Dead and alone. -Nille-

Hun kunne mærke at han vidste noget om hende... Noget hun ikke selv vidste. Kort blev det blonde hår, sort. Hun lagde dog ikke selv mærke til det. Hun havde lagt mærke til rødmen... Dejavu. Hun havde pludselig dejavu. Hvorfor nu det?
"Jo, du gør." Hun vendte sig om mod ham da han begyndte at gå. "Du ønsker at hun vender tilbage." Hun kunne mærke det på ham, men han skjulte det godt. "Men du virker ikke som en der lige har mistet en man elsker... Du virker ikke trist. Elskede du hende overhovedet?" Hvis han blev ved med at gå fik hun næsten intet valg... Hun måtte tage mod sig til sig!

Han stoppede op, som havde hun lige skudt ham ned. Elskede hende overhovedet? Selvfølgelig gjorde han det, hvad havde hun ellers troet? At alt det med begravelsen bare var noget som han gjorde for sjov? For så tog hun grueligt fel! Han elskede Nille, men var ikke typen som ville sørge foran andre, da det ikke var så meget en dæmons ting at sørge..
Han kiggede hen på hende, med et løftet øjenbryn og et glimt i de krystalblå øjne.
"Selvfølgelig elskede jeg hende?" sagde han og kunne ikke skjule det forbavsede i sin stemme. "Hvordan kunne du tænke at jeg ikke gjorde? jeg har lige begravet hende og dengang du så mig, ødelagde jeg træet pga. jeg ikke vidste hvordan jeg skulle reagere på hendes død, da det sårede mig meget,"
Virkede ikke trist?
"Jeg skjuler min tristhed,"
han begyndte at gå igen.

Han stoppede op. Godt.
Hun lyttede opmærksomt.. Ja, begravede hende. Men var det nu en god ide? Hun rørte sig kort ved maven hvor arret var... Da det havde givet et lille prik fra sig så hun lukkede øjnene kort.
Hun så opmærksomt på ham.
"Skjuler din tristhed?" Hun rakte en hånd frem, hævede fingrene nedad, og rev til. Hun rev i vinden så han ville blive skubbet tilbage hvis han ikke gjorde noget for at stoppe det. Han ville højst sandsynligvis ende på hyttens væg.

Det var som om et usynligt reb havde kastet sig om maven på ham, hvor det derefter trak ham med og pressede ham op ad hyttens mur eller væg, hvad det nu end var.
Han udstødte et suk, der kunne lyde som et så er jeg på den suk, i stedet for at det skulle lyde irriteret suk.
Han sendte hende et kæft smil og løftede på et øjenbryn.
"Ja?" Sagde han og blev stadig pressede op imod muren. "For at jeg ikke skal være svag overfor andre?"

Hun holdte ham fast på væggen. Hytten var af træ... Så...Væg. Hun gik hen til ham, de var på lige højde, sådan næsten da. Han var 3-4 cm højere end hende...?
"Du er da godt dum. De kække smil, charmerende, og varme blikke. Hvorfor tror jeg ikke på dig når du siger der ingen andre end den sorthåret pige der elsker dig?" Hun knyttede næverne, og så ham i øjnene.

Vent hvad? Var det det hun var sur over? Spekulerede hun stadig på om der var andre som elskede ham? Han forstod hende ikke rigtig, men han måtte hellere svarer hende, hvis ikke han ville have røven på komedie.
"Ja, jeg er sikker," sagde han og ignorede hendes alvorlige blik, ved at sende hende et charmerende smil til hende. De havde luge haft en alvorlig samtale, så hvorfor også forvandle denne samtale om til det?

Han løj. Hun kunne mærke det... Hun snerrede, og en slags panterlyd kom over hendes læber, og hun havde ingen ide om hvor den var kommet fra.
"Hvorfor lyver du?" Øjnene blev sorte, og håret sort... Men kun kort. Øjnene var en smule triste. "Jeg har en følelse af at du lyver..."

Okay.. Det skulle åbenbart være en alvorlig samtale.
"Nille jeg.." Stammede han og kiggede hende dybt i øjnene, lagde en hånd på hendes skulder med en blid bevægelse. "Jeg lyver ikke for dig, jeg kender ikke andre sim elsker mig på den måde som nille gjorde, der er en lille dreng som elsker mug som sin bror, mere ved jeg ikke," han fjernede hånden og prøvede at fjerne sig fra væggen, men kunne ikke eftersom hun var for stærk med sin vind.. "Jeg lyver ikke for dig og hvorfor er det vigtigt for dig?"

Hånden på hendes skulder blev hurtigt taget væk. Hun lagde armene over kors, og gav slip på vinden så han var fri.
"Slet ikke?" Hun troede ikke på ham. Hun vidste ikke hvorfor. Hun gjorde bare ikke. Hun fnøs, og så ned.
"Fordi noget siger jeg skal spørge." Og det noget var Nille. Det vidste hun bare ikke. Hun ville ikke vide sådanne ting.

