Come on and show what u got ~ Rexxy (xxx)

Drago sad roligt og betragtede bare Rexx lige nu. Han lignede en, som syntes dette var barnemad. Måske havde han før lavet mad? Dog vidste Drago ikke hvor god Rexx var til det, men det måtte de jo finde ud af. Et kort grin forlod Drago ved det spørgsmål som Rexx kom med. Om Davia var vegetar? Det var noget af det dummeste han længe havde hørt. ”Hun spiser kød. Hun elsker det, så jeg håber du kan lave noget med kød, og som vil falde i hendes smag. Ellers er du virkelig på den.”
Han rejste sig kort efter op igen. ”Når du klare selv resten, og når maden er færdig, skal du tilberede det, så det ser fint ud på en tallerken, og der efter tage det med ned til Davia. Forstået?” spurgte han, inden han vil gå der fra, og overlade resten til Rexx.

Davia var blevet siddende efter Rexx og Drago var gået. Et kort suk kom kort efter fra hende, før hun rejste sig op. Hun gik ud af rummet, og op på sit værelse, for at skifte til noget nyt tøj. Hun fandt hurtigt noget fikst undertøj, og tog så noget pænt tøj på, som tydeligt viste hun ikke var fattig.
Da hun havde fundet det, tog hun det med sig ud på badeværelset, hvor hun tænde for vandet og tog sig et hurtigt bad, inden hun tog tøjet på.
Hun gik ned til spisestuen, og satte sig på en stol. Håbede at Rexx meget snart var færdig med hendes mad, så hun kunne få sig noget at spise. Ellers vil han snart have en sur og sulten varulv efter sig, som der vil prøve at spise ham.

Et smil forlod Rexx og han nikkede blot til Drago`s spørgsmål. Han skyndte sig at tage en kniv og begyndte at skære noget kød ud. Han kiggede og beundrede kødet langsomt Et lille smil forlod hans læber før han kiggede i mod døren hvor Drago var gået ud af. Lad mig tilberede dig en overraskelse " Han hakkede og skar i kødet og forsatte med at lave mad mens hans snittede grøndsager og stoppede ikke. Han skyndte sig så hurtigt han kunne. Han havde lagt kniven på siden og lidt for tæt på kanten. Han havde ikke set hvor kniven var før han løb dirrekte ind i den. Han skar sig i siden hvilket fik ham til at smile svagt " Heh...som i gode gammle dage " Han tog fat i kødet og fandt en lille nål. Han tog en grønsag og brugte den til tråd og smilede da han kunne genkende den røde flydende væske i en flaske. Han heldte den ind i kødet og lod det sive ind. Han satte det på en tallerken og gik langsomt ned af trapperne. Han satte det foran Davia og bukkede for hende og sagde " Håber det smager. Dette er en speciel ret jeg har lært fra en gammel jæger. Blot skær " snoren " over og så vil kødet være klart til at spise. Jeg håber du nyder smagen af uskyldigheden " Et smil forlod hans læber langsomt. Han gik op igen og kom ned med en tallerken til Drago og sagde " Her "

Han tænkte på første gang han skulle lave rette. Han kunne ikke forstå den men lærte med tiden at forme kødet så det lignede en baby. En uskyldig form dog nyfødt. Han havde brugt blodet fra flasken til at få kødet til blive mørt, grønsager til at gøre det mere velsmagende og havde brugt en smule andre krydderier for at fjerne noget af smagen af blod. Han vidste at ingen kød æder ville kunne modstå en uskyldig baby med mindre de holdt af den slags. Gjorde de ville retten ikke falde i god jord hos dem. Men smagen ville være udsøgt alligvel.

Der gik lidt tid inden Rexx kom ind med hendes mad. Roligt så hun på ham, og på den mad som han havde lavet til hende. Det duftede nu meget godt, men hun nævnte det ikke. Hun lyttede til det han sagde, og så ned på tallerkenen med maden på. Det så nu meget godt ud maden, og et lille smil kunne anes på hendes læber. Hun skar snoren over, og så kødet. Det så også virkelig lækkert ud. Hun skar en smule af, og tog det i munden, og tykkede på det. Sank det, og tog noget mere. Drago stod bare i et hjørne og betragtede hende spise.
Da Rexx kom igen, så Drago på ham, og tallerkenen. Sukede en enkelt gang, og tog tallerkenen. Det var tydeligt Rexx ikke helt kende reglerne endnu, men det skulle han skam nok snart lære. ”Tak, men normalt må vi ikke spise før Davia selv har spist, og giver os lov til det.” sagde han stille, og satte tallerkenen på bordet. Så på Davia, som så lige på dem. Egentlig var der en lille ting Davia ikke syntes om. Måden kødet var formet på, og det skulle Rexx også nok få af vide. Dog smagte det fint. Hun sukkede og gav Drago lov at spise. Dog skulle hun stadig gøre Rexx mere lydig. Lære ham at man ikke gjorde ting man ikke havde fået besked på.

