XX - Jeg er helten på en hest. Du er prinsessen. (Vánagandr)

Aftenen var lun, men heldigvis køligere end dagen havde været. Det var sommer og solen sparede ikke på noget, som den havde skinnet hele dagen. Tidligere på dagen var han kommet hjem igen fra familien Chase, der boede et stykke uden for byen. Han havde reddet igennem byen, kun for at konstaterer at der var alt for få folk der var begyndt genopbygningen er huse i den fattige del af Doomsville. Folk der fandt de mest duelige stykker mellem ruinerne og prøvede at banke noget beboeligt sammen, mens andre havde hejst flere telte. Stadig var alt et rod, men Terrorville, den rige del af byen, lignede sig selv, med undtagelse af den virkede mindre befolket. Folk forskansede sig inde i deres huse i den tro de ville være i sikkerhed der mod de nye væsner der var dukket op og nu kravlede ind i Doomsville, da den store mur havde slået revner, takket være jordskælvet.
Sean havde følt sig en smule udmattet, da han endelig var kommet hjem til sit eget hjem...Eller ejet og ejet. Han havde mere eller mindre givet det til Alane, skønt han havde forlangt at husets beboer forblev der og han kunne beholde sit værelse og private ting.

Dagen var gået med et hurtigt bad og mere papirarbejde, da Xander endnu ikke var gammel nok til at tage sig af alt det administrative arbejde, der hørte til at styre en klan. Men han klarede det overraskende godt, af en forvokset dreng at være.
Aftenen var kommet, før han endelig havde lagt fjerpennen fra sig. Snart havde han forladt sit værelse og gået nedenunder.
Han var afslappet klædt. Bare fødder, nogle lidt løse, sorte bukser og en en sort skjorte, der kun var knappet på midten. Indenunder kunne man fornemme hans muskuløse overkrop. Det mørkebrune hår strittede mere eller mindre til alle sider, med undtagelse af pandehåret der næsten altid hang ned over hans pande.
Huset var overraskende stille. Connor sov måske og Elyas havde nok travlt med nogle studier. Håbede han. Hvis han greb den dreng i at liste udenfor igen uden tilladelse...
Han var på vej ned af trappen, ned til den store entre med det cremefarvede marmorgulv. Alt virkede stille. Lidt for stille.
Han havde spurgt sin butler, men inden ung mand var kommet for at spørge efter ham. Faktisk havde ingen spurgt efter ham. Men måske havde han bare været en sjov aften...Og intet andet.
Ikke at han direkte ville nævne han var lidt skuffet eller måske ligefrem savnede Fenris selskab. Trods kendte han jo næsten intet til manden!
Med et svagt suk gik han mod køkkenet. Og hvorfor var det lige han tænkte på den mand igen og igen?

Han var kommet sig efter jordskælvet og sit første møde med de mørke væsner. Han var ikke længere øm i siden og havde ikke længere nogle blå mærker. Hvis han red eller var for aktiv, kunne han godt mærke han havde fået et slag i siden, men der ud over var det intet han bed mærke i. Gulvet var iskoldt under hans fødder. Stearinlysene på væggene og fra lysekronen i loftet lyste rummet op, men krogene forblev i mørke. Han elskede sit hjem, uanset om det på papiret endnu var hans eget eller ej. Også selv om der i disse dage ikke rigtig kom nogen gæster.

Fenris vandret ned langs gaden. Hans blik faldt omkring sig. Følelsen af at han endelig tog sig mod til at vandre ned til hvor Sean havde givet ham adressen endelig lagde sig på ham. Han havde jo ofte stået foran døren og nærmest prøvede at banke på, men aldrig havde hånden nåede til døren. Altid følelsen af at han pressed sig på. Han havde sin mørke bjørne skinds hætte over sig for at sikre at han ikke blev genkendt. Blikket faldt omkring sig. Stilheden var kvælende. Næsten kvaldmene. Hans hånd lagde sig om sit skaft på klingen da han syntes at høre nogle eller noget lave lyde. Et brag kunen høres af noget der væltede nogle træplanker til bygge materialler for huse. En kat løb ud fra en af gyderne og forbi Fenris, som allerede havde trukket sit våben og skulle til at ligge det første huk imod katten. Et dybt suk lagde sig over hans læber og han satte sit sværd tilbage i sin skede. Han drejede om hjørnet i gyden og nærmede sig stille Sean's bolig.

Hans øjne faldt ned på sine mørke læder støvler. Han overvejde om han mon stadig virkede interessant for Sean eller om det blot var en enkel aften? Han tog sedlen op og så kort på den. Hans tanker faldt omkring Sean's håndskrift. Den duftede stadig svagt af Sean's bløde hænder. Han foldede den og lagde den i side tasken. Fenris kunne ikke hjælpe på fornæmmelsen af føle nogle forfulgte ham. Han gik over imod døren og skulle til at banke på da 'noget' stormede imod ham og fenris formået at træde et par fodtrin til side før væsnet var på vej til at angribe ham. Den forholdte sig i skyggerne og fenris havde trukket sin klinge.

Den stormede i retningen og Fenris lagde det første sving imod den, som den undgik og lagde sin klo imod Fenris's ribbin. Fenris gav et mindre støn af smerte, mens følelsen af blodet der hældte ud over hans hånd, som holdte hans sår tilbage. Væsnet var på vej til at vænde sig rundt og Fenris skulle til at storme i retningen af døren for at komme ind, men bæsted sprang på ham og bankede ham til jorden før Fenris kunne formå at nå døren.

Fenris lå på ryggen, mens bæstet var over ham. Den's gab var over ham og fenris så over bæstes's skuldre at døren var lige bag ham. Med et desperat sving kastede Fenris sin mindre dagger fra støvlen imod døren. I håb at nogle ville høre lyden af træet der fik en dagger splinted imod døren, mens hans anden hånd lagde sin klinge over halsen for at holde bæsted's tænder tilbage fra hans hals. Fenris's var nu fuldt ud vågen, men blodet stille svirpede ud af hans krop. Bæsted stille placerede sin ene klo på Fenris's skuldre, som kløvede sig igennem hans tøj og ned i skuldrene, mens den anden prøvede at få fat i Fenris anden skuldre. . . .

Han gled lydløst over gulvet, da han hørte noget dunke mod døren. Det var ikke så højt igen, men med den store entre, var det som om lyden blev forstærket, som den svagt rungede igennem det højloftet rum. Han stoppede op og så over mod døren, før han gik der over. Mistænksomt stod han lige foran sin hoveddør uden at åbne den. Det lød ikke som om nogen bankede på...Men til gengæld lød det som om nogen baksede rundt udenfor.
Han gik over til sine knager, hvor hans sværd hang i et af dem. Let hev han den fra skeden og med den i hånden gik han over og låste døren op, åbnede den...

Han stoppede op i døråbningen, da synet slet ikke var noget han havde regnet med. Fenris, ingen mindre, lå på jorden og virkede efterhånden ganske blodig. Det mørke væsen der hvæssede og prøve at færdiggøre Fenris i en bid eller to.
Vreden ramte ham kort og kontant. En vrede der ofte fik de personer, der var uheldige nok til at være omkring ham, til at krympe sig. Hans grå blik hvilede på monstret, der ikke bare mente den kunne være fræk nok at liste rundt omkring hans hus og hans folk, men som også var fræk nok til at angribe en mand, han blot havde ventet på.
Målbevidst trådte han de få trin ned til gadeniveau. Han hævede sit sværd og med et koldt og djævelsk udtryk jog han sværdet direkte mod monstret.

