XX - Jeg er helten på en hest. Du er prinsessen. (Vánagandr)

Fenris lå blot og nyd at høre sean's stemme. Hans og ikke mindst hans kys. ''mmhmm...'' Fenris nyd hver en bevægelse, mens han stille slog blikket op imod en strittende 'ven' der så ud til klar for aktion. Han lagde hånden omkring og stille diagerede den's spids i retningen af Fenris's læber. ''Siger du blot dette fordi jeg er hvem jeg er eller på grund af min title?'' Før Sean fik mulighed for at svare begyndte Fenris at lagde hans Dyr i munden på sig og lagde hans tunge nusse omkring hovedet, mens han i en nærmest bølgende bevægelse lagde sit hovedet frem og tilbage for at få Sean's dyr i sig. Smagen af Sean havde han lidt savnet.

At havde Sean nær sig, specielt at kunne mærke hvordan Sean prøvede at pire Fenris, mens han selv blot nyd dette. mmhm...'' flere og flere forskellige støn forlod hans stemme, mens han mærkede hvordan Sean prøvede at pire ham. Han havde bestemt lyst til Sean. Specielt efter at havde fået lokket et mindre blæs af ham. Godt nok, mens Fenris havde udsyn til både hans ganske nydelige og store for parti, Men også at kunne se en udsygt og ganske nutted bagpartie.

Med den anden hånd gled fenris sin højre arm op for at nusse Seans underlår, mens Fenris kunne mærke smerten, blev han ved. Han ville ikke lade et lille sår forhindre ham i at holde sig tilbage. Godt nok ville han være øm imorgen, men det ville være det værd. I hvert fald i følge Fenris. Fenris kunne så småt mærke at han måske var ude af trænning, mens han selv begyndte at lukke omkring Sean's dyr og give det et mindre tryk inden i munden for at give en bedre følelse for Sean. Fenris måtte akende at han var lidt fristed til at se om Sean mon kunne gagge. Eller om hans reflekser ikke var værre end fenris's? I hvert fald gav fenris sig tydeligt at han nyd Sean. Meget end da, mens hans stønnede og fortsatte halv hurtigt og lidenskabeligt imod Sean's dyr, med hans mund.

Manden var da aldrig tilfreds, uanset hvad han sagde. Ikke fordi han rigtig havde tid til at svare. Han var alt for koncentreret omkring at have Fenris' 'dyr' i munden, uden hverken at bide i den og samtidig afprøve hvordan han bedste kunne få den længere ind i munden, foruden det jo helst også skulle være behageligt for Fenris. Smagen af Fenris var specielt, men ikke en han havde noget imod.
Han lod hovedet glide frem og tilbage, mens han for hver gang lod Fenris glide lidt dybere ind i sig. Selv kunne han ikke lade være med at stramme lidt i kroppen og stønne lavmælt med 'dyret'  i munden, som Fenris gav sig i kast med at lege med hans eget 'dyr'. For Sean var det uden tvivl tydeligt at mærke hvem af dem der var mest erfaren på det punkt, men han gjorde det vel så godt som han kunne.
Fenris føltes stor i hans mund og selv om han på et tidspunkt prøvede at tage den hele i sin mund og samtidig åbne op i ganen, så den kunne være der, var det ikke muligt for ham at have den hele der.
I stedet, når han trak sig tilbage, lod han tungen glide drillende hen over hovedet på 'dyret'.
Regelmæssigt fik han trang til selv at støde ned i munden på Fenris og til tider kunne han ikke helt holde sig tilbage, skønt han altid stoppede sig selv, inden han fik presset sig selv for langt ind, så Fenris ikke ville ende med at blive kvalt. Hans øjne var lukkede og det blev snart til en rytme mellem at glide frem og tilbage, at trække vejret og samtidig stønne af nydelse.

Til sidst trak han 'dyret' helt ud af sin mund og slikkede sig om læberne, skønt de allerede var ganske våde.
"Uhm...Du er...dig...Og du er din titel. Jeg siger det...På grund af det hele" svarede han endelig. Titlen var en del af Fenris, uanset hvor meget Fenris prøvede at gøre den til noget andet. Selvfølgelig var der noget yderst tiltrækkende ved at have noget med selveste kronprinsen. Men Fenris i sig selv var en mand han var ganske glad for.
Han kyssede Fenris pung og tog den i munden et øjeblik, legede lidt med den med sin tunge, før den gled ud igen og han genoptog legen med Fenris' 'dyr'. Han kunne mærke i sin kæbe at han var uvant til at lege sådan her, men han havde på intet tidspunkt tænkt sig at stoppe. Hans ene hånd kærtegnede Fenris over hans underlår og til tider hans pung. Han satte farten lidt op og tog den så dybt han kunne, Lidenskabeligt og drillende.

Fenris mærkede hvordan Sean forsigtig lagde sig ud på Fenris. Et mindre og inderligt grin lagde sig inden i ham, mens han prøvede at fokusere på at lege videre med Sean's. Fenris's hjerte hamret afsted, som han kunne mærke, mens han et par gange nok kunne fornemme på Sean at han prøvede at holde sig tilbage. Det måtte Fenris akende var lidt nutted og sødt. Så hvordan belønner man det? Med at gå hele vejen ned til hans rod. Noget, som fenris ikke havde øvet sig så meget på. Da det ofte tændte ham lidt for meget. Han mærkede selv lidt hvordan et tidligt klimax byggede op. Noget, som fenris måtte akende at han ikke helt havde forvented. Hans mund fortsatte frem og tilbage på Sean, mens fenris arbejdet i spidsen af Sean.

Havde fenris's venstre hånd lagt sig til at give et par stygning på Sean's 'dyr'. Måske kunne fenris få lagt en udløstning på Sean før Fenris selv ville give op? Han håbede det lidt, mens han fortsatte. Fenris havde ikke det store imod smagen af sean. Hvis han skulle akende det. Så tændte det ham lidt. Specielt når Sean gav Fenris's eget dyr opmærksomhed. Han lod dog mærk til at Sean prøvede at gå lidt dybere end normalt, hvilket fenris ikke kunne stoppe sig selv, med at givet par små ryk op i ham, mens han svagt grinte inderligt.

Han lyttede til Seans ord og var lidt glad for det. Både at han prøvede at svare så ærligt, men også at forklare at han så Fenris, som han var. Også at havde denne title som bonus. Fenris lukkede øjnene da han kunne mærke hvordan et mindre Climax havde bygget sig op og han desperat prøvede at holde det tilbage. Både for at sikre at Sean ikke fik en uforvented 'overraskelse' imod sig. Men også for at være lidt 'sød' imod Sean. Fenris buede en smugle i ryggen, mens han desperat holdte det tilbage. Lyden af hans støn var dog dæmpet. Da han havde 'noget' i munden, mens han blot gav sig mere og mere op i tempo for at få Sean med sig.

Da Fenris gik helt til roden, kunne han godt mærke at det byggede sig op. Selv om han dagligt godt kunne holde sig i lang tid, hvis det skulle være, virkede det svært med Fenris.
Han prøvede selv at gå dybt, kun for at mærke hvor ivrig Fenris blev, da han selv gav nogle små ryk. Små ryk, der truede med at presse ham lidt for langt, men samtidig på en gang var sjovt og sødt. En svag latter forlod ham, som han også kunne høre Fenris grinte svagt, omend lavmælt, som de begge var optaget af den andens legetøj. Der var noget frækt over at høre Fenris lavmælte grin, lavmælte støn, som han vidste mandens mund var fyldt op af hans eget dyr, og samtidig at han også selv havde et i munden.

