Dead and alone. -Nille-

//Går nok//

Hendes stemme var pludselig så alvorlig, så han næsten ikke kunne genkende den.. Han kneb øjnen sammen et kort øjeblik, inden han spredte sine ben for at få bedre ballance.
"Ja, jeg kan godt gå," mumlede han og tog sig stadig til sit sår..
Hvorfor var folk begyndt at skyde ham ned? han havde da ikke en dusør efter sig og havde da ikke gjort noget forkert som sådan, medmindre det var en af politimændene som havde skudt ham, eftersom de stadig søgte efter ham for at have dræbt deres leder..
Han begyndte så småt at gå.. Kiggede sig kort over skulderen, for at se om hun valgte at følge med eller om hun ville gå.. Være ligeglad med ham.. Han ønskede selvfølgelig at hun skulle tage med..

Dejligt! Han kunne i det mindste gå! Hun fnøs da han begyndte at gå væk, og lagde armene over kors... Modvilligt begyndte hun at følge efter ham.
"Hvorfor fulgte du efter mig?" Spurgte hun da hun nåede op på siden af ham. Hun så spørgende på ham.
Drenge... De forvirrede hende grænseløst. Hun så fremad igen.

Han ignorede smerten i maven og rettede sig op, hånden blev på såret et kort øjeblik for at holde blødningen inde så godt han nu kunne.. Han orkede egentlig ikke til at gå til en læge, han hadede læger, de gjorde for det meste altid bare tingene værre og mon ikke han kunne klarer sig uden en læges behandling? Det havde han trods alt gjort før. Han fjernede sin hådn og afslørede at den blege hud var blevet rød af blod fra det åbne sår.
Han kiggede om på hende med et skævt smil.
"Fordi jeg skam nyder dit selvskab unge dæmon," sagde han.
Han kunne ikke fortælle hende at det var fordi han ønskede at se den gamle Nille igen og at han ikke bare så nemt ville lade hende gå.. Han havde jo lovet Nille at han ikke ville give op på hende..

Nød hendes selskab?
Hun troede ikke på ham!
"Hm... Jeg tror desværre ikke på dig, og du skal ikke kalde mig ung dæmon. Jeg er stærkere, og har mere magt end dig." Hun smilede hånligt til ham.
Hun så kort på såret, og opdagede den blege hud var fuld af blod. Han var tydeligvis såret,og skulle hurtigst muligt på hospitalet.
Det mente hun dog selv han skulle.

Han rullede bare øjne af det hånlige smil hun sendte ham.
"Så det," sagde han bare med en ligegyldighed i sin stemme. Hvis hun alligevel ikke ville have noget med ham at gøre, udover at håne ham, hvorfor kunne hun så bare ikke vende ryggen til og være ligeglad med ham? Han kiggede frem for sig, alt imens havde han placeret hånden på såret igen, men vidste ingen tegn på smerte i sit ansigt. Lige nu var der andet end smerten at tænke på.
Han kiggede kort hen på hende med et skævt smil, huskede pludselig den gamle Nille og så hende gå bag ham, men det gik hurtig op for ham at det ikke var hende, så han kiggede frem for sig igen. Han sukkede kort og fjernede hånden var såret, så snart de kunne se hospitalet lidt længere fremme. Jacob havde slet ikke lyst til at gå derind, så han overvejede kraftigt at gå forbi og være ligeglad. Hvis han var heldig kunne han dø af blodtab. Han rystede kort på hovedet af sin egen tanke.

Hun stoppede op.
Hun... Kunne ikke gå derind.
Den måtte han selv klare.
"Jah, men jeg fortæller dig kun hvordan min magt er større når du har været derinde." Hun pegede på hospitalet.

// for at give synspunkt på hvad der sker med den anden Nille....