Rexx smilede svagt over hendes blik. Han kunne genkende det. Det mindede ham om dengang han var yngre. Dengang han chef sagde at var han aldrig et skridt foran ville han fortryde. Han smilede til sig selv over dengang han ikke var og fik brækket begge hænder brutalt ved at de blev trådt hårdt på. Han kunne huske smerten og lærte altid at være foran sig selv. Han troede at det var det samme problem her. Han bukkede blot og gik tilbage til køkkenet og begyndte at vaske op. Han var ikke sulten. Han havde ikke været det i noget tid. Ikke efter mad i vert fald. Han kunne fornemme skuffelse og stod i døren og betrakede Davia og ventede på hvad hun ville sige eller gøre. Han forventede hun ville kaste kniven efter ham pga. hans madlavning ikke var god nok til hende.

Hun spiste roligt alt maden da det smagte okay, selvom der var nogle få ting ved det. Da hun havde spist, så det ud til, at Rexx havde fået vasket op også. Hun så på ham med et roligt blik og vinkede ham over til sig. Ventede tålmodigt på, at han kom over til hende, enden hun tugt sukkede. ”Maden smagte okay, men der var en ting jeg ikke var så begejstret for dog. Du havde formet det som en baby? Hvorfor?” spurgte hun roligt, og så fortsat på ham. ”Og for resten. Ikke giv andre end mig mad uden at jeg siger du må okay? Så du gav Drago mad også, men frem over, så må du ikke gøre det. Forstået?” sagde hun, og så lige på Rexx. Hun overvejede at straffe ham for det. ”Tag af bordet og orden, og kom så tilbage når det er gjort” beordrede hun og ventede tålmodigt på, at han havde .

Da hun spurte hvorfor det lignede en baby kunne han ikke lade vær med at smile. Hans tænder kom frem selvom han prøvede at lade vær og han sagde roligt men stolt " Fordi uanset hvor rig eller fattig man er. Uanset hvor man kommer fra. Uanset hvad. Så er der noget mange af os " monstre " deler. Vi nyder kødet. Det blodige kød. Jagten til det unge kød. Derfor er det en baby. For at glæde dig over at det er det yngste og møreste kød. Som når man æder en baby " Han kiggede roligt men dirrekte på Davia og sagde " Du nyder måske ikke at jage dit eget ? " Han huskede dengang han jagtede med en varulv. Den eneste han havde kendt som ikke var efter ham. De jagtede sammen. Rexx fik blodet og varulven fik kødet. Rexx smilede over sine minder og nød synet af Davias øjne mindede meget om hans gammle ven.
Da hun forklarede han skulle lade vær sagde han blot " Javel. Det vil ikke ske igen "

Han bukkede og tog af bordet og skyllede af. Han kom tilbage og afventede straf fra Davia for at smile og for at være rolig. Han vidste hvordan hun tænkte dog kunne han ikke lade vær med at smile. Han morrede sig over det. Over han kunne huske så mange minder blot ved at være slave for en varulv og samtidig betale tilbage for sin fejl. Han kiggede roligt ned på sit lomme ur med billedet. Han smilede ved synet og sukkede roligt og sagde " Uanset hvad du udsætter mig for. Så knækker du mig ikke. Ikke så længe jeg har hende ved min side "

Hun hørte det han forklarede hende, og sukkede over ham. Hun elskede kød ja, men hun vil aldrig nogle sinde spise en baby. Og hun var godt træt af hans væremåde snart. At han var så forpulet rolig hele tiden og smilede konstant. Hun vil gerne få det smil væk fra ham. Det var pænt irriterende at han smilede når hun prøvede at sætte ham en smule på plads. Hun lod ham tage tallerkenen efter han havde lovet det ikke vil ske igen. Og hun håbede han mente det. For hans egen skyld. Med mindre han gerne vil straffes. Hun sad helt roligt da han gik, men prøvede at finde på en straf til ham. Hun havde måske en måde hun kunne knække ham.

