What if i had never left him? (JOSH JUDE MCLAIN!)

Selvfølgelig panikkede han ikke, men man kunne tydeligt se i hans øjne at han fandt det akavet. Hun smilte kækt for sig selv, som om hun lige havde vundet over ham. bare det at se ham blive måske en smule flov var altid noget, hun var enlig ikke sygt fornærmet, mest bare det at han havde hørt hende hviske til sig selv. Hun lagde hovedet på skrå, da han valgte at gå med på hendes krav. Selvfølgelig var han rimelig omkring det hele, at hun måtte tisse selv, og han ellers nok skulle klare resten. Et lille varmt smil formede sig på hendes læber, hvordan kunne han være så rar mod hende, når der lige var sket noget så forfærdeligt. Medmindre… havde hun lagt i koma? Hvor gammel var han, hvor længe havde hun været væk. hun kiggede omkring sig, alt virkede normalt. Men ville man ikke også have skriftet hendes tøj, hvis hun havde lagt i koma i flere år eller bare måneder?
Josh var hurtigt til at samle hende, op hvilket forskrækkede hende en smule. Hun svang sine arme omkring hans nakke, og pressede sig selv indtil ham, han skulle ikke have fornøjelsen af at tabe hende, ikke i dag eller i morgen… måske om et par år, men ikke i dag. Hun holdte øje med jorden, mens han gik rundt med hende. ”Du kan rent faktisk løfte mig?” Sagde hun drillende hvor hun derefter prikkede til hans arm, som et drillende tegn på at hun mente han var svag.
Da han satte hende på gulvet igen, stod hun og kiggede omkring sig. han havde virkelig gjort det, måske med en hjælpende hånd fra Jacob? Da han ville forlade badeværelset, greb hun fat i hans bluse. Mens hun kiggede ned i jorden, den ene hånd var pressede indtil hendes hjerte hvor hun rødmede en smule. ”Jeg… Tak… Jeg takker.” Lød det fra hende, inden hun sendte ham et kært smil, mere uskyldigt end hun plejede samlet med et par letter røde kinder.

Joshs fødselsdag kom et par dage efter, hvor hun var begyndt at gå rundt i hytten. Dog kunne hun stadigvæk ikke helt løfte tunge ting, selvom hun lod som om hun kunne, var det tydeligt. Når hun løftede noget, kunne man nærmest se smerten skrige i hendes øjne samt den måde hendes arme ville ryste på, der skreg om at smide det hun bar på. Såret var væk, og var desværre blevet til nogle ret så store ar på hver skulderblad.
Da Josh fortalte at han ville træne til arch Angel, forstod Alex intet. Hvordan kunne alle gå med til dette, hvordan kunne Jacob bare stå og sige ja til det. vidste han ikke hvor farlig den var, Josh kunne komme til skade, eller dø hvem ved, måske ende for enden af en kløft og brække begge ben, eller endnu værre, blive lokket ned i vandet af kvinder og omringes af dem. Han var jo en dreng, drenge er svage for kvinder i vand. Hun nikkede kort til sin tanke, hvor hun derefter lagde sine arme over kors og kiggede væk.
Klamt nu skulle de stå og kysse foran Jacob og hende, kunne de ikke gøre det et andet sted, Luce kunne følge ham ud eller bare lade helt vær med at kysse ham. hun rullede med øjnene over Luces prik på hans næse og derefter hendes kommentar. Jacob var ikke et hak bedre, han stolede blindt på Joshs evne til at overleve. Men havde han været ude i skoven, ude i flere måneder i skoven uden noget med sig.
Da han kiggede på hende sukkede hun for sig selv, inden hun kiggede op på ham. ”Seriøst, Luce knalder sikkert med folk når du er væk.” Lød det koldt fra hende, hvor hun derefter kiggede væk  igen. Hun mumlede en smule udtydelige ord, hun ville ikke have han gik, men hvis hun sagde det var hun den eneste der bad ham om at blive hvilket ville være akavet, især når hans kæreste stod ved siden af. ikke det at hun lige havde sagt at Luce ville være utro, nej det var helt normal opførelse fra Alex.
”Hvem skal så lave bøf… Jacob kan kun servere den kold, og jeg kan ikke lave mad. Luce er ude og knalde med folk, så hun har heller ikke tid.” Hun kiggede kort op på ham og derefter væk igen, i det mindste fandt hun på nogle undskyldninger for at han blev der, hvis bare han så også ville lytte til hende. eller blive bange for at Luce var utro, nok til at han ville blive hjemme. Dog var det tydeligt på hendes opførelse og kropssprog at se hun ikke ville have ham til at smutte, hun nægtede at kigge på ham i særlig langtid, samlet med at hun stod med siden til ham for at beskytte sig selv.

Selvfølgelig kunne han løfte hende, hun vejede ingenting og han var heldigvis blevet stærkere i løbet af årene. Dog var han langt fra tilfreds med sin krop og viste den derfor sjælendt frem ved, at gå i hættetrøjen og løse joggingbukser. Når man ikke havde noget, at vise var der ikke nogen grund til, at tro det.
Han smilede bare drilsk til hende. "Du skulle bare vide hvad jeg er i stand til,"
Da hun takkede ham, kunne han ikke undgå, at mærke sit hjerte smelte en smule, hvilket også bare gav ham et stik i hjertet af skyldfølelse. Han smilede varmt, et smil så varmt, at man kunne mærke blodet koge. Den beroligende og smukke engle aura var ikke til at tage fejl af. "Det var så lidt, skal du ikke tænke mere på,"

Selvfølgelig skulle Alex finde på en masse undskyldninger til hvorfor han ikke skulle tage af sted. Ønskede hun ikke, at han blev stærk eller troede hun bare ikke, at han var i stand til at klare det? Det smigrede og sårede ham på samme tid, at hun ikke ville have han tog af sted. Det hun sagde med Lucy rørte ham ikke rigtig. Han var ikke dum, Alex brød sig ikke om Lucy og kunne derfor finder på, at sige sådanne ting om hende. Så i stedet for at svare på det, rystede han bare på hovedet af hende og gik derefter hen til hende, svang armene om hende i et bjørnekram. "Det skal nok gå, jeg er tilbage inden du når at blinke og hvis Jacob servere bøffen frossen igen, så bare forsøg at tø den op, aftale?"
Jacob fnyste drillende. "Man fryser bøffen en gang og bliver dømt resten af livet på det," opgivende løftede han armene.
Josh grinte kærligt. Han kom til at savne dem alle... Det eneste der hjalp var tanken om, at han snart skulle se dem igen og han ville være stærkere når han kom tilbage.
Han forlod dem med et sidste knus og vink, hvor han derefter inden længe var forsvundet i skovens dyb, skjult bag de stolte træer. "Vi ses Kido!" Var Jacobs sidste råb efter hans lillebror..

En måned var gået uden Josh. Der var nærmest tomt i huset, specielt for Jacob... Han manglede sin lillebror. Engang imellem kom Lucy forbi i håb om, at hun kunne starte et venskab med Alex. Så godt hun kunne spurgte hun ind til hende, komplimenterede hende og forslog ting de kunne lave sammen..

Hvordan kunne hun overhovedet se sådan på ham, han var så ung, mens hun var så tusse gammel. Dog var det efter hånden sjældent at hun så nogle som var ældre. Hvilket kunne gøre det svært for hende, at finde nogle hvor hun ikke følte sig som en pædofil. Dog gjorde hendes udseende en del ved den pædofile tanke, hun lignede jo ikke en der var bare en dag over 29. hvilket gjorde det en smule nemmere at score de yngre folk.
Tænk at Josh havde ændret sig så meget, dengang han var mindre var han så kær og omsorgsfuld, gik ind på værelset for at tjekke om han kunne hjælpe med noget, gemte sig bag døren som et andet barn. Men nu, nu var han omsorgsfuld på en anden måde, han hjalp hende ud på badeværelset, kunne rentfaktisk nå sine medicin skabet, kunne hjælpe med maden hvor de ikke behøvede at holde øje med ham. for ikke at tale om hans personlighed, han var blevet mere mandlig, mere… tiltrækkende, hun rystede på hovedet over sine tanker. Da hun fik takket ham, og det smukke smil kom frem på hans læber, sprang hendes hjerte nærmest ud af brystet på hende. hvordan kunne han gå fra lille og uskyldig, til varm og lækker.
Dagene med hendes ryg var skrækkelige, hun kunne ikke sove på ryggen, men heller ikke have noget til at dække hendes ryg. Hvilket betød ingen BH’er eller trøjer, da det gjorde ondt, hun forholdte sig mest i sengen. Hun kunne godt gå rundt i undertøj, men uden noget overhovedet var nok ikke lige det hun ønskede mest, den eneste grund til at hun gik rundt i undertøj, var mest det at det dækkede det samme som hendes badetøj. Hun kunne ikke se forskellen omkring undertøj, og bade tøj.
Hun vågnede om natten i smerte, og kunne hver morgen nærmest føle smerten fra da vingerne blev hevet ud. Det gjorde så grufuldt ondt, at hun skreg i søvne i smerte, andre gange vågnede hun op helt svedig, mens hendes krop rystede af selve smerten.
Dog sagde hun altid at alting var fint, hvis de kom indtil hende for at se om hun var okaii. Hun holdte sig mest på værelset, når hun kom udenfor gik hun rundt i en kjole med åben ryg, hvilket gjorde de to kæmpe ar synlige.

Hvorfor kunne han ikke bare blive, være urolig overfor Luce. Hun ønskede bare ikke at han kom til skade, eller smuttede. Hvem skulle beskytte ham, hvis han forholdte sig udenfor opsyn fra folk, ville ingen kunne finde ham i mørket af de dunkle skove. Hun kunne næsten forbyde ham at tage af sted, desværre ville det ikke hjælpe noget, hun var hverken hans mur eller søster. Så alt måtte gemmes væk, for ikke at virke urolig.
Hans stemme var så kærlig, ingen bekymring mens han snakkede til hende. hun løftede hovedet en smule, da han kiggede ned på hende. ”Mig tø noget op, pff.” Hun rystede blidt på hovedet, man kunne være mange ting. Men hvis der var nogle der skulle slå Alex i madlavning, skulle maden springe i luften bare ved deres berøring. Ellers var Alex en sikker vinder, hun lod sit blik falde på Jacob, hvor et kærligt smil formede sig på hendes læber. selvfølgelig ville de mobbe ham med det hele hans liv, hvem fryser lige en bøf til?!
Hun krammede Josh igen, hvis nu hun ikke gav slip, ville han ikke kunne gå nogle stedet. Men på den anden side, ville Luce nok blive ret sur, samtidig med at han ville have svært ved at komme på toilettet og de andre private ting. Hun kunne dog godt mærke at hun ikke ønskede at slippe igen, dog var hun nødtil det. for ikke at gøre det for akavet for dem.

