What if i had never left him? (JOSH JUDE MCLAIN!)

Hannah var ved, at være voldsomt træt af den lille dulle engel, der kom til kælderen og ødelagde alt ved, at holde med Lola og forsvare det lille monster, der helt sikkert vil voldtage hende så snart han blev ældre. Hvilket var derfor, at hun ønskede, at tage ham til sig og sørge for monstret aldrig ville dukke op inde i ham. Hvem ville være i bedre stand til, at holde det indre monster i ham nede end hende? Han frygtede hende, med andre ord, hun havde hans respekt.
Josh smilede lettede, da hun klappede ham på hovedet og rejste sig stærkt op, som om intet var hent hende. Selvfølgelig var Jacob også kommet op på siden af hende. Roligt hjalp han hende op at stå og testede om hun nu var okay. Desværre kunne han godt fornemme, at ribbenene ikke sad helt som de skulle på hende, hvilket bekymrede ham meget.
Hannah grinte højlydt og falsk over det Alex sagde til hende. Det rørte hende ikke på nogen måde, tiden i kælderen var forbi og hun var kommet over det. Kun Josh var det eneste hun huskede fra kælderen. Hun ønskede at eje ham og opdrage ham til, at være en kløgtig og stærk ung mand. Hvem vidste om han kunne vokse op og blive en god ægtemand?
"Du tror dine ord såre mig, men du spilder min tid din dumme tøs," sagde hun hånligt og gik hen imod Josh. Med et hårdt greb, tog hun fat i hans overarm og hev ham ind til sig.
Det resulterede blot, at Jacob intet mindre blev til en vred storebror. Hurtigt greb han fat om Hannahs hals, hvor han langsomt torturerede hende med, at lade isen kvæle hende. "Du rør ikke min lillebror og heller ikke Alex," Han slap hende igen og skubbede hende væk. "Er det forstået?"
Hannah fnyste højt og klikkede med tungen. "Ikke ligefrem søde," Ordene skar Josh ned af ryggen og før nogen af dem nåede at blinke, havde hun brugt trykbølgen imod Jacob.
Han fløj flere meter bagud og slog baghovedet ind i stenmuren. Hurtigt tog Hannah fat i Josh igen og var klar til, at løbe væk med, fuldkommen ligeglad med Alex.

Hannah var kold, hvad kunne Alex have forventet over denne heks. Hun havde været igennem meget, men var hverken blevet stærkere eller klogere på verden udenfor. Hun havde brugt sine år i en kedelig kælder, mens Alex havde studerede, stjålet og slået hele sin opvækst. Hvilket måske kunne gøre hende til en pisse irriterende modstander overfor Hannah, hun smilte kærligt til Jacob. Som et tegn på at det nok skulle gå, og hun ikke havde brug for hans hjælp, men stadigvæk var glad for omsorgen fra ham.
Hun kiggede på Hannah hånligt. ”Mine ord såre dig måske ikke udenpå, men indeni er du lille og svag. Du hader tanken om at være fanget i kælderen, og det er din grund til at ville have Josh. Du er bange for at han bliver som Julian, men du glemmer noget.” Alex førte en finger op til sine læber. ”Josh er ikke hos Julian mere, han er sammen med en dulle som mig, der er stærkere end dig og de andre 12 disciple du havde i røven. Plus, en storbror der kun ønsker ham det bedste…. Alt Josh ville blive, ville være en møgforkælet unge, der sikkert ville blive tyk af alt den is Jacob fodre ham med.” Hun lod sin finger falde. Da Hannah gik forbi hende, og greb fat i Josh.
Alex nåede ikke helt at røre på sig, før Jacob var over Hannah som en høg! Han greb fat om hendes hals og man kunne næsten se iskrystaller lyse under hans hånd. Alex var kold over det, hvor hun tog en dyb indåndning. Smerten var kun en smule stor, men det skulle nok gå. Hun kunne stadigvæk kæmpe, ikke at hun forventede at skulle kæmpe imod nogle. Come on, Hannah imod Alex og Jacob. Så måtte Hannah have glemt sin hjerne i kælderen, dengang de var der nede. Eller så havde Alex banket den ud af hende, på kælder gulvet.
Hun ville roligt gå forbi Jacob, for at nå hentil Josh. Hvis det ikke havde været fordi Hannah var stædig, og angreb Jacob. Den kvinde fortjente virkelig hvert et slag, den måde hun stjal Josh på, og angreb Jacob. Hurtigt løb hun mod Jacob, tjekkede om han var okaii. Inden hun valgte at spurte efter Josh, hun var hurtig. Sådan kørte hendes liv jo, hvis hun var langsom ville vagterne nå hende. hvilket ville skabe problemer, og det at bo på gaden havde lært hende en masse gode kamp teknikker. Plus måder at bane vej til en person, eller bare for at slippe væk fra en person.
Hun nåede at gribe fat i Hannahs arm, hvor hun pressede sine negle ned i arme. Så blod ville løbe ud af hendes arm, for at få hende til at slippe Josh. Da grebet om Joshs arm slap, skubbede hun hårdt Josh væk. Hvor hun derefter svang armen om på Hannahs ryg, mens hun pressede hende op af en mur. ”Det var meget dumt gjort! Hvad fuck tænker du på, du har levet i en kælder mange år. Kender ingen ting, mens jeg har været ude på gaden og lært at kæmpe, mange flere år end dig! Tror du selv at du kan vinde. Selv med dine små kræfter…” Hun fik ikke sagt mere, før Hannah hamrede sit baghoved ind i Alexs kæbe, så hun trådte lidt væk. Hvor Hannah sprang på Alex, pressede ned på hendes ribben. Mens hun forsøgte at slå Alex i hovedet, det at give gengæld fra alle Alexs slag i kælderen. Luckily for Alex, rykkede hun sit hoved hurtigt nok, skubbede til Hannah mange gange. Hvilket fik hende til at ryge ud af balance! Fucking kamp, hun var vist en smule ude af træning, hvilket skulle rettes op på så hurtigt som muligt.

Omgivelserne var sløret for Jacob efter slaget i baghovedet. Den lille (han kunne ikke tro at han tænkte dette ord) dulle til Hannah skulle ikke slippe så let fra det! Ikke på hans eller Alex's vagt! Og når man snakkede om den skinnende sol, kom Alex hen og tjekkede til ham, så han hurtigt kom på benene og forklarede, at han var okay. Lige nu handlede det om, at få Hannah ud af billedet! Tanken havde knap nok strejfet hans tanker, før Alex var på sagen og fløj som en rovfugl hen til Hannah, der havde taget Josh med sig i et rask forsøg på at stikke af.
Josh vred sig som en utilfreds killing. Han ville ud af Hannahs klamme greb! Til undsætning kom Alex og skubbede en smule hårdt til ham, så han tumlede en smule på benene. Med sine store øjne, så han på og frygtede, at se Alex falde og tabe til Hannah, monstret der havde gemt sig under sengen i alle disse år.
Da den unge engel kunne se, at Alex havde brug for hjælp, drejede hans hoved ivrigt rundt for, at finde en hvilken som helst tung genstand. En sort jernskovl over ved kaminen var det første han så. Så hurtigt de små ben kunne bære ham, løb han hen til kaminen, samlede skovlen op og løb derefter hen imod Hannah, hvis opmærksomhed lå på Alex. Før Hannah nåede, at opfange Josh tilstedeværelse, havde han svunget skovlen og hamret den så hårdt han kunne ind i hendes baghoved. Der lød et højt rungende slam og Hannah faldt om på gulvet..
Josh så skræmt på skovlen, der nu kunne betragtes som et mordvåben. Hurtigt smed han den fra sig og søgte nu efter noget trykt, at krybe sig ind til. Han løb hen til Alex, de store brune øjne søgte først efter sår, før han krammede hende. "Jeg var bange for at miste dig," det blev sagt som en uskyldig lille mumlen..
Jacob kom hurtigt hen til dem, tjekkede efter Hannahs puls og opdagede til sin lettelse, at hun var i live, hvilket ikke gjorde hans lillebror til en morder.
"Lad os komme væk herfra," han uglede josh pjuskede hår, hvor han derefter løftede den sårede Alex hjem til hytten, efterfulgt af Josh der gjorde sit bedste for at følge med..
Forhåbentlig gik der lidt tid før de så noget til Hannah igen..

Nogen dage var gået, Jacob og Josh gjorde deres bedste for, at passe på Alex såret ribben. Tingene var næsten som de skulle være, det eneste anderledes var den unge Luce, som havde boet sammen med dem i nogle dage nu. Hver gang hun var frisk selv, legede hun sammen med Josh, imens Jacob tog sig af Alex. Sommetider drillede Jacob dem med, at de sikkert blev et par når Josh blev ældre, hvilket fik Josh til at rødme og udbryde: Adr! Hvorimod Luce grinte kærligt og uglede Josh hår..
En aften gik Josh hen til Alex soveplads, satte sig ved hende med en bog i sit skød. På læben bar han et stort smil. "Jeg vil nu læse godnat historie for dig.. Fordi jeg ikke selv kan sove," han åbnede bogen og rømmede sig. "Det her er historien om.. Romeo og Julie... Hmm.. Interessante navne," den sidste kommentar var Josh, han kunne ikke lade være.
Han sad og læste op for Alex af den tragiske kærligheds historie fra.. Bogen havde han snuppet fra ingen andre end Luce..

Tænk at være i færd med at kæmpe mod en kvinde som var smuk, det var en hønse kamp. Mange andre mænd ville finde det underholdene at se to piger slås, hvis det ikke havde været fordi begge hadede den ene og den anden betød noget for dem. Eller bare i det mindste bragte en smule behag i hverdagen, kunne man vel håbe.
Hannah fik lagt sig over Alex, med begge hænde på Alexs hals, hvor hun strammede grebet. Ivrige forsøg på at trækkevejret, og få ordentligt fat i Hannah, for at skubbe hende væk. Alting blev slørret for hende, mens hun kun kunne mærke vægten fra Hannah der blev værre. ”Du så fed at jeg i-ikke kan trækkevejret.” Lød det fra Alex, som altid havde hun en kæk bemærkning i sådan en situation. Mens hun ikke kunne andet end at føle luften blive afholdt fra hendes lunger, hun klemte sine øjne sammen. Mens hendes hænder faldt til jorden, i det de ramte Jorden. Fik Josh derimod slået Hannah af Alex, hun hostede i det hænderne slap hendes hals.
Hun rullede om på maven, og hev efter vejret, efterfulgt af hosten. En forvirrede, samt skræmt Josh susede mod Alex. Hvor han tjekkede efter samtlige sår på hende, en lille latter slap Alexs læber. hvor hun rodede ham i håret, da han pludselig udbrød sine ord. Et kort sekund stoppede Alexs hjerte, han var seriøst noget af det mest kære i denne verden. ”Så let slipper du ikke for mig” Lød det kærligt fra hende, hvor hun placerede et kys på hans pande. Hun rejste sig roligt op, hvor Jacob kom mod dem igen. Alex knækkede sine fingre, mens hun lod blikket falde på Hannah.
Hun kiggede tilbage på Jacob og Josh, mens hun nikkede til at de skulle smutte, hun skulle nok komme tilbage om lidt. Hvis de ikke smuttede ville Alex stirre vredt på Jacob, og sige at hun ikke var en morder gentagende gange.
Da de gik udenfor tog det tid før Alex kom igen. Hun havde bundet Hannah fast til en stol, med to knive hængene over hendes hænder. Så i det hun ville hive sig fri fra stolen, ville hun være nødtil at hamre kniven igennem sine ellers så fine hænder. Samt en smule syre der var smurt over knivene, som dryppede ned på hendes hånd og lavede et lille kød sår, som kun blev dybere og dybere til hun ville vågne. hun forlod hytten, ved at skubbe Jacob af sted og gribe Joshs hånd. De skulle helst ikke se hvad hun havde lavet derinde, især ikke Josh.

