I promise.. Im a friend.. -Luce-

Han grinte en sidste gang, inden han bestemt løftede hende op i sine arme, ved at placere sin ene hånd under hendes knæ og den anden ved toppen af hendes ryg. Han var ikke van til at løfte folk, men han gik ud fra at det var den nemmeste måde at løfte nogen på, desuden vejede hun ikke noget, så det blev en smal lille sag at få hende op på værelset. Forsigtigt begyndte han at gå med hende, men inden længe var han ikke forsigtige længere og begyndte at gå hurtigere, selvom han ikke anede hvor han skulle gå hen. Forhåbentlig ville der stå: Gæsteværelse eller noget i den stil på det værelse som de havde fået tilbudt. Han gik op af trappen, kiggede rundt og måtte indrømme at han var meget forvirret med hvilken vej han skulle tage, eftersom over etagen gik to veje. Til sidst valgt han dog en vej og håbede på at det var den rigtige, ellers måtte han prøve den anden vej. Selv deroppe hang der malerier rundt omkring, hvad gjorde den kvinde ikke for at have lidt pynt på sine vægge. Han fortsatte med at gå hurtigt og stoppede ved en dør, hvor der rent faktisk stod: Gæsteværelse.
Han grinte for sig selv, inden han gik ind af døren og kiggede rundt. Som damen havde sagt var der to senge, samt et stort vindue med balkon og derinde var der ingen malerier på væggene, dog hang der et udstoppet bjørneskind over den ene seng, og et spejl over det andet. Josh kiggede spørgende på Luce, med et kækt smil.
"Hvor vil du sættes af henne?"

Hun smilede stille og så på ham. Hun troede ikke helt på, at han havde ment det alvorligt det med og bære hende op på værelset, hvor det skulle sove. Hun begyndte og tænke på, hvordan værelset så ud. Om de senge stod op af hinanden så man sov ved siden af hinanden bare i hver sin seng eller om sengene stod nogle meter væk fra hinanden så man var et godt stykke væk fra den person man sov ved siden af. Var væggene mon også proppet op med malerier som denne gang var og stuen de havde været i tidligere på dagen? Spørgsmålende fløj rundt i hovedet på hende. Hendes tanker blev forstyret af Josh da han pludselig løftede hende op i hans favn. Hun kiggede lidt på ham. Det kom lidt bag på hende, at han bare kunne løfte hende så let som ingenting. Hun vejede måske ikke så meget som hun rent faktisk troede hun gjorde. Hun smilte stille til ham og kiggede rundt imens de gik. Eller retter det var ham som gik og hende som blev båret. Hun kunne godt mærke på Josh, at han havde sat farten op. Hvorfor begyndte han og skynde sig? Hvad var det som han skulle nå? Hun ville ikke spørge for han så ud til og more sig over det. Hun kiggede på væggene og undrede sig lidt over, hvorfor kvinden havde så mange malerier på sine vægge som hun nu havde det var helt sindsygt. Hun kunne godt mærke på ham, at han var blevet nervøs. Hun kunne se, at han gik direkte hen imod en dør, hvor der stod noget på. Det var gæsteværelset. Hun smilte og ventede på han havde åbnet døren. Hun kiggede rundt på værelset. Det så nu meget bart ud i forhold til resten af hendes hus. Hun så på Josh "Et eller andet sted" hun begyndte og spekulere over, hvordan deres nat ville blive.

Væggene i dette rum var lyseblå, hvilket nok var det første som man bemærkede, for derefter at bemærke det store bjørneskind hængende over den ene seng. Noget sagde ham, at denne kvinde elskede at have pynt i sit hus og der skulle så sandelig ikke være for lidt af det. Jacob havde ikke pynt på sine vægge, heldigvis for det da, eftersom de malerier af potrætter ude på gangen fulgte en med deres øjne. Det var ikke lige noget som han ønskede at have på sin vægge, øjne der så på dig, lige meget hvad man lavede og hvor man gik. Han klukkede kærligt og satte hende forsigtigt ned på gulvet, inden han gik ind på midten af værelset og kiggede rundt. Hans blik blev derefter rettede imod sengene.
"Hvilken en vil du have, den med bjørneskindet eller den med spejlet?" spurgte han og kunne ikke skjule en blid latter i sin stemme. De to senge stod overfor hinanden, lige midt i rummet. Man kunne spejle bjørneskindet og sengen, i den anden sengs spejl. Det var underligt, men ja, han ville ikke fornærme andre hjem, når han ikke selv havde et.

