What if i had never left him? (JOSH JUDE MCLAIN!)

En dag skulle han nok vinde over hende. Det blev ikke i dag og nok heller ikke næste dag, men en eller anden dag måtte det ske. Om han så skulle træne resten af livet! Dagen ville komme hvor han ville vinde over hende og have lov til, at bestemme, som hun så selv pænt sagde.
Selvfølgelig snuppede hun badet først. For ikke at starte en ende lang diskusion, nikkede han bare og straks sig, hvorpå han faldt død om på sofaen. Sikke en dag... Det var dog godt at være hjemme igen efter så mange måneder!

De ord hun sagde, fik ham til at rødme svagt og se den anden vej. "Hey, Luce ville gerne have mig!" Stadig med halv røde kinder, så ham om på hende igen. "Og sådan siger min krop ikke," det sidste mumlede han for sig selv. "Desuden, er der intet galt i det, okay? Jeg har mine grunde," det blev sagt på den måde, at der ikke var mere at sige i den diskusion. Han ønskede ikke at snakke om det... Det var flovt og ondsvagt på så mange måder! Tænk hvis hans venner vidste det! De ville håne ham til verdens ende!
I løbet af natten bemærkede han ikke, at Alex lagde sig ind til ham og de nu delene dyne. Den dejlige varme hun udsendte, fik ham til at lægge armene om hende og trække hende ind til sig, helt ubevidst. Selv med armene om hende, bemærkede han ikke hun forsvandt engang imellem og nu ikke kom tilbage.
Næste morgen vågnede han op i en tom seng.. En anelse forvirret, gik han ud på badeværelset og gjorde klar til et brusebad. Han havde lige fået smidt bukserne, da han bemærkede Alex over ved toilettet.. Hurtigt stoppede han alt han var i færd med. Typisk Alex... Hun var faldet i søvn på badeværelset.
Med et skævt smil på læben, satte han sig på hug foran hende.. Blidt ruskede han i hende. "Rise and shine Alex," han rejste sig op igen. "Du har en del du skal nå,"
Da der var et badeforhæng ved bruseren, kunne han vel godt tage et bad. Hun kunne intet se og det ville derfor ikke være akavet, vel?
Før han ombestemt sig, gik han ind i bruseren, trak forhænget for og først der smed han sine boxershorts. Lige inden han tændte for vandet, smed han dem ud på gulvet.
"Har man det stadig dårligt drukmås?" Spurgte han kækt bag forhænget.. Lyden af det rillende vand dæmpede hans stemme en smule.

Alex lå blidt i sengen, øjnene lukket. Dog åbnede de en sjælden gang i mellem mens han snakkede om, hvordan luce gerne ville have ham, eller om hvordan han havde sin grund til ikke at have sex. Hun smilte kækt til ham, hvor hun kørte den venstre hånd igennem sit lange hår. "Var det derfor du skubbede mig væk i sofaen? Fordi du ikke ønskede sex?" Hun smilte drillende til ham "er du bange for at du ikke kan gåden op og stå?" Hun drillede ham selvfølgelig som altid, især når hun var fuld.
Hun kunne ikke lade vær med at ligge sig indtil ham hver gang hun lagde sig i sengen, han havde en form for varme, som dynen bare ikke kunne give ham. Hun smilte hver gang hun fik lagt sig ved hans side, og fik tåre i øjnene hver gang hun var ude og kaste op. Følelsen af hendes mave der var ved at falde ud sammen med indholdet, dog mest øl, da hun ikke rigtig havde spist noget dagen før.
Josh der kom hen og skubbede en smule til hende, fik i stedet bare en viftende hånd. "Shhh, jeg ældst... Jeg må sove længere.." Hun smilte kækt, stadigvæk med øjnene lukket. "Vær god mod dine ældre" hendes stemme var kærlig, dog en smule hæs af alkoholen sammen med opkasten.
Lyden af vand, fik hende til at åbne øjnene, gik han i bad mens hun var her ude? Burde hun være træls og joine, eller bare ligge og slappe af. "Tænk du tør" lød det fra hende, inden hun rejste sig op, hun kiggede sig om og tændte selvfølgelig for vandhanen, kun for at gøre vandet i bruseren kogene. Mens hun kiggede hen på forhænget, armene var krydset og lå under hendes barm

Alt hvad Alex sagde lige nu, gav Josh en svag rødmen i kinderne og han forsøgte så godt han kunne, at ignorere det. Alkoholen styrede hende lige nu, hun ville sikkert ikke have sagt disse ting hvis ikke... Eller ved nærmere eftertanke, jo, jo det ville hun nok alligevel.
"Lad det ligge," hviskede han ned i puden og lukkede øjnene i. Det var hans pinlige hemmelighed, den skulle hun bestemt ikke vide, specielt ikke i den tilstand hun var i!

De gamle? Ordetvalget af hende selv fik ham til at klukke.. Imens han stod under bruseren og lod det fantastiske varme vand ramme ham, kom han til at tænke på noget.
Hvor gammel var Alex overhovedet? Lige siden han var lille, havde hun haft det samme ansigt og ikke rigtig skiftet alder, hvilket tydede på, at hun var stoppet med at ældes, ligesom Jacob.. Josh vidste at Jacob var over 100 år gammel, men det slog ham nu, at han ikke havde den fjerneste anelse om hvor gammel Alex var. Var hun mon også over 100 år gammel?
Det dejlige varme vand, ændrede sig pludseligt fra varmt, til skoldende! Som en hver anden hurtig reaktion, sprang Josh væk, landede udenfor bruskabinen og snurrede en enkelt gang rundt om sig selv. Og lige som man skulle tro, at showet var ovre, gled han i sine egne våder fødder og væltede omkuld, lige ovenpå Alex, som sikkert var skurken med det skoldende vand!
Han løftede hovedet og skulle lige til, at vrisse af hende, da det gik op for ham hvilken position han var i... Nøgen.. Ovenpå en KUN undertøjs beklædt Alex. I få sekunder kunne han ikke rokke sig, i bare frygt for, at gøre en forkert bevægelse. Han rødmede kraftigt, fjernede sig fra hende og greb fat i badeforhænget en smule hårdt, da det besluttede sig for, at rive sig løs og lade stangen ramme hans hoved. Et højt auv lød fra ham... Kunne det blive mere akavet!

Hun klappede ham blidt på ryggen, da han gemte sit hoved væk i puden. Typisk ham at blive genert, mens de snakkede. Ikke at hendes ordvalg ikke var overdrevent pinligt, dog svarede han ike på om det var grunden til at han ikke ønskede at have sex med hende i sofaen, ikke at hun brokkede sig.

Hun lod kort vandet falde op på ansigtet, inden hun valgte at være ondskabsfuld overfor den altid så rare josh, hvor hun fik tørret vandet væk fra ansigtet med et håndklæde der hang på knagen.
De brune øjne landede roligt på gulvet, mens armene lagde sig over kors. Øjnene landede på hans overkrop som det første, selvfølgelig havde han en god overkrop, de blide dråber der fik hans hud til at glitre på en forførende måde. Var det der fik en lille rødmen frem på hendes læber, sprang han virkelig ud af badet?! Hun nåede ikke helt at gøre noget, før han allerede var gledet på det våde gulv, og faldt mod hende!
Hun fik placeret hænderne på hans bryst, hvor hun kunne føle varmen fra hans krop, der nu lå over hende, splitter nøgen.
Rødmen på de smukke kinder, blev kun større og fyldte nu hele ansigtet! Hun drejede hovedet en smule væk, mens hænderne blev liggende på hans bryst kasse. Dum ide, næste gang så træk forhænget fra i stedet for og gå, de kunne være kommet tilskade på grund af de...
Mere nåede hun ikke at tænke, før lyden af forhænget slog mod joshs hoved og ned på gulvet, hun satte den ene hånd på gulvet og fik sig sat en smule op. "Er du Okaii! Her lad mig se!" Hun fik sat sig op, og placerede sine hænder på hans hoved for at tjekke, hvis nu det havde slået hul, så skulle de finde noget papir eller bare en kulde pose. Måske finde Jacob, så kunne han ligge sin hånd på hans hoved.
"Geez! Kunne du ikke bare have slukket for vandet i stedet for dette?" Hun rettede selvfølgelig hans hoved ned mod hendes bryster, for at kigge på hans baghoved. Dog var der intet sket, et lettet suk slap hendes læber.
"Serøst, der findes ingen der er mere uheldig end dig..." Hun slap hans hoved og lagde hænderne på hans hage, hvor hun løftede hans blik op. "Er du svimmel?" Hendes stemme var kærlig, dog en smule bestemt

