XX - Jeg er helten på en hest. Du er prinsessen. (Vánagandr)

Fenris forsat lignede et halv desperat killing, som nærmest prøvede at være stille. Han lagde begge hænder for sin mund, blot for at sikre at han ikke skreg for højt nå han kom. Følelsen af Sean, samt også udsynet hjalp hellere ikke på dig. Han lukkede kort øjnene, mens han buede i ryggen. Han mærkede hvordan Sean var omkring hans 'dyr' Samt også at han mærkede sig selv udløse. Følelsen var fantastisk. Specielt fordi han mærkede hvordan han selv prøvede at presse hårdt op i Sean. Han fjernede hænderne fra sin halv støjende mund og lagde dem på hans hofter, som blot fik hans eget underliv til at skubbe op og ned i Sean. ''A-aah~.. . S-Sean!'' var de eneste ord, mens han selv kunne mærke hvordan hans 'dyr' fik afyret 'sidste' skud af dosisen, som fik en større mængde af 'sjove' ansigter på Fenris. Han havde formået at sætte sig halvt op, mens han lagde hænderne omkring livet på Sean og knuede ham tæt ind hos sig.

Han prøvede at trække Sean med ned til sig, mens hans eget underliv begyndte at banke hårdere ind i Sean. Han ville igen. Han ville få Sean til at mærke mere af Fenris i sig. Fenris havde bestemt overlagt sig til sine lyster og hans øjne æbbede ud af det. Han ville blot havde mere og mere af Sean. Hans ansigt tydeligt afsløret af han var fuld af lyst og længsel efter Sean. Han havde virkelig savnet at kunne være så 'tæt' på en person. Både med blandingen af følelser og lyst invovleret fik det blot fenris til at sulte efter mere af Sean.

Han kunne se det desperate blik hos Fenris, hvordan han så ud til at kæmpe en indre kamp, der blev mere og mere umulig, hvilket Sean sikrede. Jo mere desperat Fenris blev, jo mere manden prøvede at holde igen, jo hårdere og hurtigere red han til.
Han kunne mærke Fenris fylde hans indre, mærke varmen fra væsken. Hans arme gled rundt om Fenris, som han knyttede sig til ham, som han til sig. Det hele var bedre end man kunne have forestillet sig.
Som Fenris kom, havde han mere eller mindre forventet han ville slappe mere af. Derfor overraskede det ham med hvilken ivrighed Fenris hev ham med sig ned, så han lå puttet ind til ham og at det tværtimod så ud til at have givet Fenris den stik modsatte effekt, som manden blot stødte hårdere og hurtigere. Han nåede knap nok at overveje hvorvidt det måtte være belastende for Fenris, med hans sår, før han selv mærkede han var tæt på at komme. Med den nye fart, at mærke Fenris så hård, den måde han vedblev at støde op i ham, den måde hans arme holdte ham ind til sig, blev for meget for ham og fandt sig selv i en situation hvor han ikke selv var i stand til at holde sig meget mere. Selv havde han samme lyster, samme længsel, dybt i sit indre. Nok til at hans arme også slyngede sig om Fenris, så han klamrede sig til ham, som han blot gav Sean alt hvad han kunne. Han kunne næsten ikke engang trække vejret! Det føltes som om han var ved sit klimaks i længere tid, før han pludselig kom. Der var ikke meget væske tilbage i ham, ikke mere end et par dråber, men han havde stadig den samme nydelse, der bølgede igennem ham og fik ham til at komme med et højlydt støn, som han kvalte, ved at bore sit ansigt ind mod Fenris' hals.

Fenris mærkede hvordan Sean selv kom, hvordan han følte at Sean strammede sikkert ubevidst omkring sit bagerste partie, mens han selv kom. Fenris lagde tempoet lidt ned, mens han stønnede og prøvede at få vejret. Han kyssede Sean's hals og der efter satte tænderne i hans hals. Dog ikke hårdt, men blot markerende, mens han selv stille begyndte at bevæge sig op i ham.

Han gav et par lange stød op i Sean, som bestod for det meste af at Fenris næsten var ved at trække ud også bankede sig ind i Sean igen. Hans hænder nussede Sean's ryg, mens han halv stønnede og hviskede fra Sean's ryg. ''mmhm.... J. . . Jeg.. Har virkelig.. Savnet.. D-Det her..'' Hans stemme skælvede lidt efter selv at havde brugt så meget energi for at havde sat tempoet så højt. Fenris's hjerte havde selv svært ved at følge med. Både for at give ham nok ilt til hjernen. Så det gjorde ham en smugle svimmel. Hvilket også var derfor at Fenris startede den 'nye' runde stille og roligt ud.

Han kyssede blidt Seans hals og der efter grinede lidt. Han lagde læberne på selve skuldren. Da han vidste at dette sted var nemmere at skjul det, som fenris planlagde. Han begyndte at nappe Sean, mens han stille lagde han til at lave et sugemærke. Han holdte lidt tættere fast, mens han var klar til at støde hårdt op i Sean, hvis han gav udslag for at finde ud af hvad Fenris var i gang med. Blot, som et mindre 'håb' for fenris selv i at det ville distrahere Sean nok til ikke at opdage ham.

Han havde ikke tænkt over om han strammede eller ej. Han havde været opslugt af så mange andre ting. Nu trak han blot vejret dybt og lå mere eller mindre som en død fisk, oven på Fenris. Han rystede let i kroppen og han hvilede sit hoved mod puden og Fenris' ene skulder, mens han med lukkede øjne blot prøvede at komme sig lidt oven på den yderst...ja, hvad skulle man kalde det? Ville et ord kunne beskrive det? Voldsomme, fantastiske tur? Den absolutte nydelse, til et punkt hvor selv ens følelser ikke kunne følge med? En let latter forlod ham, som han mærkede Fenris tænder. Om de var færdige eller ej var usikkert, men for nu nød han blot at mærke Fenris køre stille frem og tilbage.

"Mmhhh" medgav han og kyssede blidt Fenris på den ene skulder, den han lå ved.
"Jeg havde også savnet det" svarede han oprigtigt. Savnet det...Og lige nu følte han sig dejligt tilpas, med et snert af utilpas, ved tanken om de ikke kunne blive liggende her, sammen, hver dag, hvis de ønskede det.

I starten lå han bare og slappede af, mens han mærkede Fenris' nap. Nød blot at ligge ved ham, at mærke ham stille og roligt. Fenris kys...
Lidt langvarige og sugende kys. Han mærkede hvordan Fenris havde forsøgt at 'fange' ham, ved at klemme lidt mere om ham, så han havde mindre mulighed for at bevæge sig, medmindre selvfølgelig han tvang sig selv fri.
Men selvfølgelig var Fenris jo mere snedig end blot det. Og hvem ville ikke få brug for snedighed i selskab med en stærk archdemon?
Han begyndte at overveje at om det nu var et sugemærke eller blot et lidt specielt kys. Han begyndte at bevæge sig...For at undersøge sagen nærmere.

Fenris lå lidt og lyttede stille til Sean's stemme omkring at han havde savnet det. Samt også at han nyd at havde ham over sig. Det var ganske behageligt. Noget Fenris måtte indrømme at han havde set frem til. Han lukkede for en kort stund øjnene, mens han var igang med sugemærket. Da han mærkede at Sean var igang med at rykke på sig stødte han hårdt op i ham, blot for at både drille ham og distrahere ham.. måske et lidt 'desperat' forsøg på en 'decoy' under deres lille 'leg'.