Hun kiggede rundt i rummet. Det var nu et meget underligt rum og det var en underlig måde denne kvinde havde indrettet det på det måtte hun være ærlig og indrømme. Hvad var der egentlig med kvinden og pynt på alle hendes vægge og i alle hendes rum? Hun kunne ikke helt forstå kvindens måde og udsmykke sit rum på, men sådan var hun jo. Luce havde ikke ligefrem pyntet sine vægge så meget som denne kvinde havde. Men kvinden måtte vel være en af dem der elskede og gøre sine rum mere festlige. Hun smilede sødt til Josh da han satte hende ned på gulvet igen. Hun kiggede efter ham da han gik ind på midten af rummet. Hun kiggede skiftevis på sengende. Hvorfor havde hun stilt sengende overfor hinanden? Det var noget underligt noget,men Luce ville ikke sige noget for hun var ikke ligefrem en der ville kritisere andre folks hjem. Hun kiggede på Josh "Jeg tror bare jeg tager den med skindet oven over" hendes stemme var venlig. Hun gik hen og satte sig på sengen. Den var nu meget blød og virkede til og være en af de bedste senge, man kunne have. Det var nu lidt træls hun ikke havde ekstra tøj med til natten, men det måtte hun leve med.

Han nikkede til det hun sagde og gik hen imod den seng, hvor der var et spejl over. Af ren nygserrighed kravlede han op i seng og kiggede ind i spejlet. Det var indrammet med en guldramme og nederst i rammen stod der et par intialer.. Dog var det ikke til at se pga. af støv, så Josh tog sig den frihed og kørte sin hånd hen over det, så han kunne læse hvad der stod. Han gentagede sætning flere gange oppe i sit hovede, inden han adskilte sine læber for at læse det højt, hvis Luce nu undrede sig over hvad det var han var i færd med.
"Dette spejl viser dig hvad du virkelig ønsker, så lyv ikke, det vil alligevel ikke nytte," læste han og så spørgende om på Luce, inden han kiggede ind i spejlet. Vidste hvad han virkelig ønskede? Han fandt sig selv stirre ind i spejlet, ville have det til at vise ham hvad han ønskede, men sjovt nok, var der ikke noget som forandrede sig.. Han kunne kun se sig selv, så han gav op og kravlede ud af sengen igen.
"Nåh, det var sikkert bare en skrøne," han løftede på sine skuldre og så hen på Luce med et smil.. Der var noget mystisk over værelset..

Hun smilede stille og kiggede hen på Josh der var gået hen til sengen og ligefrem klatret op på den for og se på spejlet. Skulle han mod sætte sit hår eller noget lignende? Hun undrede sig lidt over det og kiggede så lidt rundt i rummet. Der stod en kommode med 5 skuffer i ved den ene væg under et vindue midt i værelset. Det var et underligt sted og stille en kommode. Hun blev nu meget nysgerrig for og finde ud af, hvad der var i kommoden. Hun rejste sig op og gik hen til kommoden og åbnede den øverste skuffe. Der lå 2 sæt nattøj det lignede, at det ene var til en kvinde og det andet var til en mand. Hun kiggede hen mod Josh da han læste op fra spejlet. Hun syntes det lød meget underligt det han sagde.Noget der mindede hende om en eller anden skrøne. Hun kiggede i resten af skufferne, hvor der var alt muligt tøj, håndklæder, sæber og alt det som burde være på et badeværelse. Hun kiggede hen imod Josh da hun igen kunne høre hans stemme "Tror jeg også. Du har fundet tøj og alt muligt her i kommoden" der var noget undren over hendes stemme. Hvad var der egentlig med kvinden? Vidste hun, at de ville overnatte her?

