var han lige ved sige nej og forlade, til hun sagde at hun kunne få ændrede rustningen til rigtig rustning, så kunne Ahri i det mindste få noget beskyttelse selv, hvis han ikke var i nærheden.
Dog blev han afbrudt i sine tanker da Rollo trådte ind med sit vilde hår hænge tungt ned af hans skuldre og sin store kampøkse over skulderen og kiggede på Ahri med først et hævet øjenbryn.
"Jeg ser du har fundet din mis" kom det fra ham og så maiden og gav hende et lille smil. "Jeg tror det vil klæ hende" sagde han og derefter forlod han butikken igen ved at flække af grin over kostumet kvinden havde fået Ahri ned i, det krævede nerver at få hende ned i sådan et.
Ancalagon vendte sig rundt og satte sig på hug foran hende, det var faktisk det eneste tidspunkt hvor han var et hovedlavere end Ahri og kiggede op og ned af hende igen og begyndte at rykke rundt på kostumet og hive lidt i nogle ting og gav hende et dybt kys og aede hendes kind og kiggede sig over skuldren og kiggede op på maiden som ejet butikken.
"Hvis Ahri ska' det her, ska' hendes tøj have et hul til hendes hale, hun havde ikke at kunne bevæge sin hale, og ingen kappe sagde han og kiggede tilbage på Ahri og vidste at hun ville hade det er og nok bide ham da hun stadig ikke var speciel god til at bruge ord, han måtte simpelthen få Rogan til at lære hende på et tidspunkt.
Dog selv om Ahri havde gjort Ancalagon en smule halv nervøs for om hun var kommet noget til, var hun hans mage, hans kærlighed, hans mis, så derfor rykkede han sin mund ud for hendes øre, dog fjernede han lige hatten så hun kunne høre ham og så hviskede han, "Hvis du gør dette, viser jeg dig den største fisk du nogensinde ville se i verden" og nussede hende bag øret og gav hende et par kys på halsen og rejste sig op og nikkede til maiden og satte sig så ned på en stol som var sat op til tydeligvis dem som skulle vente på den anden for at afprøve tøj.
"Dog ska' du ikke regne med de andre går med på klæd ud" kom det fra Ancalagon og kiggede ud mod resten af gruppen og kunne se Erik og Arne stod og flækket af grin, nok over det kostume Ahri var puttede i.

Ahris kiggede tilbage på Rollo, da han kom udenfor rummet, kunne man høre ham grine hvilket fik hende til at knibe øjnene sammen og kigge ondt på ham. Hun skulle nok få hævn, monstro en lille lammelse ikke skulle ødelægge hans ellers gode humør! Hun valgte ikke at have dette tøj på, det var blevet tvunget på hende som en underlig form for tortur! Hun kiggede på Ancalagon, da han satte sig på hug overfor hende. hun lod sine blå øjne følge hans, mens hun smilte en smule akavet til ham.
Maiden nikkede kækt til ham, hvor hun kiggede tilbage på ejeren og derefter hen på Ancalagon. ”Men så lad mig i det mindste klæde hende ud to gange mere, hvis det er kan dine … uhmm, venner hjælpe med at bestemme hvad vi skal putte hende i?” Hun smilte kækt, hvor Ahri lagde hovedet uforstående på skrå, hun forstod intet. Men da hatten blev løftet en smule op, faldt alt det lange sorte hår ud igen og lyden af Arne og Eriks latter, fik hende til at rynke på panden. De grinte alle af hende, gad vide hvor meget energi det ville tage at lamme dem alle tre.
Hun lyttede til hans ord, dog først da ordet fisk lød. Hvor hun nikkede hurtigt, lod sine hænder samle sig, hvor hun derefter gik hentil maiden med hænderne foldet sammen. Der sad en mand i hjørnet, som sad og tegnede. Han tegnede det tøj Ahri havde på ned, lidt ligesom at tage et billede tegnede han ekstremt realistisk, hvilket gjorde at han ville bruge det til at sælge deres kostumer. Det var en velhavende butik, så det gjorde intet dårligt, over at miste lidt tøj, ved at klæde en enkelt person ud.
Maiden gik dog ud til døren og tilbød gruppen at komme ind, hvor hun smilte varmt og sagde at hvis de ønskede var der kage. Sjældent at de overhovedet gav kage, hun ville enlig bare have dem indenfor i stedet for at de lignede nogle der var i færd med at dræbe dem inden i bygningen. Hvor de så i stedet skræmmede kunderne væk.
Hun trak Ahri med ud i et andet lokale, efter at have tilbudt dem at komme indenfor. Hun trak derefter Ahri i en masse forskelligt udstyr, hvilket kun fremmede hendes former. Men på samme tid gjorde det nemt at røre sig i, hendes hale havde frit udspil og der var stadigvæk en smule beskyttelse i det. Hvis de valgte at gå hen og lave det om til en rustning. Deet var svært at dække hendes krop ordentligt, da Ahri var meget imod at have tøj på overhovedet, hun kunne ikke dække hendes ben meget, da det ville irriter hendes måde at gå på, og hvis hun dækkede hendes mave eller brystparti ville hun alligevel have besvær med at sidde ned og trække vejret, da hun ikke var vandtil at have det på. Hun fik derfor kun sat skulder beskyttelse på hende, samt til arme og hofter. Hvor Ahri derefter blev skubbet ud i et [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] outfit, hvor hun havde flettet Ahris hår og givet hende et halsbånd på med en bjælde. ”I kan få halsbåndet det er nemmere at finde hende når der altid er lyd på når hun løber eller hopper.” Sagde maiden kærligt til Ancalagon, Ahri stod og kiggede omkring rummet, forstod intet ved denne påklædning. Men var dog lykkelig over at der var mindre tøj, som irriterede hendes hud og krop. Hun smilte kærligt til Ancalagon, hvor de blå øjne lyste op.

