What if i had never left him? (JOSH JUDE MCLAIN!)

Han var en stærk dreng, uden tvivl. Han holde hans tåre inde, mens han kæmpede imod sine følelser for at græde. Velvidende om hans mors død, hun smilte kærligt til ham. Hun havde jo også et liv udenfor disse mure, hun havde en ven, godt nok menneske. Men han var det bedste der var sket for hende indtil videre, selv da han fandt ud af at hun var en engel. Dog stillede han mange spørgsmål omkring vingerne, men af en sær grund gjorde det hende intet, måske betød han mere for hende end hun ønskede at han skulle gøre.

Men, kunne hun virkelig efterlade Josh ved en fremmede mand, hun anede jo ikke hvem det var. Anede intet om denne person, selv hvis Josh kendte ham, ville hun ikke føle sig tryg ved at efterlade Josh i armene på denne person!
Hun kyssede Joshs pande og lod sine hænder køre ned af hans kind. ”Bo sammen, men så vidt jeg ved, skal du bo hos denne yndige herre.” Hun kiggede drillende op på Jacob, hvor hun gled en finger over Joshs kind da han begyndte at græde. Hun lagde armene omkring ham, og holdte ham tæt ind i sin favn. ”Fint, jeg tager med. Men kun for at sikre mig, at denne herre ikke er klam som Julian.” Hun trak Josh roligt væk fra sig, inden hun lagde en hånd på halskæden og kiggede på den kort. ”Du kan få denne, den er din. Som en gave fra mig, som et tillykke med at du slap ud. Eller et minde om at vi slap ud.” Hun smilte kærligt til ham, inden hun rejste sig op igen. Hun tog fat i Joshs ene hånd og trak ham roligt med sig udenfor, de skulle jo ud. Hun anede ikke hvor de skulle hen, men det skulle nok gå. Hvis denne person mente sine ord, ville han ikke opgive en lille dreng, hos en han selv ikke anede hvem var.
Det virkede også som om Jacob vidste hvem Lola var, så der måtte være en linje i nærheden der, hun ville vide mere. mere om Lola, Josh og denne fremmede person.
”Vi skal nok blive sammen, gennem tiden. Jeg smutter først når du, og kun du beder mig om at forlade stedet okaii?” Hun kiggede kærligt ned på Josh, med de smukke brune øjne, der lyste op. Da døren til friheden blev åbnet, og solens stråler kom frem. de var i en skov, en smuk skov. Ikke langt fra alt, der var smukt og luften var frisk. Ikke så indelukket som indenfor, mens fuglene kvidrede i træernes grene og vinden kærtegnede deres blege hud.

Han kunne ikke tro det, hun valgte rent faktisk, at blive hos ham og leve sammen med ham! Han kunne næsten ikke holde sig stående på fødderne, han havde lyst til at hoppe omkring, fejre at han var fri og at Alex blev ved ham.
Jacob rystede bare drillende på hovedet over Alex kommentar, hvor han derefter fulgte med dem ud i friheden, nok kendte han ikke drengen, men han ville hellere end gerne tage ham til sig og Caroline havde kun snakket godt om denne nuttede lille knægt. Dog, havde han ikke regnet med, at kvinde englen skulle følge med, men mon ikke det gik? Det lå til, at Josh som drengen hed, var meget glad for hende og det kunne han jo ikke bare forhindre ham i, at være vel? Sammen gik de alle tre ud i friheden. For første gang i sit liv, så Josh solen og kunne næsten ikke tage øjnene fra den, hvis altså ikke det havde været for at den blændede ham for meget. Han grinte højlydt, tog sig til kinderne og drejede flere gange rundt om sig selv, bare for at sikre sig at dette nu var verden udenfor.
Med et stort smil så han ned på det frodige græs, der så dejligt kildede hans fødder. Nysgerrigt satte han sig på hug, følte nu græsset imellem sine finger og snuste ind.
"Hvis bare du kunne se det her mor," hviskede han for sig selv og klemte græsset imellem sine hænder.
Efter få sekunder rejste han sig op igen, og som den krutugle han var, gav han sig til at løbe rundt, imens han søde børnelatter omringede skoven.
Jacob løftede på et øjenbryn, dog kunne han ikke holde sin latter tilbage på nogen måder. Knægten var alt for nuttet. Han mindede ham om ham selv dengang han endelig var fri for sine forældre.
"Kom, vi skal finde min hytte," sagde Jacob roligt til Alex og begyndte langsomt at gå.
Josh fulgte med dem, men han fortsatte med, at fjolle rundt og være det barn han aldrig kunne være.
Jacob så med et skævt smil på Alex. "så.. har du kendt knægten længe eller er du ny nede i den kælder?"

Alex grinte kærligt af hans reaktion af verden udenfor, det var nuttet. Ikke lige noget man så hverdag, man fik helt lyst til at kramme ham. Især når han grinte, den nuttede barnelatter, var som musik i alle folks hjerter.
Alex tog en dybindånding, mens hun lukkede øjnene og følte den friske luft, sive ned i hendes lunger og derefter forvandle sig til CO2, som langsomt sivede ud af hendes mund. Da Jacob ønskede at finde sin hytte, nikkede hun kort og gik med ham. Intet ord slap hendes læber, hun holdte bare øje med Josh, hvem vidste hvad der var her ude. Hun kom jo herud, båret af nogle mænd, mens hun var besvimet af druk.
”Ved ikke hvor længe jeg har været der, men jeg var den nye der nede. Og den eneste der kæmpede, så hvis du har nogle ideer om at hygge dig med mig! Så skal du vide, at ikke engang Julian kunne komme i mine bukser.” Tja, hun stolede ikke så meget på fremmede, ikke efter at blive ledt ned i en kælder. Og kun møde kvinder der ønskede at skade Josh, måske var det, bare det at Jacob var en mand. Havde det været en kvinde, havde hun været rare, da kvinderne kun var slaver. Så det at en kvinde lukkede dem ud, ville virke mindre mistænkeligt end en mand. Som oven i købet så godt ud…
”Navnet er Alex, hvad er dit?” Lød det fra hende, mens hun gik side om side med Jacob, øjnene var sat på hvor hun gik. Håret var fedtet og hendes tøj var ødelagt, også en smule blodigt, da de ikke rigtigt fik nyt tøj. og nu havde Alex jo bidt øret, og en finger af nogle af de sønner. Hvor blodet var kommet på hendes tøj.

Jacob havde ingen anelse om hvad han havde rodet sig ud i ved, at tage denne dreng til sig og lukke op døren op for ham, for ikke at nævne, at han havde taget denne pige med sig. Hun var som ekstra tilbehør til maden, det tilbehør man aldrig spiste, eftersom Jacob ikke havde tænkt sig, at røre hende på nogen måder. Han havde Nille og det var den eneste pige han kunne tænke på. Derfor, kunne han ikke lade være med, at klukke en smule over det hun sagde, selvom han udmærket godt var klar over, at det hun havde oplevet nede i den kælder ikke var noget at grine af. Han kunne kun forestille sig, at livet dernede var det rene helvede for alle kvinderne og derfor varmede det ham om hjertet ved, at han havde hjulpet dem ud derfra.
"Bare rolig, det ønsker jeg heller ikke," svarede han hende og sendte hende et stort og venligt smil. "Jeg har en kæreste også, så du har intet at bekymre dig om," Han blinkede drilsk til hende. "Navnet er Jacob, det rart at møde dig,"
De store krystalblå øjne blev rettet over imod Josh, der langsomt var luntet hen imod dem, med tøvende men dog så glade bevægelser. "Tak for hjælpen Jacob! Mit navn er Josh!"
Jacob grinte kærligt og uglede de pjuske brune lokker som drengen besad. "rart at møde dig knægt,"

Da de kom til en lille hyggelig hytte lavet af slidt træ, åbnede Jacob den slidte dør derind til og gjorde et nik til, at de bare kunne komme ind. "Her trænger til en stor kærlig hånd, men, her er da læ for regnen," fortalte han med et skævt smil på læben.
Der var næsten ingen møbler i syne, væggene skulle males og ny vinduer skulle sættes i. Her var kun to værelser, en stue, et koldt køkken og et badeværelse.
"Så... velkommen til dit nye hjem knægt," Jacobs stemme var varm og blid, så Josh tøvede ikke med, at tage Alex i hånden og trække hende med ind i hytten.

Alex kørte en hånd gennem det lange blonde hår, mens hun lod sine brune øjne køre over Jacobs krop. Han var muskuløs, dog ikke lige en for hende. Han havde vel mandlige træk, men af en sær grund, virkede han kærlig, en der ikke ønskede folk ondt, han virkede mere som en der holde sit ord. Hvis han sagde noget, ville han mene det, medmindre det var i vrede, alle folk kunne ved uheld komme til at sige noget, som man ikke helt mener.
Hans grin fik hende til at løfte på det ene øjenbryn, hvad var der sjovt ved hendes advaring. Hun mente hvert et ord, hvis han ville røre hende, bare en lille smule. Ville han sikkert miste hele hånden, eller bare en finger som de andre. Et suk slap hendes rubin røde læber, da han fortalte at han havde kæreste på. Det var et lettet suk, der fik hende til at smile en smule. ”I see, håber hun er rar og at du behandler hende godt.” lød det kærligt fra hende, mens de gik afsted.
Josh virkede som en hvalp, der for første gang kom udenfor sit lille rum, hvor sneen faldt for dens øjne. Hun smilte varmt til josh der langsomt gik tættere på dem, hun lagde en hånd på Joshs hoved, da han sagde sit navn. Hvor hun fjernede den igen, hendes hånd blev afstattet af Jacobs hånd sin ulede hans hår.