Havde hun fundet tøj i kommoden? Det gav jo ingen mening, kvinden kunne da ikke vide at de ville sove her, eller kunne hun? havde hun regnet med at de sagde ja og lagt noget nattøj til dem? Det blev endnu mere underligt, endda selv luften i rummet syndes mystisk på en mærkelig måde.. Det var alt for mærkeligt, men han gad ikke tænke videre over spejlet, så derfor gik han hen ved siden af Luce og kiggede ned i kommoden. Ganske rigtigt, der lå faktisk nattøj og det hele. Den dame blev mere og mere mytsisk, på en ubehagelige måde.. Men, hun ønskede vel ikke at gøre dem noget, de havde jo lige reddet hendes datter, så det ville være meget underligt.. Han løftede på sine skuldre, og kiggede rundt i rummet, til han fandt en dør der stod på klem.. Man kunne se at det var et badeværelse derude, hvilket forklarede sæben og håndklæderne.. "Det er som om at hun vidste vi ville komme,"

Hun kiggede undrende på tøjet og tog nattøjet op der lignede til, at det var til en kvindes krop. Hun kiggede lidt på det. Den så ud til og være i Luces størrelse. Det var noget underligt noget denne kvinde havde i tankerne. Hun var meget mystisk. Hvad var der med denne kvinde? Var hun en heks? Det hele føltes så underligt, at tænke over. Hvorfor havde denne kvinde gemt nattøj og tøj og alt det til dem? Hun kiggede på Josh. Hun troede, at han var henneved sengen, men opdagede, at han havde kommet over til hende og stilt sig lige ved siden af hende. Hun kiggede lidt på ham. Hun kunne godt se på ham, at han også fandt dette meget mystisk. Hun havde fået en ubehagelig følelse i kroppen. Det mindede hende meget om dengang hun var gået en tur med Roland og...Hun skød tanken fra sig. Det var ikke tid til og tænke tilbage på dengang. Den tid var altså forbi! Hvorfor kunne hendes hjerne ikke fatte det? Hun kiggede hen imod den dør Josh kiggede imod. Hun kunne ane badeværelset. Hun så på Josh "Ja det må hun vel, men alligevel det er meget mystisk synes jeg" hun lagde nattøjet pænt sammen igen og lagde det pænt ned i skuffen igen som da hun fandt det og lukkede den.

Det var nu ikke fordi han havde noget imod at de havde fået nattøj, det var bare mere selve tanken om at hun vidste at de ville sove der og at det var i deres størrelser. Måske skulle han bare se det fra en positiv side, det kunne være at hun blot havde håbet at de ville sige ja, så hun havde lagt noget frem. Han skulle ikke gøre det værre, trods alt havde hun tilbudt mad og sovested, hvad kunne man mere forlange? Han kiggede hen imod badeværelset, han kunne fornemme den dejlige duft af damp, hvilket gav ham lysten til at gå ind og tage et bad. Men, det ville nok være uhøfligt, selvom der lå sæbe og det hele fremme. Måske han skulle vente til inden de skulle i seng.. Eller, kunne han nå det inden middagen? Han skubbede tanken væk og kiggede med et smil hen på Luce. "Jeg får helt lyst til at tage et bad," Han smilte og kiggede hen imod badeværelset endnu engang, hvor den dejlige duft af damp kom susende ud af døren og ind i deres værelse..

Hun kiggede lidt rundt. Dette hus var meget mystisk og det var kvinden der ejede huset også. Den følelse af, at hun ikke rigtigt stollede på kvinden var kommet tilbage til hende. Hun havde ikke stollet på kvinden inden de fik tildelt deres mission og nu havde hun fået den følelse igen. Hun rystede lidt på hovedet og prøvede og tænke positivt på tingende. Måske havde kvinden bare tænkt, at de nok havde brug for middag og et sovested og et dejligt varmt bad efter og haft brugt deres tid på og skaffe hende deres datter tilbage. Det havde været en farlig mission og både Luce og Josh havde været tæt på og blive dræbt under denne mission, men de havde støttet hinanden fuldt ud. De var et godt Team. Hun kunne mærke dampen komme ud fra badeværelset. Hun kiggede på Josh og grinte. Han havde taget ordende ud af hendes tanker for hun havde også lyst til og få sig et varmt bad. Hun kiggede på ham "Du stjal den samme tanke fra mig af" der var latter i hendes stemme. Hun åbnede den nederste skuffe hvor der lå 2 sæt tøj i deres størrelser. Havde kvinden tænkt sig og forære dem noget nyt tøj eller hvad var der lige galt med den kvinde? Hun kiggede spørgende på Josh.

