If A Push Comes to A Shove....

Eric nikkede en enkel gang, uden at sige yderligt. Selvom Camille ikke havde sagt det, kunne han mærke hendes hentydning som han ikke mente var helt diskret. Det skulle den nødvendigvis heller ikke være, slet ikke hvis det var hendes hensigt at han skulle 'opdage' den, men det tvivlede han på var tilfælde. Ellers havde hun sikkert gjort langt mere ud af at smøre tykt på og skære det ud så han slet ikke kunne undgå at bemærke det.
"Hvad har du så tænkt med Mira, skal hun hjælpe til eller hvad?" Han lænede sig en smugle frem i sadlen, ændrede lidt på stillingen og faldt tilbage. "... og hvad skal jeg så?" Dét var hvad han selv mente var mest interessant. Mira skulle nok gå i skolen og hjælpe til. Når hun blev ældre kunne hun sikkert også lærer fra sig af den viden hun havde fået igennem Mira. Der ville uden tvivl gå mange år før det skete, men det ville ske før eller siden og så kunne Camille lige så godt udnytte det.

"Til at starte med skal Mira bare følge sin egen normale undervisning.Får hun smag for kampteknik, må hun gerne lære det også, men det er intet krav.Hun har jo os til at passe på sig." Camille smilee , omend en smule stift.Hen ad vejen ville Mira kunne hjælpe til, men det skulle kun være hvis pigen selv fattede interesse.Camille vilel aldrig drømme om at forlange det af hende.
Skulle hun bestemme...bestemme en fremtid for Mira, skulle den være på valentine gården.
Med de heste hun elskede så højt. Så Isaac kunne lære hende op.Men som det var lige nu, havde de jo sat både Camille og Mira på porten. Også dem. Camille var vist ikke videre god til det med relationer.
En bekymret rynke dukkede op i hendes pande, da hun indså, at hun var ved at have det på samme måde, som dengang hun havde mødt Nggung, og havde provokeret ham til at...banke hende, så hun landede på hospitalet.En meget sort følelse...en der var svær at slippe.
Dengang handlede den om Tristan og Aleck...og den midte hun sad fast i.
denne gange handlede den om Eric og hans veninder...og den rolle Camille ikke havde.

Hun rankede ryggen og forsøgte tappert at skyde brystet frem- og tankerne væk.Hun kæmpede for at finde bare noget glæde i sit hjerte, men det eneste hun der fandt var Eric og hans rødtop....og det var godt nok ikke ligefrem glæde det vækkede.
" Jeg tænker du kan lære dem at ride, og om plejen af dyr?Det er vigtigt at de forstår og respekterer den relation.Det kan redde deres liv...en trofast hest!....og så vil der jo være al det praktiske og selve drift og planlægning" Hun lød nærmest opgivende...der var jo så meget at skulle få til at hænge sammen, og Camille opbrugte næsten al  energi, på at samtale om andre ting....ting der burde have første prioritet lige nu.

Nå, så han var med i de planer. Det mente han ikke selv at have sagt ja til, men det var alligevel et godt tegn. Han undlod derfor at blive mobset over de planer han åbenbart var med i og nikkede en enkel gang, som at han havde forstået det og nu ikke havde mere at sige.
Et kort blik over skulderen forsikrede ham om at Mira sad på sin hest og hyggede sig og Ericas pelset hoved stak ud af den ene af pigens sadeltasker. Der lå det og rokkede frem og tilbage i et mageligt afslappet tempo.
Efter at have vendt sig om med front imod hestens baghoved satte han farten en smugle op, så de nåde et stykke videre. Hen af ved aftenstid kom de ud på nogle mere åbne steder med højt græs. "Hvor tænker du skolen så skal ligge?" Han ledte dem ud på en hjulsporsvej, som de fulgte til det blev mørkt og de kunne stoppe for natten.

