Come on and show what u got ~ Rexxy (xxx)

Davia så hvordan Rexx vendte hovet mod hende, med et overrasket blik. Hun hørte det han sagde, og smilede en smule over det. ”Jeg ved jeg er mere moden af min aldre. Har jeg altid været.” sagde hun roligt. Hun så med det samme hvordan hans smil faldt lidt, da hun havde spurgt om hans forældre, og hun fortrød det en smule. At hun havde spurgt ind til dem. Hun burde stoppe ham, men kunne ikke. Hun lyttede til hans historie. Han havde virkelig haft et hårdt liv kunne hun høre, og hun kunne ikke lide den familie han havde boet hos. Men måske havde de set ham som en slave frem for en søn? Det var tit den slags skete med forældreløse børn. Dog var hun glad for, at han havde været lykkelig på et tidspunkt i sit liv. Men det var trist, at hans kærlighed hellere ville dø. Hun kunne mærke en knude i brystkassen. Hun følte virkelig med Rexx lige nu, og ønskede inderligt at hun kunne hjælpe ham med at blive gladere igen. Men hvordan? Og han påstod at han kendte hende. Ja han havde ret i hun nød det at give smerte, men hun kendte skam til andet end det. Hun sukkede da han sagde han nok skulle skynde sig med uret så hun kunne knække ham. ”Jeg er begyndt at tvivle på, at du faktisk vil det her? At du faktisk vil være hos mig? Hvis du ikke vil, er du mere end velkommen til at tage af sted, eller blive. Det er op til dig” sagde hun, inden hun gik ud fra kontoret.

Da Davia sagde hun var begyndt at tvivle sagde han " Lad vær... Der er ingen grund til at tvivle Davia... Jeg skal blot have lidt tid til at finde min plads her hos dig.. Det er trods alt kun nogle få månder siden....Så jeg har blot haft lidt svært for at sige det rent ud... Og som vampyr er man ikke just velkommen de fleste steder i frygt for at du vil dræne dem tomme...Heh... Jeg ved det ikke er noget man skal være stolt af.. Men jeg har dræbt ganske få for at kunne overleve.. Det var grunden til jeg begyndte at blande blod og vand... For at få det til at holde længere så jeg ikke behøvede at skade andre og så færre folk frygtede mig... Du er den enste i meget lang tid som faktis ikke frygtede mig eller som prøvede at skære hovdet af mig... Du ville blive overrasket over hvor hurtigt folk vil vende det blinde øje til for andre slags når en vampyr er i nærheden.... Jeg kendte varulve som din slags. Finere slags som var kraftigt uvenner med mennesker. Da jeg kom til byen blev de allierede og gjorde alt for at slagte mig. Grund ? Fordi jeg er en bloddrikker. Men dig...Ud af alle mennesker, varulve, dæmoner og engle...Så er du den eneste i meget lang tid som faktis tilbyder mig et sted at være, et sted at arbejde og et sted at finde fred. Så tro mig Davia. Der er intet jeg hellere vil end at være her. Det er muligt at du og jeg kom skævt ind på hindanden fra starten af. Men blot giv mig lidt tid. Jeg skal bare vænne mig til tanken om at ikke alle prøver at spide dig eller brænde dig. Eller...." En tåre forlod hans kind og han kunne mærke en kraftig smerte i brystkassen " Vil dø....i stede...for...at...være med dig...." Han faldt sammen og bed tænderne sammen og holdt sig for brystkassen. Smerten føltes som en kniv der havde spiddet hans krop. Han kiggede på Davia der gik ud af døren hvilket fik ham til at smile så hun ikke så han var i smerter. Han ville ikke have hendes medfølgelse. Han ville ikke have hendes hjælp. Han ville blot have lov til at græde alene lige nu og lade sin fortid æde ham atter igen. Skønt han vidste hvad det kunne betyde viste han at han ikke ville røre Davia. Hun var for godhjertet i sidste ende mente han til at han ville kunne få sig selv til det.