Da Fenris satte tempoet op, kunne han mærke hvordan det kom nærmere. Nærmere og nærmere. Han blev mere og mere ivrig og kunne ikke selv lade være med at sætte tempoet lidt op, selv om han havde bemærket Fenris vride sig lidt under sig. Selv kunne han heller ikke frigøre sig fra at krumme lidt i ryggen, som nydelsen strømmede igennem ham og hans støn blev større, omend de stadig blev standset. Til sidst kunne han faktisk ikke holde sig mere. Hans ene hånd satte sig i sengen, som han holdte sig selv lidt op fra Fenris, for ikke at lægge sin fulde vægt på manden. Han klemte om sengetøjet og han spændte i kroppen. Uden tvivl Fenris ville vide hvad det betød. Alligevel trak han kortvarigt 'dyret' ud af munden på sig selv og bekendtgjorde et lavmælt "Jeg kommer", blot så Fenris selv kunne vælge om det skulle være i munden på ham eller ej, før han gav sig i kast med Fenris dyr igen. Han satte farten så meget op som han kunne, men havde svært ved at opretholde rytmen, som han selv mærkede de små rystelser i sit underliv, da han kom. Han stønnede dybt og lidenskabeligt og greb en smule hårdt fat i Fenris ene ben.

Fenris fortsatte med tempoet, mens han blot stønnede højere, mens det lavmældt blev dæmpet af det store stykke 'dyr' Fenris havde i munden. Hans øjne lukkede sig i og lyttede da Sean virkede til at spænde. Fenris's egen vejre trækninger var mere dybe og han prøvede at holde sig tilbage. Dog da Sean nævnte at han skulle til at komme var det eneste Fenris blot gjorde var at lade sig selv gå helt ned i rodden på Sean. Han ville se om Sean mon ville kunne li følelsen af noget så 'tæt' omkring sig, mens han kom. Fenris kunne dog ikke selv holde sig tilbage, mens han mærkede hvordan 'noget' gled ned langs halsen på ham.

Han udløste også sig selv, mens han først nu kom i tanke om at Sean stadig havde Fenris's del i munden. Han havde ikke givet den store tanke omkring om Sean mon kunen li sådan noget eller ej. Fenris stønnede blot højt og trak Sean's dyr ud af munden, mens hånden støttede og et par slik blev lagt rundt omkring spidsen af Sean's 'dyr'. Fenris havde som sådan intet imod smagen. Han vidste jo at det ikke ville påvirke ham. Samt også at han stemme ofte fungerede bedre bag. Det hjalp ham lidt om morgen. Da han ofte gjorde dette før han gik i seng. For at undgå en hæs morgen stemme. ''mhmm..'' var den eneste lyd der forlod hans læber, mens hans tunge slikkede ned langs ryggen på Sean's dyr og der efter så han ned på Sean's ansigt, mens hans ene hånd havde fat omkring hans 'dyr'. ''mhm.. Så.. Har du mon lyst til at ridde? eller gå igang med at lege med mit bagerste parti. Jeg.. Ehm.. kan dog ikke bevæge mig det store. Men jeg kan godt give en ride tur hvis du vil være den dominerende.'' Fenris nussede spidsen af Sean's hoved, mens han talte. Dog forsøgte han sig altid med at være blid. Specielt fordi han vidste at folk var meget følsomme. Specielt lige efter de havde udløst.

Han stille gled tungen rundt om læberne for at sikre at han ikke havde 'glemt' noget, mens blikket halv lidenskabeligt og sulten så på Sean. Fenris ville havde mere. Til trods for at hans Hjerte banker afsted og hans lunger har lyst til at stikke nåle igennem hans ribben og knogler.

Den altfortærende nydelse ved selv at komme overdøvede ikke hans egen overraskelse, da han mærkede hvordan Fenris selv kom og hurtigt fyldte hans mund op, så han var tvunget til at sluge, medmindre han ville spytte det ud over hele værelset. Hvad han nu ikke følte for. Den varme, salte masse. Et gys gled igennem hans krop. Nej, udløsningen var nok ikke lige ham, konstaterede han og skyndte sig at synke et par gange. Han trak 'dyret' ud af sin mund og lod hånde glide over den et par gange for at 'rengøre' den, hvorefter han rakte ud over kanten af sengen og hurtigt tørrede sine fingre i kanten af lagnet. Et sted hvor de ikke selv ville blive klistret ind i det. Det kunne vaskes senere jo.
Han slikkede sig om læberne og sank igen for at fjerne det sidste af det. Han havde nydt faktisk alt de lavede. Selv at ride, selv at have dyret i munden. Denne gave var den første han havde lidt svært ved. Han rejste sig op og gik over til sin the, der nu var blevet lunken, før han tog en tår af den, for at skylle den salte smag væk. Den søde og halvsure fornemmelse af den lunkne væske gjorde godt. Fjernede det sidste.

Han satte koppen tilbage på bordet, før han vendte sig om og med et svagt smil gik tilbage til bordet. Selv om det måske ikke havde været det mest fantastiske, var han stadig frisk på at få lidt mere af Fenris. Han kravlede tilbage i sengen og lagde sig ind mod Fenris, mens han trak vejret dybt, for at komme sig over den første oplevelse. Han var en anelse øm i kæben, da han ikke havde været van til den slags. Han lagde hovedet på puden, ved siden af Fenris, og lagde en hånd på brystkassen af ham.
"mmmh....vi bliver nød til at tage lidt hensyn til dine sår. Hvilken rolle vil passe dig bedst?" spurgte han i stedet. Om han skulle give eller få var faktisk lidt ligegyldigt for ham, da han sidst havde elsket begge dele. Eller måske var han endnu lidt spændt på selv at få, da det endnu var så nyt for ham, hvor han til gengæld var van til at give...Men det ændrede ikke på han var klar på begge dele, alt efter hvad der ville være bedst for Fenris. De skulle nødig have han fik varige men eller smerter.

Fenris så blot over på Sean og gav ham et blidt dask på røven da han var ved at trække sig væk fra Fenris. Et mindre fnis lagde sig fra hans læber, mens han blot så i retningen af Sean. En tanke lagde sig lidt omkring at han måske ikke var så glad for smagen, siden han gik over for at få noget at drikke. Hans øjne fulgte Sean's bare overkrop ned til hans vel formede bagpartie. '' Jeg gætter på du ikke er så glad for smagen. Eller måske for meget for dig?'' Hans tone var en smugle drillende, mens han stille godt kunne forstå ham. Smagen var ikke just den bedst. Hvilket ofte var derfor han gik helt i rod når folk ville komme. Det sikret at han ikke ville få en alt for koncentreret del på sin tunge. Så det kun ville følels som en 'varm' væske der gled ned.

Han lænede sig lidt tilbage, mens han kiggede halvt ned af sig selv og sin strittende 'ven'. Hans blik lagde sig der efter på Sean da han lagde sig tilbage i sengen. Da han spurgte angående hvad Fenris ville fortrække og skulle tage hensyn til hans sår tænkte han at ridde turen var jo ikke så slemt. ''Hvad siger du til at ridde igen? sidste gang virkede det overraskende godt for dig? også slipper jeg for at bevæge mig fra et ret så komfortablet område'' Fenris tone var lidt drillende, mens han rykkede sine hofter fra side til side, som et tegn på at han lå godt.