Please sig, at dette ikke skete, please sig, at det ikke var sådan her hun så ham lige nu, nøgen og ynkelig på badeværelsets gulvet. Dagene kunne ikke blive værre! Han havde lige mistet Lucy og nu gled han i sine egne forvoksede fødder!
Som den beskyttende storesøster rolle Alex havde påtaget sig, for mange år siden, tjekkede hun om han var okay og om der mon var slået hul i hovedet på ham. Lige nu kunne han langt fra tænke på smerterne fra slaget, han kunne kun tænke på hvor tæt Alex's brystparti var på hans ansigt lige nu. Hurtigt befriede hun ham for akavetheden og løftede hans ansigt op.. En stærk rødmen spredte sig på hans kinder, hvorpå han adskilte de våde læber og svarede hende flovt. "Jeg har det fint,"
I få sekunder vandrede hans øjne sig fra hendes blik, til hendes læber, så røde og bløde, for ikke at nævne de var søde som slik. Han så op på hende igen, de store øjne fremhævet, da alt håret var vådt og presset op imod hans baghoved.. For at tømme halsen, sank han og trak forhænget tættere omkring sit... Ja. Heldigvis havde det bredde forhæng automatisk dækket ham dernede, da det faldt ned over ham..
Ud af det blå, daskede han pludselig til hendes arm og så op på hende. "Næste gang, ikke pil ved vandet når jeg er i bad!" Sagde han, stadig fuldkommen rød i hovedet.
Igen tog han sig selv i, at se ned på hendes læber og have træng til, at kysse dem... Vent hvad!? Nej! Fy Josh!
Han så den anden vej. "Vil du være rar at gå ud? Jeg blev ikke ligefrem færdig med mit bad," klukkede han kærligt.

Hans rødmende ansigt, gjorde hende med det samme klar over situationen igen, han lå nøgen foran hende, eller nok mere sad nøgen foran hende. hun sad stadigvæk i undertøj foran ham, som desværre nu var blevet væk, mens vand fra brusseren stadigvæk sprøjtede ud på gulvet, når det landede på gulvet indeni hakket, røg små dråber ud på dem. Varmen steg hende til hovedet, rødmen var atter over hende. Rød som en tomat kiggede hun ind i hans mandelbrune øjne, som altid så smukke, med det altid så varme skær i sig. Hvem ville ikke finde dem smukke, eller bare tiltrækkende. vent hvad!? stop, hun drejede kort hovedet væk.
Da han pludselig daskede til hendes arm, hvilket fik hende til at kigge på han. Et kækt smil formede sig endnu engang på hendes læber, inden hun lænede sig en smule frem mod ham. "Måske skulle du bare slukke for det, i stedet for at springe ud i panik." Hun gav ham et lille smølfespark over næseryggen, mens rødmen stadigvæk lå på de bløde kinder.
Hun opdagede hvor hans øjne satte sig, til at starte med regnede hun med at han så ned på hendes bryster, til hun opdagede at de alligevel ikke så helt ned, mere ned på hendes læber. Hun bed sig selv drillende i underlæben, for at virke forførende overfor ham. Hvorfor, well mange vel regne den ud hurtigt, men i følge hende selv. Var det helt klart for at drille ham, nu hvor han alligevel kiggede på hendes læber.
Hun grinte kækt, da han bad hende om at gå ud. "Hvad nu hvis jeg skal kaste mere op? så blokkere du badet, udover det så gik du selv i bad mens jeg var her inde, så du kan tage det." Hun rakte drillende tunge af ham, hvor hun kørte en hånd igennem sit hår, denne gang for at det skulle dække hendes ansigt samt øjne. Hvor pinligt var det ikke lige at hun rødmede så meget, samt det at hun ikke helt kunne stoppe med at kigge på hans ansigt. Hvorfor skulle han også lige være så fucking køn! med de hvalpe øjne, smukke ansigts struktur. Et suk slap hendes læber, udover det var tanken om de bløde læber der stadigvæk, samt følelsen. Hun havde endnu engang lyst til at kysse ham, men ville det være ok, ville det ikke skabe problemer, udover det havde han lige mistet kæresten. Ikke at hun regnede med at han ville skifte allerede, eller overhovedet være hendes! vent hvad tænkte hun lige på!? Hvilken form for person var hun lige.

For at gøre det værre for ham, bed hun sig i underlæben og fristede ham mere til bare, at presse sine læber imod hendes og lade sig forsvinde. Da hun lænede sig tættere på ham, rødmede han kraftigere og drejede hovedet til siden, i et forsøg på at glemme tanken om hendes læber og det at hun kun sad i undertøj foran ham, hvor få vanddråber fulgte mavens muskler ned til navlen. Hurtigt rystede han på hovedet, glemte alt om det, eller han forsøgte i det mindste. Desværre, lykkedes det ham ikke, han drejede hovedet om imod hende igen, skabte en øjenkontakt med hende... Så godt han kunne, forsøgte han at virke selvsikker og skabte derfor et forførrende og drillende glimt i sine øjne, der flød rundt sammen med den mandelbrune farve.
Slaget over næseryggen, fik ham bare til at klukke og bide sig selv i underlæben. "Næste gang, skal du bare lade være med at afbryde mit bad," sagde han og Igen så han ned på hendes læber.. Forskellen denne gang var, at han langsomt lænede sig frem imod hende og stoppede først, da hans læber var 1 centimer fra hendes. Med en rødmen på sine kinder, kiggede han hendes en sidste gang i øjnene før han lukkede dem i og fjernede afstanden imellem deres læber. De blev et... De passede så godt sammen, nærmest som to puslespilbrikker. Få sekunder efter, trak han væk og så hende i øjnene igen, bed sig nervøst i underlæben.

Typsik hende altid at ville drille ham på den måde, hun smilte over den rødmen det skabte på hans kinder. Han var kær som altid, forsøgte at virke selvsikker og stærk, hvilket tit bare fik hende til at smile drillende til ham. De varme brune øjne der flettede sammen med hans, i det forførrende glimt han endnu engang havde fået skabt i sine øjne, var nok til at få hende til at kigge væk kort.
Hans blide klukken, skabte endnu engang en smal rødmen på hendes kinder, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå og rykkede sig tilbage igen. ”Jeg afbrød ikke dit bad, jeg frygtede bare at du frøs der inde.” Hun blinkede kækt med det ene øje, inden han pludselig lænede sig frem imod hende. Hendes læber adskillede sig en smule, mens øjnene spærrede op. Hvor var den uskyldige lille Josh lige blevet af?!
Han stoppede kun få centimeter fra hende. Følelsen af deres ånder der blendede sammen, mens trangen til at læne sig bare den 1 centimet frem, for at kunne føle hans blide læber var større end hun havde regnet med. Hvis det dog ikke havde været for ham, havde hun nok kysset ham.
Hendes øjenlåg faldt langsomt i, til følelsen af hans bløde, varme læber presset imod hendes. Hjertet der galloperede afsted, og varmen der steg op i hendes kinder.
Denne gang kunne hun ikke bruge undskyldningen, med at hun havde fået for meget at drikke! Da han træk sig væk, rødmede hun dog en del. Lod sit hår dække hendes ansigt, mens hun bed sig i underlæben. Gad vide hvem der havde fået det fra hvem, at bide i sin underlæbe hele tiden?
Hun løftede sin arm en smule, hvor den svang mod hans kind. Dog i stedet for et slag, der nok ville få hans øre til at ringe. Placerede hun den varme hånd på kinden, og rykkede sig frem, hvor deres læber endnu engang blev presset imod hinanden. Denne gang i et dybt kys.

Hvad tænkte han lige på? Sådan at kysse hende, imens de knap nok intet tøj havde på. Når det kom til stykket havde han intet tøj på, det var kun hende der var iført noget, det var ikke meget, men hun havde noget på.
Lige i det sekund han trak væk, løftede hun hånden og det som han troede skulle blive til et slag, blev i stedet til en varm hånd på hans kind. Så snart han mærkede hånden, åbnede han øjnene og så på hende, lige indtil hun kyssede ham. Dette kys var anderledes, dybere, nærmest som om, at de forsøgte at stjæle hinandens sjæle. Han kyssede hende dybt tilbage, placerede en hånd på hendes kind og lukkede øjnene i. Fuldkommen ligeglad med omgivelserne, faldt han hen i Alex's læber og elskede hvert et sekund af det!
"Jeg er hjemme!" Råbte en velkendt stemme nede fra stuen pludseligt. Det var ingen andre end en Jacob. "Jeg har cookies med hjem, skal jeg lave noget is til?"
Josh trak væk, så forskrækket på Alex og rødmede dybt. "Er i der?" Råbte Jacob igen nede fra stuen.
Hurtigt rømmede Josh sig, før han svarede sin storebror. "Yea!"
"Kommer i ikke ned?" Jacobs stemme var lystig og glad. "Hvad laver i deroppe?"
Josh rødmede svagt, signaleredes til Alex om, at hun også skulle sige noget.

