A leader huh? Tell me, what are you leading? -Nille-

//*Host* Like you. xD//

Det lød underligt i hendes ører, men hun var jo pigen der kunne få store og stærke mand ned på hug og græde som små piger.
Hun rystede på hovedet af ham men smilede. "Jeg ville også ønske at du kunne svare på dem... Jamen, hvis du vil vide noget om mig så spørg." Hun smilede charmerende tilbage. "Jeg tror ikke du er ved at blive skør. Jeg troede at jeg var skør da Syna kom frem i mine drømme og nogle gange stod lige ved siden af mig."

//Ah, hende her er nok mere ond i det //

Endelig var det hans tur til at spørge hende om alt.. Nu skulle han rigtig lege et forhør, eller bare være nysgerrig..
"Hmm," sagde han og tyggede på et godt spørgsmål han kunne stille hende. Det skulle ikke være et kedeligt spørgsmål, nej, det skulle indholde interessant faktaer..
"Hvad ved jeg ikke om dig?" spurgte han og gled hen ad gulvet, så han pludselig stod lige foran hende. Han bukkede sig ned og kiggede hendei øjnene. "Hvad har du ikke vist mig eller fortalt om dig selv?" Hans smil var lumsk, men samtidigt charmerende.

//Det.. Kunne jeg forstille mig xD//

Han lignede en der var meget glad for at det var hans tur til at stille spørgsmål.
Hun smilede dog kun drillende til ham mens han gik over til hende. "Det ved jeg da ikke... Du må selv finde på noget" Hun grinede drillende til ham. Hun kyssede ham på munden og trak så sit ansigt lidt væk fra hans. "Jeg besvarer dine spørgsmål, hvis jeg synes det er gode spørgsmål." Hun smilede.

//Haha XD//

Kysset på hans læber, sendte blodet op til hans kinder.. Farvede dem røde endnu egang han.. Han kiggede ned, for at skjule det.. Pokker tag at han rødmede..
"Et godt spørgsmål siger du?" han bed sig i underlæben og kiggede op på hende igen, de krystalblå øjne glimtede drilsk. "Hmm, hvad er det sjoveste du har prøvet?" Han satte hovedet på skrå.. Hvordan skulle han kunne vide hvad der var et godt spørgsmål? Han måtte vel bare prøve sig frem, og hvis det ikke virkede.. Måtte han heller finde på en anden metode..

// ^^ //

Nille smilede drillende til ham, hun nåede nemlig at opfange at han rødmede.
"Det sjoveste... Hmm... Det må nok være... "Hun tænkte sig godt om... " Det må nok være dengang jeg så min mormor der var igang med at ordne en lille rævs pote, men ræven nægtede at have en forbinding om poten. Så den begyndte at hoppe og spjætte rundt på min mormors arm. Min mormor begyndte at skælde den ud men så, så den så uskyldig ud... Hun begyndte helt at grine, og jeg kunne heller ikke lade være." Svarede hun og grinede svagt ved mindet. "Næste spørgsmål"

Han lyttede med, det var nu en meget sød historie hun fortalte, selvom han ikke rigtig var sikker på hvad en mormor helt præcis var..At dømme efter navnet, var det vel ens moders mor.. Det var det han så det som, så han håbede at han havde ret..
"Det lyder sjovt," sagde han efterfulgt af et kærligt grin.. Han rejste sig og kiggede nu ned på hende, imens han daskede en finger på de smalle læber, tænkte over hvad han nu skulle spørge om.. Mulighederne var uendelige.. Der var så meget, men så når man endelig fik chancen, kunne man ikke komme i tanke om noget. "Har du nogensinde haft en kæreste?"

"Det var det også... Jeg savner hende meget." Hun smilede trist. Hun så op på ham, mens hun tænkte sig om hvilket spørgsmål han nu ville give hende. "En kæreste?" Hun grinede. "Nej. Det har jeg ikke. Jeg blev mobbet i skolen, og efter at jeg gik ud... Skete der så meget at jeg ikke fik tid til at tænke på det." Svarede hun. I sit stille sind undrede hun sig over det spørgsmål... "Stil mig et nyt spørgsmål og besvar dette. Har du haft en kæreste før?"

Han nikkede til hendes svar, selvom det undrede ham en smule at en køn pige som hende ikke havde haft en kæreste..
Han gav sig til at kredse om hendes stol, med armene i lommen..
"Jeg besvare dit først," sagde han og smilte skævt. "Ja, jeg har haft en før, hun hedder Rose, en satuine, det kan være at du har mødt hende?" Han stoppede med at kredse, da han kom op foran hende. Det ene øjebryn var løftet spørgende. "Hmm, hvad er det dummeste du har gjort?"

