I promise.. Im a friend.. -Luce-

Han lyttede skam til alt hvad hun sagde og kunne mærke hvor ondt han fik af hende af at hører hun var blevet tortureret.. Det fortjente hun da ikke.. Langt fra, denne Rafael, navnet sagde ham desværre ikke noget. Men hvem det end var, så skulle han ikke bare gå og mishandle luce sådan. Hun fortjente så meget bedre! Hvis han kunne så ville han gøre alt for at få hende til at glemme om Rafael..
Forsigtigt satte han sig op og trak hende ind i et kram, et langt kram, for at signalere til hende at han var der og ville hjælpe hende. Selvom der kun var gået en dag, så havde de udviklet et godt venskab.
"Det gør mig virkelig ondt luce.. Men.. Bare rolig, du kam trygt lægge dig til at sove nu, han er her ikke og claires sikkerheds system gør vidst også sådan at han ikke kan komme," han adskilte krammet og kiggede hende i øjnene. "Er der noget jeg kan hente eller gøre, så du kan få det bedre?"

//beklager svaret, er over mobil :3//

Hun vidste ikke om han overhovedet lyttede til det hun sad og fortalte, men det kunne vel også være ligemeget om han gjorde eller ikke for de kendte ikke hinanden og det kunne lige så godt være, at det ikke rørte ham det hun fortalte. Hun sad og stirrede ned i dynen og vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige eller noget som helst. Hun var blevet helt tom i hovedet. Hun vidste ikke hvad der var op og ned på tingende inde i hendes hjerne var alt bare det rene rod. Hun Så på ham da han satte sig op og krammede hende. Hun krammede sig ind til ham. Det var faktisk meget betryggende, at han sad og krammede hende og beskyttede hende. Hun blev noget mere rolig da hun mærkede, at beskyttende krop og kunne lugte ham. Hun følte sig i trygge hænder på dette tidspunkt. Hun lyttede til det han fortalte "Men det er bare det, at hver gang jeg prøver og falde i søvn frivilligt så kommer det billede frem. Jeg får aldrig sovet rigtigt uden min krop selv siger stop..." hun havde ikke prøvet med sovemedicin eller noget som helst for det havde hun intet af der hjemme så det havde ikke været en mulighed. Hun kiggede ham i øjnene da han trak hende væk fra sig. Hun rystede på hovedet og smilede kort "Nej tak" hun sad lidt og spekulerede på om Claire havde sovemedicin hjemme så hun fik sovet natten igennem "Eller jo. Kan du ikke prøve og se om de har sovemedicin i dette hus?" hun kiggede spørgende på ham.

Sove medicin. Jo, det kunne han skam sagtens finde til hende, men han var nok ikke den hurtigtse til at finde rundt i et gigantisk hus. Han kiggede hende i øjnene, inden han nikkede til hende og sendte hende et kækt, samt varmene smil der ville smitte de fleste til selv at smile.
"Jo, bare vent få sekunder så kommer jeg igen," sagde han kort, for derefter at rejse sig op og gå ud værelset, for at lede efter dette såkaldte sovemedicin. Det var nok ikke det pæneste at gøre, sådan at snige sig rundt i folks huse og med et hus som Claires, ville han egentlig helst være fri. Malerierne holdte øje med ham, det var han altså sikker på, eller også var han begyndt at være en smule parnoid, hvilket også var en af grundene til at han luntede videre uden så meget som at sende dem et blik. Han luntede rundt i det store hus, indtil han var sikker på at han havde ledt overalt og skulle til at give op, da Claire pludselig stod foran ham og løftede på et øjenbryn af den unge engel. "Og du lister rundt i mit hus fordi?"
Josh kunne ikke forhindre sig selv i at klukke en smule over den måde hun sagde det på. "Undskyld Claire, jeg leder efter sovemedicin, er det noget du har?"
Claire nikkede forstående på hovedet, inden hun kort luntede ind på sit eget værelse og kom tilbage med en pile. "Her Josh, og kom så i seng med dig," Det lød som en lille ordre, men inden han kunne nå at svarer, gik hun ind på sit værelse igen og efterlod Josh ude på gangen. Han løftede kort på sine skuldre, inden han gik ind til Luce igen og satte sig ved hendes side.
"Her," sagde han blidt og rakte hende pillen.