De dage der var gået, havde været et helvede for Alex. Hendes ribben var smertefulde, knækket havde fået hende til at knække sammen, i det adrenalinen forsvandt fra blodet. lige da de kom ind af hytten, efter deres besøg ved Hannah. Når Jacob kom ind de dage hun havde det af helvede til, for at sige det ligeud. Drillede hun ham med, at han bare ville være alene med hende, eller håbede på at hun var i gang med at skifte tøj.
Hvilket tit fik hende til at grine, som gav bagslag ved at give hende smerte. Luce der befandt sig i hytten med dem, fik dog Alex til at væmme sig. den kvinde var dumpet ind i hytten, og virkede alt for gode venner med Josh. Ikke på en forelsket måde, men hun kunne ikke lide følelsen af at se andre gøre ham glad. ikke når luce fik ham til at grine som Alex også gjorde, var der så nogle nytte i at blive i hytten. Hun brokkede sig tit til Jacob om det, om at Luce bare fyldte og åd deres mad, andre gange snakkede hun om at Luce var begyndt at tage på og om at hun ikke var særlig pæn at se på. Hun vidste ikke helt hvorfor, men kunne ikke stoppe sine ord.
Alex sad i sengen og tegnede, hun var som altid iført en af Jacobs gamle trøjer, som han ville have smidt ud. Hun brugte altid hans tøj som nattøj, det var billigere og hun kunne jo passe det. hun ville med sikkerhed gøre det samme ved Josh, så snart han altså begyndte at gå i tøj hun ville kunne passe.
Hun kiggede på Josh da han satte sig ved hendes senge kant, hun smilte kærligt til ham. da han sagde at han ville læse en historie for hende, hun lagde sin skitsebog fra sig og placerede blyanten ovenpå. ”Romeo og Julie, er du sikker på du vil læse den, den er fyldt med indviklede ord og digte?” Lød det fra hende, hvor han derefter begyndte at læse op fra bogen, han var nu meget kær. Læste op for hende, historien om de to forelskede personer, som nærmest ikke ville kunne tænke uden den anden person ved deres side. hun forstod ikke sådan noget, hvordan kunne man overhovedet elske nogle så meget, at man ville give sit eget liv for dem.
At begå selvmord, bare for at være i nærheden af den man elskede. Hun rystede blidt på hovedet, mens hun trak benene op til sig, han læste den nu meget godt. Hun stirrede på ham, mens han læste op for hende. tænk at han bare forsatte derud af, en hel times læsning og bogen var næsten på dets højde punkt. Punktet hvor Romeo ville vide at Juliet ville var død. Alex bøjede hen over Josh, hvor hun snuppede bogen og klappede den sammen. ”Har du lyst til at sove her i aften?” hendes stemme var kærlig, han var skam ikke gammel nok til at hun overhovedet kunne have nogle bagtanker ved ham.
Hun smilte kærligt til ham, hvor hun lagde bogen på natbordet og løftede sengen ved hendes side, hvor hun klappede ved siden af sig. som et tegn på at der var masser af plads, og at han var velkommen til at sove her.

Jacob lod Alex blive de få minutter hun havde brug for, velvidende om, at hun ikke havde tænkt sig at slå Hannah ihjel. Det kunne vel ikke finde på eller han kunne kun håbe på, at det ikke lige var hendes stil, at slå nogen ihjel. I de to, tre år han havde kendt hende, havde han ikke fået den opfattelse af, at hun kunne finde på at slå nogen ihjel. Han tog derfor Josh med sig med det samme og så sig ikke tilbage, før de var ude af huset og nu blot ventede på, at Alex skulle komme.  Og lige som han troede, at skulle gå hen og blive den bekymret, toppede Josh ham og gav sig til at trippe. Først da Alex kom ud igen, faldt knægten til ro og de kunne alle tage hjem igen. De så ikke rigtig noget til Hannah efter den dag, hvilket både undrede Josh og Jacob, men de valgte at lade det ligge og nyde det i stedet.

I modsætningen til, at Alex ikke brød sig om Luce på nogen punkter, så var Luce fascineret af Alex på så mange måder. Hun syndes at hun var både stærk og smuk. Tænk at hun kunne gå igennem alt dette med brækkede ribben. Det var jo utroligt!
Tit var hun inde og spørge Alex hvordan det gik, fuldkommen udviden om hvad Alex egentlig syndes om hende og hendes tilstedeværelse. Jacob var nok den eneste der kendte til det, eftersom det var ham der lyttede til alt det brok med en rysten på hovedet. En dag havde han beroliget hende med, at hun i det mindste ikke kom hver dag og, at hun ikke boede der, hun var der mest for at lege med Josh, der tydeligvis brød sig om hende. Det var Jacobs måde, at berolige Alex bitchede side. På nogen punkter forstod han ikke hvor hun snakkede sådan om Luce. Skyldes det måske Jalousi? Neeej! Det var alt for fjollet!
Josh måtte indrømme, at det var svært at læse denne historie. Nogen ord kunne han slet ikke udtale og han forstod egentlig ikke det meste af historien, men Alex lod ham læse op fra den alligevel og takket være det.. vidste han, at hun skulle være hans udkårne en dag. Hun havde altid tålmodighed med ham, hun grinte sammen med ham og hakkede aldrig ned på ham. Alt ved ham holdte hun af og han holdt af hende. Der måtte være noget imellem dem en dag.. Bare en eller anden dag.
Efter historien, lukkede Alex bogen foran ham og tilbød ham, at sove ved hende, hvilket fik ham til at smile stort. Ligesom hende havde han ingen bagtanker, han var et barn for pokker! Med rolige bevægelser, lagde han sig ned ved siden af hende og puttede sig ind til hende.. ”Godnat Alex,” hviskede han kærligt.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ~~ 14 årige Josh

Tiden var gået ufattelige stærkt. Luce kom stadig i ny og næ, dog ikke så tit som hun engang havde gjort. Jacob var altid hjemmefra og havde tit problemer med Nille, for ikke, at tale om at han var begyndt at diskutere med Josh konstant. I løbet af de tre år var Josh blot blevet mere stædig og oprørsk, engang imellem røg han sammen med sine venner og drak også.
Hver gang Jacob forlod hytten, bad han altid Alex om, at holde øje med Josh, som var han stadig et barn og det irriterede den unge engel voldsomt. Han nægtede at blive set som et barn. Og med hensyn til Alex, så var han stadig ret så glad for hende og desværre var han også begyndt, at se en smule anderledes på hende. Den slags anderledes tanker der kom sammen med puberten og hormonerne, dog elskede han hende stadig for det hun kunne og det hun var, alt ved hende var stadig så.. pokkers perfekt.
Havde det ikke været fordi han fik lov til, at tilbringe tid alene sammen med hende når Jacob forlod huset, så var han for længst skredet fra den såkaldte babysitter. Han var nu blevet en smule højere end Alex, det var stadig ikke nok til, at hun ville have ham, men det var altid noget. Det mest ydmygende af det hele var hans stemme der knækkede over engang imellem. Pokker tage puberteten.
En aften hvor Jacob endnu engang havde forladt hytten, sad Josh i sofaen og slebte en af sine dolke. Han var for et år siden begyndt, at træne sig selv, i at kaste med dolke og var så småt begyndt, at blive god til det. ”Så.. Alex, hvis du ikke har noget imod det og du ikke sladre til Jacob, så vil jeg gerne mødes med mine venner i byen?” Han lagde dolken fra sig og så spørgende op på hende. ”Er det i orden med dig?” Han smilede roligt til hende.

Når Luce engang i mellem kom ind for at tjekke til hende, forsøgte Alex at smile kort. Hun skulle ikke lade sig gå på af denne kvinde, hvis det forsatte ville hendes sjæl sikkert blive forpæstet, og hun ville ende som en falden i stedet for. Hvilket helst ikke skulle ske, hun var glad for de vinger hun havde. Selvom de var begyndt at have en mere grålig farve, end de skindende hvide hun havde til at starte med.
På den anden side, hvis hun var ond mod Luce. Kunne det risikere at gøre Josh ked af det, eller få hende til at blive væk. Hvilket sikkert ville få Josh til at tro, at han havde gjort noget forkert. Heller se Josh glad, end at se de store hvalpe øjne der nærmest skreg af ømhed og tristhed, når han var ked af det. hun havde vel en svag side til de brune hvalpe øjne, hvilket han sikkert havde lært alt for længe siden.
Josh valgte selvfølgelig at sove ved hendes side, han var som altid kær. Det store smil han formede på sine læber, der kunne få hvilket som helst kvindeligt hjerte til at smelte. Hun lagde en arm om ham, og krammede ham indtil sig. mens de begge endte med at falde i søvn, hans hår duftede sjovt nok af shampoo. Måske brugte Jacob for meget shampoo i Joshs hår, hun burde sikkert snakke lidt med ham om det.

Fra det lyse hår var det langsomt begyndt at blive brunt [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] hvor Josh voksede op, var hendes hår langsomt blevet mere og mere mørkt, det ellers så smukke lyse hår var langsomt begyndt at fade ud. Hvilket Alex tit snakkede om, at hun ikke fik grå hår, hun fik brunt hår. hvor hun derefter grinte, men indeni led over at miste noget så smukt som den hvide farve.

Alex nu [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hvorfor skulle dette også ske, det gav ikke mening for hende. det havde nok noget at gøre, med at hendes vinger så småt var begyndt at blive sorte. Josh var derimod en mere pain in the ass end hendes hår, han var begyndt at svare igen. Han røg og drak, kun en enkelt gang havde hun taget ham i at ryge. Hvor hans venner var sprunget ud af vinduet, inden hun overhovedet nåede at ligge øjne på dem. Hvor hun som hun nu engang var, stirrede på Josh, med en smøg i munden. Nogle ville forvente råberi, andre ville forvente slag. Alex derimod skreg som så hun lige en myrde en anden person for øjnene af hende, hvor hun løb forbi Josh ud i køkkenet, hældte vand op i en kop og kastede det i hovedet på ham. hvor smøgen blev våd og helt slatten, hun gav derefter Josh et smølfespark over næseryggen. ”Seriøst Josh, smøger ødelægger dig inde fra… plus det får dig til at lugte som et bål, fyldt med tørre blade.” hun tog derefter smøgen og smed ud i skralde spanden, hvor hun derefter placerede glasset på køkkenbordet. Hvad kunne man sige, Alex var vidst ikke helt normal, men derimod ville man aldrig vide hvad hun ville gøre. Hvilket kunne være spændende, men på den anden side også skræmmende.
Tænk at leve sammen i seks år, uden at se Alex sur, græde eller være 100% seriøs. Den dag hun ville blive vred, ville sikkert få både Jacob og Josh til at skide en hval.
Jacobs problemer med Nille, fik tit Alex til at massere hans skuldre. Hvor det tit lignede flirt, lige til hun slog ham i baghovedet og bad ham om at lave mad. Dog ikke uden at sige, at han skulle tage sig sammen og lave mad, hvor han måtte græde ned i maden så ville det i det mindste blive mere saltet. Hun var ikke lige den man ville brokke sig til, omkring kæresten.
Hun havde aldrig været forelsket, ville aldrig rigtig blive det ifølge hende selv. Hvilket gjorde at hun ikke kunne se smerten i et forhold, hun så det bare som folk der pev over et lille spark over skinnebenet. Hvilket nok også var grunden til at Jacob var mindre i huset, de gange han forsvandt fra hytten. Blev Alex efterladt med enten en vred Josh, eller fornærmet Josh, over at blive set på som en lille dreng. Hvergang han var vred, havde hun det dog med at liste sig ind på ham og kildet ham, eller bare krammet ham bag fra. Hvilket nok virkede underligt nu, hvor han sikkert lagde mærke til hendes bryster der pressede op imod hans ryg, når hun krammede ham. eller holdte ham for øjnene, hvor den lille underlige leg *Gæt hvem* blev spillet, når de var alene hjemme.
Alex sad omvendt på sofaen ved Joshs venstre side, med benene over ryglænet og hovedet ned mod gulvet. alting lignede at det var vendt på hoved for hende, hvilket fik hende til at udbryde små grin engang i mellem. Hun var [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] et par sorte rip shorts, som var knappet op. Da hun følte de strammede når hun sad som hun gjorde, hvilket gjorde at man kun lige kunne se kanten af hendes røde trusser. Hun havde en rød stor trøje på, med ordet Boy skrevet på. Da hun lå som hun gjorde, viste hun en del mave. Mens håret nærmest støj over gulvet.
Da Josh begyndte at snakke om at gå i byen, kiggede hun op på ham. ”Hvis du går, hvem skal så lave aftensmad til mig? Jeg mener! Der er mange forkerte typer, du kunne komme til skade.” Hun svang benene over hans skød, hvor hun derefter lagde sig normalt i sofaen. Hvor hun lagde hovedet en smule på skrå, med et lille kækt smil på sine læber. ”Hvad vil du også lige i byen, det er kun for voksne mennesker. Plus, der er intet sjovt at lave der på denne tid. det er først sjovt når stjernerne er begyndt at skyde frem, ellers er der kun alkoholikker der inde… du vil vel derind for at finde en lækker tøs ikke?” hun drillede ham, det var skam tydeligt.