Da maiden fik den på en eller anden måde overtalt dem til at komme ind stod de alle sammen og kiggede rundt, det var en pæn butik med flere kostume end de alle til sammen havde set før.
Da Maiden kom ud med Ahri igen slog Ancalagon øjne op til hendes såkaldt 'kriger' outfit som maiden kaldte det, det sad godt og klædte Ahri virkelig godt og Ahri så ud til at være behagelig i det, men han vidste ikke helt om fletningen ville passe, så han rejste sig op og gik rundt om Ahri og satte sig på hug foran Ahri igen og kiggede op og ned af hendes nye outfit og så hendes kærlige smil som fik et kærligt smil tilbage fra ham.
Han nussede hendes hånd mens han begyndte at rykke lidt i tøjet, ikke voldsomt, men lige for at se hvor holdbart det var, da det tros alt var ham som skulle køre det til Ahri.
Dog klædte det hende enorm meget faktisk, hendes smukke og flotte figur blev vist frem og han nærmest slugte hende med øjne.
han rejste sig op og kiggede på maiden, "Den tager vi plus halsbåndet" svarede han hende og gik ud fra at hun sikkert havde mere hun ville vise ham som Ahri sikkert skulle prøve, så han satte sig ned igen.
De andre fra gruppen var gået på udkig på de forskellige kostumer der var og nogle af dem skulle man tro var for små børn, så korte nogle af de kostumer for kvinder var.
Rogan stod med sin hånd på sin sabels skaft mens han selv kiggede lidt rundt.
Den eneste der faktisk ikke kiggede på kostumer, var Rollo han stod bare i dør indgangen med armene lagt over kors og sin økse lændet op af væggen mens han stod tavs og fulgte med, hvis de spurgte ham, var det her for dumt og de kunne få meget mere ud af dage hvis du gik igang med at jagte dyr eller noget større som trolde, han havde hørt de skulle give en god udfordring, så kunne Ahri også lære at slås med trolde... dog tvivlede han på at Ancalagon ville gå med til at lade Ahri få sin egen trold at slå ihjel, han havde også hørt at troldes blod var grønt og kunne dræbe en dæmon hvis den drak blodet, selvfølgelig vidste han ikke om lige den del var sandt, da det var en skråne om trolde han kendte til.

Ahri fulgte Ancalagon med øjnene, mens han gik rundt om hende. da han begyndte at hive i hendes tøj, kiggede hun dog en smule underligt på ham. Først ville han have at hun skulle skifte tøj hele tiden, og nu ville han pludselig have det af hende? hun anede da ikke hvordan man kom ud af dette tøj, hun kiggede på tøjet hvor halen hurtigt blafrede i vinden, mens Maiden nikkede til Ancalagons svar.
”Du får dette grattis, men hvis de ønsker at købe noget af det andet, så følg endelig for det hr.” Hun  bukkede og trak Ahri ind i rummet igen, Ahri skulede til Ancalagon. som et tegn på at hun nok skulle få sin hævn for dette, hun rakte kort tunge af ham. Inden Maiden fik lukket døren, og en masse larm lød der inden. Hun kæmpede godt med at få det hele af hende igen, ikke at det var svært. Ahri gad bare ikke mere hvilket kun gjorde det mere besværligt, til det næste outfit.
Ahri kom endnu engang ud, denne gang iført [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], (dette var den bedste jeg kunne finde.) da det jo kun var ved at blive køligere og sommeren snart var omme. Hendes hår var dog stadigvæk flettet, mens halsbåndet stadigvæk var om hendes hals. denne gang stod hun dog ikke stille, dette var sidste gang hun gad at skifte tøj, hvilket gjorde at hun søgte tilflugt ved Erik. Han var stor, havde et skjold, hvilket betød at damen ikke kunne komme i nærheden af hende. Ancalagon virkede jo ikke helt til at være imod denne måde at have hende til at skifte tøj på, hun skulede hentil kvinden som grinte kærligt af hende og klappede sine hænder sammen.
”Mange tak fordi jeg måtte lege lidt med hende, elsker bare at klæde folk ud. Og hun er noget for sig, har aldrig klædt en ud med katte øre eller hale. Så jeg er dybt taknemlig” Hun bukkede endnu engang, hun var lys håret, en yderst smuk pige, med store brune øjne og et elegant smil. Hun smilte kærligt til Rollo, derefter Erik osv. Hvor hun derefter rakte Ancalagon det tøj han havde valgt til hende, hun nikkede dog over mod Ahri. Over at de måtte have det tøj hun havde på tilbage, medmindre at han ønskede at betale for det. Dog var det dyrt, da det var ægte skind fra en isbjørn, samt læder trøje med nogle fantastiske syninger.
Ahri stod bag Erik, hvor hun kort kiggede op på Erik, efterfulgt af et lille smil. Hvor hun derefter skulede videre mod kvinden og Ancalagon, hendes hale slog til en af stativerne. Så den væltede, hvilket fik hende til at springe op på Eriks ryg af chok over braget.