Han vidste de var svære at slå ihjel. Folk snakkede hele tiden om at sætte ild til dem, om at hugge hovedet af dem og flå deres hjerter ud. Han gik som sådan heller ikke efter at slå den ihjel, trods han da ikke ville sige nej hvis muligheden bød sig, men efter som et minimum at få den til at trække sig tilbage. Fra Fenris, fra ham, fra hans hjem. Og hvad hvis Elyas havde listet sig ud? Han ville nok have været en nevø mindre.
Dette var hans territorium og monstret havde gjort den fejl at angribe lige foran hans hoveddør.
Sværdet snittede monstret over den ene arm, som den kastede sig til siden for at undgå det skinnende sværd. Sværdet var flot udsmykket, en gave fra familien Chase. Elegant svang han sværdet i den ene hånd og trådte et skridt tættere på monstret, i håb om at tvinge den baglæns og helt væk fra Fenris.
Desværre var monstret ikke helt færdig. I stedet for at trække sig tilbage, sprang den mod Sean og kun hans sværd mellem dens spidse tænder forhindrede den i at tage en god bid af ham.
Disse væsner var høje og tydeligvis ikke helt dumme. Han trådte et halvt skridt bagud for at holde balancen og prøvede at presse monstret tilbage, men samtidig pressede monstret mod ham.
Det mest positive var vel den for nu havde opgivet Fenris.
"Indenfor. Nu."
Det var ikke et spørgsmål. Såfremt Fenris var bevidst og hel nok til at bevæge sig, krævede Sean han skyndte sig indenfor døren, mens han selv distraherede monstret. Monstret, hvis arme fægtede vildt i luften og sikkert snart ville ramme ham, hvis han ikke fandt på noget smart. Disse væsner havde ikke en dødsenergi, som alle andre havde. Men gik det helt galt, måtte han jo forvandle sig. Der var i hvert fald på ingen måde tale om at han selv ville flygte!

Fenris så på døren der åbnede sig og der efter vendte sit blik imod monsteret. Hans tanker faldt omkring at han håbede det var Sean eller at en eller anden var kommet for at hjælpe ham. Da en klinge ramte dyret, så det ud til at den fik rykket sig væk fra Fenris og dens klør jog ud af Fenris, mens et mindre støn af smerte undslap Fenris. Hans hånd, som stadig holdte våbenet over hans hals for ikke at få fået et bid i sig. Hans blik lagde sig på Sean da hans stemme lyd og bæstet var over ham. Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han svagt fik kravlet sig hurtigt på benene. Den skærende smerte fra hans ribbins side lagde sig imod ham og han tog sin såret skuldre arm imod såret og så på bæsted. Fenris var vred. Mere end forvented. Han vuderet kort bæsted og skyndte sig på en passende afstand bag Sean og holdte døren.

''Ind! Se-'' Fenris råbte af fulde lunger, men stoppede da han mærkede hvordan hans kastede blod op. Han faldt på knæ, mens hans ene raske arm holdte døren og blikket så op på Sean. Hans hånd var klar til at smække døren i, men han ville sikre at Sean var med ind. Han mærkede hvordan det dybe sår fra hans ribbin havde været dybere end han havde forvented. Det var et mere end heldigt slag bæsted havde lagt sig og Fenris kunne mærke hvordan han havde svært ved at få luft. Han hostede mere blod op, mens blikket forblev på sean.

Han drejede sværdet og skar monstret i munden, så monstret automatisk åbnede munden og trak sig lidt tilbage. Han trak sværdet til sig og dukkede sig, som væsnet slog ud efter ham. Han snerrede svagt, da han mærkede hvordan han kun lige præcis undgik de skabe kløer, der snittede ham over ryggen, skønt kun nok til at skabe nogle overfladiske sår. Ikke nok til at vælte ham, men nok til at gøre ham det mere vred.
Ud af øjenkrogen så han Fenris spytte blod. Han vidste det ikke var godt og han blev nød til at hjælpe ham. Hvor var hans butler når man skulle bruge ham?
Han bandede svagt for sig selv. Sigmund havde sikkert intet hørt. Han var jo en ældre mand.
Med et brøl angreb han monstret igen. Han var på kantet af at forvandle sig og blot flå monstret fra hinanden. Burde han gøre det? Han vidste det ikke. Tanken var lokkende, men det var udmattende at forvandle sig. Hans sværd skinnede i det svage lys, som det fløj igennem luften og landede tungt mod Monstret, der fik flere snit, mens Sean dansede rundt, for at undgå dens angreb. Netop sådan her kunne han endnu mærke han var lidt øm i siden, men både det og hans rifter over ryggen blev ignoreret.

Han trak vejret dybt, da der opstod en kort pause. Monstret var stoppet med at angribe ham hele tiden og han stoppede selv op. De stirrede på hinanden. Et lille grin gled over Sean, mens han hævede sig sværd igen. Kom an! Han trådte et skridt frem. Monstret blev stående hvor det var, med flere hak i sin krop. Til sidst krummede monstret sig sammen og gik baglæns væk fra dem. Trak sig ind i det voksende mørke, så det eneste man kunne se var de røde prikker, der udgjorde dens øjne. Den hvæssede, før den forsvandt helt. Måske ville han have jagtet den og sikre sig den var død...Men lige nu havde han andet at tænke på.

Han vendte sig om og gik tilbage til sit hus. Han følte sig stadig varm og fuld af adrenalin. Han nærmest sprang op af de få trin til hans hoveddør og uden tøven smed han sværdet over skulderen på Fenris, så det landede larmende på det cremefarvede marmorgulv. Han havde brug for begge hænder nu.
"Sigmund!" Råbte han, da han samtidig bukkede sig ned foran Fenris. Hans grå øjne fløj over hans krop, hans blødninger, før han brummede utilfreds. Blødningerne skulle stoppes nu. Med en hård bevægelse flåede han de få knapper op, da han trak sin skjorte af. Den var ødelagt i ryggen alligevel, fra hans egne overfladiske sår, og kunne derfor lige så godt blive brugt til noget praktisk.
"Her...Hold den her" Han tog Fenris hånd og placerede den oven på skjorten, som han pressede mod såret ved hans ribben. Så gled hans arme rundt om Fenris, rundt om ryggen og under benene, som han trak Fenris op i sin favn.

Han kom op og stå. Netop da kom en ældre mand ilende, iklædt et sort jakkesæt og med det korte, grå hår redt fladt tilbage.
Sigmund var van til denne slags. Sean gjorde et kort nik og butleren skyndte sig over for at lukke døren og låse den efter ham.
"Ryd køkkenbordet. Find vand og bandager. Også nogle af de rensende urter Nephthys har efterladt her..." kommenterede han, før Sigmund, uden en lyd, efterkom Seans ønsker.
Sean gik mod køkkenet, der lå til venstre for entreen. Tre trin førte fra entreen og ned i køkkenet, foruden en dør der allerede var åben, da Sigmund var gået i forvejen.

I køkkenet stod der et aflangt bord midt i rummet med bænke til. Til venstre var der et ildsted og til højre stod skabe med tallerkner m.m.
Midt i køkkenet stod Mary, hans buttede kok, og skar grønsager. Hun flyttede sig straks, da hun så Herren komme slæbende med en såret. Det var normalt køkkenbordet blev brugt, når nogen kom såret hertil. Tidligere havde Sean også passet Alane. Alane, der sjovt nok også havde haft en punkteret lunge.
Han lagde forsigtigt Fenris på bordet. Han var ret ligeglad med om manden ville finde sig i det eller ej.
"Kom her. Hold her." Mary smed hvad hun havde i hænderne og tørrede dem af i sit forklæde, før hun fandt et viskestykke og holdte det mod Fenris' blødning i skulderen. Han kunne først lappe manden sammen når Sigmund kom tilbage med bandagerne.
I stedet satte han sig på kanten af bordet og lettede lidt på den alternative bandage mod Fenris ribben. Han havde hostet blod op. Det betød der var hul på lungen. Han kunne intet gøre mod den slags...Han bed sig let på indersiden af kinden og kneb øjnene lidt sammen, før han pressede mod såret igen. Når Sigmund kom tilbage, måtte han sende bud efter en healer.

Fenris stod i døren og så i retningen af Sean. Hvordan han bevægede sig. Fenris ville huske dette øjeblik. Et lettere smil faldt på hans læber, mens han så på Sean. Hans hånd ved hans ribbin side stille blødte igennem fingerene og blikket forblev på dem. Han mærkede hvordan hans øjne halvt slørret og hans lunger der havde svært ved at få luft. Adrenalinen bankede igennem hans krog fenris prøvede at huske sin trænning om dybe vejre trækninger. Hans hjerte bankede igennem, mens han holdte døren åben.

