Jamen så smider jeg det her...(sajro)

Hun overvejede det lidt, men rystede så på hovedet.
"Nej...tror ikke jeg orker mere hu...orker flere forvandlinger i dag" smilte hun og nåede lige at rette på sig selv.
"Og det er vist også sikrest jeg lader være...Så hvad siger du til vi går tilbage til civilisationen? Jeg kender et hyggeligt lille sted som giver billig mad...og lave god mad" smilte hun. For ikke at glemme...Så lå hendes midlertidige hjem oven på stedet. hun havde lejet sig ind for en uge af gangen...Hvor mad hørte med i huslejen. At spise for to kunne da ikke betyde så meget? Selv om hun allerede selv spiste for to...Men det gik jo.
Faktisk så hun bare frem til det...

Hun havde prøvet et fast forhold. Og hun følte sig ikke tiltrukket af at gøre det igen. Så medmindre han lagde en kontrakt på bordet, kunne hun sagtens klare sig med lidt løst...

''Fint... Så slipper du også få at se mig spise som et vildt dyr...''

Han grinte lidt af det... Fordi det var virkelig sådan han spiste hvis det var råt kød, og han kunne ikke lade være med det... Han var vel egentligt også et vildt dyr når det kom til stykket?

''Regner med at du fører an?''

Han fulgte stille efter hende der hen, hvor hun havde tænkt sig at de skulle gå hen... Folk ville nok kigge lidt, men han var ret vant til det egentligt...

''Her... Du er langt kønnere med den...''

Han stak hende rustningen igen... Både fordi hun var kønnere med den på, men også for at vise hende tillid og tiltro...

Han forvirrede hende lidt denne gang. Hun havde slet ikke forventet at få rustningen over hovedet igen. Og igen samlede den sig om hendes krop og passede hende perfekt.
Hun smilende om på ham, op i hans øjne...Det måtte være et tegn på...tiltro. At stole på hende. At hun ikke bare løb væk med den.
Og hun følte sig, for nu, som en heldig en.

Hun viste vej mod byen.
Turen gennem marken var lidt længere end hun troede og solen var næsten på vej ned da de nåede byen.
Hun viste vej gennem forskellige gader og trådte på et tidspunkt væk fra hovedvejen. Hun gik ned mellem flere små gader, som dannede en lille labyrint. på et tidspunkt gik de forbi en lille klub af en art, hvor musikken kørte.
Hun havde heldigvis fri i dag. Og i morgen. Men i overmorgen måtte hun arbejde igen. Hun kiggede kort ind og så de andre piger danse rundt. så gled døren i.

De nåede snart til en lille kro. Og amaranthe viste vej ind.
Manden bag baren vinkede til dem, selv om både han og andre kiggede nysgerrigt og undrende på dem da de trådte ind.
"Amaranthe...velkommen tilbage" sagde krofatter dog. Folk havde pli nok til at kigge væk.
"Åh hej Fatter...undskyld...ja, det hele. du ville ikke tro mig hvis jeg fortalte om det skete, i dag!" Manden nikkede og så lidt på Sajro.
"Mad for 4 i dag?" smilte han så og amaranthe grinte svagt.
"Kan i klare det?"

Hun vendte sig om mod Sajro.
"Jeg bor lige ovenpå og vil gerne skifte. Du kan enden sidde her og vente ved et bord, fatter skal nok give dig noget at drikke...Eller du kan gå med. Det er jo enlig dit tøj...og rustningen..." sagde hun, med et overraskende varmt smil.

Han fulgte med stille, og da de kom inden for og blev spurgt ind til om de skulle have mad for fire kunne han ikke lade være med at grine lidt, og svarede så manden... Samtidigt med at han smed en lille sum penge til manden...

''For seks tak, hvis muligt...''

Han så stille på Amaranthe, en smule flov over at han faktisk spiste så åndsvagt meget, men hans krop krævede mere end et menneske, ja endda mere end en varulv af hans egen størrelse...