Ancalagon fik betalt for tøjet, dog lod han Ahri have hendes vintertøj på, da det som sagt var ved at blive koldere, selv om de ikke var helt nord på, hvor der allerede lå sne højt oppe i bjergene.
Dog da de stod ude på gaden igen, stadig med ret mange mennesker, stod han med to pakker under begge arme og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre med det til han fik den smarte idé. "Arne kom lige her" sagde han og gik ombag ham og åbnede den taske Arne bag på ryggen, da han bar på gruppens taske med overlevelses ting og mad i, så det hele var samlet et sted.
Da det var gjort, vendte han sig mod Ahri som så fantastisk ud i sit nye tøj, dog kunne han godt forstå lidt Ahri at hun var irriterede på ham over at han lod kvinden i butikken klæde Ahri ud.
Men Ahri manglede noget vinter tøj, til den kommende vinter som var ved at nærme sig og hvis kulden først kom, var der stor chance for at sneen ville følge kulden hånd i hånd, dog ville det aldrig være lige så voldsom sne som oppe i bjergene.
Han havde prøvet at være oppe i bjergene om vinteren, var ikke sjovt, selv ikke for ham og han havde endda sin ravn med den gang. Nu da han tænkte over det, gad vide hvor hans ravn var henne? Ancalagon smilede til Ahri og sad lige foran hende og kiggede først op og ned af Ahris nye vintertøj, hun så smuk ud i tøjet, næsten magisk med sin hale og øre som var noget han elskede ved hende, at hun havde de to ting.
han førte sin hånd op til hendes kind og nussede hvorefter hans anden hånd blev ført op til hendes anden hånd og så trak han hende roligt og forsigtigt ind til ham og så slog han armene om hende og krammede hende dybt og varmt med en vis kærlighed til hende fra ham.
Da han slap hende igen kyssede han hende dybt og længe mens han holdt hende helt ind til sig og det fik folk til at kigge en gang da disse to modsætninger var nogle man aldrig ville gætte til vil finde sammen, da de som sagt gik ud fra at de var et par, dog lignede Ancalagon ikke en som ville gå efter en som Ahri da Ancalagon lignede en vild barbar eller en fra nogle af de bjergklaner som levede af at berøve folk og var klædt meget som Ancalagon, jah faktisk præcis som alle i gruppen pånær Ahri og Rogan.
Ancalagon slap kysset uden at fjerne sine øjne fra Ahri og smilede så og førte sin pande mod hendes så de rørte hinanden som var noget dyr gjorde når de holdt af en person de elskede/så som mage og eftersom at Ancalagon tekniskset var et dyr, eller et slas dyr der kunne flyve og spyde ild, var det noget som stadig var en mening som han kendte, da det var mere en dyrisk måde at vise sin kærlighed når han var i sin drage form, da det med kys var en menneskelig ting som de havde opfundet.
Ancalagon rejste sig så op og kiggede på de andre som så ud til selv at være klar på hvor de skulle hen nu. "Jeg lovede Ahri at vise hende et helt specielt sted jeg kender hvor man ka' se kæmpe fisk og det vil kræve at man flyver, så vi mødes bare tilbage til grotten her på et tidspunkt" fortalte han dem og de nikkede og så skiltes de ad igen, så Ahri og Ancalagon var alene igen på farten og resten af gruppen gik deres vej, dog da Ancalagon begyndte at gå mod udgangen af byen, mærkede han en hånd på skulderen som fik ham til at vende sig rundt.
Det havde været Rogan som stoppede dem, "Når i kommer tilbage til grotten må jeg se at gøre noget ved Ahris tale og lære hende at snakke bedre dansk" sagde han hvilket Ancalagon var helt enig i, da det ville hjælpe Ahri i sidste ende og med disse ord vendede Rogan rundt, så hans kappe blafrede i vinden og gik hen til resten af gruppen og lidt efter lidt forsvandt i menneskemængden så Ahri og Ancalagon var omringet af mennesker alene.
Ancalagon placerede begge sine hænder på Ahris skuldre og smilede ned til hende og tog hendes hånd. "Kom, og så ska' jeg vise dig stedet med kæmpe fiskene som jeg lovede dig" Fortalte han hende og begyndte at gå gennem menneskemængden og det var ikke svært at finde hen til porten og komme igennem da vagterne ikke rigtig holdt folk tilbage da der ikke var nogen grund til det, de kiggede dog lidt med forundrede blikke og hævede øjenbryn da de så Ahris øre og hale, var ikke noget de lige havde forventet at se i deres liv.
Ancalagon førte Ahri ud og væk fra byen så de var ude i en skov nu med fugle der sang og der var i det heletaget ret meget liv i skoven, var ikke særlig tydeligt at se, men hvis man lyttede efter kunne man tydeligt høre dyr bolster sig i skovens dyb.
Da Ancalagon mente de var kommet langt nok væk fra byen og mennesker, stoppede han op da de nåede til en lysning med en lille sø i og små fisk som svømmede rundt, nogle små hurtige sataner hvis man prøvede at fange dem.
Ancalagon begyndte så at smide tøjet midt i det hele foran Ahri, så han stod split nøgen i sin fulde højde så Ahri havde fuldt udsyn til hele hans krop fra top til bund.
Dog begyndte han at pakke tøjet og våbene ned i tasken som Arne havde givet ham inden de gik hver sin vej og så faldt Ancalagon pludselig sammen på jorden og en velkendt lyd af brækken af knogler og synet af hvordan Ancalagon begyndte at forvandle sig, huden begyndte at visne af ham og skæl viste sig på ham, hele hans kranie ændrede form, hans fingretippe og tærtippe sprallede op og lange syleskarpe kør groede ud sammen med blod, en hale var allerede ved at vokse sig større og længere på ham og hans arme var allerede formede som vinger til Ancalagon stod som sin rigtige form, som sit drage jeg og kiggede ned på Ahri, dog hverken knurrede han eller gav tegn på at han var aggrassiv over for hende, det eneste han gjorde var at sætte sig ned og kigge på hende hvor han tog tasken meget forsigtigt op og rakte den til Ahri som tegn på at hun skulle tage tasken på.
"tage tasken på mis, for vi ska' ud og flyve en tur" fortalte han hende så og ventede på at hun tog tasken på sig og hoppede op før han kunne lette.

De forlod butikken, hvilket næsten fik Ahri til at springe udenfor. Hun tog en dyb indånding af den friske luft, hvor hun derefter drejede rundt på hælen. Mens Ancalagon lagde tingene ned i Arnes taske, hun lagde hovedet en smule på skrå. Var det fiske tid nu? Ancalagon havde jo snakket om fisk, hvilket var et tegn på at de snart skulle have fisk. Han havde jo også købt fisk, så måske var der mad snart. Dog følte hun sig ikke helt sulten, da hun næsten lige havde spist to store fisk, den ene spiste hun måske lidt for hurtigt. Hvilket gav hende kvalme, mens den anden mere var fordi hun havde den, at hun spiste den. Hun ville aldrig blive en af dem der kunne gemme på maden, da hun i stedet ville spise til hun kastede op. Medmindre man fjernede maden fra hende.
Folk kiggede på Ahri, som stod med sit meget nedringende tøj på. Få drenge pegede og snakkede til hinanden, hvor de ville være gået hentil hende. lige til de opdagede de mænd ved hendes side, ingen af dem virkede til at være rare og forstående. Drengene smuttede derfor hurtigt, mens lyden af deres snak forsvandt ind i mængden af mennesker i byens gader.
Ahri kiggede omkring sig, da Ancalagon førte sin ene hånd op til hendes kinder. De blå øjne rettede sig øjeblikkeligt, mod hans øjne. Ørene var kørt en smule tilbage, dog ikke fordi hun var bange eller bekymret. Mere et trick for at se mere nuttede ud, hvor kupillerne blev store og funklende. Mens hans anden hånd kørte ned af hendes arm, hvor han hurtigt trak hende ind i et kram. Hendes øjne flakkede en smule rundt, forvirrede over det pludselige kram. Hvor hendes hale viftede ivrigt i luften, en blid latter lød fra hendes fyldige læber. mens øjnene lukkede i, hun kunne nærmest føle Ancalagons varme omfavne hende. selv da han trak sig væk for at kysse hende, kunne hun stadigvæk føle hans varm omkring hende.
Folk snakkede og hviskede omkring dem, om hvor underligt det så ud. At sådan en køn pige ville have noget at gøre med en barbar som ham, men på den anden side var det ikke noget nyt, hvis pigen var en slave. Og dette kunne tyde på en sex slave, som bare havde lært at indfinde sig på sin plads. Ahri derimod, tænkte aldrig rigtig over Ancalagons udseende. Måske lignede han en på 30, men hun vidste jo ikke engang selv hvornår hun havde fødselsdag. Så hvem vidste om hun var ældre end ham, og bare holdte sig meget godt.
Hun lagde sine hænder på hans brystkasse, hvor hun med glæde gengældte kyssede. Hun kunne føle folks blikke stikke hende i ryggen, mens de langsomt forsvandt igen. Da de i stedet for at lande på det umage par, endte med at stirre på den hvide pjuskede hale som glædeligt viftede i luften! hun lod den ene hånd køre op af hans hals og op til hans kind, hvor hun selv afbrød kyssede. Med en kærlig nussen på hans lidt skæggede kind.
Da han lod sin pande røre hendes, kiggede hun først op på ham. Hvor hun derefter lukkede øjnene, endnu engang lød hendes kærlige latter. Denne gang anderledes, der var så meget varme og energi i denne latter. At det næsten føltes som et energi boost til alle omkring dem, af de folk der kunne høre latteren. Som om de lige havde drukket 30 kander kaffe eller 90 dåser energi drikke. Hvor folkene omkring dem, rødmede af selve latteren. Og gik forlegen væk, uvidende om hvorfor de rødmede, dog stadigvæk med den blide latter i hovedet.
Hun fulgte Ancalagon, da han trak hende ud i skoven igen. Hun forstod ikke helt, hvorfor de gik frem og tilbage? Denne gang skiltes de også fra gruppen, men hendes glæde over at være væk fra dem. Var ikke som sidste gang, hun havde en følelse om at de ville komme igen. Eller at de nok skulle mødes med dem, da de stoppede op. Lod hun sit blik falde på Ancalagon, som begyndte at smide tøjet? hvorfor smed han det, burde hun også. Da han smed trøjen, tænkte hun ikke meget over det. Hvor hun roligt knappede sin jakke op, som tegn på at hun efterabede ham. Der måtte jo være en grund til at han smed tøjet, hun havde besvær med knapperne, da hun ikke var vantil at have noget på som havde knapper. Alting blev altid hevet over hovedet på hende, hvor det derefter sad som det skulle. Hun lagde ikke engang mærke til hvordan Ancalagon pakkede sit tøj ned i tasken.