Det var jo ikke fordi hun Bille stavnsbinde ham til skolen.
Og efter hvad hun havde set, kunne hun ikke fastholde Eric i noget som helst.
Eller stole på hans ord. Ihvertfald fald havde han ikke helt forstået Hansa off andre delen,med det var også ligemeget. Bare han hjalp med skolen , så Skulle hun nok klare sin personlige tilfredsstillelse på andre måder , og ikke belemrer ham med det.
Som Eric , tjekkede også camille op på Mira fra tid til anden.
Det var dejligt at hun ikke var bevirket af Camilles problem med Eric.
De stoppede for natten. Camille kunne høre en rislende i det fjerne, så de var altså tæt på en bæk.
" Et sted lidt skjule for trafikken men alligevel ikke alt for afsindiges " bedre kunne hun vist ikke ramme. " Jeg tager mira med ned og får en lille dukkert " meddelte hun.
Bækken var en rimelig dyb å, viste det sig og Mira var den første ude af al sit tøj og så ned i det svale vand. Camille var mere opmærksom , og beholde sit undertøj på, selv om det ville have været så lange mere behageligt, uden det både og klistrede tøj indtil kroppen. Især om aftenen hvor graderne faktisk var faldende.
Camille log sig opsluge af vandet og gled på ryggen gennem vandet. Hvor dyb var den her å lige?
Det var mere en flod , måtte bypigen til sidst tilstå, ellers gav al det vand ingen mening.

Eric blev tilbage i lejeren hvor han fik stablet et bål sammen, efter at have pakket tingende ud så hestene også fik muligheden for at slappe af. Imens han fik styr på alt det praktiske lod han tankerne løbe rundt i cirkel omkring det svar han havde fået. Kendte han nogle steder? Ikke rigtig, men han havde en idé som måske ville virke. Det var inde i skoven i en mindre lysning. Der ville uden tvivl være god mulighed for at gemme sig, lege og alt det. Men det lå ikke tæt på nogle byer. Det ville tage en dag at komme frem og tilbage, hvis man også skulle have muligheden for at handle bare nogenlunde ind.
En anden tanke kom ind fra sidelinjen. Måske måtte han hellere få sig lært at skyde med bue og pil. Det ville gøre madfangsten langt lettere end at de skulle ind og betale for at nogle gjorde det. Ved vandet måtte der også være noget der gav mulighed for både sten og godt træ, så manglede han bare at få det tilpasset. Det blev langt sværere. Han var ikke ligefrem mester i at hugge flintesten, men måske kunne han finde en magisk eller halv magisk løsning.

Først da Camille kom helt hen til dem, kiggede Eric op. Først på hendes hånd og så hendes ansigt. Først kunne man ikke se nogle reaktion, men efter noget tid kom der et dramatisk suk og han vendte igen ansigtet mod bålet som var ved at få en ordenlig flamme. "Det gør jeg ja. Har aldrig selv prøvet det, men har set effekten af det." Han tog en af urterne og lod den glide mellem hænderne. Hans blik gled kort hen over bladende, før han så vendte sig imod Camille igen. "Har du tænkt dig at spise det?" Han hævede et bryn og lage så urten tilbage til Camille. "Måske skulle jeg nærmere fratage Mira fra dig." 
Så rejste han sig op og gik hen til Mira, for at deltage i hendes leg med katten. Det var pigen henrykt over, ligesom katten. Hurtigt var de tre opslugt i lejen. Præcist som Eric ønskede det. Han gad egentligt ikke tænke over Camilles idéer som han syntes var helt ude i skoven. Værre end ham. At hun valgte at flygte fra problemerne på den måde forstod han ikke, slet ikke når de stadig gik sammen og fungerede nogen lunde. Mira ville heller ikke være vild med en skæv mor og hvis Camille en dag ville have et barn, var det ikke godt at være afhængig af sådan noget stads.

Men...
Hun ville jo bare lette stemningen lidt og genfinde det gode humør.
Eric havde sku da haft et rimeligt højt humør men han var selvfølgelig høj på parafume og rød læbestift. Hun så utilfreds ud, da hun fik en afvisning... Endnu en afvisning af ham.
Kunne hun overhovedet gøre noget som helst rigtigt i hans øjne? " du ville ikke overleve et sekund " hissede hun så mira ikke kunne nå at opfange det.
Camille sad lidt ... Og fordi Eric var en stor idiot og et ****** , gumlede hun to af bladene i sig.
Hvor slemt kunne det være? Hun blev lidt træt højest??
Der gik en tyve minutter - eller....
Camille havde meget røde kinder og enormt blanke øjne .
Hun valsede over til de andre og slog armene omkring Eric.
" jeg .. Tror sørme ... Vi skal danse! mira... Finder du lige noget musik , så skal du bare se.. Eller ... Faktisk ved jeg ikke om far kan danse!men hvis vi har et bord! Så kam han NOGET!!" Begyndte Camille og grine.