Davia lyttede til det som Rexx sagde, og hun sukkede stille, men nikkede over det. ”Det gør mig trist på dine vejene, at det kun er nogle få måneder siden det skete, men hvis du har brug for en at snakke med om det, så er jeg her for dig. Selvom det er mig som bestemmer, er jeg heller ikke helt kold. Vil genre hjælpe mine slaver, hvis de har noget de har brug for at snakke om.” sagde hun stille til ham. Hun lyttede til det han forklarede, og kunne udmærket godt forstå ham. De fleste var bange for vampyre. Meget mere end de var for varulve. Og hun selv var ikke bange for det. Ja det kunne ske, men hun var ikke bange. ”Jeg ved hvor bange folk er for vampyre. At de sku tømme en og den slags, men er jeg ikke.” Hun så hans tåre. Han havde virkelig haft et hårdt liv. Og hun ville beskytte ham nu, på trods af han var hendes slave. Hun beskyttede sine slaver så godt hun kunne, men vil også af og til lege med dem, men altid beskytte dem.
Hun valgte at smutte ud, da han virkede som om han vil være alene lige nu. Hun regnede med, at han selv vil komme til hende hvis det var.

Han hørte hvad hun sagde og sagde " Tak...Jeg..jeg er glad for jeg ikke er alene...Det føles desvære nogle gange sådan..." Da hun forklarede hun ikke var bange for vampyre sagde han med et lille smil og prøvede at grine " Så er du enten modigere end de fleste eller dummere end de fleste...Heh..Jeg er dog i sidste ende kun glad for det..." Da hun gik ud smilede han intil det faldt og han brød sammen helt. Han kunne ikke klare sine tanker eller hvad han følte. Det hele var en stor knude i hans bryst som gjorde ondt. Efter noget tid var gået forsatte han sit arbejde og gik til Davia og sagde " Tak...Dit ur er færdigt nu... Selvom det betyder ikke lige så meget vel... Men du skal ikke vise mig hensyn... Jeg ønsker det ikke... Jeg ønsker blot en ny opgave så jeg kan glemme. Sandt og sige ville jeg dræbe for en opgave bare så jeg kunne glemme... Men det er op til dig frøken Davia "

Davia var gået ind i sin stue mens hun ventede på han var færdig. Der gik lidt tid. Hun havde sat sig i sin stol da hun intet havde at lave lige nu, andet end at vente.
Hun hørte lyden af fodtrin, og så Rexx som kom over til hende. Hun smilede til ham. Hun hørte det han sagde, og nikkede til det. Havde allerede en opgave til ham. Hun så lige på ham. ”Okay. Sæt dig på knæ, og begynd at tilfredsstil mig” sagde hun roligt og spredte let sine bene som tegn på hvad hun mente, hvis nu han skulle være i tvivl.

Han smilede svagt og sagde " Det er en opgave jeg til ver en tid vil gøre. Men bag efter vil jeg gerne have en genopfriskning af reglerne og hvad jeg skulle kalde dig. Mere så jeg har lidt mere at bruge hovdet på frem for fortiden " Han satte sig på knæ og lod langsomt sin tunge glide ud forbi hans tænder og langsomt glide ind imellem hendes læber. Han smilede svagt og åbnede munden lidt mere og pressede tungen dybere ind i hende og lod den være i et sekund før han valgte at lade det øverste af den glide på klitten mens han slikkede på selveste hullet og nød smagen af hende. Skønt hun var en varulv havde hun en speciel blid smag. Men dog kunne han ikke lade vær med at tænke hvornår mon hendes blod lod sig flyde som han kalde det men alle andre kaldte for mens.