Nok var tiden gået overraskende hurtigt, men det betød ikke, at tingene ændrede sig. På sin egen måde var Josh stadig Josh, kæk, eventyrlysten og venlig. Det med at ryge var kun noget han gjorde når han kedede sig, hvilket han sjælendt gjorde, eftersom han altid fandt på et eller andet at lave.
Der var dog noget andet som gik alt for hurtigt. Josh jalousi voksede sig alt for hurtigt, hurtigere end ham selv. Hver gang Alex trøstede Jacob, grinte med ham og gav ham massage, kunne han mærke vreden inde i sig selv vokse og vokse. Af alle dem Alex skulle gå hen og blive tiltrukket af, så endte det med at være Jacob, hans storebror og rollemodel. I Josh øjne var Alex tiltrukket af Jacob, ja, måske endda forelsket i ham og det forskruede den unge engels hjerne. Lige siden den tanke havde strejfet ham, var han begyndt at trække sig en smule væk fra Alex, i håb om at hans følelser for hende langt om længe ville fordufte.
Jalousien var grum og stærk inde i Josh pubertet ramte krop. Den var tit skyld i, at ham og Jacob kom op og diskutere. Det værste skænderi de havde haft, havde været efter Alex såkaldte trøsten overfor Jacob, den selv samme dag hvor Alex havde taget Josh i, at ryge en smøg.
Jacob var den der startede skænderiet ved, at påpege det med at ryge var forkert og han aldeles ikke ønskede, at se Josh ødelægge sig selv inde fra. Lyden af Jacobs stemme endte til sidst med, at irritere Josh så meget, at han råbte ham i hovedet, at en smøg kunne umuligt være ligeså farligt som at være kæreste med Nille. Selvfølgelig mente Josh ikke sine ord, han kunne godt lide Nille, men han var vred og irriteret, så ordene fløj bare ud af munden på ham. Det havde tændt Jacobs lunte og lige som han skulle til, at råbe af sin lillebror, åbnede englen igen sin mund og vrissede med nye hårde ord.
”Tag dig dog sammen!” Josh stemme skar igennem hele hytten og fik Mystic (Den meget gamle hund) til at krybe ud af stuen. ”Du brokker dig og kommer krybende hen til Alex, som så glædeligt trøster dig og putter om dig! Det er bare… svagt! Du svag! Og du skal ikke længere fortælle mig hvad jeg skal gøre!”
Jacobs øjne lyste op af vrede og før han nåede, at sige noget han fortrød, sendte han Josh op på værelset og sagde, at han ikke ønskede, at se ham resten af dagen.
Resten af aften havde været tåget, Josh blev oppe på værelset og lige siden, havde ham og Jacob ikke rigtig snakket ordentligt sammen. Det var en uge siden nu… Og skulle Josh være ærlig, så savnede han, at snakke med sin storebror, men han kunne bare ikke lide tanken om, at den pige han elskede, elskede hans storebror og ikke ham. Men igen, hvorfor skulle Alex nogensinde forelske sig i ham? Han var et barn i hendes øjne, højst sandsynligt som en lillebror. Han måtte bare begynde, at indse det og komme videre.
Desværre var det ikke det nemmeste, specielt ikke som nu hvor de sad i sofaen og han kunne se ret så meget af hendes smukke veltonede mave. Hendes hud var fejlfri, porcelæn glat og garanteret dejlig varm og blød. Og som om det ikke var nok, så kunne man ane lidt af hendes trusser, hvis røde farve generede Josh irriterende hormoner. Uden rigtig, at se på Alex, fortsatte han bare med at slibe sin dolk.
Præcis som han kunne have tænkt sig til, lod hun ham ikke komme i byen og svang i stedet benene over hans skød, hvilket var Alex måde, at sige: du bliver her, på. Og som om det ikke var nok, så kom undskyldningen om, at hun ikke kunne lave mad til sig selv frem. Den samme undskyldning som altid. Klukkende, strakte han sig og gabte derefter. ”For det første… jeg kommer ikke til skade, jeg kan klare mig selv,” Han kildede hende kort drilsk under foden. ”For det andet, der er aldrig rigtig noget at lave her, så selv hvis der er tomt inde i byen er der mere at lave der end her og for det tredje..” Han rakte drilsk tunge af hende. ”Så rager det ikke dig om jeg vil finde en lækker tøs eller ej,”
Han skubbede hendes ben væk og rejste sig. ”Men fint så, jeg bliver her og laver mad.. Vi kunne invitere Luce herover? Hun er ret god til det med mad,” Med sine altid så rolige bevægelser, gik han ud i køkkenet. ”Hvad kunne du tænke dig, at spise Alex?” Han så over sin skulder, man kunne se ind i stuen fra køkkenet af. ”Vi kan forsøge, at lave noget anderledes, som du ikke brænder af den her gang,” Ligesom hun drillede ham, drillede han også hende med, at hun engang brændte maden af da de var alene hjemme.
Han tog et æble fra frugtkurven og begyndte, at gumle af det, imens tankerne kørte igennem hovedet på ham. Mon Alex nogensinde ville se bare en smule anderledes på ham?...

Josh og Jacobs skænderier måtte Alex jo blande sig udenom, hun havde slukket den ene smøg, desværre også fortalt Jacob om den. Men Jacob var jo den der ejede hytten, hvilket betød at han bestemte meget mere end Alex overhovedet kunne komme til. Hun valgte derfor at vaske op i stedet, da Jacob var den der lavede mad og når han ikke var der var det Josh, var hun selv skrevet til at vaske op. Dog ikke når hun var syg, ikke at hun var det tit. Kun dengang hun havde brækket et ribben, var den eneste tid hvor hun bare lå i sengen.
De andre dage var hun ude og løbe, trænede selv. Da hun havde fundet det utrolig ydmygende, at have tabt en kamp mod Hannah. Plus hvis hun ville være til nogle hjælp, burde hun træne en del mere. hun havde det også med at træne Josh da han var mindre, nu hvor han var blevet ældre gad han ikke, hvilket hun fandt underligt. I stedet trænede han med knive, hvilket gav Alex ideen til at træne bueskydning. Hun havde altid fundet det cool, og yderst elegant at kunne fyre en pil af sted. Som Elverne nu gjorde.
Joshs ord, virkede underlige på hende. puttede sig indtil Jacob? Hun trøstede ham da kun fordi han var den der skulle lave mad, hvis han ville være trist hele dagen ville han ikke have lyst til at lave mad. Og sidst hun skulle lave mad, gik der ild i pastaen.
Da Jacob sendte Josh op på værelset, stod Alex lænet op af dørkarmen med armene lagt over kors, mens hun løftede kækt på det højre øjenbryn. ”Han mente ikke det han sagde, han er bare i teenage alderen… ikke tag det til dig, Nille er sikret en himmel at være sammen med… når i ikke er oppe at toppes altså.” Tja hun forsøgte i det mindste at gøre Joshs ord mindre sårende overfor Jacob.

Alex lagde en hånd under sin hage, hvor hun kiggede på Josh som kærligt klukkede kort inden hans klukken blev til et gab. Han kunne med sikkerhed passe på sig selv, bare ikke når han var fuld. Plus han var lidt rap kæftet her på det sidste, hvilket kunne betyde at han kunne starte en slås kamp med de forkerte. Hun sukkede kort for sig selv, inden hun lavede et spjæt med fødderne, siden han kildede hende. hun fniste kort, inden hun lod sine ben hvilke over hans lår igen.
Intet at lave her, det var måske sandt nok. Men hytten trænger vel også til at blive støvet af, tænkte hun kort inden hun rystede på hovedet. Som om hun gad at gøre rent i dag, der var så varmt. ”Det rager mig en hel del, jeg skal jo vide hvem der kommer i bukserne på dig.” Hun blinkede drillende til ham, da han så skubbede hendes ben væk. Hun satte sig noglelunde ordentligt, mens hendes blik fulgte ham. han var enlig blevet ret køn, ikke så uskyldig at se på længere, mere mandlig og måske… nej hvad tænkte hun på, han var stadigvæk meeeeeeget ung i forhold til hende! på den anden side, så var Jacob vel også ret ung i forhold til hende.
Hun rejste sig op, da Josh begyndte at bevæge sig ud i køkkenet. ”Naaah, Luce har sikkert meget at se på. Plus! Hvis Luce er her, kan du jo ikke snige dig ud når jeg sover. ” Hun lagde en finger over hendes læber, hvor hun blinkede til ham. hvilket enlig var et tegn på at han var velkommen til at smutte efter maden, så længe at han tog skylden hvis Jacob opdagede det. hun prikkede ham derefter på næsen, inden hun åbnede deres køleskab, som Jacob var den der stod for at holde maden kold. ”Ha Ha meget morsomt, men det er dig der kommer til at lave mad. Vi har lidt kød fra i går af? jeg kunne skralde kartoflerne” Hun drejede hovedet en smule, hvor hun kiggede tilbage på Josh. Hvis der var noget hun var god til, så var det at snitte salat og skralde kartofler. Da det var alt hun kunne gøre i et køkken, udover at vaske op selvfølgelig.

Jacob smilede blidt til Alex over det hun sagde til ham. Inderst inde vidste han jo godt, at han ikke skulle tage Josh ord personligt og, at knægten blot var blevet teenager og sikkert havde noget raseri at komme ud med. Hvis bare de kunne snakke om det sammen, i stedet for at skændes hele tiden. Jacob gjorde enig med sig selv om, at så snart tingene faldt en smule til ro, så ville han snakke sammen med Josh igen og få tingene tilbage til det gamle. Til de dage hvor ham og Josh havde været uadskillelige.
”Det ved jeg, det skal nok gå.. jeg har heller ikke været den bedste bror her på det seneste,” sagde han og sukkede. ”Men, jeg er glad for du er her, dig kan Josh altid regne med,”

Skulle hun vide hvem der kom i bukserne på ham? Hvorfor i alverden interesserede det hende, kunne hun ikke være fuldkommen ligeglad og hvem sagde, at det overhovedet var det han havde i sinde, at gøre?
Tanken omkring dette, fik ham til at se skamfuldt ned i jorden og lade mørke tanker æde ham op. Tanker der alt sammen bestod af, at han frygtede at ende som sin far og derfor ikke rigtig turde, at have…
Han sukkede svagt for sig selv og gav sig til at gumle videre på sit æble. Hans far Julian havde været besat af nydelsen… Hvordan kunne Josh vide med sikkerhed, at så snart han mærkede den også, at han så ikke ville ende som ham og alle de andre sønner af den skrækkelige mand. Ingen kunne vide det med sikkerhed, måske ville han ende som ham og måske ville han ikke, det var en chance at tage når den tid kom. Hvis, han nogensinde ville ture, at tage den. Nu lød han bare ondsvag.. Der var sikkert også mange der ville tænke, at det var fuldkommen ondsvagt.
”Ha, som om du nogensinde får sådan noget omkring mig, at vide Alex,” drillede han hende og blinkede kækt til hende. Køkkenvinduet stod en smule på klem, så han kunne skubbe æbleskroget ud af sprækken, så fuglene kunne tage det. Så snart det ramte jorden, tog han kødet fra i går frem og kiggede til det, for at sikre sig at det kunne spises i det hele taget. Det så skam fint nok ud. Imens Alex klarede grøntsagerne og kartoflerne, gav han sig til at varme kødet over ilden.
Til det med, at han kunne snige sig ud når Alex sov, smilede han kækt og nikkede anderkendende til hende. ”Tak Alex, men.. det vel sige, at det er mig der skal sove på sofaen i aften?” Lige siden Josh var kommet i puberteten havde han ikke ville sove i samme seng som Alex. Der kom vel et tidspunkt hvor man blev for gammel til den slags og til det blev alt for mærkeligt. Derfor skiftedes Josh og Alex imellem, at sove i sengen og sofaen. ”Hvad syndes du egentlig om Luce?” Det kom ud som et random spørgsmål, men han var nysgerrig omkring det, for han var så småt begyndt, at kunne lide Luce og han ville bare gerne høre hvad Alx nu syndes om hende. ”Du ved.. af ren nysgerrighed,” Kødet begyndte langsomt, at dufte dejligt og duften tillod sig, at sprede sig rundt i hele huset.