Det at Luce havde tænkt det samme, fik ham kort til at grine for sig selv og tænke over hvordan de egentlig var kommet ind på hinanden. De havde lige mødt hinanden ude på en vej, men det var som om at missionen havde rystet dem tættere på hinanden, hvilket Josh egentlig var glad nok for, eftersom han elskede at være sammen med gode venner og folk der stod ham nær. Han smilte til hende, men fjernede det da hun åbnede den næste skuffe. Luces spørgende blik blev gengældt og for et kort øjeblik kunne han ikke få tingene til at hænge sammen, lige meget hvordan han forsøgte at stille dem op i sit hovede. Det gav ingen mening.
"Jeg tror hun vil have at vi går í bad også tager det tøj der på," sagde han og løftede på sine skuldre, inden han så hen på hende med et spørgende blik. "Så.. Vi kan vel gøre som hun forventer, du kan bare gå i bad, så venter jeg herude," han nikkede til hende og gik hen for at sætte sig på sin seng.. "Det giver ellers ingen mening hvorfor der skulle være rent tøj og desuden," han kiggede ned af sig selv, på skjorten der var ødelagt og bukserne der var mudder på. "Så tror jeg heller ikke det ville være så høfligt at komme op sådan her," Han grinte af sig selv og så hen på Luce.

Hun grinede lidt over, at de var kommet så tæt på hinanden selvom de ikke havde kendt hinanden i mere end en dag. Ikke en gang for dagen var ikke ovre endnu. Hun kiggede på ham "Tror du har ret i det du siger" det kunne være, at kvinden ønskede, at de gik i bad og tog det tøj på hun havde fundet til dem. Hun kiggede ned af sit tøj som var revnet næsten alle steder pga hendes forvandling og det hul der var lavet i hendes bukser, hvor halen havde været. Hun rystede lidt på hovedet over sit tøj og smilede. Hun kiggede på ham da han snakkede igen "Ja kan vi vel lige så godt. Skal nok skynde mig lidt så du også kan nå og komme i bad inden middagen" hun smilede stille og bukkede sig ned for og tage tøjet op der lå til hende. Det var en sort kjole der havde nogle lillae streger forskellige steder der gik til lidt over knæet og det var noget undertøj. Hun kiggede lidt undrende på kjolen og var usikker på om hun overhovedet kunne passe den. Hun kiggede lidt på Josh. "Mit er heller ikke lige det bedste og gå i" hun gik ind på badeværelset og lukkede og låsede døren efter sig. Der var en stor bruser, hvor der nemt kunne være 2 i på samme tid og et vask, hvor et spejl hang lige ovenover og et toilet i et hjørne på den modsatte side af bruseren. Hun lagde det tøj og alle de andre ting som håndklæder og sæbe og lagde det på vasken.

Deres tøj var nok ikke det bedste nej, men nu havde de jo også været ude og slås med ulve, så kunne man heller ikke forvente at tøjet skinnede og sad perfekt. Ikke fordi noget som helst af det tøj han havde gjorde det, han ejede en t- shirt, skjorter og et par cowboybukser, mere tøj ejede han egentlig ikke og det var vel heller ikke nødvendigt når det kunne vaskes.. men, dog skulle den skjorte han havde på smides ud, efter som der var revet et godt stykke af den, så den kunne ikke ligefrem bruges længere. Da Luce var gået derud, kiggede han kort efter hende, men henvendte sig derefter til skuffen hvor det tøj han skulle have på lå i. Af ren nysgerrighed, løftede han det op og så på det. Det var en lyseblå skjorte, sammen med en sort jakke der sikkert skulle udenpå og stadig nede i skuffen lå der et par sorte bukser, ingen tvivl om at damen ville have de skulle se ordentlige ud, det var jo næsten et jakkesæt. Han lagde det forsigtigt ned i skuffen igen, for at gå rundt i værelset. Eftersom skjorten alligevel skulle smides ud, tog han den af og smed den på sengen.. Der var et par enkle bloddråber på den, der for længst var tørret ind.. Han sukkede stille, inden han satte sig ned og ventede.