Den første måned forsvandt, Alex var begyndt at træne bueskydning, hvor hun skød mod et træ. Andre gange kravlede hun op på træet, og hang med hovedet nødaf. For så at ramme et æble der var på deres æbletræ ude i haven, hun brugte mest tid på at skyde med bue og pil. Ellers gik aften på at lave pilene, hendes ryg havde det bedre, men smerten ville aldrig helt forsvinde fra hendes sind. Hendes ar var heller ikke så tydelige mere. Når Luce kom forbi, undgik Alex hende tit, hvor hun kun svarede på hendes spørgsmål, inden hun gik videre. Luce var Joshs kæreste, og hvis Alex ikke kunne klare hende, ville Josh sikkert bare skælde hende ud. Så hun kunne ikke være alt for ond ved hende, men nogle få kommentar kom dog ud engang i mellem. Kommentar om at hun så lidt fed ud, spurgte om hun var blevet fed. Spørgsmål om hun måske havde været ude med en ny fyr, hun lå meget op til at Luce havde været utro. Selvom hun godt kendte svarene, hvem ville være Josh utro?
Når Luce forslog at lave noget sammen, satte hun hende tit til at hjælpe med at lave pile sammen med hende, hvor hun måske fandt pinde ude i skoven og skar dem om til pile. Hvor hun måtte vise Luce hvordan man måtte gøre, dog gjorde hun det kun for at have flere pile at øve sig med, det de skar væk blev proppet ned i en pose, da de kunne bruge det som brænde.

Til sidst måtte Lucy give en smule op på, at blive venner med Alex, så i stedet stoppede hun med at forsøge og kom nu kun på besøg for, at tjekke om Josh var kommet tilbage og for at snakke med Jacob i ny og næ. En dag var hun sammen med sine veninder ude i skoven, hvor de snakkede om, at Josh var væk i noget tid. Som en hver anden tøsede gruppe tøser, spurgte de ind til om Josh. For dem var han en af de lækreste fyre de nogensinde havde set og endda selvom, at han var en smule yngre end dem.. Da de spurgte om han kyssede godt, rødmede Lucy kraftigt og nikkede derefter. En af hendes veninder klikkede drilsk med tungen. "Og i sengen?" Det spørgsmål fik Lucy til, at daske drilsk til hende og rødme endnu mere, man skulle tro at hun havde smurt sig selv ind i tomat. "Vi.. Vi har ikke gjort det endnu," Lucy blev bare mere og mere rød i bæret. "Endnu," kom det drilsk fra veninden.

Fire måneder senere, imens Alex trænede, kom en skikkelse ud fra skoven, med en aura stærk og varm. Med smidige bevægelser gik Josh hen til Alex og prikkede hende roligt på skolen. Takket være alt den træning var Josh krop blevet muskuløs, samt var han blevet højere og en smule mere maskulin at se på. Dog formåede han stadig, at gemme sin krop bag hættetrøjer og løse bukser. Det havde næsten lykkedes ham, at blive en archangel og han manglede meget lidt for, at blive den stærke engle race.
Så snart Alex så ham, smilede han stort til hende og spurgte drilsk. "Sååå hva laver man?"

Alex belv nærmest lettet over at Luce valgte at give op, så hun i stedet kunne koncentrere sig i at blive stærkere, hun var begyndt at træne teknikker ud. Havde endda købt en bog, der forklarede hvordan man kunne bruge andres angreb imod dem igen, hvilket hun studerede meget i løbet af dagene. Hun øvede engang i mellem med Jacob, selvfølgelig uden han vidste det, det var mest når han lige gik forbi hende at hun greb fat i hans trøje og arm, hvor hun derefter kastede ham tværs gennem rummet så han landede i sofaen. Hvor hun derefter klappede sine hænder sammen. ”YUSH!” Lød det fra hende, hver gang hun gjorde noget rigtigt. En af gangene havde hun dog tabt Jacob, hvor hun derefter lande ovenpå ham, da Luce så kom ind så det helt forkert ud. Hvor Alex bare grinte og hjalp Jacob op på benene igen.
En af dagene stod hun udenfor og fyrede pil af efter pil, i nærheden af Luce og hendes latterlige veninder. Hun lyttede enlig med på deres samtale, hvor hun engang imellem lod sit blik falde over på dem, de havde altså ikke gjort det i sengen. Men kyssede, tja hun havde jo set det ske i ny og næ. Hendes vrede steg en smule op, da den ene veninde sagde Endnu. Josh skulle være uskyldig resten af sit liv, han skulle ikke rende rundt og knalde med folk, ISÆR IKKE LUCE! Hun fyrede en pil op i luften, som derefter lande for fødderne af veninden. Alex drejede hovedet en smule, hvor et lille kækt smil formede sig på de rubin røde læber. ”Ups, det var en smutter, håber ikke din fod kom noget til.” Hendes stemme var en smule kold, men stadigvæk så rar at høre på.

Månederne gik, Alex havde fået bundet en halv ødelagt madress op på et træ, hvor hun brugte tiden på at sparke til den, øve forskellige spark og slå på den som en anden boksebold. Det var varmt, meget varmt alting var en smule sløret måske skulle hun drikke noget vand. Eller bare holde en lille pause, hun var iført tæt siddende sorte bukser, som var nemmere at bevæge sig i. samt en meget løs grå trøje der viste en del af hendes mave, hun svede en smule, det var hårdt med alt denne træning. Men hvis hun skulle blive stærkere skulle der jo trænes, hun ønskede ikke at blive arch angel, mere bare stærkere.
Da en skikkelse pludselig dukkede op bag hende, frøs hun kort. Var det Jacob der ville til at drille hende, eller kom med vand? Da hun blev prikket på skulderen, drejede hun om på hælen. ”Jacob seriøst…” Mere fik hun ikke sagt, før hun opdagede at det var Josh foran hende. han så anderledes ud, som om han pludselig var blevet meget ældre mere mandlig. Ud i få sekunder, svang hun armene om ham og holdte ham tæt indtil sig, hvor hun nærmest faldt på knæ, hvilket gjorde at han også faldt sammen med hende. hun pressede sig selv indtil ham, med øjnene lukket. Og et stort smil på sine læber, der dog blev gemt i Joshs skulder. Tænk at han var tilbage, endelig. Også uden en skramme!
”Jeg har savnet dig.” Lød det fra hende, hvor hun derefter opsnappede sine ord og rødmede en smule. Da hun åbnede øjnene stod Luce enlig bag Josh, hun skubbede derefter Josh væk fra sig, hvor hun derefter rejste sig op med et sæt. Hun børstede sit tøj fra jord, hvor hun førte sit lange nu sorte hår bag det højre øre, hendes hår gik hende næsten til røven nu. Hun kiggede en smule væk fra ham, hvor hun derefter krydsede sine arme en smule. ”Uhm, jeg.. Endelig, Jacobs mad deprimerende at spise, han salter det aldrig nok..” Hun rømmede sig ned i hånden kort, dog var hendes kinder stadigvæk en smule røde.

Tøserne havde slet ikke lagt mærke til Alex, de var alt for optaget i, at snakke sammen med Luce og fnise engang imellem over det de nu kunne finde på, at snakke om sammen. Veninden med den lidt urene tanke, sagde drilsk til de andre, selvfølgelig også sådan at Luce kunne høre det. "Hun kan da bare give ham den gave når han kommer tilbage," Det drilske og boblende i hendes stemme, fik veninderne til, at grine og Luce til at ligne en tomat.
*Jeg kunne ligeså godt begynd, at lægge mig sammen med tomaterne, sådan som hun får mig til at rødme!* tænkte hun flovt for sig selv.
I det øjeblik hun skulle til, at sige noget til det, kom der et sus og fik hende automatisk til at hoppe lidt. På en måde overraskede det hende ikke, at finde en af Alexs pile lige ved en af venindernes fødder. Og selvfølgelig havde det været den veninde, hvis tanker omkring Josh ikke havde været det reneste. En smule irriteret, drejede Luce hovedet om, så håret svingede om hendes ansigt. "Hendes fod er heldigvis uskadt," råbte Luce efter hende, med den samme falske toneleje hun havde brugt imod dem. Det fik veninderne til at udveksle blikke.
"Hvad er lige Alexs problem?" spurgte en af veninderne lavt.
Luce løftede bare på skuldrene, for skulle hun være ærlig, så var hun bestemt ikke sikre på, hvorfor Alex ikke brød sig om hende. "Jeg er ikke sikker.. jeg tror hun er forelsket i Josh,"
Det fik dem til, at gispe lavt og ligne store spørgsmålstegn.

For Josh var det fantastisk, at være hjemme igen og se Alexs smil og mærke hendes varme aura, der altid fik en til, at føle man var i sikkerhed. Langt om længe kunne han nu tage en pause fra alt træningen, nyde afslapningen sammen med dem han elskede og bare... I løbet af få sekunder havde Alex slået armene om halsen på ham, krammede ham ind til sig og først her gik det op for Josh, at hun rent faktisk havde savnet HAM og ikke madlavningen eller hvad hun nu kunne finde på, at bilde ham ind. Uden den mindste tøven, lagde han armene om hendes hofter og knugede hende ind til sig, slugte så meget af den varme aura som han nu kunne. Det gik slet ikke op for ham, at de nu begge var faldt på knæ og krammet måske gik hen og blev en smule akavet, da Luce dukkede op bag dem. Øjenbrynet var højt løftet, lige nu kunne hun ikke få det til, at passe at Alex var i fuld gang med, at knuge Josh ind til sig, som ville hun aldrig give slip på ham igen..
Josh rømmede ned i sin hånd, rejste sig op og børstede jorden af sine knæ, før han sendte et stort smil til Luce. Først besluttede han dog lige, at svare på det Alex sagde til ham. Jacob kunne tydeligvis ikke lave mad i følge Alex, hvilket fik ham til, at grine svagt og sende hende et kækt smil. "Jeg har også savnet at lave mad til dig Alex," Et sidste smil blev sendt til den kære Alex. Derefter gik han hen til Luce og slog armene om hende i et varmt kram..
Luce krammede ham hårdt ind til sig, indsnusede den dejlige duft af ham, og så snart de trak ud af krammet, placerede hun sine læber på hans i et sødt og langt kys.

Så snart Josh var sikker på, at han havde fået alle samlet (samt sagt hej til Jacob), tog han to fingre i munden og piftede. Til at starte med ville man tro, at han var en smule tosset, indtil en stor hvid skikkelse kom løbende ud af skoven, elegant og hurtigt. En ulv på størrelse med en lille hest kom nu susende hen imod dem.. Dets smukke hvide pels skinnede i solen og benene arbejde perfekt sammen med overkroppen.
Josh satte sig på hug foran det massive dyr og kørte sin hånd igennem den hvide pels. Det fik Jacob og Luce til, at lade deres mund stå på vidt gab, så fluerne kunne flyve ind hvis det passede dem.
"Venner, hils på Ghost," præsenterede Josh den smukke ulv og rejste sig op igen. "Ghost, hils på mine venner,"
Ghost så op på dem med et par gyldne øjne der kunne bore igennem en sjæl og først efter et par sekunder, nikkede det smukke dyr til dem, for derefter at puffe sin snude ind i Josh hånd. Josh kørte igennem sin hånd igennem den hvide pels.