Eric stivnede da han fik armene omkring sig. Så havde kvinden sgu alligevel gjort det! Han sendte et anstrængt smil til Mira og sagde at hun bare kunne fortsætte med at lege, så skulle han nok lege mor af. "To sekunder, så kommer jeg og danser med dig." Lød det enormt pædagogisk. Camille fik et lille klem ved skulderen før Eric gik hen og fjernede urterne. De forsvandt ned i en taske. 
Så greb han Camille og svingede hende rundt så mange gange at hun til sidst ikke ville kunne stå op. Med en rundtosset Camille, slog Eric sig så ned ved siden af bålet og lod hende passe sig selv. Han ville ikke efterlade hende der, for han anede ikke hvad hun kunne finde på. Helst ville han have været nede og kigge på træ til en bue og eventuelt pile, men det var der ikke plads til når idioten lige havde spist sig væk i urter. Kønt syn var det ikke, men sådan måtte det jo så være. 
Begyndte Camille igen at røre på sig, ville han tage endnu en vild sving om med hende og sådan ville han fortsætte hele natten til hun gik omkuld og han kunne få sit bål for sig selv. Fortsatte det ind over deres spisetid, lavede han mad til Mira og ham selv. Camille kunne sikkert ikke samle sig om noget at spise.

Mira sad med store øjne og kiggede op på Camille.
Hun nikkede til Eric og for at bløde lidt af på det hele, greb Miras små buttede hænder Erica under forbenene og trak den op , så den også kunne danse på to ben.I den nye leg med katten, blev hun optaget og lod hendes forældre lidt i fred.

Camille syntes det lød helt enormt godt.To sekunder var jo ingen ventetid og så skulle hun danse..med Eric...danse med Eric. Skoven havde fået så smukke farver og det var nok fordi det var nat?
Eller måske fordi de skulle danse? Det var svært at skilne ad, så da Erics arme greb om hende , lyste hun op." Endelig er det min tur" smilede hun til ham, men smilet blev blæst væk da han gik i gang.
" D-det for.... Neeej" hylede hun da alt blev vendt op og ned.
" Du gode" mumlede hun og forsøget rejse sig.Hun lå ved bålet og mente at kunne se Erics ben.
Havde de lige danset?
Hun kravlede over til ham, forvirret og omtåget. Camilles syn var også så mærkeligt sløret, og nogle gange virkede alt bare....underligt og anderledes.
Hun fik lagt sine hænder på hans knæ..." Det er fandme godt du ikke skulle ...danse ...med Ruby , for du danser helt ad helvedes til" mumlede hun og begyndte at grine imens hun forsøgte komme op at stå.
Endnu en svingtur blev hun rystet ud i....hun var sikker på hun forsøgte holde fast på Eric, men han smuttede hele tiden? Måske havde hun ikke spist nok spinat? , som hun havde døbt de grønne urter.
Spinat var sundt og...godt...og man blev meget stærk...enorm stærk....faktisk...." Eeeeric...kooom lige her....prøv og mærk mine muskler" kaldte hun med et lille fnis og viftede med en arm.
Hvis han kom over, ville hun fange ham med sine arme omkring hans nakke..."Jeg ønsker mig en rød læbestift" snøftede hun pludselig...." En virkelig enormt meget rød en"

