What if i had never left him? (JOSH JUDE MCLAIN!)

Hun smilte kærligt, samt forførende til ham, i det hun lagde mærke til, hvordan hans brune øjne søgte mod hendes rubin røde læber. Han havde i det mindste et eller andet for hendes læber, hvilket bare var en god ting. Hun fugtede dem kort, hvor hans svar, kun fik hende til at smile mere. "Godt." Hviskede hun forførende lavt, hvor han trak sig selv ind mod hendes læber. Hun placerede den anden hånd på hans bryst, hvor hun kyssede ham blidt tilbage.
Som altid var hans læber bløde, varme og kunne sagtens få hende til at forsvinde væk, ind i et nyt univers. Hun smilte kort i kysset, hvor hun lukkede øjnene i. Lyden af Jacob der snakkede hårdt til Evaline, fik derimod Alex til at køre sin hånd der lå på hans lår, til at køre op af det. Langsomt op, hun fjernede den dog og trak sig lidt væk fra ham. Hun smilte varmt til ham, hvor hun svang en af dynerne over sig, hun nussede sig selv mod den. "Så... Hvad har du lyst til?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, inden hun valgte at svinge dynen om bag hans ryg, og derefter læne sig op af ham, hvor hun holde dynene omkring dem begge. "Er du enlig nervøs over at jeg er her inde?" Hun så op på ham, med det altid så drillende smil på sine rubin røde læber.
"Du skal ikke være bange, jeg springer skam ikke på dig... i dag." Kort rakte hun tunge af ham, inden hun valgte at se ud mod skyggerne på teltet, man kunne nemt se at Jacob kravlede ind i sit eget telt. Efter lod Evaline udenfor, sammen med Ghost.

Han havde lige vendt sig til hendes læber, ladet dem bringe ham ind i et andet univers, da hun trak væk og fik en varm lille gysen ned af hans rygsøjle. Under kysset havde hendes hånd på låret, gjort tingene en smule sløret for ham og han kunne mærke hvordan kinderne langsomt begyndte, at blusse mere op. Hvordan kunne det være, at en hånd på et lår, kunne gøre ham skør? Bare fordi den bevægede sig langsomt op af... Han rødmede kraftigt og holdt vejret i det sekund, til hun fjernede den og trak sig væk fra ham. For at hun ikke skulle se, at han var fuldkommen rød i hovedet, så han kort den anden vej og ville svare på hvad han havde lyst til at lave, da hun lagde dynen om ham og gjorde sådan at de delte den. Med et ømt smil på læben, så han om på hende og kyssede hendes kind. "Vi kunne.. fortælle hinanden fortællinger eller noget..?" svarede han og mærkede hjertet slå hårdt i kroppen på ham, ved det næste spørgsmål hun spurgte ham om, for ikke at nævne den sidste kommentar. Den kraftige rødmen spredte sig på hans kinder endnu engang. "Nej.. jeg øhm.. kan godt lide at du er her.."
Hun sprang ikke på ham... i dag..
Han rødmede ved tanken og for at komme på noget andet, gav han sig til, at lave skyggebilleder på teltets overflade. Hvilket kunne lade sig gøre, takket være lyset fra bålet udenfor.

Hun smilte kækt til ham, hvor den blide rødmen på hans kinder, gjorde det tydeligt at hendes hånd havde gjort ham lidt urolig. Hun adskilte sine læber en smule, hvor hun kørte hånden igennem sit hår, for at nusse sig selv længere ind mod ham - Da dynen altså var over dem, hun så mod skyggerne mod stoffet fra teltet. "Så... Kan du nogle fortællinger?" Hun knugede dynene indtil sig, mens hun trak benene indtil sig. Det var rart, sådan at sidde med Josh, også det at der pludselig var så stille udenfor, selvom det lød som om Evaline snakkede med Ghost, GReat endnu en underlig en, ligesom Josh.
Hun himlede kort med øjnene, inden hun holde øje med skyggebillederne, han lavede. "Ok, men hvis det er belastende, er der endnu et telt, som jeg kan sove i, hvis det er." Hun kørte hånden blidt igennem sit hår, hvorfor irriterede det hende, kunne det være fordi hun var bare en smule nervøs ved at være alene med Josh? Men... Hun plejede da ikke at være, særlig nervøs omkring ham? Hun så ned i jorden, og derefter mod skyggebilledet igen. Et kærligt smil formede sig på hendes læber, hun skulle nok bare stadigvæk vænne sig til at det var ok, sådan altid at være så tæt på ham?