Ancalagon kiggede lidt på Ahri over at hun pludselig smed tøjet, og førte hovedet hen til hendes og snusede til hende men trak hovedet lidt tilbage. "Mis, du ska' altså ikke smide tøjet, det vil blive koldt" forklarede han hende i sin dyne dog ret varme stemme, hvilket var ikke sådan han lød normalt når han snakkede, hans drage stemme var altid frygtindgydende og enorm aggrassiv over for folk han mødte som drage, hvilket han faktisk også havde prøvet på første gang han mødte Ahri, der så han hende ikke så andet end mad. Ha var egentligt godt at han ikke havde gjort sin mis gravid og skulle til at forklare deres første møde, nøj det vil være akavet.
Ancalagon nappede hendes tøj og løftede det op til hende med munden for at hun kunne tage det på igen. Da de skulle højt op i luften og der ville vinden ikke holde igen med kulden.
Ancalagons varme drage ånde var på stuetempatur når han selvfølgelig ikke spyd med ild og hvis man mærkede hans mave, da han ikke havde hårde skæl fra brystkassen og videre ned over mave, var det kun mindre og mere en slags form for meget tyk læderskind, dog gjorde det faktisk muligt for folk at mærke varmen fra hans mave hvilket var den væske han brugte til at forme ild med. Så hans mave var faktisk lidt af et varmearberat hvis man rørte hans mave.
Ancalagon vidste ikke rigtig lige hvordan han skulle få båret sig ad med at få Ahri til at tage tøj på igen, da han var i sin drageform og havde ingen rigtig mulighed for at give hende sit tøj på igen uden hænder og fingre han bare kunne gøre som menneske.
Han håbede lidt at hun forstod ham, hvert fald nok til at tage tøjet på igen.
"Mis du bliver nød til at tage tøjet på igen, det bliver meget meget koldt hvis du ikke har tøj på" kom det fra ham igen mens han endnu en gang prøvede at trække hende sit tøj med spidsen af munden som det ikke blev ødelagt, da hans tænder stortset ville kunne flænset tøjet hun lige havde fået af ham og det vil være spild af godt skind, penge var ham lige meget, men skind var ikke altid nemt at få fat på og så det at det så også var farve gjorde åbenbart en stor forskel.
Han personligt har aldrig rigtig forstået hvorfor folk ville have fantastiske og eksotiske farve, speciel de folk som gik til bal og fine fester, de bar altid de mest vilde tøj på sig og så endda smykker der var lige til at tage fra dem og så opførte de sig altid vildt snobbet.
Grunden til at Ancalagon havde valgt vintertøjet til Ahri, var ikke begyndt af farvene, farverne gjorde intet til at hjælpe mod kulden, men derimod at det var ægteskind, hvilket betød at det var noget varmt tøj at have på.

Ahri lagde hovedet kort på skrå, han smed tøjet for at forvandle sig til drage. Det gav jo god mening, indtil videre havde han hele tiden flænsede sit tøj, også gået rundt nøgen det meste af tiden. Dog havde hun kun nået at få jakken af, som han selvfølgelig samlede op fra jorden og rakte til hende.
Roligt greb hun fat i jakken, som hun hev over sig og knappede endnu engang. det var meget nemmere at knappe den, end at knappe den op. Det tog kun kort tid, hvor hun derefter greb fat i tasken, som hun svang over sin ene arm. Med et par beroligende bevægelser, kom hun op på Ancalagons ryg. Hendes øre var rejst højt oppe mod himlen, mens hendes blik kort kiggede tilbage, for at tjekke om gruppen stadigvæk ikke var der. ikke at hun savnede dem, det var bare rart at vide om hun skulle være på vagt for Rollo.
Da de fløj af sted, holdte Ahri godt fast i hans skæld. Øjnene var lukket, og tungen var i munden. Hun hadede højder, eller. Hun kunne bare ikke lide at flyve, det at hun ikke kunne føle en stabilitet under sig. mens hun oppe i et træ, ville kunne føle træets energi bevæge sig rundt. Og mærke hvis den ville vælte, hvor der så var andre træer i nærheden.
Her var Ancalagon en drage, hun kunne mærke hans energi. Men ikke føle hvad hans næste træk ville være, hun ville heller ikke kunne gribe fat i noget andet. Hvis Ancalagon pludselig styrtede ned, eller besvimede i sin drage form. Der var så mange ting, som kunne ske. Som hun på ingen måde ville kunne, redde sig selv fra. Ancalagon var udelukket, hvis han landede ovenpå hende i drage form, var hun helt sikkert død og højst sandsynligt mast….