Ghost: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Alex rystede blidt på hovedet, som om de fik lov til at hygge sig, især ikke så længe hun var hjemme. Hun sukkede blidt da Luce råbte til hende, at tøsens fod var ok. Pis, hvis hun havde ramt den ville deres samtale sikkert stoppe, såå de i stedet ville snakke om Alex i stedet for hende, og højst sandsynligt bitch lidt, det var jo et ’uheld’ hun spændte buen igen, hvor hun affyrede endnu en pil. Lyden af pilen der ramte træet, var som et bunk. Det var ikke helt løgn det de snakkede om, hun var vel lidt vild med Josh. Men hun kunne ikke være ond nok til at stjæle ham fra Luce, eller kunne hun. På den anden side, så havde hun tit lyst til det. især når Luce stod og kyssede på ham, det fik hendes blod til at koge, hvorfor kysse foran hende. kunne de ikke vente til hun var væk, i det mindste.

Krammet var først akavet, da Luce dukkede op. Hvorfor skulle hun også lige savne ham så meget, hvis bare hun kunne holde sin følelser en smule bedre skjult, så hun i stedet bare kunne slappe af og se Josh leve livet. Måske skulle hun selv date, men hvem skulle hun lige begynde at date? Der var jo ikke rigtig nogle mænd i hendes liv, udover Jacob og Josh. Begge havde kærester, plus Joshs venner kom aldrig rigtig på besøg mere, ikke siden Josh og Luce kom sammen. Måske kunne de heller ikke stå hende, hun smilte varmt til ham, da det kærlige smil blev sendt til hende. hun havde savnet ham, uden tvivl.
Dog da han krammede Luce rullede Alex med øjnene, de var jo sammen. Alligevel fortrød hun allerede at hun havde sluppet deres kram, gad vide om han ville have skubbet hende væk når han så Luce. Eller om han bare ville smile til Luce også slippe hende, hvor de derefter selv ville kramme.
Da Luce kyssede ham, lod hun sin finger pege mod sin egen mund. Som et tegn på at hun nærmest kunne kaste op over det, inden hun gik videre. Hun havde ikke brug for at stirre på dem snave. Hun sukkede for sig selv, hvor hun forsvandt ind i huset. Hun var jo nødtil at tage et bad, hun lugtede jo af sved i denne varme.
Da hun var færdig med badet, gik hun nedenunder til Jacob. Mens alle stod der, kiggede hun bare omkring, hvad skete der. da Josh pludselig piftede, lavede hun et lille hop hvor hun drejede hovedet mod Josh. Hvad havde han lige gang i, hun rystede blidt på hovedet. Da alle pludselig lod deres blikke falde mod træerne, da en smukke ulv kom løbende mod dem. Lyste Alexs øjne nærmest op, som et lille barn der fik deres første gave i deres liv.
Hun var den første af de andre til at gå hentil Ghost, hvor hun rakte sin hånd ud roligt. Inden hun placerede sin hånd på hans hoved, og lod langsomt hendes hånd køre igennem den fantastiske bløde pels. Hvor havde han ulven fra, den så vild ud. Så hvad lavede denne Ghost? Sammen med ham, ikke at hun beklagede sig, han var så smuk. ”Hvor har ud ham fra?” Hun satte sig på hug overfor Ghost, hvor hun lagde begge hænder på hans pelsede dog bløde kinder. ”Hvor er du fin, er du sulten? Vil du med ind i hytten?” Lød det fra Alex, med en lidt barne stemme, som om hun snakkede til et barn. Dog var hun ret kær da hun gjorde det, de brune øjne der lyste op sammen med det lidt våde hår der nærmest strålede i solen, dog var det stadigvæk en smule sort. Hun rejste sig op hvor hun derefter drejede om mod Jacob med bedende øjne. ”Vi beholder ham ikke? Han må godt være inden for, ikke? Joshs skal nok gøre rent efter ham… ikke?” Til sidste drejede hun hovedet mod Josh, for at sikre sig at han ville være den der samlede Ghosts lort op eller tørrede op hvis han pissede på gulvet.

Det glædede Josh, at se Alex var glad for ham og ikke stak halen imellem benene, selvom han på en måde godt forstod hvis folk gjorde det, da det trods alt var en meget stort ulv der stod foran en og ikke en lille hushund. Jacob reagerede ved, at nikke imponeret på hovedet, hvor hans øjne derimod ikke kunne finde ud af om de skulle være på ulven eller den hjemvendte lillebror, hvis kærlige sind sikkert var skyld i, at han var blevet venner med en kæmpe ulv!
Luce var en smule skræmt og måtte ydmygt trække sig en smule væk fra ulven og ind i huset i stedet, i håb om, at den ikke måtte komme indenfor. Det skuffede Josh en smule, han havde håbet på, at Luce ville elske Ghost og straks overfalde ham, præcis ligesom Alex gjorde. Og når man snakkede om Alex, hun valgte at snakke til Ghost som var han en baby, der bare ønskede opmærksomhed. Lige som Josh skulle til, at sige til hende at Ghost nok ikke brød sig så meget om, at man var omklamrende, slikkede den store pelsklump hende i ansigtet. Det kom bag på Josh, han troede ikke at ulven var så glad for Alex efter det den havde været udsat for, men tvært imod... det store væsen tog glædeligt imod Alex.
Jacob så fra Alex til ulven. Han var i tvivl om det var en god ide, at lukke dette væsen indenfor, da den trods alt var på størrelse med en hest og kunne æde dem i søvne. Til sidst gav han dog op og nikkede på hovedet. "Jo, lad ham kom indenfor," sagde Jacob med et skævt smil.
Josh øjne og smil lyste op, han måtte rent faktisk have dette fantastiske væsen indenfor sine døre, kunne det blive endnu bedre? Hurtigt gjorde han et nik til Ghost om, at han bare kunne følge med ham tilbage til hytten, hvor Luce forhåbentlig kunne vende sig til ham.
Ulven gik glædeligt med ham..

Josh faldt om på sofaen med det samme, så den lidt for store hættetrøje viftede om kroppen på ham. De mandelbrune øjne var lukket i og på læberne havde han det mest afslappede smil. "Det er godt at være hjemme!" Han rullede rundt og så hen på sine venner. "Hvad har i så lavet?" Nysgerrigt så han fra Alex til Jacob, imens Luce sad ved siden af Josh, med hans ben over hendes skød.

Alex jublede med det samme da Jacob gav dem lov til at have kæmpe ulven indeni hytten, hun krammede ham inden hun drejede rundt på hælen så hendes hår slog sig rundt, inden det faldt om bag hendes skuldre igen. Hun lod sin hånd glide over Ghosts hoved, derefter ned til hans hage hvor hun smilte kærligt. ”du fik lov.” Mere sagde hun ikke, før de valgte at begive sig indenfor. Hun smuttede hurtigt indenfor med Ghost. Først da hun kom indenfor opdagede hun Luce der havde gemt sig lidt indeni hytten. Et lille kækt smil formede sig på hendes læber, var Luce bange for Ghost. Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun drejede om igen.
Inden for kun få minutter, var Alex og Ghost nærmest som bedste venner, eller så var Alex som en irriterende søster. Der random brydede med Ghost, hun sprang rundt og kastede engang i mellem en pude efter Ghost mens hun løb rundt, hun ville selvfølgelig tabe uden tvivl, hvis denne ulv valgte at kæmpe imod hende for alvor. På den anden side, virkede han så kærlig og varm, hvilket var grunden til Alexs pludselige kærlighed til ham. hun rullede rundt med Ghost, hvor lyden af Joshs stemme fik hende til at side med sin arm indeni Ghost mund, mens hun smilte. Han bed jo ikke, gumlede kærligt hvis man kunne kalde det, det? dog var hans tænder en smule skabe, hvilket skabte små hudafskrapninger på hendes arm.
”Jacob har hygget sig med Nille og er nu far.” Lød det fra hende, hun løj men det vidste Josh jo ikke. Hun forsatte derefter med at lege med Ghost, de virkede som vilde dyr begge to. Uden tvivl.

((undskyld det er så kort >.<))

Ghost og Alex opførte sig inden længe som de bedste venner, sådan som de tumlede rundt på gulvet og drillede hinanden. Denne tumlen fik et smil frem på hans læber. Præcis som han havde vidst, så endte Alex med, at elske Ghost og ville sikkert inden længe forsøge, at stjæle ham fra Josh. Dog ville hun aldrig få ham, Ghost var noget af det bedste der var sket for ham og det havde han ikke tænkt sig, at give op på.
En varm berøring på hans ben, fik ham ude af sine tanker, hvor han drejede hovedet om imod Luce der sendte ham et ømt og kærligt smil, et smil der varmede hans hjerte.
Svaret til hvad de havde lavet, fik både Josh og Jacob til, at reagere med et stort: HVAD?! Specielt Jacob kunne ikke helt få det til at passe, at han i løbet af de fire måneder havde fået titlen som far.
For at sikre sig, at det var sandheden så Josh spørgende hen på Jacob, hvis hurtig reaktion var at ryste hovedet i protest. "Det er ikke sandt Josh," han kiggede derefter ned på Alex. "Ej heller morsomt,"
Josh fniste lavt og lukkede øjnene en anelse i igen. Det var godt, at være hjemme!

Det var blevet aften, Jacob stod i køkkenet og Luce var på vej hjem ad, hvilket var grunden til, at man kunne finde hende og Josh ude i gangen, i gang med at sige farvel til hinanden.
"Du kunne også bare komme med mig hjem," forslog Luce lavt med en boblende stemme, der overraskede Josh. Hun aldrig brugt den overfor ham før.
Han kyssede hende blidt. "I morgen, jeg vil gerne være hjemme i dag,"
Luce nikkede forstående og kyssede ham en sidste gang, før hun gik ud af døren og lukkede den bag sig. Med et smil på læben gik Josh ud til Jacob i køkkenet.
"Så Alex, du fortalte mig aldrig hvad du havde lavet," sagde englen med et smil og gav hende derefter et drillende puf med sin hofte.

// undskyld hvis det ik er det bedste svar C:

Hvordan kunne Josh overhovedet finde sådan en ulv, tænk at de fandtes på denne jord. Hun havde enlig ikke læst om dem, hun havde læst om alle forskellige racer alt for mange. Men kæmpe ulve var ikke lige noget der stod på hendes boghylder, hvilket bare gjorde Ghost så meget mere herlig. Hun kunne ikke lade vær, han var fantastisk som det kæledyr hun altid havde ønsket sig. medmindre man talte rotterne i hendes fars kælder for et kæledyr, eller Josh et kæledyr. Så havde hun vel haft et par kæledyr alligevel, hun smilte for sig selv. Mens hun pjattede rundt med Ghost.
Jacobs reaktion på det hele, fik bare Alex til at grine kærligt. ”Det er da lidt sjovt, plus du ville sikkert være en god far. Sådan at fryse barnet til is, ikke kunne lave varm mad til dem og altid kunne give dem et dejlig koldt kram.” Hun blinkede kækt til Jacob, hvor hun derefter forsatte med at tumle rundt med Ghost. Det kunne ikke blive bedre, sådan at have Josh her, samt Jacob og dette nye medlem af den rædselsfulde familie. Som hun dog elskede, hvordan kunne hun lade vær, det var jo sjovt at være omringet af dem. Jacob havde sine stunder, mens Josh var ham der bragte så meget varme ind i hytten. Jacob var kærlig, plus han lyttede når Josh endelig havde for travlt med sin kæreste.

