Just a littel bite (Sajro and Emery)

Det gippede i hende da hans stemme fyldte rummet. Hun drejede hovedet forsigtigt og gned det ene øje. Det røde blik faldt på skålen som han snakkede om og hun smilede svagt. ”Jeg havde den mærkeligste drøm.” mumlede hun og satte sig forsigtigt op med stor omhu for ikke at vise ret meget af hendes hud. ”Jeg håber virkelig at det bare det var en drøm.” mumlede hun stille og så over på Sargonis. ”Kan andre væsner lugte, at man er varulv?” Spørgsmålet kom stille og forsigtigt, som om hun ikke helt ville høre svaret.
hun lænede sig en lille smule forover og hvilede den ene arm på hendes knæ over tæppet. De store blåmærker på hendes overarme matchede næsten hendes hår, mens den blege hud fremhævede dem.

”Vil du ikke være sød at sætte dig ned?” spurgte hun stille og så ned. Hun forsøgte at gøre sig så lille som muligt, så hun ikke ville virke truende. ”Du stresser mig.” sagde hun med et smil og så op på ham. Hun ville ikke længere være voldsom eller aggressiv… i hvert fald ville hun forsøge ikke at være det. Sajro var så venlig mod hende, mere end han havde været tidligere.

”Sajro?” spurgte hun imens hun vendte sig væk fra ham. ”Hvad skal vi lave den næste måneds tid, hvis jeg er syg? Og hvad skal der ske når jeg er begyndt at heale?” Imens hun fyrede spørgsmålene af, begyndte hun at tage skjorten på. Hendes hud på skuldrene var næsten perfekt. Der var kun enkelte rifter og nogle små lyse ar på hendes ryg. ”Er der træning jeg skal gennemgå eller skal jeg bare… prøve mig frem?”
Da skjorten var knappet vente hun sig om mod Sajro igen og smilede svagt. Endnu et spørgsmål poppede op i hendes hoved. ”Har du mødt andre varulve? Udover din Kone, hvis hun altså var varulv.”
Imens hun snakkede, tog hun fat i skålen og begyndte at spise fra den. Suppen var lun og varmede godt i hendes mave. Hendes bevægelser var langsomme, ikke til ære for Sargonis, men fordi hun ikke havde energien og eller kræfterne til at bevæge sig. ”Vil det blive meget værre end det her?” Hviskede hun og følte sig magtesløs. Skålen var tung, og hendes arme kunne næsten ikke holde den oppe. Det endte til sidst med at hun satte den i skødet og lænede sig op ad vægen.

Han lyttede i første omgang bare til hende, og han nikkede til at hun havde haft en mærkeligt drøm, men han så lidt skeptisk og spørgende på hende da hun sagde hun virkeligt håbede det var en drøm, og det var tydeligt at han ønskede hun fortalte mere. "Ja der er nogle der kan, andre væsner med gode sanser kan, hovedsageligt ved jeg vampyre kan lugte det.. Men alligevel de er hovedsageligt så højrøvede at de ser ned på alt og alle." Han kunne ikke lade være med at grine af det.

Han stoppede brat op da hun bad ham om at sætte sig ned. Han kunne ikke lade være med at smile tilbage hende, og han satte sig tilbage ved ilden. Han vendte sig dog om så han havde fronten mod hende da hun begyndte at stille spørgsmål til hvordna de skulle få den næste måned til at gå. Han havde ikke tænkt over det, han havde sådan set bare tænkt hun skulle blive liggende, ikke meget mere end det.

"Hvad skal vi lave? Der er jo ikke så meget vi kan med din tilstand... Nej tror det er bedst du bare prøver dig frem, kan godt træne dig lidt i kamp og jagt, men det burde ikke være nødvendigt."

Han rystede på hovedet af hendes spørgsmål til hans kone. "Jeg har mødt andre varulve, jeg var jo leder af varulvene her i Underworld, men min kone var en shapeshifter ikke en varulv."

Han sukkede og trak på skuldrende som svar på om det blev værre, han havde ikke ret meget ide om det ville blive værre eller bedre med tiden. Han vidste kun den smule at hun ville være helt færdig med forvandlingen efter en måned.

”Jo altså, jeg var i den her tomme by,” hun kradsede sig i håret og gabte stille. ”og jeg går in i den her bygning hvor der kun står en stol… og af en eller anden grund sætter jeg mig i stolen.” drømmen var ved at forsvinde fra hendes hjerne, imens hun krapagtigt forsøgte at holde fast i den. ”lige pludselig kommer der en masse væsner ind i rummet og de ser mig ikke. De ignorerer mig bare.” Hun krammede sine knæ ind til sig, og lagde hovedet ned mellem armene. Der gik et par sekunder før hun fortsatte, ”men da jeg så rejste mig op, spildte en på mig, og de stirrede pludselig alle sammen på mig.” Hun sank en klump og kiggede over på Sargonis igen. ”De kaldte mig bæst og køter, og skubbede mig ud af rummet… og pludselig er jeg ude på den her store vej igen… også… ingen ting?” Det virkede lidt forvirrende, men hun kunne ikke lade være med at grine. ”Jeg er sikker på at en healer vil kunne få noget mærkeligt ud af den drøm.”

”Er det ikke også vampyrerne som kan slå os ihjel ved et bid? Noget med giften i deres tænder ikke?” Hendes uvidenhed blandt de andre racer var til at blive flov over. Hun havde ikke forestillet sig at skulle lære om dem, og rent faktisk bruge den viden til noget. ”Hvad kan egentlig slå os ihjel udover sølv og vampyrer?”

Hendes rubinrøde øjne glødede helt af iver. ”Jeg vil gerne lære kamp træning!” Den unge pigestemme gav genlyd i hytten og hendes glæde smittede næsten. ”Måske det kunne være smart at lære at jage ordentligt…” sagde hun grinene og smilede stort til ham.
Det ville være spændende at lære noget nyt fra andre. Hun havde aldrig rigtig fået nogen former for undervisning i ting… næsten. Hun havde lært regning og at tælle, og at læse en lille smule, men hun kunne ikke stave rigtig. Alt dette var den meget begrænsede undervisning hun havde fået på børnehjemmet af en ældre dame. Den ældre dame havde haft problemer med finmotorikken og synet, derfor havde hun haft brug for hjælp af en lille pige.