Hun tænkte sig om... Rose... Njoo... Nej.
"Nej jeg kender hende ikke. Santuine? Jeg har mødt mange santuiner." Hun grinede. Det dummeste... Det dummeste... Hmm... "Det må nok være... At lade George flytte ind. Han fylder så meget.. Men jeg elsker ham alligevel!" Hun grinede. Hun prikkede ham på maven. "Next Question."

George, den store panter? jacob kunne godt forstille sig, at så stor en kat fyldte en del og måtte også fælde meget..
Han kiggede ned på sin mave, da hun prikkede på den.. Hættetrøjen var en smule stor, så den bøjede sig ind ad så snart hun prikkede til den.. Det var behagligst at den var større, så den ikke klistrede sig for meget ind til hans krop.. Men det skulle en hættetrøej vel heller ikke, det skulle være en trøje man kunne gemme sig i.
"Endnu et spørgsmål?" sagde han og bed sig i underlæben. "Hvad er det smukkeste du har set?"

Hun smilede op til ham. Hun grinede da han havde stillet spørgsmålet.
"Det smukkeste? Jo... Mig selv!" Hun smilede drillende. "Jeg laver bare sjov... Hmm... Det må være... Dine øjne. Og dit hår." Hun rødmede dybt da hun havde sagt det og kiggede væk. Hun hostede lidt.

Han grinte kærligt, eftersom hun lavede sjov.. Det var en god ting, så var han sikker på at hun ikke altid kun ville være alvorlig..
Han stoppede dog med at grine, efter hun havde svaret ordentligt på spørgsmålet.. Hans øjne og hår? Var det, det smukkeste hun havde set? Han havde troet at hun ville svare en smuk udsigt eller måske et dyr, men.. Hun valgte hans øjne og hår.. Det fik ham endnu engang til at rødme og klø sig i nakken.. Han vidste ikke hvad han skulle sige til det.. Det kom som en overraskelse..

Han så meget overrasket ud. Men det var sandt. Hun havde set mange i øjnene... Selv ikke dyrene kunne klare hendes blik. De undskyldte meget og luskede væk. Menneskerne løb skrigende bort.... Men Jacob! Han sagde godt nok han ikke ville mere men det var der intet galt i. Han blev dog hos hende... Var ikke bange for at se hende i øjnene... Og hun havde aldrig set hår så hvidt... "Du virker overrasket? Bliver der ikke stillet flere spørgsmål?" Hun så undrende på ham med et forsigtigt smil.

Han rystede på hovedet, for at komme ud af sine tanker.
"Jeg, havde bare ikke troet at det var det smukkeste du havde set," sagde han stille og var stadig lidt rød i hovedet.. "Og jo, lad os da fortsætte," Han smilte igen normalt og gav sig endnu engang til at gå rundt, han var ikke typen der gad at sidde stille hele tiden.. Hvis det virkelig galt, kunne han sagtens, men lige nu så han intet galt i at gå lidt rundt..
han tyggede endnu engang på et spørgsmålet, men kunne ikke få hendes tildigere svar ud af sit hoved.. Hans øjne og hår.. Var det virkelig det smukkeste hun havde set?
Han drejede sig om, kiggede på hende og lænede sig op ad køkkenbordet.
"Jeg kan ikke rigtig finde på mere," sagde han og smilte charmerende.

"Surpriiiise!" Grinte hun som var til det han sagde med at han ikke kunne forstå det. Det var så sødt med at han rødmede sådan... Han kredsede meget om hende, men hun var vant til at dyrene gjorde det når hun mødte dem. "Okay så... Min tur!" Hun grinede og tænkte sig om. "Er du forelsket?"

Han satte hovedet på skrå, efter hun havde råbt suprise.. Hun var nu en skør en, der var ikke mange som hende.. Det måtte han indrømme..
"Forelsket?" gentog han og kunne mærke at rødmen blev stærkere.. Han var ikke forelsket, men han måtte indrømme at han var tiltrukket af Nille.. "nej, jeg er ikke forelsket," hans stemme var lav, da han var bange for at sige noget forkert.. Han var ikke typen der forelskede sig i hvilket som helst kønt ansigt der dukkede op.. Han måtte kende pigen noget tid, før han kunne blive enig med sig selv om at han var forelsket..