Åh gud, hvor havde hun så fået dén idé fra? Eric rejste sig op og gik over til Camille, som gav ham en slem overraskelse. Han gik næsten i panik da hun slog armen omkring sig, men efter at have overbevist sig selv om at hun bare lige skulle afprøve hvor stærk hun var og var ganske harmløs, slappede han mere af. "Du er meget stærk." Komplimenterede han hende og fjernede så hurtigt armen fra sig. 
"Husk mig på det når vi kommer ind i byen, så skal jeg købe dig en som du aldrig får brugt færdig. Men lige nu syntes jeg du skal ligge dig til at sove, så kan vi tage ind til den nærmeste by og finde denne røde læbestift til dig." Med et blidt men bestemt greb, tog Eric fat i Camilles arm og hjalp hende over til 'sengen' tæt ved bålet. Der forsøgte han at få hende i seng. 
På den anden side forsøgte han at få Mira til at ligge sig ned. Hun kunne fortsætte med at lege med katten, bare hun blev på hans anden side og ikke gik over til Camille. Spurgte pigen hvorfor ville han svare at mor lige skulle falde lidt ned og have lidt søvn. Om virkningen af urterne ville fortsætte den næste dag håbede Eric virkelig ikke, for så var det ligefør han valgte at flygte.

Ja....hun var nemlig stærk.Ingen fyr, dæmon, santuine eller andre kunne få hende ned med nakken.
Hun var den her lille irriterende tumling de kunne vælte et utal af gange...men altid....altid...kom hun ...boing...op igen.
" fint, så siger vi det" små grinede hun og brokkede sig svagt da han fik hende ned og ligge.Der manglede da ligesom noget? Det var slet ikke som...som...årgh nej...ikke de billeder igen!
Camille gned sig på panden og ønskede de ville forsvinde.Billederne ...urterne..og Eric! 
En lille smule ondt i  maven havde hun.Måske var det fordi det var første gang? Man skulle nok lige lære at styre de urter der! Så hun måtte prøve igen....anden gang vidste hun jo bedre hvad hun lavede.
I baggrunden kunne hun høre Mira og Eric snakke....eller Eric der puttede hende.Camille følte sig faktisk ikke længere som en del af den familie.hun følte sig i vejen.
Og kendte man hende, ville man vide at det var en følelse som hun ikke affandt sig med, men helt klart ville se i øjnene og handle på.Sikkert ved at stikke af....og starte forfra.

Havde Eric kendt til tankerne i Camilles hoved, ville han sikkert have hidset sig gevaldigt op og hyle noget med at hun kunne da bare lade være med at tage urter og alt muligt andet. Der ville ikke komme et kny om hans lille romance, det ville jo ødelægge det hele. Han havde jo været påvirket af urter på det tidspunkt og ville Camille alligevel have brugt det imod ham - hvilke hun nok havde - ville han have spurgt til det resultat. Det havde ikke været godt. Så kunne dette umuligt gå bedre med Camille og urter. 
Men. Han var ingen tankelæser, hvilke han flere gange havde været glad for. Han kunne sidde og rode rundt med sine egne tanker hele natten hvis han ikke blev forstyrret og hvis Camille så var kommet solidt på bene den næste dag ville han tage de to piger med ind i byen for at købe en rød læbestift som lovet. Var Camille ikke til at få op, enten fordi hun var påvirket eller syg, ville han blive hvor de var, men få gjort noget ved sin idé om en bue og nogle pile. Han havde jo pludselig fået en hel dag ekstra til at lege med den idé - og forhåbentligt føre den ud i livet.