Hun hørte det han sagde, og smilede lidt over det. Hun skulle finde på nogle regler, da hun ikke havde de store i forvejen, men åbenbart ønskede Rexx her nogle, og så skulle hun nok prøve at finde på nogle til ham. Hun så på ham da han satte sig på knæ foran hende. Hun mærkede hans tunge mellem sine ben, og hun sukkede svagt over det. Hun sad og nød det som han gjorde, og lod ham fortsætte i meget lang tid.

Han hørte hendes suk og smilede svagt. Han havde vist fundet ud af hvad hun kunne lide. At blive behandlet og få glæden som en prinsesse. Han ville ikke have noget i mod at han blev brugt til dette noget oftere hvis det gav hende glæde da han holdt af hende. Skønt han dog ville fortrække hvis hun ville advare ham inden hun fik en orgasme så han kunne give hende en ægte oplevelse som ville få hende til at sukke af glæde.

Davia nød at blive forkælet, og lidt efter valgte hun at gøre noget, som måske var en smule ondt mod Rexx. Hun lagde benene om ham, og pressede hans hoved ind, så han ikke ville kunne få luft. Han vil nok ikke have svært ved det, da han ikke behøvede luft da han jo var vampyr. Hun holde ham sådan til hun fik sin orgasme, og hun slap hans hoved. ”God slave.” sagde hun, og så på ham. Hun var tilfreds med ham for nu.

Han undrede sig da hun lagde benene rundt om halsen på ham og holdt ham nede. Han smilede og valgte at tage muligheden for at være ond i mod hende og stak tungen så langt ind han kunne og lod den glide ind i hendes krop. Han kunne mærke hvordan hun pludselig strammede og han ikke kunne bevæge tungen indtil hun fik sin orgasme hvilket overraskede ham men gav en glæde og nydelse ligeledes selvom Davia nok nød det mere end han gjorde. Han smilede svagt da hun kaldte ham slave og kiggede ind i hendes øjne. Han smilede og sagde " Det glæder mig at du nød mit arbejde. Men sig mig. Er der mulighed for at jeg snart kan æde eller spise alt efter hvad man vil fortrække at kalde det. Jeg er ganske sulten efterhånden og vil nødigt risikere at gøre noget dumt "

Davia mærkede at Rexx puttede sin tunge ind i hende, da hun holde hans hoved nede. Hun kunne lide det, og lød ham gøre det. Lige til hun kom. Hun slap ham, og så ned på ham. Hørte det han sagde, og rejste sig op. ”Du kan godt få mad. Jeg har blod hvis du mangler noget. Og bare rolig. Det er ikke fra en person, så du kommer ikke til at dræbe en, men det er på flaske.” sagde hun, og smilede til ham. Hun vidste Rexx ikke var meget for at dræbe. Hvis Rexx sagde ja til han vil havde det blod hun havde, vil hun føre ham over til rummet det var, og ellers vil hun lade ham drikke det han selv havde på sig.

Rex smilede da hans øjne mødte hendes selvom han var i tvivl om hvor meget han nød synet af hendes blik der kiggede ned på ham mens han var i mellem hendes ben. Han overvejede at skynde sig at få hovdet væk mens han kunne inden hun ville holde ham nede igen og presse livet ud af ham for hendes egen nydelses skyld.
Da hun sagde han kunne få noget at spise smilede han meget og takkede. Specielt over at han ikke skulle dræbe nogle igen. Han undrede sig i starten over hvor meget blod en af hendes slags kunne have brug for indtil det slog ham at hun har enten haft andre slaver før eller stadig har som er vampyrer. Han prøvede at rejse sig op men havde problemer pga. han lagt for meget vægt på benene og faldt ned på knæ foran hende og kiggede lige ind mellem hendes ben og rødmede. Han åbnede munden for at være sjov men orderne faldt til jorden. Han rystede på hovdet og prøvede igen men intet kom ud. Han smilede og sagde til sig selv " Du vel ikke blevet forelsket din idiot..."