Da hun slap ham fri fra væggen, åndede han lettet ud og kløede sig i nakken.. Hvorfor var det så indviklet? Han kunne se på hende at hun ikke troede på ham, men han løb altså ikke.. Han var ret så sikker på at der ikke var andre som elskede ham på den måde.. Victoria havde givet udtryk for en tiltrækkelse, men så heller ikke andet.. Eller, han var ikke så klog på sådan noget!
Han smilte varmt til hende.
"Jeg lyver ikke for dig," sagde han og gik forbi hende med rolige bevægelser, imens han blev ved méd at kigge på hende ud af sin øjenkrog.

Fint, han ville gå. Passede hende fint. Hun gik hen foran ham hurtigt, og lagde en hånd på hans brystkasse for at stoppe ham lidt.
"Godt. For ellers vil det ikke ende godt." Hun gik forbi ham, og ud mod skoven. Hun ville aldrig lade en dreng nærme sig hende, også selvom hun havde det sådan med Jacob... Hun ville ikke lade ham nærme sig.

//Out? xD//

//vent hvad?..//

/Jamen Jacob bliver jo ved med at gå? xD

//i håb om at hun følger med? XD//

//Jam... Så må Jacob jo bare følge med selv? xD

//du skrev out? //

//Jamen man kan godt fortsætte alligevel? xD
Altså hvis man fortryder?

//fortryder du da? //

//Jaaaaaaaaaaaaa.... xD

//okay XD//

Ende godt?
Var der overhovedet noget som endte godt i hans liv? Svaret var nej.. Skulle han lade hende gå, risikere at en anden vandt hendes hjerte? Det ville være at lade hende komme videre, men han kunne ikke lide tanken om det.. Nille med en anden.. Det var helt forkert..
Han rystede på hovedet og fulgte med hende, hoppede op i et træ og fulgte med hende, også selvom hun ikke ønskede det.

//HAHAHA! Er er noget BAG det? xD//

Hun fortsatte langs træerne, og lod hendes fingre mærke træets bark. Hun lagde hovedet bagud, men så ikke at nogen fulgte efter hende... Hun så fremad igen, og stoppede op. Vinden... Den hviskede... Ikke. Nej, hvad? Hun rystede på hovedet, og grinede kort.
Hun følte ingen grund til at følge efter ham, han kunne passe sig selv. Hun ville ikke lade nogle lege med hendes følelser... Det var for stressende

//nope XD//

Hun havde ikke bemærket at han fulgte efter hende og jo længere væk fra skoven de kom, kunne han hører sig selv sige at han skulle opgive at følge efter, men det ville han ikke. Nille betød meget for ham, eller det havde den gamle nille gjort, men hun var jo også stadig indeni hende, så det var en hel del forvirrende for ham.
Skulle han lade hende gå? Lade hende leve livet som sjæledæmon eller skulle han blive ved med at følge med hende, indtil hun blev sig selv igen.
Han sukkede inde i dit hoved og fortsatte med at hoppe videre, da der pludselig skred en stor smerte igennem ham, så hans blik blev tåget og han faldt ned på jorden, som en fugl der lige var blevet skudt.. Han kiggede ned ad sig selv, opdagede at en pil var gået igennem ham.. Der komme ikke et skrig fra ham, i stedet hostede han blod op og prøvede at bevare fokus..

Noget faldt ned mod jorden. Hun vendte sig om med et sæt, og så Jacob. Havde han fulgt efter hende? Argh... Gr... Hun gik hen imod ham, og opdagede pilen. Hun spærrede øjnene op, og løb hen til ham.
"Hva..." Hun satte sig på hug, og lagde en hånd på hans nakke. Hun var chokeret, og vidste ikke hvad hun skulle gøre. "Er du okay?"

Nilles stemme susede ind i hans øre, fik ham til at blive endnu mere forvirret.. Men, han kunne nu godt høre hvad hun sagde, men det var som om at han var i et andet univers, hvor alting drejede rundt og hvor væsner havde mere end et hoved.
han hostede mere blod op og tørrede sig om munden i sit ærme.
"Ja," mumlede han og satte sig op, hvor han derefter tog et greb om pilen og trak den ud, uden at skrige men i stedet knibe øjnene sammen og bide sig i underlæben. Han kastede den langt væk og kiggede rund efter det der kunne have skudt ham.. Der var ingen at se, men det havde sket før at der var nogen som havde skudt ham. Det var som om at nogen var efter ham.
Han holdte sig for såret og rejste sig op, så godt han nu kunne..
"jeg klarer den,"

Hun rejste sig op da han gjorde det, men kunne se at han ikke havde det godt. Hun lagde hænderne på hans skuldre da han havde fået pilen ud.
"Du er ikke okay. Du skal til en læge." Hendes stemme var alvorlig, og myndig. En Censors stemme.
"Kan du gå?" Hun så spørgende op, og ned af ham.

//Korte svar, so sorry.//