”Når ja,” mumlede hun stille da han snakkede om at være den tidligere leder. Tænkt at hun havde sluppet det. ”Wow,” hun så på ham med et nysgerrigt udtryk. ”Hvad kunne hun skifte til?” Inderst inde bankede en lille stemme i hendes hoved. ’Seriøst, hvis du bliver mere nysgerrig, når du bliver forvandlet, så skal du altså skifte navn, til Nysgerrige Lise.’ Stemmen havde ret og Phoenix kunne ikke lade være med at slippe en sprudlende latter løs. ”U-u-undskyld.” fik hun frem hikstet, alt imens hendes kinder fik en sund rød kulør af flovhed.

Det var ikke helt vildt beroligende at han ikke vidste noget om det, men det måtte også have været mange år siden han selv blev forvandlet. ”Vi skal altså have løst dit sengeproblem.” mumlede hun med baghovedet hvilende op ad væggen. ”Det kan ikke passe, at lille jeg skal sparke dig ud af din egen seng.” Et lille rapkæftet smil spillede om hendes læber. Phoenix hud var begyndt at antage en let gullig farve, som resultat af feberen og opkastet. Der var ingen tvivl om at hun var syg, og ikke havde det fantastisk godt.

"Jeg er desværre ikke drømmetyder eller noget, men jeg ville tro du er bange for at blive efterladt alene." Han lagde en hånd på hendes skulder. Ja varulve havde en tendens til at være mere alene og spredte end de andre racer, men de kunne stadig sagtens mænges med mennesker og elvere, så længe de holdte de kraftigeste af deres trak skjulte.
"Men bare rolig, der er stadig varulve, og formskiftere som normalt kan lugte hvad du er og ikke har noget i mod det. Og elvere og mennesker bør ikke genkende dig... Dæmoner og vampyre... De er ikke det værd alligevel." Han grinede igen.

"Jo og vi kan det samme, mod en vampyr. Du bør ikke være rigtigt bange for dem, de har alligevel ikke den store lyst til at bide, vi smager elendigt for dem... Derudover kan vi dø af det samme som mennsker, selv hvis det ikke er sølv. Men et sår der ville få et menneske til at forbløde kan vi godt heale fra hvis ikke det er fra sølv."

Han nikkede til hende, han havde dog sagt tidligere at han ikke var sikker på han ville være god til at lære hende at jage. Han var større end hende, så hans jagt metoder var nok noget anderledes end hun ville være egnet til. For hende ville det måske være muligt at snige sig.

"Hun kunne skifte til mere eller mindre alt. En enkelt gang forvandlede hun sig til mig..." Det virkede ikke til at det var noget han havde været den største fan af at hun havde gjort. "Efter jeg blev forvandlet levede jeg uden tag over hovedet og uden seng i mange år, så jeg skal nok klare mig..."
Han sendte hende bare et et skævt smil. "... Men jeg kan da også godt skubbe dig ud af den, eller tage det meste af sengen hvis det skulle være." Han blinkede til hende.

"Tror du skal få noget mere søvn, og så kan jeg lave noget urtete, måske det kan hjælpe på dit helbred?" Han vidste ikke meget om at håndtere sygdom, han kunne ikke huske hvornår han sidst havde været syg. Grundet han ikke var forvandlet på den normale måde, så var det heller ikke noget han havde gennemgået selv.

Det beroligede hende, at hun ikke behøvede at være alene når hun var healet. Måske var det som fik hende og Sargonis til at toppes? At de begge havde været alene før og der så pludselig dukkede en anden op? Det kunne i hvert fald forklare noget af det.
”Det virker ikke til, at du har haft gode oplevelser med dem?” lød det drillende fra hendes side af rummet.

”Vent, forvandlede hun sig til dig? I din varulveform eller din menneskeform?” hun så forfærdet på ham og blev kort mundlam. Det var alligevel modigt af hans kone at gøre sådan, fordi han virkede ikke synderligt begejstret for det.
”Hvorfor levede du uden et hjem?” spurgte hun stille, imens hun tænkte på at hun selv ikke rigtig havde et hjem. Hun overnattede bare der hvor hun kunne komme ind, uden at andre opdagede hende.
”HA!” sagde hun højt og himlede med øjnene af ham, over at han ville tage sengen tilbage. ”Nu det her min seng, og jeg tvivler på at du kan få mig ud af den igen.” Hun blinkede drillende tilbage og rakte tunge af Sajro. Sengen skulle han ikke bare sådan lige få tilbage, med mindre han selvfølgelig spurgte rigtig pænt. Det var sjovere at snakke med ham når han var i godt humør, hvilket ikke undrede hende. De fleste væsner var sjovere at være sammen med når de følte sig godt tilpas.

”Uanset hvor meget det smerter mig… så må jeg give dig ret.” Sagde hun stille og fik løftet skålen fra hendes skød og sat over på det lille bord. ”Noget varmt at drikke lyder godt,” mumlede hun og fik sig lagt ned.
Det var hårdt at være syg… det tog al hendes energi, lige meget hvor meget hun sov… Det havde være langt nemmere hvis det bare var en dag hun ikke havde det så godt… men 3 uger virkede uoverskueligt lige nu. ”Det bliver 3 lange uger, med mindre jeg kommer i en eller anden form for dvale søvn.” mumlede hun stille og gav op på at holde hendes øjne åbne.
Hun sov ikke, lå bare og lyttede til Sajro der bevægede sig, fuglene udenfor og andre smådyr.

"Nej... Fordi de kan leve for evigt tror de, at de er bedre end os andre... De har også en utrolig stor tendens til at føle det er okay at holde slaver, eller manipulere folk til at gøre det de vil have... Kommer med undskyldninger som at de ikke tvang dem eller noget." at snakke så meget om dem fik ham lyst til at spytte, men han lod være med det da det ikke ligefrem var særligt pænt at gøre foran andre. Og dem han ville have så det, var der jo ikke alligevel.

"Begge dele, en af gangen forsøgte hun også at slås med mig..." Han rystede bare på hovedet, der var et lidt opgivende smil på hans læber, som om han tænkte på hans kone som en tåbe. "Jeg havde ingen forældre eller familie, min mor døde da jeg var lille, og jeg valgte at dræbe min far for ikke at leve et liv som slave eller i fangeskab under ham." Da hun grinede og begyndte at snakke om at han ikke kunne tage sengen tilbage gik han bare over til hende, og skubbede hans hænder ind under som for at løfte hende op, han så hende så i øjnene. "Så jeg kan ikke tage den igen?" Han stoppede dog der og trak hænderne tilbage til sig selv, hun havde jo mere brug for sengen end han havde.

"Godt!" Han grinede og begyndte at lave noget urtete, han håbede bare at hun ikke blev ved med at være syg under hele tiden. Det ville være bedre hvis hun kunne bevæge sig bare en smule mere end hun gjorde på den måde. "Altså, jeg kan slå dig bevidstløs hvis det skulle være???" Han grinede lavt og stillede teen hos hende.