Alex kiggede ind i hytten, en smule usikker. At gå med en fremmede mand ind i hans hytte, hun plejede at være klogere end dette. Men det var vel bedre end at være hjemløs og snyde fulde mennesker, for et sted at sove. Stedet lignede lort, ikke et sted for en dame. På den anden side, var Alex ikke helt en dame. Selvom hun ville give sin højre arm, for at blive ligeså smuk som Lola, den kvinde var feminine og yderst elegant, selv når hun var snavset var hun smuk. Mens Alex nærmest lignede en mand, hun burde nok begynde at gå i mere feminint tøj, eller bare gå mere op i sig selv.
Hendes tanker blev afbrudt af Joshs hånd, der fandt vej til hendes hånd. Hvor han trak hende indenfor i hytten, hun grinte en smule, mens hun blev hevet indenfor. ”Såå~ hvor skal mig og Josh sove?” Spurgte hun Jacob om, mens hun kiggede omkring sig. Hun satte sig på hug overfor Josh, hvor hun lod sin finger glide over gulvet der var støvet, hun prikkede ham derefter på næsen, så han fik en nærmest sort næse af snavset. Hun grinte derefter af det og gav ham knurhår. Hvorfor var det lige så sjovt at se dette? De store brune øjne han havde, passede næsten perfekt til dette.

Om det var en god ide, at lukke to vildt fremmede personer ind i hans 'lige fundet fornyelig' hjem, vidste han ikke, men lige meget hvor meget han vendte og drejede det, så kunne han intet dårligt finde i dette. Specielt ikke i, at han tog drengen til sig. Han virkede som en god dreng, en af dem man kunne blive ved med, at holde af selvom han lavede en masse ballade!
Josh rynkede kært på næsen af det Alex gjorde, hvor han derefter skar en grimasse ved, at stikke tungen ud og himle det hvide ud af øjnene. På den måde, tog han aldrig helt sig selv seriøs. Han så sig derefter omkring, med den nyfarvede næse og de støvede knurhår.
Jacob tillod sig også, at se sig omkring, for hvor skulle de egentlig sove? De kunne da få nummer to værelse? Medmindre de havde noget imod det selvfølgelig.
"I kan få en af værelserne og dele, hvis i har lyst til det," sagde han med et skævt smil på læben og fulgte dem ind på det der skulle være deres værelse. De to senge skulle skiftes ud, støvet skulle støves af og gulvet rengøres for mudder, ellers var værelset hyggeligt med et vindue og en reol. "Kan det bruges? Når vi altså har fået rodet lidt op?"
Josh så på det med store øjne. Mon ikke, at det kunne bruges, så snart det var rent! Han smilede skævt til Jacob. Det skulle nok gå fint.

Josh nu: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

2 - 3 år senere, var Josh nu blevet 11 år og var en ren krudtugle, som man ikke altid kunne holde styr på hvor var henne og hvad han havde i sinde, at gøre når han fik et djævelsk smil på læben. Tiden i kælderen var for længst glemt og han kunne nu kunne nyde livet sammen med Alex og Jacob. Hytten havde fået den kærlige hånd den trængte til og den var nu i stand til, at bo i, efter de alle tre havde hjulpet hinanden med, at få den op at køre.
Jacob stod i køkkenet, i færd med at lave mad til Alex og Josh, da han trods alt selv åd sjæle og ikke spiste rigtig mad. Udenfor tumlede Josh rundt med den gamle hund Mystic. Hans latter kunne høres helt ind i køkkenet, hvilket glædede Jacob, så han kunne holde styr på knægten. Hvor Alex end var henne, var somme tider også et stort mysterium!

//Håber det okay jeg sprang lidt ^^

Alex grinte lidt af Joshs grimasse, hvor hun derefter rejste sig op igen. Hun gik omkring for at se sig rundt, stedet trængte seriøst til en kærlig hånd. Hun lyttede til Jacobs ord, hvor et hurtigt nik var alt hun gjorde. Hvad skulle hun sige, stedet var fint, hvis man fjernede alt det beskidte.
Hun klappede hænderne sammen og drejede omkring, for at stå face to face med Jacob. ”Det kan bruges, når der er blevet støvet af.” Hun smilte kækt til Jacob, som et tegn på at han nu skulle hjælpe med at gøre hytten ren. Hun kendte ham ikke, men var nødtil at gøre stedet rent, bare for at kunne sove her. De ville ende med at indhalere støv hele natten, hvis de ikke gjorde det.
Timerne gik, hvor Alex havde fået Jacob til at bære sengens madres udenfor, også fået Josh til at slå på den med en pind, så støvet ville flyve af den. Imens gik hun rundt og fejede, mens Jacob støvede af. Da der var færdigt, blev madressen løftet ind igen. Stedet var ellers meget pænt, udover de lidt ødelagte vinduer, så kunne det hele bruges. Hun tillod sig at tage et bad lige efter, hvor hun kom ud i en af Jacobs store hættetrøjer. ”Undskyld, men har ikke rigtig noget rent tøj... men det hængere til tørre lige nu, lover at jeg vasker din hættetrøje også får du den igen.” Hun bukkede hurtigt, som et undskyld for at tage hans tøj uden at få lov. Men hun ejede ikke rigtig noget tøj, siden hun var fanget nede i den dunkle kælder.

Alexs nu!
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Alexs lyse hår var groet, hun gik meget op I at ligne Lola bare en smule. Selvom tiden i kælderen var glemt, kunne hun ikke glemme Lolas smukke hår, og så stadigvæk en smule op til hende. Hun havde fået købt tøj, et lille skab hvor hun kunne have tøjet sammen med Josh. Pengene hun købte tingene for, var selvfølgelig det samme som altid.
Hun havde været en tyv siden hun var ti år gammel, havde aldrig boet et sted. Hvilket gjorde at hun havde utrolig mange penge, og købte gerne ting til hytten. Hun købte sågar tøj til Josh, som engang i mellem blev tvunget med ud for at købe tøj. Hvor at han tit fik is, efter.
Alex havde været væk i en dag, hvor hun kom hjem igen, en smule sur. Dog med nye vare, hun smilte en skæævt til Josh inden hun gik indenfor, hvor Jacob stod i køkkenet. Hun placerede varende ind i køleskabet, der kun var koldt da der stod en kæmpe is klub derinde, som var som et gulv. Hun lukkede det efter sig, hun sukkede opgivende og skubbede til Jacob med sin hofte. ”hvad laver du? det dufter godt.” hun forsøgte at skjule sin vrede, ved at snakke om mad i stedet for. Mad kunne alting gøre hende glad igen, især is. Hvergang hun var trist eller ikke kunne sove, var is altid det man så hende siddee og spise.

((Det er fint ^^))

Jacob kunne ikke være mere enig med Alex om, at dette sted skulle støves af, renoverer og regngøres ned til den mindste afkrog. Det havde været billigt og det var læg, mere kunne han ikke havde bedt om. Faktisk havde det været så billigt, at det ikke havde kostet noget som helst, tvært imod havde han fundet det og gjort det til sit eget. Og nu var det altså på tide, at få det gjort. Både for knægten og tøsens skyld.
Resten af dagen gik med, at rengøre og Josh tog det med et smil, så godt han nu kunne. Selvfølgelig ville han meget heller bruge tiden på, at lege end, at banke støvet af madrasser. Man måtte tage det sure med det søde.
Da dagens ordninger var gjort, tog Alex sig et bad og Josh satte sig på det ny fejede gulvet, imens han trillede tommelfingre. Jacob tog en slapper ved, at læne sig op af køkkendisken og først da lyden af det rendende vand forsvandt, så han hen imod badeværelsets døren, hvor Alex kom ud i en af hans hættetrøjer. Hun forklarede sig hurtigt, hvilket han bare viftede med tænderne til, som et tegn på, at det var helt i orden. "Det er okay, det er okay," Han smilede venligt til hende og så derefter ned på Josh, der straks mærkede de krystalblå øjne på sig og løftede hovedet, så de fik øjenkontakt. "Sulten?"
Ivrigt nikkede Josh med hovedet og kom straks op at stå. Med et smil på læben, begyndte Jacob, at lave mad ud af de få vare han nu havde.

Josh smilede stort til Alex, der kom gående imod hytten, med en stor pose fyldt med vare i sine arme. Dog kunne han mærke på hende, at der var noget som generede hende og han ville finde ud af hvad. Et sidste klap på Mystics hoved og han gik ind til Alex, der intet mindre havde stillet sig i køkkenet sammen med Jacob.
"Koteletter og grøntsager," svarede Jacob roligt. I baggrunden bemærkede han Josh der kom luntende ind i køkkenet. "Hejsa du, rart at se du endelig kom indenfor lidt, hvad har du så lavet i dag?"
Josh klikkede med tungen og kørte en finger under næsen. "Du ved... været her og der, det samme som hver dag," Han udveklsede et drillende smil med sin bror, før han så op på Alex. "Har du... oplevet noget.. du ved.. irriterende i dag? Du virker... irritabel," De store brune øjne så nysgerrigt på hende.

Alex smilte varmt til Jacob, da han sagde det var okaii. Hun bukkede af taknemlighed inden hun gik hentil Josh og satte sig ned foran ham. ”Er du o.k, med at vi sover sammen? Eller vil du heller sove alene?” Spurgte hun ham kærligt, hvor hun tog sit håndklæde væk fra skuldrene og kørte det over hans kind, for at fjerne støvet hun havde smurt ud i hans ansigt.
”Jeg har aldrig sagt tak, men... Mange tak for at få os ud, og især for at tillade at lade os blive her.” Hendes stemme var kærlig og rettet mod Jacob, mens hendes brune øjne kort strejfede Jacobs. Hun var glad for denne mulighed, men følte sig stadigvæk ikke 100% sikker i nærheden af ham. Hun kendte ham trods alt ikke særlig godt. Alt hun vidste om ham, var at han hed Jacob, havde en kæreste, som han holdte meget af. Ikke andet...