Davia så ned på Rexx, og så hans smil. Gad vide hvad han mon sad der og smilede over? Hun var nysgerrig, men spurgte ikke om det. Lod det bare ligge i stedet for. Hun lod ham fjerne hovedet, uden at forhindre ham i det. Pt havde hun fået nok forkælelse, men måske vil hun tvinge ham til dette igen på et andet tidspunkt. Hvem vidste?
Davia så hvor meget Rexx smilede over at få tilbudt blod, og hørte da han takkede. ”Så lidt. Alle mine slaver som er vampyrer får blod af mig.” sagde hun roligt. Blod som hun havde fået fra alle mulige forskellige væsner. Så hun havde meget forskelligt blod. Dog mest blod fra mennesker af. Hun så ned på Rexx som prøvede at rejse sig op, men faldt ned igen, og hun så han rødmede over det da han var havnet mellem hendes ben igen. Hun smilede over ham. ”Hvis du ikke kan stå, må du jo følge med mig på alle 4.” sagde hun, og rejste sig op, og så stadig ned på ham, inden hun begyndte at gå mod rummet hvor i hun havde alt blodet.

Rexx kiggede på Davia og smilede " Det glæder mig. Det undre mig dog fordi du ligner ikke just typen som har et mindre lager af blod til vores slags. Tillad mig at spøger. Hvor har du altid det blod fra ? Jeg mener du må have en aftale med en blodbank eller hospital eller noget siden du kan skaffe alt det blod. Fordi ingen vampyr vil kunne lade vær med at høste blodet og så ikke drikke det under jagten. Selve ruset man får ud af det....Jeg kan stadig mærke det " Han smilede skævt og hans tænder blev blottede. Han rystede på hovdet og sagde " Fint... jeg skal nok komme.." og valgte at kravle med armene da benene ikke helt ville virke. Han prøvede at få dem til at virke men blodet ville ikke helt komme til dem så han valgte at følge efter hende med armene. Heldigvis lå hans styrke i armene og ikke benene. Men ydmygelsen ved at skulle kravle efter hende var stadig meget stor

Hun lo over det han sagde. ”Man kan ikke altid se på folk hvad de har og ikke har. Men siden min familie har haft slaver lige så længe jeg kan huske, har der altid været mindst en vampyr blandt dem. Mine forældre gad ikke at vampyrerne drak fra de andre, så de har altid haft et lærer med blod til dem.” sagde hun roligt til ham. Hun var ikke sikker på, hvorfor hun fortalte ham alt dette. ”Og måden vi får det på er vores hemmelighed.” sagde hun blot roligt.
Hun hørte han sagde fint og at han nok skulle komme, da hun havde sagt, at han bare kunne kravle på alle 4 da hans ben ikke virkede. Hun fornemmede på ham, at dette var pinligt, og smilede bare over det. Lod ham følge med hele vejen over til rummet. ”Bliv her mens jeg henter blod til dig” sagde hun, og gik over og låste rummet op. Hun gik ind, og kom kort efter ud med en lille flaske i hånden. Der var nok blod i flasken til et måltid for en vampyr, og så den kunne overleve til næste gang den fik noget. Hun lukkede døren efter sig, og låste den. Gik over til Rexx og gav ham flasken. ”Her. Spis” sagde hun. Blodet han havde fået var ganske normalt menneske blod. Davia stod og så på ham til han havde drukket ud.