”Så du sloges mod dit eget spejlbillede, men du vidste det var hende der forsøgte?” det måtte have været et komisk syn at opleve og se fra en tredje person.
Hun blinkede overrasket da hun hørte han havde dræbt sin egen far for at komme fri. ”Wow.” mumlede hun og ville egentlig gerne have lagt en medfølende hånd på hans skulder. ”Det er voldsomt, var han virkelig så forfærdelig?” At lære sine forældre at kende var noget hun ønskede af hele sit hjerte, men hun kunne godt forstå ham… hvis hun vidste hvem hendes forældre var ville hun slå dem ihjel. Vise dem hvor stor en fejltagelse de havde begået mod hende.

Da han satte sine hænder ind under tæppet gippede det i hende, men hun smilede stort og grinede af ham. ”Jeg vil gerne væde med at du ikke kan løfte mig på den måde. Jeg spræller for meget.” Lød det med en seriøs mine, imens han trak hænderne tilbage til sig selv. ”Kylling.” hviskede hun og rakte tunge af ham. ”En gang når jeg er på toppen igen, så får vi det af se.” grinte hun og sukkede dybt.

”Kom endelig med det slag der kan få mig, til at gå ud i 3 hele uger, men hav lige en ordentlig bunke mad klar til mig.” mumlede hun og grinede af ham.



Phoenix kom løbende udefra og stod i døråbningen. Hendes påklædning var simpel og bekendt. Hun havde lånt noget af det tøj, som lå i skabet fra hans afdøde kone. En løs skjorte og et par løse bukser som var lidt for store, derfor var der bundet en snor om livet på hende, for at holde det oppe. Hendes hår havde over de sidste 3 uger groet som en sindssyg. Det nåede hende nu til ned over hendes røv og var tykkere end nogensinde. Det havde været svært at kontrollere det, men det opførte sig for det meste ordentligt.
De glødende røde øjne var ikke længere dækket af pandehåret, da det var blevet for lang til det. De sidste par uger var hun begyndt at have mere og mere energi, og langt mere selvtillid over for den fuldvoksne mand. Hendes krop var også næsten healet helt og et stort ar på hele hendes mave var blevet dannet.
Men alt i alt var hun blevet sig selv. Phoenix havde accepteret det hele og var vokset med den opgave til at blive varulv. ”SAJRO?” råbte hun og kiggede ind i huset. Hendes bare fødder svansede hen over gulvet og hun kunne ikke lade være med at smile. ”Ved du godt det er i aften det sker?” hun kunne slet ikke holde sin iver tilbage og begyndte at nynne en lille sang.
Hun havde fået mere sul på kroppen, efter at hendes appetit var vendt tilbage. ”Jeg bliver en ulv i aften!” dansede hun og kiggede hen på køkkenbordet for at se om der var noget mad. ’Hallllloooooo!’ hvæsede stemmen i hendes hoved. Den var blevet kraftigere da fuldmånens dag nærmede sig. ’hvad?!’ snerrede hun af stemmen og snuppede noget af det brød der lå fremme. Hun hoppede let og elegant op på bordet og satte sig ned. ’Du skal stadig huske at være forsigtig!’ stemmen bankede i hendes tindinger og hun knurrede svagt. ’ja, ja.’

Hun havde næsten ikke været til at styre den sidste uges tid, efter at hendes sår næsten var healet. Hun farede rundt og kunne næsten ikke stoppes, det kunne sammenlignes med en mini-tornado med kulsort hår. ”Hvornår i aften er det at jeg forvandler mig?” spørgsmålet havde hun stillet flere gange, men det blev ved med at smutte fra hende.

Han havde bare grinet af at hun kaldte ham en kylling, og at hun påstod at han ikke kunne løfte på hende. Han havde derfor lovet sig selv at han ville modbevise hende når hun engang var frisk igen.


Sajro havde fundet de sidste uger ret hårde. Han havde ikke forventet hun havde fået så meget energi, og det betød ikke at han var sikker på at han kunne gøre hvad han ville overfor hende stadig. Han havde stadig lovet sig selv at han var nød til at være forsigtig med hende. Han var dog ikke i huset da hun råbte efter ham, men han kunne godt høre hende.
Han kom gående og var hurtigt henne ved hende, hvor han ret hurtigt løftede hende op som hun havde sagt for flere uger siden at han ikke kunne. Han stod derfor bare med hende og smilede flabet til hende. "Du sagde jeg ikke kunne løfte dig sådan her?"
Han lod ikke til at have nogen intention om at sætte hende ned igen, selvom hun havde fået mere sul på kroppen så var hun stadig mere eller mindre en lille nips-genstand for ham. "Ja jeg ved godt det er i aften, du sagde i går at det ville være i dag, du sagde det nærmest hver dag... Og først i nat, først når månen står højt."

Han samlede hende op fra bordet og smed hende så i sengen, han stod ved siden af sengen og kiggede på hende. Det hår måtte virkeligt være besværligt at håndtere var hans konklussion. I løbet af tiden de havde brugt sammen lod det til at han var blevet mere og mere okay med at hun var tæt på ham, det betød dog ikke at han ikke havde hvisse tanker om hende, når hun var tæt på ham.

"Det passer dig nu stadig bedst at ligge i sengen." Han smilede flabet til hende.

Da han løftede hende, grinede hun stort og viste en række perlehvide tænder. Det med løftningen havde hun glemt alt om, men hun forsøgte at komme ned ved at sprælle. ”Slip mig!” mumlede hun halvt uforståeligt, med munden fyldt med brød. ”Det ikke fair!” hendes ikke så overbevisende surmulen, fik hende til at ligene en hundehvalp med egernkinder. Da hun endelig fik sunket brødet, lagde hun armen omkring hans nakke og brugte den anden hånd til at pjuske hans halvlange hår. ”Det fordi jeg er spændt!” svarede hun som resultat af hans lette overbærenhed med hende, hun kunne ikke vente til det blev aften med at blive en ulv, hun ville være det nu… lige nu og her.

Phoenix havde ikke set det komme at han ville kaste hende over i sengen. Derfor landede Hun med et bump og et ”Umpf!” Det var ikke sikkert om hun havde slugt sit hjerte, eller om det sad i hendes hals, men det sad i hvert fald ikke hvor det skulle ”Helt ærligt.” gispede hun og forsøgte at trække vejret dybt, og forhindre et grineflip.
Der havde ikke været noget stort skænderi eller en stor diskussion mellem dem de sidste 3 uger. Dette betød at Phoenix havde holdt sit eget løfte, om ikke at være helt så aggressiv over for ham, dog kunne hun ikke helt styre sin rapkæftet mund. ”Du er bindgal.” Mumlede hun og blinkede til ham.