Ancalagon fløj nu lige så roligt af sted højt oppe i luften mens han fortsatte mod vest og fortsatte mod vest i godt stykke tid. Altid så små ud, som masse tusinde myre som gik derned hver gang de fløj over en befærdede sti eller en by, dog ingen så dem da Ancalagon, hverken brølede eller larmede så det fik folks opmærksomhed nede på jorden.
"Bare rolig mis, vil aldrig kunne finde på at tabe dig, du ka' godt slappe af, bliver en lidt længere flyve tur" fortalte han hende, da flyve turen alligevel ville tage en lille times flyve tur, jah selv med Ancalagons flyve fart, tog det en time for dem at komme derover.
Det kunne egentligt godt tage kortere tid for dem, men så ville det gå så meget stærkere og han ville ikke kunne sikre at Ahri ville kunne holde fast på ham og måske falde af, hvilket var ikke noget han havde lyst til hun skulle opleve.
Så han svævede lige så stille og roligt uden meget vindmodstand af sted så Ahri kunne tage den mere med ro og forhåbelig ikke blive for bange for at falde, da han prøvede at holde sin flyvning i ro. Ancalagon sagde ikke så meget et stykke under flyve turen og kiggede bare ligefrem eller ned mod jorden da han lige skulle holde øje med at han fløj den rigtige vej, ville være lidt pinligt hvis han kom til at flyve den forkerte vej.
Pludselig kom nogle meget mørke og regnfyldte skyer imod dem som fik Ancalagon til at flyve højere op og over skyerne så solen stod på dem uden nogen skyer til at dække for den, hvilket faktisk gjorde det en smule varmt, dog også kun en smule.
Da de var fløjet over den lille regnbye, sænkede han sig ned under skyerne igen og fortsatte med at kigge rundt og fik endelig øje på stedet og bgyndte at dale lige så roligt nedad og nærmede sig jorden i en fart, så Ahri kunne sidde oprejst og se med hvis det var det hun havde lyst til.
Da Ancalagon landede på jorden landede han en smule hårdt men ikke meget og så begyndte han ellers at vandre videre til fods med Ahri stadig oppe på hans ryg.
Han stoppede først op da de var foran en stor sø med en flod på den anden side som løb ud på den anden side, men der var noget specielt ved denne sø som Ancalagon aldrig havde set før og det var først nu når han havde Ahri og var sammen med hende at søen var relevant at besøge da hun elskede fisk så vanvigtig meget.
Ancalagon satte sig ned ved breden så Ahri kunne komme af hans ryg hvis hun ville, ellers kunne hun også bare blive siddende på hans ryg, han havde intet imod at havde hende på sin ryg.
"Hold øje med vandet mis" kom det fra ham med sin dybe stemme kiggede selv ud på midten af søen.
En pludselig plasken i søen blev større og større i vandoverfladen og pludselig var der en kæmp stor fisk, større end Ahri selv som glimte op i solens lys og lige i det at den store fisk landede ned i vandet igen, begyndte der at lyde en ekstrem høj plaske lyd fra hvad lød som flere hundrede mindre fisk med samme fantastiske regnbuefarver som den store havde, men de plaskede op og ned på søen og flere faldt ind på breden at det nærmest regnede med fisk omkring breden, nogle gled eller sprallede for at komme ned, hvor andre bare lå og prøvede at komme ned i vandet med var nået for langt ind.
Ancalagon begyndte at snappe efter fisk så fløj ned fra 'himlen' så han fik lidt mad i maven da han var blevet sulten og ikke havde spist.

Turen var gyselig, der var intet man kunne sige til hende, for at hun ville kunne holde af at flyve. Selv hvis han så stod stille i luften, ville hun hade det. Bare det at være så højt oppe, ikke engang i træerne var hun så højt oppe. Plus, i træerne havde hun meget stor chance for at overleve, mens hun her oppe ville dø på stedet, når hun ramte jorden.
Dog var flyve turen det hele værd, hun gled ned af hans ryg og stod nu foran den store sø. Med ørene rettede mod vandet, det var smukt dog en smule fugtigt, efter regnen der havde paserede for noget tid siden.
Fiskene der faldt fra himlen, fik hendes øjne til at stråle af glæde. Hvordan kunne dette ske! Det var fantastisk, men… hun var ikke sulten, hvilket var en smule trist. Med så mange lækre fisk, der faldt ned fra himlen. Valgte hun dog at samle dem alle sammen, i en bunke, hvor hun derefter trådte væk. Pegede på bunken, som et tegn på at Ancalagon skulle have det. Hun var klar over at han intet mad havde fået, så hele bunken med fisk var til ham.
Det havde dog været en smule sjovt at se Ahri, forsøge at holde fast i de glatte fisk, som sprællede rundt i hendes hænder. Dog fik hun lavet en halvstor bunke med fisk der stadigvæk sprællede engang i mellem.
Timerne gik, hun sad ved vandet i langtid. Spiste kun få fisk, hvor hendes blik hele tiden var sat mod vandet. Det lyste op noget så smukt, nærmest som om solen dansede i vandet. Hun blinkede kun få gange, hvor flere af de enorme fisk sprang op og derefter ned, hver eneste gang der kom små fisk op på breden. Valgte Ahri at løbe rundt efter dem, og placer dem i en bunke til Ancalagon. hvor hun kun tog en enkelt fisk og spiste, hendes mave var mindre end hans. Hvilket gjorde at han kunne spise, omkring 200 Rollo’er og et par heste.
Da de valgte at flyve tilbage, havde Ahri gemt nogle få fisk i tasken. Mens deres tur var længere, da de skulle hele vejen tilbage til den så kaldte grotte. Denne gang var det mere farligt at have Ahri med sig, hun havde det med at falde halvt i søvn på hans ryg. Efter et par minutter, hvor hun tit vågnede af, at hun var ved at glide af. eller det at høre ænder der rappede, hvor hun kiggede ned. Skræmt pressede hun sig ind til Ancalagon, hver eneste gang. Hun var ikke ligefrem fan af denne højde, især ikke når de var over de fugle hun aldrig kunne fange!
Da de landede nede på jorden, sprang hun hurtigt ned igen. Åndede lettet ud, fra at være nede på jorden igen. Hun hev Ancalagons tøj op af tasken, mens han transformerede sig om til sit menneskelige jeg igen. Lyden af knoglerne der knækkede, kunne næsten få hende til at besvime. Bare tanken om den smerte han måtte gå igennem, bare for at skifte form. For hende, kunne hun næsten ikke mærke det. Måske var det fordi, alting gik så hurtigt. Man nåede sjældent at blinke, før hun var i sin tiger form. Kun få gange tog det tid, men det krævede at hun skulle være udmattet, eller såret. Da det først ville gøre ondt, når det tog så langtid som det gjorde når Ancalagon skriftede om igen. Hendes øre var kørt tilbage, bare af lyden.