''Bliver eller gå med? Jeg tror jeg bliver... Ved din side...''

Han smilede stille og fulgte så med hende oven på til der hvor hendes værelse var...

Hun kommenterede det ikke, selv om hun smilte lidt for sig selv. Hendes egen sult var voksede og hun forbavsede tit folk med sin store appetit...Og hun spiste jo helst kød. Hvilket også undrede folk...Hun var jo kvinde. Det var ikke normalt.
Men folk i kroen havde vænnet sig til den underlige kvinde og enlig fundet hende rar nok, trods hun tit sagde sig mening.

Hun førte op da en trappe bag baren og dermed op på den næste etage. Her var en gang med nogle få døre til hver side. Man kunne jo leje værelser på kroen og det havde amaranthe gjort. Ved at optræde i kroen nogle gange fik hun det endda lidt billigere.
Hun gik ned til værelse nr. 8 og åbnede døren. Hun havde ikke låst den i dag, hun smed altid nøglen væk og så mange ting havde hun heller ikke. så kunne rengøringsdamen også nemmere komme ind.

Værelset var lille, men stort nok til en person. Sengen var en 1 1/2 mands seng. Der ud over var der et lille bord med to stole og et lille skab.
Og så var der et lille vindue med nogle ubrugelige, hvide gardiner som om morgenen ikke holdt noget lys ude.
De eneste tegn på her boede nogle, var noget tøj der lå foldet sammen på sengen og nogle smykker der lå på bordet, ved siden af en lille bog.
De havde toilet og bad længere nede af gangen, til deling.

"Ja, velkommen til mit ydmyge værelse. ikke stort. ikke luksuriøst. Men godt nok" sagde hun, da hun lukkede døren efter dem. Hun gik hen til skabet og åbnede det. Hun lod blikket glide over sit tøj, før hun trak nogle lilla bukser og en lille top ud.
Hun lagde tøjet på sengen og løsnede rustningen, tog den af og lagde den på sengen. Hun så ned af sine arme...Men til hendes overraskelse var de hudafskrabninger hun fik tidligere, allerede væk. Så rystede hun svagt på hovedet. Hun glemte altid hun helede så hurtigt.

Da Sajro havde bevist han sagtens kunne stå med ryggen til, hvis det var, stolede hun på han kunne gøre det igen. Derfor sendte hun ham et lille smil...
"Vil du være så venlig at vende ryggen til et øjeblik?" spurgte hun.

Hvis han gjorde dette, hev hun kutten af og trådte hurtigt i nogle posede, lilla bukser. Den lille top skjulte næsten kun hendes bryster og lod hendes mave og ryg være fri, så man kunne se hendes muskler arbejde når hun bevægede sig.
"Så..." et lille ord, tegn, til hun var færdig. Hun fandt en kam og redte sit hår igennem, så det igen faldt bølgende og blødt ned over hendes ryg og skuldre.
"Og tak for lån af tøj. og rustning" smilte hun til sidst.

Han smilede lidt da han fulgte med hende oven på og fulgte hende ind på værelset. Han havde lidt forventet den del med at det var ganske småt, og at der ikke var noget stort eller prangenende... Han kunne også tydeligt se at hun flyttede meget rundt, da der ingen dekorative genstanden var...

''Ja det holder vel til det, man skal bruge det til? Du rejser meget?''

Han vendte sig om med et elegant buk da hun spurgte om han ikke ville vende sig om... Han stod ganske stille, og måtte tage sig selv flere gange i at kigge sig over skulderen... Men han så aldrig noget, da han stoppede sig selv før det skete...

Han vnedte sig rundt, da hun sagde god for det, og smilede stille til hende...