Hun sad stille og kiggede på ham. Hun håbede inderligt, at han ville finde en pille til hende så hun kunne sove resten af natten og ihvertfald, at han ville ligge ved siden af hende så hun kunne føle sig mere tryg imens hun sov. Hun smilede stille og kort da hun så hans smil. Hun var glad for, at hun havde Josh her ved sin side "Tak for det" hendes stemme var rolig og blid. Hun vidste ikke hvad hun skulle haft gøre uden ham på dette tidspunkt. Hun smilede stille til ham og kiggede efter ham da han rejste sig op og gik ud for og lede efter det for hende. Hun holdt dynen tæt ind til sig og snuste lidt til den. Den lugtede lidt af Josh. Hun smilede stille og nærmest omfavnede dynen. Det var rart, at hun havde en dyne som lugtede af noget hun kunne genkende og det var betryggende nu, hvor hun var alene i et vildt fremmet hus, hvor hun ikke kendte stedet rigtigt. Hun sad og ventede på Josh. Hun kiggede hen imod døren da den åbnede sig og hun opdagede han havde fundet en sovepille. Hun smilede og tog imod den "Tak for det. Stødte du på nogen imens du ledte efter det?" hun var blevet nysgerrig for hun syntes han havde været væk i noget tid.

Han satte sig til rette, så snart han var krybbet under den varme dyne og undslap et lettet suk, for at være omringet af noget varmt endnu engang. Han håbede at pillen kunne hjælpe Luce, så hun kunne få noget søvn uden at skulle se de billder danne sig for øjnene af hende, eftersom det fik ham til at danne kuldegysninger bare ved tanken om det. Da hun spurgte ham om han støtte på nogen, klukkede han kort og svarede hende, imens han lagde sig til rette i sengen igen og indsnuste den dejlige duft af varme.
"jeg stødte på den velkendte Claire, det var hende der gav mig sovepillen," fortalte han og nikkede ned imod pillen der stadig var i Luces hånd. Han kiggede op på hende med sine brune øjne, "Hun bad mig så om at gå i seng bagefter," det sidste kom ud med et lille grin, eftersom han stadig kunne forstille sig Claires irritabelt klukken og hendes uglede hår. "Ikke andre," Han gemte sig under dynen, så kun man kunne se lidt af de brune øjne titte frem.

Hun kiggede stille på ham. Hun var glad for, at han var kommet tilbage til hende og lagt sig i sengen ved siden af hende. Hun smilede stille og kiggede ned på pillen hun havde fået i hånden. Hun vidste ikke, hvor stærk denne pille var overhovedet så hun bestemte sig for og vente med og tage den til lige inden hun ville lægge sig til og sove. Hun lukkede hånden så hun ikke ville tabe pillen hvis det var, at Josh kom ind under hånden så hun tabte den. Hun grinte lidt da han klukkede. Hun syntes det var meget sødt den måde han klukkede på fordi det lød meget sjovt. Hun kiggede ned på ham og lyttede til det han sagde. Hun nikkede lidt "Så var det godt, at du støtte dig ind i hende så du kunne få den til mig" hun smilede stille og roligt til ham. Hun kunne ikke se længere, hvad hun skulle haft gjort, hvis han ikke havde været der for hende hele denne dag for der havde ikke været et tidspunkt, hvor hun ikke havde brug for hans hjælp. Hun grinte kærligt da han fortalte om, at Claire havde smidt ham i seng "Jamen så må du hellere gå i seng så du ikke skuffer hende" der var latter i hendes stemme. Hun smilede stille og nikkede og puttede pillen i munden og slugte den. Hun lagde sig ned ved siden af ham og puttede sig betryggende ind til ham.

