A leader huh? Tell me, what are you leading? -Nille-

Sne var en smule drillende.. Der var mange der hadedet det, især voksne, men børnene elskede det og ville ikke andet end at lege i det når de så det var der...
"Tak for de fine kompimenter," sagde han drilsk og bukkede foran hende, for at lave en smule sjov. "Det er ikke hver dag man får kompimenter af sådan en smuk pige," Han blinkede kort til hende, inden han gav sig til at lytte på hvad hun sagde. Et lille fjoget smil voksede, da hun kaldte ham charmør..
"Hvem var den første?" spurgte han nysgerrigt og lagde hovedet på skrå.

Hun rødmede en anelse.
"Igen, charmør." Hun grinede. Hun kiggede bare drillende på ham mens han blinkede til hende. "Syna. Folk spurgte efter hende, så hun kunne tage sig af kriminelle... Men hun havde ingen venner. Hendes evne var der hele tiden.. Det er ikke ligesom mig som kan slå den til og fra når jeg lyster, men hun kunne slet ikke. Jeg er bange for..." Hun sukkede."Jeg er bange for at jeg minder for meget om hende, men jeg har sværere ved at tøjle min evne efterhånden." Forklarede hun. Hun kiggede ham i øjnene. Gad vide hvad han ville gøre hvis hun kyssede ham?

Nu forstod han bedre hvorfor hun var bange.. At man kendte til en anden der ikke længere havde kontrol var ikke sjovt.. Han kunne føle med hende.. Inderst inde, ville han ikke ende som sin mor og far.. Dræber.. Elendige personer..
"Nårh," sagde han og kiggede forstående på hende. "hvis du er ligeså stærk, som jeg ved du er, så ender du ikke ligesom Syna," Han smilte venligt til hende og kiggede tilbage i hendes øjne, der stadig var så fascinerende at man kunne dykke ned i dem.. Øjnene var sjælens vinduer.. Eller, det havde han hørt..
Han satte hovedet på skrå, kunne se at hun tænkte på noget.
"Hvad tænker du på?" spurgte han.

Hun kiggede lidt på sine hænder.
"Min evnes udvikling kan jeg ikke styre... Så jeg ved ikke..." Sagde hun. Da han spurgte om hvad hun tænkte på rømmede hun sig nervøs. "Forskellige ting." Mumlede hun. Hun vidste ikke helt... Hvad hun skulle sige. Hun kiggede på hans øjne igen.

"Det ender du med at kunne," sagde han og smilte venligt til hende, på en varm måde.. "Jeg kunne heller ikke styre mine til at starte med, jeg frøs nærmest alting til is," Han grinte lidt ved tanken om dengang, hvor han frøs en lille hund der gøede til, altså uden at det var meningen.. Han blev bare træt af dens gøen.. "Tro mig, men.. det lærer du.. det ved jeg," Hans smil voksede til at være kærligt, varmt og kærligt.. Det var længe siden han havde smilt sådan til nogen, det føltes godt at gøre det igen.
"Hvilke ting?" sagde han og kiggede tilbage i hendes øjne.

Hun smilede til ham,
"Virkelig? Det glæder jeg mig til at se jeg kan." Hun grinede. "Seriøst?"Spurgte hun.
Han smilede så kærligt til hende... Åh, hvorfor sagde hun det ikke bare?
"Okay, jeg tænkte på om hvad du ville gøre hvis jeg kyssede dig."Svarede hun og smilede kærligt tilbage.

Han grinte, endnu engang ved tanken om den stakkels hund..
"ja, helt seriøst," grinte han og kiggede på hende, stadig med et varmt blik.
Kyssede ham? Ønskede hun at kysse ham?
han kunne ikke skjule at hans kinder langsomt blev røde.. Det.. Var der aldrig nogen der havde ville før..
"Hvis du kyssede mig?" spurgte han stille, hans stemme var varm og genert.. "Det ved jeg ikke hvad der ville ske så.." Hans kinder blev mere og mere røde.

Han så nuttet ud som han stod der og rødmede.
"Hmm... Skal vi finde ud af det?" Spurgte hun med en drilsk stemme.
Hun kyssede ham blidt tæt på mundvigen.

Det kriblede i ham.. Hendes stemme da hun sagde det.. Det var ikke til at stå for..
"Det.. Det kan vi vel godt," sagde han stille, men nåede ikke at sige mere, før hun placerede sine læber tæt på hans mundvige.. Hans hjerte pumpede hurtigt.. Pumpede blodet op i hans kinder, så de næsten var rosenrøde..
Forsigtigt gengældte han hendes kys..

Hun trak sig væk og smilede så til ham.
"Det var da ikke så galt var det?" Hun grinede svagt og aede hans kind med sin hånd.
Hun syntes om at han rødmede så meget.

"Nej," sagde han stille og smilede til hende, da hun lagde sin hånd på hans kind. "Det var det ikke," Han kiggede ind i hendes øjne.. Kinderne var stadig røde.. Måske var det fordi at der aldrig var nogen der havde ville kysse ham før.. Ikke fordi han ikke havde kysset engang, for det havde en dag hvor han tog sjælen fra en pige..
"Syndes du det var slemt?" spurgte han og bed sig genert i underlæben.

"Godt." Hun smilede genert til ham. Hans kinder var stadig røde, mon han nogensinde havde kysset en pige før? Det havde han sikkert. Hun havde kysset en før... Christian, men det var et uheld, han troede at hun var Caroline og hun havde ikke ønsket det.
"Slemt? Nej det syntes jeg da ikke."Hun syntes det var dejligt at han var sådan genert... Betød bare at han også kunne være genert ligesom hun også var nogle gange.