''Altid haft denne smukke krop? Eller har varulvens forbandelse haft sin effekt?''

spørgsmål. Det ene efter det andet. Men hej, havde tingene ikke også udviklet sig?
hun viste faktisk ikke helt hvad hun skulle syntes om det...Men så længe det forblev uforpligtende, kunne det vel ikke skade?
"jah...Ja, det har jeg. gør jeg" svarede hun en anelse tøvende. Hun lod blikket glide rundt i lokalet. Rengøringsdamen satte som regl en buket blomster på bordet eller i vindueskarmen, men i dag var der ingen. eller underligt, men hun havde vel sin grund?
Hun gik hen og tog sin bog. Hendes dagbog, faktisk. For at holde sine tanker et sted, hvor de ikke drev hende til vanvid.
Hun åbnede skabet og smed bogen ind oven på sit tøj.

Hun vente sig om mod ham og gjorde tegn til at hun var klar til at gå ned og spise.
Han måtte tage sin rustning, evt. hans kutte også, hvis han ville.
Hun lod blikket glide over ham et øjeblik og smilte så.
"åh, det ældste trick...at komme med gode ord til en kvinde...Men jeg har altid været tynd. Tynd, slank og forholdsvis smidig" svarede hun så
"...Dog må jeg nok indrømme at musklerne først kom bagefter og...gjorde visse forandringer. Var det ikke for dem ville jeg ligne et skelet. Et skelet med hud på, for at sige det kort" Hun havde ikke spist meget i sit tidligere død. Alle de ting der skete...De havde alle bragt hende i et dårligt humør så hun mistede appetitten. Desuden ville hun straffe sin far...noget hun fortrød nu.
Da han altid havde været varulv, valgte hun ikke at spørge ind til det samme. Han måtte jo altid have haft musklerne.
"Nå...min mave knurre altså" smilte hun og hentydede dermed til de hellere måtte komme nedenunder.

''Tænkte jeg nok... For lidt dekoration til at du var he i længere tid... Maks en uge af gangen...''

Han smilede stille... Han havde aldrig selv brugt tid på at på på kro eller lignende.. Han havde levet i naturen under skindet fra det sidste dyr han havde dræbt hvis han skulle bruge læ, og ellers bare i sin varulve form. Den var jo så dejlig varm, og mere sensitiv med dens sanser...

''Ja den har sin effekt... Alle de proteiner man får ind... Selv jeg kunne mærke det da jeg blev forvandlet...''

Han kunne ikke lade være med at smile stille da hun sagde hendes mave knurrede og han lagde ganske stille og forsigtigt en hånd mod hendes mave...

''Niks ingen knurren...''

Han grinede stille til hende, og lod så hånden glide op af hendes mave ganske blidt og stille, før han trak den til sig igen... Han begyndte så at gå nedenunder ganske stille, og smilede stille til hende...

hun havde ikke forventet han direkte...kontakt. Men hun var ikke typen der viste det. i stedet tilpassede hun sig og legede med på det hele. Både en god evne...og til tider en upraktisk en. Tit fik hun rodet sig ud i problemer på den måde...F.eks. var der jo den der jæger engang...Var det en uge siden? I den anden by? Det mente hun nok. Eller var det to? ugerne var gledet lidt sammen på det sidste...
"Så!" sagde hun irettesættende, han skulle ikke tro han kunne komme godt af sted med hvad som helst. Men hun virkede dog ikke sur over det.
"Den knurre altså til mig...Snakker i mit øre" smilte hun så. Hun lukkede døren bag dem og viste vej ned til spisestuen. Det var et rum der lå bag selve kroen, hvor alle fulderikkerne normalt sad. Så man kunne spise i fred.
Der sad flere forskellige folk over det hele, men de fleste var åbenbart van til hende og hendes udklædning. Kun en ny gæst lod blikket glide over hende...Det varede dog ikke længe, før han mærkede hendes ætsende blik og pludselig fik travlt med sin egen mad.

