Dead and alone. -Nille-

Grrrr! Nu prøvede han jo tydeligvis også at lokke hende ud af dynen! Niksen! Hun ville ikke! Men det var alt for fristende... Hun tog dynen væk, og så irriteret på ham, og dog var det kun for sjovt.
"Iiih!!! Du så irriterende!" Hun grinede, og satte sig op... Men sad så ved siden af ham, og puffede til ham. "Min svaghed er åbenbart dig, for du gør mig blød i knæene." Hun fortrød lidt at hun havde sagt det, men ja...

Præcis som håbede kom hun frem for dynen, med den irriteret mine som han havde forstillet sig at hun ville have på.. det fik ham til at grine.. Han elskede når hans planer lykkedes, og han elskede at drille andre.. det var simpelthen noget han ikke kunne lade være med.. Det var alt for fristende, specielt ved hende.
"Ja, det er også en del af min natur," sagde han og puffede kærligt til hende. Da hun sagde at han var hendes svaghed, gav det ham en smule kuldegysninger, men han skubbede det væk, nægtede en akavet stemning. "Jeg tror ikke at jeg er din svaghed Nille," Han prøvede at lette stemningen ved at beholde sit charmerende drenge grin. "Du ser ikke ud til at have en svaghed overhovedet,"

HAn troede ikke på hende? Well, det føltes sært, men sådan var det. Hun bed sig i underlæben af hans grin, så den kom til at bløde endnu engang. Hun sukkede af hans ord, og rystede på hovedet.
"Jeg lyver ikke. Jeg har svagheder, men fortæller dem aldrig." Hun så væk, og rykkede sig lidt væk fra ham. "Undskyld, jeg skulle aldrig have sagt det." Hvad fanden tænkte hun på? Hans kæreste var lige blevet dræbt af en psykopat!

Selvfølgelig havde hun svagheder.. Det havde alle væsner.. Lige meget hvor uovervindelig de troede de var.. De havde en svaghed, som man bare skulle tage sig tid for at finde.. Han smilte skævt over den pludselig spændte stemning. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende.. En svaghed.. Han kunne da ikke være en svaghed for hende.. De havde jo lige mødt hinanden, men alligevel var det som om de havde kendt hinanden længe..
"du skal ikke sige undskyld," sagde han stille og kløede sig i nakken, kiggede ud af vinduet med et fjernt blik. "Vi kan allle komme til at sige forkert,"

Hun satte sig midtpå sengen igen, og gemte sig igen under dynen. Hun fortrød inderligt at hun havde sagt det... Hvorfor havde hun også det? det var noget mærkeligt... Det føltes som om hun havde kendt ham i lang tid... Men det var jo umuligt.
"Det kan vi, ja." Hun rømmede sig lidt under dynen. "Har du da engang sagt noget forkert?"

Om han havde sagt noget forkert? ork ja, op til flere gange, havde han fået en tanke igennem hovedet: ups, det skulle jeg nok ikke have sagt.
Men, når først man havde sagt det, var det svært at trække det tilbage igen.. Han kiggede op på hende med sit kendetegnene smil og løftede på skuldrene, så godt han nu kunne eftersom trøjen var våd og klistrende til den blege hud.
"Ja, selvfølgelig har jeg det," sagde han og klukkede lidt. "Lad os bare sige at du aldrig skal tale grimt til en ork,"

Ork.. Grimt... Det vækkede et minde i hende, men hun kunne ikke helt se det... Hun skubbede det nemlig væk. Nej, hun ville ikke se mere til den sorthåret tøs. Hun ville snakke med Jacob. Hendes hoved tittede frem fra dynen, og det blonde hår var noget uglede.
"En ork?" Hun grinede kort. "Er du godt klog? Og du lever stadig?"

Ja ja, man skulle aldrig genere en ork.. Det havde han skam lært, selvom han havde fundet det sjovt at lade den store grumme ork jagte ham igennem ørken.. Jacob kunne altid få lidt sjov ud af en alvorlig situation, men for det meste kun når det handlede om nogen som jagtede ham og råbte efter ham.
"Ja;" grinte han og lukkede øjnene, da han var igang med at grine. "Jeg lever og den fik mig ikke, det gør dem som jagter mig som regel ikke,"

Hun hævede et øjnebryn. Hun rystede på hovedet, og støttede sig lidt op ved hjælp af albuerne. Hun grinede kort... Men tog så en pude.
"Du er ikke rigtig klog."
Og med de ord smed hun puden ud efter hans ansigt, og gemte sig hurtigt under dynen igen.