Den næste morgen , vågnede Camille sammen med solen og skovens øvrige dyr.  En smule røde var hendes øjne.
Hun havde en giga hovedpine og stadig lidt snurren i kroppen.
Hun fik sat sig op, og drejede lidt i overkroppen. Der ovre ... Et stykke væk fra Camille selv , kunne hun se Mira og Eric. Hun kunne ikke se om de sov , men der var helt stille derovre, så det regnede hun med. Hendes øjne søgte den lille bunke af urter og hun tog et par stykker op. " gotta fight fire with fire, eh?" Mumlede hun og trak et lille stykke af hjørnet af.  Bare lidt.... Var det alkohol ville hun hæve funktions promillen til ' meget glad og dygtig ' men ikke ' lalleglad og skide fuld '.
Hun gumlede imens hun kom på benene og hun nåede enda at skylle noget tøj op og hænge det til tørring på nogle buske.
Efter de havde fået morgenmad . Noget tid senere.  Drog de til byen . Efter Erics forslag. Læbestiften havde hun glemt alt om, og den var måske blot en metafor for hvad hun egenlig hemmeligt længtes efter. At være en anden end sig selv.  Ruby måske? Men lige nu... Med urternes hjælp , der gik det hele meget fint.
Camille små kyssede Mira og ville tilllade hende at rende alene rundt i en time, og så skulle de mødes ved boden med de store armbånd og halskæder.  Hun fik nogle mønter, da Camille ikke længere fandt så mange bekymringer i livet.  Heller ikke penge  eller dagen i morgen.  Det  hele skulle jo nok gå fint.  Hun vinkede Mira afsted og henvendte sig til Eric.  
" Jeg... Skal have en ... Kjole. ... Jeg ved ikke med dig? Måske er du mere typen ....til at tage dem af?"  Hun løftede en hånd , lagde den over sin mund og kvalte et lille grin.  Så flyttede hun den, duppede med pegefingeren på Erics næse og skændte med blid stemme og en smule sløret øjne " Eric Valentine... Du er meget slem... Hvad skal jeg stille op med dig hva' ? " Camilles øjne sad et øjeblik fast ved hans læber, så rystede hun på hovedet og lagde an til at gå. Det var en fantastisk dag. Hun ville købe lige hvad hun havde lyst til og manglede hun penge , så ville hun da bare tage nogen.  Fløjtede vendte hun ryggen til Eric , med en enkelt formaning.." Husk.... Ikke foran vores datter igen!!"

Eric kvalte et irriteret støn da han så en pil skæv Camille. Tænk at de rødder ikke havde fået ben at gå på endnu! Han vækkede forsigtig Mira og informerede om skovturen. Det var pigebarnet med på, til Erics held, for han ville ikke kunne holde ud at skulle argumentere for at de enten skulle eller ikke skulle med hans to følgesvænde. 
Inde i byen kiggede Eric med bekymring på både Camille og Mira. Først den yngste pige, fordi hun selv skulle løbe rundt men også på den ældre fordi hun tillod det, men sådan måtte det altså være. Han ville ikke blande sig i det og han kunne ikke holde øje med dem begge. Så valget lå på at holde øje med Mira eller Camille og da sidstnævnte virkede til at have mest brug for et par ekstra øjne valgte han hende. 
Eric stoppede brat op da Camille startede sin lille leg. Han var ivrig efter at komme til at svare, men de første to gange fik han ikke muligheden og den sidste gang havde han mest lyst til at slå noget klarhed og fornuft ind i knolden på Camille. Han var da udemærket klar over at det var hans fejl, men der var slet ingen grund til at begrave det med urter! 
Han stirrede gnavent på hende med sammenpresset læber og da hun begyndte at gå, ville han følge tavst med, mens han tænkte på om det var sandt at Mira havde set det. I så fald måtte han lige tage en snak med hende og høre om hun havde noget at sige. Selvom Mira endnu var ung, havde hun stadig lov til at sige sine meninger og hvad hun ellers havde på hjertet.

" ja... Jeg ville heller ikke vide hvad jeg skulle sige hvis jeg var dig" konkluderede Camille , da hun opdagede at Eric fulgte efter hende , tavs bagved.
Hendes blå øjne blev hurtig optaget af et sted de solgte kjoler. Kjoler herfra, hvilke betød de var mere middelalder i deres farver og snit, end de kjoler Camille havde fået syet. De var jo netop blevet syet for at svare til mode fra Camilles dimension. Meeeen Valentine synes at have langt mere interesse i de små pigebørn der boede her i denne gudsforladte del af verden , så hvis man ikke kan slå dem, må man jo joine dem, ik sandt? Nu havde Camille jo altid godt kunne lide den slags påklædning fra den forgangene middelalder . Ikke fordi livet blev snørret ind så man ikke kunne få luft, eller fordi at brysterne blev omdirigeret til et sted under hagen, nej ... Det var fordi det havde sit udspring i en æra hun fandt vældig romantisk.
" Vi skal lige se på det her.." Nærmest sang hun til Eric , og gik i sving med at trække adskillige kjoler ned.
For at være sikker på snit og størrelse , trak hun hurtigt ud af det gamle tøj , som hun smed fra sig i en skraldespand til affald. Camilles undertøj var stadig som hun anså ' normalt' med bh og g-string, hun anede ikke hvad pigerne her gik med, af gode grunde- men mon ikke det lignede det meget?0En af de nye kjoler , en syren farvet sag med silkegrå blonde belægning ved den dyne båd udskæring ved barmen og ved de korte ærmer , blev hurtig krænget op om hoften , med et par vrik. Hun stak først den ene og så den anden arm i og vrikkede sig videre ind i kjolen. Nu skulle den så bare snørers til.
Påvirket af urter , så hun på Eric med et kvikt drillende blik.. " Eric, gider du hjælpe med snøren her?"
Hun havde godt nok ingen røde læber , men kom det til de bløde feminine kurver , kunne Camille snildt vippe de tre tøser af pinden. Forskellen var bare at hun - normalt og i 'ædru' tilstand , ikke gik rundt og pressede de kvindelige ' accessoirers ' op i hovedet på mænd , for at vække deres begær. Men hun måtte da indrømme at kjolerne her ikke dækkede meget .