I det ene hjørne var der lavet klar til to. en lille hvid dug, to glas og en stor kande vand. To tallerkener og to gange spisebestik. Midt på bordet stod en stort fad, det meste af det var kød. Amaranthe smilte. De havde gloet lidt da hun sagde hun faktisk kun spiste kød...Men lidt grønsager og kartofler lå dog rundt om kødet. Madmutter kunne ikke lade være.
Amaranthe satte sig på den ene stol uden at tænke på om der var nogle manerer man skulle holde og hældte hurtigt vand op til sig selv.
"Ja, jeg drikker som regl vand. Hvis du vil have andet må du selv bestille det" sagde hun og sendte ham et smil.
"Men ellers er der serveret"

''Nå ja... Lidt tosset kvinde kan vel også være frækt...''

Han sagde det ganske smilende, og drillende til hende, før han bare fulgte med hende nedeunder til maden. Han lagde mærke til hvordan hun stirrede intenst på manden der havde set på hende... Hadede hun at folk så på hende eller hvad?

Han satte sig stille ned over for hende, og smilede bare ved det hun sagde omkring drikkevarer...

''Nahh... jeg klarer mig, mig og alkohol er alligevel en elendig miks...''

Han så ned og tog så noget mad over på sin talerken, og spiste ganske stille og roligt, med pæne manere som om han nærmest var adelig... Hvilket han på ingen måde var...

''Amar... Bryder du dig ikke om at folk se på dig?''

Han spurgte ganske stille og roligt, og spiste så langsomt videre...

Hun trak på skuldrene og hældte også vand op til ham. Derefter tog hun selv for sig, dog i lidt mindre potioner. Der var jo mad nok og hun skulle nok nå at blive mæt.
Selv spiste hun bare almindeligt, ingen vildt fine manerer, men stadig fint nok til ingen alligevel ville ligge mærke til det.
Hun sendte ham et lettere gennemborende blik ved hans spørgsmål.
"Du er da...opmærksom" sagde hun. Måske var det nåede man vænnede sig til...Personligt var hun da...Ja, tilpas opmærksom? Ej, det passede ikke...Hun var ligeglad med sine omgivelser, medmindre de irriterede hende eller gjorde hende nervøs.
"Hvad skal jeg snart spørge dig om?" smilte hun let drillende.
"Men for at besvare dit spørgsmål. så kan jeg sige det kommer an på mange ting. Jeg har altid gået efter at gøre mig bemærket" smilte hun
"Men når folk får et bestemt grådigt skær i øjnene, skal de lige vide hvem der bestemmer" hun blinkede til ham, som om hun ville advare ham imod det.
Dog forventede hun det ikke fra hans side.

Selv om hun dansede og oftest gik i let tøj, var det ikke ensbetydende med hun ville over stirres af perverse svin. Nogle gange ignorerede hun dem, andre gange sendte hun dem et skarpt blik, som mindede dem om deres manerer. Men dansede hun, nød hun dem. For det var hendes job. Jo mere de stirrede, jo flere penge fik hun.
i aften ville hun dog slappe af...med sit nye bekendtskab.
"Men nok om mig. fortæl noget om dig selv i stedet" sagde hun og tog endnu en bid af maden. Hendes tallerken var snart tom og hun tog noget mere.
Hun spiste på en måde, så folk som regl slet ikke opdagede hun spiste, i hvert fald ikke hvis man sad og snakkede sammen. Men pludselig var hendes tallerken bare tom. Og det gik som regl hurtigt.
Noget hun havde udviklet efter sin forvandling til varulv, da hun fandt ud af hvor meget folk stirrede af hendes appetit.

Han vidste ikke hvorfor det skete, men da hun sagde han var opmærksom glemte han helt at han skulle passe på med hvad han fortalte folk, og derfor var det helt ugennemtænkt det næste han sagde og fortalte hende.

''Ja det er nødvendigt med mit arbejde...''

Han smilede stille til hende, da hun så på ham som om han ikke skulle se på hende med et grådigt blik, hvilket han heller ikke ville. Han kunne godt se på en kvinde og tænke at han gerne ville have sex, men grådigt blev hans blik sjældent bare lidt komplimenterende.

''Bare rolig... Jeg har andre måder at fortælle den slags på...''