Ancalagon havde ligget halvt siddet ned hvor han havde landet og kiggede efter Ahri fange alle de mange fisk som fløj ned fra himlen og hvis han havde været i sin menneskeform, ville han have et kærligt smil mens han kiggede efter Ahri og blev lidt overrasket da hun havde samlet fiskene til ham, han havde nu heller ikke spist speciel meget faktisk, ikke siden aften før ude på sletten og hans mave begyndte også at sige nogle høje lyde som var tegn på at han var meget sylten.
Så med et bid dog han en ordentlig mundfuld af fiskebunken og næsten slugte fisk hele før han tog næsten bid til han ikke kunne spise mere.
Ancalagon gik hen til Ahri da hun sad ved breden og kiggede ud mod de store fantastiske flotte fisk, hvilket man næsten ikke fik lyst til at spise dem hvis man kunne få fat på dem, Ancalagon havde tænkt den gang han fandt søen og så fiskene at tage en og spise den, men lod værre.
Ancalagons hale bevægede sig næsten helt som en slange og bevægede sig rundt om Ahri og rykkede hende ind til ham så hun sad helt ind til Ancalagon.
Det må havde set lidt sjovt og vildt ud hvis man som udfra kommende så de to sidde side om side, begge med hale, ene en drage som ikke dræber katte pigen og katten pigen ikke flygtede fra dragen, men i stedet sad de begge og nød stilheden og skønheden af stedet.
Ancalagon mærkede tydligt at der blev roterede rundt op på hans ryg og han kunne mærke på den måde hun bevægede sig på, at hun små sov, dog fik han reddet hende fra at rulle ud over ham så hun ikke fandt til jorden og han måtte redde hende.
Da de landede igen var han allerede igang med at forvandle sig tilbage og lå nu nøgen som sit menneske jeg på jorden og havde som selvandelig besvær med at komme op og bare stå på knæ før han faldt sammen igen, dog havde fiskene og hans mæthed hjulpet på når han transformede sig og forvoldede ikke lige så mange problemer, som hvis han var sulten eller såret.
Ancalagon kom hen Ahri mens hun havde hans tøj i hænderne, dog placerede han sin hånd på hendes og førte tøjet ned på jorden og så placerede han sin ene hånd på hendes kind og førte sine læber mod hendes og kyssede hende dybt, længe og vådt og bed endda lidt i hendes underlæbe mens han fortsat førte hende ned og lægge uden at slippe hendes læber mens hun endte ned på ryggen i det høje græs, faktisk var græsset de befandt sig i så højt at når de lå ned, var det meget svært at se dem, da de blev dækket af græsset.
stadig helt væk i hendes læber begynder han at knappe hendes vinterfrakke op med en hånd uden de store problemer mens han havde rygget sine læber til hendes hals og skiftede med at nappe og kysse hendes hals til han fik åbnede helt op for hendes vinterfrakke og så begyndte Ancalagon at arbejde sig længere og længere ned af hendes krop samtidig med at hendes bryster fik et ordenlig massage tur samt hendes nippels blev nulrede og hevet en smule i for at gøre dem hårde mens Ancalagon kom til hendes mave så han brugte lidt længere tid med munden og gav hendes mave små kys over det hele i et lang somt tempo mens hans fik hevet hendes trusser ned og af så der blev åbnede for hendes fantastiske køn.
Derefter fortsatte han med at give hendes kys og stoppede lidt ved hendes klitoris som han nulrede og suttede samt slikkede, få hende til virkelig at nyde hans behandling.
Han kørte så spidsen af sin tungespids op og ned af hendes revne før han førte sin tunge ind og det var ikke bare lidt ind, nej han førte sin tunge så langt han kunne og begyndte at slikke og nærmest udgrave med sin tunge i hendes våde hule mens han kørte med sin tummelfinger på hendes klitoris og den anden som skiftede mellem begge bryster som blev masserede af hans anden hånd.

Ahri kiggede op på Ancalagon, da han fik hende til at lægge tøjet fra sig. da han placerede en hånd på hendes kind,lukkede hun sine øjne. Følte hans bløde læber der pressede imod hendes fyldige læber, hun rødmede en smule. Hvor hendes hale roligt faldt med spidsen mod jorden, ørene var rejst og lyttede efter aktivitet udenfor.
Kyssede var intimt, deres væsker der roligt blandede sig med hinanden, og tungerne der kørte om hinanden få gange. Hun slap hans tøj, og placerede sin ene hånd på hans nakke, og den anden på hans kind. Roligt følte hun sig selv, blive bøjet mod jorden. Hendes øjne åbnede lidt, hvor hun placerede en hånd på jorden inden hun ramte den. En smule bange for at blive tabt og slå sig, når han gjorde det. Dog blev kyssede holdt det samme sted, hun kunne ikke nænne at lade deres læber skilles fra hinanden. Mens hans ene hånd kørte ned af hendes krop, for langsomt at åbne knapperne i hendes jakke.
Han var meget hurtigere end hende, til at åbne jakken. Hvilket fik hende til at smile en smule, hun havde et ben ved hver hans side.
Følelsen af hans hånd der rørte hendes bryst, fik hende til at lægge sine arme på hans skuldre. Denne følelse var meget anderledes end første gang, af en underlig grund, tændte det hende en smule. Hun skubbede en smule til ham, men lod ikke deres læber adskilles. Græsset var blødt, og meget højt. hun kunne ikke lade værd med at undre sig over de dyr der aldrig kom her, siden dette måtte være et herligt sted at være, når der var så meget græs.
Da han roligt kørte ned af hendes lidt blege krop, kunne ar ses. Fra maven og over, var der et tyndt men synligt ar. Fra da hun blev sprættet op, for at se om hendes krop overhovedet kunne tåle normalt føde, så som salat og kød. Da hun nægtede at spise andet end fisk, måtte tyskeren tjekke om hun overhovedet kunne tåle noget af det andet mad.
Følelsen af hans fingre, fik hende til at udbryde et meget lavt støn. Hvor hun lagde en hånd lidt op for sin mund, hendes øjne var åbent og hendes blik var rettet mod himlen. Hun var nervøs, på trods af at dette ikke var første gang, men sidste gang var det smertefuldt, ikke meget og den gik vel væk på et tidspunkt. Men derfor gav det hendes stadigvæk gåsehud, bare ved tanken om at skulle gøre dette igen.
Da hun følte hans tunge, holdte hun sit lille støn inde. Hun lukkede sine øjne sammen, hvor rødmen kun blev større. Mens hver en bevægelse med hans tunge, fik hende til at lave nogle halv kvalte lyde. Da hun nægtede at lade dem slippe ud, hendes hår lå spredt ud på græsset, mens noget af det kørte tværs over hendes ansigt. Sådan var det nu engang med langt hår, hun begyndte dog så småt at lave små hofte bevægelser. Hvor hun derefter satte sig op, trak sig selv væk fra ham. Hvor hun kiggede på ham, en hånd oppe foran hendes mund og benene pressede en smule sammen. Øjnene var nervøse, som hvis hun virkelig havde været Jomfru.
Første gang vidste hun bare ikke hvad dette var, denne gang vidste hun hvad det var. Havde styr på at det måtte gøre ondt, i noget tid før det overhovedet blev rart. Var det virkelig noget hun ønskede, hendes øre var kørt tilbage. Mens den anden hånd var på jorden.