Hun kunne godt se på sit tøj, at det kunne hun ikke bruge igen. Hun tog sit tøj af og smed det på gulvet imod døren. Hun tog sæben og gik ind og tændede for det varme vand. Hun gav et kort hvin fra sig da det dejlige varme vand ramte hendes hud. Hun stod i lidt tid og bare nød det varme vand løbe ned af hendes krop. Det var dejligt og befriende for hende. Hun smurte sig ind i sæben og fik vasket sig grundigt ren. Hun kunne nærmest mærke alt snavsen løbe af hende sammen med det varme vand. Hun slukkede for vandet og tog det store håndklæde og tørrede sig inden hun gik ud af bruseren og lagde håndklædet på gulvet så hun kunne stille sig på det så gulvet ikke blev helt plask vådt pga hende. Hun tog det tøj på som kvinden havde fundet til dem og lagt i skuffen. Hun ville undre sig lidt, hvis kvinden havde tænkt sig og forære dem det tøj hun havde fundet frem til dem. Hun kiggede sig selv i spejlet da hun havde fået tøjet på. Kjolen sad som den var blevet lavet på hende og lavet præcis til hendes krops bygning. Hun tog en børste og redte det igennem sit halv tørre hår så det bare hang ned over hendes ryg. Hun samlede alt det beskidte op fra gulvet og gik ud til Josh igen. Hun smilte lidt da hun så hans mave. Han havde nu en ret flot mave det måtte han have. "Så er der ledigt den herre" der var latter i hendes stemme og man kunne høre det var lidt drilleri i det også.

Han sad lidt og tænkte alt sammen igennem.. Hvad gjorde han egentlig den dag, hvor han ikke kunne blive i fortiden længere, og kunne han i det hele taget blive der? Den anden Josh ville jo også vokse op, også ville der være to af dem, hvilket nok ville være irriterende for den yngre Josh, da han nok ønskede sig at have sit eget liv, hvis han kendte sig selv rigtigt. Men, Josh havde ikke lyst til at tage tilbage til fremtiden, han var ensom der. Jacob var der, men han så ham sjælendt, men her i fortiden havde han mødt nogen som var meget værd at snakke med.. Skulle han rejse væk fra alt det? De tanker blev ved med at kører rundt i hovedet på ham, indtil døren blev åbnet og Luce trådte ud i den kjole som hun havde fået. Den klædte hende godt, den var som syet til hende, så han kunne ikke forhindre i at få et smil på læben. Han rejste sig op og gik derefter hen til komoden, hvor han hentede det jakkesætte som damen havde givet til ham. Det skulle nok blive sjovt, han havde aldrig haft et jakkesæt på før og han ville sikkert se skør ud i det! Han grinte ved tanken, inden han kiggede hen på Luce med et drillende smil. "Jamen, mange tak den frøken," Han grinte drilsk, inden han gik ud på badeværelset og lukkede døren efter sig. Han låste den ikke, eftersom han ikke så nogen grund til det.. Han tog alt sin beklædning af og gik ind i badet, lod det dejlige varme vand omringe ham..

Hun kiggede lidt flovt på sig selv. Hun vidste ikke helt selv hvorfor hun var blevet flov over og have en kjole på. Hun var ikke ligefrem et kjolemenneske. Det havde hun aldrig været. Hun gik hen og smed håndklædet og tøjet på gulvet ved fodenden af den seng hun skulle sove i den nat. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle tage sig til. Hun gik hen til den seng Josh skulle sove i og gik op på den for og kigge sig selv i spejlet. Hun vidste ikke helt om hun skulle lade sit hår hænge eller om det skulle sættes op på en eller anden pæn måde. Hun blev enig med sig selv om, at hun ville lade håret hænge det passede nu også meget bedre til hende. Mente hun ihvertfald selv. Hun kiggede ned på sine fødder, hvor der manglede negle på storetående. Det mindede hende om den nat Rafael havde tortureret hende. Han havde været virkelig brutal overfor hende og alligevel havde hun ikke kunnet gjort noget. Hun gik hen til et vindue og kiggede ud af det. Hun begyndte stille og synge lavt en sang hun havde hørt da hun var yngre. Hun kunne ikke huske, hvem det var der havde sunget sangen for hende eller, hvornår det var hun havde hørt den, men nu sad den der.