Shapeshifteren Nille

Hun så det hele. Alt kunne hun se. Hun kunne se hvordan dæmonen ødelagde det hele. Hun mærkede hvordan hun blev skubbet væk. Mørke. Hun var i mørke. Hun sad ned. Benene trukket op til hagen og armene om dem. Det sorte hår var filterede, og hang nedover øjnene på hende. Hvorfor havde Gudinden bare ikke ladet hende dø? Det ville have været så meget lettere. Hendes tøj var i stykker , og blodet var størknet. De sorte øjne var trætte, og fulde af sorg. Dæmonen havde sagt hun ikke elskede Jacob. Men det gjorde Nille. Mere end livet selv. Men dæmonen var for stærk. Hun kunne ikke komme ud af mørket... Tomrummet. Dæmonen havde på en måde sin egen sjæl. De to sjæle sad fast i den samme krop, men da dæmonens rigtige sjæl faktisk var død så havde noget af hendes sneget sig derind. Så man kunne genkende hende på visse punkter. Men det var ikke nok. For at Nille skulle kunne få fuld kontrol... Måtte hun have hjælp. Dæmonen skulle lære mere om den sorthåret pige, og langsomt ville Nille få kontrol.
"Jacob... Hjælp." Den ynkelige stemme blev fyldt med gråd, og skikkelse lagde sig ned.

Dæmonen Nille

"Jacob... Hjælp." Røg det ud af hendes mund. Stemmen var fuld med sorg... Hun lagde dog ikke mærke til at hun havde sagt noget. Hun så på hospitalet.

Han kiggede på hospitalet med en rynken på næsen og derefter hen på hende igen, som sendte han hende et ansigt der skulle forstås sådan: Seriøst? Hospital? Mig? Glem det.
Han rystede kort på hovedet inden han fik øje på et på et slags bånd, som sagtens ville kunne bruges som forbinding, derimod var det slet ikke forbinding, men en butik som solgte alle former for bånd, tæpper og andre former for ting der kunne bruges som fin pynt. Hurtigt luntede han hen og tog båndet uden ejeren af butikken så det og bandt det om sit sår, i håb om at det ville stoppe blødningerne så han var fri for at tage på hospitalet. Han smilte tilfredst, strammede båndet og kiggede hen på Nille, da hun pludselig havde udtalt hans navn som den gamle Nille ville have gjort. Hele hans ansigt lignede nu et stort spørgsmålstegn. Hjælpe hende? Hjælpe hende?.. Han tykkede en anelse på sætningen, inden han gik helt hen foran hende, kiggede hende i øjnene, for at få kontakt til shapeshifteren Nille, ikke dæmonen.
"Nille?" sagde han og fortsatte med at kigge hende i øjnene.

//Kører lidt på dem begge nu xD

Dæmonen Nille

Hun så spørgende på ham med et hævet øjnebryn...
"Hvad?"

Shapeshifteren Nille

Han kunne høre hende? Åh hvor godt! Hun rejste sig op, og løb hen imod noget der lyste... En mørk gang. Det var svært, men det måtte gøres. Kom så... Kom så...
"Jacob... Jeg kan... Ikke få... Kontrol!" Hun greb ud med begge hænder... Og faldt. Faldt ned i den sorte afgrund med et skrig.
Det hun havde prøvet at få fat i var et snor af lys... Den der kunne sørge for hun fik kontrol over kroppen.

Dæmonen Nille

"Jacob... Ikke få... Kontrol..." Dæmonen Nille hørte ikke hvad der kom ud af hendes mund.

//OK ^^//

Det var dæmonen som sagde hvad, så det valgte han at lade være med at svarer på og i stedet vente på at se om Nille ville svarer ham.
Han fortsatte med at kigge hende i øjnene, søgte efter den gamle Nille, imens han ventede på et svar fra hende. Pludselig kom det som han havde håbet og han lyste en anelse op, det var dog ikke så tydeligt da han ikke ville vise dæmonen foran ham hvad han egentlig havde gang i.
"ikke kontrol?" spurgte han og fortsatte med at beholde øjenkontakten i håb om at det ville hjælpe en bette smule mere. "Hvad mener du? Hvad skal du gøre for at få kontrol?"

Shapeshifteren Nille

Hun hørte hans stemme nøjagtigt da hun ramte bunden med ryggen. Hun gav et støn af smerte fra sig. Hun rejste sig op, og vaklede lidt, men fik hurtigt kontrol over sin krop. Hun så sig omkring... Mørke. Det var atter kun mørke.
Hun sank sammen. Hun havde mistet kontakten med ham.

Dæmonen Nille

"Hør her, jeg ved seriøst ikke hvad du snakker om." Hun lagde armene over kors, men mærkede en prikken i tindingen hvilket fik hende til at se til højre. Der var igen... Hm... Hun så på Jacob igen.