En smule nervøsitet steg i hende, da hans hånd ramte hendes kind. Var dette overhovedet ok, han havde lige slået op med Luce? eller hun havde slået op med ham, hun var endnu ikke helt sikker på det, men hvis det var Luce der slog op, ville Alex så bare være en trøste præmie i hans øjne? Tanken var dog ikke nok til at få hende til at fjerne sig fra hans læber.
Hendes hånd kørte langsomt ned til hans kraveben, mens kysset kun blev en smule intimt. Han var den første hun havde kysset, men han derimod... hvor mange havde han ikke kysset, udover Luce, han holdte jo små hemmelige fester engang i mellem, hvor han sjældent opdagede at hun sad på taget og valgte at sove der, for at lade ham feste. Det var jo altid sjovt at høre ham panikke, omkring oprydningen, i håb om at hende og Jacob aldrig ville opdage de skjulte fester. Men... kyssede han folk til festerne, når han altså var fuld nok?
Lyden af Jacobs velkendte stemme, fik dem til at trække væk på samme tid, Alex rødmede stort over det. drejede hovedet mod døren, der dog var en smule på klem. Jacob var endnu engang kommet hjem med cookies, sikkert Joshs ynglings.
Hun rejste sig op, efter Joshs lille signalering til hende. ”Josh er i bad!” Yup det eneste hun kunne få ud, hun gik derefter ud af badeværelset. uden rigtig at se på ham, hvor hun lukkede døren bag sig. Hun svang en af de mange morgenkåber hun havde, da Jacob hadede at se hende i undertøj, især når Nille var på besøg, hvilket havde fået hende til at presse ham til at købe morgenkåber til hende.
(morgen kåben. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] )Hun gik ned til Jacob, hvor hun roligt lagde en hånd på sit hoved. ”is... har brug for noget koldt og sukkersødt.” Hun lagde kort sin hånd røre Jacobs skulder, hvor hun lod den glide ned inden hun gik hen og smed sig i sofaen. ”Hvorfor drikker jeg også så meget, når jeg endelig drikker.” Et suk slap hendes læber, roligt lagde hun en arm over sine øjne. Rødmen var tydlig på hendes kinder, eller nok mere hele hendes ansigt.

Hun så slet ikke på ham, da hun hurtigere end en jagede kanin flygtede ud derfra. Døren lukkede sig i foran snotten på ham, sendte ham tilbage til virkeligheden, den virkelighed hvor han ikke var alene i verden med hende. Han sukkede dybt og dunkede baghovedet ind i muren, fuldkommen ligeglad med klinkevæggens kulde. Hvad havde han lige gjort? Mon hun var flov nu? Mon hun overhovedet ville snakke med ham igen? Han bed sig tøvende i underlæben, mærkede hvor hårdt hjertet slog i kroppen på ham og hvor ondt det sjovt nok gjorde...
Inderst inde vidste han godt det var forkert. Luce og ham havde lige slået op, takket være hans idiotiske opførsel og det var ikke fordi, at han gjorde den bedre ved, at kysse Alex.. Selvom hans hjerte stadig begærede alt ved hende, hvor meget det så irriterede ham at indrømme det.. En som hende kunne han nok aldrig komme sig over.
For at lade tankerne forsvinde, gik han ind i badet og lod vandet ramle ned over ham. Han lukkede øjnene i..

Jacob smilede stort til Alex. "Tømmermænd eh?" Grinte han kærligt og satte de forskellige varer på plads. "Jeg skal straks skaffe dig noget is," med de ord, tog han et glasskål frem og fremtryllede det is hun elskede så højt. Han afleverede det til hende og satte sig ned i lænestolen med et lettet suk. "Hård dag i går, går jeg ud fra," han så spørgende på hende.. De krystalblå øjne lyste op. "Du rødmer meget, hvad tænker du på?" Spørgende satte han hovedet på skrå.

Nogen minutter efter kom Josh ned, iført en dejlig mørkegrå sweater og cowboybukser, der for engangs skyld ikke sad slasket og kluntet på hans ben, men de var ej heller som malet på. Han smilede til Jacob og så også med et smil hen på Alex...
- please ikke ignorere mig.. Tænkte han svagt og gik ud i køkkenet efter cookiesene.
"Så.. Hvad har du lavet bettemand?" Spurgte Jacob kækt.
"Jo øhm, været til middag med Lyces familie, hvor vi endte med at slå op bagefter," svarede han så roligt som han kunne.
Jacob så overrasket ud. "Virkelig? Hvorfor?"
Efter at have taget en ordentlig bid af cookien, ventede Josh nogen sekunder med, at svare ham. "Jeg er et fjols.. Derfor," han tog den sidste del af cookien i sin mund...
Det forstod Jacob ikke meget af..

Hvordan kunne det ske at hun bare sådan lod sine lyster tage over, sådan at kysse Josh på. På den anden side, kyssede han jo også hende? Men hvis det ikke havde været fordi hun valgte at kysse ham da hun var fuld, ville han så have gjort det og var hun bare en trøste præmie? Tankerne susede gennem hendes hoved, mens rødmen kun blev større.
Lyden af Jacobs stemme, samt knirken fra lænestolen, fik hende til at sætte sig op. Et suk slap de rubin røde læber, inden hun tog imod isen. ”Hård og hård, har sovet det meste af dagen og kastet op...” Stemmen var rolig, men halvt opgivende. Hun løftede skeen og lod e smule is sammen med skeen, føre sig ind i hendes mund. Da han pludselig kommenterede hendes rødmen, bed hun ned i skeen.
Hun mumlede lavt, roligt drejede hun hovedet væk fra ham. Hvad skulle hun sige ligenu, kunne hun sige det som det var? Hun rystede kort på hovedet, mens hun gumlede lidt på skeen med isen der smeltede på hendes tunge. ”Jeg lå på toilettet og sov, Josh havde ikke helt opdaget mig og smed tøjet...” Hendes stemme var lav, men det var vel nogelunde sandheden, udover at Josh havde opdaget hende og ikke havde smidt alt tøjet til at starte med.

Da Josh kom ned af trappen, sad Alex stadigvæk og guffede isen i sig. De gange hun havde tømt den, bad hun bare om mere. Dette blev nok hendes morgenmad, samt aftensmad for at være helt ærlig. Hun så på Josh ud af øjenkrogen, da han sendte hende et blidt smil. Smilte hun dog igen, dog dukkede rødmen en smule op igen. Hun plejede ellers altid at kunne skjule når hun blev genert, men denne gang havde hun virkelig klokket i det!
Hun plejede at smide skylden over på alkohollen, men denne gang var det umuligt, da han vidste at hun ikke havde drukket om morgen.
hun kiggede med det samme ned på sin is, mens Jacob snakkede med Josh. Tegn på at Luce havde slået op med ham, var at han kaldte sig et fjols. Hendes øjne blev en smule sorgmodige, var hun så en trøste præmie? eller bare en ting, for lige at få tankerne væk fra Luce. Alex løftede skeen og pegede den mod Jacob. ”Du burde ikke snakke sådan omkring det, det skete igår. måske er Josh stadigvæk ret trist omkring det.” Hun lænede sig op af armlænet i sofaen, hvor øjnene lukkede i. Så bestemt hun dog kunne komme til at se ud, mens hun spiste en is som et lille barn.

Jacob var ikke idiot, han kunne godt se at der foregik noget imellem Alex og Josh, hvilket faktisk bekymret ham en smule. Han ønskede ikke at se nogen af dem såret… Desuden, sagde han til Josh for snart 2 år siden, at han skulle komme sig over Alex, at de aldrig ville blive til noget sammen og det ville de nok heller ikke. At dømme efter Alex reaktion på, at have set ham nøgen at dømme… Vent hvad!? Havde Josh smidt tøjet foran hende. ”Har du set ham nøgen? Skete der noget… I har vel ikke haft.. vel?” Man kunne nu se det alvorlige dukke op i hans krystalblå øjne. Han ønskede ikke at de to skulle have… Ja, det man nu gjorde når man følte sig tiltrukket af hinanden eller forelsket i hinanden…

Josh så ned på køkkenbordet og faldt nærmest i staver, alt kørte igennem hovedet på ham lige nu. Hvorfor var han stadig forelsket i Alex… Hvorfor kunne han ikke komme sig over hende? Måske fordi hun var så pokkers perfekt på alle punkter! Lige siden barndomstiden havde han været forelsket i hende… Han tog en ny cookie ind imellem sine læber, gumlede lidt på den og registrerede ikke engang den lokke af hår, der faldt ned over hans pande. Som den bekymrede storebror, bemærkede Jacob godt lillebrorens fraværen og derefter så han hen på Alex, der opførte sig som en genert skolepige. Hvad pokker var der lige sket imellem dem!? Skulle han begynde, at skille dem ad og håbe på, at Josh ville komme sig over hende sådan? Ej, det ville han aldrig gøre, det ville være en grusom handling!
”Hvorfor slog i op?” spurgte Jacob, fuldkommen ligeglad med det Alex lige havde sagt. Måske var han stadig såret ja, men Jacob ønskede at få svar.
Josh havde nær fået cookien i det gale halsrør. ”Vi øhm.. jeg øhm,” Han så hen på Alex. ”Jeg… jeg er stadig forel… jeg har stadig…” Han kløede sin nakke og så flovt ned i gulvet. Hvad tænkte han dog på.. han kunne ikke bare fortælle Alex det sådan, som Jacob havde sagt for 2 år siden, de ville aldrig blive til noget. Men… hun havde kysset ham… de havde kysset. Det betød vel noget, gjorde det ikke?
Han tog en dyb indånding. ”Jeg har følelser for…”
Jacob kendte allerede navnet på den person, selvom Josh ikke kunne få det ud imellem sine læber. Knægten var stadig vild med Alex…
”Lige meget,” Den unge engel snubede en sidste cookie og gik ellers udenfor sammen med Ghost. Her brugte han resten af dagen på at træne.

