A leader huh? Tell me, what are you leading? -Nille-

Hun kiggede op på ham. "Fordi du stadig er her." Svarede hun blidt.
Hun mærkede at hun rødmede lidt da han lagde en arm om hende men havde intet imod det. Tvært imod. Hun havde aldrig før været så tæt på nogen... Det var nyt, skræmmende men også utroligt behageligt.

Fordi du stadig er her..
han kunne mærke varmen fra disse ord.. Det var en behagelig varme..
"Tak," hviskede han i hendes øre, mens de krystalblå øjne stadig var lukkede.. Han kunne ikke holde sig vågen mere, når man havde flygtet fra politiet hele dagen, blev man vel også en smule træt...
Inden længe, blev hans vejrtrækninger mere rolige.. Han sov.. Udenfor med Nille i sine arme..

Hun smilede træt... Hun hørte at han trak vejret roligere. Han var faldet i søvn. Hun smilede for sig selv og kiggede roligt på ham mens han sov. Hun lukkede øjnene og faldt i søvn... Hun trak vejret roligt.

//Skal vi springe frem til hvor de vågner?//

//Lad os det //

Han vågnede ved at der var noget vådt der ramte hans kind.. Noget vådt og slimende.. Som var det savl..
Han åbnede øjnene hurtigt, fik øje på en hund der stod og logrede med halen. Den kunne ligne en der tænkte: Vågn så op, vågn så op!
Jacob rullede øjne, mens han forsigtigt satte sig op, for ikke at vække Nille der stadig sov.. Han strækkede sig og kiggede ned på hende.. Hun så sød ud, sådan som hun lå der og sov med rolige vejrtrækninger..

*"Nille..." En kvinde stod i tågerne, hvor vidste Nille ikke. Men hun stod der! "Nille..." Blev hun ved og hun var pludselig foran hende. "Du må ikke flygte." Sagde kvinden.* Nille vågnede op med et sæt da drømmen som en glas blev smadret i tusind stykker. Hun kiggede sig omkring og genkendt dog hurtigt sit eget hjem. Hun sukkede lettet og mærkede noget dryppe hende i panden. "Lad være..." Mumlede hun træt men smilede. Hun rejste sig. Hun tørrede savlet af og kiggede på hunden. "Sit." Sagde hun beordrende og den satte sig. Hun kiggede op og så Jacob. "Morgen." Sagde hun. Hun smilede blidt til ham.

Hunden gjorde straks som hun sagde, da hun bad den om at sætte sig. Jacob smilte lidt af den, tænk at få ordre på at man skulle sætte sig og lægge sig, det ville være underligt at gøre hvad andre folk sagde..
"Godmorgen," sagde han og smilte venligt til hende. "Sovet godt?" Han kørte en hånd igennem det pjuskede hvide hår, der bare sad mere pjuskede efter den lille lur de havde taget.

Nille kiggede sig omkring. Det var ved at blive aften... Hun sukkede. Hendes hår var en smule bølget nu. "Ja, har sovet fint." Hun smilede til ham og gik hen til ham. "Dig?" Hun kiggede på ham med søde øjne. Hun rørte hans kind lidt med sin hånd.

Hendes hår.. Det bølgede mere nu.. Gad vide om det altid gjorde det, når hun havde haft sovt..
"Ja," svarede han og lænede hovedet mod hendes hånd, mens hans smil var blidt. "Jeg har sovet helt fint,"
Hunden satte sig ved siden af dem, kiggede op på dem med sine store hundeøjne. Jacob grinte kærligt af den og satte sig på hug, hvor han derefter nussede det hoved.
"Beklager du, jeg har ingen godbidder til dig,"
Hunden blev ved med at kigge på ham, og før han kunne nå at reagere slikkede den ham i hovedet. Jacob fik et chok, så han rejste sig hurtigt op igen, mens han tørrede ansigtet af i sit ærme.
"Okay, det der havde jeg ikke brug for," grinte han.

Hun grinede kærligt. "Godt" Sagde hun og kiggede ned på hunden. Hun rystede på hovedet af den men smilede stadig. Nille kiggede sig omkring... Hun gik over til stalden og rodede i nogle kasser der er der. Hun fandt nogle hunde kikse. Hun gik over til dem, og gav hunden dem. "Så bette dreng." Sagde hun til hunden. Hun grinede af Jacob, men ikke ondt, men kærligt. Hun følte sig... Tiltrukket af ham måtte hun da indrømme.