Han gav slip ved munden for at se på sit 'triumferende' sugemærke, om det havde lykkes havde han ingen ide, men han morede sig lidt over det. Dog slog det ham først nu efter at han faktisk havde lavet sugemærket, om Sean havde noget imod det. Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens tanken om Sean mon ville blive vred? Eller blot mere lystig? Hans ene hånd havde gledet ned langs Sean's ryg og over hans ene balle, som greb fat og trak en smugle til side, mens fenris begyndte at bevæge sig ind i ham igen.

Han så op på Sean, med et lettere 'uskyldig' ansigt. Han morede sig lidt, men tanken om Sean mon ville blive 'vred' eller blot lege mere.. voldsomt med Fenris kunne han ikke lade vær med at grine inderligt over. Men så igen, Fenris kunne altid til sit eget 'forsvar' sige at han var uskyldig og 'såret'.

Hans ene arm gled frem og holdte ham på plads, da han pludselig mærkede det ene, hårde stød, der helt automatisk fik ham til at stønne. Han glemte helt at tænke over om han nu havde fået et sugemærke eller ej, men ikke lang tid efter huskede han det igen. Han drejede hovedet...Og kunne lige præcis se det rødlige mærke på sin ene skulder. Han var ikke direkte vred, selv om han samtidig ikke rigtig elskede det. Hans blik gled over Fenris et øjeblik, hvor han tydeligt bemærkede Fenris' drillende blik. Nå...Så det var sådan de legede. En lyst til at sætte Fenris lidt på plads greb ham, også selv om han skulle passe lidt på ham. I et øjeblik følte han to modstridende lyster. Den ene til selv at give Fenris, den anden til selv fortsat at få.

Til sidst tog han et valg. Uden rigtig at give Fenris et, rettede han sig op. Han stemte imod sengen og trak sig op, i den håb at Fenris ville give slip på ham og han automatisk ville glide ud af Sean, medmindre manden klamrede sig til ham som en igle.
Til sidst stod han på alle fire og såfremt Fenris faktisk havde givet slip, greb han fat i mandens ene skulder og dirigerede ham rundt, så han ville ende på maven. Herefter ville han lægge sig over ham og kysse ham op af nakken, blidt, kildende, med et sigende smil på læberne.
"Du er uartig" drillede han ham. Han daskede Fenris på den ene balde, hverken for blidt eller for hårdt, bare nok til at Fenris ville kunne mærke det. Han spyttede hurtigt ned i den ene hånd og gned sit eget 'dyr' ind i det, før han uden nåde spredte Fenris' balder og pressede sig selv op i ham. Han var ikke helt blid ved ham, da han pressede sig op. Han passede på det ikke blev for voldsomt, men alligevel var han heller ikke blid, da han pressede sig hele vejen op i Fenris. Han vedblev at læne sig ind over Fenris, så Fenris hele tiden ville kunne mærke at Sean var over ham og dermed forhindre ham i at vende sig. Han smækkede Fenris på den anden balde også, før han begyndte at støde til.
"Meget...Uartig..." han kyssede Fenris ned over skulderen.

Fenris drillede ham. Det vidste han også selv. Da han dog så Sean opdagede ham, samt at var ved at trække sig ud af ham smilede han drillent, men til hans egen overraskelse. Var det ikke for at 'stoppe' legen, men mere til at fortsætte den på en anden metode. Han fulgte Sean's diagering, mens øjnene gled over hans ryg imod Sean. Da han mærkede Sean gav sig ind i ham og de par dask over hans baller stønnede fenris en smugle, mens han svagt smilede lidt over Sean's kommentar. 'uartig' han overvejede kort om sætningen ville passe ind, men igen. Han var jo flabbet nok til at drille Sean med et sugemærke.

Hans hoved prøvede at glide i retningen af Sean for at se på ham, men følelsen af ham fik ham til at bide i puden. Både på grund af følelsen af lyst, men også ren og skær nydelsen. Sean havde formået at ramme det helt rigtige punkt inde i Fenris, så han prøvede at holde sine mindre større 'skrål' af stønnen og nydelse tilbage.. Dette var her puden kom ind i billedet. Ganske praktisk til at bide det i sig, tænkte fenris kort.

Altså.. Før det næste slag lagde sig imod hans anden balde og han vrikede ubevidst lidt med hofterne, næsten tiggende efter mere fra Sean. Hans hoved gled i retningen af Sean, mens han så i retningen af ham. Mon han nyd dette lige så meget, som fenris. Han tænkte stadig over tanken på hvordan Sean i virkeligheden så ud? Altså hans dæmoniske form og ikke menneske form. Han svagt hviskede stønnen. ''A-Aah~.. H..Hvor.. S-stor.. Er du, som... A-Aah~.. Arch... Demon?'' Fenris gled sine knæ op under sig, så Sean bedre kunne komme dybere ind i Fenris. Han kunne ikke lade vær med selv at bevæge sine hofter imod Sean's 'dyr'. Blot for at få følelsen af ham dybere og mere. Fenris lukkede øjnene, mens han fokuserede på Sean's berøringer og stemme. Fenris mærkede selv hvordan små bricker af et climax var på vej til at samle sig, men han ville endnu ikke komme.. Han ville havde mere af Sean. Han klemte øjnene samme, mens hans hænder lå på hvar sin side, som blot greb fat i det ret så roddet senge betræk, mens han bed fat i puden. I rent og skær 'håb' om ikke at larme alt for meget.

En lille leg, der gik ud på at 'straffe' Fenris. At vise han også kunne være den dominerende, den der bestemte og mest af alt, den stærkeste. Men selv om dette var hans plan, var det hele drysset med lidt dril og stemningen var ikke seriøs. I stedet var det som om de udfordrede hinanden lidt, på en måde Sean nu fandt meget passende. Afprøvede hinandens grænser, prøvede at gennemskue hvad den anden kunne lide og hvordan den anden ville reagerer på lidt af hvert.
At se Fenris bide i puden, stønne, og vrikke lidt med hofterne, som bad ham om flere dask, opildnede kun Sean. Alle tegn på at Fenris kunne lide det. Han kunne også selv lide det og det slog ham at i sengen, i hvert fald med Fenris, kunne han både lide at være den dominerende...Men til tider også at slippe tøjlerne lidt og lade Fenris overtage.
Men lige nu var det ham der bestemte. En tanke der fik et lille smil til at glide over ham, før han belønnede Fenris med endnu nogle dask, når han tydeligvis godt kunne lide dem.
En let latter forlod ham, som han hørte Fenris' spørgsmål. Gad vide hvor længe han havde tænkt over det? Måske lige siden han erfarede at Sean var en archdemon? Han ville gerne vise Fenris det. Men ikke lige her, ikke lige nu. Han ville være for stor til rigtig at være i rummet, uden at ødelægge et eller andet og lige nu ville Fenris ikke bare opnå kæmpe smerter ved det, men sengen ville nok også brase sammen.
"Hvis du er artig, kan det være...Jeg vil vise dig det bagefter" foreslog han i stedet, med en drillende og til dels udfordrende undertone, da han samtidig stødte hårdt op i Fenris. Han var jo trods alt ikke den eneste der kunne drille.
Men et eller andet sted ville det være godt med en pause bagefter. Han elskede at lege med Fenris, men han kunne også mærke han snart var nået en grænse og ville få brug for at slappe af, før han kunne mere. Men det forhindrede ham ikke i at give Fenris en god omgang...Eller endnu en. For han havde jo allerede givet Fenris en omgang.
Han bøjede sig ned over Fenris, som han kunne fornemme at manden næsten ikke kunne holde noget som helst tilbage.
"Og...Hvis du kan være stille..." hviskede han mod hans øre. Kun for samtidig at støde lidt hårdere og lidt hurtigere.