Et mindre flabbet smil lagde sig over hans læber, mens tankerne gled omkring Sean. Om han mon ville kunne li at lege og generelt være den underkastende. Han havde godt nok nævnt sidste gang at han ofte var den dominerende. Men det ændret sig da lidt da han begyndte at ridde? Mon han ville kunne li det igen? Fenris øjne gled ned langs Sean's ansigt på hans bryst, mens fenris kort lagde sig over i retningen af Sean for at give ham et lettere kys på hans læber. Han mærkede dog smerten i sin venstre ribben og lagde sig kort efter igen. Smerten var skærende. Lidt værre end han forvented.

Et let grin gled over ham. Det havde været uventet, som en eksplosion i hans mund. Varmen, væsken, smagen...Det havde været overvældende og på alle måder ikke noget han brød sig særlig meget om. Om det var noget man vænnede sig til? Det var han usikker på. Måske var det noget man lærte.
Han prikkede drillende til Fenris.
"Var det så tydeligt?" svarede han tilbage, i samme drillende tone. I det mindste var Fenris vel ikke sur over det og selv hvis han havde været, var det bare ærgerligt.
"Det var....Uvant, om ikke andet" Det lå ikke til hans natur at sige det var direkte dårligt, medmindre han var i dårligt humør. Og man kunne ikke sige han var i dårligt humør lige nu. Faktisk nok det stik modsatte.

Han grinte let og lod blikket glide ned over Fenris. Hans 'dyr' skinnede stadig i lidt af det spyt, der endnu ikke var tørret. Hans brystkasse, der hævede og sænkede sig roligt. Hofterne, der drillende vrikkede lidt fra side til side. Sidst havde det føltes godt. Overraskende godt. Han ville intet have imod at være den ridende i aften, endnu en gang.
Hans tanker blev afbrudt af et kys, da Fenris lænede sig mod ham. Han gengældte det begærligt, hans ene hånd gled igennem hans hår...Før Fenris gled tilbage til sin liggende position. Han så det, et øjeblik, den trækning der betød han havde smerter. Og i et øjeblik var han helt i tvivl om hvorvidt sex faktisk var det sundeste for ham, når han burde slappe af. Hans hånd gled blidt ned over hans overkrop.
"Er du sikker på du kan holde til det?" Der var en svag tone af dril. Men resten var seriøs, da han oprigtig var lidt bekymret for ham og ikke ønskede han skulle have smerter.
"Vi kan altid...Genoptage...Legen en anden dag?" foreslog han, i tilfældet af Fenris mest følte for at slappe af. Det ville være forståeligt. Mere end forståeligt. Hans ene hånd lagde sig mod Fenris' kind, nussede den blidt, mens hans eget blik hvilede på hans ansigt. Hvem ville ikke have lyst til at putte manden ind til sig og blot passe på ham?

Fenris så blot på Sean og smilede lidt over hans ord. Følelsen af hans læber lå stadig omkring hans læber, mens han halv grinte lidt. Hans tanker gled stadig rundt omkring hvordan de kunne more sig. Umildbart ville han sige at ridde turen ville være noget af det mest underholdende, som fenris kunne finde på. I hvert fald det, som ikke krævede meget 'aktivitet' fra hans egen side. Medmindre han fik rykkede Sean ned til sig for at sætte tempoet op? Fenris mærkede hvordan smerten i bysted 'banked' stadig en smugle.

Han så over på Sean og smilede lidt omkring hans mindre bekymring af en kommentar. Et svagt smil blev kort dannede på hans læber, mens han kort tænke omkring om det var en god ide eller ej. Da Sean nævnte at de altid kunne vente til en anden gang virkede det lidt fristende. Men nu havde de jo allerede lagt forspil og Fenris havde endeligt lagt sig i 'humør' for deres sjove leg. ''Pokkers sår'' tænkte Fenris kort, mens han kort så sig omkring i rummet for at afklare med sig selv om han kunne eller ej.

''Hmm.. måske nok efter en nats hvile.. Ville dog elske at mærke dig hel tæt igen. Specielt efter sidste gang.'' Fenris rykkede sig hel tæt på Sean og nærmest prøvede at putte sig så tæt ind hos ham som muligt. Fenris's øjne lukkede sig i, mens han lavmældt hviskede. ''Sean... Hv..'' Fenris virkede lidt usikker i sit spørgsmål. Han bed sig svagt i underlæben og stille nussede Sean's brystkasse, mens han lå tæt ind hos ham. Han tog et par dybe vejre trækninger, mens hans hjerte hamret afsted for det han skulle til at sige.

Fenris's tanker havde kørt tidligere omkring hvordan Sean og Ham havde mødtes. Hvordan han inderst inde havde tændt en mindre flamme i Fenris. Men var det noget, som Sean delte med ham? Eller var han kun interesseret i Fenris fordi han var noget nyt og spændende for at være sammen med mændt? Alle disse tanker havde kørt igennem Fenris. Dog havde han taget sig sammen til endelig at spørge Sean.

''A-altså.. Ehm..'' Fenris's tanker kørte på højtryk, mens han inden i tænkte på hvordan han skulle få det sagt. ''Vil du være mit personlig Trofæ!?'' Fenris havde sagt det højere end han forventede. Hans stemme skælvede af nervøsitet og Fenris kunne mærke hvordan han næsten havde råbt det. Hans kinder rødmede mere end noget andet og hans øjne klemte sig sammen og han knuede sig tæt ind til Sean's bryst for at undgå hans bedømmende øjne. Fenris følte sig dum. Specielt fordi han ikke kunne helt forklare precis havde han mente. Selvfølgelig ville han hellere ikke havde noget imod at være Sean's trofæ, men at Sean værende Fenris's personlige Trofæ. At være en han holdte af, nær sig og kunne være tryg ved. Fenris vidste ikke helt hvordan man kunne sige kæreste eller den slags. Men trofæ.. Det faldt ham mere naturligt.

Han smilte og kyssede flygtigt Fenris på kinden. Det var helt fint, de ventede bare til et andet tidspunkt, om det så blev næste dag eller...Om flere dage. Han støttede sig på den ene albue, så Fenris bedre kunne putte sig ind til ham, mens han selv nærmest lænede sig ind over Fenris. Deres kroppe ville igen ligge tæt, præcis som han foretrak. Hans ene hånd gled blidt op og ned af Fenris overkrop, kærtegnede ham, omend uden at røre for meget ved den side af Fenris, som han vidste var øm. De havde også leget lidt og det havde slukket lidt af Seans tørst efter manden. Næste gang måtte han redde Fenris FØR han blev angrebet...Ellers ville de jo have samme problem næste gang! Han smilte svagt af sin egen ivrighed efter at være sammen med manden.
"Mhh...Jeg er også vild med at mærke dig" svarede han roligt og så afslappet på manden.

Hans hjerte hamrede hurtigere af en eller anden grund. Som om han kunne fornemme, opfange, Fenris stigende nervøsitet. Han så rolig på manden, som denne så ud til at have problemer med at spørge om...Hvad end der skulle spørges om. Hans øjenbryn gled en anelse sammen, som han samtidig selv prøvede at gætte sig til hvad Fenris mente. Han vidste det ikke helt, i stedet gav han bare Fenris tid til at komme frem med det. Af en eller anden grund virkede manden jo helt nervøs og det smittede lidt af på ham. Måske var det hans leder, Fenris far, der havde fundet ud af det hele og ikke var glad ved det? Måske var det...Noget helt andet? Hvem vidste...Eller måske...Men det gav ingen mening. Fenris havde vel ingen grund til at sige de aldrig kunne ses igen...Havde han?
Ideerne gik amok. Til sidst tvang han dem alle væk og besluttede sig for blot at vente på hvad Fenris ville sige.