Aften bed sig på, Alex var faldet i søvn på sofaen. Typisk hende, hun lavede enlig aldrig noget ud over at træne, spise og gå i bad. Hun gjorde kun rent engang i mellem, men ellers skete der intet. Hun havde det også med at falde i søvn udenfor, eller på gulvet. som om hendes energi bare forsvandt, hvilket fik hende til at drætte om. Desværre, var det kun fordi hun var doven, når hun lagde sig på gulvet var det ikke uden klynk om at sofaen var så langt væk og sengen var op af alle trapperne. Men denne gang, faldt hun i det mindste i søvn på sofaen.
Lyden af Luces stemme, vækkede hende dog kort. Hun satte sig roligt op og gned sig selv i øjnene, det sidste hun hørte var at han ville være der hjemme? Den so! Hun ville have ham med hjem, sikkert kun for at knalde ham. kunne hun i det mindste vente til han følte sig bare noglelunde hjemme igen? Eller måske til han havde vænnet sig til følelse, af at være sammen med folk igen! Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun derefter lænede sig tilbage og lod sine brune øjne køre op på loftet. Lyden af et kys fik Alex til at væmmes, hun rejste sig op og gik med det samme ud til Jacob. Hvor hun slog ham i røven, inden hun lod sine øjne falde ned på maden. ”Snart mad?” Lød det fra hende, dog var hendes stemme en smule træt. Da hun lige var vågnet, hun kørte en hånd gennem det lange mørke hår, hvor hun lod blikket falde på Josh. Hans lille puf med hoften, fik hende til at træde nogle skridt til siden.
”Du ved, det som altid. Spist, sovet, flirtet, haft den vildeste form for sex med Jacob.” Hun greb fat i Joshs hoved, så den var under hendes arm. Hvor hun lod sine knoger køre rundt i cirkler på i hans hovedbund. ”Hvad tror du jeg har lavet, jeg har trænet til at give dig en røvfuld når du kom hjem igen!” Hun grinte kærligt, hvor hun derefter slap ham. inden hun elegant trådte to skridt væk fra ham, med armene bag ryggen lænede hun sig en smule fremad. ”Hvis du smutter igen, klipper jeg alt dit hår af, og tvinger dig til at gå i kjole til du bliver 80 år.” Hendes stemme var varm og kærligt, hvilket kun gjorde det varme smil en smule skummelt. Mente hun det, eller lavede hun sjov? Det var svært helt at høre.

Hvorfor havde Josh det som om, at hvad end der kom ud af munden på Alex, så var det altid en joke? Nu han tænkte over det, han havde aldrig set hende græde, være trist og kun havde han formået, at se hende vred en gang. Hvor han havde viklet sig ud af det ved, at kysse hende og derefter smutte ind på værelset, hvor hun til hans held ikke kom ind og snakkede med ham om det. Men, nok om det. Han havde aldrig rigtig set Alex alvorlig som sådan. For blot to timer siden, faldt hun på knæ i armene på ham, fortalte ham hvor meget hun havde savnet ham.. Af en eller anden grund fik det ham til, at smile og før han overhovedet vidste hvad han var i færd med, så han ned af hende og betragtede hende svagt. I den tid han havde været væk var hun blev en smule trænet, ikke at hun var stor som en mand, men hun var... ja.. hvordan skulle han forklare det. Tankerne blev skubbet ud af hans hoved, så snart Alex tog et greb om halsen på ham og knugede sin kno i hans hovedbund. Hun pralede om, at hun kunne slå ham! Ha! Hun var skam ikke den eneste der havde trænet! Hun kunne bare komme an! Hurtigt vred han sig ud af grebet, lagde armene på kors og sendte hende sit velkendte, kække og drilsk grimasse. "Well, du er ikke den eneste som har trænet, hvis du har lyst kunne vi tage en rask lille slåskamp bagefter?" Drillende og selvsikkert blinkede han til hende. "Jeg vil vædde med at jeg kan banke dig!" Før hun kunne nå, at gøre noget, gjorde han det samme ved hende og tog hendes hoved under hans arm, hvor hans ene kno knugede sig ned i hendes hovedbund.

Næste dag skulle han mødes med Luce, hjemme ved hende... til middag med hendes forældre, som begge havde perfekte karriere og tydeligvis opdraget de perfekte børn. Hvad nu hvis de ikke syndes om ham??
Nervøst gik han rundt oppe på sit værelse, kun i ført natbukser og søgte efter det perfekte tøj, at tage på nu når han skulle spise med middag med fine folk.
Til sidst fandt han endelig noget og gik ud til Alex for, at se hvad hun nu syndes om det, da hun trods alt var en pige. Hun kunne vel bedømme om det sad godt eller ej..
"Så Alex, hvad syndes du? Kan det bruges?" spurgte han akavet og løftede spørgende sine arme.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han fik vredet sig ud af Alexs greb hvor hun grinte kærligt af ham, hans hår strittede ud til alle sider. Det virkede så fantastisk, gid hun havde et stykke papir og en fjer, så hun kunne tegne dette på stedet. Hun trådte en smule tilbage, hvor hun skød hoften ud til siden, med armene lagt over kors. Han kunne bare komme an, hun var ikke bange for ham, han havde trænet no shit, ellers var hans tur gået spild, udover at han havde fået en fantastisk ulv med sig! seriøst hun skulle giftes med ham, altså ulven. Ikke Josh, eller måske Josh.. nej! Han havde Luce og var alt for ung, men hvis han var for ung. Hvorfor følte hun så sådan hver gang han var i nærheden, hun rødmede en smule hvor hun rømmede ned i sin hånd.
”Kæmpe mod dig?” hun grinte kærligt af ham, hvor hun lagde hovedet på skrå og lod sine øjne flettes sammen med hans. ”kom an, men græd ikke når jeg vasker gulvet med din røv.” Hun var selvsikker, hun kunne klare Jacob sådan noglelunde, og han var en dæmon. Dog var hun bedst til at forsvare sig, hvilket betød at Josh skulle angribe først, hvis hun angreb ville han helt klart vinde. Så, så længe hun kunne få ham til at slå først, havde hun en chance!
Vædde ligefrem? Hun smilte skummelt til ham, hvor hun løftede sin højre hånd op mod loftet, og lod den falde så hun pegede på hans ansigt. ”Fint lad os vædde! Hvis jeg kan få dig ned at ligge, så du ikke kan komme op igen, så er sengen min resten af måneden! Dog må du sove i den i dag, hvis jeg vinder. Da du lige er kommet hjem, se det som min lille velkommen hjem gave til dig.” Hun blinkede kækt til ham, inden hun lavede hånden klar til et anerkendende håndtryk, for at forsejle deres væddemål.
Da han hev fat i hendes hoved, og kørte sine knoer rundt i hendes hoved bund, grinte hun mens hun råbte av. Det var kun hende der måtte gøre det, hun slog ham derfor kærligt, dog en smule hårdt i siden for at få ham til at slippe hende.
Hvor hun derefter stod med hår der var ulet og stod ud til alle sider, hun kiggede op mod sit hår hvor hun atter grinte. Hun kørte sine hænder igennem sit hår, for at få det til at ligge ned igen.

Dagen efter sov Alex på sofaen, hun vågnede som altid sent. Da hun kunne høre Joshs fodtrin ovenpå, ruskede hun rundt i sit hår hvor hun kiggede træt omkring sig, hvad var klokken overhovedet? Hun var iført en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] da han kom løbende ned af trappen iført et smoking, kunne hun nærmest føle en klump sætte sig i halsen på hende, han så godt ud!? Hvorfor så han godt ud? Skulle han noget i dag? Først nu kom hun i tanke om at han skulle møde Luces forældre, hun rystede blidt på hovedet. ”Du ser fin ud, men hvorfor ikke blive hjemme. Du virker så nervøs, eller endnu bedre. Hvis du bliver hjemme kan vi drikke, men hvis du smutter drikker jeg helt alene!” Hun lavede hvalpe øjne til ham, i håb om at han så ville blive hjemme, i stedet for at smutte hjemtil sin ynkelige kæreste.

Turde hun mon, at sige ja til denne udfordring og slås med ham. Hvis han kendte hende ret, så sagde hun glædeligt ja til udfordringen og ville sikkert indgå et form for væddemål. Og ganske rigtig, ordet væddemål fløj hurtigere ud af munden på hende end Josh nåede, at blinke to gange. Væddemålet omhandlede den berygtet seng, som han havde savnet i løbet af de fire måneder og hvis dejlige varme overflade var langt mere fristende end sofaens hårde overfalde. Tænkende bed han sig i underlæben... Mon ikke han kunne slå Alex? Han havde trænet så meget, nu måtte han have noget tiltro til sig selv.
Knap nok havde han nået, at sige ja, før hendes hånd blev rakt frem imod ham klar til, at forsejle væddemålet. "Top, meeeen," han rakte drillende sin hånd frem. "Hvis jeg vinder.. Skal du sove på sofaen resten af måneden og ikke engang tænke så meget som på, at gå ind på mit værelse," nu ventede han blot på, at hendes hånd skulle lukke sig om hans og forsejle væddemålet. Det drillende smil voksede og voksede på hans læber..
Hendes uglede hår efter ryste turen var noget så kært.

Han så fin ud. Det lettede ham! Som havde han hovedet under vand, tog han en dyb indånding og ville køre en hånd igennem sit hår, da han kom i tanke om, at det allerede var smurt tilbage. En anelse nervøst fumlede han med sine hænder, hvor på han langsomt begyndte, at mumle ord for sig selv, ord der lød som et forsøg på, at hilse fint på Luces forældre.
Alex's tilbud lød på en måde fristende, det gik bare ikke, lige meget hvor nervøs han var. Han ville ikke svigte Luce, de havde snakket længe om dagen han skulle møde forældrene og nu var den kommet.
Forsigtigt gik han hen til Alex og lænede sig over sofaenden. "Fristende, men det går ikke Alex, det er vigtigt for Luce, jeg kan ikke bare stikke halen imellem benene," han sendte hende et svagt smil.
Alt for fokuseret på, at snakke med Alex, bemærkede han ikke den store ulv Ghost kom snigende op bag ham. Den drilske ulv så muligheden for sig, han gav hans ejer et drilsk puf, så Josh måtte bukke under for tyngdekraften og tage imod det kroppen ville ramme. I dette tilfælde, var det Alex han ramte og befandt sig nu over hende, armene spredt ud på hver side af hendes hoved, imens hans ene ben var blevet viklet sammen med hendes. En kraftig rødmen spredte sig på hans kinder.. Da han ville fjerne sig fra hende, gjorde han det bare selv være ved, at en af hans hænder kort snittede den bløde, barre hud på hendes lår.
"Om forladelse!" Hurtigt tog han sin hånd til sig. "Ghost han.. Øhm," hånden tog han om i nakken.. Akavede og flovt kløede han sit baghovede..