Han tog selv lidt mere mad på sin tallerken og spiste ganske roligt videre igen. Han spiste altid overdrevet pænt, fordi hvis han ikke koncentrerede sig om det begyndte han at spise som et vildt dyr.

''Selvfølgelig... Hvad vil de vide smukke?''

Han fortsatte med at spise. Han vidste ikke hvad han skulle fortælle hende omkring sig selv, så hun var nød til at spørge ham om det hun ville vide.

Hendes opmærksomhed var straks vakt.
Efter at have slugt sin mundfuld mad, spurgte hun:
"Hvad med at fortælle hvad du arbejder med?" foreslog hun. Han havde nærmest selv bragt det på banen.
hun tog en tår af sit vand og lod i et øjeblik blikket glide ud over lokalet.
en kvinde sad alene ovre i et hjørne og spiste noget suppe af en art.
Ellers sad der et par midt i det hele...faktisk sad der et par stykker. Både nogle forelskede nogle og nogen der nok mere var i familie, venner eller kolleger. Især et par trak hendes opmærksomhed, da det lignede de sad og mundhuggedes.
Ellers sad der en gruppe på 5 lidt længere væk...
Og så selvfølgelig manden fra før.

hun lod blikket glide tilbage på Sajro, da hun ville høre hvad han havde at sige.

*Din store idiot...*

Han viste dog ikke den fejl han havde begået. Han tænkte hurtigt igennem hvad han kunne fortælle hende var hans arbejde, og det mest logiske både ud fra hvordan han så ud, og så med det med at være opmærksom var nok at han var vagt...

''Ja ret kedeligt er det egentligt... Da jeg blot er vagt, for den kære Melvin...''

*Kære i at han fortjener medlidenhed, for at være så grusom...*

Han smilede stille til hende bagefter, og kiggede sig lidt ud over lokalet og smilede så tilbage til hende igen... Han fortsatte så lidt bag efter...

''Så der er ikke så meget at fortælle... Andet du vil vide?''

Hun så på ham i noget tid. For en gangs skyld var det som om...hun ikke rigtig troede på ham. Den måde han nærmest havde tøvet på. Og hendes indre stemme der sagde der var noget galt...
Hun fyldte dog snart munden med mad igen.
Melvin, Melvin, Melvin...Melvin! Hun havde hørt navnet før. Hun havde hørt mest om en kvinde ved navn Isabella, men Melvin...Han var vist heller ikke elsket, så vidt hun vidste.
"aha" sagde hun så, da hun havde tygget færdigt. Hun havde igen siddet og kiggede ud i rummet, men nu så hun pludselig på ham igen.
"Jamen, interessant! Hvilken slags vagt?" spurgte hun så videre. Måske overdrev hun bare...Udmattet oven på dagen. Og alt det der var sket.
"og hvem er det nu ham Melvin er?" spurgte hun

Han vidste ikke hvad han skulle, men han kunne heller ikke rigtigt spille noget han ikke var så han kunne ikke siger at melvin var en han elskede og en han holdt af at være vagt for, så han valgte bare at lave hentydninger til hvad det var han lavede istedet...

''Lad os bare kalde det for en speciel vagt, skal vi?'

Han smilede skævt til hende før han fortsatte ganske stille til hende omkring hvem Melvin var. Han hadede ham mindst lige så meget som hans far, og lige så meget som Lyssas morder, da det var Melvins skyld også fordi han var skyld i de ikke kunne være sammen...

''Han er søn af Sakref... Forkælet, og skyld i min elskedes død...''

Han fortsatte med at spise, denne gang blev hans manere dog glemt og han spiste som det vilde dyr han vel egentligt var, og stoppede så efter lidt tid, og tørrede hans hænder og mund ganske pænt...

''Andet du vil vide?''

Han spurgte med et stille smil...