Hunden logrede ivrigt med halen, tog godbiderne i en mundfuld og lagde sig glad på jorden, den gav sig langsomt til at glide rundt på ryggen, så den bliv fyldt med jord og blade.
Jacob grinte kærligt med Nille, tørrede sidste gang sit ansigt af og kiggede på hende.. Hans krystalblå øjne kiggede ind i hendes sorte øjne.. Måske.. Var han begyndt at være tiltrukket af Nille... Hans hjerte hamrede i hvert fald hurtigere i brystet på ham, end normalt..

Hun grinede af hunden. "Du skal da vist have et bad bagefter..." Sagde hun til hunden. Hun rystede på hovedet og trak lidt på skuldrene. Hun gik hen til Jacob og så ham undersøgende i ansigtet. "Hm, det er værre at få slikket sin kind af en panter." Hun grinede.

Han satte hovedet på skrå, hvad mente hun med det? Få slikket sin kind? Hvorfor skulle nogen slikke sin partners kind?
"Hvad mener du?" spurgte han og kiggede på hende, med store øjne.. "Slikke sin partners kind?"

//Host, læs lige indlæg igen xD Jeg skrev PANTER//¨

Nille løftede det ene øjnebryn. "Jacob jeg sagde panter? Ikke partner?" Hun grinede svagt af ham. "Men det ville ikke være så rart mener jeg..." Hun lagde tænksomt en finger på hendes hage.

Pludselig blev hans kinder endnu engang røde.. Flot, nu var han også begyndt at høre forkert?
"Undskyld," grinte han og kløede sig flovt i nakken. "jeg syndes du sagde partner, men ja det er vel heller ikke så rart at den slikker en på kinden," Han grinte af sig selv og fjernede hånden fra sin nakke, efterfulgt af et forsigtigt smil.
Hunden logrede bare med halen, mens den kiggede op på dem.. Den ville have flere godbidder.
"Du får altså ikke mere?" sagde Jacob og løftede på et øjenbryn.

Hun grinede. Hun kiggede søgende på ham.
"Nej det ville ikke være rart... " Sagde hun. Nille kiggede ned på hunden den så virkelig forventningsfuld ud. "Jacob har ret, du får ikke mere." Hun grinede.

Hunden blev ved med at logre med halen, indtil den kunne hører noget inde fra busken og forsvandt. Jacob kiggede derhen, men kunne ikke se andet end busken, tilgengæld kunne han også hører rasle lyden.
"Vi må heller gå indenfor," Mumlede han og ville gå indenfor, da et hyl så højt fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på ham.. Det var hunden fra før..
Hurtig som et lyn løb han hen mod busken, lugten af blod var i luften og stemningen blev pludselig tung og kold..

Hun kiggede efter hunden og rynkede brynene lidt. Raslen i busken fik Nilles nerver på højtryk. Et hyl? ET HYL? Hun knurrede og skiftede form til panter. Hun havde kulsort pels, og tre hvide striber på hyggen. Hun blottede sine tænder og fulgte med Jacob. Hun var klar til at angribe hvad der end var. Hun peb da hun lugtede blodet.

Hunden lå på jorden, sprettede op... Indvoldene flød ud af maven på den, mens de hvide i øjnene vendte ud af.. Tungen hang også ud af munden på den..
Jacob spærrede forskrækket øjnene op.. Der var et rovdyr i nærheden.. Et rovdyr med store klør, eller skarpe tænder..
Endu et hyl lød, men dette hyl var højere end dybere... jacob kiggede væk fra hunden og ledte efter kilden til dette hyl.. Han gik et skridt tilbage, spændte i sine muskler, da han så monsteret stå ikke så langt fra dem.. En varulv stod og blottede de blod fyldte tænder.. Kiggede på dem med sine gule øjne..

Nille peb højt da hun så hunden. Hun snusede til den. Hun havde nu bæstets fært... Da hylet var tæt på dem kiggede hun hen imod lyden og blottede sine tænder. Hun stod bag Jacob med blottede tænder og knurrede advarende. Nille skiftede form og gik foran Jacob. Hendes øjne begyndte at lyse.

"Nille?" sagde han og lagde en hånd på hendes skulder. "Hvad vil du gøre?" Han kunne mærke at han var en smule bekymret for hende, men han tvivlede ikke på at hun kunne klare den.. Hun var stærk.. Det måtte han indrømme..
Varulven hylede, inden den løb hen imod dem med en utrolig fart.. jacob fjernede hurtigt sin hånd, sprang foran Nille, for at betvinge is.. Med få hurtige hånd bevægelser, kastede han is hen mod varulven, der stoppede med det samme.. Den var forvirret...