Sangen: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han kunne have stået der i op til flere minutter og bare havde ladet det varme vand trille ned af den barre hud, men det vidste han godt at han ikke kunne og han måtte huske hvor han var henne. Inden længe skulle de ned og spise med damen, som sikkert var en der strittede med lillefingeren, hvilket bekymrede Josh da han ikke var helt sikker på om han vidste hvordan man opførte sig.. Fornemt.. Trods alt, havde han levet og gjort som det passede ham, det meste af sit liv, løbede rundt i skove, gået på opdagelse og havde fået skrabet sine knæ et par gange.. Men, nu skulle han være så høflig, som det overhovedet var muligt. Til sidst slukkede han for vandet, gik ud af bruseren og gav sig til at tørre sig med håndklædet, for derefter at kaste jakkesætet et blik.. Forhåbenlig ville han ikke se latterlig ud.. Imens han iførte sig jakkesættet, kunne han hører Luces stemme der sang så smukt. Det fik et smil frem på hans læber og i alt hemelighed, lyttede han med og nød at hører hende synge. Så snart han var iført jakkesættet, gik han ud til Luce og havde sit gamle tøj i armen, som han lagde på sin seng. Han ville ikke sige til hende at han havde hørt hende synge, det blev hans lille hemelighed. Han rettede sig op og kiggede hen på hende med et smil.
"Klar til at få noget at spise?"

Hun stod og kiggede ud på bjergene der var ude i horisonten og de grønne græs der var på flere km arealer og alle de høje træer der flavrede blidt i vinden som om de dansede imens hun sang. Hun havde ikke tænkt over om Josh kunne høre hende synge. Hun håbede det ihvertfald ikke. Hendes sangstemme var så ren og så fin som var det en professionel som sang. Luce var ikke den som sang for alle. Hun sang for det meste for sig selv og denne sang som hun lige havde sunget gav hende en indre ro og gav hende styrke for og blive stærkere. Give hende lysten til og kæmpe videre og til sidst gøre mere afslappet når hun var i utrygge situationer. Hun hørte, at døren åbnede sig og hun stoppede med og synge. Hun kiggede hen imod ham og smilede. Han så nu meget godt ud i det jakkesæt han havde fået. Han lignede en rigtig gentleman i den. Hun kiggede ud af vinduet igen "Det er en smuk udsigt vi har fået her. Hun har ihvertfald forstået, hvordan hun har villet have, hvordan udsigten var" hendes stemme var mere rolig og afslappet. Hun vendte sig om imod ham da hun hørte ham snakke. Hun nikkede "Ja jeg er klar til og spise og forresten ser du godt ud i det jakkesæt" hun smilede sødt til ham og gik hen til døren.

Han følte sig fjollet, for at sige det lige ud. Aldrig havde han gået i et jakkesæt, og hvad var grunden mon til det, den enkle grund.. Fjollethed! Mest af alt havde han lyst til at krybbe i et musehul, da han ikke var sikker på om det egentlig sad godt på ham, eller om det så fuldstændig fjollet ud, præcis som han følte sig! Han skjulte det dog bag en facade, ved at smile til Luce og lytte til det hun sagde. En smuk udsigt? Det fik ham til at kigge ud af vinduet af nysgerrighed, ganske rigtigt, det var nok den smukkeste udsigt han hadve set længe. Bjerge og græsmakrer så langt øjet rækker! Han smilte ved synet og fulgte med hende hen til døren, da hun gik hen imod den. Nervøsiteten spredte sig i kroppen på ham, da de gik ud af døren og han kunne mærke et lille smil på sin læbe, da hun komenterede det han frygtede så dum ud.
"Tak Luce," sagde han med et smil og gav et lille dask til hende med sin hofte. "Du ser også meget godt ud i den kjole," Han smilte en sidste gang, inden han gik op foran hende og ned i spisestuen, hvor damen ventede på dem med opdækket bord.