Hun lænede sig tilbage i stolen med korslagte arme. hun så bare på ham i et stykke tid. Så rystede hun svagt på hovedet. Han måtte åbenbart lave noget hemmeligt siden hun ikke måtte vide hvad.
"Hvorfor arbejder du så for ham, hvis du hader ham?" Han havde ikke direkte sagt han hadede ham...Men hun fornemmede det. Desuden...hade hun selv den person der slog hendes far ihjel. så hvad var mere naturligt end Sajro måtte gøre det samme?
Sådan blev det i hvert fald i hendes hoved.
Hun lagde det ene ben over det andet.

Det endte med hun tog sit glas med vand og drak noget af det. Hun havde kun spist halvdelen af hvad hun plejede, men hun følte sig faktisk ikke så sulten længere...Tanken bekymrede hende ikke. Den gled bare ud af systemet igen, da hun i stedet tænkte over det underlige mellem Sajro og hans job...

Han smilede stille til hende da hun spurgte om hvorfor han arbejde for ham, og han valgte derfor at sige det lidt tydeligere...

''Læg mærke til 'speciel vagt'...''

Han smilede skævt til hende, før han pakkede sin tallerken og bestik pænt sammen oven på hinanden og stillede det klar til at det kunne blive fjernet... Han smilede så stille til hende igen...

''Så som sagt... Fordi han er skyld i min elskede død...''

Han smilede kort ondskabsfuldt, og ville så vide hvad hun arbejde som, med den måde hun klædte sig regnede han lidt med at hun brugte sin krop meget til sit arbejde, men hun virkede ikke til typen der ville være prostitueret...

''Hvad med dig hvad arbejde du som? Akrobat?''

Hun fangede den først nu. Så han...var ude efter Melvin? Ret interessant. Hun blev slået af hvor meget de enlig havde til fælles.
Hun lænede sig frem ad igen og skubbede selv sin tallerken lidt væk. Der lå stadig lidt kød på den.
Hun stilte også glasset på bordet og smilte nu til ham. Og grinte svagt.
"akrobat? Nej, dog ikke. Jeg arbejder som danser" smilte hun.
"Jeg har altid elsket at bevæge mig og det var det eneste jeg havde at lave derhjemme" hun trak lidt på den ene skulder. Det...Og så studere de mænd hendes far havde arbejdende under sig. Hun havde også lært en lidt anden dansk...En dansk med en morgenstjerne. Et skønt våben.
"Nåe ja...Så synger jeg også en gang imellem" tilføjede hun.
Hun strakte sig dovent da hun gik ud fra de begge var færdig med at spise. Hun følte sig tit lidt doven efter indtagelsen af mad. dog mest om aftenen, som det jo var blevet.
Derfor spiste hun som regl også først efter hun havde været på arbejde, når hun skulle det.

Han kunne godt se at det gav mening, det var klart at en med en krop som hendes ville udnytte den mulighed, og specielt hvis hun var dygtig til at danse, så var det jo helt igennem smart at hun valgte at danse for andre folk, lade dem betragte hendes krop og hendes muskler spille. Han måtte dog indrømme at der var andre måde han hellere ville se hende på, lige som dem der så hende danse.

''Ja, og du er sikkert dygtig?''

Han smilede så skævt til hende, og fortsatte ganske stille med det han havde at sige.

''Selvom jeg nu vil sige der er andre måder jeg hellere vil se dig på end dans.''

Han fortsatte det skæve smil, og lavede et lille blink med det ene øje, og hans stemme var også mildt drillende... Hun sagde så det med at hun også sang og han kunne ikke lade være med at kommentere...

''Så du forstår både at bruge din mund og din krop?''

Han smilede igen skævt, og denne gang var hans stemme endnu mere drillende end den havde været før.

''Du virker en smule træt?''

Han betragtede hende stille.