Da bæsted gemte sig tilbage og Sean dukkede op så Fenris blot på Sean med et større smil end før. ''H-hey.. S-smukke..'' Hans hosten svagt stoppede ham fra at kunen sige så meget, mens hans blik faldt på Sean. Hans stemme var hæs, dog smilede han lidt over situationen. Han havde forvented at han ville komme slem til skade. Dog ikke på disse omstændigheder. Hans lunger var som de brændte igennem hans hud, mens han blot så på Sean da han tog hans skjorte af og lagde imod hans sår. Fenris gjorde, som Sean bedte om og holdte press imod såret. Fenris sagde ikke et ord da han blev båret. Hverken pev eller grad. Han vidste at hvis han skulle dø nu ville han acceptere sin skæbne. Fenris blik var roligt, mens et lettere smil aldrig forlod på hans læber og et mindre grin lagde sig over hans krop, mens han halvt hosted. Han lagde en anden hånd omkring Sean's nakke da han blev løfted op og nussede ham. Hans hoved lagde sig imod Sean's skuldre, mens han smil stille svagt forsvandt og følelsen af bevidstheden svagt røg ud for fenris. Det virkede, som at være på grænsen af en drøm og virkeligheden. Lidt ligesom når man sover og halvt vågner op på sengen efter at høre en stemme. Usikkert om det er virkelighed eller drømmen der stadig spiller ind.

Fenris åbnede øjnene igen, han mærkede at han lå på et eller andet. Hans blik lagde sig op imod en kvinde, som holdte hans sår. Han kunne ikke helt tydeligt se hende, mens hans blik lagde sig rundt i rummet. Det lignede at han var i et slags køkken? Han stille lukkede øjnene og nærmest prøvede at slappe af. Han drejde hovedet til siden og så over imod sean. Han lagde sin ikke såret hånd foran munden og hosted blod på bagsiden af hånden. Hans smil stille lagde sig på hans læber, mens han så over på Sean. ''D-du.. Hnng... Er nutted.. når du.. er bekymret.'' Fenris fortsatte et par hosten, som afbrød hans mindre snak for at lette humøret. Hans blik lagde sig på Sean, mens et kærligt smil stille fjernede sig fra hans læber. Fenris var ligeglad om nogle hørte det. Han vidste at Sean var nær. Fenris var i sikkerhed. Hvis han skulle dø her ville han med glæde acceptere det, men han tror nok at Sean har andre planer omkring det. Han lå blot og prøvede at slappe så meget af, som muligt. Holde nogle dybe vejre trækninger og stille lukkede han øjnene i.

Hans ene finger gled over Fenris blod indsmurte mund for at stoppe talestrømmen.
"Shhy. Lig stille." Hans stemme var dyb og rolig, men han kunne ikke lade være med at smile svagt. Han stolte på sin husholdning, de kunne holde på hemmeligheder og det var netop en af grundene til han var så glade for dem. Men lige nu var det vigtigere at Fenris slappede af og koncentrerede sig om at trække vejret, frem for at snakke.

Endelig kom Sigmund. Under den ene arm havde han en kasse med førstehjælpsudstyr, Sean personligt havde sat sammen. Deri var der bandager, nåle og tråd, samt noget desinficerende. Han gav Sean det og fandt en spand med vand og nogle klude.
"Godt. Nu, løb ud efter en healer. Han har punkteret en lunge" Sigmund bukkede let for dem og forsvandt. Som butler var han uundværlig. Han havde virkelig haft brug for dem mange gange.
Han kunne se i Marys blik at hun havde opdaget Sean også havde nogle sår over ryggen, men hun vidste godt Sean ikke ville tillade nogen tog sig af ham, før han havde fået styr Fenris.
Nej. Fenris skulle ikke dø. Ingen skulle dø.
Han tog fat i Fenris overtøj og begyndte at fjerne det, så han kunne komme bedre ind til Fenris sår. Han fjernede bjørnen fra Fenris og var grov nok til at have Fenris skjorte i stykker. Den var alligevel rød af blod og hvis det endelig var, kunne han blot låne en af Seans, når han endelig skulle hjem igen. Hjem...Ingen kunne vide hvornår Fenris havde kræfter nok til at gå hjem igen. Ikke at tanken generede Sean.
Han fjernede den alternative bandage, som var hans egen skjorte og kastede den på gulvet. Han vædede en klud i vandet og begyndte at vaske såret. Han arbejdede stille og koncentreret. Såret var dybt og burde syes, men hvis de fik en kyndig healer, behøvede han måske ikke. I stedet lagde han en stram bandage, for at stoppe blødningen, til healeren kom.
I stedet gik han i gang med skulderen og gav den samme behandling. Han rensede det. Skulderen valgte han at sy.
"Det vil stikke lidt, men du må ligge stille" påbød han Fenris, da han fandt nål og tråd frem.

Han var næsten færdig, da Sigmund kom ind med en healer. En ung kvinde, der vandrede rundt i en neutral kjole og med en taske over skulderen. Seans bud var at hun gemte sine urter i den. Han satte bandagen fast og vinkede hende over. Med en klud fjernede han blidt noget af blodet fra Fenris mund.
"Punkteret lunge. Kan du heale det?" spurgte han ligeud.
"Jeg kan betale" hans kolde, grå blik gled over til kvinden.
Kvinden gik helt over til dem og så lidt på Fenris. Hun mærkede hans pande, tog hans puls og mærkede omkring hans sår i siden. Så nikkede hun let.
"Jeg kan heale det" svarede hun så bare.
"Jeg kan bruge magi, men en healet lunge er ikke nem. Han vil stadig være øm de næste par dage" sagde hun så, før hun satte sig til rette og lod sine spinkle hænder glide over Fenris ribben.
Et hvidligt lys kom fra hendes hænder og hun messede noget på et ukendt sprog.
Efter noget tid trak hun sig tilbage. En sveddråbe gled ned over hendes tinding og hun strøg nogle af sine brune hår væk fra øjnene. Hun trak vejret dybt. Det var tydeligt hun var mere udmattet end da hun kom.
"Jeg vil efterlade nogle urter. Lav en the i dem og giv dem til ham. De vil styrke ham. Dertil bør han slappe af de næste par dage" afsluttede hun så. Hun tørrede sine hænder i en klud, før hun langsomt rejste sig op og fandt nogle små beholdere med nogle urter, som hun stilte på bordet. Så pakkede hun sammen, modtog sin betaling og gik igen.

Fenris lå blot og så på Sean. Et svagt smil lagde sig på hans læber og han lænede sit hovede på den ene side af skuldrene og prøvede at se om han kunne spotte sugemærket på Sean. Et svagt smil stille forlod hans læber, mens han hørte Sean's stemme. Hans blik faldt på hans hånd, som han mærkede hånden på hans læber. Han lagde svagt sin egen hånd over Sean, da han skulle til at trække den væk, mens fenris nussede hans halv blodig hånd over på bagsiden af Sean's hånd blot for at berolige ham. Fenris lå stille og lukkede øjnene, mens han mærkede nåden stikke igennem hans hud. Det gjorde ikke mere ondt end den brændende fornæmmelse som hans ribben havde. Dog hjalp bandagerne.

Det gav ham følelsen af ikke at blive tappet, som var det en vampyr havde tænderne i ham. Hans blik faldt på Sean. 'jeg kan betale' Fenris smilede inderligt, mens tanken stille lagde sig i hans tanker. Det var anden gang at Sean lå ud. Hvis dette fortsatte ville Fenris jo ligge i en større bolig gæld. Han så op på Sean og på den unge kvinde, som holdte sine hænder over Fenris's ribben. Han mærkede en mindre underlig og varm følelse. Det følelse underligt. Som om at hans ene ribben's side sov. Det følels følelsesløs. Han så på hende, hvordan hun fokuserede på at lukke såret, mens hænderne så ud til at holde over og hvordan magien og dette så kaldte 'lys show' startede. Fenris mærkede hvordan hans hud trak sig sammen og hvordan følelsen af hans muskler ville gerne trække sig mere sammen for at spænde i maven. Han tænkte at det blot ville gøre sig være, så han ivrigt prøvede at lade vær med at trække sig sammen og lade kvinden's arbejde komme til.

Han lyttede til hendes ord og smilede kort. Han stille og lavmældt sagde kort til hende før hun vendte ud af døren. ''Tak. Jeg kunne... Aligevel godt trænge til en varm kop the.'' Han så på hende med et mindre taknemlighed i øjnene, som stille rettede sig i retningen af Sean. Han prøvede at rejse sig op, så han kunne sætte sig op. Det var en dårlig ide. følelsen af en brændende fornæmmelse i maven fik ham til at ligge tilbage på briksen. Og et svagt smil lagde sig på hans læber. ''mhmm.. måske.. fem minutter mere..'' Hans stemme var hæs, mens blikket lagde sig i retningen af Sean.

