A leader huh? Tell me, what are you leading? -Nille-

"Undskyld," sagde han hurtigt og stoppede med at kigge hende i øjnene. Det var bare svært, da han var Van til øjenkontakt. Men han forstod hende egentlig godt, frygten for at evnen skulle tage over var der stadig. Da hun rejste sig, gjorde han straks det samme, imens et lumsk smil voksede på de smalle læber. "Jeg kan sagtens fange dig," han løb efter hende, holdte sig ikke langt bag hende. Det var let som ingenting, han var Van til at jage. Han greb om hendes hofter og løftede hende.

Hun grinede mens hun løb og hørte at han kom nærmere. Da hun mærkede hans hænder på hendes hofter rødmede hun men vendte sig så om. "Heldige." Sagde hun og grinede. Hun lagde sine hænder på hans brystkasse og lukkede øjnene. Hun grinede stadig.

Han grinte kærligt. "Jep, jeg er meget heldig," grinte han og satte hende ned igen, imens han kiggede på hende med et charmerende glimt i de krystalblå øjne. "Du troede du kunne løbe fra mig hva?" Han blinkede til hende og gik hen mod en sø der skinnede som tusinde små krystaller. Han kiggede over skuldren, for at kigge lidt til hende.

Hun åbnede øjnene og fulgte efter ham. Hun løb så hun gik ved siden af ham.
"Ja... Det troede jeg." Hun grinede. Søen var smuk. Den mindede om krystaller...
Hun løb hen til den og satte sig ned tæt på søen. Hun kiggede op på ham og smilede charmerende.

Han stillede sig ved siden af hende, og gav sig til at kigge på den smukke sø. Nogen få guldsmede dansede hen ad vandet, så de startede små ringe i vandet. De dansede om hinanden, som nyforelskede..
Det var vist tid for dem at finde en mage..
Han smilte og satte sig ned ved siden af hende.
"Det er smukt," sagde han og drejede hovedet for at smile til hende.

Nille tog benene op til brystet og lagde armene om benene. Hun kiggede på de fine guldsmede.
Hun hørte at han satte sig ved siden af ham og hun smilede svagt.
"Ja... At se efter den måde de er på... Så betyder det vist at det er tid til at finde en mage." Hun mærkede hans øjne på hende men hun blev bare ved at kigge på guldsmedene.

Han nikkede og rettede selv blikket imod guldsmedene.. De opførte sig som tosser, nogen af fløj endda ind i hinanden, fordi de havde så travlt med at finde en mage.. Hannerne kæmpede om hunnerne, jog hinanden væk.. Det var kun tanken om en mage der interesserede dem..
Han grinte lidt og kiggede derefter op på stjerne himlen.. Engang imellem, ville han ønske at han viste hvor hans forældre var.. Så han kunne se dem i øjnene en gang til.. Vise dem at han ikke behøver dem.. Han havde klaret sig bedre, end dengang de var der..
Han kiggede ud mod søen igen og lod sig falde ned i græsset.

Hun kiggede væk fra guldsmedene og kiggede på Jacob som havde lagt sig ned. Hun smilede. Hun lagde sig også ned, tæt ved ham. "Hmm... Jeg har endnu et spørgsmål." Hun løftede sig lidt op med en hånd men hun lå stadig ned. Hun kiggede ham i øjnene. "Hvorfor kastede du den snebold i min nakke?" Hun grinede kærligt og fandt en blomst og kildede Jacob på næsen med den. Hun kom i tanke om at hun måtte tage og gå hjem... "Jeg bliver nød til at gå Jacob." Hun lagde blomsten på hans mave. "Jeg håber vi ses igen snart." Hun kyssede ham på munden og smilede. Hun rejste sig op og gik hjem, i håb om at de mødtes igen.

//Out //

"For at drille," grinte han kærligt og rynkede lidt på næsen, da hun gav sig til at kilde med den. Den duftede godt, men han ville ikke ligefrem have den op i sin næse.
Da hun lagde blomsten på hans mave, kunne han ikke lade være med at tage den op og fumle lidt med den.
"Det håber jeg også," sagde han med et kærligt smil.. "Det håber jeg også," Kinderne blev endnu engang røde, men først efter hun var gået.. Han kunne stadig mærke de silkebløde læber, men rystede på hovedet. Måtte få tankerne og rødmen væk.
Han rejste sig op og kiggede lidt på blomsten. Et smil voksede, inden han langsomt begyndte at gå videre, i håb om at han ville se hende igen.

//Out //