Da han kom igen så hun på ham, og så han kiggede på et ur af en slags. ”Hvad er det du har der? Lad mig se det” sagde hun med en rolig, men fast stemme. Hvis han ikke gav hende den, vil hun selv gå over og tage den fra ham. ”Den har du ikke brug for de næste par dage. Du kan få den igen når jeg sys.” sagde hun roligt, og lagde den i lommen og så lige på ham. ”Vil du ikke være min da?” spurgte hun med en sød og lokkende stemme til ham, da han sagde hun ikke kunne knække ham. Hun skulle nok finde en måde at gøre det.

Han smilede intil han så hans ur langsomt blev taget ud af hans hånd. Et koldt og hurtigt blik mødte Davias og sagde " Nej. Det har jeg. Du er velkommen til at gøre alt. Men dette ur bliver på mig. Uanset hvad. " Han knyttede hånden fast om det og nægtede at lade verken hende eller nogle anden tage det mest betydingsfulde minde han havde. Det enste som betød noget for ham.

Hans smil faldt hårdt da hun sagde det med sød stemme. Han rystede i benene og kunne mærke han ikke kunne holde dem oppe *Den...den måde...den måde...k..kunne...kunne hun være...?* En tåre faldt ned af hans kind og han sagde med skælvende stemme " D...de...det...det ved ...ved jeg i...i...ikke...det...det hvad du....du...du vil have..." Han kiggede over på bordet og så kniven og overvejede at stikke sig selv i hjertet for at slippe for det helved der var hvis Davia virkelig var som hende. Han kiggede kort på Davia og prøvede at række efter kniven men faldt i stede bare hårdt ned på jorden med ansigte

Hun så lige på ham da hun så hans blik. Sukkede over det, og hørte så det han sagde. Han ville ikke af med uret her, men vil intet have imod hun gjorde alt andet ved ham. Hun så lige ind i hans øjn med et roligt blik. ”Ja det kan godt være jeg må gøre alt, men betyder det så også, at du er villig til at lære?” spurgte hun mens hun så ham i øjnene. ”Hvis du ikke er ordentlig, så tager jeg uret, forstået?” sagde hun til ham.

Hun så hans smil falde ved hendes ord, og hun betragtede ham nu nøje. Lagde mærke til, at hans ben rystede under ham, og hun forstod ikke hvorfor. Dog smilede hun alligevel over det, og hørte hans noget skælvende svar. At han ikke vidste det, og at det var hvad hun vil have. Hun smilede bare over ham. ”Nej nu spørger jeg dig. Vil du gerne være min eller ej?” hun så lige på ham, og afventede hans svar. Hun opdagede at han prøvede at få fat i kniven nu, og sukkede af det. Og så ham nu falde ned på jorden. Anede ikke hvad der var galt, og satte sig på hug ved siden af ham. Så kort på Drago. ”Få kniven væk og alt andet skarpt, okay?” hendes stemme var hård, og han nikkede, inden han skyndte sig at fjerne alt ting som kunne skade. Davias opmærksomhed var igen på Rexx.

Han kiggede på hende og sagde " Ja..men lære hvad..? " Han kunne ikke lide iden om at skulle lære. Ikke at han ikke lærte hurtigt. Men at han var dårlig til at tage i mod ordre hvis personen behandlede ham ordenligt. Han kiggede vredt på hende og sagde " Forstået " uden at blinke eller fjerne sit blik fra hendes.

Da hun spurte ham igen sagde han " J...a...ja...." Han hørte hun sukkede over ham og ville smile men kunne ikke. Han sagde så godt han kunne mens han ansigt var i jorden " Hvorfor fjerne...skarpe ting ? " Han kiggede op på Davia og ville ønske hun bare knækkede hans nakke. Han rystede ved tanken om at hun ville snakke venligt til ham igen.

”Du skal lære ikke at være så flabet, og bare gøre hvad der bliver sagt.” svarede hun, og lod ham beholde uret. Dog så hun hans vrede blik da han sagde forstået, og hendes blik blev selv hårdt. Hun gav ham en lussing, og så lige på ham. ”Og den måde ser man ikke på mig på, er det forstået?” spurgte hun med en hård tone, og så strengt på ham. Hun fandt sig ikke i det mere. At han var sådan her. Lige nu virkede han som om det var ham som bestemte nemlig, og det var det langt fra.

Da hun havde spurgt ham igen, hørte hun hans ja, og smilede over det. Så han vil gerne være hendes. Det skulle han så også nok blive. Hun hørte han spørgsmål, og sukkede over ham. ”Fordi du ikke skal have lov til at skade dig selv, forstået? Man må ikke skade sig selv her i huset, okay. Det er der ikke behov for, er det forstået?” Hun havde vent hans hoved mod sit, så hun så lige på ham.