Endelig var de ved at være færdige. Sean gjorde tegn til at Sigmund skulle rydde op og at Mary skulle sætte vand over til the, mens han selv satte sig til rette ved siden af Fenris, på bordkanten. Hans ene hånd lagde sig blidt mod Fenris brystkasse, som han prøvede at sætte sig op og med et sigende smil pressede han ham ned at ligge igen.
"Jeg byder dig at blive liggende" sagde han, før han begyndte at vaske blodet af Fenris krop. En god undskyld for at lade hænderne glide over hans overkrop og nyde hver en centimeter af den. Af maven, hvor han nu også kunne fjerne bandagen, så han kun havde den om den ene skulder. Over brystet, ned over armene og hans hænder. Ned af halsen og over hans mund. Fjerne så meget blod som muligt. Hans ene tommelfinger gled blidt over Fenris underlæbe, før han med et smil trak sig lidt tilbage igen.
Han rejste sig og lagde en arm rundt om Fenris ryg og under hans ben.
"Kom. Lad os finde et mere...Behageligt...Sted du kan ligge" kommenterede han med et skævt smil. Med Fenris i sine arme, så han kortvarigt over på Mary.
"Mit værelse" kommenterede han blot, så hun vidste hvor theen skulle serveres, når den var færdig.
Hvis Fenris intet havde imod det, ville han nu bære af sted med Fenris igen. Denne gang forlod han køkkenet, gik igennem entreen og hen til den store trappe der førte op til 1. etage. Her var der en lang gang, med flere værelser derned af. Huset var stort, der var en del gæsteværelser. Der var også et bibliotek og forskellige stuer. Og, ikke mindst, hans eget værelse.
Han bar Fenris til sit værelse. Med den ene albue åbnede han døren, stadig med Fenris i sine arme.

Folk burde føle sig beærede, når Sean viste dem ind på hans værelse. Hans mest private sted, det sted han selv slappede af, sov og arbejdede i fred. Til højre var der et skrivebord, der som altid var rodet til med kort, papirer og meget andet. En bunke med breve der endnu ikke var åbnet og andre der var. Lige ud var der to døre ud til hans altan, hvor man kunne se ud over hans have. Til venstre stod hans klædeskab og hans dobbeltseng, med dyrt og blødt sengetøj. Gulvet var dækket af et blødt gulvtæppe. under sengen stod en stor kiste med lås på. På væggene hang et tilfældigt billede eller to og ellers våben af forskellige slags.
På en måde virkede rummet ikke så personligt igen, men tænkte man efter, var det netop et spejlbillede af Sean. På sin vis både rodet og ordentlighed. Mørke farver. Dyr smag, hvor kun det bedste var godt nok. Arbejdet, der betød så meget for ham. Våben, så han altid kunne beskytte sig selv og det der betød noget for ham.
Hans værelse var alligevel et vigtigt sted for ham og kun folk han mere eller mindre stolte på, blev vist derind.
Sean bar ham over til sin seng og lagde ham forsigtigt ned, med et knæ i i sengen.
Først da kom han i tanke om han endnu selv havde nogle rifter på ryggen. Hans øjenbryn gled en smule sammen, så en rynke dannedes imellem dem. De gjorde ikke ondt, så det ville mere være for at undgå...Ja, det var også ligegyldigt. At undgå blod var for sent, for han var endnu selv dækket i Fenris blod. Arme, hænder, hans bryst, efter at bære Fenris ind og tage sig af mandens sår. Med et svagt suk satte han sig på sengekanten og så lidt på Fenris.
"Og jeg som troede du ikke gad komme" kommenterede han så.

Fenris lå lidt og mærkede hånden på sit bryst og lyden af Sean's stemme. Et lettere fnys forlod hans læber og han så halv barnligt på Sean. Han lukkede øjnene og stille mærkede hvordan kluden kørte rundt omkring hans krop. En hvis del af ham tændte lidt ved følelsen af at vide Sean's berøringer. Hans blik faldt på Sean, mens han mærkede hvordan sean nåede længere op med kluden imod hans mund. Fenris's tanker lagde sig lidt om han mon burde rejse sig op og hive kluden af sean's hænder og rengøre sig selv. Men det så ud til at være lidt for sent. Han mærkede dog Sean's hænder under sig og han blev løfted op. Fenris såret højre skuldre. Fenris lagde sin venstre arm omkring Sean's nakke og sin højre arm på sin mave. Såret havde stille healet ved Fenris's venstre side på torsoen og et lettere og svagt rødmen lagde sig på hans kinder da han mærkede Sean's arme løfte ham op. Fenris begravede sit ansigt ind mellem Sean's skuldre og hans egen underarm for at skjule sin rødmen. Han lukkede øjnene og stille nussede Sean under hans nakke hår. Fenris kunen dufte Sean's duft, men også en blanding af blod. Både fra ham selv, men en svag duft fra sean kunne ane hans blod. Men det var svagt og næsten ubetydeligt. Han lukkede øjnene og nyd at være i armene hos Sean igen. På trods af smerten i hans ene side på sin torso var det hele værd, at ligge sig i hans favn.

Fenris åbnede dog øjnene da han mærkede den bløde seng og blikket lagde sig på Sean. Han så rummet, som blev dannet omkring Sean da fenris skulle vænne sig til lyset igen. Et svagt smil lagde sig på hans læber da Sean nævnte at han troede Fenris ikke ville komme. ''Er det lyden af at jeg er savnet?'' Fenris så op på Sean med et lettere smil. Han lagde sin hånd i retningen af Sean's og nussede den blidt på overfladen. Hans blik så kærligt op på Sean, mens hans lunger stadig havde et par små rester af blod i sig, som Fenris desværre måtte hoste op. Han lagde albuen omkring sin mund for ikke at hoste Sean i ansigtet, mens et lettere grin faldt på hans læber og hans hovedet landet imod sengen.

Fenris var jo helt igennem nuttet, som han til tider kunne rødme og prøve at gemme det. Han vidste ikke for hvem, for det var ganske tydeligt for Sean og Mary var nok et sted ligeglad. Selvfølgelig ville hun og Sigmund senere på aftenen nok snakke om det over deres egen the, inden de gik i seng...Men han vidste det heller ikke ville komme længere end det. Normalt var det kvinder han slæbte rundt på, på den måde. Men Fenris var jo blevet overfaldet af et monster. Et monster der enten havde overrasket manden eller bevist at manden havde lille sans for at beskytte sig selv. Han valgte at gå med det første, da tanken om at hans fremtidige leder ikke kunne slås var for...Utålelig.
Hans hånd gled over Fenris mave i en blid nussen.
Han ville nødig indrømme det direkte. Alligevel spurgte Fenris direkte, på en måde, så han næppe ville kunne undgå at svare. Men inden han nåede så langt fik Fenris et nyt hosteanfald. Selv om han var healet. Alt burde vel være fint nu? Eller var det bare resterne af blodet? Noget sagde ham han slet ikke ville få sovet i nat, før han var sikker på Fenris faktisk var kommet sig over det.
Hans ene hånd fløj op på Fenris skulder, som ville han støtte ham, til hosteanfaldet var overstået. Mere blod. Taget i betragtning han havde vasket blodet af Fenris, som ikke havde virket fuldstændig henrykt ved det, var han selv smurt ind i størknet blod, så hans sengetøj ville nok ende med at blive...Ja, fuld af blod. På den ene eller anden måde. Det gjorde intet, han kunne få det vasket og heldigvis var det i en mørk farve. Sengetøjet, altså.
"Jeg må nok indrømme jeg havde...Håbet...Du ville komme, ja" svarede han så, en smule kryptisk. Men kendte man Sean nok, ville man vide det var det samme som at indrømme han havde savnet Fenris.
Og jah...Nu hvor han sad foran Fenris nøgne overkrop igen havde han måske savnet den lidt for meget.