”Årh thi stille dit Bjerg.” fnyste hun af ham og kastede en pude efter ham. langsomt og yndefuldt strakte armene over hovedet, så skjorten viste noget af hendes maveskind, lidt over buskekanten. ”Så kom og bevis det.” sagde hun lettere forførende, med undertoner af flabethed.
Det havde været let i starten, men hun havde efterhånden formået, at komme lidt tættere på ham som tiden var gået. Dette var dog både godt og skidt. Phoenix var nok nærmere de tyve år efterhånden som foråret var gået, og hun havde aldrig været så nært med et andet væsen. Nogle enkelte ting var dog som de altid havde været, hun var blandt andet stadig jomfru. Det som nok var blevet ændret mest, var Phoenix nysgerrighed. Alt var blevet interessant, hun ville vide alt, lige meget hvad. Hun kunne godt sammenlignes med en 5-årig, der for første gang havde været ude i en skov. De nye lyde, de mærkelige lugte og hendes smags sanser havde også ændret sig.

Sådan var livet, det var ofte at der skete noget der ikke kunne anses for at være fair, dog da han tænkte det grinede han. Han var selv typen der ofte kæmpede imod uretfærdighed, imod at det var de stærkeste der bestemte over de svageste.

"Det ved jeg, og jeg er ret overrasket... Havde ikke regnet med at du faktisk ville glæde dig så meget til det, måske du skulle have søgt en varulv og få dem til at bide dig noget tidligere?" Han grinede bare, det var i det mindste det gode ved at hun havde så meget energi, det gjorde det svært at være i dårligt humør omkring hende. Han havde ikke forventet det dog på denne måde.

Han så ned på hende som hun lagde i sengen, han smilede bare stadig ret flabet da hun kaldte ham for bindegal. Dog var han lige ved at grine da hun kaldte ham for bjerg... Ja han var stor i forhold til hende, men det var alligevel første gang han var blevet kaldt sådan. Han blev ramt i hovedet af puden, og bed fast i den, og smed den efter hende igen med et kast med hovedet.
Hans øjne lyste dog ret hurtigt op ved synet af hendes maveskind og hendes udfordring til ham. Han stillede sig ved siden af sengen, og placerede den ene hånd ved siden af hendes hoved i sengen, og lænede sig ned mod hende. Han stoppede hans ansigt et par centimeter fra hendes. Han lænede sig så længere ned så hans ansigt var mellem hendes hoved og skulder, og hans rolige, men dog stigende udåndinger gled henover hendes hals og nakke.

Han greb fast i hendes side med den anden hånd han ikke lænede sig indover sengen med. Hans tommelfinger gled rundt i cirkler på den bare maveskind. Han kunne røre hende, og grundet han havde hænderne på hver deres side af hende, gjorde han det svært for hende at rykke sig væk hvis hun skulle forsøge på det. Det var tydeligt i hans øjne.

"Når du nu beder så pænt om det, så skal jeg nok vis dig din plads." Han talte tæt på hendes øre, der var en mild knurren i hans stemme, og den var havde også nogle autoritære undertoner. Han havde ikke de sidste uger været bestemmende, dominerende eller ret autoritær men nu dukkede det op i hans stemme igen.

”Jeg tror bare jeg glæder mig til der sker noget nyt.” mumlede hun opgivende og sukkede. ”Jeg tror ikke det ville have været lige så sjovt hvis jeg direkte havde bedt om det.” fortsatte hun og himlede med øjnene.

Puden ramte hendes ansigt da Sajro smed den efter hende, og grinet fra før blev voldsommere end før og med et enkelt skub, med en hånd, fjernede hun puden fra ansigtet. Han var mere eller mindre en stor drengerøv i hendes øjne. Nogle gange en mere bestemt drengerøv og andre gange mere flabet.
Hun mærkede vægten fra hans hånd i sengen, da han begyndte at læne sig ind over hende. Hans ansigt var tæt på, og hans varme ånde kildede hendes ansigt. Hun bed sig i læben og smilede svagt imens hans vejrtrækning fik det til at kilde i maven.
Det var en simpel bevægelse som han lavede og hun var vild med det. Den varme ånde på den følsomme hud fik hendes puls op og hun ønskede at vikle fingrene ind i hans hår, men turde ikke gøre det. Kuldegysningerne af længsel brede sig ned gennem hendes krop. Hun lukkede langsomt øjnene i og sugede hvert eneste følelses indtryk ind.

Et lille lettelsessuk slap ud mellem hendes halvt ad skilte læber da hans finger rørte ved hendes hud på maven. Varmen fra den blide bevægelse efterlod et spor af begær i hendes krop og resulterede i at hun ned sine ben sammen. Den eneste tanke der kørte rundt i hendes hoved var: mere!

Hans stemme i hendes øre fik det til at summe i hele hendes krop, hun kunne snart ikke styre sig selv. Hun ønskede bare at vikle sine arme om nakken på ham og trække ham ned til sig. Men alligevel ønskede hun ikke at spolere øjeblikket med en forkert berøring.
”Og hvor er min plads så?” lød det hæst fra hendes mund. Det var længe siden hun havde hørt den dominerede og bestemte tone i hans stemme, hvilket gjorde det hele mere spændt i hendes krop, imens den milde knurren fik det til at svimle for hende.
Det var først nu hun gennemskuede hans trick med at have en hånd på hver side af hende. Hun kunne ikke ”Stikke af” fra ham, og hun kunne egentlig godt lide, at han i teorien havde fanget hende i sengen.

Han kunne som sådan godt forstå at hun gerne ville have der skete noget nyt. Han havde dog ikke ligefrem forventet at hun havde den mening til at det ville være knap så sjovt hvis hun bedte om det. Måske hun faktisk kunne lide at hun ikke var i fuld kontrol?

Da hun spurgte ind til hvor hendes plads var henne, så flyttede han sit hoved så deres ansigter var lige ud for hinanden, og han så hende i øjnene. De skarpe, dyriske øjne der havde en gnist i sig nu. En gnist der ikke havde været der reelt før, men der havde været tidspunkter i løbet af de sidste uger hvor den samme gnist havde været der meget kort flere gange.
"Din plads..." Han nappede hende i halsen, og med den hånd der holdte om hendes side, løftede han hende op mod ham, så deres kroppe var presset tæt mod hinanden. "...er lige her..." Hans ansigt vendte tilbage til lige foran hendes og han flyttede sin hånd om på hendes røv og gav den et klem som han holdte hendes tæt mod sig. "...hvor jeg kan nyde dig." Han smilede flabet og bredt til hende, samtidigt med at han løftede hendes hoved op og begærigt pressede sine læber mod hendes.