Gennem årene havde hun dog lært ham godt at kende, han snorkede nogle gange. Hans kæreste hed Nille, og hans kæreste havde det med at efterlade ham engang i mellem. Dog virkede han stadigvæk glad for hende, da de altid fandt sammen igen. Hun havde også lært at han var en dæmon, der kunne fryse ting. Hvilket var fantastisk, da hun tit tvang ham til at lave is til hende.
Da hun stillede tingene på plads, lænede hun sig ind over køkken bordet, mens Jacob lavede mad. Hun havde en hånd under hendes hage, mens de brune øjne var en smule kolde, hun ønskede bare at snakke en smule. For at komme ud af sit lettere dårlige humør.
”Lyder lækkert, har du brug for hjælp?” Hun smilte skævt til ham, vidste enlig godt at han havde lært hendes fantastiske madlavning,ikke altid kunne spises. Men kunne kunne da godt finde ud af at snitte salat, eller bare finde skåle eller dække bord. Hun vendte hovedet en smule, for at kigge på Josh der kom luntende ind i køkkenet.
Han forsøgte vist at virke lidt smart, med hans rette ryg og den måde han smilede på. Hvilket fik hende til at smile lidt mere ægte, han var stadigvæk så nuttet, de 3 år havde intet ondt gjort denne dreng. Han virkede mere lykkelig og rar, men om natten kunne man altid mærke hans urolighed. Han var ikke så glad for mørke, men hvem var det efter at have været nede i en mørk kælder i så langtid. Og hver dag frygte for at blive kvalt af en eller anden syg kælling, hun håbede dog på at han ville vokse fra det.
Da han spurgte indtil Alexs dag, rettede hun sig op og drejede rundt på hælen for at læne sig op af køkken bordet. ”Gør jeg? Det må du undskylde.” Hun trådte hentil ham, hvor hun ulede hans hår. ”Bare en dårlig dag makker, den har vi alle engang i mellem. Som da du slog hovedet ind i skabet, fordi en ’VIS’ person ikke lukker skabende efter sig.” Hun kiggede drillende tilbage på Jacob, hvor hun roligt kørte en hånd gennem hendes lyse hår. Det havde dog fået nogle lidt mørke striber, hvilket var et tegn på at det ellers smukke blonde hår, var begyndt at ændre sig. Blive mere brunt i det, i stedet for den pæne blonde farve.

Da Alex satte sig foran ham, smilede han kærligt men dog en anelse genert til hende, da hun trods alt stadig var det smukkeste væsen han nogensinde havde set! De skinnende øjne, det varme smil og personligheden, for ikke at snakke om hendes bløde og velduftende lokker. Han så rødmende væk, hendes våde håndklæde begyndte at fjerne det sorte støv fra hans kinder.
"Det er helt i orden," sagde han kærligt til hende. "Du er jo ikke giftig ligesom Hannah var," han drejede hovedet om imod hende, skabte en øjenkontakt og kunne langsomt mærke hvordan hans kinder blussede mere og mege op ved tanken om det han ville spørge om. "Har du... Nogensinde.. Været forelsket?"
Jacob nikkede anderkendende til Alex over det hun sagde til ham, derudover så han også på hende, med et smil der ikke var til, at tage fejl af. "Jeg er glad for jeg gjorde det.. Nu er her ikke så tomt mere,"

Jacob så sig tøvende omkring, ledte efter en opgave han kunne give hende, som hun umuligt kunne brænde på, fryse til eller tabe på gulvet. Til sidst, blev det til intet mindre end at skære grøntsager, som hun tit gjorde for ham. "Du kan klare grøntsagernr,"
Han rakte hende grøntsagskniven og de forskellige grøntsager, samt et taknemmeligt smil på læben.
Josh troede ikke rigtig på hende. Der var noget som hun ikke fortalte dem, noget der gik hende på og han ville vide hvad. I de 2 - 3 år havde hans lille barne Crush på hende ej forduftet, ak, det var blot blevet kraftigere som en efterårsstorm! Han ønskede, at gøre alt for hende, se hende smile og en dag ville han være den voksne mand der gjorde hende tilfreds og lykkelig. Knægten var ikke dum, han var udmærket godt klar over, at hun intet så i ham nu, men om nogen år... Havde han en lille drøm om, at hun vil se anderledes på ham og ikke som en søn eller lillebror. (Eller irriterende møgunge)
Episoden med skabet, fik ham til, at grine og klø sig lige der hvor skabet havde ramt, lige under hårroden.
Jacob grinte svagt. "Undskyld da!" De delte et grin sammen og derefter fortsatte Jacob med maden, imens Josh gik helt op til Alex og pegede på hende.
"Sig så hvad der går dig på, jeg kender dig.. Der er noget i vejen," sagde han bestemt og stak underlæben ud.

Hun smilte kærligt til Josh, Hannah var som en giftig slange. Hendes ord var hendes tænder, mens giften var hendes handlinger. Hun hadede den kvinde, så meget at hun enlig havde overvejet at slå hende ihjel, hvis den ene af sønnerne ikke havde stoppet hende. Hun nikkede til ham, da han sagde det.
”Hannah var giftig og lugtede klamt.” Lød det drillende fra Alex, mens hun fjernede støvet fra hans ansigt. Da han derefter spurgte om hun havde været forelsket i sit liv, rystede hun blidt på hovedet. Hun havde aldrig haft tid til det, hendes eneste ven var Alitheia som var væk nu, så var der en fyr som hun havde det godt sammen med. Men hun ville nu ikke sige at hun var forelskede i ham, da der ingen følelser var når hun så ham. Hun var tættere på at være vild med en skål salat end den fyr, men han betød meget for hende. Han var en vigtig del af hendes liv, og ville nok blive ved med at være det.
”Forelsket? Ikke ligefrem. Den eneste jeg elsker er når du smiler, så jeg elsker kun dig Josh-mosh.” Hun klappede ham blidt på hovedet for hun derefter gik ind og redte sengen, hun kiggede på Jacob hvor hun kærligt smilte til ham. Altid noget at der var sket noget, at de fjernede ensomheden i hytten nu.

Hun tog imod kniven, hvor hun roligt hakkede salaten ud. Hun hældte det derefter hen i en lille skål, hvor hun skubbede den længere ind på bordet, så der ikke var en stor chance for at den ville falde ned på gulvet. Hvis nu Jacob ville puffe til den med sin albue, eller at Alex ved et uheld skulle skubbe den med sin håndflade, mens hun puttede den beskidte kniv ned i vasken.
Hun rystede blidt på hovedet, mens Jacob og Joshs grin smeltede sammen. De var søde, begge to. Jacob var rare end hun havde regnet med, hun troede faktisks at han var en led fucker som Julian, til at starte med. Han kunne jo altid være Julians fjende, som ønskede hans klamme Harem. Men i stedet, var han en kærlig mand, der tænkte meget på andre folks behov. Hvilket gjorde hende glad, hun kiggede omkring sig. Da Josh pludselige pegede på hende, og udbrød sine ord. Han havde regnet hende ud, som altid. Det var han efterhånden blevet ufattelig god til, hvilket kunne være irreterende for hende.
”Du kender mig for godt, mind mig om aldrig at bringe en fyr med hjem” Lød det drillende fra hende, hun kiggede ned på ham. Hvor de brune øjne kiggede sig omkring, for at sikre sig at Jacob ikke var det. ”Jeg var ude for at møde en gammel ven, viste sig at han kun ønskede en enkelt ting. Så det endte lidt galt, du ved... mænd er klamme, så du skal for blive lille og uskyldig... er det en aftale?” Hun lagde hovedet på skrå og krydsede sine arme, mens hun løftede det ene øjenbryn.

De kunne være enig om næsten alting hende og Josh. Specielt om, at en som Hannah var en giftig slange, som Josh tit havde mareridt om, at skulle finde ham og slå ham ihjel. Heldigvis, havde han Alex til, at beskytte sig og når han blev gammel nok ville han beskytte hende, for ikke nævne sig selv.
Da hun svarede nej på, at hun aldrig havde være forelsket, men blot elskede hans smil og ham, rødmede Josh kraftigt og så flovt væk. Mente hun det virkelig, elskede hun ham eller sagde hun det bare fordi hun vidste, at det var det han ønskede at høre og det han ønskede, at fortælle hende. Han rømmede sig, kløede sig i nakken og så ned i jorden. "Jeg.. Jeg elsker også dig," det kom ud som en uskyldig mumlen. "Jeg.. Jeg er forelsket i dig!" Han lukkede øjnene i og knyttede hænderne. Lige nu turde han ikke se på hende.. Forhåbentlig nåede han, at sige det før hun forsvandt ind på værelset og redte seng.
Jacob klukkede kærligt, men sørgede for ikke, at se hen imod dem.

Han kunne angribe den mand der havde gjort dette imod hende! Hvor vovede de! Efter tiden i kælderen var han udmærket godt klar over hvad hun mente med det. Heldigvis var han dog stadig et barn på nogen tanker omkring det. Han så det som, at en lille ond og glubsk djævel gik ind unde huden på mændene og tvang dem til, at gøre onde ting imod kvinderne. I hans hoved, så han det ikke som, at de ønskede nydelse. Det havde han ikke lært noget om endnu. Trods alt, var han ikke mere end 11 år gammel.
Da hun sagde, at han skulle blive ved med, at være lille og uskyldig, nikkede han ivrigt på hovedet og stillede sig på tæer, for at give hende et lille kindkys. Han var stadig lavere end hende, men var dog blevet højere de seneste 3 år. "Det lover jeg! Jeg vil aldrig gøre sådan imod dig!" Han smilede oprigtigt til hende. "Jeg lover, at jeg aldrig vil få en kvinde til at skrige!"