Som altid kendte Josh hende, hun ville selvfølgelig sige ja som den konkurrence person hun nu engang var, uanset hvordan man så det var hun en der elskede at vinde. Selv hvis hun tabte, fandt hun altid på en undskyldning for at tabe. I kortspil, var grunden tit at de andre snød og at kortene var bøjet så de kunne se hvad hun havde i hånden, ved underlige gåder, slog hun bare til dem for at understrege at hun ikke forstod det, men beholdte dog et kært smil på sine læber.
Hun lod sit blik falde på hans hånd, hvor hun smilte kækt tilbage til ham. ”hvordan skal jeg få fat i mit tøj, men fint… jeg går med til den, men så bliver du nødtil at give mig tøj, da det ligger inde på dit værelse.” Hun lagde sin hånd i hans, for at forsegle deres aftale hun gav ham ikke engang tid til at svare. Hvis hun skulle tabe, skulle han også have lidt lort at træde i. så han ville være den der skulle finde hendes tøj, som undertøj, trøjer, skjorter og bukser. Hvilket betød at hun kunne drille ham med hans valg af tøj, det han nu valgte at komme med, medmindre han kom med noget ok cool tøj, ikke at hun havde noget tøj der ikke så godt ud. Men noget skulle bare ikke sættes sammen, med det andet.
Hun lod sit blik falde over Josh, hans arme var stærkere end de plejede hvilket betød at hun ikke kunne vinde på sin egen styrke, hun var ikke ligefrem svag men ej heller stærk. Hun kunne godt løfte ham, ingen problem der, men at ligge arm med ham ville med sikkerhed ikke lige være det hun kunne vinde over, hun ville uden tvivl tabe imod ham hvis han fik godt fat i hende. men sådan ville det ikke være, hun trak ham ned, så han kom en smule tæt på hendes ansigt. ”Kæmpe nu, eller senere?” Lød det drillende fra hende, hvor hun slap hans hånd.

Hun måtte nærmest hive sine øjne væk fra ham, hvorfor skulle han have smoking på, han havde aldrig smoking på når hun var til stede. Ikke at lejligheden havde været der, hun gik altid selv rundt i mega slacky tøj, hvor hun intet lavede udover at sove og engang i mellem slappe af på sofaen. Hun gik ikke helt i byen mere, måske skulle hun begynde på det igen, hun gjorde heller ikke noget ud af sig selv mere. hendes hår sad bare som det gjorde, hun redte det aldrig, lod kun sine fingre køre igennem det lange hår engang imellem for at ligge det ned.
Da han kom hentil sofaen, løfte hun igen sit hoved med et elegant dog en smule træt smil på sine røde læber. hun lagde hovedet blidt på skrå, mens hun rystede blidt på hovedet. ”Du stikker ikke halen mellem benene, du vælger bare at hygge dig med mig, i stedet for at komme til en latterlig middag, hos Luce.” mere nåede hun ikke helt at sige, før Josh var over hende, hun lagde sig ned i sofaen for at deres hoveder ikke skulle slås sammen. Men da alting gik op for hende, lå hendes ene arm langs hendes krop og den anden ved hendes hoved, så Joshs ene arm var imellem hendes ene arm og hovedet. Hvad skete der lige, hvorfor var han så tæt på?
Hans ansigt blev langsomt rødt, hvilket ikke hjalp hende overhovedet. Det at han fandt det pinligt, gjorde det kun mere pinligt for hende. hun stirrede bare ind i hans smukke brune øjne, mens hendes hjerte galloperede af sted. Tænk at han kunne få hendes hjerte til at slå på denne måde, det var underligt. Men rart på den anden side, hun nærmede sig uvidende hans læber, til han begyndte at rykke sig væk. hvor hun rødmede som en anden tomat, hun følte hans hånd der snittede hendes lår, hvilket gav hende gåsehud.
Hun satte sig stille op, hvor hun blidt kiggede mod Ghost, kærligt rystede hun på hovedet af ham. ”Forhelved Ghost” lød det kærligt fra hende, hendes hjerte slog stadigvæk i hende. hun kom til at tænke på det kys han gav hende, da han var yngre. Hvilket var grunden til hendes pludselige ændringer, hun så ham mere og mere som en mand, end bare den dreng der voksede op. På den anden side, så havde hun besvær med at holde sig selv bag ved stregen, lysten til at kysse ham var stor. Men han havde Luce, fucking Luce. Hun havde ofrede så meget for Josh, også kom Luce og tog ham alligevel, hvad havde den so lige gjort for ham. udover at lave mad, som Alex ikke kunne.
Hun bed sig kort i underlæben, hvor hun smilte for sig selv. Hun kunne ikke lide Luce, så hvorfor holdte hun overhovedet tilbage, hun burde bare kysse ham, få det overstået. Desto hurtigere hun fik afslag, desto hurtigere kunne hun komme videre med sit liv. Hun rejste sig fra sofaen, hvor hun gik ud i køkkenet og tog et glas vand.
Hvorfor tænkte hun overhovedet sådan, hun burde ikke være så ond. Men hun havde intet at miste, Luce kunne hun alligevel ikke fordrage, på den anden side kunne hun miste Josh, alt hans respekt for hende og måske endda mere. hun rystede på hovedet, hvor hun bundede glasset. Inden hun drejede om på hælen, for at følge Josh ud af døren. Hans hvide butterfly sad en smule skavt, Jacob var vel heller ikke den der lærte ham at binde sådan noget. ”Din butterfly.” Lød det fra hende med et smil på sine læber, hvor hun rettede på den, hun stod tæt ved ham. mens hun bandt den op, hvor hun derefter bandt den igen. Da hun ville slippe den, lod hun sit blik køre op på Joshs, hvorfor så han så uskyldig ud. Hvorfor… Gah! Hun trak ham ned via butterflyen, hvor hun placerede sine læber på hans, inden hun skubbede ham ud af døren og smækkede den bag sig og låste den. Hun stod i stilheden og stirrede på døren, hvad havde hun lige gjort!?
Hun rystede blidt på sit hoved, hvor hun susede op på badeværelset, hun måtte tage et koldt bad, få tankerne på plads. Dette var ikke virkelighed, det var bare en joke haha!
Efter badet valgte hun at drikke i sofaen, som hun havde fortalt Josh. Hun ville drikke, og det skete så, hun havde drukket en hel flaske vodka og en whiskey, samt nu nogle øl. Alting flød på gulvet, Jacob havde som altid smuttet for at hygge med kæresten, svin. Hun maste dåserne sammen og smed dem på gulvet, hvor hun derefter åbnede den næste.

Efter de havde spist var det nu tid til at have den såkaldte kamp med Alex. Josh var hundrede på, at han kunne slå hende, han var for pokker en archangel nu! Som mindre havde han altid tabt til hende, nu var det på tide, at han vandt over hende, viste hende hvad han kunne!
Ude i det gode sommer vejr, smed Josh sin hættetrøje så han stod tilbage i en grå undertrøje. Man kunne se træningens udvikling på hans overarme. Han stillede sig i kamp formation, smilede kækt til Alex og gjorde tegn på, at han var klar. "Starter du eller skal jeg?" Han satte drillende hovedet på skrå.
Jacob så på dem fra vinduet af og rystede svagt på hovedet. De ville altid være de samme fjollede 'venner' som han mødte for nogen år tilbage..

Hun havde kysset ham... Hun havde kysset ham! Hjertet pumpede lykkeligt af sted, hans læber kunne stadig smage hendes læber og hans tanker... De pokkers tanker kunne ikke falde til ro. Hvorfor bankede hans hjerte sådan!? Det var over flere måneder siden han kom over hende, var det ikke? Han knurrede irriteret, slog sig selv og tvang sin krop til, at gå over til Lucy. Snakken med Alex måtte han tage når ham kom tilbage. Hun kyssede ham... Grr! Han måtte glemme det!

Middagen var gået fint, forældrene havde syndes om ham og Lucy. Han sukkede svagt og tog den lange sorte jakke af, så snart han var indenfor sit hjems trygge rammer. De havde været oppe og skændes ham og Lucy.. Hvad de havde været oppe, at skændes over holdte han for sig selv, da det var en smule pinligt..
Det han kom hjem til havde han ikke regnet med. Deres gulv havde fået et tæppe af flasker, samt dåser og gæt hvem der havde krieret det. Ingen andre end Alex.. Han gik direkte hen til hende, tog dåsen ud af hånden på hende og tog selv en tår af den.
"Jeg ser du mente det med at drikke?" Sagde han og stillede derefter øllen op på en høj hylde. "Vi skal snakke Alex.. Om.. Det der skete," han satte sig ved siden af hende i sofaen..

Denne kamp der skulle ske, var Alex selvfølgelig ops på! Hun var klar. Satte hurtigt sit hår op i en heste hale, og smilte kækt til ham. selvom han var blevet stærkere, var han ikke den eneste der havde øvet sig i den tid han var væk. hun havde kæmpet imod en dæmon, josh var en engel, ikke en dæmon. Udover det havde hun også lært at kaste folk væk fra sig hurtigere, inden de kunne nå at gribe fat i hende. alt takke være Jacob!
”Du har fået større overarme, ikke at det vil hjælpe dig meget.” lød det hånende fra hende, inden hun satte hænderne op. Hun var klar, knækkede sin nakke kort. Inden et smørret smil formede sig på hendes læber igen. ”du kommer bare an… hvis du altså tør.” hun var selvfølgelig også blevet mere smidig og elegant at se på. Hendes tekniker gik selvfølgelig også på at forføre personerne, så de havde svære ved at koncentre sig mod hendes angreb.
((Hvem skal vinde XD?))

Hun havde lige kysset ham! ingen andre end josh! Den dreng hun enlig havde opfostret! Men han var kun 16 år!? Hvilket pædofil stodder var hun ikke lige. Hun var over 1000 år gammel, og her stod hun og kyssede på mindre årige! Han kunne være hendes eget barn, selvom hun godt vidste at han ikke var det, eller nogle sinde ville blive det!
Hun faldt sammen i sofaen, hovedet presset ned i puden for at falde til ro igen! Hvis bare hun også kunne få sit hjerte til at falde til ro igen. Var hun ikke lidt af en klam tøs ligenu, sådan at kysse en anden persons fyr. Ikke at hun kunne lide den anden tøs, men… det kunne skabe så mange problemer for Josh, at man næsten burde have ondt af ham. men på den anden side, havde Josh disse fantastiske bløde læber, stadigvæk de samme bløde læber, som fra da han var mindre og kyssede hende da han var fuld. (Så går hun i bad osv XD drikker)
Hvorfor blev hun ved med at drikke så meget, det var ikke engang godt for hende. hvad nu hvis hun fik øl mave, eller endnu værre! Kastede op ud over en eller anden, det kunne være akavet, hvis Josh kom hjem også hun brækkede sig ud over ham! derimod havde han set hende kaste op mange gange efter hånden. Hun sad lænet tilbage i sofaen med dåsen i hånden, ville have taget en tår. Hvis Josh ikke havde snuppet den fra hendes hånd, hun kiggede op på ham, med de altid så kærlige dog halv fulde øjne.
”Selvfølgelig gjorde jeg det, jeg lyver sjældent.”Sagde hun, hvor hun grinte roligt. Det forsvandt dog, da han satte den op på en af de høje hylder. Hun rejste sig op i et sæt, men var næsten ved at vælte af svimmelheden. ”EEEEY min øl, tag den ned.” Hun gik hen for at nå den, men som altid var hun for lav til at nå derop. Hvilket fik hende til at fnyse og kigge surt op på ham, hun rystede på hovedet.
”Jeg har intet at snakke om, med en dulle som dig.” vent kaldte hun ham lige en dulle? Oh well, hun var fuld det måtte være hendes undskyldning i morgen. Hun gik hen og smed sig på sofaen igen, hvor han fulgte efter hende. selvfølgelig tog hun ikke godt imod ham, hun sparkede ham ned af sofaen med det samme, hvor hun stillede sig på fire i sofaen og kiggede ned på ham. ”Du ikke velkommen på denne sofa.” hun lagde sig ned, for at fylde den ud.