Han var sunket længere ned mod hende, han havde nu albuen i sengen istedet for hans hånd. Han begyndte at fumle med rebet der holdte hendes bukser oppe med en enkelt hånd, og gav ret hurtigt op, og rev det istedet stykker, han gjorde bruge af hans evne til at forvandle kun hans hånd til hans varulveform for at gøre det.
Samtidigt med det slap han hendes læber, og kiggede ned af hendes krop. Han placerede sin hånd på hendes skulder og holdte hende derved ned i sengen, som han også rev hendes skjorte op og begyndte at nappe og kysse det nye ar fra hvor han havde bidt hende.

Han kiggede op på hende, det var heller ikke meget længere han ville kunne fortsatte sådan her uden at ville have nydelse, og han kunne ikke lade være med at tænke om han bare skulle tage den. Det betød også at han ikke kunne lade være med at knurre mod hendes mave.

Da hun havde fornemmelsen af at han var over hende, åbnede hun forsigtigt øjnene. Det dyriske glimt i hans øjne tændte hende mere og fik hende til at knurre svagt. Hun gispede da han nappede hende i halsen og hendes krop reagerede på løftet som han lavede. Sommerfuglene i hendes mave voksede og bevægede sig ud i hele hendes krop.
Da han klemte om hendes røv kunne hun ikke holde sine hænder fra ham. Langsomt lod hun sine hænder løbe op ad hans arme og til hans skuldre. Hun ville ikke lave nogle pludselige bevægelser for at skræmme ham, men de havde gået op og ned af hinanden de sidste 3 uger.
Hele hendes krop skreg af glæde, da han endelig pressede sine læber mod hende og hendes hænder flettede sig sammen omkring hans nakke.

Hun mærkede hvordan han lagde sig ned over hende og nød følelsen af hans vægt oven på sig. Den hårde bevægelse ved at rive snoren over fik hende til at nappe i hans underlæbe.
Savnet ved hendes mund var stort, da han pressede hende ned i sengen og begge hendes hænder faldt ned fra hans nakke. Et bredt til freds grin spillede om hendes fugtige læber da han kiggede på hendes krop. ”Noget du kan lide?” lød det stille fra hende da han begyndte at nappe hende ned over den bare hud.
Ved at skyde ryg pressede hun sin mave op imod hans kys. Hendes ene arm knugede sengetøjet imens den anden knugede det håndled der holdt hende nede.

Da han så op på hende smilede hun flabet og satte sig forsigtigt op. ”Shhh.” hviskede hun og tog langsom fat i hans skjorte og begyndte at knappe den op. Da hun var halvvejs, kunne hun ikke holde det ud længere og med et enkelt ryk, fik hun frigjort ham fra skjorten. ”Kom nu, giv slip.” Mumlede hun og lagde sine hænder på hans brystkasse.
Phoenix lagde sig langsomt ned igen og begyndte at skubbe hendes bukser ned over hendes røv, som invitation til ham.

Han var glad for at hun lod til at have lige så svært ved at holde sig tilbage som han havde. Det havde været hårdt for ham de sidste 3 uger, han havde ikke kunnet få afløb for hans egne lyster. Men nu havde han muligheden, så hun skulle ikke forvente at få fred før noget senere.

Han sendte hende bare et flabet smil som svar på om han kunne lide det han så. Han nappede hende også lidt hårdere som svar. Det var uden tvivl noget han kunne lide. Han knurrede dybt i halsen da hun bed ham i underlæben, ikke nødvendigvis negativt men det var tydeligt at det fik ham til at reagere. Han skulle have så meget af hende han kunne få. Han havde en følelse af at gøre op for de sidste 3 uger nu. Han sendte hende derfor et flabet smil. "Ja det kan jeg, nok til at jeg vil gøre op for ikke at have gjort noget de sidste 3 uger." Han fulgte hende med øjnene som hun satte sig op, og han rejste sig også mere op, så hans hoved forblev over hende.

Han gjorde det muligt for hende at tage skjorten af ham. Han var ligeglad med om det gik i stykker, han var alligevel mere interesseret i at se hendes krop, se hendes nøgne krop og da hun trak sine bukser lidt ned var han hurtig til at give hende en hånd. Han greb hendes ben og hev dem lidt op i luften så han fik hende ned at ligge på hendes ryg og nakke med hendes ben henover hans skuldre, før han hev bukserne helt af hende. Han begyndte så fra hendes læg at bide hende ned over den og ned over hendes lår. Han tog hurtigt sine bukser af, så han selv sad nøgen mellem hendes ben.
Han greb hendes hænder og hev hende op at sidde i stedet, løftede hende op at sidde i hans skød før han begærligt fandt hendes læber. Han lukkede armene om hende lod hende føle hans varme og størrelsesforskellen, før han med et klap placerede begge hænder på hendes røv, og masserede den. Han løftede hende også op, så de var næsten i hovedhøjde men dog så det stadig var nødvendigt for hende at se op når de var så tæt på hinanden.

Da han greb hendes ben og løftede, grinede hun af ham. ”Du kan tydeligvis ikke vente.” Hendes bare hud stivnede over kulden fra manglen af tøjet. ’kom nu.’ Tænkte hun bedende og grinede svagt ved at han næsten tippede hende rundt.
Det første støn undslap hendes mund da han begyndte at bide hende. Da han fik sine egne bukser af slugte hun ham næsten med øjnene og ville have ham. NU.
Hun vred sig i forventning da han greb begge hendes hænder, og løftede hende op til sig. Da han pressede sine læber mod hendes, trak hun sine hænder fri og fandt hans hår med den ene.
Phoenix havde ikke haft en ide om det begær som hun havde haft i sit indre. Det måtte have være forvandlingen som skubbede det hele i gang.

Det gippede i hele hendes krop da han klappede hende. ”Kom nu.” mumlede hun og kiggede bedende på ham. Hun forstod ikke hvordan han kunne holde ud, ikke bare at tage hende. ”Beom.” hviskede hun og slap hans læber helt.
Da han løftede hende endnu højere op, skubbede hun hans hoved til siden og begyndte at kysse og bide hans hals. Den hånd som ikke holdt fast i hans hår, lod hun sine fingernegle kradse over hans brystkasse og ned til hans mave. Hun greb fat om ham, og smilede skævt til ham. Hun havde ikke nogen ide om hvad der skulle til, men ville gerne det hele. Uden omtanke og uden skrupler. Hun var klar… fuldstændig klar og på, det var i nat hele hendes liv ville ændre sig, så kunne hun lige så godt slutte sit menneskeliv af med at blive taget.