Fenris mærkede inderligt. Han elskede lidt at begge to kunne både være den dominerende og den underkastende. Han fandt det dog stadig underholdende at han fandt sig selv i sengen med en Arch-Demon. Specielt når han tænkte over at han mødte Sean i en kro. For at få ham, som sit måltid. Dette endte så istedet til et forhold og måske en større affaire end hvad Fenris havde forvented. Ikke at han beklaget sig. Da han bestemt nød at være nær Sean. Han lukkede øjnene og lyttede til Sean's svar.

''Men... jeg.. er da A-Aaltid.. Aaah~'' Fenris nåede ikke at svare ordenligt, før han mærkede Sean helt ind i sig, mens han prøvede at holde sit større støn tilbage. Han rykkede sine egne hofter med i tempoet, mens han mærkede Sean dybere og dybere i sig. Specielt når han formået af ramme Fenris's punkt, gav det både et gys ned af ryggen og et større støn.

Han mærkede Sean læne sig over ham og hviskede ham i ørende, som fik Fenris til at holde sig for munden. Blot for at prøve at dæmpe sig så desperat, som muligt. Før han lagde hænderne omkring sin mund hviskede han kort. ''S-Sean.. J-jeg.. Aaah~'' Hans hænder lagde sig om munden på ham, mens hans albuer støttede og han spændte i hele kroppen for at holde sig selv tilbage så meget, som muligt. Han mærkede at det ikke varede længe og det næste dybe stød ind i ham ville sikkert få ham til at udstøde af nydelse.

Hvis Sean valgte at give dette dybe stød ville Fenris med sikkerhed bide sig i hånden, som fik ham til at bløde. Han gjorde dette for at sikre at han ikke stønnede for højt. Fenris ville se hvordan Sean så ud. Hans nysgerrighed og lyst havde bestemt overtaget ham og han var mere end frivilligt til at påvirke sin hånd for blot at se Sean, som han virkelig var. Han lukkede øjnene og svagt forstillede sig Sean, som han eventuelt kunne være. Lange mørke flagermuse vinger, med rødligende dæmoniske horn. En større hale, som sikkert var længere end hans arms længde og hans 'dyr' klar til at flå og krasse Fenris ud. Samt også at hans bagerste parti enten var så stram at Fenris måtte tvinge sig ind i ham. Tanken fik ham blot til at udløse mere, hvis Sean valgte at ligge det sidste stød, mens Fenris desperat havde bidt sig i hånden for ikke at lyde alt for meget. Blodet fra hånden, hvis Sean gav sig dybt ind i ham. Gled svagt over hånden på ham, mens han mærkede smerten i hånden havde bedøvet smerten i ribbene. Så den ene smerte kunne lindre den anden. Hvilket fenris havde intet imod.

Sean ville aldrig selv have forudset dette. For ham havde Fenris blot været en nats underholdning...Da han altså først havde gennemskuet og accepteret at han var interesseret i Sean som en sengepartner.
Han nød hvordan Fenris stammede sig igennem et svar, hvordan han ikke formåede at gøre dem færdige, før han måtte tie. Han nappede Fenris i nakken, gav ham endnu et dask på den ene balde. Jo mere han kunne se Fenris nød det, lige så meget nød han det selv. Det var absolut det hele værd.
Da det skete igen, kunne han ikke lade være med at støde hårdere til, for at drille manden så meget som muligt, men også fordi han simpelt ikke kunne lade være. Fenris havde evnen til at...Give ham lyst. Lyst, nydelse og lysten til bare at blive ved. Han havde lyst til at vise sin rigtige skikkelse til Fenris, se hans reaktion, se hvordan han ville reagerer. Hans hænder lagde sig om Fenris' skuldre, så han bedre kunne støde op i ham. Han stønnede selv, som han bukkede sig ind over Fenris og nærmest stønnede ham i nakken, blandet med et kys hist eller her.
Til sidst, som han var sikker på Fenris nok var tæt på og nød det måske allermest, gled han helt ud af Fenris og blot lagde sig oven på ham, som han mere eller mindre holdte ham på plads. Drillede gled han langt nok op, så han kunne nappe Fenris i den ene øreflip, før han grinte let og trillede af Fenris, som om de var færdige. Han gav let Fenris et klap på ryggen, før han trillede helt ud af sengen...
Og gik på toilettet. Som han efterhånden selv trængte til at ordne sig lidt.
"Få lidt tøj på. Vi går ud i min private have...Der er slet ikke plads nok her!" sagde han højt over den ene skulder, før han blinkede drillende til Fenris, inden han forsvandt ud på toilettet.

Fenris kunne mærke at han var så tæt.. Så tæt på... Hvordan lyden af Sean's stønnen og han var så tæt at han næsten ikke kunne mere. Da Sean stoppede direkte troede fenris at han ville trække sig kort ud også støde helt op i ham. Men nej~... Han valgte at trille væk fra sengen!?

Fenris støn stoppede og han så forvirret på Sean. Gjorde han noget galt? Hvorfor stoppede han!? Fenris lagde sig på ryggen og så over imod Sean. Han ville gerne komme. Dog da Sean nævnte at han ville havde fenris ud til sin private have, fordi der ikke var nok plads her ude. Lyste Fenris's øjne op, som var det at han var fuldt ud spændt. Han sprang næsten ud af sengen og greb fat i et par bukser og fik hevet dem op over sig. Med den ene hånd i bukserne, mens den anden tog dynen rundt om sig, ventede han på Sean.

Fenris ville samle så meget af sig, så følelsen ville være endnu bedre. Tiden Sean brugte inde på badeværelset fik blot fenris mere tid til at piré sig selv, mens han ventede. Han havde lagt sig på sengen og blot vred sig en smugle, mens han halv bed sig selv i underlæben for at sikre sig selv under kontrol. Han ville lade Sean ham om at komme, ikke ham selv. Han afventede på at døren ville åbne, men det kunne han ikke vente på. Han rejste sig op og gik over til toilets døren og åbnede den stille, mens han sneg sig om bag Sean og nussede ham på maven bagfra, mens hans eget 'dyr' pressede sig imod Sean's bagdel. ''Mhmm... ''

Han havde nok været på grænsen til hvor ond han kunne tillade sig at være mod Fenris. Han følte sig en smule udmattet i kroppen, efter alt deres leg og at forvandle sig ville ikke gøre det bedre. Han var udmærket klar over Fenris forventede mere leg, når Sean havde forvandlet sig, men han var ikke sikker på Fenris havde forstået...At alt ved ham nærmest blev dobbelt så stort og det måske ville være direkte umuligt for Fenris at nyde Seans 'dyr' i den tilstand.
Det tog lidt tid, før hans 'dyr' slappede nok af, til han kunne klare sit. Bagefter vaskede han sig lidt og var næsten færdig, da han mærkede Fenris komme ind til sig. Fenris' spænding var smittende og satte en sitrende stemning i luften, der automatisk fik ham til at smile lidt. Han kunne mærke Fenris endnu var...Stor og spændstig. Hvilket ikke rigtig undrede ham. Han gjorde sig færdig, før han vendte sig om mod Fenris og kyssede han let på munden, før han forlod både mand og toilet.
Inde på værelset greb han selv et par bukser. Resten var ligegyldigt. Det var mest for...Ikke at gå nøgen igennem huset, hvis nogen af dets andre beboer skulle være hjemme.