Alex lagde hovedet på skrå, da Josh begyndte at rødme. Hun forstod ikke helt hvorfor han rødmede hvilket fik hende til at ligge en hånd på hans pande, da der kunne være en chance for at han havde fået feber. De havde jo ikke ligefrem haft de bedste forhold i kælderen, så det at han ville have feber, ville ikke komme helt bag på hende. ”Er du okaii? Du helt rød i hovedet.” Lød det kærligt fra hendes røde læber, et lille smil var på de løber. Som ellers forsvandt, da han sagde at han elskede hende.
Først tænkte hun over det, da han derefter udbrød at han var forelsket i hende! Hun grinte kærligt af hans ord, hvor hun ulede hans hår. ”Hvor er du kær!” Hun rejste sig roligt op igen, hvor hun rakte sin hånd over sit hoved, som et mål på hvor høj han skulle blive. ”Når du bliver højre end mig, vil jeg tænker over dine følelser, er det en deal?” Hun klappede sine hænder sammen og lagde hovedet på skrå, han var den første der havde sagt disse ord til hende.
Også skulle han lige være en lille dreng, den første person der var forelskede i hende, var omkring de 10 år gammel. Men hun ønskede ikke at gøre ham trist, så at give ham en smule håb. Også håbe på at hans følelser ville forsvinde efter flere års tid, skulle det hele nok gå. Han var jo kun omkring 10?`så det skulle nok tage 8-9 år før han blev højre end hende, så der var en stor chance for at han glemte alt om hende, og fandt en anden tøs.

Hun nikkede kærligt til hans søde måde at reagere på, han var den der blev mest sur af dem. Mens det var Alex der havde været ude for noget lort denne dag. Hun ulede hans hår og smilte varmt til ham. ”Det jeg glad for.” Hun gik hen og satte sig i sofaen, hvor hun lagde hovedet tilbage. Der var stille, udover Jacob der gik rundt og gjorde klar til maden. Det duftede herligt, fylgte hele rummet med den dejlige duft af korteletter.
”Hvad har du lavet mens jeg har været væk?” Spurgte hun kærligt, inden hun satte sine ben op til sit bryst. Han havde ikke ændret sig meget på de tre år, han var stadigvæk den samme nuttede lille Josh som da hun mødte ham første gang. Han havde de store brune øjne, det søde smil. Dog var æble kinderne ved at fordufte en smule, hvilket var trist. Det var lidt dem der Sinalerede at han var lille, og nuttede


((undskyld hvis det er lidt dårligt, sidder lidt og laver en masse andet i mens XD Ville bare så gerne svare!))

han kunne ikke tro, at han rent faktisk lige havde fortalt hende dette. Det måtte være underligt for en voksen pige, at høre om, at en lille dreng havde forelsket sig i hende, blot fordi hun havde været den eneste som ikke havde forsøgt, at kvæle ham og dræbe ham på andre måder. I Josh øjne, var hun dog mere end det. Alt hvad han så var en fantastisk pige, med ben i næsen og et hjerte så varmt, at man ville smelte hvis man rørte det.
Hun reagerede bedre end han havde håbet på. En hver anden tøs ville have afvist eller sikkert fundet det akavet, men Alex fandt det sødt og gav ham en chance til, at vinde hendes hjerte en dag. Når han altså blev højere end hende. Med andre ord, om mange, mange år og måske ikke engang der ville hun have ham. For hvad nu hvis, at han ikke blev den kønne person som hun havde fortalt Hannah, at han ville blive? Hvad nu hvis han voksede op og endte med, at ligne en trold!
Han nikkede på hovedet til det hun sagde, lod hende ikke vide hendes tanker om den lille frygt for, at han aldrig ville blive køn nok for hende.
Med et stort smil på læben, forsvandt han ind på værelset og gav sig til, at rydde en smule op.

Han mente hvert et ord han sagde til hende, aldrig ville han gøre hende skade på den måde. Ikke engang så meget som et forsøg vil han gøre på det! De små djævle skulle ikke overtage hans krop og få ham til, at gøre kvinderne ondt. Det nægtede han! Han smilede stort til hende og da hun satte sig i sofaen, satte han sig ved siden af hende og var klar til, at fortælle hende om sit eventyr på Mount klippen, da han kom i tanke om, at Jacob lyttede og at han nok ikke lige skulle høre det.
Han lænede sig hen imod hende, hviskede lavt ved hendes øre, i håb om at den overbeskyttende storebror intet hørte. "Jo ser du, jeg var oppe at klatre på Mount klippen og ved du hvad.." Han så sig over skulderen. Jacob var heldigvis optaget i maden. "Man siger, at det kun er de stærkeste kriger der har kunne klatre på den, men jeg klarede den!" fortsatte han og så på hende med en stolt gnist i sine brune øjne. "Jeg bliver en kriger en dag, jeg skal nok gøre dig stolt en dag og være den mand du ønsker,"
Præcis som han havde været for få siden, så var han stadig forelsket i hende og opsat på, at gøre hende stolt en dag.
Jacob kom hen til sofabordet, stillede tallerkener frem til hende og Jacob og så skiftevis på dem med et skævt smil. "Josh, hør nu, du kan ikke gå og kaste hunde øjne efter Alex for evigt, en dag finder du en sød pige på din egen alder og hun finder en sød fyr på sin," Han uglede knægten i håret og stak derefter en kniv og gaffel i hånden af ham. "Spis og bliv stor og stærk,"
Josh sukkede bare lavt for sig selv og gav sig til, at gumle på sin mad.

//Det okay, jeg kommer heller ikke med de bedste svar C:

Alex følte for at grine over hans lille kærligheds erklæring, men kunne ikke få sig selv til det. Det at han ikke ønskede at se på hende efter, gav hende følelsen for at give ham et lille håb. Hvilket gjorde at hun forsøgte at give ham tid til at vokse, han var jo ikke særlig gammel, så om ca 10 eller flere år, ville han være højere end hende. hvis hun var heldig, blev han aldrig højere end hende, så kunne hun for en gangs skyld føle sig større end andre.
Da han smilte stort til hende, kunne hende hjerte næsten smelte. Han var så kær, at man bare havde lyst til at kramme ham og aldrig give slip! Holde fast i ham, bruge sig selv som et beskyttende skjold over ham. Mens han aldrig ville slippe ud af hendes favn, desværre ville han nok dø af at blive kvalt, eller mangel på mad og vand. Et suk slap hendes læber, mens han løb væk. Krydsede hun sine arme og skød hoften ud til siden, han var og blev kær. Måske var han kun kær, fordi det ikke var hendes barn. Hun ville helst ikke have børn selv, da hun var sikker på at alting ville ramle sammen under hende, hvis hun en dag fik et barn.

Alex ventede på hans ord, mens han kiggede omkring sig. løftede hun kort på det ene øjenbryn, han viste tegn på at have lavet noget slemt. Hvilket fik hende til at smilte kækt til ham, hvad kunne den lille dreng dog have lavet. Han var kun 11 år nu, han kunne umuligt have lavet de store problemer. Måske sat ild til noget, eller drillet Jacob mens hun var væk? Der var mange muligheder.
Hun lyttede stille til hans ord, mens hans lave stemme sivede ind gennem hendes trommehinde og op til hjernen. Et kærligt smil formede sig på hendes læber, så dette var hans ulykker. Som Jacob helst ikke måtte vide noget om, hun lagde en hånd på hans hoved hvor hun rejste sig op fra sofaen igen. ”Det skal fejres, efter maden, skal vi have is! Og du vælger hvilken is.” Lød det opmuntrende fra hende, hendes stemme var varm og kærlig, lige til at smelte en mands hjerte. Da han fortalte at han ønskede at være en kriger, gøre hende stolt og blive til den mand hun ønskede at have. Sprang hendes hjerte et slag over, hvilken type var hun overhovedet til. Kunne hun overhovedet lide mænd? Hun var jo ikke ligefrem tiltrukket af Jacob, hendes blik landede på Jacob, da han snakkede til Josh.
Hans ord fik hende til at kramme Joshs hoved, hvor hun kiggede truende dog en smule drillende på Jacob. ”Jo han kan! Han kan sende alle de øjne han vil til mig, og har ikke brug for en anden tøs! Han skal være lille og uskyldig hele sit liv, så ingen tøser til ham!” Hun rakte tunge af Jacob, hvor hun roligt slap Joshs hoved. Og klappede hans hoved kærligt, inden hun satte sig hen til bordet.
Hun spiste roligt sin mad, dog stirrende på Jacob. Totalt faldet i staver, mens tankerne løb rundt. Jacob var vel pæn, men hvorfor var han ikke hendes type? Han var rar, virkede til at være god til børn, sikkert en god fader figur. Men… hvorfor følte hun ikke det mindste for ham, ikke at hun burde være forelsket for ham. Men hun kunne gå forbi ham, hvor han kun stod i underbukser, og stadigvæk være kold. Hvor andre nok ville rødme, eller kigge væk. Måske var hun ikke til blå øjne eller det hår han nu havde, eller så var det hans mave. JA! Måske var det maven den var gal med. Hun havde dog ikke rigtig lagt mærke til hans mave hvilket fik hende til at gumle lidt på sin gaffel, inden hun hev den ud af munden og pludselig udbrød seriøst. ”Jacob, prøv lige at smid trøjen..”