Hun følte sig dum i kjolen hun havde på, men hun skulle nok bare vænne sig til, at det var en kjole hun havde på for og låne. Hun smilte stille til Josh og ventede på ham ovre ved døren. Hun smilede stille "Det var da så lidt" hun grinede lidt og skulle lige til og gå ud af døren da han puffede til hende med sin hofte så hun blev skubbet til siden. Hun grinede lidt af ham. Han var en fjollet fyr "Tak skal du havde" hendes stemme var rolig og venlig. Hun så på ham og gik stille og roligt efter ham. Hun fulgte efter ham til de var kommet ned i spisestuen, hvor kvinden stod og ventede på dem. Hun kiggede rundt på alle de malerier der hang på vægen og på det pæne bord som var dækket op til dem. Hun følte sig lidt fjollet som hun stod der og ikke anede hvad hun skulle sige eller gøre. Det var like en akavet situation. Hun kunne godt mærke sulten nærme sig. Hun var faktisk glad for, at de skulle spise. Hun snuste ind og kunne lugte, at det var en eller anden form for steg de skulle have denne aften. Hun kunne ikke helt lugte hvilken sted det var, men det lugtede som var det en god steg. Hun kunne allerede mærke sine tænder løbe i vand.

Damen smilte da hun så dem, spredte sine arme ud og nejede fint for dem, inden hun pegede elegant med sine lange tynde fingre hen imod et par stole hvor de skulle side.
"Velkommen mine helte, sæt jer endelig ned, maden er klar om få sekunder," sagde hun med en stemme så elegant og det var først nu at Josh lagde mærke til at hun havde en britisk accent. Josh gik med forsigtige, nærmest kejtede og nervøse skridt hen til sin stol, eftersom han ikke var van til denne slags omgivelser.. Hjertet sad i halsen på ham og han var bange for at bare den mindste bevægelse ville være forkert, han prøvede at berolige sig selv ved at sende Luce et smil. På en mærkelig måde, virkede det faktisk. Af ren høflighed, trak han stolen ud for Luce og satte sig ved siden af hende, da en duft af stærk parfume suste forbi hans næse og fik ham til at holde vejret et kort sekund. Den stærke parfume kom fra damen, hun havde så sandelig ikke sparet på tingene måtte han sige.. Han åndede ud igen. Både Luce og Josh sad overfor damen, der fortsat kiggede på dem med et stort smil og ved siden af hende, sad datteren og smilte ligeså stort.
"Kunne i tænke jer noget at drikke?" spurgte hun dem og så skiftevis på dem, imens hun viftede forsigtigt med en vinflaske over ders glas. Josh nikkede høfligt.
"Ja tak," svarede han med en høflig og varm stemme. Damen nikkede og hældte noget op til ham, inden hun kiggede spørgende hen på Luce.

Luce følte sig lidt kejtet af og stå der og vidste ikke om hun også skulle neje for damen eller ikke. Hun anede ikke, hvordan man var i et fint selskab eller hvor fint det her nu var vidste hun heller ikke rigtigt. Det hele var ret underligt for hende det måtte hun være ærlig og indrømme. Luce nikkede høfligt til damen og gik hen til hendes stol. Hun smilte til Josh da han trak stolen ud for hende "Tak skal du have" hendes stemme var venlig og rolig. Hun satte sig ned og skubbede stolen ind til bordet. Hun følte sig lidt dum som hun sad der og ikke anede hvad hun skulle sige eller gøre og helte var de nok ikke ligefrem. Det mente hun ihvertfald ikke for de havde bare gjort denne dame en stor tjeneste længere var den rent faktisk ikke. Luce følte som var hun ved og blive kvalt da hun kunne lugte damens parfume. Det var ikke ligefrem en af de parfumer Luce brød sig om, men det ville hun selvfølgelig ikke sige for det ville være meget uhøfligt. Luce kiggede hen på den lille pige som de havde reddet. Hun havde en af sine søde lyserøde kjoler på med en rød sløjfe om livet. Den lignede faktisk lidt den Luce havde da hun var på pigens alder. Det var ret sjovt og tænke på. Hun smilte til damen og nikkede "Jo tak vil jeg da meget gerne" hun havde virkelig lyst til og spørge ind til alt det tøj damen havde fundet frem til dem, men tænkte det ville være en dårlig ide og spørge om. Måske ville det være uhøfligt. Hun kiggede rundt i spisestuen. "Du er ellers rigtig god til og indrette hjem synes jeg" hun syntes hun måtte bryde tavsheden lidt som var kommet imellem dem.