Han håbede inderligt på, at han kunne besejre hende, langt om længe! Lige siden han havde været en lille knægt, havde han altid formået at tabe til Alex, hun havde altid været stærkere end ham. Forhåbentlig var det slut nu, nu var det vel hans tur til, at vise hvad han kunne! At hun ikke længere skulle se ham som en lille knægt! Den knægt hun kendte nede i kælderen, var for længst blevet ældre, klar til at vise hende hvad han var blevet. Selvfølgelig mente hun, at de større overarme intet hjalp og de ville de nok heller ikke, hvis de blot havde været til pynt, men de var kommet af hård træning og flere måneder uden nogen kære mor! Eller en blød seng, som han så inderligt savnede! For ikke at snakke om god mad! Den mad Jacob lige havde lavet, havde været som himmelen på spise, det var ikke engang overdrivelse!
Han klikkede med tungen, sendte hende et drillende smil og overvejede sit træk, hvilket skulle gå hurtigt, ellers ville hun opdage hvad han havde i sinde. Den smidige krop gjorde et hurtig spring frem, slog ud efter hendes hofter med sine knyttet næver, hvor han derefter rullede rundt på jorden, om bag hende og sparkede nu ud efter hendes ben, i et forsøg på at få hende til at vælte.
(( Ingen anelse xD ))

Dulle, kaldte hun ham virkelig lige en dulle? Mente hun virkelig, at han gik i seng sammen med så mange, at han skulle kaldes en dulle? Han tog ikke rigtig ordet på sig, hun var fuld og havde ikke rigtig kontrol over sine handlinger. I morgen ville hun bare gå og fortryde hvert et ord, samt måske have glemt hver en handling. Før han havde nået at blinke, sad han nede på gulvet med en smule smerter i bagenden. Han havde aldeles ikke været forberedt på, at hun ville sparke ham ned af sofaen og opføre sig som et andet lille barn. En anelse irriteret, sukkede han og rejste sig op, hvor på han strakte sig.
”Fint,” sagde han og kørte en hånd igennem sit hår, der stadig var smørret fint tilbage. ”Behold sofaen, dullen her går i seng, man kan alligevel ikke have en fornuftig samtale med dig lige nu.” Han begyndte at gå rundt omkring hende, samle både tomme og fyldte flasker sammen. Hvis Jacob så dette når han kom hjem, ville han skide snemænd og straks give Josh skylden, eftersom Alex var alt for uskyldig til sådanne noget i dæmonens øjne. Engang imellem så han over på Alex. ”Helt ærligt Alex,” Han var nu i færd med at hælde det sidste sjask rom ud i vasken. ”Hvis du brækker dig i morgen, så kommer det sku ikke som nogen overraskelse,” Med sine rolige bevægelser, gik han hen til hende og smilede ømt til hende. ”Skal jeg hjælpe dig i seng?” Han satte sit hoved på skrå.

Hun ville ikke holde igen, nu var han stærkere. Og kunne godt klare at hun måske slog ham lidt hårdere, da han var yngre ville hun aldrig gå efter ansigtet. Eller andre smertefulde stedet, han skulle jo nødig komme til skade. Men nu, nu var han på vej til at blive Archangel, hvis han ikke kunne tage et par slag i en slås kamp mod hende, ville han aldrig nå særlig langt. Så denne gang skulle hun nok ruske ham lidt mere rundt end hun lige plejede at gøre. Et lille smil formede sig på hendes læber, mens de brune øjne var rettede imod ham. hvad ville han gøre, gå efter ansigtet, på den anden side var han måske bange for at ødelægge det. eller bange for at hun ville blive rasende, hvis han gik efter hendes ansigt. Så sikkert maven eller ned efter, hvorfor gå efter brystet på en pige, så ville han bare se underlig ud hvis hun undvig.
Hans drillende smil, tog kort hendes opmærksomhed. Da han pludselig sprang frem, han var uden tvivl blevet en hel del hurtigere. Han gik dog efter hvad hun havde regnet med, hvilket gjorde at hun nåede at træde væk, lige med nød og næppe. Dog havde hun ikke lige regned med at han ville rulle rundt på jorden og ende op bag hende!? What the fuck Josh! Tænkte hun, i det han sparkede hendes ben. Hun faldt mod jorden, men var hurtig til at placere en hånd på jorden, hvor hun svang rundt. Som et breakdance move, snurrede hun rundt på den ene hånd, hvor hun gik efter hans ben. I håb om at få ham til at ligge ned, hvor hun hurtigt kom op og stå igen.
Hvis han nåede at springe væk, ville hun lave et cirkel spark efter hans ansigt, håb om at ramme side af ansigtet, og få ham ned at ligge. Eller bare til at falde lidt til side!
((Det finder vi ud af så XD!))

Alex lå på sofaen, forsøgte at fylde den så meget hun kunne. Hoved ned i puden og armene strakte langs sofaen. Hvor hun sparkede en del med benene, han skulle ikke have lov til at tage hendes territorium lige nu! Så kunne han have været det og drukket med hende, i stedet for at taget til noget kæreste tam tam, med kællingen Luce! Lyden af hans stemme, fik hende til at ligge benene ned og løfte hovedet. Han virkede en smule irriteret nu? Hun rystede på hovedet, hun skulle ikke til at have dårlig samvittighed. Det var ham der valgte kæresten frem for Alex! Et kort sekund stirrede hun ud i luften. ville hun ikke selv vælge kæresten frem for en anden, eller tog hun helt fejl? Hun sukkede blidt. Da ordet seng kom ud af Joshs mund, satte hun sig op hurtigt. Hun kiggede på ham, mens han gik rundt og samlede flaskerne op. Burde hun hjælpe ham, han var trods alt lige kommet hjem?
Naaah, han måtte selv klare den, hvis han tog hendes øl og satte den på hylden, måtte han selv klare resten. Dog rejste hun sig, da han hælte en sjat ud i vasken. ”Var der mere i den?” lød det fra hende, da han sagde hendes navn kørte hun en hånd igennem sit hår. hvor hun kiggede sig omkring, der var ikke rigtig noget at drikke mere, heller ikke sjatter der måske lå i dåserne omkring hende. et lille suk slap hendes læber, hvorfor ønskede hun også lige at drikke så meget for tiden.
”Jeg brækker mig aldrig.” lød det fra hende, mens han begav sig mod hende. hun kiggede op på ham, hvor hun bandt hans butterfly op. Ved at hive i en enkelt bånd, mens han snakkede til hende. ”Seng? Jeg kan selv gå i seng.” lød det fra hende, hvor hun smed skjorten. Så hun kun stod i undertøj, hvor hun stoppede i et sekund. Stod i stilheden, som om hun var blevet forstenet. Hvor hun rettede hovedet op mod ham, med de funklende brune øjne. ”Vent du mener seng?” hun løftede på skulderne, og tog fat i hans kinder. Trak ham ned og kyssede ham, trådte lidt tilbage, hvor hun trak ham ned i sofaen. Ja hvilket form for seng mente han lige, skulle hun sove. Eller ”sove” med ham? uanset hvad, udelukkede hun ingen af dem. Selv da lyden af hoveddøren der gik op, adskillede hun ikke sine læber fra hans. De var ret så bløde, smage en smule af den øl han havde drukket. Eller mere smagt af hende, inden han stillede den op på den øverste hylde. Men alligevel havde de en sød smag, ikke bare klam øl, men også en sød smag. Hvor man nærmest kunne blive afhængelig af dem, hun løftede en smule op i hans trøje, selvom hoveddøren var blevet åbnet, tænkte hun ikke helt rigtig over at Ghost ikke kunne finde ud af at åbne døre.

Det lykkedes ham, at få hende ned og ligge, med det resultat at hun snurrede rundt og nu gik efter ham. Hurtigt hoppede han over hendes ben, undveg med nød og næppe, men det næste havde han ikke set komme. Et blink med øjet og et lettet åndedræt, var alt han nåede, før hun sparkede ham i ansigtet og fik ham til at vakle til den ene side. Uden noget tegn på smerte, kørte han hurtigt håndryggen hen ad slaget og satte nu i spring hen imod hende, for at gribe fat om hendes håndled og nærmest ’kaste’ hende ned i jorden. De holdt ikke igen, de sloges for sjov, men de holdt ikke igen. Han havde ikke tænkt sig at give op! Så noget sagde ham, at denne slåskamp imellem dem ville komme til at vare længe. Specielt når de begge var stædige!
Efter en halvanden time, stod de nogen meter fra hinanden, øjnene flettet sammen og kroppen spændt, klar på hvert et lille angreb. Sved rendte ned af panden på Josh, for ikke at tale om, at hans trøje nu føltes som et andet lag hud. Han tog dybe vejtrækninger, forsøgte ivrigt at få luft tilbage i lungerne og kræfter tilbage i kroppen. ”Giver du op?” Spurgte han hende forpustet med et drillende tvist.