Da spørgsmålet var blevet slynget ud i luften, blev der helt stille, mens Fenris puttede sig ind til ham, nærmest gemte sig selv. I et øjeblik forstod han slet ikke hvad manden mente. Tro...fæ? Men de havde allerede sex. Var det...
Pludselig slog det ham hvad manden nok mente. Det samme andre ville karakterisere som kærester. Hans blik gled ned over Fenris. Den røde farve, den måde han gemte sig. Hans eget hjerte satte farten op og bankede endnu hurtigere, som han selv mærkede varmen stige ham i kinderne. Ikke meget, men lidt. Det var længe siden han selv havde mærket det.
Han havde selv overvejet det. Ikke meget, men det havde snittet hans tanker.
I et øjeblik ramte tvivlen ham. Så overtog glæden. En glæde der boblede sig op i hans bryst og nærmest gav ham lyst til at grine. Til sidst kunne han ikke holde det tilbage. En svag latter, som han prøvede at drukne ved at kysse Fenris oven på hovedet. Blidt klemte han Fenris ind til sig.
"Selvfølgelig vil jeg være dit trofæ" svarede han så endelig, efter noget der nok ville have været den rene tortur for Fenris af stilhed og i et svagt øjeblik, en svag latter.
Ja. Ja, det ville han. Og han ville elske det. Et større smil bredte sig over hans læber, da han kyssede Fenris igen.
"Jeg vil være din så længe du ønsker mig" tilføjede han, blot for at understrege han ikke drillede manden. Tværtimod skinnede hans øjne og en seriøs tone hvilede i hans ord.

Da lyden af Sean's stemme gav sig om at han også var glad for at være nær ham. Fyldte det Fenris med en mindre glæde. Han følte sig mere tryg end før. Hans tanker gled stadig rundt før han gav sit spørgsmål ud.

Efter spørgsmålet havde lagt sig ud. Havde Sean endnu ikke svaret. Var han nervøs? Så han ned på ham? Hvorfor var han stille? Hvorfor svarede han ikke? Fenris tanker kørte rundt omkring hvor dum han måtte havde været. Hvilken idiot han havde lagt. Hans ansigt næsten skulle til at ligge sig i skuffelse. Dog da lyden af Seans stemme lyd åbnede han øjnene svagt op og så lidt uforstående på ham. Dog da han sagde at han ville være hans, så længe at Fenris ønskede ham fik Fenris ansigt til at være lige så rød i hovedet, som en tomat. Hvis ikke værre på grund af rødmen. Hans hånd lagde sig omkring Sean og blot klemte sig ind til ham. Fenris skulle ikke være alene mere. Han kunne være nær en person igen. Nær en han elskede, Holdte af. Han kunne fortsætte videre fra hvor han opgav. Hvorfra han startede. Dog lidt mere forsigtig. Fenris måtte være sikker på at Sean ikke blev jagtet. De måtte nok hellere holde dette hemmeligt. Fenris skulle også finde en 'undskyldning' for at opsøge Sean. Hidtil havde han jo kun grundlaget for 'arch-demon' at opsøge, som en fremragende allierede. Men var dette nok?

Fenris tanker kørte på højtryk, mens hans hjerte bankede igennem. Fenris's krop sitrede kort, mens et mindre lag af gåsehud lagde sig over hans arme og øverste dele af hans ryg. Han slappede dog mere af da han mærkede Sean's hånd glide op og ned af hans ryg, som fik ham beroliget lidt. Han smilede blot, mens hans ansigt lå halvt imod Sean. ''Du ved ikke hvor meget det betyder for mig.'' for første gang fra Fenris side, men sikkert nok også overfor Sean. Virkede fenris's stemme anderledes. Skrøbelig og bestemt nervøs. Dog ikke over at Sean var her. Men for hvordan de skulle håntere omverden. Både hvordan hans fader så dette, men også hvordan verden generelt. Fenris ville beskytte Sean. Specielt efter at endelige at havde fået ham til at sige ja.

Fenris kunne glædeligt gerne acceptere døden nu. Dog ville det være lidt anti climax tænkte han kort. At ligge her. Specielt i den tilstand og spørge om et forhold med en Arch-Demon. Mon Sean havde samme følelser? Hidtil virkede det, som om at han blot var glad. Eller følte han det var en pligt? Fenris rystede tanken væk og stille nussede Sean's bryst, mens et blidt kys blev lagt på hans bryst fra Fenris's læber. Han lukkede stille øjnene og lå tæt hos Sean. ''Jeg elsker dig. Sean'' mumblede Fenris halvt da han stille døssede hen i søvne, mens hans hjertes banken blev mere og mere rolig, samt også at hans vejre trækning blev roligere.

Sean tanker kørte i samme baner. Selv om han ønskede at være sammen med Fenris, kunne han ikke lade være med at overveje hvordan det ville blive modtaget. Hans egen familie ville ikke turde grine eller kommenterer det. Det skulle han nok sørge for, som familiens overhoved. Familien Chase...I et øjeblik tænkte han mere på at holde det hemmeligt, end nævne det. Familie Chase...Overhovedet, faderen, ville nok blive utilfreds, om Fenris så var kronprins eller ej. Han ville jo gerne have Sean vendte sin opmærksomhed mod deres familie og var sammen med hans familie, for at skabe nogle nye og stærkere børn. Eller det var i hvert fald den fornemmelse han havde fået.
Og var hans egen leder, Fenris' far, overhoved med på ideen? Alt i alt var der kun grunde til at holde det hemmeligt over for de fleste og for offentligheden. På flere måder kunne deres forhold ødelægge flere ting, for dem begge, i en verden der endnu ikke helt accepterede den slags forhold.

Han klemte Fenris ind til sig, som hans egne tanker gled over på Alane. Alane, kvinden han et øjeblik havde tolket som sit livs kærlighed. En stærk og selvstændig kvinde, en kvinde der havde accepteret ham for hvem han var, uanset hvor voldsom han kunne finde på at være. Han vidste jo...Han vidste jo ikke engang om Fenris kunne det. Hans dystre sider, der nok kunne jage en skræk i livet på de fleste.
Deres arbejde, deres evige afstand fra hinanden, havde skilt dem. Også selv om de havde overlevet utroskab. Og nu...Nu havde han allerede fundet en ny, omend af helt andet køn. Han havde slet ikke regnet med det...Mere havde han tænkt sig at kramme sin nye frihed og drukne sig selv i kvinder til højre og venstre. Være single igen, måske for altid. Trods alt var det et bevis at kærlighed var flygtig, aldrig evig. Noget ødelagde det altid. Og det i sig selv måtte være et bevis på at det ikke var meningen man skulle være monogam.
Et eller andet sted mente han det stadig, selv om han sådan set havde givet sig selv til Fenris. Han var ikke sikker på han kunne klare begrænsningen om kun at være sammen med en person igen, som Alane havde forlangt. Det var noget han måtte snakke med Fenris om, reglerne for deres nye forhold, når han var mere frisk.