Han nikkede til det hun sagde og havde sine øjne halvt på klem, selvom det ikke så ud til at han lyttede, så hørte han hvert et ord hun sagde, men han elskede bare den varme som dynen forudsagede og på en måde kunne han også lide at Luce snakkede med ham på samme tid. Det føltes trygende og han var ikke i tvivl om at han ville blive liggende ved hende.
"Ja, det var skam meget godt, jeg tror hun undrede sig lidt over at se mig liste rundt," hviskede han og lod hende putte sig ind til ham, ved at lægge en arm om hende og placere sin hage ovenpå hendes hoved. "Jeg er skam i sengen, mere kan hun da ikke for lange," Han grinte kærligt og nød varmen der havde omringet ham. Det havde været en lang dag og nu kunne de begge to, hvis godt bare trænge til at få noget søvn, inden Claire muligvis ville vække dem op i morgen tildig. Forhåbentlig ikke for tidligt! Han lukkede kort sine øjne, smilte ved tanken om dagen og det der var sket, det de havde oplevet og det samarbejde der nu var imellem dem. Hans vejrtrækning blev langsom tungere og tungere.

Hun lå helt ind til ham og mærkede varmen omringe hende fra dynen og ham. Det var dejligt beroligende og betryggende og ligge ved hans side. Hun åbnede sine øjne på klem og kiggede på ham imens han hviskede hun nikkede stille "Tror jeg gerne på. Havde også undret mig lidt hvis du listede rundt i mit hus" hviskede hun og fniste kærligt. Hun mærkede så småt, at sovepillen var begyndt og virke på hende og hun mærkede trætheden komme snigende som en slags tyv om natten. Hun nikkede stille og grinte kærligt da han sagde, at hun ikke kunne brokke sig over, at han ikke lå i sengen for det gjorde han rent faktisk. Nok ikke direkte i hans egen seng, men i hendes, men det talte ikke rigtigt. Hun lagde sit hoved imod hans brystkasse og lukkede sine øjne. Hun puttede sig tættere ind til ham og faldt langsomt i søvn.

Inden længe sov han og denne gang havde han ikke mareridt, hvilket var fantastisk! Det hjalp åbenbart at både ham og Luce kunne sove uden de mindste former for problemer, men nu vidste han jo heller ikke hvad morgen dagen den kunne byde på. Måske kunne de ende med at Claire havde endnu en mission til dem, eller at hun faktisk ikke ville lade dem gå og bruge dem som slaver. Listen var lang, men han ønskede egentlig ikke at træde så meget i det. Claire virkede til at være god nok, så kunne han kun håbe på at det var den hun virkelig var. Hans vejtrækning blev tung og han sov trygt ind til Luce med armene om hende.. Månen lyste ind, men det generede ikke ham..

Næste morgen vågnede han ved at Claire bankede på døren, meget let for ikke at skade sine negle. Hun åbnede døren ind til dem og kom med et kort: Aww, da hun så dem.
"Så er det op turtelduer, jeres morgenmad bliver serveret lige om lidt," sagde hun og forlod værelset. Josh åbnede sine øjne, satte sig op og strejkede sig, inden han kiggede ned på Luce med et smil for at se om hun var vågen. Han havde ikke tænkt videre over at Claire havde kaldt dem turtelduer.

Hun sov trygt og godt ind til Josh. Hun følte sig tryg ved og sove ind til ham. Hun sov trygt ind til ham hele natten. Hun vågnede da hun hørte nogle banke på døren ind til deres værelse. Hun Var stadig halv sovende da Claire kom ind til dem. Hun vågnede dog helt da hun kaldte dem turtelduer. Hvad mente hun egentlig med det? Hun gned svøvnen ud af sine øjne og kiggede op på Josh og smilede "Godmorgen. Sovet godt?" hendes stemme vidste store tegn på, at hun lige var vågnet. Hun satte sig op og strækte sig. Hun kiggede på Josh "Hvad mente hun egentlig med og kalde os for turtelduer?" der var undrende på ham og kiggede rundt. Hun kiggede hen imod vinduet, hvor den friske morgensol skinnede ind gennem vinduet.

Han var ikke helt sikker på hvad hun mente med at de var turtelduer, men han ville tro at det havde noget at gøre med at de havde lagt i hinandens arme og sovet. Men, Claire burde egentlig vide at de ikke er turtelduer, at de først lige har mødt hinanden og blot sov ved siden af hinanden, selvom der var to senge. Men ja, det havde været mere betrygende med at sove ved siden af hinanden. Han smilte ved tanken og kiggede hen på Luce, løftede på sine skuldre for derefter at kører en hånd igennem det brune, pjuskede morgenhår. Han kiggede hende i øjnene.
"Jeg er ikke sikker, måske fordi hun mener at man er turtelduer hvis man sover i hinandens arme," sagde han en anelse forvirret, inden han rejste sig op og strakte sin overkrop, ved at tage armene over hovedet og lade som om at han kunne røre loftet. Lidt efter stoppede han og kiggede hen imod badeværelset, han havde lyst til at tage endnu et bad.