Han gik stærkt ud fra Fenris fulgte med, da han gjorde tegn til at de skulle gå. Inden de gik åbnede han altandøren på klem, så rummet kunne blive luftet ud, mens de ikke var her.
Rod lod han være rod, da han forlod værelset og satte kursen nedenunder. Han ledte Fenris om bag huset, om til havedøren, der førte ud i Seans private have. Haven var forholdsvis stor, især taget i betragtning det var midt i byen. Rundt om den var der en høj hæk, der skærmede mod nysgerrige blikke. Flere bede med diverse blomster eller krydderurter, et hjørne med nogle grønsager.
Nede i havens fjerne ende var der flere buske af diverse slags og former, der næsten var en mini-labyrint og som ville sikre dem...Næsten fuldkommen fred, selv hvis nogen så ud af vinduerne fra huset. Sean ledte Fenrig ned mod den fjerneste ende af haven. Hans bare fødder fløj over det grønne græs, der virkede køligt at træde på. Luften var frisk og solen skinnede, men det var endnu ikke helt middag. Alligevel gættede Sean på at de havde brug en hel del timer inde på hans værelse. En behagelig tanke. Et par skyer fløj tilfældigt på himlen, som flygtige malerklatter.
Til sidst var han tilfreds. De var gået forbi nogle buskroser, der stod i fuld flor, med farver fra en dybrød, til den mere lyserøde, fra gule til orange og alle med en sød duft. Nu stod de omgivet af andre buske, med mindre blomster i forskellige farver, med hvad der måske var vigtigste - Hvis det skulle lykkes dem at lave noget som helst, når han havde forvandlet sig - var de ville være alene her.
Han vendte sig om mod Fenris og med en sigende bevægelse begyndte han at løsne sine bukser. Hans øjne skinnede. Ja, selv han var spændt på dette. Spændt på hvad Fenris ville sige, ville gøre, ville tænke.
"Er du klar?" spurgte han.

Fenris fulgte Sean da han forlod badeværelset. Følelsen af hans læber var stadig på Fenris's. Hans tanker gled på om Sean, mon ikke var vant til sådan et langt spil? Han fulgte med ham i retningen imod værelset og observerede ham. Da han begyndte at lede dem ud til haven fulgte Fenris ham med øjnene. Han mærkede hvordan hans ribben skreg inden i ham af smerte. Hans øjne faldt på Sean, som gik ned i retningen af en have.

Fenris måtte indrømme at der var mange forskellige blomstre, mens tanken lagde sig omkring hvorfor Sean havde sin private have? Kunne han li naturen? eller nyd stilheden? Hans øjne gled omkring himlen. Det var roligt, afslappende og frem for alt.. De kunne være alene.

Han fortsatte ved siden af Sean, mens da han stoppede op efter de havde gået et stykke og vendte sig rundt trådte Fenris et par skridt tilbage og satte sig ned en smugle. Han så over på Sean, mens et svagt smil dannede sig på hans læber. ''At se hvordan du virkelig ser ud Sean? Hvordan kan det være noget jeg ikke har set frem til? '' Fenris's kæbe havde ændret sig en smugle. Under tiden de havde gået havde hans kæbe knækkede en smugle og Fenris havde selv rettede sig lidt på hans kæbe med hænderne. Han mærkede hvor meget den mere kunne sprede sig.. lidt ligesom en slage. Dette var aldrig sket før... Han vrikkede lidt med hånden på kæben, mens han havde gået med Sean, som han blot havde holdt diskret. Han så frem til at overraske Sean med at lege med hans 'dyr'. Specielt efter at han havde fantaseret sig omkring Sean.

Fenris lignede et spændt barn, som han sad der og så på ham. Det var som et show og tanken fik en svag, rødlig farve til at opstå på hans kinder. Han havde intet imod opmærksomhed...Kun hvis det var på en scene eller andre store begivenheder. Der var en grund til han elskede at være en tyv, en uset morder, der sneg sig rundt. Han ønskede ikke altid at blive set, at få al opmærksomheden. Ikke på den måde.
Med et svagt smil smed han bukserne og kastede dem ud til siden, så han igen var helt nøgen. Der var ingen grund til at ødelægge endnu et par bukser, uden nogen grund. Trods alt fik han altid ødelagt sit tøj på en eller anden måde og måtte ofte købe nyt.

I stedet lukkede han sine øjne og rystede let på kroppen, som om han ønskede at løsne den lidt. I et øjeblik skete der ingenting...Han trak vejret dybt. Hans øjenbryn gled sammen, som han koncentrerede sig.
Så begyndte det. Først virkede det til at hans krop blot voksede. Han blev bredere, han blev højere. Lidt efter begyndte hans hud at ændre farve, til den fik en rødlig nuance. Hans negle voksede og blev næsten til kløer. En lang hale gled frem og rundt om Seans ene ben, med en lille, pelset dusk for enden. På panden dukkede der to, små horn frem i panden på ham, hans hår blev lidt længere, sort som kul og strittede til alle sider. Tænderne blev spidse.
Han stoppede først med at vokse, da han var dobbelt så stor som et normalt menneske. Selv i hans dæmoniske skikkelse var han ganske muskuløs, hvis ikke mere muskuløs, hvor det lignede at huden sad alt for stramt over hans krop og ville sprække, hvis han overhoved tænkte på at bruge sine muskler. To store vinger voksede ud af ryggen på ham, de lignede en flagermus' og var store og mørkerøde.
Forvandlingen var smertefuld og ofte trættende. Det tog på hans energi, men smerterne var de værste, så da han endelig var færdig, slog han ud med både arme og vinger og brølede ud i luften, så de spidse tænder rigtigt blev synlige. Da han åbnede øjnene, var de sorte som kul og de hvilede direkte på Fenris med en kølighed som hård is, der nok ville kun slå den usikre helt ud af kurs. Der var ingen tvivl om man ville tænke to gange, før man angreb Sean i denne skikkelse. For storslået var han!

En ru latter voksede sig op, byggede sig op hele vejen fra hans mave, før han brød ud i en dyb og ru latter. Det var tydeligt at høre at i denne skikkelse var hans stemme meget dybere og meget mere ru.
Friheden overvældede ham et øjeblik. Hans blik fløj op i den lyse himmel, mens han trak vingerne til sig igen. Han var fri! Ingen besnærende menneskelig skikkelse! Han var ved fuld styrke!
Hvis han skulle lege med Fenris, skulle han passe på han ikke maste manden i forsøget. I et øjeblik overvejede han at tage en flyvetur, for en af de ting han nød mest i denne skikkelse, var at han kunne flyve. Flyve, lige så fri som fuglen, uanset om folkene på landjorden pegede på ham i frygt eller forundring.
Endelig stilnede det hele af. Han trak vejret tungt, hans hale gled fri af benet og svingede dovent fra side til side. Armene hvilede ned langs hans krop, vingerne var foldet sammen og de stikkende, sorte øjne hvilede på Fenris. Hvordan mon han ville reagerer på dette?
Hans eget 'dyr' hang, som den var. Dobbelt så stor, med den samme rødlige nuance, som resten af huden havde taget. Pungen lige sådan.
Lysten til at...Flænse. At flå. At udøve absolut kaos. Som altid måtte han koncentrere sig en del, for ikke bare at lade den dæmoniske side overtage ham. Men hvor kunne det dog være sjovt!