Han lænede sig tilbage i sengen, så han lå på ryggen, i stedet for at støtte på sin ene albue. Han holdte stadig Fenris ind til sig, men han kunne godt se manden virkede lidt træt, lidt udmattet. Hans hånd gled op og ned af hans ryg. Han virkede også stadig nervøs. Og igen gik det op for ham at han faktisk intet vidste om manden og igen overvejede han om det ville bide dem i halen senere.
Han smilte let til Fenris og vedblev at nusse ham, som han mumlede sig selv i søvn. Elskede?
Det hele var så tidligt. Så hurtigt. Elskede han tilbage? Han holdte af manden. Han ønskede hans nærvær, ikke kun grundet hans titel, selv om det i sig selv også var tiltrækkende, men også fordi han nød at være sammen med ham. Hans fornuft brokkede sig lidt over spontaniteten. Han lukkede den ude og trak vejret dybt, som han hev dynen op over Fenris, da det virkede som om manden frøs lidt. Op over dem begge. Men selv om Fenris gled over i søvnen, lå han selv vågen. Det gjorde han i lang tid, mens han blot så ud af vinduet i altandøren, ud på natten og tænkte. Tænkte på mange ting, men især på Fenris og ham selv. Flere timer senere faldt han endelig i søvn, men han sov meget let.

Fenris sov tung. Hans drøm inkluderede selvfølgelig Sean og Fenris langs stranden igen. Hans ansigt var dybt begravet i Sean's bryst, mens hav vandet stille havde skyllet sig over dem kort. Fenris ville sige et eller andet til Sean, men en eller anden banken afbrød ham. Han skulle til at sige det igen, mens Sean i drømmen så uforstående på Fenris. Fenris i drømmen prøvede at råbe det, men vågnede dog da han hørte endnu en banken på døren.

Fenris gav et kort sæt. Han lå nær Sean og smilede lidt. Hans stille kom i tanke om hvor han var. Hvor efter han lagde hånden på Sean, som stadig så ud til at sove. Stakkels pus. Han nussede Sean under kinden og rykkede sig over til hans ansigt og kyssede ham blidt på læben, mens smerten i hans ribben stille lagde sig. Dog ikke så skærende, men han kunne godt mærke at Fenris var lidt øm.

''Mhmm.. God morgen Sean. Tid til at stå op. Din bulter kræver din opmærksomhed.'' Fenris gled den ene hånd ned langs brysted på Sean, mens fenris hviskede lavmældt. ''og det samme gør jeg'' Før fenris formåede at afslutte sætningen havde han lagt hånden omkring Sean's dyr og begyndt med at nusse spidsen af 'hans'. Et mindre smil lagde sig på hans læber, mens han stille lagde sig nær Sean's hals og nappede ham blidt.
Fenris var dog klar til at trække sig væk fra Sean. Hvis han valgte at rykke sig fra sengen og åbne op i døren.

Han sov let. Det var sjældent han sov direkte tungt og ofte sov han kun få timer eller vågnede ved næsten enhver lyd. I nat havde han sovet flere timer, men han blinkede allerede, da butleren slog på døren første gang. Han sukkede svagt og lukkede øjnene igen, da han ikke ønskede at vågne. Hans søvn havde været drømmeløs, som den ofte var, medmindre det var et mareridt der plagede ham.
Han brummede dovent, da han mærkede Fenris bevæge sig. Han nød hvordan hans hånd gled ned over ham. Det lille kys. Fenris der lavmælt mindede ham om at vågne...
Igen bankede det på døren.
Det lette gisp og det drillende smil der bredte sig på hans læber, da Fenris umiddelbart uden tøven gjorde det bedste han kunne for at vække Sean helt op. Han strakte sig lidt, før hans øjne gled op og så han så over på Fenris. Tænk at kunne vågne op til denne opmærksomhed hver morgen.
Han var knap nok vågnet op og han følte sig allerede...Ja, liderlig. Der var intet andet ord for det. Måden Fenris legede med hans, for nu, slappe 'dyr'. Omend hans 'dyr' hurtigt reagerede. Han kunne allerede mærke hvordan den begyndte at vokse og blive klar til leg. Som om 'dyret' havde en vilje af sin egen.
Han grinte let og trak Fenris ned til sig, så han kunne give manden et ordentlig godmorgen kys. Hans læber mødtes hans i et ganske lidenskabeligt kys.
Igen bankede det på døren.
Normalt var hans butler ikke SÅ vedvarende, medmindre det var vigtigt. Med et suk løsnede han sig fra Fenris og den varme seng.
Med tunge skridt gik han over til døren, samtidig som han greb den ene dyne, den de ikke rigtig havde brugt, og slyngede den om sit underliv.
Han åbnede døren...Men kun på klem og han sørgede for at stå i døråbningen.
"Sigmund..." hilste han kort til butleren der stod udenfor.
"Godmorgen Sir. Der er kommet et vigtigt brev, der nødvendiggjorde den tidlige opvågning. Skal jeg bringe nogle morgenforsyninger?" spurgte han og rakte samtidig Sean et brev, som han tog imod. Han lænede sig lidt mod dørkarmen et øjeblik og rystede så let på hovedet.
"Nej tak, vi gør selv opmærksom på det, skulle vi ønske noget. Ellers andet?" Butleren rystede på hovedet, bukkede...Og gik.

Sean lukkede døren, så kort på brevet der var ankommet, før han smed det midt i sit rod på skrivebordet. Han smed dynen på plads...Kun for hurtigt at kravle ind under den varme dyne, ind til Fenris, igen. Stearinlysene fra om aftenen var brændt ned og slukket. Et let lys faldt ind fra hans vinduer.
"Mhh...Jeg foretrækker din" kommenterede han, før han lagde sig til rette igen...Kun for at putte sig ind til Fenris og kysse ham på halsen. Masser af opmærksomhed. Brevet kunne han læse senere. Han gned sit underliv mod Fenris, kun for at understrege hvor meget han ønskede det.

Fenris så blot på Sean da han bevægede sig væk fra sengen. Da han havde ryggen til og næsten i samme længde af en arm klaskede han blidt på Sean's bag del. Blot for at drille ham lidt. Fenris's eget 'dyr' var klar til at lege. Så han lagde sig blot tilbage i sengen og havde benene spredt, mens han så på Sean. Et lille fin bule havde lagt sig mellem hans ben under dynene, mens Fenris blot observerede Sean's bevægelser over imod døren og snakkede med Sigmund.

''Godmorgen Sigmund!'' var det eneste, som blev sagt da han syntes at høre Sigmunds stemme. Han forventede ikke et svar, så han observede blot Sean lukkede døren og kravlede sig over til Fenris igen. Fenris smilede blot og små grinte over Seans kommentar omkring at han ville fortrække fenris's opmærksomhed. ''Nå.. Jamen. Så kan du vel starte ud med at ligge lidt.'' Fenris begyndte lidt at stønne, mens han mærkede Sean's kys og underliv presse sig imod Fenris's hud.

Hans hænder lagde sig omkring Sean's krop og halv hurtigt vendte ham rundt. Så Fenris ville kunne ligge øverst. Han mærkede en smugle stikkende smerte i hans ribben. Men ikke mere end at kunne ignorere det. Denne gang ville Fenris ikke lade sine sår ødelægger det. Han gled stille sin krop ned langs Sean's krop, mens hans læber havde lagt sig fra Sean's bryst ned imod hans 'dyr'.