Maden duftede henrivende, dog kunne Josh ikke slå tanken væk om, at han godt kunne spise den is Alex havde snakket om lige nu. Måske en chokolade is eller nougat? Oppe i tankerne havde han ikke andet end is og bemærkede derfor ikke, at Alex havde trukket ham ind i hendes favn, før han mærkede hendes varme hud imod hans kind. Den varme Alex udsendte var altid så beroligende og han kunne slet ikke få nok af den! Derfor havde han intet imod, at hun trak ham ind i et kram. Krammet slog ham så meget ud af virkeligheden, at det slet ikke gik op for ham, at hun var i gang med at fortælle Jacob noget om ham. Noget med, at han skulle blive ved med at være uskyldig og aldrig have en pige.
Han tænkte ikke så meget over hendes ord nu. Der var dog ingen tvivl om, at når han blev ældre ville han have lysten til, at finde en pige der holdte af ham for den han var. Om han nogensinde ville komme sig over Alex varme kram måtte tiden vise. Lige nu, kunne han i hvert fald ikke se sig selv med andre end Alex. En dag ville de stå side om side, holde i hånd og ikke elske andre. At holde i hånd var trods alt et barns syn på, at være kærester og det med, at kysse var stadig helt UDELUKKET i Josh hoved. På vise punkter havde pigerne stadig pigebakterier, som kunne gøre en træt og allergisk, nærmest som en forkølelse.
Stadig gemt væk i hendes favn, så han op på hende og betragtede hende i smug. Hvordan kunne det lade sig gøre, at nogen kunne være så smuk og hypnotiserende? De smalle, brune øjne gjorde ham varm indeni og det føltes som om, at han så ind i en ukendt verden, som han ikke kunne vente med at opdage. Læberne formåede altid at være røde, selvom hun både spiste og drak, de var altid røde som roser. Og det bedste af det hele var nok hendes varme smil og stemmen… stemmen der lød som en engels.
Han så væk fra hende og ned på sin mad igen. Det nyttede ikke noget, at han gik og sukkede efter hende, hun var alt for gammel til ham og når han var vokset op, havde hun sikkert fundet en anden fyr at holde af. Tanken var hård, men det var sandheden og han måtte vende sig til det. Måske voksede han aldrig op og blev den fyr hun ville have… Men, som Jacob sagde, han skulle nok få sig en anden pige på sin egen alder.
Med et dybt suk, tog han maden ind i munden og gumlede på det. Den lækre smag fik ham ud af sin ulykkelige kærlighed og straks begyndte han, at spise mere med et smil på læben. Et smil der glædede Jacob at se. De to brødre snakkede sammen og bemærkede slet ikke, at Alex var gået i en form for tænkeboks, imens hendes brune øjne betragtede Jacob.
Josh havde lige fortalt en joke, der fik Jacob til at grine, da Alexs ordre fik ham til, at se overrasket og spørgende hen på hende. Sagde hun lige det han troede hun sagde? Bad hun ham lige om, at tage trøjen af foran dem begge to, imens de spiste? Hvad pokker havde det med sagen, at gøre overhovedet?
Josh så på Alex, som var hun lige dumpet ned fra himmelen med en isbjørn der kunne tale.
Hvad i alverden kunne hun bruge, at han smed trøjen foran hende for? Var det ikke bare en mave? En bleg mave pga. hans seje is kræfter, men det var bare en mave, ikke sandt?
Jacob rømmede ned i sin hånd. ”Øhm, hvorfor hvis jeg må spørge Alex?” Ikke at Jacob var bange for, at være nøgen, men han var en smule blufærdig og det havde han altid været. Han havde kun lige vendt sig til, at gå rundt i bar overkrop overfor Nille.

Efter aftensmaden, bankede det på døren, hvilket fik både Josh og Jacob til, at løfte spørgende på et øjenbryn, da der aldrig var nogen som bankede på herude!
Nysgerrigt gik Jacob hen og åbnede døren, ind af den faldt en ung pige på knæ, såret og nærmest slidt til blods. ”Jeg.. jeg søger… Alex,” Var det sidste hun sagde før hun faldt om på maven med ansigtet vendt imod gulvet. Håret spredte sig ud til alle sider..
Jacob så om på Alex, med et løftet øjenbryn og derefter ned på pigen. Sammen fik ham og Josh hende ind på sofaen, hvor de lagde hende forsigtigt ned.
”Hvem er det Alex?” spurgte Josh nysgerrigt og så op på hende.

Maden smagte henrivende! Hvorfor kunne en mand lave mad, når hun ikke kunne! Var det ikke normalt at kvinden skulle lave maden, mens manden måske tjente penge eller arbejdede. Måske læste avisen eller røg pibe! En smule muggen over hvor fantastisk maden var, blev hendes tanker ved med at vrimle rundt om Jacobs mave. Måske var hun til muskuløse fyre, det var ikke behårede fyre. Dem havde hun fået nok af, de gav hende gåsehud og hvem havde lige lyst til at se en behårede fyr nøgen.
Hun lod sit blik falde ned på tallerken, og derefter op på Jacob igen. Hun lyttede ikke engang til ordene Josh slap ud, eller hans samtale med Jacob. De brune øjne var skarpt sat på Jacobs ansigt, mens hun gumlede på koteletten. Roligt slugte hun stykket, hvor ordene slap hendes læber og stilheden endnu engang formede sig i en boble rundt i rummet.
Da hun bemærkede hvad hun havde sagt, begyndte hun så småt at rødme. Sagde hun dette foran Josh, nok med at hun sagde det til Jacob som havde kæreste på. Han måtte føle sig så akavet stillede lige nu, men nu hvor ordene jo var sluppet ud af hendes mund. Hvorfor så ikke afslutte dette, hun adskillede sine læber i et kækt smil. ”Det må du ikke, smid den… så vasker jeg op.” Lød det fra hende, mens hun skar endnu et stykke af koteletten ud. Roligt førte hun stykket op til munden, og lod sine røde læber omslutte kødet inden hun hev det af gaflen og gumlede på den. De brune øjne slap ikke Jacobs blå øjne, selv nu bankede hendes hjerte ikke. Hun var kold overfor ham, måske fordi han var is? Var det normalt at være så kold overfor en person, eller så var det det at han ikke var single. Hvis han var single ville hun så finde ham tiltrækkende? Hun forstod intet, men valgte stadigvæk at køre sine ord rundt i hovedet på Jacob.
Hun kiggede kort ned på Josh, hvor hun drejede hovedet og smilte kækt til ham. ”Har du set Jacobs mave? Er den ikke mega behåret og gusten at se på?” Spurgt hun drillende Josh, hvor hun kiggede på Jacob ud af øjenkrogen.

Efter aftensmaden stod Alex og vaskede op, hun havde sat håret op i en hestehale og ladt et forklæde omfavne hendes hofter. Da det bankede på døren, lod hun som ingenting, da hun var i gang med noget. De var tættere på døren end hun var, så hvis de ikke gad at lette røven, ville hun heller ikke. Hun var ingen husmor, selvom hun vaskede op og måske lignede en husmor lige nu.
Et gisp lød fra hende, da lyden af en kvindes stemme kom bag hende. bumpet, fik hende til at dreje hovedet roligt. Hun tørrede sine hænder i forklædet og smed det derefter hen på bordet, pigen var pæn. Men hvem var hun? Hun havde ikke set hende før, eller hun virkede bekendt, stemmen var hun helt sikker på at hun havde hørt før! Men hun kunne ikke sætte navn på denne person. Jacobs øjne der mødte hendes, fik Alex til at løfte skuldrene. ”Måske en glemt flirt, jeg plejer dog ikke at efterlade dem i blod…” Hun bøjede sig lidt ned mod pigen, hvor hun fjernede hendes hår fra ansigtet, men kunne stadigvæk ikke sætte navn på det ellers kønne ansigt.
Hun sukkede lavt, hvor hun kiggede omkring sig. hun gik hentil vasken, hvor hun fugtede en klud. Med rolige dog elegante skridt, gik hun endnu engang hentil kvinden i sofaen. Blide dyp på pigens pande, for at fjerne noget af blodet og snavset. Lod hun kluden glide få gange over hendes pande og kind, hun havde ikke de store sår i ansigtet hvilket betød at hun ikke var skadet i hovedet. Så der var ikke den store grund til at panikke, medmindre alt blodet var hendes. Så skulle der nok skriges nu, de kunne ikke give hende blod eller bringe hende til et hospital, da det lå for langt væk. Alex prikkede engang i mellem til pigen, i håb om at hun vågnede.

Måtte han ikke engang stille spørgsmål ved det hun lige havde bedt ham om? Men, det var jo fuldkommen… underligt det hun lige havde bedt ham om at gøre og han ønskede bare, at vide hvorfor hun ønskede, at se ham smide trøjen. Ikke for, at sætte hende i et dårligt lys, men det var vel ikke sådanne tanker hun gik rundt og havde om ham var det? Nej, sådan var hun ikke! Han havde kendt hende i to til tre år nu og det var først nu, at hun havde bedt ham om, at gøre noget så underligt som, at smide trøjen foran hende.
Da han ikke vidste hvordan han skulle reagere, grinte han bare en smule akavet og så ned på Josh, der bare lignede et stort spørgsmålstegn. Til sidst rømmede Jacob det akavede grin af sig og så Alex i øjnene. ”Jeg, nej, det kommer ikke til at ske, specielt ikke når du ikke engang vil fortælle mig hvorfor jeg skal smide den,” Det kække smil hun sendte ham, sendte han blot tilbage og lænede sig tilbage i sin lænestol.
Før Josh kunne nå, at sige noget havde Alex allerede blandet ham ind i det ved, at spørge ham om han havde set denne dæmons mave. En rynken på næsen, gav udtryk for, at han fandt Alex en smule underlig lige nu. ”Ja, jeg har set den og det er bare en mave. Den har ingen hår og den er ikke gusten, det er bare en mave, du ved… ligesom din og min.. med tarme og det hele indeni?” Det var det sidste Josh havde, at sige i den sag, før han tog et stykke af koteletten ind i munden og derefter en grøntsag, som desværre skulle spises, hvis han ville være stærk.