Nogen dage var gået, Alex og Josh havde ikke rigtig snakket sammen om det var sket. Dog havde Josh forsøgt, at snakke normalt med Alex og opføre sig normalt omkring hende, ved at fjolle sammen med hende og spise cookies. En dag hvor de var taget ind for at handle, stødte de selvfølgelig på det værste nogensinde… En lækker fyr (Eller Alex fandt ham lækker). Og som en hver anden dude Josh kendte, syndes han om Alex og inviterede hende direkte ud på en date, lige for snotten af ham!?
”Øhm undskyld,” Josh stillede sig imellem dem. ”Hvordan kan du vide at hun ikke er min kæreste?”
Af en eller anden grund fik det duden til at le. ”Hvorfor skulle en sild som hende, date en knægt som dig?”
Selv om han intet havde at knurre med, vrissede Josh tænder af ham, præcis som Ghost ville have gjort.

Alex blinkede ikke engang to gange, før hun kastede en pude efter Jacob. "Er du dum! selvfølgelig ikke." Hun kørte en hånd igennem sit hår, mens hun tog endnu en skefuld af isen. "Seriøst... Jeg så ham nøgen, og det første du tænker er sex." Hun smilte kækt til ham. "Du har set ham nøgen da han var mindre, havde i sex der eller hva?" Hun havde tydeligvis nemmere ved at sige ordet *sex* end Jacob.
Hun rystede blidt på hovedet og lod skeen hvile i hendes mund, mens hun kørte hovedet tilbage og lagde de brune øjne rette sig mod loftet. hvorfor kyssede hun ham også, og så lige når han intet tøj havde på. rødmen blev skam hængene i noget tid hos hende.

Alex løftede skeen og kastede et lille stykke is mod Jacob, som straf for at han valgte at snakke videre om dette. Hvorfor kunne han ikke lade det ligge, eller bare lade som ingen ting. Joshs reaktion omkring det, fik dog hendes opmærksomhed. Hvorfor var han nu ved at blive kvalt i en cookie, på en underlig måde fik det hendes øjne til at lyse en smule op. Hans mumlen, fik hende til at stirre på ham.
Inderst inde ønskede hun selvfølgelig at høre ordene, de få ord. at han havde følelser for hende, ingen andre end hende! Det var hvad hun havde brug for at høre, men de ord kom ikke. Han mumlede bare, hvilket fik Jacob til at opgive. Alex lagde øjnene kort på Jacob og derefter på Josh igen, som rejste sig op og forsvandt med Ghost. "Seriøst Jacob, lad det dog ligge når jeg siger det..." Vrissede hun en smule, hun havde lige håbet på at han ville sige hendes navn hvorfor ville han ellers kysse hende. Eller, måske var han forelsket i en anden tøs, han gik jo i byen i modsætning til hende, var han jo tit ude og feste med venner. Mens hun bare sad der hjemme og slappede af, hvis hun altså valgte ikke at snige sig med.
Følelsen af usikkerhed steg sig over hende igen, var hun virkelig bare en ting i hans øjne, eller hvad man kunne kalde et... en trøste præmie, nu hvor Luce var væk og den anden tøs måske ikke ønskede ham?!

Josh og Alex snakkede ikke helt sammen, dog endte det alligevel med at de fjollede rundt til sidst. Alex legede også en del med Ghost, hvor hun wrestlede med ham, Ghost der forsøgte at lege at hun var stærk nok til at få ham ned at ligge, hvor han så en enkelt gang rykkede sig så hun faldt og satte sig ovenpå hende. Hvor hun råbte op om at han skulle flytte sig, og grinte kærligt af det efter, da hun altså havde fået pusten tilbage i lungerne igen.
Josh og hende trænede derimod også sammen engang i mlemme, hvor hun valgte at handle ind. Eller nok mere Jacob der fik hende overtalt, fik hun også Josh overtalt til at tage med og bære tingene for hende. Da de næsten var færdige, mødte de en fyr, der fik Alex til at bide sig forførende i underlæbe, med et par øjne der sagde *Damn!* Han sagde kun få ting til hende, hvor ordet date kom ind i billede. Hun nåede ikke selv at sige noget, før Josh fik hende afbrudt. Hun løftede på det ene øjenbryn, mens hun kiggede op på ham. Ja hvordan kunne han ikke vide det...
Fyrens svar fik Alex til at ryste på hovedet. "Ser jeg så gammel ud, at han ligner en knægt ved siden af mig?" Lød det fra hende, mens hun strakte den ene arm for at illustrer hvor fucking høj han var i forhold til hende. Var hun endelig begyndt at ældes? kunne man se rynker ved hende, virkede hun gammel nu. Kort rystede hun på hovedet, hvis det var på den måde, ville han ikke invitere hende i byen. Plus han kaldte hende en sild, så fejlen var rettet op på. Hun kørte en hånd igennem den venstre side af sit hår. "Hvor vil du da tage mig hen? hvis jeg siger ja, og skal jeg selv betale for noget?" Lød det fra hende, hvor fyren rystede på hovedet og smilede forførende til hende, han lænede sig op af en af bodernes pæle for at nærme sig hendes ansigt. Hvilket enlig så en smule cool og nemt ud, som om alting kørte ud af lande vejen for ham ligenu. "Så intet? jamen så siger jeg..." lød det tøvende fra hende, hendes øjne strejfede kort Josh, for at se hans reaktion på det hele.

Hurtigt undgik Jacob puden og spærrede øjnene en smule op. Det var noget af et pludseligt angreb, eller egentlig ikke, han havde trods alt lige spurgt hende om, hun havde haft sex med hans lillebror, hvilket hun heldigvis ikke havde. Af en eller anden grund, var det vigtigt for ham, at de ikke havde gjort det, men nok mest af alt for deres egen skyld. Han ønskede ikke at se dem ødelægge deres venskab med det.
Han klukkede af hende, trak på skulderene og foldede ellers de muskuløse arme over brystet. ”Selvfølgelig har jeg ikke det og ja, ja, jeg kan se din pointe,” Et klunk lød, da han lænede hovedet tilbage i stolen. ”Bare… hold jer fra hinanden på den måde, okay? Jeg ønsker ikke at se jeres venskab blive ødelagt,”
Måske en smule hårdt at lukke ud, men så vidste hun da hvordan han havde omkring det.

Ville det være for underligt, at fortælle hende, at han stadig havde følelser for hende, specielt efter han lige havde slået op med Lucy. Eller, hun slog op med ham, men de var i hvert fald gået fra hinanden. Han burde nok tage den med ro, det ville være svinsk og rende fra den ene pige til den anden. Ikke at han ikke allerede følte sig som det største svin.
For at komme på andre tanker, besluttede han sig for at træne sin kamptekniker og begyndte derfor, at slå løs på et træ, først med et ordentligt spark og derefter et ordentligt knytnæve slag. Træningen oppe i bjergene, havde gjort ham en smule følelsesløs på knoer og ankler. Smerten fra når hud og knogler der ramlede hårdt ind i stammen, generede ham ikke længere. Han fortsatte med sin træning, mest af alt for at komme på andre tanker end lige Alex. Lydigt lagde Ghost sig ned ved siden af ham.