Hun satte sig op og gned det sidste af søvnen ud af sine øjne. Hun svingede sine ben ud af sengen og kiggede rundt i det store soveværelse de havde sovet i. Hun kiggede endnu en gang ud af vinduet og smilede "Sikke vejret ser godt ud idag" hun smilede stille og kiggede på Josh. Hun smilede stille og trak på skuldrene "Det kan godt være, at hun ser det på den måde, men vi ved sandheden" der var en mindre latter i hendes stemme. For hun kunne godt se, hvor latterligt det lød. Den måde Josh havde formuleret det hele på. Hun rejste sig op og gik hen for og finde noget tøj i en af skufferne som ikke var nær så pænt som det de havde haft på aftenen før. Hun sukkede lidt da hun ikke kunne finde andet. Hun kiggede hen på Josh "Tror du hun har flere missioner til os?" der var nysgerrighed i hendes stemme.

Han kiggede ud af vinduet, inden han nikkede og kiggede hen imod døren, hvor et par stuepiger kom ind med morgenmad på bakker, som de stillede fra sig på et lille bord der stod nær døren. De foldede hænderne sammen, nejede høfligt og kiggede skiftevis på dem begge, med lysende øjne og smil der afslørede at de havde det godt.
"Her er jeres morgenmad, er der andet i kunne tænke jer så sig endelig til," sagde en af dem. Hun forlod værelset med de andre stuepiger fnisende bag sig. Imellem tiden havde Josh sat hovedet på skrå og betragtede hvad for noget mad der var på bakken. Det så ud til at være en omgang rundstykker med forskellige pålæg til, samt pandekager og røræg. Det så lækkert ud, men Josh var ikke så sulten lige nu, så mon ikke han kunne klæde om først?
"Det tror jeg ikke, ellers havde hun nok sagt det til os," svarede han Luce og smilte til hende, for derefter at gå hen til komoden for at se om der var noget tøj han kunne tage på. "Men, hun er jo ret mystisk, så det skulle ikke undre mig hvis det var," Det sidste blev sagt som en lille mumlen, han fandt en hættetrøje og et par cowboybukser. Han havde en forkærlighed til hættetrøje, uden rigtigt at forstå hvorfor, måske fordi han kunne gemme sig væk i dem på en måde.

Hun kiggede ud af vinduet og betragtede udsigten og morgensolen komme frem fra horisonten da hun hørte nogen banke på døren og den blev åbnet. Hun kiggede hen imod døren med et undrende blik. Hendes blik blev dog roligere da hun så, at det var nogle stuepiger der kom ind med nogle bakker med morgenmad til dem. Hun kunne godt se på dem, at de havde grinet lige inden de var kommet ind til dem og de så ud som om, at deres tanker ikke var helt rene. Hun nikkede stille til dem og håbede, at de snart ville smutte så hun kunne skifte tøj og gøre sig lidt i stand inden de skulle afsted eller på en ny mission som Claire ikke havde snakket med dem om endnu. Hun nikkede stille til stuepigerne og hørte dem fnise lige inden de gik ud af døren. Hun undrede sig lidt over, hvad det var de fnisede over, men hun ville ikke gøre noget ud af det. Hun gik hen og kiggede på bakkerne de var kommet med. Maden så nu meget godt ud, men dog var det ikke noget som hun virkelig var så sulten over så hun ville springe på det. Hun spekulerede lidt på om hun skulle tage sig et bad inden hun ville tage noget og spise. Hun gik hen til kommoden og fandt et par sorte tæt siddende jeans og et lilla top og noget undertøj. Hun kiggede lidt på Josh "Håber du har ret, men er det i orden jeg hopper i bad?" hun kiggede spørgende på ham.