Ancalagon nød hendes små uskyldige støn og nød hver eneste lille dråbe han fik i munden og slikkede hende som en sulten ulv til hun trak sig væk og satte sig op. Ancalagon kiggede op på hende og smilede kærligt med et streg af liderlighed dog dyrisk på hende.
Han kom over til hende, kravlende på alle fire og det første han gjorde var at samle deres læber mod hinanden og førte sin tunge ind til hendes mens han masserede hendes bryster endnu engang og slap så hendes læber og rykkede sig om bag hende og så begyndte han at massere hendes skuldre mens hendes ryg var op af hans front mens han kyssede og nappede til Ahris hals og øre.
Han rykkede sin ene hånd lidt efter ned af hendes mave igen og mærkede de ar hun havde fået fra hvor end det nu måtte være kommet fra, men i stedet for at blive foragtet over dem, lagde han Ahri ned igen og begyndte at give hendes ar masser af kys og kælen for.
Han var ligeglad om hun havde ar og det betød intet at hun havde dem, desuden havde han selv ar, piske ar på ryggen 5-6 piskeslag som var lidt svært at finde ud af om det var fire eller fem slag, da de gik ind over hinanden, men de var dog healet men kunne alligevel tydelig ses.
Ancalagon kiggede op i øjne på Ahri og smilede frækt til hende hvor han bevægede hovedet langs hendes krop og førte sine læber mod hendes igen og ramte hendes mis og klitoris med sit meget hårde og store lem, men førte det ikke op i hende men kørte lige i åbningen for at tease og tænde hende og gøre hende vild, vild som den mis han kendte og elskede.
Han havde begge hænder på hendes kinder og kyssede hendes dybt og med vildskab, det kunne tydeligt ses i hans drageøjne der skreg efter en bestemt person, Ahri.
Det var blevet en smule blæsligt men heldigt nok så holdt græsset vinden fra at ramme dem og nærmest fløj over dem og kun ramte spidsen af græsset og fløj videre som ingen ting og efterlod hun siven af vinden bag sig.
Ancalagon spredte langsomt hendes ben og nussede for hendes inderlår mens han strøj sit hårde stærke lem i mellem hendes køn så læberne spredte sig en smule hvergang hans skaft kørte mellem dem for at gøre hendes mis vådere og vådere.
Han lændet sig ind over hende med en arm på hver side af hende og Ancalagons øjne fortabt i Ahris, føre han sit hårde store lem lige så stille op i hende, da det alligevel kun var anden gang hun havde sex, så selv om han havde lyst til at kaste sig over hende, så kunne han stadig kontrollere med at gøre det i et tempo så hun kunne følge med og han holdt heller ikke op med at nusse, kæle, ae, stryge og kysse hende overalt og forkælde Ahris krop til det yderst.
Da Ancalagon var nåede helt i bund, heldigvis skulle han ikke bryde hendes hinde igen, begyndte han at køre sit lem ud og ind af hende og forhøjet tempoet efterhånden som han mente og kunne se på Ahri at hun gerne ville have det skulle gå hurtigere.
Ancalagon kørte nu i et allertivt hurtigt tempo så hans klunker klaskede på hendes hud, stoppede han og fik en lille idé og hev sig ud af hende og fik hende op og rundt på alle fire og spredte hendes ben en smule mere og så førte han sit lem meget nemmere op i hende og kunne høre i et meget hurtigere tempo mens han greb fat i hendes hals og noget af skulderen så han kunne komme så langt op i hendes indre som muligt.
Alt i mens han gjorde det, gav han hendes ene balle et lille klask, ikke for hårdt men nok til at hun kunne mærke det.