Nogen minutter efter vågnede pigen med et sæt. Hun satte sig op, så sig omkring, imens blod og sved blandede sig sammen ned af hendes pande og tindinger. Det første hun så var Alex, derefter Josh der sad over i lænestolen og betragtede hende svagt. Hans beroligende engle aura, fik hende til, at slappe af igen og hun åndede halv forskrækket ud. Forsigtigt trak hun tæppet tættere om sig og mumlede noget for sig selv. En mumlen som Josh var alt for nysgerrigt til bare, at lade forbi passerer ham.
”Hvad sagde du?” spurgte han nysgerrigt med den nuttet barnestemme.
Pigen drejede hovedet om imod ham og sendte ham et kærligt smil. ”Det er ikke vigtigt kære,” Hun så hen imod Alex. ”Det vigtig er at jeg endelig fandt dig..” Forsigtigt rykkede hun tættere på hende, ved næsten at kravle hen af sofaen, der gav efter med en lav knirkende lyd. ”Jeg er sendt for at hente dig, en kvinde… en kvinde ved navn Hannah ønsker at se dig igen og hun sagde, at jeg kunne finde dig her,” Efter disse ord, kiggede hun hen på Josh igen, der havde fået et skræmt blik i øjnene efter navnet Hannah havde forladt den fremmedes læber. ”Hun sagde, at både du og drengen skulle møde op,” En anelse tøvende så hun hen på Alex igen. ”Og det skulle være hurtigst muligt og før du spørg, ja, det var hende der gjorde dette imod mig,” Hun kiggede ned af sig selv.
Alle disse sår var skabt af ingen andre end Hannah, den hæslige kvinde fra kælderen.

Alex grinte kærligt over Jacobs måde at reagere på, hvor hun lagde hænderne på bordet. ”Er du virkelig så genert overfor mig, bare rolig jeg springer ikke over bordet og rør ved din mave. Hvis det er det du frygter” Hendes stemme var kæk og lumsk, hvor hun ikke lavede andet end at kigge drillende på Jacob.
Joshs ord, fik hende til at kysse hans pande. Han vel ret, men på den anden side. var Alexs mave sikkert mere flad en Jacobs, hvis han havde bare en lille markering af en sekspack, ville hendes stadigvæk være flad. Mens hans ville være bulet, eller hvis han havde øl mave. Så ville hun bare være tynd, plus hun havde ikke dickslips. Hvilket der var en mulighed for at han havde, hun tog derefter noget af salaten fra Joshs tallerken hvor hun spiste det og rejste sig fra bordet. Tog sin tallerken, og gik ud i køkkenet. ”Tak for mad” hun sagde intet omkring Joshs kommentar, om Jacobs mave. Hun valgte derfor bare at forstille sig en tyk underlig formet mave på Jacob, hvilket fik hende til at grine for sig selv, mens hun gik rundt og tog af bordet. Hun var som altid hurtigt til at spise, i forhold til disse to. Da hun sjældent snakkede når der var god mad på bordet, hun blev altid stille og bare guffede maden i sig.

Alex smilte kort for sig selv, da pigen vågnede. Hun lod blidt kluden røre pigens pande, hvor hun derefter kiggede hen på den nysgerrige Josh. Selvfølgelig var det ikke vigtigt, alle folk mumlede engang i mellem. Sjældent det overhovedet havde mening, og andre gange var det tit bare til en selv.
Hun løftede sit ene øjenbryn, da hun sagde at det var vigtigt at hun havde fundet hende? roligt adskillede hun sine læber, men blev afbrudt af at pigen kom lige lovlig tæt på hende. hun trak sig lidt væk, med store øjne der stirrede ind i pigens øjne. ”Je-jeg…, uhmm??” Lød det fra Alex, med en lav stemme. Uvidende om hvad hun lige skulle sige til dette, da navnet Hannah lød.
I et split sekund overvejede Alex, at samle tøsen op og smide hende ud af døren. Men lod i stedet tøsen snakke ud, hun kiggede kort hen på Josh. Som virkede mere skræmt end en mus, der endelig var blevet fanget af bondemandens fede kat.
Hun rejste sig op, hvor hun forsigtigt gik ud med kluden. ”Så, hvis Hannah gjorde dette mod dig, hvorfor var du der alligevel. Og er du ikke fri nu? Hun er vel ikke med, medmindre hun står udenfor døren?” Spurgte Alex koldt, med ryggen til pigen. Hun gik derefter hentil Josh med en chokolade is, hvor hun rakte ham en ske og smilte kærligt til ham. Hun havde jo lovet ham at fejre det, især det med isen. Hun satte sig derefter på hug foran Josh. Med et par kærlige øjne, rettede imod hans smukke brune øjne. ”Hvad siger du, skal vi gå med damen tilbage til Hannah? Jeg skal nok beskytte dig, hvis hun gør noget.” Hun lagde hovedet kærligt på skrå, hvor hendes smil kun blev mere smukt.
Det var næsten som om hendes smil kunne lyse et rum op, da hun smilte. Hvor hun rolige rejste sig op igen, da hun drejede rundt på hælen kiggede hun endnu engang på pigen i sofaen. ”Hvad er dit navn, og hvorfor vil Hannah se os, efter 3 år? Plotter hun noget, og er du med på plottet?” Hun lagde sine arme over kors og skød hoften ud til siden. Hvor hun kort kiggede hen på Jacob, for at se hans reaktion på det hele. Var han imod, at det gik med denne pige, hentil Hannah. Eller på den anden side, vidste han overhovedet hvem Hannah var. Hun huskede ikke at have fortalt om det sindsyge kvinde menneske, der forsøgte op til flere gange at kvæle Josh.

Stadig så uskyldig omkring ordet ’tiltrækning’, anede Josh ikke noget som helst om hvorfor Alex dog ønskede, at se Jacobs mave og hvorfor hun sagde til ham, at han ikke skulle være bange for, at hun ville røre ved den. Hvorfor skulle hun røre ved den overhovedet? En mave var en mave, hvad var det der gjorde, at man fik lyst til, at røre ved den og se på den?
Disse tanker blev nu ved med, at køre rundt i hovedet på ham resten af aftenen og han fandt aldrig frem til en løsning. Når han endelig fandt en, var den alt for usandsynlig og nok lidt for barnlig. De blev altid til noget med, at hvis man rørte en voksen drenge mave, så ville man forsvinde ind i en anden verden og glemme alting omkring sig. Han bed sig tænkende i underlæben og pegefingeren bankede blidt på kinden imens. Så mange ting at finde ud af og så lidt tid, at leve i til at løse gåden på dem alle sammen!
Jacob rystede blot på hovedet af Alex, imens den klukkede latter forlod de blege læber. Igen tvivl om, at denne Alex havde haft et eller andet i baghovedet, som man ikke kunne finde ud af hvad var, om man så hev det ud af hende.
Da hun sagde tak for mad, nikkede han blidt til hende og rodede det sidste af bordet, da det ikke lå til, at Josh kunne komme ud af sine tanker lige nu. Knægten var nærmest så fortabt i sit eget drømmeland, at Jacob ikke kunne drømme om, at hive ham ud af det. Hvad Jacob ikke vidste var, at Josh blot var i gang med en slåskamp med sine tanker omkring, hvorfor en pige ville se en drengemave. For ham, var det altså bare underligt!

Bare tanken om Hannah fik det til, at løbe koldt ned af ryggen på Josh og når han lukkede øjnene i, så han ikke andet end hendes hadefulde smil, samt hendes kvælende hænder der kom nærmere og nærmere, indtil de til sidst fik et greb om hans hals og klemte til. Tanken fik Josh til, at hive efter vejret og præcis ligesom nede i kælderen, begyndte tingene at sorten for ham.
Hurtigt var Jacob henne ved ham, lagde en arm om ham og trak ham ind til sig. ”Shh,” beroligede Jacob ham. ”Der sker dig ikke noget,” Han havde ingen anelse om hvem denne Hannah var, men en ting var sikkert omkring hende, hun havde ikke betydet noget godt for Josh eller Alex.
Pigen bemærkede drengens skræk, hvilket gav hende en dårlig smag i munden og de ord Alex fyrede af gjorde det ikke bedre for den stakkels pige, der kunne krybe i et musehul nu. ”Jeg.. Jeg holder ikke med Hannah, jeg var hendes servitrice, som hun tit straffede for aldrig at gøre noget rigtigt,” Det kom ud som en svag mumlen. Hun så derefter op på Alex med bedende øjne. ”Til sidst fik hun bare et vredesudbrud og sendte mig herhen. Hun ved hvor i bor, hun har haft spioner omkring jer i snart et halvt år nu!” Skræmte tårer begyndte, at dukke op i hendes øjenkrog. ”Hvis, hvis jeg ikke kommer tilbage med jer, så ved jeg ikke hvad eller hvem hun har tænkt sig at sende her ud,”
Josh tog imod isen med et skævt smil på læben. Dog tog han ikke noget af den, eftersom han var alt for skræmt til, at spise noget lige nu. Ikke nok med, at Hannah havde sendt bud efter dem, nu udspionerede hun dem også. Da Alex satte sig foran ham med det kærlige smil på læben, mærkede han sig selv falde til ro og forsigtigt tog han en skefuld is ind i munden, med en rystende hånd. ”Det er nok bedst hvis vi opsøger hende, så vi kan få det afsluttet engang for alle,” sagde han tøvende, stadig med skeen imellem sine læber. Få sekunder efter puttede han den ned i bøtten igen og så op på Jacob, der stod med armene krydsede over brystet, noget han altid gjorde når han var oprevet.
”Hvem hun end er, så må vi nok hellere at se og få det overstået,” sagde han alvorligt. ”Men, jeg ved ikke om jeg ønsker at udsætte Josh for faren, han er kun et barn for pokker!”
Josh rejste sig op i et sæt, utilfredshed strålede kraftigt ud af hans mandelfarvede øjne. ”Jeg kan være til ligeså stor hjælp som jer andre! Desuden, ønsker jeg også at få dette afsluttet engang for alle! Hannah gjorde mit liv til et helvede!” Måske var Josh et barn, men Jacob behøvede ikke, at sige det i den tone og specielt ikke foran Alex!
Jacob var en smule overrasket over det pludselig udbrud fra drengen, det fik ham dog ikke til at ændre mening omkring, at han ikke ønskede at tage ham med. ”Jeg er ligeglad Josh, du kommer ikke med os,”
Både Jacob og Josh så hen på Alex, begge spørgende og hungrende efter, at hører hendes mening.
”Hvad mener du Alex?” spurgte Jacob roligt.