Han smilede svagt over lussingen. Han kunne svagt mærke varmen. Han sagde " Heh...tak. Og åh ja. Det er skam forstået "
Han fortrak smerten frem for venligheden. Han havde aldrig brudt sig om at folk var venlige i mod ham hvilket nok var grunden til han altid gik fra sted til sted. Han håbede han havde fundet sin plads her hos Davia.

Da hun forklarede han ikke måtte skade sig selv sukkede han svagt " Hvordan skal jeg så kunne komme ud med smerten..." Han blev vent om så han kiggede på hende og sagde " Men ja. Det er forstået "

Han vidste inderste inde at det ikke var ham der bestemte. Det ønskede han heller ikke. Det eneste han ville var at finde fred med sig selv. Og det håbede han at Davia i sidste ende kunne hjælpe ham med.

Hun så at han smilede en smule over lussingen, og en tanke kom i hendes hoved. *Så han kan altså lide at jeg slog ham? Gad vide om han elsker hård smerte mon. Lad os da endelig finde ud af det, om han kan lide den slags* Hun smilede lidt til ham og hørte hans tak og at det skam var forstået. Det var hun glad for at det var, da den måde ikke var en måde, hvorpå han skulle se på hende igen. Med mindre han vil have mere end en lussing ud af det. ”Godt at du har forstået det.” sagde hun roligt til ham.

Hun hørte hans suk da hun havde sagt, at han ikke længere måtte skade sig selv. Hun kunne forstå at han var utilfreds med det, og det viste hans ord da også helt tydeligt. ”Du har ikke lov til at skade dig selv. Tro mig, du har ikke længere brug for selv at skade dig.” sagde hun roligt. Hun skulle nok bestemme om han fik smerte eller ej. Hun smilede da over hans ord, at han havde forstået det. ”Godt” sagde hun roligt til det. ”Og rejs dig så op på alle fire, og følg så med mig.” sagde hun roligt. Ventede ikke helt på han kom op på alle fire, inden hun gik ud af spisestuen. Hun regnede med han fulgte efter hende, ellers vil han fortryde det.
Hun gik ind i stuen og over til sofaen som hun smed sig i. Den var dejlig blød, men hun lod ikke sine slaver komme op i sofaen. Hvis Rexx stadig var med, vil hun se lige på ham. ”Sæt dig ned.” sagde hun, og ventede på, at han gjorde det, inden hun så vil give ham hans opgave. Hun smilede lidt over det da hun vidste hvad hun vil have ham til. Hun så roligt på ham, og løftede sin fod over til ham. ”Din opgave er at du skal gøre mine føder rene ved hjælp af din mund. Er det forstået?” sagde hun og så på ham. Ventede på han vil gøre det eller ikke vil.

Et svagt smil viste sig over hans læber. Han nød smerten. Den mindede ham om at være i live. Det var en god fornemmelse. Da hun forklarede han ikke havde brug for at skade sig selv mere grinte han svagt for sig selv og tænkte *Så hun tror virkelig hun kan skade mig ordenligt ? Heh..lad os se*

Han fik til opgave at gå på alle 4 og følge efter. Han rullede kort med øjnene og fulgte efter på alle 4. Han så sofaen og smilede. Han kunne genkende den slags stof. Det kostede mange penge. Han tænkte roligt for sig selv at hun ikke var bange for at bruge penge på luksus. Da han fik at vide han skulle gøre hendes fødder rene rødmede han kraftigt. Han stoppede hårdt op og kunne mærke alt blodet steg ham til hovdet. En lille dråbe med blod forlod hans læbe. Han havde sat tænderne så hårdt i at han blødte. Han kunne ikke lade være med at være lykkelig for den opgave. Han nød den kraftigt men ville ikke vise det skønt hans pik var blevet meget hård og han rødmede. Han håbede hun ikke ville se det og kunne ikke røre sig. Han var frosset i skræk og glæde.

Davia hørte at Rexx grinte kort efter hun havde sagt han ikke skulle skade sig selv igen, hvilket resulterede i et meget strengt blik fra hende af. ”Grinte du lige af det?” spurgte hun skabt. Det vil ende med, at han fik lov til at sove i et bur når de skule sove, sådan som han lige nu var.