I løbet af aftenen, var Josh venner kommet forbi og de stod nu hele fire drenge og snakkede samme ude i køkkenet. Josh regnede med, at Alex enden var gået i seng eller op på værelset, så ham og drengene kunne snakke i fred og som altid spurgte de ind til ham og Alex. Alle tre drenge regnede kraftigt med, at han en dag ville score Alex eller i det mindste bare fortælle hende hvordan han havde det omkring hende. Josh tyssede dog altid på dem når de kom ind på det emne, da han ikke syndes det ragede dem og eftersom han forsøgte, at glemme følelserne for Alex, så nyttede det ikke at de bragte dem op igen.
”Kom nu Josh, har i et eller andet sammen?” spurgte en af dem med et kækt smil på sine overraskende store læber. ”Du skal ikke skjule noget for os,”
”Lyt til ham Josh, vi ved hvor glad du er for hende… er hun ikke også glad for dig?”
Josh himlede med øjnene og klukkede svagt for sig selv. ”Okay okay, vi har lidt sammen, men hun holder det hemmeligt for alle,” Josh vidste godt at det var en løgn, men han følte bare for, at fortælle dem det de ønskede at høre.
”Kysser hun så godt?” Drengene så ivrigt og kækt på Josh.
”Det gør hun i hvert fald,” Josh havde fuldstændig skudt ud af hovedet, at hun måske kunne stå og lytte med lige nu.

Alex lagde hovedet lidt på skrå, mens hun smilte kærligt til Jacob. Jacob var vel bare trist over de mange problemer i forholdet, hvilket vel var ok. ”Tja, hvis han snakker sådan til mig pander jeg ham nok en dog.” Sagde hun jokende, hvor hun blinkede kækt til Jacob.

Hans pludselige reaktion på hendes drilleri, om at hun skulle vide hvem han gik i seng med. Fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende, hun ville jo ikke gøre ham trist. Hun havde måske sagt noget lidt forkert, hun var dog godt klar over hans frygt. Nok ikke at det var frygt for sex, men mere frygten for at ende som sin far. Han troede sikkert at han havde det i generne, men så burde han huske på sin mor. han havde hendes gener også, hun var kærlig og varm, samt ikke mindst guddommelig smuk. Josh virkede mere som sin mor end far, plus hvis han ville ende som sin far. Ville han ikke kunne holde sit begær tilbage, han ville springe på den første kvinde der ville ligge op til ham.
Ifølge Alex i hvert fald, hun smilte lidt akavet, da josh svarede hende. ”J-Jeg forventer det skam, ellers udspionere jeg dig for at sikre mig at du ikke gør noget forkert.” Hun begyndte så småt at skralde kartoflerne, det gik nu ok hurtigt. Hun var ikke et lyn med det, men det gik hurtigere end da hun startede i hvert fald.
Hun kiggede ned i sine hænder, mens hun holdte øje med kniven. ”Jeg ved ikke hvad du snakker om, du er jo hjemme til at sove i din egen seng?... men jo, du ender med at sove på sofaen.” Hun blinkede kærligt til ham, selvfølgelig lod hun som om hun intet anede, men hvis han tog i byen skulle han også sove på sofaen. Han ville også bare vække hende, når han kom hjem igen. Da han nok ville være fuld, eller have en tøs med hjem.
Hans pludselige spørgsmål til hende, fik hende til at snitte sig i tommeltotten. Hvor hun tabte kartoflen ned i vasken, hun kiggede derefter ned på sin finger. Der så småt var begyndt at bløde, det var ikke dybt men blødte det gjorde det skam. ”Uhmm, jeg…” Tja hun kunne stadigvæk ikke lide hende, men kunne hun sige det til Josh. Hun var vel en ven som Alex også var, hun tog sin finger i munden, så hun enlig suttede på tommeltotten. ”Er det ikke ligemeget hvad jeg synes om hende, så længe du holder af hende er min mening vel ligegyldig.” Hun smilte kort, stadigvæk med fingeren i munden. Det sveg en smule, men hun fik da reddet sit svar. I stedet for at brokke sig over Luce, dog kunne hun ikke lade vær med at under sig over hvorfor dette spørgsmål pludselig kom.

Hendes aften var trættende, Josh var smuttet efter maden og hun var nu alene igen. Hun vaskede op og legede engang i mellem med en af Joshs gamle bamser, han fik af Jacob og Alex på sin fødselsdag. Hvor hun derefter kastede den hen i sofaen og slog hovedet ned i bordet af ren kedsomhed, hun sukkede for sig selv. ”Her er så dødsygt! Jeg forstår godt Josh heller ville i byen.” Hun snakkede til sig selv, ikke at det var første gang. Hun gjorde det efterhånden meget tit.
Det tog dog kun kort tid for hende, før hun valgte at gå op på værelset og forsøge at sove, hun skiftede om til sit nattøj inden hun smed sig i sengen. Hvor hun alligevel lå vågen det meste af aften, hun stirrede ud af vinduet mens stjernerne skinnede i nattens mørke. Inden hun begyndte at høre folk nedenunder, hun listede ned af trappen. Hvem ved, måske var det Jacob med Nille, hvis nu de var i færd med noget. Skulle hun helst ikke bryde dem i det, den tanke forsvandt dog hurtigt da hun hørte Joshs stemme. Han stod med ryggen til hende, mens hun gik hentil ham. havde hende og ham noget sammen? Underligt, det vidste hun intet om. Deres spørgsmål om hun kyssede godt, hvor han svarede fik hende til at ryste blidt på hovedet. Tænk at ingen havde opdaget hende, var hun virkelig så lille?
”Kysser jeg godt?” Lød det bag Josh, hvor Alex stod iført sin [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] hun havde et kækt smil på sine læber, mens Joshs vendte sig om. ”Tænk det har du da aldrig fortalt mig.” Hun lagde en finger op foran sine fyldige læber, hvor hun kiggede med forførende øjne op i Joshs altid så smukke brune øjne. ”Så den hemmelighed blev brudt af den mand jeg elsker, hvor grufuldt.” Hun drillede ham, det vidste han med sikkerhed. Mens det bare lød underligt for Joshs venner, hun blinkede kækt til Josh. Hvor hendes blik derefter landede på hans venner. ”Hvem er de?” Hendes stemme var anderledes nu, mere nyssgerrig og varm. Mens hendes smil var uskyldig med hænderne omme bag ryggen.

Man ville nok aldrig få Josh til, at indrømme det, men han elskede sådanne stunder sammen med Alex. Stille og rolige stunder hvor de stod og lavede mad sammen, snakkede om de fleste ting og fik hinanden til at grine. Forhåbentlig ville disse stunder aldrig ændre sig, forelsket i hende eller ej, han ville bare gerne have hende i sit liv, om det så betød at han skulle se på imens Jacob og hende opførte sig som et par.
Han klukkede kærligt over det hun sagde med, at hun ville holde øje med ham når det var, hvilket var en smule akavet og sjovt, at snakke om på samme tid. ”Det vil være akavet for os begge to Alex, så det må du nok heller lade være med, tror du ikke også?”
De fortsatte med at lave maden sammen og da kødet var færdig, fik han ilden ned på svag varme, så det ikke gik hen og blev kold, før kartoflerne var færdige. Han fandt en gryde og hældte vand op i den, klar til at koge kartoflerne. ”Du har ret, jeg ender altid på sofaen.. vil du række mig saltet?” Han nikkede hen imod saltbøtten. Deres samtaler var altid underlige eller helt normale, det kunne gå fra det ene til det andet, hvis nogen lyttede med ville de ikke altid kunne forstå hvad pokker de snakkede om.
Da han spurgte ind til Luce havde han ikke regnet med, at hun ville skære sig selv i fingeren. Det var den skramlende kartoffel der ramte bunden af vasken der afslørede hende. Hurtigt var han henne ved hende og så på fingeren. ”Pas dog bedre på dig selv,” Han rakte om bag hende, så hans ansigt et kort øjeblik var meget tæt på hendes, uden han egentlig selv lå mærke til det. Da han havde fået fat i papiret, lagde han det om hendes finger, så hun ikke længere skulle sutte blodet fra den. Han smilede blidt til hende og trådte et skridt bagud igen. ”Jeg var bare nysgerrig du ved… Ligesom.. jeg godt selv kan regne ud, at du er begyndt at få følelser for Jacob,” Han så flovt ned på gryden der var i fuld kog. ”Det er ret så tydeligt sådan som du nusser omkring ham,” Det kom ud som en svag mumlen.

Det gøs ham ned af ryggen, da han pludselig kunne høre ingen andre end Alex stemme bag ham. Han havde ikke engang vendt sig om endnu og han kunne allerede regne ud, at hun stod og smilede kækt eller smørret over ham. Fuldkommen rød i bægeret, vendte han sig om imod hende, hvor han blev mødt af det kække smil. Dette måtte være noget af det mest pinlige han nogensinde var blevet udsat for! Hvorfor skulle hun også lige være kommet ned i dette øjeblik. Først da hun begyndte, at spille med på hans lille løgn, gik det op for ham hvad hun var iklædt i. Hvis synet af hende fik hans tanker til at eksplodere, hvad gjorde det så ikke lige ved de andre drenge hjerner i dette rum lige nu? Han rømmede og turde nærmest ikke se på hende. I stedet så han ned i gulvet og kløede sig akavet i nakken. Hvorfor… hvorfor, af alle de ting hun kunne tage ham i, at fortælle folk, så fanger hun ham i dette øjeblik. Kunne hun i det mindste ikke være kommet ned i en anden påklædning? Og hvorfor spillede hun overhovedet med? Sikkert for at drille ham, hun skulle altid have fornøjelsen af, at drille ham og gøre ham pinlig berørt.
I hans venners øre lød det dog bare som om, at de rent faktisk havde noget sammen, hvilket gjorde dem grøn af misundelse. Hvis bare de vidste… Hun så ham ikke som andet end en bror og det blev hun garanteret ved med.
”Øhm.. Drenge, mød Alex, Alex… det her er mine venner, Harry, John og Nicklas,” Han pegede på de forskellige drenge, der stadig var i fuld gang med, at beundre Alex. Først da Josh sendte dem et dræberblik så de den anden vej og lod som ingenting. Deres kinder var en smule røde, men ikke langt så røde som Josh, der kunne ligne en omvandrende tomat.
”Nå men, Josh vi smutter hjem nu,” sagde Harry og smuttede ud af døren. Drengene var ikke dumme, de kunne udmærket godt mærke den akavede stemning.
”Ja, vi ses Josh,” sagde de to sidste og smuttede sammen med Harry ud af døren.
Josh vinkede farvel og da døren blev lukket, følte han at hans krop gav et lille hop, da han nu stod alene sammen med Alex, som vidste hvad han havde sagt om hende. Flovt bed han sig i underlæben. Der gik nogen sekunder, før han løftede hovedet og så hen på Alex, stadig med et flovt smil på læberne. ”Jeg øhm.. godnat Alex,” Så hurtigt han kunne forsøgte han, at snige sig uden om og lægge sig på sofaen, i håb om at hun ville glemme det hele og selv gå i seng.

Det at lave mad sammen med folk kunne hun nok godt lide en smule, når det ikke var hende der skulle lave den. Det at stå og hjælpe en, mens de snakkede det var så hyggeligt og tit meget sjovt, især når de jokede som lige nu. ”Pff, Mest akavet for dig hvis du ikke fortæller mig hvem det er du vil i bukserne på.” Hun smilte kærligt til ham, hvor mens hun skraldede kartoflerne. Hun nikkede til det at han altid endte på sofaen, men på den anden side, hvis han var fuld orkede han sikkert ikke at gå op af trapperne alligevel. Så det gjorde vel ikke det store. Hun rakte hen mod saltbøtten, hvor hun derefter rakte den til ham inden hun forsatte.
Hun kiggede kort op på ham, da han sagde hun skulle passe bedre på sig selv. ”NO! Jeg bliver en af de der kvinder der følger efter fare!” Hun forsøgte at lyde lidt som en gangster da hun sagde det, men i stedet virkede hun bare utrolig underlig. Hun grinte derefter af sig selv, inden Josh pludselig kom utrolig tæt på. Hendes hjerte sprang et slag over, mens hun stod helt stille, hendes ben var som sømmet fast til jorden. Hun kunne mærke rødmen strømme til hendes kinder, der var blevet utrolig varme. Hvad skulle hun gøre, hvorfor rødmede hun overhovedet?!
Da han rykkede sig væk, åndede hun lettet ud. Hun lagde sin ene hånd på fingeren, mens hun kiggede op på Josh. ”Følelser for Jacob?” En kærlig latter slap hendes læber. ”Jeg har ingen følelser for Jacob på nogle måder, får det aldrig. Han er for far agtig, plus så køn er han ikke engang.” Hun slog sin hofte ind i Joshs hofte, hvor hun derefter smilte kærligt til ham. ”Jeg trøster ham bare, plus hvis han er trist laver han ikke mad. Hvad har det overhovedet med noget at gøre? Du er nyssgerrig, til du så kan mærke at jeg har følelser for Jacob, hvilket jeg ikke har?” Hun kiggede en smule spørgerne op på ham, man kunne vel godt trøste folk uden at have følelser for dem.
Som da Josh var mindre og faldt over en sten, slog hul på knæet eller faldt ned fra en gren og brækkede armen. Der var så mange gange hun havde trøstet ham, samt nede i kælderen da alle var imod ham og hans mor blev taget, det tydede vel heller ikke på at hun havde følelser for ham vel?