"Er du okay? Har du smerter?" Spurgte han så. Han vidste ikke hvornår theen kom, andet end det blev når den var færdig og før det ville han nok ikke have stor mulighed for at lindre Fenris smerter, hvis han havde nogle. Og måske var han træt, hvilket ville være helt naturligt, oven på sådan en episode. Uanset hvad ville han sikre Fenris havde det så behageligt, som han kunne gøre det.
Han var glad for Fenris havde overlevet. Ikke at han havde overvejet manden ville dø...Men nu han tænkte over det, kunne det også hurtigt være sket. Og velvidende det så enten ville være lige ud for hans hoveddør eller ligefrem i hans hus...Nej, det var ikke sådan han havde overvejet at møde sin leder. En mand der helt sikkert ville komme og krølle Sean sammen, give ham skylden. Eller...Det forestillede han sig i hvert fald ville ske, hvis rygterne omkring manden talte bare lidt sandt.
"Du er virkelig helt forsvarsløs" drillede han ham, men ikke uden et smil og et drillende blik.

Fenris så på ham. En andelse smil lagde sig på hans læber, mens han blot lytede til Sean's stemme. Han lagde hånden på Sean's, som lå på Fenris's skuldre. Han så på Sean og let lettere smil stille forsvandt fra hans læber. ''Du er også savnet. Dog forventede jeg ikke at vores møde skulle være sådan her.'' Fenris stille rettede halv hostede, men ikke mere end et typisk 'ahem' hvor efter han stille så på hvor blodig Sean så ud. ''Hehe.. Ser ud til at jeg rigtig har grisset dig til.. Men det er jo ikke første gang hehehe.'' Et let latter lagde sig på hans læber, mens han mærkede en mindre smerte, som han prøvede at holde tilbage.

Han lyttede til Sean's stemme da han spurgte om Fenris havde smerte eller om det gjorde ondt. Fenris prøvede at holde sin latter tilbage, hvor efter han smilede blidt. ''Jeg har det fint. Det eneste, som har brug for at heale må være min stolthed, som jager. Det bæst kom ud af mørket og fanget mig i et mindre sekundt uforberedt. Dog var jeg lidt glad for at du kom.'' Han nussede hans hånd og så blidt på ham. Hans tanker faldt lidt om hvad der mon ville ske hvis Sean ikke dukkede op. Fenris havde nok mødt sin skæbne hvis det skete. Ikke at han personligt havde noget imod det. En smugle da det ville påvirke Sean, men fra Fenris's personlige del ville han jo kunne se sin afdøde familie. Dette var vel en værdi død? var det ikke?

Han så på Sean igen da han nævnte, at han virkede forsvarsløs, mens et lettere smil lagde sig på hans læber. ''Det kun når jeg nær dig. Du får mit forsvar ned med dine kærlige ord og omsorg'' sagde han halv drillende tilbage, mens et smil dannede sig på hans læber. Han prøvede stille at rykke sig op af senge kanten, for at kunne sidde halvt op. Han så på Sean, mens et lettere smil lagde sig på hans læber. ''Det godt at se dig igen forresten.'' Han prøvede halv diskret at trække Sean's hånd til sig, som en hentydning til at hive ham i nærheden af Fenris.

Hans blik hvilede på Fenris hånd, der hvilede på hans og et stik af længsel ramte ham. En længsel efter Fenris, efter hans krop, efter hans ord. Lydløst trak han vejret dybt. Han ville ikke mase sig på, hvis Fenris følte sig udmattet eller havde smerter. Hans blik gled ned over hans krop. Ja...Han så ret beskidt ud. Måske skulle han vaske sig lidt. Han grinte lidt og trak let på den ene skulder.
"Denne gang er det blod. Men det gør slet intet, det kan jo vaskes af" beroligede han Fenris.
"Selv om...Jeg nok foretrækker andre ting" han blinkede drillende til Fenris. Åh ja, han tvivlede ikke på manden ville forstå hentydningen.
Hans ene hånd gled op til Fenris kind og nussede den blidt.
"Alle kan blive taget med bukserne nede. Det var blot heldigt jeg kom, da jeg gjorde. Jeg vil ikke kunne holde ud at tænke på det modsatte. Din stolthed skal nok blive god igen...Men måske jeg kan hjælpe med det?" foreslog han udfordrende. Så måtte Fenris forstå det som han ville.

Han rystede svagt på hovedet.
"De færreste kalder mig kærlig. Faktisk ingen ville sige det til mig. Det lyder ikke særlig skræmmende, gør det vel? Og jeg er jo en stor og slem dæmon" svarede han, tanken morede ham lidt. Men han kunne vel accepterer det, når det kom fra Fenris...Selv om stor og skræmmende ville passe ham lidt bedre.
Han ville egentlig rejse sig og vaske sig lidt, men han kunne ikke få sig selv til at rejse sig fra sengen, især ikke når Fenris blidt hev lidt i hans hånd, lokkede ham tættere på, inviterede ham tættere på. Hvem kunne rejse sig fra det? Han lænede sig ind mod Fenris, velvilligt.
"Mmh. Jeg er også glad for at se dig" indrømmede han ligeud.

Lyden af Sean's stemme stille fyldte en varm og skør følelse inden i Fenris. Han begyndte så småt at kunne nemmere ignorere smerten. Han så på Sean, som stille lænede sig i retningen af Fenris. Et blidt nussen lagde sig på Sean's håndoverfalde, mens et mindre lidenskabeligt blik havde lagt sig i Fenris's øjne.

Hans tanker strøj omkring hvordan Sean havde reageret omkring bæsted der angreb. Hvordan Sean så ud da han opdaget at Fenris lå på jorden og blødende. Et mindre smil lagde sig på Fenris's læber, mens han selv kørte situationen i hovedet. Det hele skete ret så hurtigt. Fenris's læber blidt lagde sig lidenskabeligt imod Sean's, mens hans hånd strøj op langs Sean's hånd på Fenris's skuldre og han nussede blidt Sean's kind.

Hans tanker lagde sig bestemt hvor meget han havde savnet dette. Der var gået alt for langt tid mellem dem. Mellem at Fenris halvt om halvt altid havde dukkert op foran Sean's dør. Klar til at banke på, men havde altid en mindre frygt for at Sean ville vende ham ryggen og smække døren i ansigtet. Et eller andet sted var Fenris glad for, at han var blevet overfaldet. Han åbnede øjnene og så blidt på Sean's ansigt. Hvor efter øjnene blev lukket i og et mere længselsful suk undslap inden i ham, mens han nyd følelsen af Sean's læber imod sine.

Hans eget dyr stille begyndte at røre på sig, mens følelsen af hans skuldre smerte havde lagt sig. Ikke noget, som han blot kunne ryste af sig. Det var skærende, men han havde lyst.. Nej, han havde brug for at være nær Sean. Han følte stille hvordan rummet omkring blot forsvandt fra Fenris's tanker og hans hoved fokus lagde blot på Sean.

Det ændret sig dog, da han hørte lyden af en banken på døren. Hans øjne åbnede op og han så på Sean, mens hans hoved blidt trak sig væk. Et lettere smil lagde sig på hans læber, mens han stille nussede Sean kind. ''Det må nok være Mary? Med theen.'' Et blidt smil havde lagt sig på hans læber, mens han blot observerede Sean. Fenris opdagede nu hvor meget hans hjerte slog af ren 'glæde' over at havde mærke Sean nær ham.

Han lænede sig ind mod Fenris, ikke uden at føle forventningerne vokse. Sidste gang havde været så fantastisk, så spændende. Uanset om de faktisk endte med at lave noget eller ej denne gang, forhindrede det ikke hans tanker i at gå amok. Flere forskellige billeder gled igennem hans tanker. Blot Fenris' tilstedeværelse gjorde ham åbenbart yderst...Seksuel kreativ.
Hans øjne gled automatisk i, da Fenris læber var lige ud for hans. Et øjeblik efter kunne han mærke dem mod sine. Så varme, så bløde, bedre end han huskede dem. Meget bedre end han nogensinde kunne forestille sig. Så sødt.
Det hele virkede perfekt. Han havde Fenris her, helt alene i sin seng. De kyssede. Alt var som det skulle være, så man bort fra Fenris sår.
Og så bankede det på døren.