Rexx kiggede på Davia og lyttede til da hun forklarede sin baggrunds historie. Han smilede og sagde " Lad mig gætte. De slaver som bliver for gammle eller som i ikke længere kan bruge og slagter dem nede i kælderen vil jeg vel gætte på. Nemmere at få skjult liget med mindre i selvfølgelig gør det i i køkkenet og så æder dem for at stille sulten som rovdyr. Sandt og sige så bekymre det mig ikke hvordan i tapper jeres blod men blot nysgarig. Der hvor jeg engang arbejde så gjorde vi noget smart. Man havde gravet et hul og i hullet havde man lagt en kæmpe stor form for tank i. Derfra kunne man slagte folk i baren eller når folk blev for fulde og faldt i søvn og de ikke havde andre steder blev de tømt i løbet af natten. Og alt blodet der flød i det sted kom ned i tanken som vi fyldte på flasker eller soldte som mad til alle der havde brug for blodet. Vi stillede ingen spørgsmål. Og jeg kan love dig da jeg knækkede og slagtede folk med øksen...heh...." Hans tænder kom frem igen og et skævt smil sad fast på hans ansigt " Så var der blod...og det var et smukt syn...over alt...blod...liv..." Han rystede på hovdet og lukkede øjnene hårdt i og sagde " øhm...Jeg...jeg mener... Der var så meget at jeg tømte tanken i flasker og fyldte vand i blodet for at fortynde det og for at få så meget blod med mig som muligt. Det smager af helved til og gør man bliver sulten hurtigere. Men det er bedre at have for meget for tyndt end slet intet. Og jeg ville nødigt dræbe andre uskyldige på vejen "

Han kiggede og så der var en masse flasker hvilket han tællede til at være omkring 20 forskellige folk fra de få han så. Han smilede over synet og kiggede da Davia stod foran ham med en flaske. Han kiggede på den og inden han nåede at sige noget sagde hun " Spis " Han tøvede men kunne mærke sulten i hans krop var stor og at den ikke ville lade ham være. Han kiggede på flasken og så blodet. Det sang til ham. Det sang efter at han kunne tømme den. Han kunne ikke styre sin naturlige galskab der ramte ham og han tog flasken og rev flasken af og lod langsomt blodet flyde ind i hans krop. Han elskede smagen. Det var den perfekte alder. En ung person havde givet dette blod. Han slikkede rundt om kandten og så langt han kunne få sin tunge. Han gav Davia flasken igen og rejste sig op igen. Han smilede kraftigt så hans tænder kom frem og bukkede dybt for hende og sagde " Dit ord er min lov "

Davia så meget undrende på Rexx da han sagde at han gættede på at de vel slagtede de slaver som var for gamle eller som de ikke kunne bruge mere nede i kælderen. ”Nej. Vi slår ingen ihjel som jeg vampyre gør.” sagde hun og så på Rexx med et hårdt blik. ”Vi får vores blod fra hospitalet af. Så ingen dør ved det med mindre hospitalet dræber dem. Det skal jeg ikke ku sige, og så er det ikke os som dræber dem, og lad vær med at anklag os som mordere. Det er vi ikke.” sagde hun, og var en smule pist på ham over at ha sagt det som han havde. Hun hørte det som han fortalte og væmmedes ved det. Hun kunne lide at være hård mod folk og sådan, men at dræbe nogle var ud over hendes grænse.

”Fra nu af, så får du kun det blod som jeg gir dig, og intet andet end det, da du tilhøre mig. Forstået?” sagde hun hårdt. Hun ønskede ikke han skulle dræbe nogle eller noget. Det lå ikke til hende at dræbe. Kun dyr, og i hendes hoved talte menskelige væsner ikke. Kun normale dyr talte. Og hun dræbte kun når hun var forvandlet til varulv. Aldrig når hun var sig selv.

Efter hun havde givet ham flasken med blodet, stod hun nu og så på ham, og ventede på han drak det. Hun så ham tømme flasken, og sørger for at så lidt som muligt gik til spilde. Hun så på ham da han rejste sig, og hun tog imod flasken, og hørte så det som han sagde mens han bukkede dybt. At hendes ord var hans lov. Hun smilede over det.