Han så sjov ud, så rød i hovedet som om nogle havde tværet en tomat ud i ansigtet på ham. hun grinte kærligt af ham, mens hun lod blikket falde på drengene. Dette var skam det mindst afslørende nattøj hun havde, Josh var bare heldig at hun ikke kom ned i det pinke der enlig var gennemsigtigt, udover ved BH delen. hun smilede lusket til Josh, da han introducerede hende for hans venner. Hun svang en arm om hans arm, hvor hun derefter krammede hans arm en smule mens han sagde navnene på drengene. Hun nikkede til dem, som en hilsen. Deres blikke kørte op og ned af hende, hvilket nok gjorde hende en smule genert men hvis hun viste dette lige nu, ville Josh kunne drille hende ligenu. Hvilket han ikke skulle have den glæde af, i stedet slap hun hans arm da drengene ville gå.
Hun vinkede farvel til dem, mens hun smilte med det altid så kønne smil på sine læber. da de lukkede døren, stod hun stille med hænderne omme bag ryggen. Hans pludselige forsøg på at stikke af mislykkede dog, hun greb fat i hans hals krave inden han nåede for langt væk. Hvor hun derefter drejede om og greb fat i hans ansigt, med begge hænder på hans kinder nærmede hun sig hans ansigt.
Det der virkede som om et kys ville blive skabt, endte med at hun hamrede sin pande ind i hans hvor hun derefter slog sit hår væk. ”Seriøst hvad handlede det lige om!” Hun krydsede sine arme, hvor hun skød hoften ud til siden. ”Hvor meget har du fået at drikke, siden du pludselig lukker så meget ud?!” Hun var en smule vred, nu hvor hun havde fået lov til at drille ham mens hans venner var der, kunne hun være mere voksen nu. ”Er det for at virke sej? Er det en gruppe nørder du er venner med? Nogle der ikke kan få kærester?! Gør det dig sej at have en kæreste, og hvorfor lige mig, hvad med Luce hun ville med sikkerhed ikke opdage din lille løgn…” Hun rystede blidt på hovedet, inden hun tog en dyb indåndning. ”Jacob sover hos Nille, så hvis du ikke vil sove på sofaen kan du snuppe hans seng… med mindre du har lyst til at sove sammen med din så kaldte kæreste?” Hun smilede drillende til ham, yup Alex var tilbage til sit useriøse jeg inde for kort tid.

Hvem han ville i bukserne på? Endnu engang formåede han, at blive fuldkommen rød i bæret, da han oppe i sit hoved allerede havde svaret. Han kunne have slået sig selv for den tanke. Tankerne dannede et enkelt og en smule perverst svar: dig.
Han klukkede bare pg sagde egentlig ikke mere i den sag, det var ikke noget de skulle snakke om, det var simpelthen alt for akavet. Han hadede sig selv for disse tanker, han frygtede at ende som sin far, men kunne alligevel forestille sig at have sex med Alex. Der var den tanke igen! For pokker...
En af de kvinder der gik efter fare? Virkelig Alex, virkelig? Hun var og blev noget særligt, hvilket var grunden til at han også elskede hende. Nu kom han over i sin kærligheds tanke omkring hende igen, havde han seriøst ikke andet. Han klukkede kærligt af hende og før han kunne nå, af stoppe sig selv lænede han sig frem og gav hende et kys på panden. Hendes hud var blød, ligesom han havde forestillet sig, at den ville være. Da det gik op for ham hvad han havde gjort, rødmede han kraftigt og trak sig væk, med et skævt smil på sine smalle læber.
Snakken om Jacob lettede ham, hvis bare hun vidste hvor meget hun lige havde reddet hans dag! Der var ingen følelser indblandet imellem hende Jacob, ingen! Havde det ikke været for hans rolighed og stolthed, var han hoppet rundt som en anden tosse og jublet, at han måske stadig havde en chance.
Selvfølgelig spurgte hun ind til hvad det havde med sagen, at gøre og gjorde ham tavs i få sekunder, før han fandt på noget, at sige. "Jeg ville bare gerne snakke om det, for hvis i nu havde noget, så ville jeg bare gerne vide det,"

Han slap ikke udenom, hvad havde han også regnet med? Alex lod ham sku da ikke bare slippe så let, når han havde lukket sådan en løgn ud omkring hende, en løgn som man ikke gik og pralede med. Eller, havde den ikke blevet opdaget, så var den måske noget, at prale af.
Da hun placerede sine hænder på hans kinder og lod sine læber komme overraskende tæt på, slog hans hjerte hårdt i brystet og lige som han troede, at hun rent faktisk ville kysse ham, hamrede hun sin pande imod hans. En billet direkte ud af drømmeland..
Han ømmede sin pande og skulle lige til, at sige noget til hende, da hun kom først og begyndte at skælde ham ud for løgnen omkring hende.. Akavet, skamfuld og flov så han ned i jorden og skiftede vægten fra den ene fod til den anden.. "Jeg.. Jeg ved det ikke.. Jeg," han løftede blikket og så på hende, hans mandelfarvede øjne fandt med det samme hendes perfekte formede læber.. Hvor meget han havde fået, at drikke? Egentlig ikke rigtig noget, men hvis hun troede, at han var fuld.. Kunne han så bruge det som en undskyldning til, at..
Han bed sig tøvende i underlæben. Hvorfor ike prøve?
Forsigtigt rykkede han sig frem imod hende, lod hende snakke videre. Han tig aldrig blikket fra hendes læber. Med et forførende glimt i sine øjne, lukkede han afstanden imellem dem og placerede et blidt og sødt kys på hendes læber.. De var virkelig bløde.. De var smagfulde.. De var.. Perfekte..
Han trak forsigtigt væk fra hende igen. "Godnat," med et sidste varmt smil, gik han ind på Jacobs værelse og lukkede døren bag sig. I mange minutter stod han bare og hev efter vejret.. Var det virkelig lige sket!?

Hans pludselige kys på hendes pande, fik hende til at kigge en smule akavet på ham. kyssede han lige hendes pande, som om hun var den mindre årig her? Hun rystede blidt på hovedet, mens et varmt smil formede sig på hendes læber. hans læber var nu meget bløde, hun lod blikket falde på maden, mens det kogte. Hvordan kunne det ske, at tænke på en 14 årigs læber. hun rystede blidt på hovedet igen, hvor hun derefter tog en dyb indånding. ”det måtte vel være akavet, han er jo som en bror for dig. Så det at jeg måske ville date ham, kan vel være akavet… på samme tid med at han har Nille! Hvordan kunne du tro jeg ville date en med kæreste.” Hun gav ham drillende et skub, hvor hun derefter smilte varmt til ham.

Han virkede så uskyldig når han var flov, man kunne tydeligt se den lille otte årige dreng fra da de først mødtes, når han fik skæld ud. På den anden side, var det svært at forblive vred på ham, da hans uskyldige brune øjne nogle gange kunne virke som magi på hende. hun rystede blidt på hovedet, for ikke at komme til at få øjenkontakt med ham, når først hun opdagede de store brune hvalpe øjne, ville hun ikke kunne være vred mere. i stedet ville hun have lysten til at kramme ham og holde ham indtil sig, mens hun sagde at det var ok og han bare ikke måtte gøre det igen.
MEN så nemt ville han ikke komme ud af det, mens hun skælde ham ud, så godt hun nu kunne for at virke seriøs. Trådte han tættere på hende, hun kiggede kort op på ham, hvor hun derefter sukkede for sig selv. ”Seriøst, hvor meget har du fået at drikke? Hvis du vælter ned over mig bliver jeg først rigtig gal…” Mere fik hun ikke sagt før han placerede hans læber mod hendes, hun stod bare og stirrede ud i luften da han pludselig kyssede hende.
Hun var som lammet, rørte sig ikke og stod bare og stirrede ud i luften, skete dette virkelig? Kyssede JOsh hende!? han måtte være skide fuld, men smagte alligevel ikke helt af alkohol. Måske havde han røget, hvilket dækket over alkoholen, men han smagte heller ikke af røg. Hendes ansigt blev rødt som en tomat, mens hendes hjerte hamrede af sted. Hvorfor skete dette, han var kun 14 år. Da han trådte væk fra hende, stod hun stadigvæk helt stille stirrede op på ham. til han forsvandt, hov.. sagde han godnat? Tænkte hun kort, da døren var lukket imellem dem. Hun lagde en hånd på sin pande, hvor hun derefter gik op på værelset.
Kyssede Josh hendes lige! Hun smed sig i sengen og krammede en af puderne. Tog den lille dreng lige hendes første kys, samlet med at han var pisse fuld. Hun slog puden ud af sengen, mens hun lå på siden stirrede hun bare på den enkelte pude. Hvorfor kunne hun stadigvæk føle hans læber imod hendes? Hun lagde forsigtigt sine fingre imod hendes læber, mens varmen i hendes kinder kun blev værre.

Da Jacob derimod kom hjem, stod Alex foran døren ventende på ham. som om hun havde stået der hele dagen, af en grund kom han meget tidligt hjem Josh virkede stadigvæk til at sove. Hun trippede en smule med foden, da han så trådte indenfor. Greb hun fat i Jacobs krave og trak ham med sig op på Joshs værelse, hvor hun smed ham i sengen. Dog blev hun stående op af døren, hun lænede sig op af døren mens hun kiggede på Jacob.
”Har du nogle sinde snakket om blomsterne og bierne med Josh?” Lød det fra hende, hun var stadigvæk omtåget af hvad der var sket i går aftes, mens hvis dette forsatte ville hun med sikkerhed ende med at være pædofil. Også imod den eneste lille dreng hun havde kendt i flere år, hun tog en dyb indåndning inden hun derefter forklarede Jacob alt der var sket. Hun fortalte ham om kyssede, Joshs løgn og om at Jacob måtte til at fortælle Josh at man ikke drikker så meget, at man ender med at kysse folk. Tænk på hvor mange folk han kunne have kysset, det kunne være alle piger fra byen eller måske ham der Harry hvem ved måske kyssede han også på fyre, hun forsatte derud af som et vandfald. Mens hendes kinder endnu engang blev røde.

Josh sov længe næste dag, hver gang han vågnede huskede han kysset og besluttede sig derfor, at lægge sig til at sove igen. Hvordan kunne han have været så dum? Ja, han ønsket, at kysse hende og se hendes forbløffet ansigt bagefter, men havde han overhovedet tænkt over hvad der ville ske bagefter? Ikke en eneste tanke havde han haft skænket det. Så i dag ville han bare sove dagen væk og håbe på, at Alex måske glemte kysset eller tro han havde været alt for fuld til, at huske noget som helst. I morgen skulle han nok få snakket med hende.