Nok havde Alex sagt det inde i sit hoved, men Josh kunne sagtens se hvad hun tænkte, da hun lagde sin øjne på den fremmede og bed sig i underlæben. Han var lækker for hende, faretruende lækker. En snurrende følelse i maven, kaldet jalousi, fik Josh til at hade duden allerede ved første øjekast.
Så selvfed som man nu kunne være, lænede den fremmede dude sig frem imod Alex, som ejede han hele verden. Den måde han så på Alex på, gav Josh kvalme og uden han kunne kontrollere det, voksede vreden op inde i ham. En vrede der fik ham til, at knytte sine knoer og før han kunne stoppe det, slå fyren lige på kæben, så han rent faktisk gik flere meter baglæns. Forskrækket over det pludselig angreb, så Josh ned på sin knyttede hånd og foldede den langsomt ud igen.
Hvad havde han lige gjort!? Havde han seriøst lige slået…
Et slag på kæben fik ham til, at snuble nogen meter bagud og da han fik styringen i sin ben tilbage, undrede det ham ikke, at se duden havde gjort gengæld, med et magen til slag som hans eget.
”Nå nå, så knægten vil slås eh?” sagde fyren overlegent og stillede sig i kamp position, med hænderne knyttet og op foran ansigtet, samt det ene ben bagud. ”Så kom an kiddo, kom an,”
Egentlig ville Josh ikke som sådan slås, der var bare noget over denne fyr som tændte den vrede, man kun kunne komme ud med ved at slås. Uden at sige noget til de latterlige kommentarer, sprang Josh frem imod ham og inden længe var de to unge kamphanner, ikke andet end en klump af knyttede næver, der tumlede rundt på jorden engang imellem.
Folk på gaden stoppede op, så forskrækket på, imens andre jublede og heppede på en af dem. Denne gang var det ikke en kamp imod Alex, det var en kamp om Alex og han var nød til at vinde denne gang. Han kunne ikke tabe, det nægtede han. Med alt sin archangel styrke, sparkede han røv på duden, der måtte erkende at knægten var stærkere end han troede.

Alex fnøs kort af Jacobs ord. Hvis hun ville have sex med Josh, ville hans ord ikke standse hende. Plus hvis det ødelagde deres venskab at være så tæt på hinanden, var deres venskab så tæt i forvejen, eller bare en form for tvang? Hun bed sig kort i underlæben, mens hun kiggede den anden vej. "Jeg høre hvad du siger, men det stoppe mig ikke... hvornår har jeg nogle sinde lyttet til hvad du har sagt." Hun drejede hovedet mod ham, hvor et kækt smil formede sig på hendes læber.
"Jeg er stoppet med at gå i undertøj i huset, men mest fordi Josh og dig brokkede jer over det... Hvis Josh ikke havde været enig med dig, var jeg skam blevet ved." Kort rakte hun tunge af ham, inden hun rejste sig fra sofaen og forsvandt ovenpå. Hjertet hamrede, var hun blevet en smule vred over Jacobs ord? tankerne der gentog sig selv. *Det skal han ikke bestemme.* Lød som et ekko i hendes hoved.
Lyden af slagene mod træet, fik Alex til at sætte sig i vinduet og kigge ned på ham. Den måde han gjorde det på, uden nogle form for beskyttelse for knoerne kunne skade dem meget, plus give en masse ar på dem. Roligt rystede hun på hovedet, inden hun fandt noget bandage og gik nedenunder igen. Et hurtigt greb om hans arm, inden han atter ramte træets stamme. "Gør det ikke ondt?" Lød det fra hende, hvor hun trak hans arm mod hende i et huk. Hun forbandt hans knoer med det samme, og skiftede mod den næste. bandagen var ikke for at stoppe blødninger eller nogle andre former for ting, den var der kun for at beskytte knoerne. Hvis han slog hårdt nok og mange gange, ville bandagen nok også gå i stykker, men heller den i stedet for hans hud.

Alex smilte forførende til fyren, da han pludselig lænede sig ind over hende. En underlig form for samtale blev dog brudt af Joshs næve, Alex stod kort i stilhed. Havde Josh lige slået en person i ansiget?! Og hvorfor?! Hendes øjne var spærrede op, i overraskelse, mens læberne var en smule adskilt.
Det var underligt for hende, samt en smule charmerende at han gjorde det. Alex var ikke dum, selvfølgelig slog Josh fyren fordi han var for tæt på hende. Hun smilte kort for sig selv, da fyren slog Josh igen. Hun lænede sig op af en af pælene ved boderne. Josh havde selv valgt at starte kampen, hvis han ønskede hendes hjælp skulle han bare sige hendes navn, ellers ville hun nok hjælpe ham alligevel, hvis han altså var ved at tabe.
Slag efter slag, der skiftevis blev givet ud til dem hver, var alt Alex så ligenu. Josh og duden kunne dog ikke helt stoppe hinanden igen, kampen var blevet en form for magt kamp. Den stærke overlever, eller den svage må knæle for den stærke. Alex rystede blidt på hovedet, af de folk der havde omringet dem og nu råbte op om hvem der skulle vinde. En anden fyr forsøgte dog at sige et par flirtende ord, men fik i stedet Alexs hånd i ansigtet, hvor hun skubbede ham væk. "Smut." Lød det kort og bestemt fra hende, lige nu havde hun øje for kampen og intet andet.
Josh var dog vinderen af kampen, ikke at det kunne overraske Alex. Han var jo hendes lige mand indenfor kampsporten, eller bare styrke. Duden begyndte selvfølgelig at råbe op om at Josh skulle stoppe, om at han gav op og ikke kunne mere. Hvilket fik Alex til at rulle med øjnene, et par slag mere og han ville sikkert have skreget efter sin mor. Folk omkring dem valgte at daffe, da kampen var færdig. Lige til Josh vendte ryggen til fyren, som havde samlet en kæp op og gjorde klar på at slå Josh i hovedet af ren vrede og desperation over at have tabt en kamp til en knægt som Josh.
Alex spærrede kort øjnene op igen, hvor hun rakte sin hånd frem. kæppen blev grebet med en hånd, men et knæk blev hørt fra håndledet. Alex stod kort som om intet var sket, lige til hun slog ham i ansigtet med den anden arm, så han faldt til jorden og måtte krybe en smule væk. Alex stod helt stille med ryggen til Josh, med hendes ene arm i den anden hånd. Hurtigt drejede hun om på sin hæl og kiggede op på Josh. "KEEEH! Han brækkede min arm!" Hendes arm var blevet helt blå om håndledet, samt en lille bule der sikkert var knoglen der var hoppet ud eller knækket. Øjnene viste smerte, samt en smule afsky. Hvor klamt var det ikke lige, også det at hendes arm så, så klam ud.

Jacob himlede med øjnene af hende, imens han lod hende forsvinde op af trappen, fordybet i hendes egen tanker. Hvad hun så mon end tænkte på, kunne han ikke forhindre hende i det. Han havde levet med hende i så mange år nu, at han vidste når man sagde til hende, at hun ikke måtte gøre noget, så var hun typen der gjorde det. Sådan gik det også hvis man sagde til hende, at hun ikke kunne gøre det. Omvendt psykologi længe leve... mon det så ville virke, hvis han bad hende om, at være sammen med Josh og kaste sig over ham? Nej, det ville være fuldkommen ondsvagt.
Hvor de to så end måtte ende henne, kunne han ikke andet end at lytte og forstå dem, medmindre det selvfølgelig endte fuldkommen galt. Hvilket var det han frygtede det ville... de havde kendt hinanden hele livet og det kunne så nemt gå i stykker. Kunne det ikke?

Josh blev en smule forskrækket, da ingen andre end den person han forsøgte at få ud af sine tanker, tog fat i hans arm og hev den til sig. Spørgsmålet om det gjorde ondt, fik ham nu til, at lægge mærke til den smerte det rent faktisk forvoldte ham, at slå imod stammen uden nogen form for beskyttelse på knoerne. I stedet for at svare hende, sendte han et skævt smil og lod hende snørre forbindingen om hans knoer. Imens hun fokuserede på, at beskytte hans knoer, kiggede han på hende og betragtede hende svagt, før han undslap et svagt suk og adskilte sine læber for, at sige noget til hende. Burde de snakke om det der skete? Burde de snakke om kysset? Burde han fortælle hvad han følte eller ville det blot være underligt for hende, ligesom dengang han havde kysset hende som fjorten årig...
Så snart hun var færdig, tog han sine hænder til sig og mumlede et svagt tak.
"Alex... jeg øhm... angående kysset," begyndte han langsomt og kløede sin nakke. Hvad skulle han lige sige? Fortælle hende at han elskede hende... vent hvad... Hænderne gik nu fra nakken til op i sine pjuskede (våde af sved) brune lokker. "Du skal vide at jeg... at jeg føler... noget... meget... for... øhm... dig," Han så ned i jorden, hvor han hurtigt derefter viftede med hænderne, et tegn på at hun skulle glemme hvad han havde sagt. "Lige meget! Tak for bandagen!" I et håb om, at hun ville glemme hvad han havde forsøgt at fortælle hende, slog han videre på stammen, samt gav den et spark ind imellem. Han måtte være fuldkommen sindsyg, sådan at fortælle hende det på denne måde...