Da Fenris nåede til Sean's underliv stoppede han ikke og gjorde det langtsomt. Næ Nej. Fenris var morgen sulten. Specielt efter Sean. Han lagde munden omkring Sean's 'dyr' og gik helt ned til roden, mens et vel sagt ''mhmm~'' lagde sig over hans stemme. Hans hovede bevægede sig i en bølgende bevægelse, mens hans hænder havde glidet sig ned langs Sean's side. Den ene hånd havde lagt sig og nussede Sean's pung, mens den anden gav Fenris's eget 'dyr' opmærksomhed.

Fenris virkede til at være i et fantastisk humør, et humør der smittede af på ham selv og fik ham til at føle sig som en ganske heldig mand. Om Sigmund havde tænkt noget ved det eller ej, vidste han ikke og lige nu var han ligeglad. Butleren var til for at holde på hans hemmeligheder alligevel.
Han var frisk på hvad som helst. Sjældent havde han følt sig så klar, så lysten, så drillende og ivrig på samme tid og så hurtigt. Blot tanken om Fenris! Han følte sig så sulten. Ikke efter en god sjæl, men efter Fenris.
Pludselig trillede de rundt, så Sean lå på ryggen. Han grinte svagt. Hans ene hånd gled igennem Fenris' hår, som manden kyssede ham ned over kroppen. Han kunne ikke holde et støn tilbage, som Fenris nåede hans 'dyr', hvilket han med stor iver havde ventet på.
Som Fenris tog 'dyret' i munden og gik direkte til roden, gled et lille spjæt over hans krop og flere støn forlod hans læber. Hans øjne gled i og han greb krampagtigt fast i sengetøjet.
"åhhhh...Jah...." et ord der blev stønnet frem. Dette var mere end han kunne ønske sig. Han kunne mærke Fenris' fugtige mund rundt om sit 'dyr' og følelsen var helt fantastisk. Men samtidig vidste han også at han ikke ville kunne holde sig længe, ganske enkelt fordi Fenris allerede havde tændt ham så meget. Ikke fordi det ville ske nu, blot at...Der nok ikke ville gå lang tid, hvis Fenris blev ved med at forkæle ham sådan. Hans vejrtrækning blev tung, men også en smule mere overfladisk.

Fenris grinte lidt inderligt, mens han kunne mærke at Sean spjætede kort og stønnede kort. Lyden af hans stemme og at han stønnede fandt Fenris ganske Sexet. Han fortsatte mere ivrigt op og ned af Sean, mens hans hånd fra Fenris's eget dyr flyttede sig og lagde sig på Sean's inderlår og nussede ham blidt, mens hans begge albuer holdte Fenris lidt oppe. Resten af vægten havde lagt sig en smugle på Sean's ben. Men det tænkte Fenris lidt at Sean nemt ville kunne overleve. Specielt efter at Fenris får ham til at vågne ordenligt nu. Eller det var i hvert faldt det Fenris gik efter.

Hans tunge gled rundt omkring Spidsen af Sean's dyr, mens et mindre smil lagde sig på hans læber, før Fenris igen tog Sean's 'dyr' helt i munden og greb omkring 'hans' for at bedre give ham opmærksomhed, mens hans tunge gled rundt omkring spidsen. ''mhmm... De..Der er nogle.. Som.. Ahh.. har savnet dette.. Mhmm?'' Fenris talte kort, mens han et par gange gik op og ned af Sean's 'dyr'. Fenris måtte anerkende at han var mere ivrig en tidligere. Han følte sig mere udhvilet. Frisk. Nærmest, som om at han var klar til hvad som helst. Dog var smerten i Ribbene stadig, men ikke det største. Lidt ligesom et blåt mærke. Det gør for det meste ondt når man rør ved det, men ved blot at lade det være kunne det næsten være, som om at det ikke eksisterede.

Fenris måtte anerkende, at han havde mere og mere lyst til at blot ride Sean. Men ville han mon kunne li det? eller var han mere til at selv ville ridde? Fenris kørte tanken kort rundt, mens han stille fugtigede hans to fingre og gav sig igen til at lege med Sean's dyr. De 2 fingre der stille bevægede sig ned imellem Sean's baler og den ene finger der nussede omkring hans bagerste hul. Blot for at se hvordan Sean mon ville reagere.

Savnet det? Åh ja, han havde savnet det. Og elskede det. Han følte sig lysvågen, ganske frisk. Han følte sig som en energibombe, der var ved at gå af!
Han overvejede kortvarigt om Fenris kunne holde til det, men tænkte samtidig at Fenris nok ville stoppe, hvis det gjorde for ondt. Eller sige til. Derfor grinte han bare svagt og krummede i ryggen af ren begær.
"Mmhhh" lød hans kortvarige svar, noget i stil med et 'ja'.
Han nød det, stønnede. Han løsnede sit greb fra sengetøjet og strakte ud i sine fingre, der virkede stive, fordi han i et øjeblik havde klemt så hårdt. Han trak vejret dybt og prøvede at slappe lidt af, så det ikke ville være overstået for hurtigt. Eller...Det var sådan set lidt op til Fenris lige nu.

Han mærkede de våde fingre glide over hans bagerste hul. Han åbnede øjnene og så ned mod Fenris med et betænksomt blik. Han havde prøvet det en gang før og det havde været dejligt...Men lige nu følte han for det modsatte. Han rettede sig op, så han sad op. Hans ene hånd gled under Fenris hage og med et let pres, hev han Fenris' ansigt op til sit eget, så vidt denne altså ville give slip på hans 'dyr'.
Hans læber mødte Fenris. Først i et simpelt kys, før Sean inviterede til at bruge tunge. Ikke fordi han gav Fenris meget valg, da han ivrigt lod sin egen tunge invaderer hans mund, såfremt han tillod. Han gav Fenris et dybt kys og kunne svagt smage sig selv, som hans tunge legede med hans - Hvis han havde haft lyst.
Hans egen hånd gled ned til Fenris' 'dyr' og lagde sig omkring den, som han begyndte at give den opmærksomhed. Langsomt dirigerede han Fenris rundt, så han ville ligge nederst. Hans ledige hånd lagde sig mod sengen, så han kunne holde sig selv oppe, mens den anden gled over Fenris' 'dyr', drillende hen over spidsen, før han gik tilbage til at glide frem og tilbage. Det var tydeligt Sean var i et givende humør og ikke så ud til at ville give Fenris et valg. Han nappede ham i læben, før han kyssede ham dybt igen. Dybt, men også krævende. Han pressede sin egen krop mod hans. Gned sit eget 'dyr' mod Fenris. Kun kortvarigt blev deres kys afbrudt, da han fugtede to af sine fingre, der gled ned over Fenris' mellemkød og ned til hans bagerst hul, som han roligt begyndte at masserer.

Fenris fortsatte med at lege med Sean's dyr, men blev dog stoppede da han ledende blev hivet op med hagen, som han med ingen modstand lagde. Hans blik gled på Sean, mens et mindre strøj forlod en sidste gang Sean. Hans ben lagde sig på hver sin side af Sean's krop, mens hans læber mødte Sean's. Fenris kunne mærke hvor meget han ville havde Sean. Enten ved at give eller få Sean. Blot at han kunne være så tæt på ham.