Fenris sad lidt observerede Sean. Han lagde hovedet lidt på skrå. Mon han var lidt ligesom varulve. At de havde brug for tid til at kunne vise 'sit sande' jeg. Fenris tog meget inspiration omkring hvordan man håndterede varulve, kontra Arch-Demon. Da Varulve var.. ja nemmere at finde end disse fyre. Han så hvordan et øjeblik ikke skete en smugle. Fenris skulle til at spørge om der var noget galt, men stoppede med overhovedet at ligge tilnærmelsesvis nogle tegn på at sige noget. Netop fordi Sean så ud til at koncentrere sig meget.

Han lyttede hvordan Sean prøvede at fokusere sit vejre trækning og hvordan hans krop stille begyndte at ændre sig. Specielt fordi, at Fenris -kun- kunne se Sean. Hans omgivelser var ret så fjerne, så for ham var det at stå i et komplet mørkt rum og se Sean, som den eneste 'lys' kilde. Hans øjne spærrede halv overrasket over hvordan Sean's krop så ud. Både hvordan hans form havde formet sig. Huden der næsten var klar til at kunne bruge Fenris's knogler, som mel. Han var et eller andet sted ret så glad for at Fenris og Sean havde mødtes. Samt også hvordan deres forhold havde udviklet sig. Ellers havde fenris nok endt med at blive brugt, som en tandstik.

Han så hvordan Sean's kløer havde udviklet sig. Hvordan de nemt kunne flænse huden af sine fjender.. Eller elskere. Hvordan hans vinger nemt kunne bære ham. Hvis fenris kunne beskrive det, så ville han helt klart kun nævne det, som 'en sort rose'. Han havde tidligere nævnt Sean ville være sådan en fantastisk symbol, men at han ren faktisk havde det sorte hår. Samt den rødlige hud fik et svagt interessant blik fra Fenris.

Han måtte indrømme nu at han bestemt var glad for at de begge begav sig her ude. Da han tydeligt kunne se at Sean ikke kunne være i værelset. Han rejste sig op, mens han lyttede til Sean's brøl. Lyden fik et svagt latter frem. Han var inderst inde skræmt til døde hvis Sean havde tænkt sig at bruge Fenris, som sin dags ret, men de havde jo begge lagt ud at de holdte nære følelser for hinnaden. Eller det var i hvert fald sådan Fenris forstod på dem.

Han nærmede sig med rolige skridt og så op på Sean. ''Vi skulle havde gjort dette noget før. Du ser meget bedre ud sådan Sean.'' Fenris nærmede sig roligt og så op på Sean, mens han med den ene hånd tog fat omkring sine egne bukser og løsnede dem selv, mens den anden hånd lagde sig, som det nok ville være lidt over Sean's navle. Fenris lagde armene omkring Sean. Han følte sig endnu mere trygh end før. ''I sandheden et Trofæ. Du er virkelige en fantastisk Sort Rose'' Hans hovede lagde sig imod Sean's mave, mens han nemt kunne mærke Sean's 'dyr' som nemt pressede sig imod fenris selv. ''Har du lyst til at lege.. Eller at strække vingerne?'' Fenris gled den ene hånd ned langs Sean's side, mens han talte. Hans hånd gled i retningen af Sean's 'dyr'. Blot for at 'pire' ham lidt. Fenris måtte indrømme at han elskede 'store' folk. Dog vidste han ikke, om han overhovedet kunne holde i længden Sean's. Dog tanken kunne han bestemt ikke nægte at kunne li.

En grov latter gled forlod Sean, som Fenris lagde armene om ham og prøvede at pirre ham. Skønt lige nu, var han næsten blind til den slags tilnærmelser. At Fenris kom over til ham og snakkede beviste at manden ikke direkte var bange for ham, i hvert fald ikke helt. Men selv om han var dette monster, var han også stadig Sean, skønt han lige nu var mere dæmonisk og utæmmelig end før. Denne skikkelse var ikke skabt til at have sex i, den var skabt til kamp, til kaos og ødelæggelse. Den var ikke blid, den var grov og fuld af spidse kanter og takker.
Han gled ned på det ene knæ. Den eneste han rigtig havde taget med på en flyvetur havde været Alane. Alane, der så trygt havde lagt sig i hans arme og grint, når de fløj igennem luften og absolut nydt det. Om Fenris kunne...Overtage...Den rolle?
Billede af det hvide hår der fløj igennem luften, Alanes fine hud, hvordan hun til tider frøs, hvis de havde været for højt oppe eller fløjet for længe. Fenris ville næppe være lige så skrøbelig, lige så følsom.
Hans ene arm lagde sig rundt om Fenris, som han tog ham op. Manden var godt nok nøgen...Men det var han også selv. I denne tid gemte de fleste sig og hvis de så et flyvende væsen, ville de nok mere flygte, end overveje hvorfor denne var nøgen. Og faktisk var han også skide ligeglad! Så ligeglad!
Han holdte Fenris ind til sin overkrop, med den ene arm omkring ham, så han ikke tabte ham.
Vingerne blev slået ud, prægtige var de og Sean var meget stolte af dem. Med et hårdt spring var de i luften...Vingerne baskede tungt og i et øjeblik kunne det virke tvivlsomt om de overhoved ville bevæge sig nogen vegne. Så kom de langsomt opad. Først langsomt, men jo mere de kom op og fri af jorden og forhindringer, jo hurtigere gik det. Til sidst svævede de oppe i luften, der for Sean ikke var mere end en anelse kølig. Under dem så hans hus og have mindre ud, sammen med hele nabolaget. Det var tydeligt at se ødelæggelserne i det fjerne.

Rytmen fra hans vingeslag og lyden, for hvert bask, var deres eneste følgesvende. Det var ikke helt til at gætte hvor Sean så hen, medmindre man aktivt fulgte med i hans øjenbevægelser. Alligevel var der ikke meget tvivl om at han så på Fenris, for at se hvad han mente om dette. Nogen var bange for højder og nogen ville måske blot føle sig utryg eller være bange for at blive tabt. Sean selv, dog, nød dette. Luften, friheden, muligheden for at strække sig ordentligt! Blot fornemmelsen af hvordan hans rygmuskler arbejdede, når han brugte sine vinger, var en sand fryd!
"Noget du vil se?" spurgte han så endelig. Hans blik gled over deres omgivelser. Hans stemme var dyb og ru, modsat den han havde i sin menneskelige skikkelse, der måske nok var lidt dyb, men langt fra ru. Mere glat og til tider, måske ligefrem musikalsk.

Fenris så over på Sean, mens han mærkede Sean's stærke arm af en bjørne klo ligge sig rundt om Fenris. Hans øjne gled op på Sean, mens han hurtigt hoppede lidt op for at ligge sine hænder omkring nakken på ham. Både for at Sean bedre havde 'momentum' til at flyve, men måske også for at hjælpe ham lidt.