Jacob munter hjem fra Nille, fuldkommen uviden om hvad der var sket i løbet af aftenen, han regnede med at Josh og Alex nok skulle klare tingene, så da det første han gjorde var, at blive smidt op på Josh/Alex værelse, blev han overrasket. Hvad var hastværket? Hvad var der sket? Var Josh okay!?
Dog faldt han til ro, da Alex lige pludselig spurgte ind til om Jacob nogensinde havde fortalt Josh om blomsterne og bierne. Damn... Var tiden virkelig gået så hurtig, at han nu skulle fortælle Josh om den slags, hvilket han ærlig talt ikke lige havde lyst til.
"Øhm.. Jeg.. Nej det har jeg ikke.. Havde ikke regnet med at jeg skulle, da han nok selv ville ende finde ud af det," svarede Jacob forvirret. "Hvorfor da?"
Svaret hun kom med, havde han ærligtalt ikke set komme. På en måde kom kysset ikke så meget bag ham på, da han udmærket godt kunne regne ud, at Josh var forelsket i Alex. Selv en blind kunne se det, men Alex, hun lå ikke mærke til noget som helst. Men alt det andet Alex fortalte kom bag på ham. Hvornår var hans lillebror lige begyndt, at drikke og fortælle løgne til sine venner?
"Rolig Alex, jeg tror ikke han går og kysser på alle og en hver," svarede han roligt. "Det ligner i hvert fald ikke ham på nogen måder.. Tvært imod tror jeg, at han.. Du.. For pokker Alex, knægten er vild med dig.. Jeg sagde han skulle argh.." Han kørte en hånd igennem sit hår. "Jeg snakker med ham, bekymre dig ikke mere om det," han gik ud af værelset, gav Alex's skulder et klem og smuttede derefter ned på værelset for at snakke med lillebroren.

De snakkede om alt mulig, fra Josh følelser for Alex og at han måtte se at komme med dem, til det med at han skal holde med at drikke alt for meget.
Josh forstod det godt.. Desværre var det med følelserne svære end det så ud.

Da Josh var på vej til at blive 16, kunne man så småt godt sige, at han var kommet en smule over Alex. På nogen punkter og på nogen punkter ikke.. Men, det var i hvert fald blevet en smule bedre. Han var kommet sammen med Luce i tre måneder nu og hun var en dejlig tøs. Både hende og Jacob snakkede hele tiden om, at de skulle holde et eller andet for ham, da han trods alt var på vej til at blive 16..
Tanken gjorde ham sjovt nok altid utilpas og han havde ingen anelse om hvorfor..
En aften, hvor han igen var Alene med Alex, besluttede en bande, at bryde ind i huset og før Josh nåede, at høre noget, havde de taget et greb om hans hals og råbte nu hårdt ind i ansigtet på ham, at han skulle tage sine vinger frem.

15 - 16 årig: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Jacob virkede bekymret i starten, det forsvandt dog langsomt igen da Alex begyndte at åbne munden. Han havde ikke fortalt om blomsterne og bierne, på den anden side vidste Josh med sikkerhed det hele. Han havde jo ikke ligefrem levet i en kirke fyldt med nonner, hun snakkede roligt, dog kunne man høre uroen i hendes stemme. Hvordan kunne dette ske, hun var vel ikke vantil noget af dette, come on denne familie anede ikke engang hvad hendes rigtige navn var. På den anden side, hvem gjorde det.
Det med at Josh ikke kyssede på alle og enhver, betød det så at der var følelser i det hele? Nej det kunne umuligt være, men hvordan kunne de ellers komme til sådan en underlig konklusion, hun gned sine tendninger af frustrasion. Dog stoppede hun i det Jacob udbrød at Josh var vild med hende, så hendes tanker havde ret.
Hun stirrede overraskede på Josh, hvor billeder indeni hovedet kørte rundt, de gange hun gik ind på værelset hvor Josh skiftede tøj og blev forlegen, de gange han var så tæt på. Hans grund til at blive sur på Jacob, det at han troede Jacob og hendes havde noget sammen, eller mere at hun var vild med Jacob. Hvordan kunne hun være så dum, han var enlig meget tydelig i det hele. Hans krops sprog skreg det jo! Hun slog sin pande, hvor hun sukkede dybt. Han var jo kun 14 år, måske om et par år… NEJ HVAD TÆNKER DU PÅ KVINDE! Hun skreg nærmest indeni hovedet, hvor hun igen rystede på hovedet.
”Tak, uhmm! Husk og snak om blomsterne og bierne!” Sagde hun til Jacob, inden han forsvandt ned til Josh. Igen smed hun sig i sengen, af udmattelse mens hun af en underlig grund ikke kunne lade vær med at tænke på Josh

2 år var nærmest forsvundet ud i den blå luft, alting virkede som Før Alex virkede ikke til at være påvirkede af kysset, virkede ikke… inderst inde kunne hun næsten skrige når Josh kom for tæt på, mens hendes hjerte galoperede af sted i fuld fart. Da Luce og Josh begyndte at komme sammen, og de fortalte det til Alex og Jacob stod Alex med et fad, hvor hun tabte fadet så det gik i stykker, hvor hun nærmest stod målløs og stirrede på dem. En akavet stilhed bredte sig, til Alex begyndte at grine. Hun grinte højt, hvilket nok havde været mere akavet for Josh og Luce.
Hun samlede skårene op, hvor hun proppede det ned i en bøtte, hun tillod ikke at de andre hjalp hende, det var hendes skyld så hun skulle selv gøre det. de andre skulle i stedet snakke sammen, om den uhmm… gode nyhed, hun brugte langtid på at samle glasskårene op. Da hun var færdig, placerede hun det på bordet og fejede gulvet inden hun vaskede sine hænder og gik udenfor med skårene. Hendes hænder havde fået nogle små cuts, som hun dækkede til med papir.
Da hans 16 årige fødselsdag begyndte at komme, snakkede Luce og Jacob om alt det der skulle ske. Mens Alex heller ville være alene, hun kunne jo ikke lide Luce, hvilket Jacob var godt klar over. Hvilket nok også var grunden til at han ikke tvang hende til at tilbringe tid med Luce og ham, dog kunne hun ikke udstå at Luce nu var sammen med Josh, siden dengang Josh kyssede hende og Jacob sladrede om Joshs følelser, havde hun ikke kunne tage sig sammen. Hun så Josh på en helt anden måde nu, hendes hjerte bankede af en grund alt for hårdt når han var i nærheden.
Josh og Alex var igen alene, da døren blev sparket ind og Josh blev grebet om halsen. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] blev grebet i håret hvor de smed hende ned i gulvet, hvis de var for blide mod dem kunne der hurtigt ske et plot imod dem.
Alex var iført en blå nederdel, hun havde fået klippet sit hår af Nille. Da det var begyndt at spalte en del, da hun aldrig rigtig klippede det. det var klippet en smule kortere end Alex ønskede det, hvilket havde gjort hende trist i kort tid. hvor hun bare sad og spiste is, dog forsvandt det triste da hun så hvor godt morgenhår pludselig så ud på hende.
Hun kiggede op på Josh med et par forvirrede øjnene, da de blev ved med at skrige ham ind i ansigtet om at han skulle tage sine vinger ud. Begyndte hun at vride en smule rundt på jorden, da en af mændene kom gående ind med en flaske. Ham der holdte Josh for halsen, tvang hans mund åben og tvang ham til at drikke det. ud i et sprang vingerne ud, de fik smit ham ned på knæ, da de greb fat i vingerne og begyndte langsomt at hive. Lyden af knæk kunne høres, da Alex pludselig begyndte at skrige af dem.
”Tag mine!” Skreg hun om og om igen, til de slap Joshs vinger, hvor de kiggede på hinanden. ”Jeg gør ikke modstand, tag mine vinger og skrid.” de nikkede derefter til hinanden hvor de fik hevet hende op på sine knæ, de smed derefter Josh ned i gulvet. hvor de var tre til at holde ham nede, bare for en sikkerheds skyld. De løftede op i hendes trøje dog kun ved ryggen, hvor hendes vinger kom ud. De var store, meget større end man lige skulle regne med. De var kul sorte i spiderne på alle fjernene men ellers var de meget mørke grå. De smilte til hinanden, sjældent at støde på en Engel der så småt var begyndt at blive falden. Normalt var det sorte eller helt hvide, men disse… disse var anderledes, da de greb fat i hendes vinger. Flåede de dem nærmest af hurtigere end de gjorde ved Josh, nu hvor der ikke var så mange til at holde fast i Alex skulle det overståes hurtigt, inden hun ville ombestemme sig. lyden af knæk og knogler der brækkes, samlet med Alexs smertes skrig. Blod sprøjtede nærmest ud til alle side, da de fik vingerne af pakkede de dem nærmest sammen, hvor de slog Josh ud. Han skulle nødig følge efter dem, Alex var besvimet af selve smerten. Da de vågnede op, ville mændene være væk mens Alex nærmest ville ligge i en lille pøl af blod. Bare stirrende ud i den tomme luft, hun havde grædt, men havde hurtigt gemt det væk da Josh begyndte at røre på sig.
Hvis han så hendes tåre, de røde tåre… ville hun være et monster, som da hun var lille, hun ville ikke se hans øjne af afsky. Helst ikke, hun havde aldrig grædt foran nogle andre end sin familie indtil videre, og ville helst holde det sådan. Please, lad aldrig nogle se mine djævle tåre, gentog hun inde i hovedet.

Nyheden om ham og Luce forhold var ikke gået som han troede det ville. På en måde havde han glædet sig til, at fortælle dem om ham og Luce, mest af alt havde han glædet sig til, at fortælle Alex det, så hun kunne få bekræftet at han ikke længere gik og sukkede efter hende, med andre ord hun kunne tage den med ro omkring ham.
Dog reagerede hun langt fra som håbet. Hun tabte direkte det fad hun stod med, glasskår fløj over det hele, spredte sig som fluer. Da han ville hjælpe hende med det afslog hun og sagde hun selv kunne klare det.
Hun reagerede bestemt ikke som han håbede hun ville. Et smil og et lettet suk, var den reaktion han havde forventet, ikke det akavede grin og glasbelagte gulv.
Forholdet gik fint, han kunne være sig selv med hende og selvom hun havde arbejde, så de hinanden mindst to - tre gange om ugen..
Og hvad ham og Alex angik, så havde de det stadig sjovt sammen og han nød fortsat hendes selskab, selvom Luce ikke altid brød sig om det, dog nægtede Josh at stoppe kontakten med Alex, det kunne han ikke.
Desuden, havde Alex ikke opført sig upassende omkring ham på nogen måder, så Josh forstod ikke Luces uro. Det mest underlige (pinlige) der var sket imellem, var den dag Josh troede han var alene hjemme og kom ud fra badeværelset med blot et håndklæde omkring sig. Han nåede ikke rigtig at fange Alex reaktion, før han fuldkommen ræd i hovedet var forsvundet op på værelset for, at finde sit tøj.

Det hele skete så pokkers hurtigt. Han nægtede at tage vingerne frem, den fornøjelse skulle de ikke have, men i den situation havde han åbenbart intet at skulle have sagt. De tvang hans vinger frem, greb hurtigt fat i dem og skulle lige til, at hive dem af og skabe en voldsom smerte i ham, da Alex stoppede dem og tiggede dem om, at tage hendes i stedet, hun ville ikke stritte imod.
Vredt vred Josh sig i mandens greb, dette her skulle aldeles ikke gå ud over Alex! "Nej! Alex nej!" Han stoppede aldrig med at vride sig.. Hendes vinger blev revet ud af kroppen på hende, den skærende lyd fik det til, at løbe ham koldt ned af ryggen.. Det måtte ikke ske! Han kunne mærke hvor hårdt hans hjerte hamrede. Lige som han skulle til, at råbe blev han slået ud og så nu ikke andet end mørke..
Da han endelig vågnede var det første han gjorde, at løbe hen til Alex og tjekke til hende.
"Alex jeg.. Undskyld jeg.." Han så på hendes sår og panikkede mere. "Det min skyld.. Argh.." For at tage sig sammen, slog han kort sig selv og kiggede nu rundt efter noget bandage til at stoppe blødningen. Hurtigt løb han op på værelset, trak lagnet af sin seng og løb hurtigt ned igen. Så stramt han kunne, bandt han det om Alex krop og løftede hende derefter op i sine arme. "Jeg bliver hos dig.. Vi må have dig på hospitalet," hviskede han beroligende til hende.
Så hurtigt benene kunne bære ham, smuttede han ud i laden, fandt Jacobs sølvmare Choice (hesterace) og hoppede op på hendes ryg. "Rolig Choice, du nød til at hjælpe mig, vi må have Alex på hospitalet," stadig med armene om Alex, daskede han til Choice med sine inderlår og mærkede hvordan det mægtige dyr nu arbejdede under ham..
Til både Alex og Josh uheld, var vejret forfærdeligt udenfor med kraftig regn og torden. En lyn så kraftigt slog ned i en af træerne med et højt brag, der endda rystede jorden. Braget forskrækkede Choice, som på et split sekund nu dansede på bagbenene, så Josh faldt af stadig med Alex i sine arme. De landte i en mudderpøl og rullede rundt, heldigvis landede Alex ovenpå Josh og ikke omvendt.. Choice forsvandt i den tunge regn og forlod dem i skoven..
Josh ømmede sig og så opgivende efter Choice. "Choice!" Hans stemme skar igennem skoven. "Shit!" Han hamrede næven i jorden og så derefter på Alex. "Bare rolig Alex.. Du skal nok klare den, om jeg så skal gå til hospitalet," så godt han kunne rejste han sig op, løftede Alex op i sine arme igen.. "Hold ud lidt endnu,"
Stadig med regnen i nakken, gik han igennem skovens mørke med den såret Alex..

