Jamen så smider jeg det her...(sajro)

Han fulgte hende bare stille igennem byen, og hen til diskióteket hvor han også gik med ind, man han satte sig bare ned på en stol, da hun skulle til at gå op til hendes chef og få nogle penge...

''Jeg venter bare her...''

Han sad bare og kiggede lidt rundt, og fik nogle underlige blikke fra de folk der arbejde der... Havde de aldrig set en mand i bar overkrop før eller hvad? Han grinede lidt af de, og slappede bare af...

''Har de aldrig set en halvnøgen mand før?''

han spurgte Amara da hun kom ned igen...

Det havde ikke været helt nemt, men til sidst havde hun fået sin vilje. Hun ville få resten af sin løn i morgen. Og hun havde accepteret det og gået.
Hun gik ned til ham og ved hans spørgsmål lod hun blikket glide gennem rummet...
"Åh jo...bare ikke ude for arbejdstiden" hun sendte ham et smil.
"Bare rolig, de beundre dig bare...selv fyren derovre..." drillede hun ham og gjorde tegn til om de skulle komme videre.
Da de kom udenfor satte hun kurs mod skoven. Hvis hun mente hun skulle slappe af, var det altid skoven hun gik mod...

''Ahhh... OKay...''

Han smilede stille og grinede lidt da hun snakkede om at de bare beundrede ham, og kunne ikke lade være med at kommentere med noget lidt mere uskyldigt denne gang...

''Selvom jeg vil nu hellere have du beundrer mig...''

Han kunne ikke lade være og kyssede hende blidt på kinden... han fulgte hende bare stille... Han smilede lidt da de kom til skoven...

''Hvad skal vi her?''

solen stod allerede et godt stykke på himlen, da de endelig nåede ud til skoven. hun lod blikket glide over de velkendte træer og så lidt tilbage på Sajro.
"Jeg vil have mig en dukkert i en sø jeg kender..." fortalte hun.
"...Og så må du jo hellere vise mig nogle fif" sluttede hun og gik ind mellem træerne.
De gik i et stykke tid, før de endelig kom til en lille lysning. Ovre i den ene side var der en lille gå. Slutningen på en lille å som løb gennem hele skoven og endte her. hun havde badet her et par gange før.
solen tittede ned til dem gennem bladene.
Ellers var der masser af behageligt græs og små blomster omkring dem. amaranthe havde aldrig interesseret sig synderligt for naturen og gjorde det heller ikke nu. Derfor viste hun intet om hvad det var for blomster...men det var vel også lige meget.
"Mit hemmelige sted...Selv om andre sikkert også kender det" smilte hun. Her var hun nogen gange alene...bare sig selv.

''Har nu ikke så meget at vise... Kun et enkelt råd til dig...''

han smilede stille og satte sig ned... Og kiggede lidt på hende...

''Tag ud i skoven træn alene, og lad dyret tage over for træningen... Den presser dig mere, og du får større udbytte...''

Det var meget simpelth at træne på den måde, man opdagede kanp nok selv at man trænede, og man fik et bedre udbytte af det, men man skulle også gøre det helt selv en gang imellem...

''Og ellers... Ja så kender du en god måde at træne udholdehed på!''

Han sagde det grinende, og der var intet drillende eller alvorligt kun tegn på at han bare lavede sjov...

"aha?" svarede hun, ikke fordi hun ikke lyttede...men fordi hun tænkte over det.
Da han allerede havde set hende nøgen en gang, havde hun ikke så store betænkeligheder med det, da hun smed sig tøj og lagde det på græsset. Så gik hun ned til vandet og trådte langsomt ud i det. Det var køligt, men ganske dejligt. Og en glidende bevægelse, lod hun sig glide gennem vandet mens hun tog sig nogle svømme tag ud til midten af søen. Så vendte hun sig om med et lille smil, dog virkede hun ret alvorlig samtidig.
"De sidste par gange jeg har leget ulv, er det altid endt med nogens død..." en af grundene til ideer ikke virkede så...tiltrækkende. men det skulle måske bare trænes væk?

Han blev ens mule irriteret da hun bare smed tøjet fordi det betød mere lyst og flere instinkter han skulle kæmpe med... Han hadede når det skete, men han ville ikke gøre det mod hende, da hun ikke ville mere virkede det til...