Han havde bare nikket til hende, han havde lyst til hende. Han kunne godt vente med at tage hende lidt endnu, men han havde brug for hende, brug for at have hende tæt. Han havde et behov for at føle hun var hans, i hans magt, og at han kunne nyde hende. Han Havde dog aldrig forventet at almindelige ord som beom og kom nu kunne være så pirrende. Han måtte dog indrømme at da han hørte dem fra hende kunne han nærmest ikke holde sig selv tilbage, han kunne mærke hvordan hans lem rørte på sig blot ved ordene, hvordan det pulserede ved tanken om hvor meget hun åbenbart ønskede det.

Han greb hendes hage og løftede hendes ansigt op mod ham. Han knurrede af hende over hendes nappen og biden, før han selv bed hende lige under hagen. Han slap så hendes hage og greb hendes hænder fra hans ryg og vristede hende fri fra ham. Hans blik var fæstnet på hende hele vejen dog. Han kiggede på hendes intenst, som hans hænder greb hende om taljen og løftede hende. Han vendte hende væk fra sig og skubbede hende ned at lægge på maven.
Han løftede hende ved hendes hofter så hun passede i højde.
Han placerede sig selv mod hendes åbning, mærkede hendes lyst og hvor klar hun var. Han pressede spidsen ind og greb så begge hendes hænder før han lod sig i et fast tempo synke dybere og dybere i, før han begyndte at bevæge sig i hurtigere og hurtigere stød.

Da han greb om hendes hag sendte hun ham et forførende smil og reagerede på hans knurrene, ved at knurre blidt igen. Det var nyt for hende at reagere ved at knurre, men inderst inde kunne hun godt lide det. Det skælvede i hele hendes krop af begær, da Sargonis’ tænder ramte hendes hud. Hun klemte omkring hans talje med sine lår da slap hendes hage.

Små klynkende lyde lød fra hende, da han begyndte at fjerne hendes hold i ham. De røde øjne søgte hans for at se om det var for at stoppe, og et lille vin slap igennem hendes klynken. Da han løftede hende, ville hun helst bare kæmpe for at komme tilbage til hans hud. Kontakten der havde været, så intens mellem deres hud ønskede hun at genskabe. Det hele føltes så rigtigt.
Hun lagde sig velvilligt ned på madrassen og ventede på at han ville gøre noget mere. Phoenix stønnede svagt da han flyttede hende til den rette højde. Et jamrende gisp slap hendes mund da han begyndte at presse sig ind i hende.
En dyrisk snerrende kom fra hendes mund da han pressede sig længere og længer ind i hende. Hendes snerren var ikke et tegn på at det skulle stoppes, men mere en form for nydelse. Hun havde accepteret at ligge nederst og at være den underdanige.
imens tempoet steg, begyndte hendes hjertebanken at stige. Hele hendes krop skreg efter ham, hver eneste centimeter.

Phoenix ville ikke have det til at stoppe, men hendes nakke var begyndt at gøre ondt, og hun vred sine arme for at komme fri. Hvad hun ikke havde overvejet, var at hun tændte mere på det, end hun havde forestillet sig. Hendes krop nåede efterhånden klimakset hvor hun ikke kunne tage det mere uden at give slip.

Det var en god følelse da hun strammede hendes lår om hans talje. Det var en følelse der fortalte ham tydeligt at hun ville det her. Hendes lyde var også dybt oprivende, det gav ham bare mere og mere lyst til tage hende. Han havde ikke forventet at hun var så underdanig. Han elskede det. Han elskede at kunne gøre som han ville, ikke at han ville være ond, men han nød at hun gav ham magten.

Han strammede grebet om hendes håndled da hun begyndte at vride armene. Han smilede til hende. Han greb fast længere oppe på hendes arme, hvilket dog betød at hans bevægelser ikke var helt så lange længere, men han bevægede sig stadig hurtigt frem og tilbage i hende. Han greb så fast om hendes overarme, og stoppede helt med at bevæge sig. Han begyndte at bide hende i nakken, og på trods af hendes stilling, greb han hendes hage og vendte hendes hoved om mod ham så han kunne fange hendes læber. Han trak sig langsomt ud af hende, og vendte hende så om på ryggen så han kunne se hende øjnene mens han tårnede sig over hende.
"Håber du kan holde til mere, for jeg er ikke færdig endnu..." Det var tydeligt at han ikke ville stoppe, at hun ikke ville få lov til at slappe af endnu.

Han placerede hans ene hånd på hendes krageben med den spredt ud over hendes hals, han klemte ikke om hendes hals men han holdte hende nede mod sengen. Han smilede dyrisk, og begyndte grådigt at kysse hende mens han trængte op hende igen, følelsen og varmen var fantastisk som den strammede sig ind om ham, og han begyndte igen at bevæge sig som et vildt dyr.

Hendes armes position gjorde det svært for hende at bevæge sig, men hænderne om hendes overarme føltes rigtigt. Små kuldegysninger spredte sig ned ad hendes ryg og nedover hendes blege krop, da han begyndte at bide hende i nakken. Hun følte sig fyldt ud til hun næsten var nået til bristepunktet.
Hun kunne ikke sige noget, ikke gøre noget, kun eksistere til hans fornøjelse. Hendes gispende vejrtrækning blev ikke lettet af hans kys.
”NEJ!” næsten råbte hun ad ham, da han trak sig ud af hende. Hun ønskede han ville komme tilbage i hende og ønskede at han ville fylde hende til bristepunktet. Hun Ville mærke følelsen af at svæve igen.
Da hendes ryg ramte madrassen, vred hun sig under hans blik og hans ord. ’kom nu, Du er for langsom!’ skreg hun i sit hoved, men turde ikke sige højt at han skulle til at få fingeren ud, og komme ind i hende. Hun var nervøs for at ordren ville ødelægge det hele.