Kastede hun aldrig op? Det fandt de ud af i morgen med alt det gift hun havde i kroppen! Reaktionen var normal at man kastede op, det var kroppens forsvars imod denne form for gift man indtog. I det øjeblik han ville til at lege klog overfor hende, smed hun trøjen foran ham, så hans læber adskilte sig. Munden stod nu åben som et stort O. Han stod forstenet og forvirret, fuldkommen rød i hovedet, imens øjnene ikke kunne finde det rigtige sted at placere sig. Kroppen hun bar var jo perfekt! Trænet mave, lange (sikkert bløde) ben og brysterne... Irriteret lukkede han øjnene og spærrede for det smukke syn. Hormonerne råbte og skældte ham ud lige nu, de ønskede at kigge videre! Han kunne knap nok finde ordene frem, hvilket ikke blev nødvendigt, da Alex pludselig trak ham med ned i et kys. Hjertet havde nær hoppet op igennem halsen på ham og ind i hendes mund! Hun kyssede ham igen. Halvdelen af ham skreg, at det var forkert og han burde tænke på Luce, men den anden halvdel, uhh… den dumme anden halvdel, ønskede bare at kysse hende igen, som han havde lyst til i så mange år. Knap nok havde han nået at reagere, før hun trak ham med ned i sofaen og lod deres kroppe være presset sammen. Han kunne svagt mærke hendes bløde, varme hud igennem hans skjorte, hvilket satte hans blod i kog. Uden han rigtig tænke over sine handlinger, lod han hjerte og hormonerne styre, hvor han forsigtigt kyssede hende tilbage. Hendes læber smagte fantastisk..
Da hun løftede op i hans trøje, kun lige over navlen, adskilte han kort deres læber fra hinanden. ”Alex…”
”Josh?” Spurgte en stemme hæs. En stemme der gav et stik i hjertet på Josh.. Han drejede hovedet om, hvor han ganske rigtigt så det han frygtede, Luce med vredeståre i øjnene og en mund åben på vidt gab. ”Du… Din..!” Hun farede ud af døren, tårer trillende ned af sine kinder og et hjerte slået i stykker.
”Luce!” Hurtigt havde Josh adskilt sig fra Alex, for at løbe efter Luce, der bare fortsatte med at løbe og løbe, stoppede ikke selvom Josh råbte efter hende, tikkede hende om at stoppe.
”Gå din vej Josh!” vrissede hun, da han endelig var kommet op til hende og grebet fat om hendes håndled, som hun vredt trak til sig igen. ”Jeg vil ikke se dig mere!”
”Luce, hør nu… jeg..”
”Du elsker hende? Gør du ikke?! Jeg har bare været et fjols, ikke sandt!?” Hun så op på ham med tårerne rendende ned af kinderne. ”Du har altid elsket hende! Aldrig haft noget for mig, jeg var bare en trøste præmie!”
”Det er ikke sandt!” sagde han med en knækket stemme.
”Så sig det til mig nu, ansigt til ansigt, at du absolut intet har for Alex… overhovedet!”
Josh skulle lige til at sige noget, men trak ordene i sig igen, det ville være en løgn, en løgn som Luce ikke fortjente at få smidt i hovedet. Selvfølgelig havde Luce ikke været en trøste præmie, han kunne virkelig godt lide hende, men Alex… At sige han absolut intet havde for hende, ville være løgn og det fortjente Luce ikke. Han følte sig som et stort røvhul, da Luce vredt vendte ryggen til ham og forsvandt fra ham. Det var sikkert sidste gang han så hende. Tanken stak i hans hjerte og det gjorde det ikke bedre, at han til sidst selv måtte vende næsen hjem ad. Da han var indenfor igen, lukkede han døren og slog sin pande imod den kolde trædør.. Et røvhul, det var hvad han var. Han fortjente en pokal hvor det stod derpå.
Vredt gik han ind til Alex, stillede sig foran hende og så hårdt på hende. ”Hvad er meningen Alex!? Svar mig nu! Jeg, jeg… jeg troede du ville være lykkelig over, at jeg fik noget med Luce og ikke længere halsede efter dig.. Hvad betyder det når du kysser mig!? Betyder jeg noget for dig!? Hvad betyder jeg!?” Han viftede forvirret med armene og kørte dem derefter op i sit hår. ”Du forvirrer mig…”

han var virkelig blevet god, kunne svinge sig selv rundt på den måde. udover det var han meget hurtigere, læste hende hurtigt og uden tvivl stærkere. hun ramte ham i hovedet, men det gik ikke helt som hun håbede. han faldt ikke ned til jorden eller bukkede under, han lod bare hovedet dreje sig en smule, hvor hun kiggede op på ham. i det mindste var han god til at skjule smerten, måske skulle hun sparke hårdere. men hun ønskede ikke at skade ham, eller måske en smule. bare ikke for meget, hun tøvede en smule da han gled hånden over stedet hun havde sparket ham.
han sprang uden tøven imod hende, fik hurtigt fat i hendes håndled... håndledet? hun havde regnet med nakken, tøjet eller bare slå hende i maven. men nej han greb hendes håndled, hvor han hurtigt fik hendes spinkle krop over hovedet, og kastede hende ned i jorden. kort mistede hun pusten, da ryggen ramte jorden. en kæk latter slap hendes læber, dog en smule tøvende da luften også lige skulle ned i lungerne igen.
hun kom op og stå roligt, fugtede sine læber, hvor hun lagde armene op. klar til endnu en omgang, han sprang meget frem. ryggen bøjet, mens han gik efter det der var under hendes brystparti, han gik ikke efter ansigtet eller hendes nakke. hvilket gjorde det nemmere, altid den venstre fod først. omkring 4 fods mellemrum ved det første spring, hvilket gjorde det nemt at regne ud. en fart på ca samme hastighed med hendes, måske en smule hurtigere. men ikke meget!
kamten forsatte i en halv time, i den bagende sol. Alex var langsomt begyndt at føle sveden presse på, lod engang i mellem armen køre over hendes pande. hvor hun satte sit hår op i en bedre hestehale, da den efterhånden var begyndt at falde ud igen. hun smilte kækt til ham. "Her er varmt huuuh." hendes tøj var heldigvis luftig, hvilket gjorde at man ikke helt kunne se hvor meget hun svedte. udover den måde hendes hud nærmest glimtede på, smuk som altid. nu med en krop hvor sveden fik hendes bløde hud til at glimte smukt på ((ikke som twilight!)) hun lagde armene langs kroppen. "Give op nu? aldrig i livet." hun sprang hurtigt op i luftenog fløj nærmest mod ham. med hænderne op foran ansigtet, et par lysende brune øjne der var fast sat på josh. hvor hendes ben var krummede en smule sammen, da hun pludselig svang rundt i luften. endnu engang gik hun efter hans ansigt, dog med en større styrke, for at sikre sig at han faldt i gulvet.
hvis han greb hendes ben ville hun gribe fat i hans ben, og slå mod hans bagside af knæet. så han ville falde sammen. men hvis han derimod ville springe væk, ville hun bare lande på jorden og kigge tilbage på ham med et smil på de yndefulde læber.

hun løj selvfølgelig med at hun aldrig kastede op, første gang hun mødte Josh kastede hun op i et hjørne. hvor hans mor hjalp hende, klappede hende på ryggen og lod hende være ved hendes side mens hun havde det forfærdeligt. dog nåede han aldrig at komme med noget klogeåge snak, da hun valgte at smide trøjen. hun kiggede op på ham, med hans munden åben, fik hende bare til at smile. kært, så ud som om han aldrig havde set en kvinde uden tøj på. eller bare uden trøje, hun havde jo stadigvæk trusser og bh på, ikke at det gjorde den store forskel. da han var yngre gik hun da også rundt i undertøj, udover når Nille var på besøg. siden det nok ville skabe problemer for Jacob, hvis Nille så Alex i undertøj.
hun var tynd, dog ikke klam tynd så man ville være bange for at knække hende. mere den mere faste form, tynd med en perfekt mave der skreg, hende her har skam trænet en del. dog inden sixpack, så meget trænede hun heller ikke sin mave. hun gik mere efter at blive smidig, og kunne klare et par slag. ikke efter bare at kunne være hurtig og løfte ting, selvom det også hjalp en del i livet. da han kiggede væk, var det der hun så sin mulighed. han var genert, hvilket kun gjorde lysten til at kysse ham større, han var jo nuttet forhelved!
hun trak ham ned i sofaen, lod aldrig læberne adskille sig. mens hun langsomt følte hvordan han kyssede igen, så han ville enlig gerne? så skulle hun vel ikke føle sorg for at hun kyssede en anden kvindes fyr, den kvinde var jo også kun Luce. så, så slemt var det vel heller ikke. hun smilte kærligt i kysset, hvor hun lukkede øjnene i. lod verden forsvinde omkring hende, mens alkoholen steg til hendes hoved. lod sig roligt rive sig med, mens hun kun følte de blide læber han bar. lige til han adskilte dem fra hinanden, hvor han lavt sagde hendes navn. var det fordi hun løftede op i hans trøje, var han stadigvæk genert omkring sin krop?
hun nåede dog aldrig at sige noget, da en feminin stemme i stedet lød ved deres side, så hæs. Alex løftede hovedet og kiggede mod døren, da hun overraskende så Luce. hun kiggede mod Josh og derefter Luce, der ikke kunne finde ord. tårer der langsomt kom frem i hendes øjne, Alex lagde hovedet på skrå. lige til hun pludselig løb væk, og Josh løb efter hende. Alex kiggede omkring sig, hvor hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre. burde hun gå efter dem, eller bare lade dem være i fred?
hun valgte den nemme løsning, hun tog en af stolene og placerede ved skabene, hvor hun kravlede op på den og tog øllen Josh havde stillet så forbandet højt oppe. hun tænkte ikke helt over det hun havde gjort. hun var trods alt fuld, men den øl der havde squ hendes opmærksomhed. hun stillede sig på tæer, hvor hun stillede sig ud på kanten af stolen, greb fat i dåsen. men kun kort, inden hun faldt til jorden. da stolen rykkede sig under hende, hun var dog smidig nok til at gribe øllen så det ikke gik helt galt, men fik dog slået hul på albuen. hvor blod roligt dryppede fra den, i det mindste var hun fuld. så det gjorde ikke ondt, ikke endnu i hvert fald. hun rejste sig op og tog endnu en slurk af øllen, hvor hun gik ovenpå, Josh ville jo have hende i seng. hun satte sig i sengen, svang dynen over hendes skød mens hun drak lidt af øllen engang i mellem. hvor han pludselig stod i døren, med vrede øjne. hun kiggede op på ham, med noget af det mest uskyldige blik hun nogen sinde havde sendt ham.
læberne mod øldåsen, og de store brune øjne rettet imod ham, mens han gav sig til at råbe af hende og vifte med armene. hun kiggede dog mere skræmt op på ham, da han begyndte at vifte med armene. som et lille barn, hvilket var underligt hun var meget ældre end Josh. og ligenu var det som om han var hendes far, og hun var en forkælet teenager!
hun rejste sig roligt op, hvor hun satte øllen på sengebordet. stadigvæk kun iført undertøj, lod hun sig selv glide over gulvet og gik mod ham. "du gik ud fra at du kunne styre mine følelser, eller bare at jeg hadede dig så meget. og ville blive lykkelig når du pludselig udskifter mig med en anden kvinde." hun var fuld, men havde stadigvæk den klogskab som altid. hård i munden, men stadigvæk kærlig. hun slog ham i brystet, hvor hun lænede sig lidt frem. lagde hovedet på hans brystkasse, hvor hun lukkede øjnene i. "Jeg forvirre dig? men alligevel er det dig der ikke spørger mig om noget, lovede at jeg ville overveje at blive din. når du blev højere end mig, hvilket du er... og alligevel tager du dullen Luce, som et tegn på at du i virkeligheden bare ønsker mere end en tøs ikke, et tegn på at du flirter med folk." hun lagde en hånd op for sin mund. "Du gør mig syg." hvilket var det sidste hun sagde, før hun brækkede sig ud over ham.

Han sprang til siden, før hun ramte ham med sit spark, der ville have fået ham ned og ligge. Det kunne ikke passe det her! I fire måneder havde han kæmpet for at blive stærkere og alligevel var han ved at tabe til Alex! Han kunne ikke rigtig få vejret længere, han fokuserede nu egentlig kun på at undvige og ikke angribe. Fire forpulede måneder til ingen verdens nytte. For ikke at nævne han sloges med en hel flok krybskyttere! Det havde taget ham nogen dage at få dem væk, men han havde besejret dem og så kunne han ikke besejre Alex!
Til sidst faldt han udmattet på knæ, hev efter vejret og ville være faldet ned på maven, hvis armene ikke havde støttet ham. Han kunne ikke få sig selv til at sige han var for træt. Det var jo fuldkommen ydmygende det her! Med rystende ben, rejste han sig igen op og stillede sig på ny i kamp stilling. Det skulle være løgn skulle det! Han nægtede at tabe!
Så hurtigt den ømme krop kunne bære ham, sprang han frem imod hende og forsøgte et angreb med en knytnæve.