''Du tænker da heller ikke på andre end dig selv?''

Han fik det bare sagt uden at tænke over det, og grinede så bare for at hun ikke skulle tage det så tungt...

''Det må du lære at kæmpe imod...''

Han smilede...

''Du skal heller ikke skifte form, bare lade dyret styre din egen krop istedet...''

hun havde slet ikke tænkt over det. irriteret svømmede hun i land. inden hun trådte op af vandet, dykkede hun helt ned under overfladen. Det var altid noget at være i vandet...her var det bare hende. og vandet var ligeglad.
Da hun trådte op igen, vendte hun ryggen til ham mens hun hev sit tøj på.
Men hun sagde ikke noget. Hun havde selv bedt ham om at lade være.
Men hun satte sig alligevel i solen, lidt væk fra ham. Det endte med hun lagde sig ned på græsset og så hen mod ham. Hendes indre dyr? Jamen...var hun ikke kun dyr når hun forvandlede sig? Var hun ikke bare amaranthe når hun var menneske?
Ville dette ulve-noget virkelig tage patent på hele hendes liv, hele hendes hverdag?
Hun fandt tanker svær at leve med.
"Jamen...det må jeg prøve så..." sagde hun en anelse tøvende.

Han rejste sig op da hun havde sat sig væk fra ham, og hun virkede ærlig talt ikke til at bryde sig om hans selskab, så han kiggede over mod hende ganske stille...

''Jeg virker ikke velkommen? Så vil du gerne have jeg går?''

Han så stille på hende... han gad ikke være der hvis hun ikke gad have ham der, hvis hun helst ville have han gik, var det det han ville... Og hun virkede ret sur og irriteret på ham, men en dag skulle hun nok forstå lidt bedre hvorfor han var som han vaar...

Hun satte sig op.
"Nej, nej...undskyld!" sagde hun hurtigt og så op på ham. Hun sukkede svagt og så lidt ned i græsset.
"Argh...Jeg er glad for du fortæller mig de ting" sagde hun så og så op på ham. Hun ville ikke have han gik. i hvert fald ikke på den måde.
"Der er ingen andre til at fortælle mig dem" hun smilte lidt og håbede han ville blive...men hun var ikke sikker. Alt i alt var hun nok ikke helt nem at omgås...hun måtte i hvert fald forandre sig lidt, hvis hun ønskede hans selskab... i længden. Men normalt var hun heller ikke så meget sammen med folk, som hun havde været sammen med ham.

''Okay jeg bliver... Men det er bare ikke særligt behageligt at du virker til bare at finde mig irriterende... Og måske faktisk bare forsøger at udnytte mig...''

Det var lidt den følelse han havde fået. Det kunne vel også være grunden til at hun havde haft sex med ham... At hun ikke ville gøre det for tydeligt at hun ville udnytte ham...

Han sad lidt og tænkte over det, men valgte at det nok ikke passede...

''Men det regner jeg ikke med at du gør?''

Hun sendte ham et hårdt blik. hvordan kunne han tro det?
på et øjeblik stod hun op.
"Og hvordan skal jeg kunne vide det samme?" forsvarede hun sig.
"At du ikke bare ser på mig som en dukke? Et kvindemenneske du ligge og knalde? Tro mig, den tanke er faldet mig ind! Det er vel den eneste grund til du bliver her og siger noget til mig, er det ikke?! For at få mere? Udnytter min uvidenhed?! Jeg kan vel heller ikke stole på hvad du siger!" hun kastede den tilbage til ham selv. Hun havde ikke udnyttet ham...tanken havde ikke engang faldet hende ind.
"Vil du vide hvorfor jeg gerne vil være sammen med dig? Fordi du virker til at være en person man kan stole på og fordi du prøver at hjælpe mig! Det er mere end hvad så mange andre kunne finde på! Men jeg holder sandelig ikke på dig!" hun følte sig vred. Ikke bare fornærmet, men vred. At han mistænkte hende for det...sårede hende mere end hun ville være ved.
Hun var på nippet til bare at gå...

''Du bliver sur og dit valg er at smide den tilbage på mig... Er sandsynligheden ikke bare at jeg også lbiver sur over det?''

Han så på hende...