Damen smilte til Luce og hældte noget vin op til hende, ligesom hun havde gjort ved Josh, for derefter at stille vinflasken midt på bordet ved siden af en bordskåne hvor der inden længe ville være en dejlig lammesteg. Forsigtigt nippede hun til sin rødvin, tydeligvis for ikke at spilde ned af sig selv. Hun stillede den fra sig og kiggede kort rundt, efter Luce havde komenteret hendes hjem.
"Jamen, mange tak skal du have, jeg har også brugt mange år til at finde rundt i hvordan det skulle se ud og nu har jeg endelig fundet ud af hvordan," fortalte hun og rystede på hovedet af sig selv. "Jeg kan se at i føler jer en smule nervøse, lad være med det, det er der bestemt ingen grund til overhovedet," Hun smilte roligt, men stoppede med at snakke, da en tjener kom ind og stillede den dejlige lammesteg på den bordskåne ved siden af vinen. Josh kunne mærke hvordan hans mave rumlede, da han så den og duftede den, men han kiggede hurtigt hen på kvinden igen, som var klar til at snakke videre. "Åh du godeste, hvor er mine manere dog henne? Mit Navn er Claire, Claire Farron," Hun smilte og afslørede et par smilehuller. "Må jeg spørge om mine heltes navne?"
Josh klukkede kort da hun kaldte ham for en helt. "Josh Brazil," Endnu engang sørgede han for at lyde så fornem som muligt, med en varm og rolig stemme. Damen nikkede og kiggede hen på Luce.

Hun smilede roligt til damen. Hun virkede nu til og være flink nok selvom hun mindede hende meget om en heks da de havde set hinanden først på dagen inden de var sendt på deres mission. Hun havde dog aldrig troet, at hun ville komme på en mission for hun var vel bare en af dem som var helt normale. Hun smilede roligt til damen "Det var da så lidt. Det kan ses, at du har haft interesse i, hvordan dit hjem ser ud" hendes stemme var rolig og mild. Hun følte sig lidt overvåget som hun sad der som helt fremmed i en dames hjem. Hun kiggede hen på Josh. Hun forstod godt, hvis han virkede meget nervøs for det gjorde hun ihvertfald. Hun kiggede på kvinden igen da hun snakkede. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare, men for hendes held kom en tjener ind med lammestegen. Så var det, det hun kunne lugte da hun var kommet ned i spisestuen for lidt siden. Den så meget lækker ud. Hun mærkede, hvordan hendes sult blev større og større. Det var også længe siden hun havde spist noget. Hun kunne ikke lade være med og smile da damen da hun fortalte hvad hun hed. Det var da en spændende måde og fortælle hvad hun egentlig hed. Hun kiggede stille rundt. Hun så på Claire da hun havde spurgt, hvad de hed og da Josh havde svaret hende. Hun smilede stille "Hedder Luce Trieetence blev dog født som Lucinda Gravezia, men tog navneskifte" hun mente ingen grund til og fortælle, hvad grunden var til hendes navne skifte overhovedet.

Tjeneren begyndte at skærer i stegen, for derefter at placere et stykke på deres tallerkner. Claire smilte stor til dem begge, og alt virkede til at være helt perfekt nu når hun kendte deres navne, sine heltes navne. Hun kiggede hen på sin datter og kørte en hånd igennem de lyse lokker, for at fremtrylle et stort smil på hendes ellers så smalle læber. "Det her er min datter Vanille," Man kunne se i damens øjne at hun var meget stolt af hende, som kiggede hun på den reneste klump gulv i universet. "Jeg er så glad for at i bragte hende hjem og derfor har jeg lagt tøj og alt det frem til jer, fordi jeg håbede på at i ville sige ja til at blive her til middag og sove her for natten," Alt imens hun fortalte dem det, så hun kun på Vanille, hvilket undrede Josh en smule, eftersom det virkede til at der lå mere bag det en lige det. Tjeneren var begyndt med at øse kartofler og grøntsager op på deres tallerkner, inden han bukkede og forlod spisesalen. Claire stoppede med at kigge på Vanille og sendte dem et stort smil, inden hun tog sit bestik i hånden og begyndte at gøre sig klar til at spise.
"Spis så meget i kan, i må jo være sultne," sagde hun og tog selv en bid af sin mad.
Josh nikkede med et smil, derefter fokuserede han også på sin mad og tog en bid af det.. Det smagte himmelsk..