Han ønskede ikke at hun skulle gå. Heller end gerne ville han gerne have, at hun blev herinde hos ham, så de langt om længe kunne være alene, bare dem selv. Ikke at han havde nogle bagtanker med det og det havde hun helt sikkert ikke! Han ønskede bare at være sammen med hende. Det var der vel intet i vejen med.. var der vel?
”Nej, jeg vil… gerne have at du bliver herinde,” hviskede han til hende og smilede varmt. Det altid så kærlig, hjertesmeltende smil, som han kun havde haft sendt til hende. Han lagde sin varme favn om hende, delte dynen sammen med hende, hvor han kun havde sine hænder fremme. ”Jeg.. Jeg kan godt fortælle nogle historier.. men.. jeg aner ikke hvordan man laver skyggebilleder,” Han så ned på sine hænder og grinte af sig selv. Grinet blev på hans læber, da han drejede hovedet om og så på hende. ”Men.. fortællingen lyder sådan..”
Med sin rolige stemme, lod han en lille halv time gå på, at fortælle om den klassiske krigere der drog ud for, at finde sit barn og kone der begge var blevet kidnappet. Han ledte og ledte, i flere måneder dragede han igennem ørkner, snestorme og skove, kun med et ting på hjertet. At finde sin elskede familie. Da han nåede frem, var det desværre forsendt. Hans kone var blevet forelsket i sin kidnapper, overtaget af stockholm syndromet og hans barn, slået ihjel af hende. Dræbt af sin egen mor. Fuldstændig knust, dragede manden ud i ørken, vandrede fortabt rundt indtil han døde af sult og tørst.
”Det var en min mor fortalte mig nogle år tilbage… Deprimerende huh?” klukkede han varmt.

Det var stadigvæk helt underligt, at ham og hende nu var i et forhold. Burde hun på ingen måder være blive bange, eller urolig i det mindste. Hun smilte varmt til ham, samt rykkede sig tættere indtil ham, da han svang sin favn om hende. "Så bliver jeg." Hviskede hun drillende, inden hun adskilte de fyldige læber fra hinanden. Hun kørte sine hænder ind under hans trøje, for at få varmet hendes hænder hurtigere end bare at ligge tæt indtil ham.
Da han valgte at fortælle en historie, lukkede hun øjnene i. Lyttede kun til hans varme stemme, der selvfølgelig dragede hende ind i en trist historie. Hun lyttede til hvert eneste ord han lukkede ud. Han burde næsten skrive historien ned, hun havde endnu intet hørt om denne form for historie. Eller set den nogle steder, så kunne det ske at hans mor bare havde fundet på den. Hvis hun havde, var der sikkert et sted at tjene penge ligenu, hun smilte varmt til ham. "Den er lidt trist, ingen god slutning." Hun åbnede sine øjne roligt, inden hun kørte sine hænder op på hans bryst, samt løftede hans trøje op. "Ved du hvor hun kendte den fra?... Hvis det bare er en hun fandt på, kunne du sikkert tjene penge på den." Roligt nærmede hun sig hans læber.
De brune øjne, så kort ned på hans læber, inden de søgte op mod hans mandelbrune øjne. Var det enlig træls at hun altid kyssede ham, burde hun holde sig bare lidt på afstand af ham, eller forsætte som hun altid gjorde. En smal rødmen spredte sig i hendes kinder, mens hendes øjne lukkede langsomt i.

også selvom hun sikkert ikke mente noget i det, fik han en smule gåsehud ved følelsen af hendes hænder, der kørte ind under hans trøje. Det irriterede ham, at han nærmest sitrede under en hvilken som helst berøring på hans overkrop. Han burde styre sig. Dog vendte han sig hurtig til det, fortalte hende historien, som hans mor så fint havde fortalt ham dengang. Da han var færdig, så han ventende på Alex, der forklarede at hun fandt den trist, hvilket han var helt enig. Det med at tjene penge på den, kunne han ikke lige finde fidusen i, for hvem ønskede at give penge for en historie der var så trist og ikke rigtig bar en morale?
"Hun fandt selv på den ja, hun fandt på en masse nede i kælderen.. Nogen forstod jeg bedre end andre," svarede han og måtte igen mærke gåsehuden sprede sig over hans krop, i det sekund hun valgte at køre hånden op på hans bryst, så trøjen automatisk blev løftet med op. Hvad nu hvis hans overkrop ikke var god nok? Var han måske for slap til hendes smag?
Hurtigt rystede han de tanker væk, kun for at få sit blik låst fast på Alexs ansigt, der var noget så tæt. Han kunne dufte hendes dejlige auroma. Da hun lukkede sine øjne i, placerede han sine læber på hendes og kørte en hånd op igennem hendes mørke, bløde lokker. Han blev nok aldrig træt af at kysse hende.