''Hvis jeg bare ville have mere sex, havde jeg så kommenteret at du smed dit tæj, på en måde hvor jeg hentydede til at det ikke var behageligt for mig?''

Han rejste sig og gik over mod hende ganske stille og roligt...

Hun trådte tilbage uden at tænke over det. Derhjemme...Derhjemme så folk altid væk og modtog hendes vred. For senere også at mærke hendes fars vrede. Men dette var ikke derhjemme.
Hun følte sig lidt som et dyr, det dyr der var trængt op i krog. Fordi han virkede...så rolig og så selvsikker. Hvad ville han opnå?
En pludselig indre knurren kom fra hende, som en advarsel om han ikke skulle bryde sig om at komme for tæt på...
"Selvfølgelig bliver jeg sur! Hvordan ville du selv have det med at få slået sådan en kommentar lige i hovedet? Mange mennesker går rundt og snyder hinanden...Men jeg har altså noget ære i livet! Tanken at udnytte har aldrig, aldrig strejfet mig! Men du tror mig jo nok ikke!" svarede hun vredt, om end noget roligere. hun var anspændt.
Ja...hun havde, endnu en gang, gjort noget dumt. Han havde måske ret, måske tænkte hun ikke så meget over sine medmennesker og deres behov. Måske tænkte hun for meget på sig selv...Men det kunne man jo ikke forklare. I hvert fald ikke uden det lød som om man var et dumt, egoistisk svin.
Var hun det i andres øjne? intet andet end...det?
"Bliv da sur hvis du vil!" hun troede faktisk at han allerede var sur...så hans ord havde overrasket hende lidt...men kun lidt...

Han kiggede stille på hende... Han forstod på et punkt godt at hun blev sur, men han gad ikke selv at spille kræfter på det... Han havde virkelig ikke den store ide om hvorfor han skulle blive sur...

''Hvorfor skulle jeg blive sur over en løgn? Som jeg sagde jeg regnede ikke med at det var det du var ude på at udnytte mig, men det valgte du at overhøre?''

han kiggede ganske stille på hende... Var det fordi hun ikke ville tro ham eller hvad var det der var galt med hende omkring det?

Hun så i et stykke tid bare på ham. Hentydede han nu til at hun ikke lyttede? hun havde gjort sit bedst! Lyttet og prøvet at efterkomme...well...det meste af det.
Men nu hun tænkte over det, havde hun nok hørt det...men ikke rigtig taget det til sig. Hun hørte bare hans anklage.
"Jeg ved ikke hvor du vil hen med det her...Men jeg tror heller vi må lade være med at være sammen. Hvorfor være sammen med en du ikke stoler på?" hendes stemme var lav nu og hun var ikke lige så anspændt...Faktisk virkede hun bare trist.
"du havde ret. Det var ikke det jeg ville. Beklager hvis du tror det" hvad mere var der at sige?
hun nævnte med vilje intet om hvorvidt hun stolede på ham...for det havde hun gjort...Men efter hans anklage viste hun ikke hvorvidt hun havde bedømt rigtigt.

Han kiggede bare på hende... Havde hun virkelig ikke forstået hvad han havde sagt? Han ville jo ikke have sagt at det ikke var det han regnede med at hun var ude på hvis han ikke stolede på hende...

''Hvis jeg ikke stolede på dig... Havde jeg nok ikke sagt at jeg ikke troede det var det du ville?''

Han forstod lidt hvorfor hun ikke kunne stole på ham og han følte sig nødsagdet til at forklare lidt om hvorfor han var så lysten...

''Jeg kan ikke benægte at jeg måske håbede på mere, men det er ikke bevidst... Dyret i mig er nok bare mere fremtræden grundet jeg er Nightcan...''

Han så på hende...

''Men hvis du vil have det skal jeg nok gå?''

hun slog ud med armene.
"At gå hjælper jo ikke på noget" svarede hun bare og lod det til ham at bestemme hvad han ville.
Hun lod en hånd glide gennem sit våde hår. Måske skulle de bare ikke have det nemt med hinanden. Men hvordan skulle de komme videre fra her? hun viste det ikke...
Hun stod bare stille og lad ham bestemme hvad han ville. hun havde undskyldt for det hun skulle undskylde for og følte ikke for at gøre det igen.