Det eneste 'flyvende' væsen Fenris nogle sinde havde prøvet at møde, var hans x-kone, som var en blanding af dæmon og Engel. Hun havde vinger, men bestemt også noget andet... Hans øjne gled på Sean's krop, mens lyden af hans vinger baskede og arbejdet sig op i luften. Mon Fenris var for tung til at han kunne komme op i luften? Hans øjne gled rundt omkring sig, mens han med et halv stramt greb holdte sig tæt ind til Sean. Han ville sikre at Sean følte sig sikker i at havde Fenris tæt. Dog kunne han alligevel ikke.. Så dum, som Fenris er.. Eller rettere liderlig. At ligge hans ansigt imod Sean's bryst, mens han lukkede kort øjnene. Han kunne dog ikke lade vær med at grine lidt, mens han mærkede hvordan vinden blæste sig imellem Fenris og Sean. Det føltes, som koldt vand der rante mellem dem. Fenris tænkte lidt over det og måske burde det havde været en god ide og tage noget mere tøj på? Hans eget 'dyr' var allerede på vej til at få forståelsen at lege skulle de måske ikke mere... Så hans øjne gled omkring sig. Hvor han så hvordan himlen formede sig omkring Sean, da Fenris's krop havde fokus imod himlen og ikke jorden. Dog kunne han alligevel ikke lade vær og kigge ned.

De var højt oppe. Han mærkede den indre 'skræk' af... 'Hvis Sean taber mig nu, bliver jeg fladere end et blad'. Dog kunne han ikke lade vær med at grine lidt over tanken. ''Jeg ser allerede noget, som er fantastisk smuk. Dig, Sean.'' Svarede Fenris, mens hans øjne gled tilbage imod Sean. Det var tydeligt at Fenris nød hvert et øjeblik. Han lukkede øjnene og nyd at være nær Sean. Både at flyveturen og følelsen af at være i luften. Det var virkelig en fantastisk oplevelse. Iiiih hvor han dog inviede Sean. At han kunne opleve dette.

Han holdte rundt om Fenris, for uanset hvad ville det næppe være en god historie for nogen af dem, hvis Fenris faldt og slog sig...Eller blev helt flad.
Det var nu ikke fordi vægten af Fenris generede ham særlig meget. Han kunne mærke det, men det var også det. Mere var det fordi han også selv var lidt tung i denne form og først skulle lige op, før han kunne få lidt fart på.
Han overvejede om de burde flyve længere. Hans blik gled rundt over byen, byen han kendte så godt. Alle smutvejene, alle krogene, alle gemmestederne. Hvordan halvdelen lå i ruiner og de rige fortsat kunne spare på deres penge, de deres huse endnu stod intakte. Ikke fordi det rigtig var noget der bekymrede ham, han var bare glad for han ikke skulle betale for et nyt hus, da han selv havde renoveret det, han boede i, så det passede til hans personlige ønsker.

Til sidst besluttede han sig for de ikke burde flyve længere. Selv om han ikke var synderlig generet af det, lige nu i hvert fald, måtte Fenris alligevel have det lidt koldt, bar som han var. Nøgen som han var. Tanken om han havde en nøgen mand i sine arme, krammede ham ind til sig, her i luften var alligevel lidt sjov og lidt fræk.
Han begyndte nedstigningen. Fenris virkede tilfreds nok og han havde fået mulighed for at strække sine vinger lidt. Til sidst rørte hans fødder igen jorden og snart stod han stabilt, omend han lidt modvilligt slap Fenris, så han selv kunne komme tilbage til jorden, hvis han ønskede det. Selv gled han helt ned på knæ...Før han satte sig ned. Hans hale lagde sig over jorden som en slange, mens spidsen til tider rørte lidt på sig. Vingerne blev trukket ind, så de ikke fyldte så meget. Hans blik gled over Fenris. Manden havde virket så nysgerrig og nu hvor han endelig var forvandlet, virkede det som om manden ikke helt vidste hvad han skulle sige eller gøre. Han smilte svagt for sig selv. Sådan en indvirkning havde han vel på mange.
"Mhhh...Og hvad så nu? Er din nysgerrig stillet...Eller rakte din nysgerrighed også mod andre ting?" sigende lod han den ene hånd glide over sit eget 'dyr', selv om han ikke tvivlede på Fenris allerede havde bemærket det. Det var ikke fordi han havde brug for mere sex - På det punkt følte han sig ret godt dækket ind. Men tanken om at lege lidt med det, i denne form, var lidt sjov og hvis Fenris var nysgerrig eller havde mere lyst, kunne de jo sagtens. Ja, han ville da faktisk mene at manden måtte være meget nysgerrig...Burde han ikke?
Om ikke andet havde han i hvert fald nu set den anden skikkelse af sin måske fremtidige bodyguard.

Fenris nyd bestemt turen, men sagde ikke så meget. Han kunne bestemt forstå hvorfor alle engle fløj. Hvorfor de fleste drager ville flyve. Ja selv fuglene. Et frø af jalousi voksede sig inden i ham. Hvorfor kunne han ikke også more sig sådan? At havde vinger og more sig. Fenris øjne lukkede op da han mærkede at Sean var ved at lande, så han valgte at holde sig tæt ind til ham for at sikre at Sean havde bedre 'bevægelse' til at lande.

Da de kom ned på jorden og Sean gav en hentydning til at Fenris kunne hoppe af, så han rundt. Hans øjne gled tilbage på Sean og han gik over til ham, mens han talte. Fenris's øjne gled kort på Seans hale. Mon han også kunne bruge den, som fenris plejer at bruge sin? Et svag tegn på at Fenris tænkte 'sjove' tanker markerede sig, mens ubevidst 'flagred' hans lille ven mellem benene. Hans øjne gled over på Seans hånd, som han lagde hånden over sit større tykke 'kød'. som fenris ville bestæmt ikke benægte at ville elske at lege med.

Han lagde hånden på hans bryst og smilede lidt. ''Min nysgerrighed tilfredstillet? Nix! Jeg har mange spørgsmål! Først og fremmest det vigtigeste af dem alle...'' Fenris stemme lyd vred, men det var kun meningen fra hans egen side. Som om at han ville virke sur på Fenris, mens han inderst inde havde et smil og et større drilleri. Han lagde hånden oven på Sean's dyr, mens han stod på tær, for at kunne nå op imod Seans ansigt. ''Jeg vil lege med min store, Stærke, dejlige, flotte Sean af en Arch-Demon.'' Hans stemme var lettere forførende, mens hans ene hånd havde lagt sig omkring Sean's nakke for at støtte ham, mens hans anden havde gledet over Sean's hånd og nussede den. Fenris måtte indrømme at klørne og halen fik ham lidt mere lyst til Sean. Specielt siden vingerne kunne få ham til at flyve. Mon dette ville give bedre press hvis han skulle støde op i Fenris? Hans tanker kørte bestemt mange mil frem af, om forskellige sceenarier, muligheder og særdeles positioner!?