Hun var faktisk tilfreds med hans svar.
"Okay så." Hun smilede til ham. Han rødmede igen! Hun kunne ikke lade være med at grine. "Javel... Hvad så med ... Okay, jeg er blank." Hun grinede. "Hvis du har nogle spørgsmål, så kom med dem." Hun lænede sig tilbage i stolen og kiggede udfordrende på ham.

Det tog han som en udfordring.. Det kæge smil, og glimtet i øjnene, hele hendes ansigt lyste af udfordring..
Han smilte lumsk, accepterede hendes udfordring, men det skulle ikke være med spørgsmål.. Nej, Jacob ville finde på noget der var langt mere udfordrende..
Han stillede sig foran hende, bukkede sig ned for at få øjenkontakt.
"Jeg tager imod din udforfring," sagde han og smilte lumsk. "Hvis du tager imod min," Det sidste blev sagt med en hviske stemme. Han gik et par skridtv tilbage, foldede armene over kors imens det luskede smil voksede.
"Hvor hurtig er du kære Nille?"

Hvor hurtig hun var? Hvad mente han dog?
"Hvis du mener med at løbe... Pænt hurtigt. Men jeg ved ikke hvad du mener ellers?"Hun rejste sig og gik hen til ham. Han smilede så lusket... Det lå helt til ham.

Han løftede lumsk på et øjenbryn.
"lad det komme an på en prøve," sagde han og blinkede hurtigt.
Med en elegant og hurtig bevægelse, svingede han sig forbi hende så han stod bag hende.
"Lad os se, om du kan fange mig," sagde han og pustede en snebold frem i sin blege hånd.. Han var drille syg lige nu, og ville gerne teste Nilles hurtighed.. Før Nille kunne nå at reagere havde han kastet snebolden i nakken af hende, ikke så hårdt så det ville gøre ondt, kun nok til at hun ville få et chok.
Han grinte kærligt og løb ud af døren..

//Drille, drille //

//Årh din :O xD//

Hun blev overrasket over hvad han sagde og da hun mærkede snebolden i nakken skreg hun op over den var så kold. "Jacob!" Råbte hun efter ham og grinede. Hun kiggede ned af kjolen. Den kunne lige gå til at løbe i men hun trak strømperne af så hun gik barfodede. Hun løb hurtigt efter ham. Hun grinede mens hun løb efter ham. Hun var lige i hælene på ham.
Hun nåede bag hans ryg og lagde armene om hans mave. Hun var måske ikke så stærk men hun fik sig op på hans ryg. Hun lagde armene om hans hals og benene lukkede sig fast ved maven. Hun grinede højt. Hun havde ikke moret sig så meget længe...
//Hehe Drille drille//

Jacob kunne ikke tørre de drilske grin fra sine læber, imens han løb ud i haven, ud i mørket, ud i den friske luft.. Nille råbte hans navn, lige inden han nåede ud af døren, hvilket havde fået ham til at grine endnu mere.. Det var længe siden at han havde haft det så sjovt!
Da hun sprang op på hans rýg, kunne han ikke holde balancen og de trillede ned ad en bakke.. De trillede og trillede, men det fik ikke Jacob til at holde op med at grine.. Da de kom til enden af bakken, var Nille øverst..
Jacob grinte stadig, kunne næsten ikke få luft...

Hun gav et udbrød der kunne lyde som et "Hjææ...æææ.." da de trillede ned af bakken men hun grinede. Hendes hår havde nogle få blade i sig, og kjolen havde fået jord på sig men hun var ligeglad. Hun havde lukket øjne og grinede så meget at hun var ved at græde. "Du er sindssyg Jacob..." Hun grinede stadig, hun mente det var for sjov og det kunne man også høre og se på hende. Hun rykkede sit hoved tættere på hans. "Men du er sjov." Hviskede hun blidt. Hendes øjne glimtede af morskab. Hun håbede på at Jacob aldrig ville gå fra hende...

Han kiggede op i hendes øjne, der lyste så sødt af morskab.. Det var længe siden.. Han kunne ikke engang huske hvornår han sidst havde moret sig så meget..
"Tak," grinte han og smiskede derefter. "Du er nu også ret så sjov Nille," Han fortsatte med at kigge op i hendes øjne, der kunne ligne sorte perler.. Sorte, smukke og mystiske perler..

"Du stirrer mig i øjnene." Hun grinede svagt og aede ham på kinden.
Hun lænede forsigtigt sit hoved tættere på hans. Men rullede så ned af ham og rejste sig. "Jeg kunne fange dig, men kan du fange mig?" Hun smilede drillende til ham. Uden at forvente svar begyndte hun at løbe fra ham. Hun løb mellem træerne og forventede at han tog imod udfordringen og prøvede at fange hende.