Da han begyndte at kravle mod hende, lod hun sin hånd falde en smule. Da han pludselig kyssede hende dybt, hendes øjne lukkede endnu engang, hvor hun lagde sin ene hånd på hans kind. Hendes kys blev mere intimt og inderligt, efter blot et lille møde med hans læber, hun pressede sig en smule imod ham. da han rykkede sig væk, lod hun sin hånd falde roligt og forførende ned af hans kind, og ned af hans bryst. Hvor han satte sig bag hende.
De små nap og bid, fik hende til at logre med halen en smule, ørene rykkede sig dog væk, hver gang hans læber slap dem. Hvor hans hænder kørte ned af hendes krop igen, hun følte alle hans berøringer og lod ham endda trække hende ned i græsset igen. Nervøsiteten forsvandt langsomt igen, hun følte hans kys på hendes mave. For hende, kunne hun ikke mærke forskel om det så var på hendes ar eller mave.
Han læber mødtes dog hendes endnu engang, hvor hun lagde armene omkring hans nakke og kyssede ham igen. Denne gang mere ivrigt, selv da hun følte hans lem. Lavede hun en lille lyd, som tegn på at hun enlig bare gerne ville have ham. hendes øre kørte en smule tilbage, mens halen lagde af langs hendes side. hans øjne var vilde, mens hendes var varme og opslugende. Så hypnotiserende, at det næsten var uhyggeligt. Hun lagde sine hænder på hans skuldre, da han kørte sit lem op i hende.
Et lettere højt støn lød, det gjorde stadigvæk ondt, dog ikke ligeså meget som sidst. Hun løftede sig dog en smule, for at han ikke lavede alt arbejdede. Løftede hun hoften en smule, for at han ville komme længere op i hende, mens hun trak ham ned til at kysse ham. hvor farten langsomt blev kørt op, endte hun med at ligge hovedet tilbage og stønne forførende, med øjnene lukket.
Da hans stoppede op pludselig, åbnede hun øjnene. Hun blev en smule overraskede over hans pludselige manøver, med at vende hende om på fire. Hvor han fik spredt hendes ben en smule, hun rødmede og lod sine øre køres tilbage. Mens følelsen af hans lem, der pressede sig vej ind i hende endnu engang. fik hende til at stønne højt, da tempoet var hurtigere og dyber. Havde hun svært ved at holde sig oppe, hans klask til hendes røv, fik dog gjort at hun slog ham med hendes hale.
Han skulle på ingen måde slå hende, uanset om det var kærligt ment eller hvad det end var, men dette føltes bare underlegende. Som om han var bedre end hende, og hun bare var en ting lige nu. Hun trak sig dog stadigvæk ikke væk fra ham, men forblev ved sine støn.
Da det til sidst blev hårdt for hende, lagde hun overkroppen ned, stadigvæk med røven i vejret. Hvor hun havde sine hænder ved hver side af sit hoved, øjnene var lukket og støn slap hendes læber. hende vejrtrækning var tung, og nydende. Mens sveden kunne føles, titte frem. hun svedte ellers aldrig, men denne gang. Selvom der kom en brise, kunne hun føle sig selv svede for første gang, siden hun slap ud af kælderen.

Ancalagon sad på knæ bag hende og pumpede ud og ind af hendes drivende våde mis and han følte hver every eneste massering af hans lem for hver centimeter hendes køn velkommende førte op i sig. Da han blev blev daskede med hendes hale forstod han godt hvorfor hun gjorde det, dog fik han fast i hendes hale og begyndte at kæle for den, hvilket han ikke vidste om hun bemærkede eller om hun allerede var så væk i liderlighed at hans lems pumpning af hendes køn overdøvet kæleriet af hendes hale, dog tændete det han selv at nusse med hendes hale mere end han lige havde regnet med og det fik hans lem til at blive en smule større så måtte have kunne mærke at hans lem pludselig udviddet hendes køn en smule mere.
Ancalagon slap hendes hale og lændede sig ind over hendes ryg uden at stoppe sine lange og hurtige stød op i hende, og førte sin hånd ned mellem hendes ben og fik fat på klitorisen og begyndte at bevæge to fingre på den og bevægede dem i cirkel bevægelser mens han masserede hendes brygter og hev lidt i hendes nippels en gang i mellem for at få dem hårde.
Klask efter klask lød det hver gang at han kørte helt ud så det kun lige var hans lems hoved som befandt derinde og så stødte han helt op i hende og kom helt i bund på hende og udlød en veltilfreds støn fra sig da det var en fantastisk følelse at gøre og fortsat med at køre som et vildt dyr ud og ind af hendes ikke tænke over imorgen eller i overmorgen, eller fortiden, han fokucerede kun på lige nu og her.
Faktisk vil nogle noget mene at han var ret god til at multitaske da han stortset gjorde 3 ting på en gang og kunne gøre dem alle lige effektivt uden at stoppe for at gøre en anden bedre.
Han hen hende så pludselig op i sine arme så hendes ryg var mod hans front, stadig mens han kørte sit lem dybt op i hende og lagde sig så ned på ryggen bøjede benene med hendes ben oven på hans og så fortsatte han men denne gang hamrede han næsten op i hende med sit lem.
Mens hun lå på hans front havde han en hånd om hendes hals, ikke for at kvæle hende, men for at kunne bedre køre op i hendes køn.
Ancalagon var i fuldstændig begær for Ahri, for sin mage, for den perfekte og vidunderlige skabning der betød mere end nogen anden og han begyndte at overkysse og nappe til hendes hals og skulder igen for at markere ham intimt på hende.

Ahri følte med det samme hendes hale der blev grebet fast i, hvilket fik hende til at klemme sine øjne en smule sammen. Mens hun bed sig i læben, den måde han nærmest legede med hendes hale og nussede den. Fik hende næsten til at forsvinde væk i følelsen, da hans bevægelser kun blev vildere og vildere, kunne hun intet se for sig. alting var væk, som om hun var fanget i et sort hul. Hvor virkeligheden bare forsvandt fra hende, mens hans hænder begyndte at befamle hende igen.
Et højt støn lød, hvis hun ikke snart gjorde noget. Hvad skulle hun gøre, dette var for meget for hende! hendes støn blev kun højere og højere, da han pludselig bevægede sig anderledes, fik det til at føles som om han ville stoppe. Men i stedet stødte hårdere op i hende, hun knyttede sine næver sammen. Mens hun forsøgte at bearbejde sine støn, det virkede underligt at hendes læber kunne lade disse underlige lyde slippe fra hende.
Da han fik sat sig op, og lagt hende ned på sig. mens han lagde en hånd på hendes hals, lagde hun den ene af sine hænder ned på jorden og den anden på hans arm. Hvor stødende blev hårdere for hende, hun følte de kærlige nap ved hendes hals igen og igen.
Et højt støn lød kort tid fra hende, hvor hun kom. Hun kunne ikke holde til mere, havde holdt det meste inde, men nappende ved hendes hals og den nussen om hendes hale. Havde fået hende ud på tippen af det hele, hendes tanker var forsvundet kort. Men kom tilbage med det samme, hvor hun trak vejret hurtigt, men forførende. Hendes øjne åbnede sig roligt, hvor himlens mørke farve var ved at dukke op, det var begyndt at blive mørkt. Burde de ikke finde et sted at sove, eller måske bare et sted at gemme sig.
Græsset var højt, men ville ikke holde alt væk, mange dyr ville sikkert ikke se dem og derfor træde på dem. Andre dyr som åd kød, ville måske snuse sig vejen hentil dem. Hvor de sagtens ville kunne gemme sig i det høje græs, hvor de ville ligge.
Hun lagde sine hænder i nærheden af sit hjerte, som galoperede af sted. Havde de lige gjort det igen? Men denne gang havde det ikke gjort så ondt, det havde været mere nydende for hende. rare end hun havde forventet, hendes øre var kørt lidt frem, mens hendes hale havde viklet sig en smule om Ancalagons ben.