Hun var måske en smule flov over sin reaktion på Joshs nyhed, hun havde ikke helt regnet med at han ligefrem ville komme sammen med Luce. Hvor gammel var hun enlig, hun samlede hvert et stykke op, når Luce engang i mellem kom hjemtil dem, holdte Alexs sig væk. tit kom hun gående rundt om hjørnet, i det hendes øjne ramte Luce sprang hun væk, for derefter at lukke sig inde på værelset. Når de så spurgte hvad hun lavede, sagde hun bare at der var så stille og roligt, at hun næsten følte at hun fløj på en sky. Andre gange var undskyldning menstrations smerter, eller sygdom selvom hun ikke var syg. Kun en enkelt gang sagde hun at hun bare trængte til at være alene, tænk at undgå Jacob og Josh på den måde, bare fordi en kvinde som Luce var i billede nu.
Hun forholdte sig som altid på måtten, opførte sig fjollede når Luce ikke var der og drillede Jacob sammen med Josh. Hun holdte stadigvæk Joshs hemmeligheder, som når han skulle snige sig ud i byen med vennerne. Det eneste upassende hun gjorde, var at være sig selv. Hun gik stadigvæk rundt i afslørende tøj, hvor hun en enkelt gang gik rundt i bh og trusser, med et håndklæde over skulderne mens hun spiste is. Hvor Josh derimod kom hjem med sin 3 venner, hvor Harry var den der afslørede dem med at råbe *DAMN!* hvilket fik hende til at dreje rundt, da hun så opdagede dem tabte hun isen og sparkede den derimod efter dem. Hvor den splattede ud i Joshs ansigt.
Ellers var Josh den upassende, at gå rundt i håndklæde. Da hun var kommet hjem og så ham iført kun et håndklæde, rødmede hun kort hvor hun derefter holdte sig for øjnene. Mens hendes latter kunne høres, samlede med Joshs fodtrin der lammede for at nå væk fra hende, hendes reaktion var dog en smule uskyld. Det at stirre hvor hendes ansigt bliver rødt, hvor hun derefter placer sine hænder oppe foran øjnene, inden hun grine.

Josh var hurtigt på benene, da han løftede hende en smule op var hun meget slap i kroppen. Hendes øjne var trætte, mens et lille smil formede sig på hendes læber. ”Undskyld?...” undskylde han overfor hende, over at hun havde valgt at miste sine vinger for at han ikke skulle føle den smerte. Han var nu sjov, hvilket nok var grunden til at hendes følelser for ham var voksede en del. Hun lukkede sine øjne i, mens et lille smil forblev på hendes læber. hendes læber bevægede sig en smule, hun forsøgte at sige hans navn men ingen lyd forlod hendes læber, i stedet kunne man se hendes læber bevæge sig langsomt. Hendes øjne åbnede sig roligt, da han fik løftet hende op i sine arme. Underligt, alting duftede af blod, hun kunne ikke engang mærke sine ben mere. hvad skete der, var hun ved at dø? Blev hun båret op i himlen, heh nah himlen var vel ikke det man kunne kalde dette sted der ventede hende.
På trods af at hun hendes ryg nærmest var blevet lam af smerten, kunne hun stadigvæk mærke Joshs varme. Han var så varm, blæsten der ramte hendes kinder da han gik udenfor mod laden. Fik hende til at åbne øjnene stille op igen. Hun sad på en hest, det var som om hun telepoterede rundt i verden ligenu. Med en ved sin side, ingen andre end Josh. De red af sted, regnen var kold og gjorde det svært at se.
Den måde den slog imod ansigtet, virkede næsten som is mens de susede af sted. Da lynet slog ned i træet, gik alt i stå for hende. hun kunne se elektrisiteten fra lynet køre ned i træet, mens regn dråberne bevægede sig så stille at det lignede små diamanter. Pludselig kiggede hun mod himlen som langsomt forsvandt fra hende. hvor hun derefter følte Joshs krop under sig. det gjorde ondt, hvorfor stoppede smerten ikke snart, havde hun ikke mistet nok blod til at dø endnu? Lagnet han havde svøbt hende i, var blevet en meget lys rød. Da vandet fortyndede den blodige farve og spredte den hurtigere i lagnet.
Hans stemme var forsvundet for hende, hendes syn virkede ikke længere. Hvorfor kunne hun ikke høre ham mere? hun kunne se hans læber bevæge sig, men ikke høre nogen lyd. Snakkede han overhovedet, måske var det regnen der dæmpede lyden?
Han løftede hende med sig, da hendes krop pludselig var blevet utrolig slap, hendes øjne var lukket, mens armen hang og ned af hendes side, man kunne ikke længere se om hun trak vejret.
Et lyn slog ned et stykke foran dem, hvor en kvinde blev synlig. Hun var køn, håret var kul sort, mens hendes øjne var blå som vandet i havet. Hun begav sig imod Josh, hvor hun udlukkende kiggede op på ham. ”Er de okaii! Kom sæt hende ned!” Hun råbte så han kunne høre hendes stemme for regnen der hamrede mod bladende. Desværre var hendes reaktion anderledes da hun så Alexs ansigt, en grimasse af afsky formede sig på hendes ellers kønne ansigt. ”Der er intet jeg kan gøre, lad hende ligge her og dø… jeg mener, hun er død…” Hun rystede blidt på hovedet, hun var ikke ligefrem god til at lyve, men man kunne vel forsøge. Hun lignede enlig Alex i en lidt ældre udgave, kæn asiatisk udstråling samt et kærligt ansigt.

Episoden med isen huskede han tydeligt, det havde været akavet og sjovt på samme tid. Han huskede også dagen for noget andet, det var den selv samme dag, at Harry fortalte ham, at han skulle have valgt Alex og ikke Luce. Ikke at de ikke brød sig om Luce, de syndes bare, at Josh og Alex passede bedre sammen, deres kemi var bare noget man ikke kunne undgå, at bemærke. Den var stærk og noget helt specielt..
De ord havde sat sig fast hos Josh lige siden.. Havde ham og Alex en kemi? Siden hvornår? Han vidste, at han altid have været glad for hende, men var hun måske også begyndt, at blive glad for ham?
Tanken fik ham til at rødme svagt.. Hvorfor, havde han ingen anelse om.. Han var da over Alex, var han ikke?

En dame kom frem for skoven, smuk og stolt kom hun hen imod dem og tilbød sin hjælp til dem. Hun bad ham om, at lægge hende ned og uden tøven lagde han forsigtigt Alex fra sig og satte sig ned ved siden af hende. Da damen endelig kom hen til dem, slog endnu et lyn ned og oplyste hvert et træk i hendes kønne ansigt. I det øjeblik han skulle til, at takke hende, så hun koldt på Alex og skiftede nu straks mening. Hun ville ikke længere hjælpe hende, hun forsøgte endda at bilde hende ind, at hun allerede var død og de ikke kunne gøre noget. Hurtigt kom Josh på benene. "Det er løgn! Hun er i live!" Han så bekymret ned på Alex og derefter på den fremmede igen. "Jeg beder dig, jeg beder dig af hele mit hjerte.. Hjælp hende!" De mandelfarvede øjne så bedende på hende, imens regnen piskede om ansigtet på ham og gjorde sådan at håret var klasket ind på hans ansigt og smurt bagud.. "Jeg vil give dig alt hvad du beder om, bare hjælp hende.. Hun.. Jeg kan ikke leve uden hende.."
Han mente hvert et ord.. Han ville gøre alt..

Kvinden drejede om på hælen da Josh råbte op om at han ville gøre hvad som helst, hun vidste hun løj så det at han skreg at det var en løgn rørte hende knap så meget. Det tog dog kun kort tid for hende, før hun gik tilbage til ham. ”Blod, dit blod… hendes er forpestet” Hun kiggede atter ned på Alex, hvor hun hev en lille flaske op af sin kurve, hun placerede flasken mod Alexs læber, hvor hun fik hende til at drikke det. inden hun derefter lagde sine hænder på Alexs mave. Et lille lys fremstod under hendes hænder, mens røg steg op fra hendes håndflade. Kort efter rakte hun den nu tomme flaske til Josh, hvor hun kiggede på ham med blide øjne.
”Fyld den op med dit blod, hvis ikke kan jeg hurtigt ændre hendes tilstand igen.” Hun rakte ham derefter en kniv, et tegn på at han skulle skære hul i huden, for derefter at hælde blodet ned i flasken. Mens hun healede Alex, dog havde hun i forvejen mistet meget blod hvilket ikke gjorde det nemt. Hun fik dog lukket såret i ryggen, som man først kunne se når man vende Alex om igen, smerten ville være der men blodet forlod ikke længere hendes krop. Hun fik rettet sig op efter omkring en times tid hvor hun rakte hånden ud til Josh, som et tegn på at hun skulle have flasken igen.
”Jeg forstår ikke hvordan du ville kunne gøre så meget for en som hende, men ung kærlighed har altid gjort blind… når du ønsker hende væk, så sig til.” Hun drejede om på hælen hvor hun langsomt begav sig væk igen. ”Hun vågner op igen når blodet er begyndt at køre rundt igen, men hun er stabil!” Råbte hun tilbage, mens Alex stadigvæk lå nærmest livløs på jorden. Regnen der ramte hende, samt hendes hår der var spredt ud til alle sider, mudderen der farvede lagnet hun var svøbt i. det lignede nærmest at hun sov, mens regnen nærmest lignede tåre når de gled ned af hendes kinder. Desværre viste han ikke, at hendes tåre havde en anden farve, men for alle andre ville det i stedet virke som om hun græd i søvne.
lyn slog stadigvæk ned, mens blæsten kun blev værre og hårdere. dog gav lynene en del lys i skoven, så man i det mindste kunne se hvor man gik. dog var der enorme brag engang i mellem, der nærmest fik jorden til at ryste.

Frygten for, at denne kvinde måske aldrig vendte om og hjalp dem, voksede og voksede inde i ham, så han var nød til, at knibe sin egen håndflade for ikke, at løbe efter hende og tigge hende. Det lå til, at han måtte klare den på egen hånd og redde hende selv, eller han kunne gøre et forsøg, han ville i hvert fald ikke give op på hende. I de sekund han kiggede ned i jorden, lod de kolde regndråber ramme hans nakke, vendte kvinden sig endelig om og gik hen imod ham. Hendes fodtrin genlød i skoven når de ramte den smattede jord. Hurtigt løftede han hovedet, hvor kvinden nu igen stod foran ham og bad om intet mindre end hans blod, siden Alexs var forpestet. Han forstod ikke hvorfor blodet i Alexs krop skulle være forpestet, men han valgte at lade være med at spørge og så nu bekymret med, da healingen begyndte og kvinden tog en flaske ned til Alexs læber. Den flydende væske lod hun falde ind imellem dem, imens hun sørgede for, at hun sank det hele. Derefter fortsatte healingen til maven. Den tomme flaske blev rakt til ham og han var ikke et øjeblik i tvivl om hvad hun ønskede. ”Jeg har ikke tænkt mig at trække mig tilbage nu,” Det kom ud som en vrissen. Han havde bestemt ikke i sinde, at svigte Alex bare for han kunne undgå, at miste lidt blod.
Uden den mindste tøven, tog han imod kniven og placerede dets blad nær hans underarm. Han tog en dyb indånding, før han lukkede øjnene og skar i sin egen mælkefarvede hud. Det sveg og strammede som en gal, men det lykkedes ham, at holde skrigene inde og fokusere på, at få blodet ned i flasken.
For at få blodet bedre ned, lagde han kniven fra sig og gav sig til, at presse såret sammen henover flasken. Blodet strømmede langsomt ud. Det gled yndefuldt ned af hans underarm og farvede den mørkerød. Først da han var sikker på, at der var nok i flasken, rakte han den til damen der tydeligvis var færdig med, at heale Alex. Hun var ikke vågnet dog, men stabil, det var kvindens sidste ord før hun forlod dem. Derudover sagde hun også noget med ung kærlighed, som han valgte at ignorere, da damen ikke skulle blande sig i det.
Han tog en dyb indånding, før han bukkede sig ned og lagde armene under Alex, for derefter at løfte hende op i prinsesse stilen. Med stædigheden i behold vandrede han hjem ad..