Det var som om at hun havde læst hans tanker, udover at det var hende som ville i bad og ikke ham selv, selvom han egentlig også gerne ville i bad, men sagtens kunne lade det vente. Han nikkede til hende og smilte.
"Du tog min tanke, men smut du bare i bad," sagde han og tog tøjet til sig, inden han gik hen imod sengen og vendte sig om, for at se om hun var gået ud på badeværelset eller ej. Endnu engang rettede han opmærksomheden imod morgenmaden, men fokuserede hurtigt på at klæde om, og ikke bare falde i staver, selvom det var meget nemt. Han tog nattrøjen af, smed den på sengen og trak hættetrøjen over hovedet og nød at mærke det bløde stof imod sin hud. Han skulle lige til at tage natbukserne af, da Claire bankede på døren og han fik sådan et chok at han væltede ned på sengen.
"Kan jeg komme ind?" spurgte hun nysgerrigt.
Josh tøvede, skyndte sig at tage natbukserne af og cowboybuskerne på.
"Nu kan du!" svarede han hende og åndede lettet ud. Claire kom ind, pyntet fra top til tå og et smil på læben. "Så i er vågne dejligt, hvor er Luce?"
"I bad," svarede han og nikkede hen imod badeværelset.

Hun kiggede stille og roligt på ham og smilede. Hun var overrasket over, at de havde samme tankegang. Hun smilede stille til ham og kiggede på ham "Skal nok skynde mig så du også kan komme i bad inden Claire eller nogen anden kommer ind" hun havde latter i stemmen og gik hen ved siden af ham og klappede ham kort på skulderen inden hun gik ind på badeværelset og låste døren efter sig. Hun tog sit tøj af og gik i bad. Hun vaskede sig. Hun havde ikke hørt, at Claire havde banket på døren ind til deres værelse og var kommet derind. Da hun endelig fik vasket sig ordentligt gik hun ud af badet og tørrede sig og fik taget tøjet på. Hun tørrede håret og fik sat det op i en høj hestehale. Hun gik ud i værelset igen efter noget tid og kiggede rundt. Hun blev dog meget overrasket over og se Claire inde på deres værelse. Hun smilede stille til Claire da hun opdagede hende. Hun gik hen og lagde sit tøj på sengen og smilede til Claire "Hej Claire. Hvad kan man så gøre for dig idag?" hendes stemme var venlig og rolig. Hun kiggede på maden og gik hen og tog et smurt rundstykke og tog en bid af den.

Da døren blev åbnet ind til badeværelset, sendte Claire Luce et kæmpe, charmerende smil til hende og nejede foran hende, inden hun tog det tøj hun lagde på sengen op i sin favn, sikkert for at tage det til vask eller noget i den stil. Josh kiggede fra Luce til Claire, som vidste han ikke helt hvad han skulle sige til dem, så han besluttede sig for at lade dem snakke og kiggede nysgerrigt ind i spejlet. Han havde stadig ikke set det vise ham hvad han virkelig ønskede, så han gik ud fra at det ikke passede og Claire bare havde bildt dem det ind. Claire så skiftevis på dem begge to.
"Jeg ville bare hører om i havde sovet godt og at vi sagtens kan finde et rum hvor der kun er en seng, hvis det er det der er nødvendigt," sagde hun og smilte uskyldigt.
Josh kunne mærke en svag rødmen på sine kinder, så han skyndte sig at klø sig bag nakken og kigge væk.

Hun smilede stille til Claire og var stadig lidt forvirret over det Claire havde sagt for ikke ikke så lang tid siden om, at de var nogle turtelduer hende og Josh. Hun kiggede rundt og satte sig på en stol og spiste stille og roligt af lidt af æggene. Hun smilte stille til Claire. Hun kunne godt mærke, at hun var blevet flov over det Claire sagde, men man kunne ikke se det på hende for hendes hudfarve skjulte hendes rødmen og det var hun virkelig glad for, at den gjorde. Hun rystede stille på hovedet "Det er ligemeget, men hvis du kunne finde nogle flere sovepiller til mig ville det være dejligt" hun vidste, at hun ikke ville kunne sove uden hun fik de sovepiller for hun var faldet i søvn kort tid efter hun havde fået den og hun havde ikke haft nogle mareridt eller noget lignende. Hun havde nok puttet sig noget tættere på Josh, men det var også det eneste der var sket den nat. Hun kiggede på Josh og fniste "Skulle du ikke i bad?" hun kiggede spørgende på ham og smilte roligt og venligt til ham.