Historien var underlig, men rar i det mindste. Hans stemme var blid, samt lav. Hun kunne nemt vænne sig til at høre på den, mens hun nussede hans krop. Det var så underligt, hun var så nærgående ved en person, for ikke at nævne at hun havde set ham vokse op og hans mørkeste stund i livet, hun havde kendt hans smukke mor og snakket med hende. Hvis Lola stadigvæk levede, hvordan ville hun ikke reagere, hvis Alex fortalte at hun nu kom sammen med Josh. Bare tanken om det gav hende en underlig gysen.
"Jeg kunne godt overleve, at du fortalte en af hendes historier engang i mellem." Hviskede hun lavt, med et svagt smil på hendes læber, hun savnede Lola lidt. Hun var så rar, når mændene altså holde sig væk, og når hun var i godt humør. Et var at hun savnede hende, hvordan havde Josh det ikke lige? Han savnede hende sikkert, mere end noget andet.
Da hun lukkede øjnene langsomt i, havde Josh forstået den lille hentydning, til at hun ønskede at kysse ham. Hun følte hans bløde læber imod hendes, mens følelsen af hendes krop der sitrede en smule, ved hver bevægelse af hans hånd. Det gav hende gåsehud at han kørte den op i hendes hår. Gad vide om han enlig bedst kunne lide hende, dengang hun havde lyst hår. Det blev jo mørkt, lige siden... Hun mistede sine vingere, og var allerede i gang med at blive mørkt dengang. Hun knugede kort sin hånd, hendes ryg gjorde pludselig ondt, sikkert fordi hun kom til at tænke over smerten. Følelsen af hendes knogler der brækkede, mens vingerne blev flået ud af hendes ryg, for ikke at snakke om alt det blod der fløj om ørene på hende. Hun kunne knække sig. Hun afbrød kysset, efterfulgt af at hun satte sig lidt op, trak benene til sig og så ned i jorden. Hvorfor skulle hun også lige komme i tanke om dette, på sådan et åndssvagt tidspunkt!

Som altid når deres læber mødtes i et kys, forsvandt han ind i helt anden verden. Derfor blev han så forskrækket, da hun trak ud af kysset og trak benene ind til sig, som havde han brændt hende. Af ren refleks, gik der med det samme skyld igennem ham. Fuldkommen sikker på, at det var ham der havde gjort noget, rakte han forsigtigt sin hånd frem og lagde den på hendes skulder.
"Hey.. er du okay?" Spurgte han lavt. Da han var sikker på, at hun ikke frygtede han rørte hende, lagde han armen om hende og trak hende ind i sin varme omfavnelse. Det var tydeligt at mærke på ham, at han følte det hans skyld, at hun pludselig var en smule bange, eller hun virkede i hvert fald bange. "Brug for en ny historie?" Så godt han kunne, forsøgte han at få hende til, at grine en smule og hvem vidste om det var måden at gøre det på?

Næse dag havde gjort et forsøg på, at tage hjem uden at den såkaldte Evaline opdagede dem, men med uden held. Eller, Jacob hev dem ivrigt ud af teltet, fortalte dem at de skulle skynde sig og ikke se sig tilbage. Desværre lykkedes det særlingen at finde dem alligevel. Josh havde derfor gjort et tegn på, at de kunne gå op på værelset, eftersom Jacob virkede noget så vred og bare gerne vil forsøg at få Evaline væk for alvor..
"Så snart hun opdager at han slet, slet ikke gider hende... giver hun helt sikkert op," mumlede Josh og tog et bid af sit æble. Han havde sat sig på sengen og gjorde stadig et forsøg på at vågne en smule op. Som sagt var de blevet flået ud af teltet i morges. "Eller.. noget i den stil.. jeg vil ikke være her hvis jeg var hende."

Hun gemte sin mund en smule, mens hun så væk. Alting omkring hende kørte pludselig rundt, hvorfor fuck tænkte hun også lige over sådanne ting, det var næsten ubehageligt. Et kys fra Josh, også tænkte hun pludselig over noget så latterligt, som da hun mistede sine vinger. Hun havde enlig ikke set hans vinger, siden han var blevet en archangel. Gad vide hvordan den form for races vinger så ud?
Hendes tanker forsvandt, som dug fra solen - Da han lagde sin hånd på hendes skulder, og trak hende ind i hans favn. "Huh? oh.." Hun lænede sig ind mod ham, hvor hun tog hans højre hånd og kyssede hans håndflade. "Jeg ok, undskyldt." Hun lagde hans hånd på hendes hoved, hvor hun smilte varmt for sig selv. "En historie, mens du nusser mit hår?" Lød det kækt og kærligt fra hende, inden hun lukkede sine øjne i igen. Afventende på at han begyndte at nusse hendes hovedbund.

Alex sov en smule, mens de gik hjem. For ikke at snakke om, hvor hurtig hun var til at smide sig i sengen så snart de var kommet hjem. Hun gabte enkelte gange, inden hun så op på ham. "Sådan funger det ikke, måske hun er vild med ham." Mumlede hun lavt, inden hun kravlede ind under dynen. "Hun er måske til stærke mænd, hvilket sikkert var den største grund til at hun ville kæmpe mod Jacob. Han ser jo også godt ud, så hvem ved, måske ville hun se om han havde mere end sit udseende." Alting blev sagt med så træt og opgivende en tone, at det næsten var svært at høre. Hun gabte endnu engang, inden hun lagde sig om på siden.