Ikke rigtig klog.. Nej, det var der vel noget om.. Han var en vovehals, men det betød ikke at han ikke altid havde styr på hvad han egentlig var i færd med.. hvis folk så ham, ville de ikke tro at en knægt som ham ville kunne være rolig og fattet, og slet ikke lede en klan, men Jacob vidste bedre end dem.. For selvom han var glad og nysgerrig, betød det ikke at han sagtens kunne holde sig i skindet..
Han nåede ikke at flytte sig, før den bløde pude hun havde kastet efter ham ramte ham perfekt i ansigtet..
"Måske ikke," grinte han og lagde puden på sengen igen. "Men, i det mindste kan jeg forsvare mig selv," Før Nille kunne nå at reagere havde han fjernet dynen hun gemte sig under og begyndt at slå hende med puden..

Hun gav et lille skrig fra sig da pudens varme blev fjernet, og en pude ramte hende i ansigtet. Hun reagerede hurtigt, og tog en anden pude.
"Synd, jeg er klogere end dig."Hun grinede kærligt, og rullede ned fra sengen. Hun kravlede under den, og hurtigt var hun bag ham.
Hun slog ud efter hans baghoved, og prøvede at vælte ham.

Klogere?
Nixen bixen, det blev de to om at bestemme.. Jacob ville aldeles ikke lade sig håne.. Det var en ting han havde lært.. Lad dig ikke håne, de vil bare forstyrre dig i kamp.. Han grinte kærligt og kiggede rundt, udstødte et gisp da hun pludselig var bag ham og gav ham et slag i nakken, så han væltede ned på sengen. Han var dog hurtigt oppe at sidde igen og sprang på hende, så hun nær var faldet ud af sengen. Det var ikke en alvorlig kamp, så han ville ikke bruge sin is.. Forhåbenlig var det bare en lille for sjov slåskamp..

Hun gav endnu et skrig, og dog blandede med en latter da han sprang på hende, og hun røg ned af sengen. Hun trillede rundt, og holdte sig om maven. Hun grinede højt, og et kort øjeblik var det sorte hår der, men det forsvandt hurtigt... En af de ar Nille før havde haft på maven var kommet på den nye Nille. Det ar som hun havde fået af en dusørjæger hvor hun havde været sammen med Jacob... Nille lagde ikke mærke til det.
Hun kastede puden efter ham, men det blev lidt kejtet så det rammede ikke. Hun blev ved med at grine.

Det gav et lille sus i ham, som var de ved at trille ned ad en bakke, da de trillede ned fra sengen.. Jacob grinte, så det næsten gjorde ondt inde i ham, da det var længe siden han havde grint så meget..
"Jeg er skam ikke dum," hviskede han og greb den pude, som hun kastede efter ham og smed den op i sengen igen..
Han rykkede sig lidt væk fra hende, imens han sad op. Benene blev sat i skrædderstilling og armene blev placeret bag ham, så han kunne læne sig tilbage, imens han kiggede ned på Nille som stadig lå på gulvet og grinede..

Nå, så det var han ikke? Hurtigt sad hun foran ham med armene over kors, og et hævet øjnebryn. Hun lænede sig lidt mod ham så deres ansigter ikke var langt fra hinanden.
"Nå, så det er du ikke?" Hun smilede skævt. "Bevis det."
Hun lænede sig væk igen, og rejste sig op. Hun gik lidt væk fra ham... Og håbede han tog imod hendes udfordring.

Det gav ham et lille chok at hun pludselig var så tæt på ham, men han ignorde forskrækkelsen og smilte bare lumsk til hende.
Udfordringen var blevet accepteret.
Han rejste sig hurtigt op, med spændte muskler og et selvsikkert smil, da han var sikker på at han nok skulle bevise overfor hende at han skam ikke var dum..
"Så gerne," sagde han lumsk og fremtryllede is rundt om Nilles fødder, så hun ikke var i stand til at bevæge sig.
Han løftede spørgende på et øjenbryn, som skulle betyde: Dit trick.

Hun vendte sig om da hun hørte hans stemme, og mærkede noget koldt om sine fødder. Hun gav lille forskrækket klynk fra sig, og så på ham. Hun rynkede lidt på næsen, og lagde armene over kors.
"Helt ærligt..." Hun grinede kort. "Hvad vil du så gøre? Kysse mig? Efterlade mig?" Hun hævede det øjnebryn. Hvis han forlod hende ville hun skubbe ham tilbage ved hjælp af luft. Hehehe...

Virkelig? ville hun ikke engan forsøge at komme fri af isen? Det fik et smil frem på de smalle læber, et ret så triumferende smil.
"Det ved jeg nu ikke," sagde han og gav sig til at gå rundt, med armene på kors og selvsikre smil. "Jeg kunne godt lade dig stå der, men vil heller vente og se om du kan komme fri," Han satte sig på fodenden af sengen og kiggede ventende på hende. Til det at hun spurgte om han ville kysse hende, sendte han hende bare et drilsk smil. "Ja, det ville du kunne lide hva?"