Hun grinte af hans dril.
"Og jeg er dygtig er vist op til andre at bedømme!" svarede hun kvikt.
Hun opfangede hans dril og rystede svagt på hovedet, dog med et lille smil.
"Åhh, endnu en af dine dårlig skjult hentydninger, eller fordi du faktisk håber det kommer til at ske?" spurgte hun.
Hun rejste sig op.
"Øjeblik, må hellere sige tak for mad..." smilte hun. hun krydsede rummet og forsvandt ud af en dør, hvorpå der stod "køkken"
Lidt efter kom hun tilbage. Hun måtte give ham ret. Lidt træt var hun. Men hun var stadig...frisk på lidt dril. Hun viste dog ikke hvilke planer Sajro havde.
"Well...Vi har spist. Vi har snakket. Vi har alt i alt oplevet mange ting sammen i dag, set fra min side. Men jeg slipper vel ikke af med dig endnu?" Hendes stemme var drillende. og på en måde...håbede hun ikke han allerede gik.

''De er ikke ment til at være skjult... Og hey alle har vel lov til at håbe?''

Han sagde det ganske drillende, og han ville lyve hvis han sagde at han ikke håbede lidt på det, og så længe han så bare en lille chance for det, kunne han ikke lade være med at give det et skud...

''Om du slipper af med mig? Det kommer så sandelig an på om du gerne vil have jeg går? Ellers ser jeg ingen grund til at gå endnu.''

Han smilede stille til hende, og resjste sig selv op, og uden rigtigt at spørge hende begyndte han bare at gå op til hendes værelse igen... Han vendte sig om mod hende ganske stille da han regnede med hun fulgte med...

''Mere du gerne vil vide om mig?''

Hun smilte og gik med ham. Og lod ham føre vej op til værelset.
"Hmm...Nej. Du må gerne blive lidt endnu..." sagde hun så, som om hun virkelig havde tænkt på om hun gad. Hvilket hun dog ikke havde.
"Åh, der er meget jeg gerne vil vide om dig...Jeg ved bare ikke hvad, lige nu" eller rettere: hvad der mon var og spørge om, når de trods alt stadig ikke kendte hinanden helt så godt. Men overraskende godt i forhold til de kun havde kendt hinanden en halv dag.

De gik gennem gangen og var snart inde på hendes værelse igen. Hun gik hen og fjernede sit tøj fra sengen og lagde det på plads i skabet. Rent tøj. Skønt. Hun studerede kritisk sin bunke af tøj...det forsvandt hurtigt, når det gik i stykker under en forvandlingen. f.eks. havde hun allerede mistet et mere i dag.
Hun lukkede skabet igen. Det var der intet at gøre ved. Hun måtte vel tilpasse sig sin nye race.
Hun lod blikket glide over Sajro, som stadig kun var dækket af det lille styk tøj. Havde han virkelig det i tankerne, hun troede?

''Du kan spørge mig om alt du vil... Hvis det er noget der skal være hemmeligt lader jeg blot være med at svare...''

Det sidste sagde han grinende, mens han stille satte sig på sengen nu da den var ryddet... Hans påklædning havde intet at gøre med hvad han gerne ville. Han havde bare ikke regnet med at hun havde noget tøj han ville kunne bruge, og det havde han heller ikke selv...

''Hvad med dig Amara... Du siger jo du danser... danser du på klubber eller danser du privat? Og hvis du danser Privat, hvor privat?''

Det sidste sagde han helt alvorligt, og det var kun ment i et spørgsmål og ikke som nogen hentydning til hvad han gerne ville have lyst til...

Hun sendte ham et blik da han spurgte. Først havde hun troet at han gerne ville have en dans...Men hans alvorlige udtryk sagde noget andet. Hvilket var rart.
Hun satte sig i sengen ved siden af ham, tog en pude og brugte den som rygstøtte, så hun kunne sidde mere behageligt.
"for nu, danser jeg offentligt...På klubber, diskoteker osv" smilte hun til ham og så hen mod ham.
"Jeg har aldrig danset privat og tror heller ikke jeg vil bryde mig om det" tilføjede hun så. Det var sandt. at være...hyret...til at danse foran andre...Om det så kun var for underholdnings skyld...
Men hvis hun skulle danse samen med andre, kunne det godt være hun ville overveje det, hvis der var penge i det. Ellers ikke.