Imellem tiden var Jacob kommet hjem til hytten, hvor han blev mødt af et syn der fik det til, at løbe ham koldt ned af ryggen og se sig forskrækket rundt i huset. Som han frygtede, kunne han ikke finde Josh eller Alex nogen steder. Choice var endda forsvundet fra laden. I ren panik begyndte han, at råbe Alex og Josh navne op til flere gange, indtil hans stemme knækkede over og hjertet hamrede så hårdt at det gjorde ondt.
Det måtte ikke være sandt!? Hvad var der sket!?
Han kørte hænderne igennem sit hår og ledte konstant efter et svar, et eller andet der kunne lette hans hjerte og sænke bekymringen, for ikke at sige frygten. Fast besluttet på, at tage ud og lede efter dem gik han hen til døren og blev endnu engang overrasket. Til alt hans lettelse, stod Josh med Alex i sine arme og sendte ham et beroligende smil. Et smil der sjovt nok ikke beroligede ham, som Josh nok håbede på, at det ville.
”Hvad skete de..!?” Jacob blev afbrudt af Josh der tyssede på ham.
”Rolig, jeg skal nok forklare det hele, men lige nu må vi få Alex op på værelset.. Hun skal have hvile,”
Så snart de havde fået hende derop, fortalte Josh, Jacob alt om indbruddet og de stjålne vinger. Det var først efter en time, at de begyndte at rydde op og tørre blodet væk fra gulvet.

Senere lå Josh med hovedet på Alexs seng, fuldstændig opslugt af sin drøm og træthed. Han ventede ivrigt på, at hun skulle vågne og sende ham et smil, det smil han altid kunne huske hun sendte ham.

Hvorfor? Hvorfor kunne hun mærke en varme i regnene, det var som hendes krop var ved at brænde op, hvad skete det? hvorfor kunne hun ikke åbne sine øjne igen. Der var en stemme, nej vent… der var to, den ene var med sikkerhed Joshs, men denne anden stemme. Hvorfor lød den så bekendt, hvis bare hun kunne lade sine øjne åbne sig kort, ville hun kunne sætte ansigt på denne bekendte stemme, desværre kunne hun knap nok høre hvad der blev sagt. Hvad skete der omkring hende, det var skræmmende, følelsen i hendes ben var kommet igen. Men hvorfor kunne hun så ikke bevæge sig, hun kunne føle sin krop men var lammet, det virkede alt sammen som en drøm, hvis det ikke havde været for regnen der slog imod hendes hud. Samt smerten der kørte rundt i hendes krop, det gjorde så ondt men hun kunne ikke engang fælde en tåre.
Hun følte hvordan Josh bar hende op i sine arme igen, hendes vejrtrækning var kommet igen, dog ikke så kraftig endnu. Det virkede mere til at hun sov, hvis det ikke havde været for den blodige påklædning, samt lagnet ville man sikkert tro at hun bare sov. Hendes vejrtrækning blev langsomt bedre og bedre, som om hvert et skridt tættere på huset gav hende livet igen. Hendes lange mørke brune hår klistrede en smule indtil hendes kinder, hvor det ellers bare hang en smule. Hendes hoved lå kærligt op af Joshs brystkasse, mens hun kunne høre hans hjerte slå. Doki doki, det var så beroligende at hun nærmest kunne føle sig selv forsvinde fra mørket, som om noget lys var kommet hende i møde.
Turen virkede som få sekunder for hende, i de få sekunder hun havde været væk i, kunne hun mærke varmen fra selve hytten. Så hun var hjemme igen? Hendes øjenlåg bevægede sig kort, ved lyden af Jacobs stemme. Som om hun forsøgte at vågne op, eller var ved det. hun ønskede bare at se, dog havde hun ingen styrke til overhovedet at åbne sine øjne. Hvordan kunne man være så svag, at man ikke kunne åbne sine øjne, det var næsten lavt selv for hende.

Hun vågnede op i løbet af natten, med sveden kørende ned af panden, det gjorde ondt igen. Hendes ryg var i smerter, det brændte nærmest. Var der ild i sengen eller hvad?! Da hun drejede hovedet, mødte hendes øjne Joshs hoved. i få sekunder stirrede hun bare forskrækket på ham, til hendes øjne roligt blev blide og et varmt smil formede sig på hendes læber, et smil fyldt med smerte samt sorg. Joshs havde oplevet noget forfærdeligt, men i det mindste var det bedre end den smerte som at få hevet sine vinger af, hun kiggede op mod loftet hvor et lille udmattende suk slap hendes læber. gad vide hvordan dette var endt, hvis hun ikke var gået med ham og Jacob da de kom ud af kælderen. Ville Joshs så have mistet sine vinger, og ville han være endt i Hannahs klør? Så mange spørgsmål der ikke kunne blive besvaret, medmindre man havde en tidsmaskine og kunne ændre alt.
Hun satte sig op i sengen, hendes krop rystede en smule. Hvorfor gjorde det stadigvæk så ondt? Var det ikke healet, det måtte det da være siden de var i hytten, Jacob kunne umuligt finde ud af at heale hende, eller lappe hende sammen. Samt Josh, havde han overhovedet prøvet at sy nogle sår sammen før? Hendes blik landede endnu engang på Josh, hvor hun roligt strøj sin hånd gennem hans hår, mens hun kærligt smilte til ham. han var som altid meget kær at se på…
Nej stop nu gør du det igen! Tænke Alex kort, hun trak hånden væk, da hun kunne føle sit hjerte slå på en underlig måde. Var hun virkelig ved at få følelser for ham, men han havde Luce… den so, hun mente! Kønne kvinde… bward… hun kiggede kort væk fra ham, for at falde en smule tilro igen. Hvorfor overhovedet have sådanne følelser, de bragte kun sorg med sig?
"Jeg pædofil..." Hviskede hun kort for sig selv, hvor hun derefter lukkede sine øjne i. hun kunne mærke hvordan hendes ryg føltes tom, kold, og varm på samme tid.

Han vågnede ved følelsen af en varm hånd køre igennem hans hår. Det var en behagelig følelse, så da den forsvandt manglede han en form for varme. Efter nogen sekunders sidste hvilen, åbnede han endelig øjnene og så Alex's vågne skikkelse som det første. Med et skævt smil på læben, skulle han lige til, at sige noget til hende, da hun adskilte sine læber og lod sin harmoniske stemme komme ud. De ord hun lukkede ud var dog langt fra harmoniske... Pædofil? Hvorfor så hun nu sig selv som pædofil? Var det fordi, at han sad på gulvet med sit hoved på sengekanten? Lignede det at de havde gjort noget sammen? Selv hvis de havde, så hun ham så stadig som et barn? Af en eller anden grund fik det ham til, at vrisse svagt af sig selv og rejse sig op. "Du er ikke en pædofil," det kom ud som en svag mumlen. Han lænede sig frem imod hende, lod af en eller anden grund deres ansigter være få centimeter fra hinanden, så hun ville kunne mærke hans ånde. "Der skete ikke noget, jeg var bekymret for dig og lagde mig derfor der," han nikkede ned mod sengekanten. "Det er utroligt, at du stadig ser mig som et barn.. Jeg er højere end dig nu, og du ser stadig den lille dreng med bamserne, men ved du hvad?" Han så hende dybt ind i øjnene. "Jeg er ikke lille mere, så stop med at se dig selv som pædofil bare fordi jeg kommer tæt på dig," han sendte et halvkvalt smil, før han igen rettede sig op og sukkede dybt. Forhåbentlig havde han ikke været for hård ved hende. "Og næste gang, ofre ikke dig selv for mig okay? Jeg ønsker ikke at se dig såret.." Et ømt smil blev sendt hende. "Bliv hellere liggende i sengen.. Jeg finder det du mangler.. Hvad kunne du have lyst til?" Med et varmt smil på sine smalle læber, satte han hovedet på skrå og så på hende med en glød i sine øjne..

Lyden af Joshs stemme, fik hende til at sidde helt stille. Hendes ansigt blev ud i et rødt som en tomat, det var bare løgn! Han havde hørt hende, hun drejede hovedet en smule mod ham, da han snakkede til hende. selvfølgelig vågnede han af at hun rørte ham, det var hendes egenskyld at han hørte det.
Da han rykkede sig tættere på hende, rødmede hun kun mere, mens følelsen af deres ånder blandede sig sammen, hun lod kort sit blik falde på hans læber hvor hun huskede den aften, da han var fuld og kyssede hende. hendes hjerte slog hårdt i brystet på hende, så hurtigt og hårdt at hun næsten frygtede at han kunne høre det. af en grund gjorde hendes ryg mindre ondt ligenu, nu hvor han var så tæt på.
han begyndte med det samme at forsvare sig selv, om at de ikke havde gjort noget forkert sammen. Hvilket lettede en smule, hun havde i stedet brokkede sig over at hun kunne mærke følelser for ham vokse indeni sig selv, hvis hun var heldig var det kun fordi han havde kysset hende hvilket sikkert blev glemt inden for kort tid. kunne man håbe, på trods af at der var gået syyyyygt langtid i forvejen, hun han var blevet høj, men alderen var stadigvæk meget forskellige. Hvis bare han viste hvor gammel hun var, hun kiggede kort væk da han trådte væk fra hende.
gad vide om han var blevet sur, han lød en smule sur. Hun sukkede dybt, inden hun kiggede en smule fornærmet på ham, mens hendes hår dækkede det ene øje. Han tilbød hende hjælp, hvis hun manglede noget eller havde lyst til noget. ”Nyt tøj, et bad… skal enlig også på wc.” Hun krydsede derefter sine arme og kiggede væk, hun sagde det hurtigt, med en smule fornærmelse i sin stemme. Tja, nu skulle hun bare se hvad han ville gøre, give hende et bad? Hente Jacob eller gå i panik. Hun håbede nok lidt på at han ville gå i panik.

Det hun krævede af ham havde han ikke lige regnet med. Skulle han være ærlig, så havde han forestillet sig, at hun ville bede om lidt mad eller noget at drikke. Men nej, Alex var Alex og hun forlangte både bad, nyt tøj og at han skulle tisse. Han bed sig i underlæben og nikkede akavet. Det fornærmede i hendes stemme havde han skam lagt mærke til, det fik ham bare til, at klukke lavt for sig selv. Hun havde intet at være fornærmet over, i hvert fald ikke i hans øjne.
"Jamen, godt så, jeg finder rent tøj til dig, fylder badekarret og det med at tisse må du selv ordne," sagde han kækt til hende og forlod nu værelset. Han fyldte karret op med varmt vand og hældte en dejlig duggende salve i, der samtidig kunne hjælpe på hendes sår. Så snart han var færdig, gik han igen ind til Alex og uden at hun nåede, at sige noget løftede han hende igen op i prinsesse stilen ud på badeværelset. "Værsgo du, det hele er klar til dig, jeg er nedenunder i fuld gang med at lave pandekager," med et sidste kækt og varmt smil på læben, lukkede han døren og gik ned i køkkenet..

"Er du sikker Josh?" Jacobs stemme var en smule bekymret. Det var knægtens 16 årig fødseldag og han havde overrasket dem alle ved, at fortælle dem om hvad der skulle til for, at blive en archangel og det ønskede han at gøre. Det krævede en tur på tre - fire måneder alene og kun i et med sin træning...
"Jeg er sikker, det er en lang og hård tur, men jeg skal nok klare den," sagde Josh med et opmuntrende smil. "Vi ses igen så snart jeg er færdig, det lover jeg," gløden i hans øjne sagde det hele. Han var sikker på dette.
Luce gik op til ham, svang armene om hans hals og kyssede blidt hans læber. "Bare du passer på dig selv okay? Lov mig det!" Hun kyssede ham igen og prikkede ham derefter på næsen. "Vi kommer sku til at savne dig," Josh smilede varmt til hende, kyssede hende en sidste gang og så derefter over på Jacob, der først efter nogen sekunder nikkede anerkende.
"Hvis det er det du vil kid, så stoler jeg på dig,"
Josh smilede stort og så derefter hen på Alex. Hvad havde hun mon, at sige til det??