Hun svarede ham ikke.. Kontakten var brudt.. Han sukkede og rykkede nogen skridt væk fra hende igen. For et kort øjeblik troede han lige at han skulle se den gamle Nille igen, men det var vist for godt til at være sandt.
Han kløede sig i nakken og kiggede op på hende igen med et skævt smil, som var intet hent.
"Undskyld," sagde han en anelse akavet, for at virke som om alt stadig var i den skøneste orden. "Det gør jeg heller ikke rigtige selv," Det sidste var en løgn, men forhåbenlig hoppede hun på den, ellers måtte han finde på noget andet.

Hun lagde armene over kors, og betragtede ham... Fortalte han nu sandheden? hm...
nuvel, han kunne ikke rigtig lyve... han virkede ikke som en der løj. Hun smilede skævt, og nikkede så.
"Meget vel, og du skal ikke undskylde." Humør skift. Hun smilede større, og fik så pludselig lyst til at omfavne ham igen.... Nej, nu måtte hun holde op!

Shapeshifteren Nille

Hvor hun dog hadede det mørke...
Det omringede hende.
Hånede hende.
Hun... ville ønske hun faktisk var død.
Men så alligevel... Hvis hun var død... Så var skammen død... Så skulle hun virkelig forlade alle... Det kunne hun ikke bære...

Jacob blev en smule forvirret over hendes pludselig humør skift, men det lagde nu også meget til Nille, så på en måde fik det også bare ham til at smile så snart han så hendes smil. Det var ikke et hånende smil denne gang, det var snarer stort og genkendende, han kunne se Nille i det.
Han smilte selv stort tilbage, uden rigtig at tænke over det.
"Jamen, så undskylder jeg ikke," sagde han en smule lystigt og lagde armene bag hovedet.

Dæmonen

Hun skubbede følelsen af at ville overfalde ham, eller knuge ham ind til sig, væk. Hun ville ikke gøre det, hun kendte ham knap nok... Men så alligevel... Den prikken i hukommelsen blev ved, og ved. Det var... ARGH!
"God dreng." Hun smilede en anelse drillende, og skævt.
Noget rørte sig i hendes øjne... Som en pige der bevægede sig i de blå øjne...

Shapeshifteren

Fortæl hende... OM DEN SORTHÅRET PIGE!!!!
Pludselig blev hendes tøj til en hvid kjole, og så til noget andet... Mørket skiftede hendes tøj. Mærkeligt.
"FORTÆL!!!" Det lykkedes ikke... Damn!
Hun begyndte at løbe...

Han grinte kærligt da hun brugte sin drilske attitude ved at kalde ham en god dreng. Det var underligt, pludselig var hun ikke hård og kold længere, når han kiggede hende i øjnene kunne han se Nille.. Det lød skørt, men det kunne han virkelig, det var som om at Nille prøvede at komme frem endnu engang, så derfor blev han på en måde ved med at kigge hende dybt i øjnene i håb om at han ville vække et eller andet, selvom det nok ikke ville lykkedes ham. Det var som om at dæmonen var for stærk, den havde sit eget liv og ville gøre alt for at holde Nille nede, samt skubbe ham væk.
Han smilte drilsk.
"Jeg er skam altid god," sagde han med en kæg stemme og beholdte øjenkontakten. "Sådan da,"

Dæmonen

Han så hende dybt i øjnene... Dumt. Det gav hende lyst til at tage sin evne frem blot for at irritere. De blå øjne begyndte at flå sorte prikker... Der forsvandt, og kom. Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Sikkert." Hun smilede bredt... Og mærkede kroppen få modstand. Som om en ville overtage kroppen.
"Fortæl hende... Om..."

Shapeshifteren

Nu.. Var det... NOK!
Hun stoppede op.
"Fortæl hende... Om... Mig..."

//Skal vi lave et nyt emne? ^^

//lad os det ^^ er desværre over mobil og har først mulighed for at komme på com i morgen ^^//

//Helt i orden ^^ Hvem laver?

Vil du? ^^//

//Nej xD Kan du ikke? xD

//Hvorfor spurgte du så? xD Og suk, så jo, kan jeg vel godt xD//

//JA!!!!!
Er du over pc, så du kan lave det nu? x]

Ja, er over PC Så laver det nu, har du et ønsket sted? ^^//

//Ashen wood forest ^.^ Nille leder efter Jacob x'D