Hvad snakkede hun om? Udskiftede hende med en anden kvinde? De havde aldrig været kærester! Hun havde set ham som et barn hele tiden! Hver gang han nærmede sig hende, kunne han høre hende hviske, at hun var pædofil. Eller, han troede altid, at han kunne høre hende hviske det. Og når hun så sig selv som pædofil, måtte hun også se ham som et barn, et barn der havde brug for sin mors godnatkys og historier! Det var ikke ham! Hans mor var forlængst død og det samme var barnet! Han var ikke længere et... Det hele skete så hurtigt! Hun havde nu pludselig kastet op udover ham, lige efter hun havde hvisket, at han gjorde hende syg.. En anelse forarget, trak han en smule væk fra hende og det var her, at det gik op for ham, at hun var fuld og sikkert intet havde ment med de ting der var sket. Hun var fuld, alt dette her var glemt i morgen. Det var vist på tide, at få hende lagt i seng.
"Hey," sagde han roligt og kørte en hånd igennem hendes hår. Fjernede det fra det kønne ansigt.. "Lad os se og få dig i seng," før hun kunne nå at protesterer, førte han hende hen til sengen og satte hende ned.
Derefter tog han sin, nu ikke længere hvide, skjorte af og smed den ud på badeværelset. Han kom tilbage med en spand og noget vand til hende.
Med det svage og varme smil på læben, satte han sig på sengekanten og så spørgende på hende. "Brug for noget mere? Inden du lægger dig til at sove?" Hun var fuld, man gjorde og sagde dumme ting med alkohol i blodet, trods alt havde han selv været der! "Og dig som sagde du ikke kastede op," han sagde det drillende og kærligt.
Tingene der var sket med Luce, måtte han tackle oppe i sit hovede senere. Lige nu, måtte han tage sig af Alex..

Han var stærk, kunne holde til meget mere og sikkert også klare hende. medmindre hun tænkte mere taktisk, hvis hun blev ved med at angribe, ville hun udmatte sig selv. men hvis hun ikke angreb ville han have tiden til at samle pusten ind, hvilket ville gøre det svært for hende at vinde. udover det, kunne hun føle hendes ben ryste hver gang hun tog et skridt. hun havde så godt som tabt!
Da han pludselig faldt sammen, stoppede hun op og kiggede ned på ham. Mens hun hev en smule efter vejret, et lille smil formede sig på hendes bløde læber. "Hvad så... træt? allerede?" hendes stemme var kærlig, men udmattet. Da han pludselig rejste sig op og sprang imod hende, kiggede hun overraskede på ham. Kunne det virkelig lade sig gøre, at de få måneder han havde været væk? havde han nået at træne nok til at vinde imod hende, hun havde selv trænet en del! Han burde ikke kunne vinde, hun slog næven der fløj mod hende væk.
Hurtigt snurrede hun rundt, det gjorde ondt i benene men måtte gøres! hun nægtede at tabe denne kamp, hun spændte ben for ham. men væltede selv, roligt blev hun liggende på jorden, lagde armene under sin hage og sukkede højt. "Lad os kalde det uafgjort! vi er begge udmattet."

Smagen i hendes mund var klam, fik hele hendes krop til at ryste. Ikke nok med smagen, brækkede hun sig selvfølgelig også ud over Josh. Hele kroppen rystede, det var som hen også blevet køligt, hun stod jo også kun i undertøj. Da Josh pludselig fjernede noget hår fra hendes ansigt, lod hun blikket køre op på ham. var han ikke sur? han burde være sur, hun havde gjort noget forfærdeligt. ikke nok med det, var hun også ret flabet overfor ham, så hvorfor virkede han nu så rolig overfor hende?
Hun var nem at få i seng, hendes ben kunne næsten ikke løfte hende. hvilket gjorde at han næsten kunne have prikket til hende, også ville hun være faldet bagover som en anden stilk. "Men..." hun sagde ikke så meget mere, da han valgte at smutte for at smide trøjen og finde vand, samt en spand til flere af hendes bræk ture. hun tog dynen over sine skuldre, hvor var dette akavet. hun brækkede sig ud over ham, mens hun forsøgte at virke seriøs. Et suk slap hendes læber, da han pludselig spurgte hende om hun havde brug for mere.
"Jeg... uhmm.." hun løftede hovedet en smule, men fjernede blikket fra ham igen. roligt lagde hun sig i sengen, som en anden larve indpakket i sin dyne. "Jeg løj! Jeg kastede også op første gang vi mødtes... hvis du husker!" hun rakte tunge af ham, da hun pludselig rullede over i den anden side af sengen, hun satte sig hurtigt op. hvor hendes hånd løftede sig over sengen, i et hurtigt sving. slog hun hånden ned i madressen ved hendes side. "Læg dig ved min side." sagde hun kommanderende, et kækt smil formede sig på hendes læber. "Med mindre du frygter at jeg misbruger din jomfru krop, eller brækker mig udover dig igen." hendes stemme var drillende, hun måtte skjule sin generthed, især så længe han var ved hendes side. eller bare i dette rum!

Det var ikke overdrivelse for Josh at sige, at han bestemt ikke kunne mere og måtte give sejren til Alex endnu engang. Men lige som han skulle til, at erkende sit nederlag, kom hun ham i forkøbet ved at spænde ben for ham, så de begge nu lå på jorden. Begge deres vejrtrækninger afslørede, at de ikke var udmattet og knap nok kunne rejse sig. Om det så gnavede i ham, var han nød til at fortælle hende at han... Vent? Stod de lige? Gav hun op?
"Aftale," sagde han udmattet og rullede nu om på ryggen med et udmattet støn. "Det er bedre end jeg taber til dig igen, for hundrede syttende gang," han lagde armene op over hovedet og strakte sig. "Du er godt nok blevet stærkere, jeg troede endelig at jeg kunne vinde over dig," han drejede hovedet og sendte hende et drillende smil. "Men bare vent, en dag skal jeg nok få dig ned og ligge,"
Selvom kroppen brokkede sig, satte han sig op og så sig omkring. Det var allerede ved at blive mørkt... Hvor længe havde denne kamp lige stået på? Han så ned på hende med det smil han altid kun sendte hende.

Da hun klappede på sengen og bad ham om, at lægge sig, så han først tøvende ned på pladsen ved siden af hende, før han så hen på hende, der så drillende kommenterede hans mødom. Han bed sig i underlæben.
"Hvordan kan du vide jeg er jomfru?" Spurgte han drillende og lagde armene på kors. "Er det bare noget min krop eller øjne direkte skriger jeg er?" Imens han snakkede, satte han sig roligt ned på sengen og lagde sig ned. Dynen måtte hun beholde, et er at dele seng, noget andet er at dele dyne. Specielt når hun kun var iført undertøj og den bløde hud var så... Hans fornuft slog hormonerne ned med en kølle. De skulle ikke over i den bane nu!
"Sov godt drukmås," hviskede han drillende og kærligt til hende, før han vendte fronten imod hende og lukkede øjnene i.
Gad vide om hun overhovedet ville huske alt dette i morgen? Hun havde jo næsten lagt op til... Det gav ham kuldegysninger ved tanken. Og det værste var, at det var behagelige kuldegysninger. Han var ved at blive som sin far... Hormonerne fordrejede hans hjerne. Inden længe ville han sikkert voldtage Alex. Tanken gav ham lysten til, at kaste op og skynde sig væk fra hende. Hun skulle ikke være i fare for ham!

Hun smilte kækt til ham, mens han gik med til aftalen. Hun sukkede udmattet, inden hun lagde hovedet ned i jorden igen. Så svedig og klam havde hun ikke følt sig i langtid, hendes ben syrrede til, det gjorde ondt. Men var også et tegn på at hun havde været i gang med en hård træning, hun tog en dybindånding. Da han snakkede, alting var vel bedre end at tabe. Det var også grunden til at hun valgte at kalde det uafgjort, hun kunne virkelig ikke mere. ”Tsk, du skal træne mere end bare et par måneder for at komme til at vinde over mig.” Hun grinte drillende, hvor hun kort satte sig op på sine knæ.
”Hvis den dag kommer, så bestemmer du den dag.” Hun blinkede drillende til ham, inden hun rejste sig op. Benene rystede under hende, mens det kildede smertefuldt i benene. Aften var også faldt på, tænk at de havde valgt at kæmpe imod hinanden også lige i så langtid. ”Jeg smutter i bad først” Sagde hun drillende til ham, mens hun begav sig mod hytten.

Hun tog fat i sin pude og krammede den indtil sig, mens hun trak sig sammen som en lille bold. ”Fordi du stadigvæk er så usikker på din krop.” Hun lod de brune øjne flette sammen med hans, mens han langsomt satte sig ned på sengen, hvor hans krop forsigtig lagde sig ned ved siden af hende. ”Din krop skriger det nærmest… Oh jeg jomfru, jeg får aldrig noget på den dumme… Luce ønsker ikke min krop!” Hun drillede ham uden tvivl, mens hun sagde højt hvad hans krop måske sagde.
Hun kiggede på ham, mens de lå side om side. Et kærligt, dog smule drillende smil var formet på hendes læber. mens hun kiggede på ham, faldt hendes øjne dog på hans læber. Han virkede så rolig, men hun var dog godt klar over hans vrede inderst inde. Gad vide om Luce havde slået op med ham, af en grund gjorde tanken hende rolig, og en smule glad. Den tøs kom bumpende ind i deres liv, og havde ikke mindst været grunden til at Alex brækkede et par ribben, hvis tøsen i stedet bare var stukket af i stedet for at føre dem tilbage til den heks.
Hun lukkede øjnene i roligt, alting forsvandt fra hende, dog arbejdede kvalmen sig stadigvæk op. I løbet af natten kastede hun nok op fire gange, men gik ud på toilettet i stedet for at brække sig i spanden Josh havde hentet til hende. Det var også så ucharmerende at kaste op foran folk, udover det havde hun også brækket sig udover Josh. Han tænkte nok ikke så højt om hende for tiden, den sidste gang hun gik ud for at kaste op, faldt hun dog i søvn op af den kolde mur. Hun havde efterladt dynen over Josh, selvom han ikke ønskede at dele dyne med hende. endte han selvfølgelig med det, hun var fuld. Men tænkte stadigvæk på ham, han ville fryse og blive syg hvis han sov den en dyne. Hvilket gjorde at hun lå tæt op af ham, så begge havde dynen om sig. Dog havde han dynen for sig selv nu, hvor hun sad på badeværelset i undertøj. Typisk Alex, som om denne kvinde noglesinde ville have været blufærdig.
Det brune hår var ulet, og dækkede halvdelen af hendes ansigt. mens en lille tot hår hvilede på hendes underlæbe.