Eric var ved at tabe underkæben da Camille fandt en kjole frem og skiftede tøj - midt i det hele. Han trådte straks frem imod hende og skubbede hende længere væk fra de mere nysgerrige blikke. Han forstod ikke hvorfor det var nødvendigt at smide det gamle tøj væk, så efter Camille havde fået kjolen op over hofterne vendte han sig om og fik fat i hendes gamle tøj. Det tog han under armen mens han strammede kjolen så den passede - lidt for godt. Havde hun ikke være tydelig påvirket havde han nok haft en mere positiv reaktion, men Eric var ikke interesseret i vild forførelse, så efter kjolen var sat på, betalte han og trak så af sted med Camille for at finde Mira. 
Inden de kom så langt, kom de forbi en butik der solgte smørrelse til læberne og der var også en knald rød farve, som Eric købte, stak i hånden på Camille og trak hende så videre igennem market til han fandt Mira. Hun gloede med store øjne på sin mor og derefter far, der lignede en tordensky. Det betød at hun nok ikke fik sit smykke, så hun lage det hurtigt fra sig og fulgte med ud fra market og tilbage til hestene for så at komme hjem. 
'Hjemme' satte Eric Camille op af et træ og beordrede hende til at blive der imens han tog Mira med ned til vandet. Der ville han fortælle hende om sine planer og høre hendes mening omkring dem. Syntes hun ideen lød bare nogenlunde, ville han ligge et par grene i vand, for at gøre dem mere smidige. Mens dette skete, ville han forsigtigt og yderst diskret spørge om om hun havde noget at sige til hans lille ... fadæse.

Camille strålede da hun fik sin læbefarve. Men da hun nu engang var ' Camille' blev den mørke røde farve blot duppet på læberne, med bløde dup og gav dem en blid jordbærrød støvet farve, istedet for en skarp skrigende rød.Det var alligevel ikke hendes stil og en smule too much ' im soooo easy' .
Inden hun fik set sig om var de hjemme og hun blev plantet ved roden af et træ.
Hun små brokkede sig , men måtte opgive da hun blev meget søvnig...eller døsig, urterne var nok ved at være på deres sidste.Så hun faldt isøvn, imens Mira gik med sin far ned til vandet.

Mira fulgte nøje med i Erics håndtering af grenene.At hun var en lille nysgerrig og meget lærenem pige, det var helt klart.Og hun ville blive en meget kyndig en af slagsen, med et godt hoved og nogle velfungerende hænder.Det havde hendes mor i hvert fald sagt.
Da Eric nærmede sig ' emnet' blev hun dog alligevel en smule tøvende.Hvad og hvor meget hun skulle sige. " Mor....og jeg...stod på trappen" kom det først, imens hun fokuserede meget stramt på grenene i vandet. " Vi kunne både se....og høre jer. .... Kunne damen ikke trække vejret far? Siden du pillede kjolen af hende og lagde hende på bordet?" Mira vidste en del....men ikke helt nok til at forstå det hele.
" Jeg synes ikke det var sjovt...,og det fik mor til at græde" sluttede hun af og kiggede op på sin far.
Miras kærlighed til ham var ubetinget.Hun ville elske ham...altid....uanset hvad.
Men hun kunne godt fornemme at Eric havde gjort noget hans mor...og egenlig også Mira selv, ikke syntes han skulle.