Claire bemærkede godt at Josh blev en smule flov, hvilket var en del af hendes plan, da hun elskede at drille andre, altså kun på en kærlig måde. Selvom hun ikke kendte Luce og Josh, så havde hun det allerede som om at hun holdte af dem og ville gøre alt for dem, nu når de havde taget sig den frihed og redde hendes et og alt. Så det med at hun drillede dem, skulle de bare se som noget positivt, at hun godt kunne lide dem og ønskede at passe på dem. Hun kiggede nysgerrigt over på Luce.
"Selvfølgelig, jeg skal få en af stuepigerne til at finde et glas til dig som kan stå på værelset," sagde hun med en blød stemme, inden hun gik hen imod døren og kiggede sig kort over skulderen. "Kom bare ned eller kald hvis i mangler noget," hun nikkede høfligt til dem og lukkede døren bag sig, så Luce og Josh endnu engang var alene.
Josh smilte drillende til Luce.
"Jo jo, men ville lige vente, trods alt var hun lige ved at komme ind da jeg kun var iført underbukser," mumlede han og tog en håndfuld vindruer, som han gav sig til at spise imens han gik ud på badeværelset. Han lukkede døren og efter at have spiste druerne, gik han i bad. Lige lidt efter at Josh var gået ud på badeværelset, kom en af stuepigerne ind og gav Luce et glas med sovepiller. Hun smilte venligt til hende.

Hun kiggede undrende på Claire og hun kunne godt se, at hun var glad for og gøre Josh flov. Hun fniste lidt over det og tog et æble og spiste det. Hun kiggede hen på Claire og nikkede taknemligt over, at hun ville bede en af stuepigerne om og finde sådan et glas til hende så hun fik sovet om natten. Hun smilede stille og kiggede hen på Josh som stadig så ud til, at være flov over, at de var blevet kaldt for turtelduer. Det var nu meget sjovt, men hun var nu også selv flov, men hun kunne skjule det og det kunne Josh ikke ligefrem og det var det som hun syntes var meget sjovt. Hun nikkede stille til Claire inden hun gik ud af døren og lukkede den efter sig. Hun smilte stille og kiggede på Josh og lyttede til det han sagde. Hun begyndte og grine over, at han havde skyndt sig i tøjet da Claire bankede på. Hun grinte indtil Josh var ude af syne. Hun spiste lidt af morgenmaden som var kommet op til dem. Hun hørte nogen banke på "Kom ind" hendes stemme var rolig og hun så, at detvar en af stuepigerne der kom ind med et glas sovepiller til hende. Hun rejste sig op og gik hen og tog imod sovepillerne. Hun smilede stille "Tak skal du have" hendes stemme var rolig og venlig.

Stuepigen nejede foran Luce, behandlede hende som var hun en prinsesse, hvilket faktisk var tæt på at hun var. Alle dem som arbejde for Claire, havde hørt historien om hvordan Luce og Josh havde reddet hendes datter og de betragtede dem alle sammen som helte, og ikke nok med det, Claire havde også bedt dem om at behandle dem som æresgæster. Uden Josh og Luce rigtig var klar over det, så var de mere end velkommen til at blive hos hende så længe de ville.
"I har været meget modige," sagde stuepigen forsigtigt, imens hun foldede sine hænder bag sin ryg, der var ingen tvivl om at hun var genert. "Alle her taler om jer og syndes i er helte," Hun kiggede rundt i værelset, da hun ikke var van til øjenkontakt. Pludselig kaldte de andre stuepiger og hun forsvandt hurtigt, blot ved at nikke til Luce og lunte ud af døren. Josh fortsatte med at stå i badet, lód vandet ramme ham og bare nyde at det var så varmt og dejligt. Han kunne stå der hele dagen! Men, til sidst blev det nok for meget, så han trådte ud af badet og gav sig til at tørre sig, for derefter at hvilke håndklædet omkring sin hofte.