Da han mærkede at Sean ville lege med hinandens tunger lod Fenris blot danse frem og tilbage. Dog med en mindre smag af Sean's eget dyr på tugen dansede hans og Seans tunge vel i hinnaden's munde? Fenris stønnede en smugle af nydelse over at mærke Sean. Specielt meget mere da han mærkede en hånd der gled over Fenris's 'dyr'. Fenris fulgte Sean's diagering, mens hans eget 'dyr' ivrigt strittede og klar til aktion. Han kunne dog stadig fornemme Sean's hånd på hans 'dyr', som føltes af at glide ned og imod Fenris's hul.

Han lukkede øjnene og blot greb fat med hænderne omkring Sean's nakke, mens en af hænderne nussede Sean's nakke hår. Da hans læber mødte Seans og han mærkede Sean's 'dyr' imod hans eget stønnede Fenris blot en smugle mere ivrigt og han havde brug for Sean. Han havde savnet dette alt for meget. Specielt efter at smerten havde holdt hans 'sult' tilbage igår aftes. Hans blik lagde sig imod Sean's øjne, mens han skulle til at hviske til Sean. Dette blev dog afbrudt af et større støn og Fenris der greb en smugle hårdere omkring Sean's nakke da han mærkede fingerne massere Fenris. Følelsen af fingerne var der, fik Fenris blot mere og mere lyst til Sean. ''Ahh... G..Giv.. M-mig.. Den..'' Stønnede fenris, mens hans hofter vrikede sig en smugle op og ned for at desperat få hans fingere tættere på sig. Han ville havde Sean. Fenris var blevet lidt for utoldmodig og hans eget 'dyr' var bestemt ivrig efter at more sig. Følelsen af Sean's eget 'dyr' der gned imod Fenris's fik ham blot til at ønske sig mere af Sean. Specielt at mærke ham inden i sig.

Et lille smil bredte sig over Sean, som Fenris ivrigt og næsten tiggende hviskede og vred sig under Sean. Dette var noget han nød, at have magten og blot se folk vride sig under hans berøringer eller ord. I endnu et øjeblik ventede han, blot for at pine Fenris lidt mere, mens han samtidig spyttede ned i sin ene hånd og gned sit eget dyr ind i det. Gjorde den klar. Hans tunge havde hoppet og danset med Fenris og nu slikkede han sig kortvarigt over sine læber og så blot ned på Fenris med et drillende blik. Et sultens blik. Åh, han havde også lyst til ham. Meget lyst. Han kunne mærke Fenris' stærke greb omkring hans nakke, men han fandt det ikke problematisk, som han uden problemer holdte sig oppe.
Endelig gav han efter og førte sit eget 'dyr' ned mod Fenris' hul. Med spidsen pressede han langsomt på. Med et støn gled han lidt ind, så lidt ud igen. For hver gang han gled ind, gled han mere ind. Til sidst blev han dog for ivrig og med et godt tag i Fenris gled han dybt ind. Åh, han elskede at være oppe i Fenris, at mærke han så tydeligt. Han bukkede sig ned over manden, kyssede ham over halsen, over brystet, så vidt han kunne. Hans egen hånd gled ned på Fenris' 'dyr' og gav den lidt opmærksomhed, som han i en rolig rytme begyndte at støde. Regelmæssige støn forlod ham og han tvang sig selv til at holde en rolig rytme, så han kunne holde længere, selv om han mest af alt havde lyst til at støde igennem, hårdt og vildt, for at tilfredsstille hans nyopståede afhængighed af Fenris.

Fenris havde ikke som sådan noget imod at være den underkastende eller den dominerende i sengen. Han fandt det, som en mulighed for at lege med sit 'bytte' eller bedre nævnt. 'Hans personlige Trofæ'. Specielt når det var Sean fandt han det irrelevant, om han var den dominerende eller den underkastende.

Hans blik lagde sig lidenskabeligt imod Sean's ansigt, med et større 'tiggende' ansigt, mens han mærkede Sean prikkende med hans 'dyr' nær Fenris's bagerste Parti. Et mindre støn af lidenskab og 'sult' efter Sean forlod hans læber, mens han svagt stønnede en mindre sætning af lyst. ''Mhmm... J..Ja~'' Disse var det eneste han nåede at sige, før han nærmest mærkede Sean gå ind i ham og hans hænder greb lidt hårdere fat, mens Fenris rykkede sig rytmisk med hans underliv for at få Sean lidt dybere og bedre 'plads' ind i ham.

Han kunne godt mærke at det var alt for langt tid siden han havde Sean inden i sig, som blot medførte han var lidt 'strammere' end før. Dog gjorde det ikke den større forskell. Da Fenris elskede at kunne mærke noget 'større' end det ren faktisk var. Hans hjerte hamret afsted, mens hans lunger desperat prøvede at få luft under alt den lavmældte stønnen. Fenris prøvede meget for at være stille, men fandt det yderst svært. Specielt at både være nær en speciel person i hans omgivelser OG at havde noget så godt op i sig.

Han kunne dog godt mærke at Sean kom dybere og dybere op i sig, mens han svagt mumlede med en større mængde overraskelse end lidenskab. ''A-ah~. . . H..Hvor du dog.. Ah~ Stor?!'' Disse var de eneste ord han formåede at sige, før han mærkede Sean havde kunne formå sig helt op i ham. Fenris lagde hovedet bagover, mens han ryg buede sig en smugle. Han nød bestemt alt dette. Både at være nær Sean, men også at ren faktisk at havde noget 'morgen' gymnastik. Dette gjorde blot at Fenris kunne holde lidt længere, end normalt. Selv om han allerede nu kunne mærke at han selv elskede dette og havde intet imod flere runder af underholdning med Sean.

Hans ene hånd gled ned langs Sean og under hans arm, som sikkert nok holde ham oppe, mens han med hånden pressede sig imod Sean's ryg, som et tegn på at han blot skulle gå til den. Han ville havde Sean. Også selv om at Fenris måske ville havde lidt ondt, men det ville bestemt være det værd. Han kunne dog ikke tie da han mærkede at Sean oven i købet, mens han pressede sig ind i Fenris legede med hans 'dyr'. Dette fik Fenris blot mere lyst til Sean og han næsten 'skræg' op af nydelse over Sean's berøringer. Han holdte sig dog for munden, med den anden hånd, som tidligere havde lagt sig fra Sean's nakke overfor hans egen mund. Specielt fordi at han ikke vidste hvor mange der var her i huset. Eller om der var andre 'magtfulde' folk her i huset.

Han kunne næsten ikke holde en lille latter tilbage, som Fenris nærmest skreg og stønnede på en gang. En lyd han intet selv havde noget imod, men han forstod godt mandens bekymring. De var hjemme hos ham selv og alligevel kunne de ikke give den fuld gas?
Alane var ikke hjemme. Elyas...Han vidste ikke hvad den dreng lavede. Eller hvad Daron lavede. Åh, siden hvornår havde han inviteret så mange til at bo i hans hjem? Lige nu faldt det ham ubelejligt og straks begyndte han at overveje om der kunne blive lavet et lydisoleret rum. Det måtte han overveje nærmere...På et andet tidspunkt. Lige nu var han travlt optaget.