"Jeg tror bare...vi er lidt for forskellige på nogle punkter..." sagde hun så endelig.
"Jeg bliver hurtigt fornærmet eller irriteret...fordi jeg er van til folk gør som jeg vil. Selv om det måske ikke altid er nemt, må du godt ignorere sådanne situationer" hun trak lidt på skuldrene. hvad ellers skulle hun sige?

''Det gør jeg så... Hvis du vil forsøge at lade være med at blive irriteret hver gang jeg laver mine små eller store hentydninger?''

Han kunne godt gå med til at ignorere noget det hun gjorde, hvis hun kunne gøre det samme med ham. Han ville ikke tvinge hende til sex, aldrig i livet, men at hun blev irriteret var også bare træls, bare en pæn måde at sige nej tak på ville passe ham...

''Men hvis du gerne vil bade kan jeg gå mig en tur imens?''

Hun trak på skuldrene. Det var vel fair nok. Og endnu en aftale. Men hvis det var hvad der fik det til at fungere...
Hun rystede på hovedet. Hun havde fuldstændig mistet lysten til bade, lige meget hvor meget det fik hende til at slappe af.
"Det kan vist være lige meget nu" svarede hun med et lille smil, for han ikke skulle blive irriteret over det.

Faktisk viste hun ikke hvad hun havde lyst til lige nu. Det skulle være en dag med afslapning...men hun havde mere lyst til...ja, til bare at løbe en meget lang tur. komme af med noget af den energi hun havde lige nu.
Men hun gjorde intet. Afventede hvad han mon ville...

Han kiggede stille på hende... Det kunne godt være at de havde fået renset luften lidt... Men det havde de vist gjort med benxin, fordi luften i mellem dem var antændelig, og de havde vist begge to muligheden for at tænde den...

''Hvad har du så lyst til?''

Han kiggede sig lidt mokring og vidste ikke helt hvad han skulle lave. Det var virkelig ikke det sjoveste at sidde der... Han skulle bare have holdt fingrene for sig selv... Det var jo det der i starten havde ødelagt deres forhold til hinanden...

Det var lige så meget hendes egen skyld. Hun levede livet vildt og tænkte ikke over konsekvenserne senere hen. hun tog chancer, selv om hun viste det kunne ende med det værste.
"Ærlig talt..." hun trak lidt på skuldrene.
"...Ved jeg det ikke. Måske..." hun så tøvende ud.
"Måske skal vi bare give lidt mere plads til hinanden. Skilles for nu og tænke tingene igennem. Lige nu tror jeg...eller rettere, sådan har jeg det selv...Som om der ikke skal meget til før jeg bliver sur igen. Så kan vi jo prøves at mødes igen en anden gang" foreslog hun. Hun viste der var muligheden for de faktisk ikke mødtes igen...Hun flyttede også snart til en ny by. Dog blev hun i området, for hun var ikke færdig med at gennemsøge det. Og hvis hun endelig fandt ham, Judas, og fik endt deres opgør...viste hun ikke hvad hun skulle. Hele hendes liv var revet fra hinanden og hun ledte efter den sidste rest, som hun ville dræbe...bagefter havde hun slet intet liv. hun vidste ikke hvordan hun skulle klare sig. Nyt sted, ny race, nye regler...
Men hun måtte jo bare prøve sig frem. Og måske mødtes de faktisk igen...

HAn kiggede bare over på ehnde... han havde ikke så meget at sige... ahan kunne ikke se nogen grund til at blive da hun jo indirekte bad ham om at gå.

Han rejste sig op og begyndte at gå væk fra hende ganske stille og roligt... Han smilede stille til hende...

''tak for denne gang...''

Han forsvandt så hurtigt ud i horisonten, eller ind mellem træerne...

//out//

Hun havde heller ikke noget at sige. Hun var lidt ked af de skiltes med en smule...uvenlighed. Men det var der jo intet at gøre. det blev jo nok bedre næste gang...hvis der kom sådan en. Hun håbede det på en måde. Og til den tid...skulle hun nok være stærkere!
Hun smilte lidt og vinkede kort, inden han forsvandt ind i skoven.

hun blev stående et øjeblik og kiggede sig lidt frem og tilbage.
Hun ville gå tilbage til byen og danse lidt...Det skulle nok gøre godt.
Lidt efter forsvandt hun selv fra lysningen...

//Out//