Joshs hyperventilerende episode, var den største grund til at hun hev isen frem. normalt plejede slik eller sukker at køle et barn ned, da de altid elskede sådan noget. Eller tog hun fejl, hun panikkede dog lidt i hovedet. Hvor hun forsøgte at være kølig udenpå, mens pigen fortalte om Hannah. ”Spioner? Et halvt år…” Alex krydsede sine arme og nikkede mod Jacob. ”Hvis hun ville have en date med Jacob, skulle hun være kommet her med det samme. Plus han har kæreste på… så hun får ikke meget ud af ham, han betaler sikkert ikke engang for maden.” Lød det drillende fra hende, hun sagde det enlig kun for at køle Josh ned, hvis alting virkede mindre seriøst ville det også virke mere som en leg.
Da hun snakkede videre, ignorede hun hende dog lidt. Hvad end Hannah kunne sende ud efter dem, kunne det umuligt være så svært at nedlægge, at en Dæmon og en med Alexs hjerne, ikke ville kunne klare. Ikke at hun så sig selv som en stærk person, men hun vidste hvordan man skulle vinde en kamp. Hvilket gjorde at det aldrig ville komme bag på hende, når hun vandt en kamp mod en formskifter eller varulv, de var stærke ja. Men ikke ligefrem den klogeste ske i skuffen.
Joshs ord fik Alex til at nikke, hvor hun rettede sig op. Josh havde ret, hun ville være en trussel for Josh, hvis han nogle sinde legede udenfor alene uden opsyn. Så hvis de ikke konfronterede hende, kunne det ende galt. Hun kunne sende en bueskytte ud efter ham, eller bare en eller anden underlig mand! Måske en dæmon, hun rystede kort på hovedet.
Hendes tanker kom tilbage, da Jacob ikke ønskede at have Josh med sig, hun lyttede frem og tilbage på deres ord. Mens de brune øjne dansede mellem de to. Hun holdte med Jacob, det ville være farligt. Men på den anden side, var det heller ikke sikkert at lade Josh være alene i et hus, især ikke nu hvor der var spioner udenfor. Hun spærrede øjnene op, da Jacobs og Joshs blik pludselig landede på hende.
”Je…. uhmmm” Hun kiggede ned på Josh, og derefter op på Jacob. ”Det er svært at vælge, især når den trøje bare dækker alle de relative gode plot, om hvorfor Josh ikke burde komme med.” Sagde hun til Jacob, som et tegn på at han skulle vise sin mave til hende. hun gav ikke op, selvom dette var en seriøs situation, ville hun stadigvæk gerne vide hvordan hans mave så ud. Hvem ved, måske var den meget behåret.
Hun lagde en finger drillende på hendes læber, hvor hun løftede det ene øjenbryn. Mens hun kiggede på Jacob, hvis han nægtede at vise sin mave. Ville hun bare sige at Josh skulle tage med, og at det alligevel ville være for farligt at være alene hjemme, mens hende og Jacob var udenfor. Og at Hannah spurgte om Josh og hende, ikke om Jacob. Så han var den der burde blive hjemme, og ordne resten af opvasken.
Men hvis han viste sin mave, ville hun stadigvæk sige at Josh skulle med, og det var basta. Ikke andet, hvor hun derefter ville hjælpe pigen op og bad hende om at følge dem mod Hannah.

Pigen forstod ikke rigtig, at Alex puttede noget useriøs ind i situation som denne, var hun ikke bange for, at Hannah skulle komme og slå hende ihjel, for ikke at nævne drengen, som Hannah afskyede så meget, at det gjorde ondt ved tanken om, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved ham, hvis hun fik fingrene i ham.
Jacob og Josh derimod, rystede bare opgivende på hovedet af hende, imens en latter forlod dem begge. De vidste begge to godt, at hun gjorde det for, at køle Josh lidt ned og situationen for den sags skyld.
Pigen bemærkede deres latter, hvilket gjorde, at hun ikke selv vidste om hun skulle le eller ej, i stedet rettede hun sig op så godt hun kunne og tog en dyb indånding. "Mit navn er forresten Luce," fortalte hun roligt og så skiftevis på dem alle tre, med et par store grønne øjne, der mindede om smaragder. Hun så hen på Josh med et smil. "Og må jeg have lov at sige unge mand, at du bestemt ikke virker som det monster Hannah beskriver," Hendes smil til ham var varmt og kærligt. "Tvært imod, i mine øjne er du en engel,"
Uden Josh vidste helt hvorfor, så fik disse ord ham til, at rødme og se den anden vej for, at hun ikke skulle se disse røde kinder. Han havde ikke oplevet andre end Alex give ham komplimenter. "T.. Tak," stammede han genert og kørte foden fra side til side hen af det støvede trægulv.
Da Alex endnu engang vendte tilbage til det med, at han skulle smide trøjen, sukkede Jacob opgivende og gned træt sine tindinger. "Vi har ikke tid til dette," Han så ned på Josh. "Fint, du kommer med, men du holder dig i nærheden af mig eller Alex hele tiden, er det forstået?"
Josh nikkede ivrigt. Han havde fået lov til, at komme med og det betød en del for den unge engel! Jacob åndede ud, før han lagde an til, at de skulle gå nu. Før de smuttede ud af døren, så han en sidste gang på Luce, med et skævt smil. "jeg ved du er såret, men du er nød til, at vise os hvor Hannah er,"
Luce nikkede forstående, svingede de såret ben udover sofaen og rejste sig vaklende op. Så godt hun nu kunne, gik hun ud af døren og førte dem hen til intet mindre end et palæ.

De blev ført ind i en spisstue af Hannahs butler, hvor den massive trædør omgående blev lukket bag dem. For enden af rummet, lige ved pejsen, stod Hannah og cirklede et vinglas rundt i sine hænder. Først da hun var sikker på, at hun var alene med disse gæster, vendte hun opmærksomheden imod dem. Det var næsten ikke til, at kende hende. Hun var ikke længere tynd og ranglende med sår over det hele, tvært imod var hun kurvet og ren fra top til tå, med smukt bølgende hår ned til albuerne. "rart at se jer igen, Josh og Alex," Hun sendte dem et falsk smil og nikkede imod sofaen, et tegn på, at de bare kunne sætte sig ned. "Længe siden hva? Kunne jeg tilbyde jer noget?"
Jacob rystede omgående på hovedet. "Hvad vil du dem?" Der var ikke tid til at være falsk og venlig. Hun kunne bare komme til sagen.
Hannah sukkede opgivende og stillede vinglasset fra sig på pejsen. "Jo, ser du.. eftersom Alex var tæt på at slå mig ihjel nede i kælderen, syndes jeg at hun skylder mig noget," Hun så hen på Alex med et flabet smil på sine røde læber. "Giv mig drengen og jeg ser igennem fingre på det du har gjort kære Alex,"
Josh stivnede en smule, men forholdt sig rolig og kold udenpå, han ville ikke vise frygt overfor Hannah. Men, hvad han ikke forstod var hvorfor hun ønskede ham, han var jo ikke andet end et monster i hendes øjne?