En tør næsten hæs latter forlod Eric, før han lukkede munden og rodede videre i vandet. "Man kan nok godt sige hun ikke kunne få vejret." Han gjorde en kort grimasse. "Men hun klarede den jo fint!" 
Mira brød sig ikke om det, men virkede heller ikke til at være direkte vred på ham. Det var i det mindste noget. Så kunne han koncentrere sig om at bløde Camille en smugle op, selvom der nok ville gå meget lang tid før det skete. Men det ville måske have den effekt at Mira fulgte hendes mors humør og på den måde blev der slået to fluer med ét smæk. Ganske smart. 
Efter at have fundet et par grene Eric fandt gode, bandt han dem sammen og bøjede dem i en bue, for i den form at sætte dem fast omkring nogle sten. Da det var gjort vadede han op af vandet og hen til Camille. 
"Er du sulten?" Han vendte sig imod Mira og var det tilfælde ville han sætte jagten ind på noget mad, var det derimod ikke tilfælde ville han slå sig ned og gå i gang med at gøre et bål klar, bare for at have noget at lave, da han ikke længere skulle holde et øje efter Camille.

Mira nikkede og var lettet over ikke at skulle svare på flere spørgsmål.
Helst ville hun bare gerne glemme den nat.Den havde ikke været sjov, der havde været en underlig ' luft' omkring dem.
Hendes små hænder samlede Erica op, der var kommet hen til hende.Killingens snor var lang og kunne nå et godt stykke ud, ellers ville dyret pive hele tiden, så Camille have bundet et par sejlgarns snore sammen til den.
Mira begyndte at tumle rundt, og råbte et glad " jaaaa" til Eric.
" Skal vi så have fisk eller hva? Erica elsker fisk!"
Stemmen var så skinger og høj, at Camille rykkede en smule på sig under træet...for til sidst at slå øjnene op og forsøge gnide trætheden ud af dem, med to fingre.
Hun kom på benene og tumlede afsted, ned mod vandet.
" Godmorgen" mumlede hun, usikker på hvad klokken var og hvor længe hun havde sovet.
Men.... Ja...lidt vand kunne hun vel smide i hovedet, uden der skete noget?
Hun nåede kanten...og så på Erics pinde." Spejder lege..eller?" Kom det drillende.... " Skullemeg have taget et par biler med også?"
Uh...det var så svært ikke at drille ham.

"Fisk?!" Eric stod og lignede en idiot i et par sekunder, før han sukkede og begyndte at traske ned mod vandet igen, for at se om han kunne finde nogle fisk, hvilke han tvivlede på. Han havde sjældent tålmodigheden til at stå og vente på at de hoppede op i hans hænder. 
Ud af øjenkrogen kiggede han op i mod Camille, da hun kom ned. Hun så faktisk helt frisk ud, eller nærmere upåvirket af diverse urter. Hendes humør syntes i hvert fald at have fået det bedre. "Spejder? Biler?" Han lage hoved på sned og kiggede uforstående på hende. "... og hvad er det så?" Pludselig havde han glemt alt om fisk og imens han stod og kiggede på hendes udfordrende dress, kom han i tanke om kjolen. den gamle. "Sig lige hvis du vil skifte tøj, jeg har dit gamle med hjem. Du kan altid takke mig sener for at jeg ikke lod det ligge i skraldespanden." 
Så kom der en fisk hoppende op over vandoverfladen og i det næste sekund var den nede igen, sammen med Eric, der ikke bare havde brugt hænderne, men hele kroppen til at fange fisken. Det endte med at de begge lå og spjettede i vandet, men til sidst lykkes det fisken at komme af vejen og væk.