Rexx smilede blot over det blik han fik fra Davia og lyttede efter. Han grinte svagt og sagde " Fra hospitalet ? Jeg kendte engang for længe siden en læge der. En god en af slagens. Men den stakkel blev slagtet ned af sine patienter. Gad vide om det var ham jeg fik slugt nu ha ha ha ha ha " Han grinte over sin kommentar for at skjule frygten for læger han havde. Han brød sig langt fra om dem og ville hellere skyde sig selv med sølv end han ville være i nærheden af en læge eller vand. De var de 2 ting som skræmte sjælen og rygrad ud af ham og ville nok altid gøre uanset hvad. Han ville til ver en tid hellere blive sat ild til og pisket til blod og knogler kom frem end at være i nærheden af vandet eller læger. Han rysted på hovdet og lyttede til hvad hun sagde og havde ikke helt hørt starten og sagde " Øhm..ja ? " Han var kraftigt i tvivl om hvad han lige havde sagt ja til. Han blev en smule nevøs for han lige havde sagt ja til en tur til blodlægen for at blive drænet. Tanken alene fik ham til at vise alle tegn på frygt.

Han bukkede og så hun smilede. Han sagde " Men lad høre. Hvad vil du have mig til i sidste ende. Knække mig eller prøve at knække mig psygisk ? Langsomt dræbe mig ved hjælp af dine andre slaver fordi du ved du i dig selv ikke kan knække mig ? Eller har du en meget større plan for hvad der skal ske med en gal morderisk blodædende dødlig og vigtigst af alt utrolig loyal vampyr som i sidste ende ikke knækker fordi du ikke ved hvordan " Han smilede skævt og kiggede Davia ind i øjnene " Se det i øjenene Davia. Der er intet der gør mig bange og uden frygt kan du ikke knække mig alene " Han gjorde sig klar til at blive slået i gulvet og hårdt men ville med glæde tage i mod det slag fordi han vidste hun aldrig ville bruge vand eller læge/sygeplejske i mod ham fordi det er der ingen der ville mistænke en vampyr for at være bange for.

Davia sukkede tungt over Rexx's komentare. De var begyndt at blive trættende for hende. Dog smilede hun da Rexx sagde ja til noget, han vist kun havde hørt halvt. Det morede hende faktisk, og hun kunne lugte hans frygt. Hvad mon han forestillede sig, som gjorde ham så bange? Hm. Hun skulle nok finde ud af det på et tidspunkt.

Hun lyttede roligt til det som Rexx sagde, og smilede over det. "Intet siger du? Hvorfor kunne jeg så meget tydeligt lugte din frygt før? Der er noget du bange for, og tro mig. Jeg skal nok finde ud af havde det er" Hun valgte ikke at slå ham eller noget, men noget helt helt andet. I stedet satte hun sine læber mod hans mund, og gav ham et kort kys, inden hun så på ham som om intet var sket. Hun var nysgerrig på, hvordan det mon ville påvirke ham.

Han smilede da han hørte hende sukke. Han følte en form for stolthed over at han kunne trætte hende en smule med sine ord. Det betød nemmelig at de havde en fylde og ikke blot faldt til jorden. Han kiggede undrene på hende da han så hende smile hvilket fik ham til at synke og blive kraftig nevøs for at han skulle være i nærheden af vand eller en læge. Han kunne mærke blodet begyndte at forlade kroppen og samle sig i benene så han var klar til at flygte. Uanset hvad skulle han aldrig komme i nærheden af vand ! Så ville han heller over til en læge. Vand var det værste af det værste.

Han fik store øjne og nåede ikke at reagere inden Davia havde sat sine læber i mod hans hvilket fik ham til at falde helt sammen. Hele hans krop var blevet til smør og han kunne ikke tænke. Han følte varme og glæde. Han smilede og hørte hvad hun sagde og selvom han inderst inde prøvede ikke at sige det kom ordne alligevel ud over hans læber " Vand....Jeg kan ikke lide vand eller læger/sygeplejsker " Først efter han havde sagt det kom han til sig selv og i frygt prøvede han at flygte men hans ben nægtede at gøre som han ville så han fik rejst sig op og faldt direkte i gulvet igen og ramte det hårdt med hovdet.