Hans hænder på hendes overkrop, fik hende til at jamre. Hun blottede halsen mere for ham, for at vise han kunne få hvad som helst han ville fra hende. Hun mærkede presset fra hans vægt på hendes hals og kraveben, et lille gisp undslap hende da satte sig tilrette mellem hendes ben.
Hans grådige kys var overvældende, hun vidste ikke hvor hun skulle holde sit fokus henne. Men den overvældende følelse af ham inde i sig vandt. Det var her hun havde det største fokus. ”Ja.” Mumlede hun mod Sajros læber, imens hendes hænder fandt vej til hans ryg, og begyndte at kradse ham, for hvert sød han leverede.
Hele hendes krop forsøgte at til passe sig hans, hun fulgte hans bevægelser, kopierede hans kys og stønnede mod hans mund.
Langsomt mærkede hun opbygningen af en ny orgasme arbejde sig op mod sit klimaks. ”Jeg kommer.” mumlede hun mod hans mund og spændte op i hele ryggen som en flitsbue. Hendes bryster blev trykket mod hans krop og hun endte med at smække benene om hans talje.

Han sendte hende bare et strength blik da hun råbte et højt nej. Han skulle nok give hende nydelsen når han var klar til det. Det var slet ikke fordi han var færdig endnu, men han overvejede kort ikke at tage hende igen, men hans egen lyst var alt for stor til at han ville kunne lade være. Hun føltes for godt, han ville fylde hende ligeså meget som hun ønskede at han fyldte hende.

Da hun blottede hendes hals for ham, smilede han bredt. Han havde næsten lyst til at kalde hende dygtig, men han havde andre ting at bruge hans mund til istedet for at snakke lige nu. Han mærkede tydeligt hendes negle i hans ryg, og han nød det. Han elskede hvordan hun hengav sig til lysten, til ham. Som reaktion da hun mumled at hun kom mod hans læber begyndte han at støde hurtigere og hårdere op i hende. Han slap hendes læber og begyndte at bide hende i struben som han holdte hende nede. Da hun kom, bed han hende lidt hårdere, ikke nok til at trække blod, men nok til at efterlade tandmærker.
Han rakte så om bag sig og greb om hendes ben før han spredte dem, hans hænder om hendes lår så han igen havde fri mulighed for at bevæge sig. Han var også hurtig til at finde rytmen igen, han var ikke selv kommet endnu, dog ikke fordi der var langt igen, men som han havde sagt han havde en del at gøre op for lige nu.
Han rakte ned og greb hende om halsen, før han trak hende op og ind til ham, så hun ikke længere lagde på sengen. Han sad nu på knæ med hendes bryst presset ind mod hans bryst, som han løftede hende op og ned af hans lem.
Han løftede hende op for så at sænke hende ned over hans lem da han kom, han holdte om hendes talje med den ene hånd, og han greb om hendes lange hår og hev i det for at blotte hendes hals som han så nappede i, mens han fyldte hende som han kom.

Den øgede hastighed fik hendes støn til at komme hurtigere og hurtigere. De små jag af smerte, som bidende Sargonis for voldte, bragte mere nydelse end før og fik hende til at blive vådere. De lange fingernegle fortsatte, dog lidt hårdere, med at kradse ham på ryggen. Hendes orgasme bragede igennem hele hendes krop, og fik hende i et kort øjeblik til at vende det hvide ud af øjnene. Hendes indre lukkede sig om hans lem da orgasmen startede.
Selvom hun følte sig fuldstændig hengiven over for Sargonis, knurrede hun svagt ad ham da han tvang hendes ben til at slippe ham. Det at være den underdanige for Sajro var ikke helt nemt, men der var en form for kontrol over ham imens hun lå der. Hun bragte nydelse til Sajro ved at lade ham være den dominante og hun vidste at så snart hun forsøgte at gøre noget mod hans vilje, ville det hele enten blive voldsommere, eller også ville han helt stoppe og kaste hende fra sig.

Da han rejste sig op fra hende, knugede hun i madrassen i stedet for ham. For igen at nyde bevægelsen og den dyriske lyst, lukkede hun øjnene. Hvorfor havde hun ventet så lang tid på at have sex? Hvorfor havde han ventet med at tage hende til nu?
De flyvske tanker blev jaget på vej af hans hånd om hendes hals. Hun åbnede straks øjnene og greb om hans håndled, for i det mindste at have en form for noget at holde fast i. En let jamren af begær fyldte hendes sanser, da han løftede hende op og ned over sit lem.
Udløsning kom bag på Phoenix og det fik hende til at spjætte overrasket da han fyldte hende ekstra. Dette stoppede hende ikke fra at borede neglene på den ene hånd ind i hans nakke, imens den anden klemte om underarmen, som holdt fast i hendes talje.
Hovedet der pludselig blev flået bagud, fik hende til at snerre advarende, men den blev brat stoppet af hans nappene. Hendes hivende vejrtrækning og bankende hjerte, understregede at hun havde nydt hver eneste centimeter af ham. ”Det var på tide.” Hviskede hun med lukkede øjne til Sargonis, da hun ikke længere kunne holde det tilbage. Det var på tide de havde gjort det.
Allerede første dag havde han advaret hende om at springe på hende, og nu var det sket. Hun var ikke længere jomfru, ikke længere et helt uskyldigt menneske, ikke længere fuldkommen svag.
Forsigtigt lod hun sine fingre kærtegne hans arme op til hans skulder og op til hans nakke. Den bløde hudkontakt fik igen det hele til at summe i hendes krop af nydelse og lyst.

Han holdte hende tæt nede over hans lem, lod ikke noget af hans udløsning undslippe. Han var et dyr der forsøgte at bringe sine gener videre i verdenen. Han lukkede også armene strammere om hende som hun spjættede let, og holdte hende tæt ind til sig som respons på hendes negle der borede sig ned i hans hud. Det fik også et dyrisk smil til at spille i hans ansigt.

Hendes snerren, fik ham til at snerre og knurre tilbage, og han hev hendes hoved en smule mere bagud. Det var en lille bevægelse men den var ment til at fortælle hende at hun ikke burde snerre af ham, ikke når han havde kontrollen på den måde. Han kiggede på hendes lukkede øjne da hun med lukkede øjne hviskede til ham. Han lænede ned til hendes øre.

"Du tror vel ikke det var alt?" Hans åndedræt var tungt, han virkede ikke forpustet men hans puls var høj. Det var tydeligt at han havde brugt energi og krafter, men varulve var trods alt kendt for at være udholdende. Han trak sig ikke ud af hende, men han bevægede sig dog heller ikke. Han holdte bare om hende. Hans arme lukket om hendes ryg, hvor han med den ene hånd masserede hendes røv i et fast tempo.
"Jeg havde lyst til at tage dig hver gang du var tæt på mig de sidste tre uger, nu lader jeg dig ikke slippe før jeg har nydt dig for al den tid." Hans stemme var lav ved hendes øre og han begyndte igen at nappe hende. Det var tydeligt at han havde fået afløb for det meste, men at han ikke virkede tilfreds endnu, som hans ord også havde fortalt.