"Det syndes jeg heller ikke," sagde han og smilte til hende, på en meget genert og forsigtig måde. Det var underligt for ham at være genert lige pludselig.. Det havde været flere år siden han havde været det.. Så længe siden, at han ikke kunne huske hvordan det var at være det, men nu kunne han huske det og han hadedet det..Han følte sig svag..
Han rystede hurtigt på hovedet, prøvede at ryste genertheden væk.
"Hvad så nu?" spurgte han hende med et venligt smil..

Hun rømmede sig forsigtigt. Hun kyssede ham kort på munden.
"Det ved jeg ikke." Svarede hun og smilede.
Hun gik lidt væk fra ham. "Du kan være herinde ved pejsen... Eller gå udenfor ligesom mig." Hun smilede drillende til ham. Hun gik udenfor og satte sig på græsset. Hun kiggede sig omkring. Dyrene var vist ude i skoven for der var ikke så mange udover dem der var okay meget såret. Hun havde dog taget sig af dem inden hun gik hjemmefra, og nu sov de vist bare. Typisk.

Blodet steg ham endnu engang til hovedet, da hun placerede sine læber på hans endnu en gang.. De var bløde som silke.. Det måtte han indrømme..
Da hun gik udenfor, kiggede han efter hende og stod lidt og trippede.. Han kiggede kort hen på ilden.. Hvor ville han ønske at han kunne mærke denne varme.. Mærke den behagelige følelse af at have varme i sin krop..
han løftede på skuldrene og gik ud til Nille, der havde sat sig på græsset.. Et forsigtigt smil voksede på hans læber, da han satte sig ved siden af hende..
"Finder du noget interessant?" spurgte han og fulgte hendes blik.
Han lænede sig tilbage, kiggede op på himlen.

Hun kiggede op på ham da han kom ud til hende. Hun smilede til ham. Hun strøg ham over håret en enkelt gang. "Ja, nu gør jeg." Hun grinede kort. Hun kiggede roligt rundt. "Finder du noget interessant?"Spurgte hun ham. Hun kiggede på ham med blide øjne.

Endnu engang fik hun ham til at rødme, hvordan kunne det lykkedes hende at få ham til at rødme så meget?
"Hmm," sagde han og kiggede rundt på himlen, inden han kiggede hen på hende igen. "Nu har jeg," Han smilte charmerende og varmt til hende..

Ingen havde nogensinde fået hende til at rødme lige så meget som ham...
Hans smil fik hende bare til at rødme endnu mere...
"Så er vi da meget heldige..." Sagde hun og smilede blidt til ham.
Hun kiggede på ham med charmerende øjne.

Charmerende.. Det måtte han indrømme at hun var.. Venlig, charmerende og nem at snakke med.. Det var tre gode ting...
"Ja, det er vi," sagde han og smilte blidt til hende, lod sig falde bagover i græsset. Han kiggede op på himlen, med rolige vejrtrækninger.. Forsigtigt lukkede han øjnene, indsnuste den dejlige duft af natur, mens han kunne mærke Nilles tilstedeværesle.. Han måtte indrømme at det var dejligt med selvskab..

Nille kiggede sødt på ham, da han lagde sig ned, gjorde hun det også.
Hun kiggede undersøgende på ham mens han lå der og slappede af. Det var da helt utroligt... Hun følte sig en smule tiltrækkede af ham måtte hun indrømme... Hun lagde hånden på hans kind. Gad vide hvad han tænkte på? "Hvad tænker du på?" Spurgte hun blidt.

En blød hånd berørte hans kind, og han kunne regne ud at Nille havde lagt sig ned ved siden af ham. Han åbnede forsigtigt de krystalblå øjne og drejede hovedet, for at kunne se hende i øjnene.
"At jeg nyder ikke at være alene," sagde han og smilte til hende, kiggede ind i de sorte øjne der fascinerede ham en hel del. Endnu engang lod han sig selv dykke ned i dem, dykkede efter varme og blidhed.. "Du er et godt selvskab Nille,"

Hun smilede til ham da han åbnede øjnene.
Hun rødmede meget da han svarede hende... Hvorfor rødmede hun så meget?
"Du er også godt selskab Jacob." Sagde hun og hendes øjne udviste varme og hun snakkede blidt til ham. Hun puttede sig ind til ham...

Han lod hende putte ind til sig.. Så tæt var der aldrig nogen der havde været på ham.. Det varmede ham på en måde.. Han spærrede øjnene op.. Det varmede ham? Han kunne mærke hendes kropsvarme?
"Tak Nille," sagde han, stemmen var varm og blid. "Tak," Han lukkede øjnene stille, nød den dejlige ro der var.. Nød selvskabet og varmen..

Hun lagde hovedet ved hans hals... Kyssede ham blidt på halsen.
"Jeg takker også..." Mumlede hun. Hun var godt nok tæt på at falde i søvn på grund af den dejlige ro... Hun sukkede.

"For hvad?" hvisked han stille, kunne stadig mærke varmen på halsen der hvor hun havde kysset ham.. ¨
Der var så stille at han næsten kunne falde i søvn, men kun pga. der var så roligt som der var... Fuglesangen.. Blæsten i bladene, samt den dejlige friske duft af natur.. Han lagde forsigtigt en arm om Nille..