Han vandt rent faktisk. Fyren krøb sig sammen, tiggede ham om ikke at slå mere og af det engle hjerte Josh nu havde, lod han fyren være og vendte ryggen til ham, en smule stolt over at have vundet. Nu var sagen bare den, hvordan Alex mon ville tage imod ham, da det absolut ikke var normalt, at starte en slåskamp på den måde. Men før han overhovedet kunne nå, at snakke med hende, suste hun forbi ham og standsede et angreb, der kunne have flækket Josh hoved i to stykker. Først efter Alex havde givet den latterlige dude et slag i fjæset, krøb han for alvor væk og lod nu Alex stå tilbage med intet mindre end en brækket arm.
Hurtigt var Josh henne ved hende og tog forsigtigt hendes arm i sin hånd. Aldrig havde han set sådan en reaktion på en brækket arm før, men igen, Alex var one of a kind. "Stå stille," hviskede han til hende og lagde begge sine varme hænder om håndledet på hende. "Jeg kan heale dig... det er min første gang, men jeg ved at jeg kan," imens han fortalte hende dette, fokuserede han kun på hendes arm og hans hænder, der langsomt blev varmere og varmere. Ikke en varme der brændte en, men en varme der sendte ro og behagelige kuldegysninger igennem kroppen. Langsomt ville smerten i armen forsvinde og hun ville kunne begynde at bevæge den igen. Til den sidste knogle var samlet, blev Josh stående ved hende og så snart det var ovre, så han ind i hendes øjne.
"Tak," hviskede han med et varmt smil på læben. "Den kæp ville have gjort seriøse skader på mit kranium og du sprang bare ind foran den... tak.. Lad os komme hjem,"
Stadig øm og træt efter den lange kamp med duden, samlede han deres vare op og vendte næsen hjem ad. Lettet over Alex var i god behold fik ham til, at smile og det samme gjorde tanken om, at han havde forhindret hende i, at date en idiot. Måske var han heldig og havde en chance med hende.


påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Senere på aften, sad Josh foran brændeovnen og forsøgte, at rise skumfiduser, uden de faldt af gaffelen, som han så fint havde placeret dem på. Hans planer for i aften var ikke de helt store, Jacob var igen sammen med Nille og hvad angik Alex, havde han ingen anelse om hun havde nogen planer. Han håbet selvfølgelig på, at hun ikke havde, så hun kunne være herhjemme hos ham. Ved siden af ham lå der også en bog, samt nogen kiks... Lige nu var han lidt af en dovenkrop og mærkelig hyggetrold. Da lyden af gulvet knirkede, så han om og sendte Alex et varmt smil. De mandelfarvet øjne fik en glødende farve fra skæret af ildens flammer, imens kun halvdelen af hans ansigt var lyst op. "Så... har du nogen planer i aften eller?" Han tjekkede til skumfidusen på gaffelen.. den var stadig ikke helt perfekt. Med det samme smil på læben, drejede han igen hovedet om og så på hende.

Jacob skulle aldrig sige noget til hende, omkring ting angående noget hun skulle tænke over. Du må ikke spise den is her, så gjorde hun det. Kun for at understrege, at man aldrig skulle fortælle hende at man havde is, især ikke når det var hendes ynglings is.
Stædig kunne hun være, men på den anden side ville hun også altid være uskyldig på en underligt, dog kært måde. Selvom hun heller ville ses som en stærk og farlig person, på trods af det nuttet ansigt og lille højde, var hun nok ikke sygt uhyggelig i folks øjne.

Hendes øjne forblev på den såret hånd, det var typisk hende. Alex tænkte sjældent selv over sine handlinger, medmindre det var en stor ting. Hvis nogle slog ud efter hende, ville hun være hurtig og tænke hurtigt, men hvis folk slog ud efter nogle hun holdte af, tænkte hun aldrig over tingene, hun reagerede bare hurtigt. Hvilket tit endte med at hun blev skadet, som hvis han faldt og hun ville gribe ham, men selv endte med at vælte. Der var også den gang hun valgte at give sine egne vinger ud, i stedet for at Josh mistede sine.
Roligt slap hun hans hånd, hvor han trak den til sig. De brune øjne søgte langsomt op i hans, hvor et varmt smil formede sig på hendes rubin røde læber. Smilet falmede langsomt, da han pludselig nævnte kysset. Øjnene søgte med det samme væk fra ham, hvorfor var det også at hun altid lod som om intet var sket, til det altså blev nævnt igen. Et lavt suk slap hendes læber, hvad burde hun sige. Plus! Hvad var det han ville snakke om, skulle han til at være den voksne lige nu? Hun kørte langsomt sin hånd op og ned af sin arm, mens hun forsøgte at finde på ord at sige og undskyldninger ikke mindst.
Øjnene lukkede kort i, mens hun drejede ansigtet mod ham igen, for at skabe øjenkontakt igen. Dette skulle tages som en mand... Kvinde, hun ville tage det som en vilje stærk kvinde!! Dog var der en smule uro i hendes øjne, samt en lille rødmen på den bløde kinder. "Det..." Hviskede hun kort, da han pludselig selv begyndte at snakke. Han stammede en del, hvilket gjorde ordene en smule utydelige. Han følte noget for hende, men på hvilken måde. Hun gik selvfølgelig meget stærkt ud fra, at det var som elsker. MEEEEEN! Han kunne også forsøge at sige, at han følte noget meget stærkt for hende, som en søster og bror, men havde svært ved at sige det, fordi han ikke ønskede at såre hende. Hun havde jo kysset ham nu, mens hun ikke havde været fuld, men... Han kyssede jo hende først, eller huskede hun forkert.
Han råbte pludselig op omkring at hun skulle glemme det, samt et tak for bandagen. Ren chok fik hende til at lave et hurtigt nik, hvor hun drejede om på hælen og begav sig væk fra ham. Som om noget ønskede hun skulle gå væk fra ham, mens følelsen af at gå tilbage stadigvæk var der. Hun tillod sig at skue tilbage på ham, inden hun gik indenfor.

For første gang i hendes liv, havde hun rent faktisk brækket noget! hvordan burde hun reagere, smerten sivede rundt i kroppen og bragte hende lysten til at skrige. Dog reagerede hun bare irriteret på det, mens armen nærmest var knækket. Hvordan ville Josh ikke have set ud, hvis hans baghoved havde modtaget slaget, hun kunne ikke engang sætte billed på det! Josh der så forsigtigt tog fat i hendes arm, fik hende dog til at ømme sig en smule. Det gjorde mere ondt end et slag i maven, eller bare et papercut! hvilket var stort, for sådan noget sviede som bare pokker! Han bad hende nok om at stå stille, men hun kunne ikke helt lade vær med at trippe en smule.
"Tager jeg nu din første gang, er du sikker på du ikke vil gemme den." Sagde hun drillende, for at virke sjov, i denne halv seriøse situation. Folk omkring dem var så småt begyndt at gå væk, sammen med nogle få der betragtede dem nøje. Følelsen af hans healende kræft, fik hende til at gyse en smule. Armen begyndte så småt at se normal ud igen, men følelsen var alligevel en smule klam for hende, den varme underlige dog behagelige følelsen, var så uvirkelig for hende.
Da armen var sig selv, løftede hun den en smule og knyttede hånden engang i mellem, for at se om den nu var helt ok. Hans tak, fik hende til at kigge kort op på ham. "Tak? det var dig der healede min arm..." Hun smilte kækt til ham, hvor hun derefter prikkede ham på brystet. "Næste gang, så væn ikke ryggen til en fjende, først når han er langt væk så er det ok." Hun slog ham kort over næse tippen, med sin pegefinger inden hun nikkede til hans ord om at tage hjem. Hans lille smil på hjemturen, fik hende enkelte gange til at grine.
"Hvis du har tænkt dig at smile underligt hele vejen hjem, så fortæl mig endelig hvorfor du smile?" Hun kiggede op på ham engang i mellem, inden hun kiggede på stien. "Er det fordi du vandt? for du fik selv et par skrammer." Hendes stemme var blid som altid, med den selv samme rare følelse i hendes ord, der kunne snurre rundt om ens trommehinder, og få dem til at spille en blid melodi.