Hun forsøgte ikke da hun ville se hvad han ville gøre. Hans triumferende smil fik hende til at grine kort. Hun så ned på gulvet hvor hun kunne se sine sko der var frosset til ved is. Hun så på ham igen da han satte sig på fodenden af sengen.
"Faktisk, så har jeg ikke tænkt mig at komme fri.... Endnu." Et uskyldigt smil spillede om hendes læber. Hun grinede kort af det sidste, og så endnu mere uskyldig ud.
"Jeg er sikker på der er flere piger end du aner der ville elske det."

Hun havde ikke tænkt sig at komme fri? For Jacob lød det lidt som sniksnak i hans øre, men han havde på fornemelsen at der var et eller andet bag det. Som ventede hun bare på at han skulle gå eller noget i den stil, så hun kunne lave et bagholds angreb på ham.. Jacob havde armene på kors, med det samme triumferende smil, imens der var et uskyldigt smil på hendes.. Hun var ude på noget.. Ingen tvivl om det..
"Det tror jeg nu ikke der er," sagde han med et selvsikkert smil, da han var ret så sikker i sin sag om det hun sagde. "hvis jeg forsøgte, vil de nok give en lussing i stedet for at gengælde det," han blinkede til hende og rejste sig fra sengen, med armene bag hovedet og gik hen imod døren. "Men, hvis du ikke vil gøre modstand.. så fint," Han smilte lumsk og havde på fornemelsen at hun ville gøre et eller andet lige om lidt.

Om hun havde en bagplan? Jepsi depsi! Men om hun turde at gennemføre den.. Nej, hun kunne bare glemme den del, og så gøre det alligevel. Hun hævede det øjnebryn.
"Virkelig? Der er seriøst ingen anden pige end denne Nille der kunne tænke sig et kys fra dig?" Hun havde selv svært ved at tro på det. Men ja, piger var forskellige. Selv havde hun ikke tænkt sig at falde for en fyr, men... Der var noget... Noget hun ikke kunne forklare. Som om... Hun havde mødt Jacob mange gange før, og at de ikke havde opført sig som venner..
Da han begyndte at gå hen imod døren, sukkede hun, og så ned på isen igen. Hun satte sig på hug, og lagde hænderne på isen. Varmen fra hænderne fik isen til at smelte en lille smule, og et lille stød af vind røg ind i isen. Et stød af varm vind. Iset gav efter, og hun fik sig fri.
Hurtigt som lynet hoppede hun på ham, og HVIS han ikke gjorde noget for at undgå det... Ville han ende på maven i gulvet med Nille siddende på hans ryg.

Ingen anden pige..
Jacob tanker strejfede kort Jade, men skubbede den hurtigt væk igen, Jade ville ikke længere have kys fra ham, eller det troede han ikke at hun ville, hun virkede i hvert fald ikke til at tænke sådan om ham mere. Og Victoria.. Den kvinde gad han slet ikke have i sine tanker, ja, hun havde kysset ham, men han var sikker på at det var fordi hun ville håne Nille.
"Nope," svarede han lystigt og kiggede sig over skulderen, for at se om hun nu stadig stod der hvor han havde sat hende fast. Det gjorde hun, så han vendte sit ansigt mod døren igen da han pludselig kunne mærke et skub og kunne ikke nå at rette sig op, før han lå på gulvet helt strakt ud med Nille på ryggen af sig.
"urgh, meget morsomt," grinte han og blev liggende.

Nå, så var der ikke? En kort tanke røg forbi hende, men hun kunne ikke tyde den. Hun så ned på ham, og grinede kort. Hun lagde armene over kors. Hun rodede ham i håret, og smilede en anelse flabet, men mest uskyldigt.
"Sikker?" Hun så spørgende på ham.
Hun bed sig lidt i underlæben.
"Jeg er morsom, men du kunne bare have gjort hvad jeg bad dig om." Hun vidste ikke helt hvor de ord var kommet fra, men whatever. Hun blev siddende.
"Jeg sidder ganske godt her."

"Nå, så det gør du?" spurgte han med den samme flabet stemme som hun havde sendt ham, inden han trillede rundt og Nille ville falde af ham. "Men jeg lagde ikke særlig godt," Han grinte og satte sig op, kiggede spørgende på hende. "Jeg forstår ikke? Du bad mig da ikke om noget eller har jeg misforstået noget?" Han satte hovedet på skrå.. Så vidt han kunne huske det, havde hun ikke bedt ham om noget, eller så havde han bare ikke hørt efter, det gjorde han nogen gange ikke når folk bad ham om noget.. Kom an på hvad de egentlig bad om..

Hun gav et lille 'Iiih!' fra sig da hun pludselig endte på gulvet selv med ryggen mod det. Hun satte sig op, og kiggede nysgerrig på ham.
"Ja det gjorde jeg." Svarede hun, og lagde armene over kors. Hun rømmede sig lidt, og sad pludselig helt ubehageligt.
"Næh, jeg ved ikke hvor ordene kom fra." Mumlede hun, og trak på den ene skulder. Hun så lidt væk.
"Er du helt sikker på der ikke er én som elsker dig udover den sorthåret Nille?"