Da hun lidt efter havde sat sig i sofaen, så hun ned på ham og ventede på han vil udføre sin opgave. Hun lagde godt mærke til at han rødmede en smule over den, men troede ikke hun så rigtigt. Hvorfor skulle han dog rødme over den opgave? At slikke hendes føder? Hun anede det ikke, da hun aldrig var stødt ind i nogle som med det samme kunne lide at gøre den slags. Hun kunne endda nu lugte blod. Selvom hendes lugtesans ikke var lige så god som en vampyrs, så var den stadig god, og hun kunne sagtens lugte blodet. Dog så han ikke lige umiddelbart ud til, at vil gøre opgaven han havde fået. Hun blev ved med at se lige på ham. ”Når? Kom så i gang.” sagde hun til ham, og ventede fortsat roligt på han gjorde det.

Han sagde " Ja. Men det pga. jeg regenere hurtigt så at skade mig gør ondt men efterlader ej ar på min krop. Du ville ikke være den første som har skadet mig hvor jeg er healet frøken " og bukkede svagt for hende.

Han slikkede sig svagt om læben og fjernede det væreste af blodet og smilede svagt men hans smil faldt hurtigt igen. Han kunne ikke få sig selv til at udføre opgaven. Han ville heller få hugget sit hjerte ud end at vise han nød skønheden ved en kvindes fødder. Han prøvede at snakke men der kom ikke andet end halv kvalte ord ud. Han ville nødigt vise han nød opgaven så meget men kunne mærke hans blod steg ham til hovdet hvilket fik ham til at rødme kraftigere. Han prøvede at bevæge sig men var stivnet fast til jorden af skræk og lyst. Han prøvede at bevæge sig men kunne ikke.

Hun lyttede til det han sagde, at mange havde prøvet at skade ham før, men det efterlod ingen ar da han healede hurtigt. Hun havde heller ikke nogle intention om at efterlade mærker på hans krop. ”Jeg har skam ikke tænkt mig at efterlade mærker på din krop, men du får ikke lov til at straffe dig selv mere.” sagde hun.

Hun så roligt på ham, efter hun havde givet ham opgaven. Dog så han ikke ud til, at have tænkt sig at udføre den. Måske syntes han det var for klamt, men hun var ligeglad med det. Hun greb fat i hans hår, og hev ham via det, over til sig, og tvang hans hoved ned til hendes fødder. ”Kom så i gang. Det er ikke så klamt som du tror.” sagde hun, og løftede sin ene fod op til hans mund. ”Kom så. Slik” sagde hun med en hård stemme.

Et smil forlod hans læber og han sagde svagt " For mig er det ikke klamt...jeg nyder det blot for meget til jeg kan..."

Han blev taget hårdt fat i og så foden. Han lukkede øjnene og og lod langsomt sine læber kysse hendes bløde fod. Han kunne mærke hvordan hele hans krop blev varm og at han rødmede kraftigt. Hans pik blev også hurtigt stiv ved de få første kys. Efter han havde kysset dem i lidt tid begyndte han langsomt at slikke dem. Han nød fornemmelsen af sin tunge på hendes bløde fod. Han slikkede langsomt hele foden og bevægede sig mod tærene. Han åbnede munden svagt og lod tungen glide langsomt mellem dem en efter en. Han kunne smage hun havde trådt på noget blodigt. Han smilede ved smagen og tog sig lidt ekstra tid ved det stykke af foden før han langsomt begyndte på de andre tær. Langsomt lod han 2 af tærene glide ind i hans mund hvorfra han " suttede " svagt på den. Han forsatte med at gøre det på alle tærene intil han prøvede at åbne munden og slikke alle tærene på samme tid. Det var ikke nemt men han gjorde det. Han kunne mærke det var for meget for ham. Han kunne mærke at stoppede han ikke nu ville han få en orgasme. Han stoppede med det samme og kiggede væk fra hendes fødder i frygt for det ville være for meget og ville give ham orgasmen.

Et smil var på Davies læber da Rexx fortalte at han ikke syntes det var klamt men der imod godt kunne lide det. Det var hun faktisk helt okay med. Hun skylle skam nok udnytte det en hel del var hun sikker på. Ikke fordi hun ikke vil ha gjort det hvis han ikke kunne lide det. Hun vil ha fået ham til det lige meget hvad da det jo var hende som bestemte over ham.