Det var ikke uden en snert af irritation at kysset stoppede. Forstyrrelser. Han hadede forstyrrelser. Men han havde også selv krævet theen skulle bringes herop. Han sukkede svagt og trak sig væk, som han rejste sig og gik over til døren.
Han åbnede den. Og rigtig nok stod Sigmund udenfor med en bakke, hvorpå en kande the og nogle kopper var gjort klart. Sean drak altid sin the med lidt citron og sukker, hvilket også var medbragt. Sean tog imod bakken. Der var ingen grund til Sigmund skulle komme helt ind i rummet, nu hvor de...Følte for at være alene. Eller, Sean følte for at være alene med Fenris. Så derfor blev det sådan.
Med et kort nik mod døren, lukkede Sigmund den efter ham. Og nu var de to alene i rummet igen.
Sean gik over til sit overfyldte arbejdsbord, som var det eneste rigtige bord i hans rum. Han skubbede nogle papirer væk, der trillede på gulvet og satte bakken på en forholdsvis sikker stabel af andre papirer.
Han så sig over skulderen med et drillende smil.
"Tørstig?" spurgte han og holdte thekanden op med et sigende udtryk. Lægens ordre. Det og afslapning. Men han skulle nok få ham til at slappe heeeelt af. Næsten. Han hældte lidt the op til sig selv. Det var det gode ved urtethe. Alle kunne drikke den og nyde godt af den.

Fenris så blot på Sean. Et mindre smil faldt på hans læber da han så den mindre irritation på Sean's ansigt. Han lå blot og så over på Sean og hans butler. Fenris lænede en smugle op og stille drejede sine ben til side, så han sad oprejst. Det gjorde en smugle ondt, men han ville more sig lidt. Han prøvede at snige sig over til Sean. Hans føder var lette og han mærkede en stikkende fornæmmelse i hans sidde, men det var det værd.

Han lagde en arm om siden, mens han gik roligt om bag Sean og lagde hånden ind under hans mave og nussede den blidt. ''The lyder fint. uuh... Citron og.. mmhmmm En.. Veltrænnet mand.'' Hviskede han blidt i Sean's øre. Hans hånd blidt gled ned langs hans mave og der efter på kanten af hans bukser. ''Jeg tror mere jeg har brug for en bedre medicin end urter. Men drikker det gerne, hvis det lokker en veltrænnet og frem for alt sekset herre med i sengen.'' Hans læber blidt lagde sig imod Seans skuldre og kyssede ham blidt. Han lagde den anden arm under og fast på Sean's venstre skuldre, da Fenris mærkede hvordan han havde for hurtigt rejst sig.

Et mindre klem blev lagt på samme skuldre, som hans højre arm havde lagt sig på under og omkring Sean's bryst. ''Hnng...'' var den eneste lyd der kom fra fenris, mens han holdte smerten i skak. Han støttede sig lidt op af Sean, for at holde smerten væk, mens han så op på ham. Det var en tand for skærende i forhold til hvad fenris var vant til. Et mindre suk undslap hans læber, mens han hviskede lavmældt. ''Tilsyndeladen vil min krop ikke lade mig more mig lidt. Tror den trænger til dine kærlige hænder og mest af alt din krop.'' Fenris pressede sig tæt ind hos Sean, mens hans hovede lagde sig blidt på Sean's venstre skuldre. Samme skuldre, som fenris højre hånd havde placeret sig på.

Theen dampede, som han hældte den op. Den havde en sød duft af Kamille, blandet med den lidt mere stikkende fra Pebermynte. Han havde fisket sig en skive citron og stod og klemte saften ned i sin the, da han pludselig mærkede Fenris hænder og arme omkring sig. Et lille smil gled over ham, som han lod resten af citronen glide ned i hans kop, så den kunne stå og trække med citronen. I et øjeblik følte han for at lege uopnåelig, som han tog sukkerskålen og begyndte at drysse lidt ned i sin the. Dog ændrede det ikke på at han absolut mærkede Fenris kølige hud mod sin egen, hans stærke hænder der gled drillende ned over hans egen mave og ned til buksekanten.
Til sidst stillede han det hele fra sig. Theen var da så ligegyldig lige nu. Han var ikke engang tørstig, i hvert fald ikke efter the.

Han mærkede bekymringen vokse, som Fenris holdte bedre fast omkring ham og lænede sig ind mod hans ryg. Blidt tog han fat i Fenris ene arm, der var rundt om ham, før han langsomt vendte sig om og lagde armene beskyttende om Fenris. Han virkede en anelse bleg, men måske var grundet sårene og de smerter han endnu måtte føle. Pusling.
Han skubbede blidt Fenris over mod sengen, men stadig med sine arme om ham, så han ikke faldt og så han kunne støtte ham. Et kys blev placeret på Fenris ene tinding.
Da de ramte sengen, vedblev han at presse Fenris bagud, så han næsten ikke kunne undgå at falde baglæns mod sengen....Falde, var det ikke for Seans ene arm, der holdte ham ind mod sig selv, så han gled blidt ned i sengen. Sean greb dem begge med den ledige arm. Sænkede Fenris ned i den blide seng. Men det blev ikke ved det, for Sean blev ved med at bukke sig frem, til hans læber mødte Fenris i et overraskende lidenskabeligt kys.
"Så du...Vil have...En mand med citron?" drillede han midt i sine kys. Han ville være blid mod Fenris, for han havde jo smerter og var uden tvivl øm, men han ville også gøre sit bedste for at lade Fenris glemme disse ting. Og denne gang måtte intet forstyrre dem. Han pressede sig ned mod Fenris og hans krop. Hans underlig pressede sig mod Fenris, mens hans ene hånd hvilede på Fenris ene skulder, mens den anden holdte ham op, så han ikke havde al sin vægt på manden.

Fenris var lidt halv irriteret over såret, som lidt blev en udfordring, men så igen. Han var jo nær en omsorgsfuld, kærlig og vidunderlige mand? så hvor slemt kunne det være? Fenris fulgte blot Sean med kroppen, mens hans hjerte bankedehurtigere og hurtigere. En svag rødmen stille lagde sig på hans kinder, da han mærkede at der ikke var mere 'gulv' at gå bagud og han stødte sin bagside af benene imod senge kanten og automatisk lagde sig i retningen af sengen.

Hans blik lagde sig på Sean's bryst, mens han mærkede Sean's hånd støttende Fenris. Et mindre smil havde lagt sig på Fenris's læber, mens han mærkede Sean's læber imod sine. Et mindre støng og et ''mhm...'' undslap Fenris's læber, som han lukkede øjnene og lagde hænderne omkring Sean. Fenris kunne mærke hvordan flammen, som da de første gang mødtes lagde sig mere og mere op, mens han inderst inde blot ville ønske tiden stod stille. Fenris følte sig igen mere tryg og slappede mere og mere af. Hans tanker faldt omkring Sean's læber. Dette var bedre end dem han tidligere gav.

Var der mon mere i det end han vidste? Fenris åbnede stille øjnene igen, som han hørte Sean's stemme. ''mhmm... tror nok at jeg nupper et glas Tee. Blot fordi lægen mente at det ville hjælpe med at heale? Samt at nyde en veltrænned, kærlig og lækker mand. '' Fenris nussede blidt Sean's bryst, mens han svagt rømede mere efter at havde nævnt dette. Hans hjerte bankede hurtigere, mens han mærkede Sean's underliv pressende imod Fenris's. Et mindre støn undslap Fenris's læber, mens han stille så på Sean, med et længselsfuld blik.

Dette var anderledes end sidst de var sammen. Sidst havde det blot været en leg for natten. Ingen af dem havde planlagt mere end det. Ja, Fenris havde endda indrømmet at han havde overvejet at spise Sean! Men denne gang. Denne gang vidste de begge hvad de kunne forvente. Denne gang var det fordi de havde lyst til hinanden og ikke fordi den anden tilfældigvis var den mest interessante i rummet.
Ved Fenris kommentar smilte han bare svagt og pressede Fenris lidt mere ned i sengen.
"Mhh...Jeg forbyder dig at drikke the lige nu" kommenterede han, som hans grå øjne gled over Fenris ansigt. Nej, ingen forstyrrelser, heller ikke fordi Fenris skulle lege tørstig. Han skulle nok gøre manden tørstig efter noget helt andet.