Fenris kunne også selv blive en arch-demon en dag. Ikke at der fandtes mange der kendte til ritualet, Sean havde læst om det i en gammel bog, næsten ulæseligt og han vidste ikke længere hvor bogen var. Var fandtes få arch-demons og hvis man endelig fandt en, var det ikke sikkert denne ville dele hemmeligheden med andre. Der var jo noget magtfuldt, interessant, ved at være en af de arch-demons der var. Foruden, det kostede. Ofte var prisen måske for meget for folk og hvis man endelig gennemførte det alligevel, ville man ofte være en ændret person. Om Sean ville dele det med nogen? Han vidste det ikke. Ingen havde endnu spurgt ham om det. Men hvis hans egen leder krævede det...Var det op til ham at sige nej? Påkalde sig, uden tvivl, en vrede? Det var noget Sean ikke kunne tage stilling til nu. Han havde, nu, accepteret hvad der var sket og elskede at være arch-demon, men det havde kostet meget og kostede ham stadig, når han til stadighed skubbede folk fra sig.
Et stik af dårlig samvittighed ramte ham. For ikke så længe siden havde han besøgt Luce og sagt de ikke længere var venner og ikke længere skulle kommunikerer sammen, for han havde ikke brug for den slags længere, nu hvor han arbejdede for familien Chase og endelig havde fået styr på sig selv igen.
Og nu? Nu lukkede han Fenris ind, mod alle forventninger. Han var ikke forblevet helt lukket, som han havde planlagt og nu skulle han måske ikke kun arbejde for familien Chase...Men en ting kunne man sige. Sean brugte al sin tid med andre dæmoner. Både familien Chase og Fenris var dæmoner, jo.
Han lukkede øjnene et øjeblik og sank. Ville han kunne se Luce i øjnene en anden gang?
Som altid var hans bekendtskaber ham en besværlighed. Og det var ofte ham selv der gjorde dem til det. Og hvorfor?
Det kunne han ikke svare på. Han havde nogle ideer om hvordan sådanne relationer skulle være, skulle foregå, men sjældent var andre enige med ham.

Han kiggede på Fenris igen. Han havde smidt mange gamle bekendtskaber ud. Og nu havde han skaffet sig en ny. Måske var det netop tiden til fornyelse?
Hans blik gled ned over den nøgne Fenris, hvis 'dyr' så ud til at reagerer på...Et eller andet. Enten Sean selv, eller Fenris' egne tanker. Et eller andet. Sex fik ham til at glemme alt. Derfor havde det også været et sandt orgie, da han endelig havde snakket med Alane og de blev enige om at droppe deres forhold, trods Sean endnu havde store følelser for hende. Det ville han nok altid have. Men det betød ikke han ikke kunne have følelser for andre også.
Hans blik stak Fenris ned, som manden af en eller anden grund lød lidt vred. Eller gjorde han? Der var en undertone af et eller andet. Han kunne ikke se hvad manden dog skulle være vred over...Og netop Sean var typen der hurtigt kunne blive fornærmet, alt efter hans humør.
Det vigtigste spørgsmål af dem alle, var slet ikke et spørgsmål, men en konstatering. Fenris ønskede at lege. Og det vidste han også godt, derfor havde han også lagt lidt op til det. Det ville blive spændende for dem begge to, selv om Sean hele tiden måtte huske at holde tilbage, så Fenris ikke fik...Ar. Fik men, hverken fysisk eller psykisk. Han sad roligt, mens Fenris hev sig selv op mod ham. Han var større end Fenris, hvilket på flere måder nok kunne virke lidt upraktisk. En svag, men rumlende latter brummede i hans brystkasse og op i hans hals, uden rigtig at nå ud over hans læber. Selv ved et kys skulle de passe på hans spidse tænder ikke flåede Fenris op. Så mange ting de skulle passe på!
Hans egen, mere spidse tunge gled over nogle af de spidse tænder ved tanken. Han blev siddende, hans sorte øjne fulgte Fenris, som manden kom tættere på. Hans ene finger gled drillende op ad Fenris' 'dyr', som den strittede, mens han passede på ikke at ramme med sin ene klo. Et smil hvilede på hans læber.
"Så det vil du? Tør du?" kommenterede han drillende. Han kunne mærke Fenris hånd hvile mod hans eget 'dyr', men den var lidt udmattet efter deres tidligere lege og var derfor lidt langsomt til at vågne op til dåd.
"Jeg kan jo flænse dig, flå dig...Selv som et uheld. Skræmmer min størrelse dig slet ikke?" han var endnu lidt drillende, men også udfordrende. Hans øjne fulgte opmærksomt Fenris.

Fenris øjne gled omkring Sean's ansigt. Han så ud til at tænke på et eller andet, men Fenris havde ikke en klar ide på hvad. Han halv drillent kyssede hans store læber, mens hans hånd på Sean's 'dyr' nussede sig blidt. At få ham 'vågnet' ville blot være en dejlig udfordring, som fenris bestemt ikke havde noget imod. Han mærkede dog Sean's ene finger nussede over Fenris's 'dyr', som fik ham til at stønne en smugle. Han kunne mærke at han stadig var en smugle følsom efter deres tidligere runde. Han mærkede hvordan hans ribben brokkede sig over at Fenris havde sået på tær, for at nå op til Sean. Han krummede lidt i ryggen, som ren og skær reaktion, mens et svagt smil lagde sig på hans læber. Blot for at bekræfte overfor Sean at han havde det fint.

Da han spurgte om Fenris turde, så han op på Sean, med et større smil nogle sinde. ''Mhmm...'' var det eneste svar fra Fenris's læber, mens han stille lagde sig ned på knæ over for Sean og så op på ham. Han gled hånden over Sean's dyr og lade tungen omkring den. Dog da Sean spurgte omkring at han kunne flænse fenris, som han nævnte omkring at han kunne flænse fenris op også selv om det var et uheld, stoppede fenris kort og så op på ham.''Sean.. Jeg stoler på dig. Du både en, som har reddet mit liv. Jo, Jeg er skræmt af din størrelse, men jeg ved at jeg hidtil ikke er den du har tænkt dig at bruge, som krasse brat.. I hvert fald ikke endnu'' Fenris lagde munden omkring Sean's 'dyr'. Han var lidt glad for at hans kæbe var ændret til Slange, som blot fik hans mund til at ligne en slanges kæbe, som Fenris lagde munden omkring Sean's hovede. Fenris kunne nemt mærke hvordan hans kæber poppede ud af led, mens han legede med tungen omkring Sean's hovede.

Han kunne se Fenris endnu var øm. Han havde endnu nogle sår over ryggen, skønt han ikke rigtig kunne mærke dem lige nu.
Så Fenris stolede på Sean? De havde mødt hinanden to gange. Fenris vidste end ikke en procentdel af hvad der var at vide om ham. Alligevel mente han, at han stolede på Sean. Sean smilte blot svagt til det, uden rigtig at kommenterer det. Det var sødt.
Han grinte svagt og lod den ene hånd glide op over Fenris' ene arm, op til hans nakke.
"Selv jeg kan ikke bekæmpe en hel race, der bliver sendt efter mig" svarede han blot. Hvis Fenris døde i hans arme, og det var hans skyld, ville lederen jo nok sende alle efter ham, forestillede han sig. Og det ville han nok ikke kunne vinde over.
Hans blik gled over Fenris, som denne tydeligvis havde en meget smidig kæbe. Måske i forlængelse af hans evne? I så fald kunne denne evne da give ham mange, sære og spændende ting.
Et lille støn forlod ham, dyb som en bas, da han mærkede Fenris omkring sit 'dyr', så godt manden nu kunne. Hans eget dyr begyndte efterhånden at vokse, mere og mere. Kløerne på hans ene hånd borede sig ned i jorden, sank ned i den ellers flotte græsplæne, der blev passet efter alle kunstner og regler. Hans halespidst løftede sig dovent, kun for at falde ned igen, gentog det igen og igen, i en ubevidst bevægelse. En svag brummelyd kom fra ham, som et tegn på at han nød det.