Alex var altid useriøs når hun gik lidt i panik, hun ønskede bestemt ikke at Josh skulle ende som han gjorde. Han skulle være rolig, så skulle alting nok gå. Bare dybe vejrtrækninger og nogle helt rolige tanker. Ikke noget om at huske tilbage på kælderen, især i når han reagerede sådan på minderne. Alex var en af dem der jokede for at få andre til at smile, selvom det satte hende i et dårligt lys. Gjorde det altid, for at dem hun holdte af grinte eller bare smilte, hun gjorde det desværre også når folk skældte hende ud, eller var triste. Hun vidste aldrig hvordan hun skulle reagere på det, eller trøste personerne.
”Luce? O-ka-ii…” Alex vidste ikke helt hvad hun skulle sige, men efter hendes ord om Josh, der tydeligvis gjorde ham forlegen. Blev hun af en underlig grund sur, hvorfor vidste hun ikke. Det var nok det, at hun indtil videre var den eneste der måtte snakke sådan til ham, og være den eneste der skulle få hans hvide ansigt til at ligne en tomat! Hun rystede blidt på hovedet over sine underlige tanker, at være jaloux fordi man ikke ville have at andre folk skulle gøre et barn glad, var noget så ondsvagt.
”Der er altid, tid til at se på maver Jacob, ikke undervurdere tiden.” Hun smilede flabet til ham, mens han gned sine tindinger. Hun vidste godt at hun var træls, men hun kunne virkelig ikke få det ud af hovedet. Det at hans mave kunne være så behåret, at man kunne strikke fra hans hår på brystet. På den anden side, ville trøjen så ikke sidde anderledes på ham, og ville man så ikke kunne se hårende? Ewww klamme billeder af Jacob der barberede sin brystkasse poppede pludselig op i hovedet på hende. den eneste der bragte hende tilbage til virkeligheden, var da han snakkede til Josh. Desværre, endte hun ud i tanker om Josh, gad vide om han ville blive behåret når han blev ældre, eller om han overhovedet ville kunne gro et skæg?
Da de forlod stedet, greb Alex fat i Luce. Hvor hun smilte varmt til hende, tilbød hende en skulder at læne sig op af mens hun gik.

Da de nåede til Hannahs sted, kunne Alex ikke lade vær med at brokke sig. om hvordan hun havde banket Hannah, så grim at selv en lort ville se yndig ud, i forhold til hende. så hvorfor var det at de boede i en lille shitty hytte, mens hun boede i så stort og smukt et hus, med butler og stuepiger! Hvor hun efter undskyldte for sine kommentar, om at Jacobs hytte var lort. Hun bukkede undskyldene, hvor hun forsøgte at forsvare sig selv. Med at udsigten var pænere ved Jacob, og der var mere privatliv der osv.
Da de kom indenfor ved Hannah, hvor kvinden stod med ryggen til. Kunne Alex ikke lade vær med at stå med åben mund, hendes krop havde virkelig fået former. Den var smuk, meget smuk. Mens Alexs krop, vel var fin nok. Hun kiggede ned af sig selv, hvor hun hev fat i Jacobs ærme og hviskede til ham, mens butlerne forlod rummet. ”Hvem har den bedste krop, mig eller hende? vær helt ærlig!” hendes stemme var lav, men høj nok til at kunne nå hans øresnegl.
Hun rettede ryggen, da Hannah drejede rundt. Endnu engang overraskede over at hendes ansigt var kønt, i forhold til de tænder hun havde banket ud af hende og brækket næsen på hende, man kunne intet se! Det var jo snyd. Når Alex fik en bums, fik hun nogle gange mærker på den! Hvorfor havde denne tøs ikke engang et ar, fra slagende! Bare en smule. Hvad som helst, kunne bruges lige nu. En sort sky dalede over hende, efter at have set Hannah. Hun var køn, måske kønnere end Alex. Hvorfor kom hun overhovedet!? Hun sukkede opgivende for sig selv, hvor hun lagde armene over kors.
Et *Pfff!* lød fra Alex, da hun sagde det var rart at se hende og Josh igen. Hvor hun gentog det igen, da Hannah tilbød noget at drikke. Alex himlede med øjnene, hvor de landede på Josh. Han lignede lidt et lig, hans hud var bleg og hans øjne solgte ham lidt. Han lignede en der stod og kiggede på et spøgelse, Alex satte sig ned på hug ved siden af ham. hvor hun lagde sin højre hånd på sin venstre side af munden, hvor hun kærligt hviskede til ham. ”Hun lyder som en heks, skal vi sætte fut i hende?” spurgte hun hviskende Josh, for at få hans tanker på noget andet.
Da Alexs navn blev nævnt, rejste hun sig ret op igen og kiggede på Hannah med kolde øjne. ”Oh vil du have flere bank?” Hun knækkede sine fingre og smilte skævt. ”Jeg advare dig dog, jeg har ikke slået nogle folk i noget tid. Så kan nok ikke holde ig…” Mere fik hun ikke sagt før Hannah afbrød hende, bad om Josh, som om han var en ting. Man lige ville kaste omkring sig, Alex lod hænderne falde ned om hendes sider. Hvor hun kiggede på Hannah som om hun lige havde sagt at trolde kunne flyve, med grise i lommen. ”Du kan få Jacob” lød det hurtigt fra Alex, med en kæk grimasse. Dog rystede hun på hovedet, og blev hurtig seriøs. ”Hvad ser der hvis du ikke får Josh, hvilket du højst sandsynligt ikke gør.” hun krydsede sine arme, og skød endnu engang sin hofte ud til siden. Det var lidt et kende tegn på Alex, at hun gjorde dette. Mere en vane, lidt ligesom når hun skulle sætte sit hår. det tog altid flere år, før hun var færdig.

Jacob løftede på et øjenbryn over, at hun pludselig mente, at han straks nu og her skulle bedømme hvilken en af de kvinde kroppe der var her i rummet, som var den pæneste. Uden rigtig at se på Hannahs krop og Alexs ansigt, hviskede han bare lavt til hende, at hun havde den bedste krop og trak derefter med det samme Josh ind til sig. Kvinden foran ham ønskede, at tage hans lillebror fra ham og det blev over hans lig! Der var intet i verden som skulle tage Josh fra ham! De var brødre og det kunne ingen ændre!
Josh ville gerne have klukket over Alex kommentar om Hannah, men han var alt for bange og skærmt over monsteret foran ham til, at gøre noget som helst og i stedet gemte han sig en smule væk i sin storebrors favn. Da Alex sagde til Hannah, at hun i stedet kunne få Jacob, krammede han sin storebror hårdt og råbte. "NEJ!" Med et surmulende ansigt, så han op på Alex, et tegn på at hun vovede på, at give Jacob væk. "Heller mig end ham,"
Hannah klukkede lavt over det. "Lyt til knægten," Hun bed sig i underlæben, som den underlige og selvsikre forførske hun var. "Og hvad jeg gør hvis jeg ikke får ham.." Hun gik truende hen imod Alex, de lange ben arbejde perfekt sammen med hoften der svingede fra side til side. På sin vej derhen imod, knækkede hun sine fingre. De smukke øjne fjernede sig aldrig fra Alex. "Så beder du selv om at få din røv sparket!"
Uden at blinke, slog hun ud med hånden en enkelt gang, hvor en trykbølge fløj derfra og lige ind i maven på Alex. Josh råbte forskrækket op og løb derefter hen til Alex, der var blevet væltet omkuld.
"Forstår du lille dulle?" Hannahs stemme var kold og falsk.

Hun kiggede ned på Josh, da han råbte ned af hende. hendes øjne viste en smule overraskelse, hun havde jo kun ment det for sjovt. Hun ville aldrig gå med til at miste nogle af dem overhovedet, Jacob var en af hendes noglelunde bedste venner, som hun vidste aldrig ville få følelser for hende. da han havde en smuk kæreste som Nille, hvilket gjorde at hun ikke flirtede med ham, ikke tænkte over hendes udseende når han var der. hun var sig selv i nærheden af Jacob og Josh, de eneste to mænd i hendes liv.
”Je… Josh jeg jokede, jeg ville aldrig…” Hun blev afbrudt af Hannahs klukken, hvilket fik hende tiil at himle med øjnene. Som om hun nogle sinde ville overlade et barn, til en kvinde som hende. en der ønskede at kvæle små børn, og ikke ville fælde en eneste tåre overhovedet. Når barnet tog sit sidste åndedræt, hun kørte en hånd gennem det lange blonde hår. mens hendes øjne, vekslede mellem Josh og Hannah.
”Du får ham ikke, han er min… og desuden, ville en som dig alligevel ikek kunne håndtere en ballade mager som Josh. Han ville tæve din røv med det samme, højst sandsynligt med en pind.” Hun blinkede kækt til Hannah, for at virke en smule overlegen overfor hende. på trods af at hun var en dæmon, og Alex højst sandsynlig have minimale chancer imod en rask og velfungerende Hannah.
Alex nåede ikke engang at se næven, hun havde holdt øje med Hannahs bevægelser. Men den næve der fløj mod hendes mave, kunne hun hverken reagere på eller se for sig. hvad skete der, hun følte kun en ulidelig smerte i maven, hvor hun med det samme faldt tilbage. Landede på ryggen, ned på det hårde gulv. Hvor hun hev eftervejret, mens hun holde sig om maven. ”Arh!” Jammrede hun, men fik sat sig op. Mens Hannah snakkede, hun klappede blidt Josh på hovedet. Som et tegn på at hun havde det fint, hvor hun smilte varmt til ham.
Seriøst, hvis denne dreng var ældre, ville han være en fantastisk person. Så rar og omsorgsfuld, at alle kvinder ville dåne. Og hvis han beholdte sine hvalpe øjne, skulle hans kærlighedsliv nok køre derud af. ”Dulle? Mig, du glemmer vist hvem der knaldede Julian, uden så meget som at gøre modstand.” Hun rejste sig roligt op, dog havde hun med sikkerhed bøjet et ribben. Men hvis hun viste smerten til Hannah, ville hun vide at hun var svag. Og at Hannah havde vundet stort, da Alex ikke var robust som en dæmon.
”Jeg husker ikke at se dig gøre modstand, så dig kun ligge og nyde hver eneste berøring af ham. kan du huske hans kys og slag, jeg er sikker på du elskede dem. Og savner dem med sikkerhed, mig derimod… jeg nåede aldrig så langt med ham, du ved… jeg går helst efter fem dates, inden jeg knalder med folk” Hendes stemme var lav, da luften ikke helt var der. godt hun ikke havde spist på det sidste, ellers havde hun helt sikkert kastede op, af slaget i maven.