Der var mere end blot tiltrækning, mere end blot lysten til at opleve det nye og spændende igen. Sean kunne mærke det, selv om han var i tvivl om hvorvidt det var passende at give udtryk for det, som han ville have gjort med en kvinde. Som f.eks. Alane. Folk ville snakke, de ville kigge og selv om han personligt nok ville være ligeglad, kunne det skade hans rygte i byen. Og selv hvis han valgte at gøre det alligevel...Hvordan gjorde man så, når den man var interesseret i, var en mand? Han nægtede at tro på at en buket blomster ville gøre det samme, som hos en kvinde.
Uanset hvad, virkede dette også ganske fint for ham. Han havde Fenris opmærksomhed og kunne nyde manden. Fenris så ikke ud til at have noget imod det heller. Faktisk tværtimod.
Han nappede Fenris drillende i underlæben. Hans sugemærke var næsten forsvundet og man kunne kun se en svag rødmen, hvis man kiggede godt efter.
Hans ene hånd gled ned over Fenris overkrop, ned til kanten af hans bukser, som han greb fat i. Være blid...Det var svært at være blid, når man følte den voksende lyst æde en op indefra.
Let gled hans mund en smule åben, som han inviterede til at bruge tunge i deres kys. ikke fordi han ville accepterer et afslag. Fenris lå i hans seng, tilmed såret. Nej, manden havde bare at være taknemmelig og tage imod. Med en rolig bevægelse gled hans hånd længere ned og lagde sig mod Fenris underliv, klemte lidt om den, men uden at være for hård. Der var ingen stearinlys nu, luften var lun. Snart ville der nok være ganske mørkt, som natten sænkede sig udenfor. Sean afbrød drillende kysset og trak sig tilbage fra sit offer, som han rejste sig fra sengen. I stedet fandt han nogle tændstikker og tændte nogle stearinlys i rummet. Han ville være i stand til at se Fenris. Et syn han ville nyde.

Fenris lå tilbage og blot lukkede øjnene. Et svagt smil lagde sig på hans læber, som han hørte Sean nævnte at han forbyd Fenris i at havde en drink. Han åbnede øjnene og skulle til at svare, men hans hud mærkede sean's hænder glide ned ved hans underliv og et større støn undslap hans læber, mens hans tunge dansede med Sean's. Et mindre lyst vækkede sig i Fenris, mens hans eget dyr stille begyndte at røre på sig. Fenris vidste godt hvad der snart skulle ske og han elskede det lidt. Han ville nyde hvert øjeblik og at mærke Sean så nær var noget han havde set frem til. Hans hånd gled ned langs ryggen på sean og stille mærkede hvordan hans bløde ryg var. Hans læber, som havde lagt sig over fenris's, mens hans egen tunger havde allerede svunget sig rundt i munden på dem begge. Hans anden hånd lagde sig på dynebetrækket da han mærkede Sean greb fat omkring Fenris's underliv. Fenris blot bevægede sine hofte længselsfuldt, mens et mindre støn og et ''mhmm...'' forlod hans læber af ren nydelse. Fenris måtte selv akende at han nyd at mærke Seans hænder.

Fenris mærkede hvordan Sean gav et blidt klem, mens et mere lidenskabeligt lyst byggede sig op i Fenris. Han blik faldt på Sean da han trak sig væk fra ham og der efter rykkede sig over for at tænde nogle lys? Fenris lagde sig lidt til rette og fik fjernede bukserne, som blev lagt til siden. Han lagde dynen over sine hofte, så hans ene ben var synligt, mens hans mere intime dele var bedækket. Han lå på ryggen og blot så over på Sean, mens hans blik lagde sig på Sean. ''Mhmm... Jeg vidste godt du var kærlig, men Starin lys og en kærlig behandling. Sean.. Vidste jeg ikke bedre ville jeg tro du var lun på mig'' sagde Fenris med en halv drillende tone, mens et mindre taknemmelig smil lagde sig på hans læber. Fenris var ganske glad for at være nær Sean. Han nyd hans selskab og ikke minds hans kærlig omsorg. Godt nok sagde han det ikke så meget, men efter Fenris så hvordan Sean reagerede da han blev overfaldet. Så kunne fenris ikke lade tanken slå ud af hovedet.

En let latter gled over ham, som han fik tændt de sidste, så rummet var oplyst i deres flammende, gullige skær. Han så over skulderen, mod Fenris, før han vendte sig helt om mod manden.
"Jeg vil blot have muligheden for at se dig, intet andet" svarede han. Nogen ville nok mene Sean var en mand af få ord, men det gjaldt kun når det omhandlede lidt for sukkersød romantik og...Det her. Var det romantik? Han var i tvivl. I det hele taget havde han været lidt i tvivl på det punkt, når det omhandlede Fenris. Nej, det var lige så meget fordi han selv fik noget ud af det, at han havde tændt lysene. En gestus Fenris måske misforstod, men tydeligvis ikke til det værre.
"Og hvem ved? Måske er jeg?" drillede han ham, omend det måske...Et sted...indeholdte en bid af sandhed. Han løsnede sine egne bukser, mens han gik tilbage til sengen og efter at have smidt tændstikkerne fra sig. Da han nåede sengekanten, gled de ned om hans ankler og let trådte han ud af dem, før han kravlede ned i sengen og med et sultens blik kiggede på Fenris. Hans lille mand i hans egen seng.
Han lagde sig igen på alle fire over Fenris, kravlede op til hans hoved, så de igen var lige over for hinanden. Seans blik gled igen ned over Fenris ansigt, studerede det, kiggede efter en mulig reaktion på hans dril. Han havde set Fenris nøgne ben og vidste manden også måtte være nøgen, skønt blot under dynen. Med et smil gled han til siden og lagde sig ved siden af Fenris.
Han løftede lidt op i dynen og gled ind under den, ind til Fenris, så han igen kunne mærke Fenris hud mod sin egen. Hans krop mod sin egen. Med den ene albue holdte han sig op, så han kunne se ned på Fenris.
Hans ene hånd gled også ind under dynen og mens han pressede sig krop mod Fenris, gled hans hånd nussende hen over mandens mave, ned over hans lår, i en drillende bevægelse, som han formåede lige præcis at snitte Fenris 'dyr', når hans hånd gled op og ned af siden på Fenris. Et 'dyr' der mere eller mindre virkede til at reagerer på hans måske lidt direkte tilgang.
Han bukkede sig ind over Fenris, hans mund gled over Fenris i en masse, små kys. Som noget nyt, og som noget drillende, gled hans tunge over hans ene brystvorte, blot for at se om det fungerede som hos alle de kvinder, han efterhånden selv havde været sammen med. Hvem ved...Måske var mænd lige så modtagelige for den slags?
Hans blik hvilede, så vidt muligt, mod Fenris ansigt for at se hvad han syntes om det.

Fenris observerede blot den lettere 'handsome' mand der stod, med bar ryg og fik tændt de andre lys. Lyden af hans stemme hvordan han nævnte omkring muligheden for at se fenris. Hvad var der at se? Havde han måske brug for at huske hvordan fenris så ud? Eller var han en af de få der elskede at se folk's bare krop. Ikke fordi Fenris havde noget imod det, men han blev ganske interesseret og måske lidt glad for at Sean ville se nærmere på Fenris. Eller også kunne det være Sean ville sikre Fenris havde nok opmærksom på ham?

Et mindre smil dannede sig på Fenris's læber, mens han lyttede til Sean's ord. Omkring et 'måske'. Hvilket fik en lettere rødmen på hans kinder. Måske kunne Sean godt li Fenris? Han havde lige sagt måske? eller var det blot i en drillende tone? Fenris's hjerte bankede en smugle hurtigere, mens han ubevidst fugtede sine læber da Sean gik tættere imod sengen.

Hans blik gled ned fra Sean's ansigt. Ned langs hans veltrænnet krop og på hans 'dyr'. Et lettere spændt udtryk og måske også en smugle lyst havde dannet sig på Fenris's ansigt. Hans blik fulgte Sean's ansigt, mens han kravlede over Fenris's krop. Fenris lagde sin hænder på hans bryst og videre op under Sean's hage. Blot for at trække et lille kys fra ham. Hans blik fulgte Sean der efter da han lagde sig ved siden af Fenris og under dynen.