Efter at Davia havde valgt at kysse Rexx, så hun meget roligt på ham. Så hvordan hans krop nærmest faldt sammen af det, da hans ben tilsyneladende blev til smør. Hun smilede. Kunne lide den efekt som det kys havde givet ham. Det var sjovt at han nærmest faldt sammen når det var. Hun hørte ham også sige hans 2 værste frygte, og nikkede til det. Interassant. En vampyr som var bange for vand? Det var sjældent man så det.
Hun smilede til ham da han igen blev sig selv, og lignede en som ønskede at flygte, men ikke kunne på grund af hans ben stadig var gele efter hendes kys. "Du vil da ikke flygte fra mig, vil du?" spurgte hun med en blid og let lokkende stemme, og lod sin hånd glide ned over hans kind ganske blidt, mens hun så lige på ham.

Han sagde " Heh... Hvis du vil overveje at bruge vand så jo. Læger og sygeplejske undersøgelser så er jeg også væk. Du kan toture mig lige så meget du vil men det sidste du får mig til er nærme mig vand. Værste tilfælde så må jeg bare bruge armene til at flygte " Han var klar til at forsøge igen indtil han mærkede hendes hånd ned af kinden. Han kunne mærke hele hans krop blev til smør igen og han kunne ikke engang mærke sine arme hvilket fik ham til falde ned på jorden helt. Han rystede på hovdet og sagde vredt " Stop så ! Ikke mere nus eller kærlige ord eller kys ! Det er snyd og unfair og det er ikke i orden at bruge beskidte tricks til at få sin vilje ! "

Davia så roligt på Rexx som sagde han vil smutte hvis hun vil bruge nogle af de ting på ham. Hun smilede lidt over ham. Han var nu en gang meget kær på en måde. Sådan at sige hvad hun måtte bruge på ham og den slags. Det var jo hende som bestemte her, og ikke ham, men hun valgte ikke at sige noget til ham.
Efter hun blidt havde strøget hans kind, så hun på ham, og hørte det som han sagde. Med at hun skulle stoppe med det kærlige mod ham, da dette var snyd. Hun smilede over ham igen. "Du sagde ja til at jeg bestemte over dig Rexx, så jeg er kærlig imod dig hvis det er det som jeg ønsker. Forstået?" Hun så ham lige ind i øjnene med et meget roligt blik.

Han blev nevøs over hendes smil men på en måde bragte det ham også tryghed selvom han ville ikke indrømme det. Han lyttede til hvad hun sagde og smilede og sagde " Heh.. Jeg ved det. Men det er ikke fair at snyde. Og jeg havde heller ikke forventet du ville bruge snyd til at vinde over mig. Fordi det er ikke fair at være kærlig. Så heller blive pisket til blodet forlader kroppen og jeg ikke er andet end en omgang knogler ! " Han knudrede sin hånd om sit lommeur og bad inderligt til at hun ikke ville kysse ham igen.

Davia løftede let på det ene øjenbryn over Rexx. "Du ved godt jeg må gøre hvad jeg vil. Det er ikke at snyde. Og siden dette her virker til at virke mere efektivt på dig, så er det det jeg bruger på dig." sagde hun roligt til ham. Davia havde en plan med at knække Rexx, så han tilbad hende som en gudinde. Hun smilede let ved tanken om det. Og hvis hun fik ham til at tilbede hende ved at hun var sød og kærlig mod ham, så var det det som hun ville gøre. Han virkede nemlig lidt for vant til smerte til at det ville hjælpe hende. Hun nussede ham blit og kort i håret. hun kyssede ham blidt på panden kort. "Hvor meget ønsker du at gøre for mig? Ønsker du at gøre alt det jeg ønsker du skal eller hvad?" hun så på ham med et roligt blik, og ventede på hans svar.