Stemmen i hendes øre fik det til at løbe frydeligt ned over hendes ryg, i forventning at hans hårde kærtegn. Hans varme ånde mod den sarte hud under øret fik hende til at vride sig i forventning. Den varme fornemmelse af hans arme omkring hendes krop fik trygheden til at vælde ind over hende.
Ingen kunne røre Phoenix når Sargonis var i dette humør, eller det var i hvert fald det hun antog, ud fra hans dyriske omfavnelse.
Al den energi som var blevet opbevaret i hendes krop de sidste par uger, fik det hele til at føles langt bedre. Frygten ved det hele havde været at hun var blevet træt, men hans sarkastiske spørgsmål vækkede den slumrende energi. ”Det frygtede jeg, det ville være.” lød det fra hendes rapkæftede mund, hvor et frækt smil krusede.
Helt forsigtigt kontrollerede hun musklerne i sit indre og klemte om ham. Hun skifte vis klemte og slap i hans masserende tempo.
”Kom nu i gang Sargonis, ” Knurrede hun som en utålmodig sex killing. Det var sjældent hun brugte hans fulde navn, det var kun i enkelte situationer, hun kunne finde på det. Hans stemme var forførende og prikkede til hendes inderste dyr, som ved at prikke til en sur bjørn med en pind. Phoenix var så tæt på at kaste sig over ham, hvilket tydede på at hun var en utålmodig kvinde. De nappende kys ved hendes hals efterlod små kuldegysninger, det var næsten ulideligt at sidde så stille. Derfor prøvede hun forsigtigt at trække hovedet op igen. Smerten som medførte hendes forsøg var intens. Det var mere end hun havde forestillet sig. Kort tid efter gav hun op på at flytte sit hoved. Den lykkelige smerte gjorde hende let om tåget, og lugten af sex kildede i hendes næse.

Et andet forsøg på at liste noget af kontrollen fra ham, begyndte hun at bevæge sine hofter i cirkler. Cirklerne kunne af god grund ikke være særligt store, men nok bevægelse til at Sargonis ville kunne mærke det. Nu var det bare op til ham, om han havde lyst til at stoppe hende eller lade hende genvinde lidt af hans kontrol.

Han blev en smule overrasket over hendes flabede kommentar, og han var lige ved at kaste sig over hende med det samme. Han blev dog stoppet da han mærkede hvordan hendes indre begyndte at klemme og massere ham på en måde han ikke havde oplevet før, han kunne mærke hvordan han blev hårdere og en smule større inde i hende. Han blev hevet ud af nydelsen da hun begyndte at knurre en anelse kommanderende af ham.

"Jeg skal nok gå i gang når det passer mig... Lige nu nyder jeg blot dit indre." Han hviskede det flabet, og han kunne ikke være helt så dominerende lige der grundet hvor tilfreds han var på daværende tidspunkt efter at have fyldt hende tidligere. Da hun begyndte at bevæge sig i cirklere stønnede han lavt mod hendes øre, og sukkede nydende som respons. Det gik dog ret hurtigt op for ham at hun var ved at få lidt for meget af kontrollen. Han slap hendes røv, og placerede begge hænder om hendes talje igen, men stoppede hende ikke i at bevæge sig.

Han begyndte i stedet at løfte hende op og ned som tidligere. Han kyssede og nappede hende imens, det var bare ikke nok. Han kunne mærke han ville have mere. Han lænede sig mod hendes øre og hviskede begærligt. "Det er ikke nok." Med hurtige bevægelser løftede han hende af sig og smed hende i sengen, efterfulgt af at han hurtigt rullede ud af sengen. Han rullede hende om på ryggen at ligge, han greb hendes ben og spredte dem. Han sendte hende et dyrisk smil som han løftede hendes hofte og underliv op til det passede med hans lem, og pressede sig vej ind i hende igen. Han mærkede hvordan han nu gned mere mod hendes inderside, som han begyndte at at bevæge sig i hurtige og hårde stød for at tilfredsstille både sig selv og hende. Han var dog så småt begyndt at være i tvivl om hvem af dem der havde det største behov lige nu.

Det var lykkes hende at genvinde en smule magt over ham, ved brug af den fænomenale kvinde list hun ejede. Dog ikke helt nok til at han sænkede paraderne, tydeligvis, men lidt har vel også ret.
Hans flabethed fik hende til at grine en smule og de himmelvendte øjne satte prikken over i’et. I det han slap hendes hår, flyttede hun med det samme hovedet op og nappede ham i hans øre flip. Hendes nyvundne frihed fik det til at boble i hendes inderste efter at lyde hans mindste bud.
Det var bestemt pirrende at han lod hende få bare lidt af kontrollen, selvom fuld kontrol kunne have været sjovt. Dette troede Phoenix dog aldrig nogensinde at hun ville få. Sargonis var for meget en Alpha-han til at lade nogen bestemme over sig, måske med mindre af en syg pige spurgte om mad eller the. Forsigtigt klukkede hun for sig selv imens hendes kys satte fugtige spor op ad hans hals, til hans kæbeparti.

Hans bevægelse imens hun sad oven på ham, blev efter fulgt af en række støn. Stemme i hendes øre gjorde hende mundlam. ’Ikke nok? Hvad fanden mener han med ikke nok?!’ Phoenix skulle til at snerre ad ham og vise tænder, da han smed hende ned på madrassen. Hun afblæste dog sin plan, da han pludselig ikke var i sengen længere. ’hvad fand…’ længere nåede hun ikke før hun blev flippet rundt, og kiggede op på Sargonis der tårnede sig op over hende. Hans voldsomme håndtering af hende fik det til at kilde de rigtige steder og hun knurrede i forventning om hans lem.
Pressede som han forsagede i hendes indre, fik hende til at spænde op i ryggen, og hun pressede sig mod ham.
Hænderne som hun ikke længere kunne placere på ham, fik hende til at gribe om hendes bryst med den ene hånd. Den anden gled forsigtigt ned ad hendes mave forbi det store ar og ned til hendes klitoris. Forsigtigt begyndte hun at røre ved sig selv for første gang. De røde øjne blev spilet op da hun mærkede sit eget behov for sex’en vokse. Var det ham eller hende som havde ønsket det her mest? Hvor længe mon hun kunne fortsætte?
Hun blev redet af hans stød, hvilket igen og igen dræv de flyvske tanker på flugt. Hun levede i nuet, levede i dette øjeblik for den seksuelle lyst og hendes eget begær.