Følelsen af Sean's hud imod hans fik Fenris blot mere lyst til Sean. Han mærkede Sean's hånd nær hans ben og et par få gange nussede fenris's 'dyr'. Et mindre støn undslab hans læber, mens et mindre ''mhmm...'' undslap svagt hans læber, mens fenris lukkede øjnene og nyd det. Hans ene hånd gled ned langs siden af Sean's mave og hvis han kunne med den ene hånd nusse Sean's 'dyr' havde han formået sit formål. Dog mærkede han at han lige akurat kunne nå, for ikke at rykke så meget på sig. Hans hånd blidt nussede Sean's pung hvor efter han greb rundt omkring. ''Hvad siger du til at vi begge leger med hinnandens. Dog med munden?'' hviskede han til sean, mens blikket lagde sig på ham. Han var usikker på om Sean mon var til sådan noget. Men så igen. Det kunne være han nyd det? Ligesom den gang ved at han red på Fenris. Fenris åbnede øjnene og så på Sean, mens Fenris kunne mærke Sean's kys på sit bryst. flere små støn undslap Fenris's læber, mens han mærkede hvordan Seans læber ramte imod Fenris's bare hud. Hans blik gled ned på Sean, mens et mindre flabbet smil blev dannet. Hans anden hånd lagde sig blidt over Sean's hoved og nussede hans hår. ''Medmindre du selv vil starte ud med en forsmag?'' sagde han, mens han nussede Sean's hår og flere støn gav sig. Da han mærkede Sean's læber imod hans brystvorte. Fenris buede sig svagt i ryggen da han mærkede det. Han var lidt følsom på det område, men hvilket han blot nyd.

Følelsen af Sean ligge nær ham stille lagde sit et mindre smil på Fenris's læber, mens hans tanke gled omkring hvor meget han havde savnet dette. Sean's kys, hans stemme. Ja, selv hans bare og nøgne overkrop. Fenris bankede ud af sine tanker før de ledte ham til et spørgsmål, som han måske frygtede svaret ved. Han så blidt på Sean, mens han lidt ivrigt greb en smugle hårdere fat omkring Sean's 'dyr' og gav den lidt opmærksomhed.

Det var rart at ligge op af Fenris. Hans tunge legede med brystvorten, kun for at belønne ham, da han mærkede hvordan Fenris spændte i kroppen. I princippet trak han tiden lidt ud. Ville han lege med Fenris 'dyr' i munden? Han havde aldrig overvejet den slags før. Men sidste gang havde, hvad end de lavede, været helt igennem fantastisk. Og måske ville dette også. Og måske tænkte han bare for meget over tingene.
Nogle lette støn forlod ham, da han mærkede Fenris' hånd rundt om sin pung. En position hvor man automatisk følte man ville sige ja til hvad som helst, blot for at undgå han ville klemme FOR hårdt. Også selv om han regnede med Fenris næppe ville gøre den slags.
Han pressede sig ind mod Fenris' varme krop og kyssede ham ned over brystet. Et lille smil gled over ham, som han så op på Fenris. Det lød som om Fenris ville have de skulle lege med hinanden, med munden som han sagde, samtidig. Men han havde ingen ide om hvordan det kunne lade sig gøre. Men måske vendte man sig bare modsat hinanden, præcis som med en kvinde?

Han nåede ikke rigtig at tænke over det, før han mærkede Fenris tage fat om hans eget 'dyr' og gav den opmærksomhed. Et dybt støn af ren nydelse forlod ham, som han lænede sig ind mod Fenris. Ja, han havde savnet det. Det havde han faktisk.
Og han blev blot mere og mere ivrig efter at lege med Fenris, uanset hvad det inkluderede. Han følte sig næsten ligeglad med hvad, når bare det var sammen med Fenris eller lige så dejligt, som mange af de andre ting havde vist sig at være.
"..B-Begge..." svaret han, en smule påvirket af den leg i forvejen legede. Jo, han ville gerne at de begge fik opmærksomhed, fik noget at nyde. Og så var han vel ganske nysgerrig, når det kom til stykket.
Dog var der ingen mulighed for at han vidste om Fenris kunne lide ham eller ej, mere end blot som...En slags bekendte. Han vidste han nok selv havde nogle lidt...Større...Følelser eller tanker om Fenris. Men han vidste ikke om de var gengældt. Også selv om Fenris virkede ganske glad ved dette.

Fenris lukkede blot øjnene og stille lod hånden halv drillende hive lidt i Sean's dyr, mens lyden af hans stemme lød efter at havde hørt Sean's svar. ''Jamen.. Så kom her op med dit store stykke dyr, som jeg kan lege med.'' Han rykkede sig selv så meget han nu kunne lidt ned, så han lå bedre og mere 'flat' så Sean havde mulighed for at kunne ligge hans hovede i modsatte retning, mens han dyr var lettere 'adgang' til Fenris's ansigt. Dog ventede Fenris, men diagerede ham gerne hvis han havde brug for forståelse af hvad han mente.

Hans blik lagde sig i retningen af Sean, mens et mindre smil lagde sig på hans læber. ''Har du savnet mig så meget? Eller blot glad for at se mig'' sagde fenris med en lettere drillen tone i stemmen. Han selv måtte indrømme at han havde savnet dette. Specielt at ligge nær Sean. At mærke hans læber imod sin hud og at kunne lege med hans 'dyr'. Hvordan er det ikke en god ting? udover at Sean er en større omgang udsøgt trofæ og fremragende godt udseende? Fenris havde ingen områder at beklage sig. Samtidig med at et par små støn undslap hans læber, da han mærkede at hans lunge ikke var specielt glad for at fenris rykkede sig, men han ville overleve. Fenris ville blot nyde en god omgang med Sean, måske putte lidt også sove tryg? dette lyd efter Fenris's tanker, som en fantastisk oplevelse og overnatning.

Med et svagt smil gled han lidt væk fra Fenris, så han fik mere plads til at lægge sig behageligt. Bagefter gled han op på alle fire, vendte sig op og kravlede over Fenris, så han igen havde et ben og en arm på hver side af manden...Omend, denne gang havde Fenris udsigt til hans bagdel, frem for hans ansigt. Eller, i hvert fald, var det sådan han havde forstået Fenris' instruktioner. Og han havde da selv en god udsigt til Fenris' strittende 'dyr'. Hans eget dyr var også vokset, spændt og klar på hvad end det skulle være. Næsten.

Han lagde sig tættere på Fenris, uden direkte at ligge på ham. Fenris var stadig øm og han skulle stadig passe på han ikke blot gjorde det hele værre, blot fordi han havde lyst til at lege med manden. Han kyssede ham ned af maven med et svagt smil. Fenris virkede ganske glad eller interesseret i hvad Sean tænkte...Og Sean kunne næsten ikke andet end tro manden søgte efter komplimenter eller et bestemt svar eller to. Men hvordan skulle han kunne gætte sig til hvad manden ville høre? Og siden hvornår var det blevet hans største bekymring? Han var tæt på at grine af sig selv og rystede svagt på hovedet, før han gav Fenris endnu et kys under navlen.
"Hvis du vil vide det...Har jeg savnet dig. Dit selskab. Din krop. Dine berøringer, din stemme..." For hver ting han nævnte, placerede han endnu et kys, blot lidt længere nede, så han hele tiden kom tættere og tættere på Fenris 'dyr' med munden. Hans hjerte hamrede hårdt, bemærkede han.
"...Og i forlængelse af det, er jeg vel nok glad for du er her igen" afsluttede han og håbede han ikke havde afsløret for meget. Hvis det gik helt galt, kunne han altid undskylde det med han følte sig loyal til sin kronprins...Kunne han ikke?
Medmindre Fenris ønskede en anden stilling eller at rette lidt på ham - Hvortil han ville efterkomme begge dele, hvis det endelig var - gled hans ene hånd rundt om Fenris 'dyr'. Han vidste han nok ville være utrolig dårlig til det, velvidende han altid kun selv havde modtaget og igen, aldrig givet. Men han havde intet imod det. Til dels fordi han følte sig liderlig, til dels fordi det var Fenris'. Han startede blidt med blot at kysse den, drillede Fenris med de små berøringer op langs 'dyret', til hovedet. Her gled hans tunge rundt et øjeblik, mens han selv afprøvede smagen og samtidig havde en mulighed for at trække pinen ud for Fenris. Til sidst tog han den forsigtigt i munden, i starten uden mulighed for at få den særlig langt ind, da han samtidig prøvede at finde ud af hvordan man faktisk gjorde.