Hun vidste det faktisk ikke... Hvad skulle hun gøre? Jacob gik ind foran hende og brugte sin evne. Hun prøvede selv at få sin væk, men kunne ikke tage evnen væk! Hendes øjne blev ved med at lyse. Syna dukkede pludselig op, men kun Nille kunne se hende. "Beklager."sagde Syna blot. Derefter forsvandt hun igen. Hvad... Pludselig forstod hun! *Nej...* tænkte hun. Hub blev lynhurtig, greb Jacob fat i et hurtigt kram og gav slip. Hun løb så mod varulven, undgik is men sprang på den forvirrede varulv. Hun skiftede form til panter før hun landede på varulvens skulder.

varulven var stadig kodl efter Jacobs angreb. Den rystede vildt med det store hoved, der havde en mund med de skarpeste tænder og hvor savl gled ned af dens kæbe og landte på det fugtige græs. Den svingede og svingede, med hele kroppens mens Nille sad på dets skulder, som sine dyreform.. En panter så sort som kul, kun enkle striber ned ad ryggen afslørede at det ikke var en helt almindelig panter.
Jacob kiggede bekymret hen på hende og varulven.. Den gjorde alt for at svinge hende af, væltede om på ryggen, hoppede og snappede ud efter hende..
"Hold ud Nille," sagde Jacob hurtigt, inden han løb hen mod varulven.. Nu skulle han tænke hurtigt..
Med en kraftig ben bevægelse, hoppede han fra jorden og i et træ.. Her kunne han se alt hvad der foregik..
"Nille! Hop af ¨når jeg råber nu!" råbte han til hende..
Han håbede at hun stolede på ham og hans plan.
"Nu!" råbte han, ventede på at hun skulle hoppe væk fra varulven.

Da hun hørte Jacobs stemme, kiggede hun hen til ham. Hvad skulle hun gøre? Adlyde ham eller gøre det hun endelig havde lyst til? Hun borede hurtigt sine kløer ind i varulvens skulder og gav slip. Hun hoppede væk fra den og dens utrolig forvirrende krop. Hun brølede højt.

Nille skiftede form, men gemte sine øjne.

det lettde inde i ham, da hun stolede på ham ved at fjerne sig fra den stærke varulv.. Varulven bemærkede at Nille sprang af og drejede sig om for at kigge efter hende, den stak sin snude i luften for at finde lugten af shapeshifter. Da den fik lugten af hende, tog den kraftige bevægelser hen mod hendes gemmested, så jorden rystede under dets fødder.
"Du kan tro nej," sagde Jacob og sprang ned fra træet, da varulven var tættere på ham. Han landte fast på varulvens ryg og plantede sine hænder på dets skuldre.. "Nu skal du køle ned," Ud af Jacobs hænder kom der små stråler af is, der langsomt overtog varulvens skuldre og fortsatte ned af dets ryg og mave..
Varulven brølede, prøvede at ryste ham af, men Jacob holdte fast med sin dæmon styrke.. Den gav et sidste hyl fra sig, inden isen langsomt overtog dets ansigt og dækkede det mund..
Jacob sprang af den, vaklede lidt på sine ben, da det havde taget meget af hans kræfter..

Nille kunne ikke se da hun havde lukket øjne, så hun brugte sine andre sanser. Hun kunne høre at varulven kom hen imod hende, og at Jacob stoppede den. En lyd af is der kom ud af det blå, og et hyl...
Hun åbnede stille sine øjne og kiggede Varulven lige i øjnene. Hendes øjne glødede stærkt, da evnen ikke kunne tages væk. Hun turde heller ikke sige noget. Tænk hvis hun havde skammer stemmen uden at bede om den! Hun kunne se at varulven var helt frosset til... Så hun tog chancen. Hun skiftede form og bed Varulvens hoved af, men det var svært men det lykkedes. Hun gav et brøl fra sig af sejr. Hun skiftede tilbage til mennesker og kiggede ned af sig selv. Hendes tank top havde en flænge på maven. Hendes bukser var ødelagde ved knæene. Hun havde bare fødder. Hun sukkede. Det var ulempen ved at skifte form som shapeshifter. Hun kiggede rundt og fik øje på Jacob. Hun slog hurtigt øjnene ned på jorden og gik hen til ham. "Er du okay?" Spurgte hun, med lukkede øjne.