Fenris virkede stram, men han havde intet imod det, som han blot kunne mærke Fenris bedre. Han nød Fenris overraskelse, hvordan han kommenterede hans størrelse, hvilket blot kastede yderligere brænde på hans bål af et ego. Fik ham blot til at støde til, så han igen og igen kom helt op i Fenris.
"Mmmhhh" svarede han blot.
"Og...d-du er...Stram..." kommenterede han blødt, ledsaget af et lille smil. Han havde intet imod det.
"Men nogen ser...Alligevel...ud til at nyde det" Drillede han ham.
Det var længe siden han havde nydt noget om morgenen, af denne slags og med Fenris føltes det blot helt perfekt. Lidt om aftenen, så sove...Og så vågne op med hinanden, have tid til hinanden. Han tænkte ikke yderligere over om nogen mon savnede at Fenris kom hjem, nu hvor han havde været her en hel nat. Nej, hvis det stod til ham måtte Fenris godt komme oftere til skade, hvis det betød han blev liggende her i hans seng.
Som Fenris pressede sig mod Sean, og han selv fik lidt mere plads, tøvede han ikke. Han satte farten op og stødte helt op i Fenris. Lyden af deres hud, der ramte hinanden, kun druknet i Fenris halvt-lavmælte støn, som han forsøgte at dække for. Med et smil skubbede han Fenris' hånd væk og druknede hans næste støn - og sit eget - i et dybt kys. Det gjorde ikke noget. Lige nu var han ligeglad om nogen hørte dem. Hans eget hjem skulle nok holde på det og ellers ville de få med ham at bestille. Elyas ville nok stille spørgsmål og Daron nok også...Men de ville begge makke ret, især hvis han tyede til hårdere metoder.
Hans ene hånd underholdte Fenris' 'dyr'. Nogen gange hurtigt, nogen gange langsommere. Han stødte til og stønnede selv højt, da han blot ikke kunne lade være. Hans øjne gled i, selv om han nød at se på Fenris imens. Efterhånden kunne han mærke hvordan Fenris blev udvidet og det blev nemmere for ham at støde til. Og han sparede ikke på kræfterne.

Fenris rødmede en smugle, da Sean nævnte at Fenris var stram. Fenris skulle til at svare igen, men fandt sig blot i et hav af nydelse. Hver enkel bølge der skylede ind over ham fik ham blot til at smække hovedet tilbage imod sengen. Fenris's ben lagde sig rundt omkring livet på Sean, for blot at få ham dybere i sig. Hans øjne klemte sig i, mens han desperat prøvede at være så stille, som muligt. En umulig opgave at gøre, mens man mærkede sådan et vidunderlig person nær og inden i sig.

Hans øjne spærrede dog op da han mærkede Sean tog fat omkring Fenris's dyr og fortsat legede med ham. Hans hjerte hamred sig igennem, mens hans 'dyr' kunne mærke hvor tæt den lå omkring at være tæt på at udløse sig selv. Hans læber, som mødtes med Sean hjalp hellere ikke på at Fenris ville komme... Specielt efter at han både fik Sean inden i sig. Kys OG oven ikøbet at Sean legede med fenris's foreste partie. Dette gjorde det bestemt svært for ham at holde sig tilbage. ''Mhmm?!'' var den eneste stønnende lyd Fenris nåede at ligge ud, før han mærkede sig selv udløse. Dette medførte at han strammede sit bagerste partie og væsken, som lagde sig udover hans eget bryst. Fenris stønnede højere og hans anden hånd, som ikke havde Sean's over sig lagde sig omkring Seans skuldreblad og krassede ham ned af ryggen af ren og skær lyst og nydelse.

Han stødte til. Hans egne støn blev højere, så hvis nogen gik forbi værelset, ville det sikkert kunne høres. Han fokuserede ikke lige så meget på at holde det nede, som Fenris gjorde, selv om han alligevel holdte sig fra at stønne alt for højt. Fenris, hans støn, hans forsøg på ikke at være højlydt, hvordan han vred sig. Det hele var så frækt, så perfekt, at han selv kom tættere og tættere på et klimaks. Ikke at han var der endnu. Først ville han få Fenris til at komme, blot for at nyde den måde han vred sig, når det skete.

Alligevel virkede det som om det kom lidt pludselig og han kunne ikke holde et smil tilbage, da Fenris pludselig mumlede og strammede til, som han kom. Han kunne mærke hvordan han virkede strammere og han satte farten lidt ned, som det blev svære for ham at støde til. I stedet gled hans blik over Fenris, som han kom. Nød det hele ved det. Tanken om han faktisk kunne få Fenris til at komme.
Han gispede let, som han mærkede hvordan Fenris kradsede ham ned over ryggen. Han fik revet en af hans sår op og en lille stribe af blod løb ned over hans ryg, ned over siden på ham. Det sved og lige da Fenris havde revet fat i sårskorpen, måske endda direkte ondt. Alligevel kunne han et sted lide det. ikke direkte smerten, men så i det mindste Fenris' kradsen, som han i sig selv intet havde imod.
Han satte tempoet yderligere op, stødte til, som han kunne mærke han selv kom tættere og tættere på. Hans øjne gled i og han krummede i ryggen.
Til sidst kom han også. Inde i Fenris denne gang. Han stødte en sidst gang, helt op og kom. Han stoppede op, før han et øjeblik efter nærmest faldt ned over Fenris, formåede kun lige at gribe sig selv, så han ikke landede med fuld vægt oven på den sikkert endnu ømme mand.
Med en forsigtig bevægelse hev han sig ud af ham og smed sig på sengen, ved siden af Fenris, mens han trak vejret dybt. Et lille, tilfreds smil hvilede om hans læber. Han lagde sig på ryggen, ligeglad med om han blødte lidt eller ej.
"...Wuuuh..." udbrød han lavmælt.

Fenris stønnede højt, mens han mærkede sig selv komme og hvordan Sean havde høfligt havde sænket farten en smugle. Han mærkede selv hvordan hans krassen havde en slags væske over sig, måske Sean's sved? Fenris var endnu ikke sikker på det og gjorde ikke mange tanker da han mærkede Sean satte tempoet op igen. Fenris kunne ikke holde sig tilbage og mærkede hvordan Sean pressede sig dybere og ramte et fantastisk punkt på fenris, som fik hans hånd fra Sean's ryg op langs nakken og hans øjne, som lystfuldt så imod Sean's ansigt. ''A-aah~ J..Ja!'' fenris stønnede lavmældt, mens han mærkede Sean fylde ham inden i. Følelsen af varmen fra Sean, som havde inden i ham fik ham blot til at få mere lyst til Sean.

Hans øjne gled på Sean da han trak sig ud. En svag smerte lagde sig bag Fenris, mens han hviskede lavmældt. ''Dette.. aah... M..Må vi gøre igen.. M..Måske hv.. hver morgen'' Fenris prøvede at sige sin sætning færdig, mens hans brystkasse hævede og sænkede sig. Det var tydeligt at han havde det lidt svært ved at få vejret, men ikke værre end at et tog en smugle tid. Han mærkede stille hvor meget hans ene lunge inderligt hadet Fenris. Specielt efter at han havde brugt så mange krafter på at stønne.

Fenris øjne gled imod Sean, mens han med en smugle besvær lænede sig over imod Sean og lagde sit hoved på hans bryst. ''aah... J..Jeg... Elsker dig.. S..Sean.'' sagde Fenris lavmældt, mens han stille nussede Sean's mave. Fenris lukkede svagt sine øjne i, mens han mærkede hvordan hans krop stille kom til krafterne igen. Han stille lyttede til Sean's hjerte, som helt sikkert ville havde hamret lige så meget, som fenris's.