((OUTFIT [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ))
Jacob havde været oppe og skændes med Nille, endnu engang, eller nok mere bare været uenig med noget. Who knows, Alex satte sig sjældent ind i deres grunde for at slå op, men i hvert fald var Nille nu på besøg. Hvilket var grunden til Alexs påklædning, hun måtte jo ikke gå rundt i det hun normalt havde på, nej nej. I stedet havde Jacob forsøgt at købe noget andet til hende, hvilket for første gang ikke var blevet brændt på et bål, denne gang havde hun intet imod at gå rundt i den. Nok fordi hun ikke lignede en pose i tøjet denne gang, eller fordi hun kunne vise sine ben frem!
Alex gik ned af trappen, hvor hendes øjne landede på Josh. Ville det ikke næsten være hyggeligere hvis de lavede et bål udenfor, det havde de kun gjort en enkelt gang før, hvor Alex næsten havde brændt Jacobs øjenbryn af ved at kaste brænde på bålet, mens Jacob var i gang med at puste ilden til live. Hun stillede sig ved siden af Josh, inden hun satte sig ned. "Nope, ikke rigtig." Hun kiggede ind i ilden, og derefter på hans skumfidus.
"Ville det ikke være sjovere at tænde bål udenfor? Der er sky fri himmel, så der er ikke rigtig tegn på regn overhovedet." Hun nikkede derefter mod Jacobs lukkede værelses dør. "Plus de to nok larmer igen i nat..." Hun lænede sig ind over ham, for at hapse en af hans kiks. Roligt tog hun en bid af kiksen, mens hun kiggede ind i ilden. I hendes øjenkrog, kunne hun fornemme at Josh kiggede på hende, hvilket fik hende til at dreje hovedet. Et lille smil formede sig på hendes læber. "Har du ikke planer eller noget? ingen hemmelig by tur, Jacob har travlt, så han ville ikke opdage hvis du sneg dig ud." Hendes stemme var lav, i tilfælde af at Jacob kunne høre dem.

Hvordan kunne han være så dum!? Ordene han lige havde lukket ud var der sku da ingen, som forstod overhovedet! Hvorfor var han også så pokkers... Argh!
Så snart Alex var ude af syne, bankede han panden imod træets overflade og bandede for sig selv.
Idiot... Han var simpelthen en idiot.

Hvorfor han smilede som han gjorde? Skulle han fortælle hende det? Ville hun forstå sejrens sødme? Han skulle lige til, at svare hende, da hun påpegede skrammerne på hans krop ud. Vent... Så det var det eneste hun lå mærke til!? Havde han kæmpet så hårdt for, at have hende i fred og så lå hun kun mærke til, at han også havde fået tæv?
Nok generede det ham en smule, men det forhindrede ham ikke i, at tabe sit sejrs smil. "Ja, jeg vandt og forhindrede dig i at gå på en date med en torsk som ham," med ryggen ret, gik han stolt frem i sjov og knyttede næverne samtidig. "Man kunne nærmest sige, at du skylder mig en," han blinkede drillende til hende. "Det kunne have været en forfærdelig date,"

Da hun satte sig ned ved siden af ham, bemærkede han hvordan ilden reflekterede i hendes smukke, bløde, varme... Hurtigt rystede han tankerne om hendes hud ud af hovedet, ved hjælp af skumfidusen på gaffelen. "Jeg syndes nu det er hyggeligt nok herinde," forsigtigt førte han den varme skumfidus op til sine læber og pustede. "Mener du deres skænderier eller højlydte lagen gymnastik?" Med et drillende smil på læben, tog han en bid af den klistrede skumfidus, mærkede det brænde på læben. Han trak den hurtigt væk igen og slikkede sig om munden. "Varm!" Klukkede han og så med et smil hen på Alex. "Jeg vil heller blive her, jeg trænger bare til at slappe af," han tog det sidste af den varme skumfidus i munden og satte derefter en ny på gaffelen.
Af en eller anden grund, kom han tilbage til deres kys og derved også følelserne for hende. Han havde vel chancen for, at sige det nu, men ville det ikke ødelægge det hele?
Tøvende og genert bed han sig i underlæben, hvorpå han kiggede hen på hende. "Alex.. Jeg... Er nød til," han sukkede og tog derefter en dyb indånding. "Jeg er forelsket i dig... Hvilket... Også er grunden til Lucy og jeg slog op... Du har altid... Jeg kan bare ikke få dig ud af mit hoved.." Flovt så han ind i ilden, der varmede hans kinder, selvom de allerede var brændvarme. "Jeg... Jeg har prøvet på at fortælle mig selv at jeg ikke føler sådan for dig, men... Det gør jeg altså," han så tøvende hen på hende. "Alt ved dig, er perfekt i mine øjne,"
Han rødmede kraftigt.. Hurtigt for at måske redde situationen, rakte han skumfidusen hen imod hende. "Skumfidus?" Et flovt smil blev sendt hende.

Alex klukkede kærligt over hans smil, samt hans kommentar omkring hans sejre. "Indeed, hvis det ikke havde været for dig, ville jeg have været på date med en der ikke kan klare at tabe." Hun løftede sin hånd op til sine læber, mens øjnene søgte mod ham. Han var som altid barnlig, men på en rar måde. Præcis ligesom Alex, var barnlig omkring forskellige ting, var Josh det skam også. Intet kunne ændre dette ved disse to underlige engle.
"Okaii, jeg skylder dig frem over en tjeneste." Hun lavede et kryds foran sit hjerte, inden hun lagde armene langs sine hofter igen. "Forfærdelig og forfærdelig, han så nu godt ud... hvis bare han ikke også havde været så svag" Det sidste kom ud som en halv irriteret mumlen. Alex havde altid set meget ned på de svage, man skulle ikke være svag når man ønskede at være hos hende. Hvis man var svag, ville det ende med at hun ville føle sig mere sikker i sine egne hænder, end andres. Hvilket gjorde at hun ikke søgte de svage, da hvis hun kunne finde en med styrke, ville hun på samme tid kunne finde en at være tryg ved, når hun lå i personens arme.

Hun nikkede til Joshs ord. Hytten var og blev en del hyggeligere, når flammerne skabte en dans på væggene af lys, og deres skygger nærmest blev malet på gulvet. Hele stemningen blev ændret, bare af en smule levende lys. Et varmt smil formede sig på hendes læber, mens hun beskuede flammernes dans.
"Plejer de ikke altid først at skændes, og derefter feste igennem på lagnerne?" Hun rettede blikket mod ham, mens det varme smil blendede sammen med varmen fra flammerne. "Sikkert hvad folk kalder vredes sex, eller tilgivelses sex.." Hun trak blidt på skulderne, da Josh pludselig lavede et ryk med kroppen, på grund af den pludselige varme mod hans læber. "Eh..." Var den eneste lyd hun undslap, med et halv skuffet og drillende blik. Dog med et drillende smil på sine læber. "Næste gang pust på den mere end en enkelt gang." Hun rystede blidt på hovedet.
Endnu engang nikkede hun til hans ord, hvis de tændte op udenfor, ville de bare skulle rydde det hele op igen. Hvilket ville være for meget besvær, så heller være indenfor, hvor man bare ville kunne smide asken ud i en spand.
Hun trak benene op til sig, og lagde hagen på sine knæ mens hun lod flammerne danse i hendes øjne igen. Hvorfor var flammer så fascinerende? den måde de bare åd hvad de ville, men forsatte en underlig dans, der langsomt dræber dem. Hans ord ramte hende hårdt, hun rettede ryggen og lod øjnene spærre sig op. Sagde han lige... Ja han gjorde!? Men Luce... Hun rettede sine øjne mod ham, som et tegn på at hun lyttede til ham. Dog var der en del overraskelse i hendes blik. Hvordan kunne han mene at hun var køn, hendes ryg var dækket at de enorme ar som var skabt, da hendes vinger brutalt blev flået af. Ikke mindst hendes sind, hendes opvækst måtte vel skære ned på hendes skønhed?
Hun adskillede sine læber, da han pludselig rakte en skumfidus mod hende, sammen med et flovt smil på sine læber. Ønskede at et svar? eller at hun åd den skumfidus? Ren forvirrelse, tog hun hele skumfidusen i munden, hvilket fik hende til at klemme øjnene sammen og smaske kort i smerte. "Varmt!" Hun viftede sine hænder ud for sin mund, inden hun slugte den med en stærk vilje. Her havde hun lige sagt at han skulle puste på sin skumfidus, også åd hun en uden så meget som at puste en enkelt gang på den. En rødmen skabte sig over hendes kinder, mens øjnene igen lagde sig på flammerne.
"Men... Jeg har klamme ar på min ryg, din bror er totalt imod det... Og hvad nu hvis du bare er forvirret, og finder ud af det midt i det hele?... så ville du skrotte mig, for en kønnere person, en der er højre og yngre." Hendes stemme var lav, da hun begravede sine læber mod sine knæ.