Kort efter mærkede hun hans læber mod sin fod, og nød det. Nød at have magten over ham og hun kunne også sagtens se hvordan det her påvirkede hans krop. Han nød åbenbart også at hun bestemte så meget over ham. Hun mærkede kort efter at han begynde at bruge sin tunge til at slikke hendes føder. Og et smil kunne anes da han valgte at tage hendes tær i munden. Han kunne vist virkelig lide føder ham her hvilket langt fra generede Davia. Dog så hun strengt ned på ham da han stoppede uden at have fået lov. "Har du fået lov til at stoppe?" Spurgte hun i en let hård tone og så lige på ham. Ventede på hans svar.

Han kiggede op på hende da han hørte hende snakke til ham og sagde " Jeg stoppede for ellers ville jeg få en orgasme ud over dine smukke fødder my lady. Da jeg ikke har fået tilladelse vil jeg ikke tage chancen for hvad du herfra vil udsætte mig for at smerte eller ydmygende opgaver " og kiggede svagt op på hende.

Davia hørte det Rexx sagde, og smilede over det. Så hendes føder gjorde så meget? Det kunne hun faktisk meget godt lide, men det betød stadig ikke at han måtte stoppe. ”Du kunne jo også bare bede om lov til at komme ud over dem.” sagde hun roligt. Hun sad roligt og ventede på om han vil spørge, og alt efter hvor godt han spurgte, vil han få et ja, hvis det var godt nok.



//sorry kunne ikke finde på mer.//

Rexx kunne mærke blodet begyndte at koge inde i ham af lyst. Han rødmede kraftigt og han kunne mærke at han rystede i kroppen " kunne komme på dem " selve tanken om det alene ville ha været nok for ham lige nu til at få en orgasme men selve muligheden var fantastisk. Han forsatte med at tilbede hendes fødder med sin tunge og kunne mærke der ikke gik længe før han fik sin orgasme så han valgte at tage chancen og sagde mens han kiggede på Davia " Kære Davia...vil du vise medfølese og lade din slave få den glædelige mulighed og nydelse at kunne opnå en orgasme på dine guddommelige fødder ? Det vil bringe stor glæde og lyst til ham at vide at han kan på trods af at han er ved at knække sammen og ved at opnå den uden at ha fået lov så derfor spørger han nu på knæ om han må...lady Davia "

Hun satte sig igen en smule mere til rette, og lod ham fortsætte sit arbejde. Vidste godt at der sikkert ikke vil gå specielt længe inden han vil bede om lov til at komme, og hun havde ret. Hun hørte ham nu bede, og egentlig havde hun fortrukket han kalde hende for my lady frem for hendes navn, men han gjorde det godt igen, ved at tiltale sig selv som hendes slave, hvilket hun mærkede at hun elskede. Hun lyttede til resten, og smilede over lady Davia. Så lidt tid på ham, inden hun så nikkede kort. ”Okay, du har min tilladelse til at komme ud over dem.” sagde hun roligt.

Når han var kommet ud over dem, så hun roligt på ham. Havde en plan hun vil have ham til at udføre. ”Du kan nu få lov til at ordne efter dig selv, og slikke mine føder helt rene for alt din sæd. Forstået?” sagde hun, og så lige ned på ham.

Han smilede bredt og kort efter kunne han mærke han ikke kunne holde mere. Kort efter sprøjtede han en varm ladning ud over begge hendes fødder skønt han ramte den højre mest da det var den han holdt. Han åndede lettet over den glæde det havde bragt ham og han kunne mærke en stor klump forlod hans hals. Det var en god fornemmelse. Han hørte hvad hun sagde og smilede svagt til hende og begyndte langsomt at slikke hendes fødder rene for det svinerig han havde lavet ud over dem skønt han ikke fortrød et øjeblik. Der gik lidt tid men han blev færdig og kiggede efter og så at der ikke var mere. Han smilede lidt til hende og kyssede hendes fod svagt og ventede på næste opgave.

Davia mærkede hans sæd som ramte begge hendes føder, hvilket hun kom til at smile af. Hørte ham ånde lettet op over at have gjort det og hun betragtede ham som han igen begynde at slikke hendes føder rene. Det tog lidt tid inden hun var tilfreds, og lod ham stoppe med det. Dog da han var færdig, så hun at han nu sad og ventede på en ny ordre fra hende af, hvilket fik hende til at smile en smule. Dog var der noget hun gerne vil høre ham om, som han havde sagt før. Hun så lige på ham og spurgte. "Du sagde før at du var min slave? Ska jeg forstå det sådan at du nu er 100% min slave som jeg kan bruge som jeg vil?" Spurgte hun og håbede virkelig at det var tilfældet. I så fald, så havde hun en ny slave nemlig.