Luce var ikke van til og blive behandlet som en prinsesse overhovedet. Det var helt underligt for hende og blive behandlet sådan. Hun var for det meste en der klarede det hele selv, men dette var ikke ligefrem sådan det var i dette hus kunne hun se. Hun skulle ihvertfald vænne sig til det før hun rigtigt kunne leve i det. Hun grinte dog lidt da hun sagde, at hun og Josh havde været meget modige. De havde bare reddet Claires datter og det var ikke det store. Det havde været en rimelig let opgave. Hun smilede venligt til stuepigen "Jamen tusind tak. Det var ikke det store" hun havde venlighed i sine øjne. Hun kiggede lidt rundt og så på stuepigen igen. Hun fniste lidt "Ok, men vi gjorde bare hvad vi fik besked på ikke andet" hun smilede stille. Hun plejede ikke og få så mange komplimenter for noget hun havde gjort så dette var helt nyt for hende. Hun smilede stille til stuepigen og gik hen og stilte glasset med sovepillerne på natbordet ved hendes seng og gik hen og tog nogle vindruer og gik hen og så ud på den smukke udsigt imens hun spiste sine vindruer.

Nysgerrigt kiggede han sig i spejlet, han søgte ligeheder efter sin far og lidt fra sin mor. Han håbede selvfølgelig ikke at han lignede hans far frygtelig meget, for så ville han aldrig kunne holde ud at kigge på sit eget spejlbillede. Det var heldigvis ikke så slemt, de eneste ligeheder han kunne finde fra sin far og ham var ansigtsformen og det brune hår. De chokoladebrune øjne og smillet stammede tydeligvis fra hans mor, imens der var andre træk som han ikke anede hvor kom fra. Det havde nok noget med familien længere tilbage at gøre. Han sukkede kort, hvis han en dag skulle ende som sin far, så havde han besluttet med sig selv at han skulle dræbe sig selv eller så skulle en anden gøre det og de skulle love at gøre det. Han ønskede ikke at være et monster ligesom ham. Til sidst smed han håndklædet og tog det tøj han havde haft på før, på igen og gik ud til Luce med vådt hår og en duft af damp hængende over sig. Udsigten fra vinduet var meget smuk, det måtte selv en blind indrømme.
Pludselig knurrede hans mave og lystigt gik han hen og smurte et rundstykke, som han guffede i sig imens han gik rundt i værelset.

Hun stirrede bare ud af vinduet imens hun spiste de vindruer hun havde taget. Hun vidste ikke helt hvorfor hun kiggede ud af vinduet, men det var noget over udsigten som gjorde hende nysgerrig for og finde ud af mere om denne del af verdenen hvor hun var endt sammen med Josh. Hun havde ikke hørt, at Josh havde slukket for vandet ude på badeværelset efter han havde været i bad. Hun havde haft travlt med og stirre ud af vinduet og nyde udsigten der var udenfor deres vindue. Hu begyndte også og spekulere på, om Claire havde flere missioner til dem for hun havde på en måde fået blod på tanden efter den mission de havde været på dagen før. Hun fik mere lyst til og tage på missioner sammen med Josh for de var et godt team. Hun havde først registreret, at Josh var kommet ud af badet da hun hørte hans mave knurre. Hun vendte sig om imod ham og så roligt på ham "Var det godt med et bad?" der var nysgerrighed i hendes stemme.

Rundstykket smagte bedre nu hvor han var sulten. Egentlig havde han været sulten lige siden han smagte de dejlige saftige vindruer, men han havde ikke sådan rigtig registeret det eftersom han var mest fokuseret på at tage et bad og slappe af. Ikke at det var hårdt at tage noget at spise, for det var det skam langt fra. Han fortsatte med at spise rundstykket, inden han kiggede hen på Luce, da han kunne hører at hun spurgte ham om noget. De chokoladebrune øjne lyste op og afslørede at det skam havde været et dejligt bad, men det forhindrede ham ikke i at åbne munden for at svarer på hendes spørgsmål.
"Ja, det var skam skønt, meget bedre end at bade i en sø," der var en lille latter i hans stemme. Han stillede sig hen ved siden af hende og kiggede ud af vinduet, betragtede den smukke udsigt af marker og solen der var ved at komme på plads på himlen. Lige da han skulle til at sige noget til hende, kom Claire ind ad døren og så på dem med et nervøst blik, som turde hun ikke at sige det hun ville sige. "Jeg har brug for jeres hjælp endnu engang," hun nærmest hviskede det. Josh kunne mærke hvordan hans hjerte begyndte at hamre i brystet på ham.