Mira var allerede engageret i sin leg med missen og ænsede ikke Erics lidt klagende ' spørgsmål'.
Camille derimod smilede til ham.
Hun kastede et blik ned af sin kjole...arh...udfordrende var den ikke, ikke på en slem måde...den var bare meget feminin og havde fokus på barmen, noget Camille normalt lid ' tale for sig selv' uden at bruge mikrofon.
" Jeg smed den ud? ....det var da ikke ...nå.... Men tak" sagde hun forvirret, da hun ikke lige kunne genkalde sig de erindringer.Hun måtte have været høj.
For sent forstod hun fejle ved at tale i metafoer som Eric alligevel ikke ville kunne forstå.
Hun afværgede yderliger uddybning, med et vift med hendes hånd " Det...er bare noget for børn...i min verden" sagde hun og hvinede da Eric uden varsel kastede sig ned i vandet...efter en fisk?
" wooow.....reflekserne er da vågne" lo hun og rakte hun en hånd ud til ham , for at hjælpe ham op at stå igen.
Camille ville læne sig bagud, og benytte sig af vægtoverføring til at hale Eric op, hvis han greb hendes hånd.
" Noget jeg kan hjælpe med?" Hentydede hun til maden og så ind i hans øjne, i et forsøgsår ikke at stirre , da det våde tøj klistrede ind til hans krop.

Eric tog imod hånden og kom op at stå, hvor Camille syntes at mangle lidt øjenkontakt. "Fortæl! Jeg skal jo have lidt underholdning mens jeg står her og - fisker." Han vendte det vide ud af øjne, før han så kiggede ned i vandet og holdte øje med den næste fisk der ville komme forbi. 
Det lykkes ikke ved de første stykker, men da Eric vendte tilbage til sin første taktik med at kaste sig over fisken, lykkes det han at fange både en med hånden og maven, som han landede på. Igen sjask våd, kom han sejresrigt op at stå, med de to fisk der stadig kæmpede for deres liv. Det var ikke let, men det lykkes til sidst. Som et barn der stolt skulle vise sin fangst frem, løb Eric hen til Mira og viste de to dyr frem, langt væk fra Erica. Det var deres aftensmad, den kunne få hvis de ikke spiste det hele.

Camille smilede og lænede sig op af et træ, med hænderne omme på ryggen.
I et afslappet toneleje, forklarede hun på fineste vis , at spejdere vare en lille samling primært bestående af små naive drenge, der elskede tørklæder og kasketter .De brugte deres tid på at dygtig gøre sig i at lege med træpinde, fiske og binde knuder op og i.
Det var vist ret godt der ingen spejder foreninger var i miles omkreds, så havde Camille nok fået røven godt og grundigt på komedie. Men lige nu havde fortælleren jo frit slag.
Bilerne beskrev hun mere nøje og forklarede de også kom i mini udgaver som legetøj.
" Du ville elske dem Eric....især de rigtige.De kan køre vildt stærkt" hun nåede lugevatvgive ham et varmt smil, inden han igen kastede sig i vandet.

Inden de sad ved bålet om aftenen, med grillede fisk og nogle kogte ris, havde Camille også været en tur i vandet.Hun trængte til at få vasket urtedunsen af sig...mentalt...og det fungerede fint i et køligt bad.
Så nu sa hun og nød lyden af ilden der knasede og gnistrede og Mira der sad og nynnede sagte, imens hun tegnede.
" Eric.... Undskyld...jeg har været så sur" brød hun sin egen stilhed.
Hun blev ved med at kigge i bålet , og ikke på ham.
Hendes blege kinder var allerede varme,mig det var ikke grundet bålet alene.
" Jeg ... Blev virkelig ked af det....af jer....sammen" sagde hun stille.
Mere ærlig kunne hun ikke være, mere direkte kunne hun vel ikke sige det?

Det kom som en uventet overraskelse at det blev Camille der lage sig fladt ned og sagde undskyld, Eric havde troet at han skulle grave sig ned i jorden i flere dage før det ville lykkes ham at gøre det. 
"Hvorfor undskylder du for det, det var jo mig der klokkede i det." Han suttede fingrene rene og lænede sig mageligt tilbage for at betragte Camille med hoved en smugle på sned. Fødderne havde han strukket ud foran sig. 
"Men er da glad for at vi ikke skal gå rundt om hinanden igen, har du prøvet læbestiften?" Det var ikke svært at finde ud af at Eric vældig gerne ville skifte emne, for han var ikke just stolt af den lille episode og han havde meget svært ved at Camille tydeligvist bare 'accepterede' det. Det var for godt til at være sandt, men han kunne ikke se nogle grunde til at han ikke skulle tro hende. 
"Skal vi komme videre imorgen? Syntes vi har været her længe nok."