Fenris så op på Sean, som lyd til at nyde det. Han gik en frem og tilbage med hovedet, blot for at starte 'blødt' ud. Lyden af Sean's dybe stemme, som rungede lidt i Fenris's øre, mens han mærkede Sean's hånd der tidligere lå på hans skuldre og nu kloede sig ned i grasset. Han trak hovedet væk fra Sean's 'dyr' og slikkede sig kort rundt om munden. ''Så.. Vil du fortrække at Ligge ned? Blot for at få et bedre udsyn?'' Fenris nussede hans 'dyr' under mellemkødet, mens hans øjne lagde sig på Sean's Ansigt.

Hans tanker gled stadig lidt omkring da han havde nævnt omkring hvordan folk ville reagere hvis Sean ren faktisk brugte Fenris, som et krasse brat. Fenris accepterede da gerne døden, men hvis det skulle ske. Lige precis, som han leger med Sean? En Arch-Demon? Hvordan er det ikke en værdi død? Medmindre Sean flænsede ham, få sekunder før Fenris skulle udløse sig selv. Se det! er ikke en værdi død. Fenris slog tanken ud af hovedet og lod tungen stikke op langs ryggen af Sean's større dyr, som virkede til at vokse. ''mhmm.. Glæder mig til at se dig fuldt ud vokset. Selv om jeg ikke ved om jeg personligt kan holde til at havde hele dig i mig. Dog kræver det nok først.. naah.. ligemeget.'' Fenris stoppede sin sætning omkring at skulle heale sit sår først. Han ville hellere more sig. Nyde Sean til det fuldeste. Samt også.. Hvor mange gange formår Fenris mon at få denne mulighed at se igen? Han tog fat omkring Sean's dyr med begge hender og gav den lidt mere opmærksomhed, mens han slikkede med den længere tunge omkring hovedet på Sean's 'dyr'.

Han overvejede kort om Sean mon ville være den underkastende i dette tilfælde? Nej, han ville helt klart gerne være den dominerende.. Eller ville han? Fenris var lidt i tvivl på dette punkt. Sean har virket til at nyde begge dele, men om han heldte mest til at lege med Fenris, som han sikkert nok legede med de fleste kvinder. Eller om han ren faktisk ville lade sig Fenris begyndte at lege med ham i denne her form. Fenris var lidt i tvivl, om Sean mon ville være den dominerende eller underkastende i denne her form. Han så op på hans ansigt, mens Fenris's tunge gled ned langs 'dyret' og op igen.

Han nød det og hans 'dyr' voksede langsomt, som Fenris gav den opmærksomhed. Fenris ville have nok at lege med, var han overbevist om, som hans 'dyr' var dobbelt så stort som normalt og da havde Fenris allerede kaldt den for stor.
En værdig død, for Sean, var slet ikke at dø. Man kunne ikke bruge en død person til noget som helst. Men skulle man endelig død, var det vel bedre at dø kæmpende eller glad, end af f.eks. sygdom eller tab.
Om det var en værdig død at dø i sengen med Sean, var ikke noget han kunne kommenterer på, men hvis det blev sagt højt, ville det blot styrke hans allerede store ego.
Han åbnede øjnene og så mod Fenris, som han snakkede. Det krævede...Hvad? Tydeligvis noget han skiftede mening omkring. Det ville nok være udfordrende for Fenris at have Sean i sig. Han tvivlede på han kunne komme helt ind, foruden Fenris nok ville føle lidt...Ubehag...Ved størrelsen. Blot tanken om Fenris der modtog og selv kom i den situation, hvor manden måske ville ende med at tigge om at stoppe...Var faktisk blot noget der gjorde ham mere lysten. Og der gik ikke lang tid før hans eget 'dyr' endelig var fuldt vokset, stor og strittende.
Hvis det var, kunne Sean jo forvandle sig igen en anden gang, selv om han faktisk mest foretrak at lade være. Denne gang var det kun for at vise det til Fenris, fordi han havde været så nysgerrig. Og han måtte indrømme at han selv, lige nu, var ganske nysgerrig.
Han havde ingen planer om selv at modtage lige nu. Hans tanker gik umiddelbart kun på at give, selv om det uden tvivl ville være enormt underholdende for Fenris at give til en arch-demon i denne form.
"Så må jeg jo nøjes, så langt ind jeg nu kan komme" drillede han Fenris. Han følte sig liderlig, han havde lyst til manden og lyst til at udforske hvad der kunne lade sig gøre - og hvad der ikke kunne - i denne form. Han tænkte ikke meget over Fenris' smerter, da han gik ud fra manden nok selv ville sige fra, hvis det blev for meget.
Da hans 'dyr' nu var vokset helt, lænede han sig fremefter og kyssede Fenris på den ene skulder, som han roligt hev sit eget 'dyr' væk fra ham, som han selv kom på alle fire. Hans ene hånd gled ned over Fenris' ryg, ned til hans ene balde, som han tog på, før han gav den et let dask. Fenris virkede mindre end før, men det var måske fordi han selv var blevet større. Som om Fenris' krop var mindre end normalt, selv om Fenris til hverdag faktisk var lidt højere end ham selv. Hans tanker begyndte at kredse om stillinger. Hvilken eller hvilke mon Fenris havde lyst til? Med et skub væltede han Fenris ned på græsset og vendte ham om, så han lå på ryggen. Selvfølgelig ikke for hårdt, håbede han, da manden jo helst ikke skulle opleve for meget smerte. Han kyssede Fenris ned over overkroppen, men nøjedes med at lade tungen glide op over Fenris' 'dyr', da han ikke ville give manden det mareridt at tage den i munden, i denne form. Hans tunge gled over Fenris pung, hans mellemkød og endda helt om til det bagerste hul.
"Hmm...Hvilket stilling har du lyst til?" spurgte han til sidst. Han ville gerne give ham...Og helst nu...Men han ville næppe bare gå i gang, før han var sikker på det ville gøre så lidt ondt på manden, som muligt.

Fenris så blot på ham, mens han mærkedede Sean blev større og større. Han lagde munden omkring Sean's dyr og mærkede ham vokse den sidste de til fuld størrelse før Sean så ud til at trække sig væk fra fenris og puffe ham imod grasset. Automatisk spredte Fenris sine ben, mens han så op på Sean. Han smilede lidt over Seans kommentar omkring at han måtte komme så langt ind han nu kunne. ''mhmm.. Selv om vi nok bliver nød til at starte langtsom ud, da denne gang er du den største. Igen'' sagde han og et lettere smil faldt på hans læber. Han begyndte dog at stønne lidt da han mærkede Sean's tunge ramme hans strittende 'ven'. Hans øjne gled ned på Sean og da han mærkede at Sean's tunge ramte ned imod hans hul prøvede han at holde sin krop i ro. En opgave, som var ganske umuligt. Han buede svagt i ryggen og nyd lidt følelsen af Sean's tunge ligge sig imod Fenris's hud.

Fenris øjne gled over på Sean, mens et svagt smil dannede sig. ''A-aah~. . . ehm.. At ridde? Blot for at jeg kan vænne mig til dig Sean. Du er lige nu større end hvad jeg normalt er vant til af din dosis.'' Fenris øjne gled ned imod Sean's 'dyr'. Han vidste at han blev nyd til at 'ridde' sig igennem for at kunne vænne sig til hans dyr. Samt også at det gav ham bedre mulighed for at bestemme dybden. Fenris's hånd lagde sig på Sean's hoved, mens han nussede den blidt. ''medmindre jeg blot skal vende mig rundt på alle fire og du kan more dig den vej. Selv om jeg dog ikke formår til at se dit dejlige ansigt den vej.''