Det kom ikke som nogen undren, at Alex fandt manden fra før tiltrækkende. Han havde vel det nogen ville kalde et 'tiltrækkende' ydre. Tanken fik Josh til, at himle med øjnene. Om hun så fandt manden flot eller ej, så ragede det ikke ham og han burde bare, at være fuldkommen ligeglad. Det var desværre bare nemmere sagt end gjort.
Da hun påpegede ud, at hun skyldte ham en tjeneste, smilede han kækt til hende og nikkede en enkelt gang på hovedet. Han havde ikke den fjerneste ide om hvad hun skyldte ham, men den tid ville komme hvor han havde brug for hendes hjælp og assistance. På vejen hjem ad, diskuterede de videre om manden fra før, havde set godt ud eller ej. Josh blev ved med at påpege, at han havde skæve tænder og dovne øjne! Mest af alt, ville han bare ikke have, at Alex snakkede om en anden mand på den måde. Jalousi var den værste omgang lort. Den kunne gøre folk skøre i bolden!

Nu var det blevet fortalt, han kunne ikke længere benægte sine følelser, de var nu afsløret for skønheden ved siden af ham. Imens hjertet pumpede højlydt inde i kroppen på ham og gjorde ham døv, anstrengte han sig selv for ikke, at afbryde hende, da hun endelig svarede ham. På en måde, havde han forestillet sig, at hun ville reagere anderledes. Han havde ikke forventet, at hun sprang i armene på ham og hviskede i hans øre, at hun følte det samme, men han havde heller ikke set den komme, at hun nu gav sig til at kritisere sig selv. Det var nærmest som om, at hun forsøgte at tale ham fra, at kunne lide hende. Til det vidste han ikke rigtig hvad han skulle sige, eller det gjorde han, men han var ikke sikker på, om det nu var det rigtige at sige i denne situation. Uden at virke så klæbende, rykkede han sig en smule tættere på hende, lagde en arm om hende og trak hende ind til sig, så de nu sad side om side.
"Jeg er ikke forvirret, jeg er forelsket i dig," hviskede han. Hans stemme var varm og boblende. "Og arene på din ryg er ikke afskyelige for mig," Han lagde sin hage ovenpå hendes hoved. "Jeg ville være ligeglad om du så var skaldet, jeg er vild med din personlighed Alex, ikke dit udseende," Med et kærligt smil på læben, fjernede han hovedet fra hendes hage og så ned på hende. "Ikke at jeg ikke syndes du er smuk," Forsigtigt kørte han, den hånd som ikke var lagt over hendes skulder, ned af hendes kind. "Jeg elsker dig,"

Hun stirrede ind i flammerne, mens tankerne kørte afsted, tænk at hun sagde dette til ham. Hun sagde jo ting hun hadede ved sig selv, som hendes højde, alder og arene på hendes ryg. Hun ville aldrig glemme de ar, men på samme tid aldrig fortryde det hun gjorde for at få dem, tænk hvis han nogle sinde gennem gik en smerte som den. Bare tankerne af vingerne der blev revet af hendes ryg, fik det til at sitre i hendes krop. Kort klemte hun sine øjne sammen, mens gnistrene fra ilden gav genlyd i hendes øre.
Hans ord var det der åbnede hendes låste øjne. Ordet forelsket blev sagt endnu engang, han sagde det selvsikkert i en hviske, men af en grund kunne hun ikke lade vær med at føle sig en smule usikker. Hvorfor kunne han gøre dette mod hende, mens alle andre mænd mere bare var legetøj i hendes øjne, var Josh så meget mere, han virkede så... sååå... GAAH! Han var dejlig, man kunne aldrig se ham som et stykke legetøj på nogle måder! Hun smilte kærligt da han lagde sin hage på hendes hoved, det var af en underlig grund rart, helt varmende at have hans hage over sig, en smule tryg følte man sig, enten var det Archangel auraen, eller bare det at være sammen med ham.
Hun løftede sit hoved en smule, da han fjernede hagen fra hendes hoved, og roligt lagde den altid så varme og bløde hånd på hendes kind, hun lagde sin hånd på hans hånd. Kun for at kunne presse den en smule mere, mod hendes kind. Hun rødmede en smule, mens øjnene flakkede en smule væk. Han sagde det endnu engang, han elskede hende. Hun... Hun elskede også ham, men var så bange for at sige ordene. Hvad nu hvis de blev sagt, men med det forkerte toneleje eller at han virkelig var usikker på sine egne følelser! For at glemme det, sagde hun desværre intet, men i stedet lænede hun sig en smule tættere mod ham. Øjnene strejfede hans læber, mens hun nærmede sig dem, lod hun dem søge op mod hans øjne. Et par usikre øjne, der nærmest spurgte om det var ok at hun kyssede ham. Denne gang kunne hun heller ikke skyde skylden på alkohol, hvis det var upassende for ham at hun kyssede ham. De brune øjne, flammerne dansede i, mens læberne var en smule adskilte.

Han kunne kun hører lyden, at hans eget hjerte der slog og slog, Hvis bare hun vidste hvilken effekt hun havde på ham, hvordan hun konstant fik ham til, at snuble over sine egne fødder, glemme hvad han vil sige og hvor han var. Og nu sad hun her, kiggede på hans læber og spurgte nærmest om tilladelse til, at kysse ham og han anede ikke hvordan han skulle reagere pga. det bankende hjerte. Efter få sekunder tøvede han dog ikke, han rykkede sig den sidste centimeter og placerede sine læber på hendes. Som altid var de bløde, smagefulde og lige det han drømte om. Stadig med sin arm omkring hende, trak han hende tættere ind til sig og fjernede aldrig sine læber fra hendes. Han følte ikke for at trække væk, han ville bare være der, kysse hendes smagfulde læber. Den hånd der havde været på hendes kind, kørte op i hendes hår, lod sine fingre føle det fantastiske bløde hår.

// Undskyld dets længde o.o

Deres læber der blev presset imod hinanden, fik usikkerheden til at forsvinde. Hvordan kunne hun være så usikker, Josh virkede ikke usikker. Medmindre han ikke havde trøje på, så virkede han usikker på sin krop, hvilket var blevet en smule bedre nu hvor han havde trænet til archangel!
Hun lagde sine hænder på hans brystkasse, hvor hun som altid, gjorde kysset en smule intimt, samt det at hun rykkede sig tættere mod ham.
Hans læber var fantastiske, blide og bløde, smagen af skumfiduser gjorde dem sukkersøde, hvilket fik hende til at rødme bare en bette smule mere! Hun åbnede sine øjne lidt, kiggede kort på hans lukkede øjne, inden hun lukkede dem i igen. Gnisterne kunne høres, mene lyden af Jacob og Nille der var kommet på at skændes kunne høres på jacobs værelse.

Lyden fra gnisterne sendte en form for tryghed igennem ham, en tryghed der viste ham, at der ikke var nogen fare på færre og han bare kunne blive ved med, at have Alex varme krop trykket ind til sig. I det sekund hun gjorde kysset mere intimt, kørte en behagelige kuldegysning ned af ryggen på ham og fik ham til at rødme. Han bemærkede slet ikke, at hun i få sekunder havde haft øjnene åbnet, da hans var alt for travle i, at være lukket og bare nyde følelsen af hendes læber presset imod hans.
Hvis hun vidste hvor lang tid han havde drømt om det her, ville hun sikkert kalde ham en særling og give panden et smølfespark, for det var skam sandheden. Han havde drømt om hendes læber så længe, samt at hun ville se ham som andet end et barn. Efter flere minutter... eller måske timer, han havde ikke styr på tiden overhovedet! Trak han væk, så på hende med adskilte læber, røde kinder og øjne hypnotiseret. Stadig med sin hånd dybt begravet i hendes hår, smilede han til hende og pressede deres pander sammen.
Skænderiet inde fra værelset hørte op og ind i stuen trådte Jacob, efterfulgt af iskrystaller langs hen ad gulvet , hvilket var et tegn på den vrede der kørte igennem hans tydelige blå blodåre. Da han så hen på dem, eller rettere, han så kort på dem begge, før han så stikkende hen på Josh og gik hen til ham.
"Rejs dig op. Nu." Josh kunne ikke genkende sin brors egen stemme, dog gjorde han som han sagde, med et løftet øjenbryn og sjovt nok en smule frygt i maven. "Gå ovenpå, stil ikke spørgsmål, bare gør det."
Det var som, at lytte til en båndoptager, der var ingen følelser i Jacobs stemme. Josh så kort ned på Alex, smilede sødt til hende, før han gjorde som Jacob sagde og gik ovenpå. Lige nu, var han for glad til, at skulle stille spørgsmålstegn til Jacobs vrede. Det var sikkert pga. Nille anyway..
Jacob så derefter ned på Alex, de krystalblå øjne var stadig som knive. "Jeg sagde i skulle holde jer fra hinanden," sagde han koldt til hende. Efterfulgt af iskrystallerne, gik han ud i køkkenet og så ud af vinduet, forvirret over sin egen opførsel og vrede..