If A Push Comes to A Shove....

Først overvejede Eric at sætte farten op, men der var ingen idé i at de skulle halse af sted, så han lod Camille komme op på sin side, hvor han vendte sig imod hende og trak så let på skuldrene som svar på hendes første spørgsmål. Det var ikke sandt han ikke vidste hvorfor han var irriteret, som han fortrak at kalde det, men han gad ikke fortælle hende det. Egentligt ville han slet ikke snakke. Selv heller ikke da Camille var ved at afsløre det hele. 
Da vejen de red på skilte sig i to, valgte Eric den til højre, kiggede væk fra Camille og rankede ryggen endnu mere end han allerede gjorde. Han havde ikke i sinde at kaste rundt med ordene, ikke hvis han bare skulle glatte ud på hvad han havde gjort. Det havde han absolut ikke i tankerne at gøre. Det havde uden tvivl været hende der havde forskrækket hestene, selvom hun godt vidste at det gjorde man ikke. Det burde hun i hvert fald vide! Havde hun slet ikke lært det i mens hun havde levet på gården?

I starten var det intet problem for Eric at holde grimassen, men pludselig kunne han ikke længere og et smil brød overfladen. Han vendte sig imod Camille. "Du skal virkelig øve dig på det der med at give skideballer, for det går ikke så godt." Havde hestene ikke haft så størrelses forskel, havde han bukket sig ned og givet hende et kys, bare for at se hvordan hun og Mira ville reagere, men det var ikke en mulighed.
"Jeg er sød så længe du ikke får hestene til at trampe os ihjel." Den ville han ikke diskutere. Farten satte han en smugle op, så de faktisk ville nå at komme et lille stykke inden det blev nat. Ellers kunne de hurtigt ende med at gå i stå, i det lunteskridt det var i gang med.

Hun så godt nok noget overrasket ud da han smilede og påstod hun ikke var god til skideballe.
Jamen...det var da ' hendes nieche' at give skide baller, at sætte folk lidt på plads...og den slags ting.
Hun måtte ryste på hovedet.Hvorfor var det lige hun ikke kunne få skovlen under den her bundsolide fyr der havde et eventyrlysten drengesind ? Camille burde kunne æde ham til morgen mad uden at blinke og sætte ham på plads med blot et enkelt blik.Eller....det havde da været dejligt om det forholdte sig sådan.
Eric Valentine havde vist sig at have flere farver på sin palet, end Camille lige havde antaget han ville.
Hans svar om hestene fik Camille til at spidse læberne i to sekunder, hvorefter hun kæphøjt svarede.." Tænk...at du er...bange.. For en lille smule heste påstyr, årh herre gud....de vrinskede bare lidt, slap dog af...jeg havde da helt styr på dem" det var så løgn på løgn på løgn, og det var SÅ tydeligt at det derfor var morsomt, i hvert fald i Camille finurlige lille hoved.
Bagfra dem kunne man høre den kæreste pige  stemme synge en afslappet og glad melodi.
Ingen tvivl om Mira nød at være til hest....og sammen med hendes forældre ude på eventyr.
Camille stirrede med et på Eric...og med en anspændthed i stemmen , fik hun spurgt.." Har du Erica?!"

Den eneste reaktion Camille fik, var et muggent udtryk. Først da hun snakkede om Erica stoppede han op og kiggede tilbage på hende og derefter Mira. "Har du taget katten med?"
Camille syntes ikke at have taget dyret med, så enten var det glemt eller også havde Mira til alt held fået katten med. Hvis det ikke var sket ville Eric hoppe ned af sin hest og fjerne alt udstyret. Det gjorde hesten lettere og gav den mere bevægelsesfrihed. Det ville være et problem at få katten til at holde fast, men det måtte fungere på den ene eller anden måde. 
"Vent her, så henter jeg dyret." Oppe på hesten igen vendte han dyret om og satte i fuld fart tilbage hvor de var kommet fra. Hvis der ikke kom problemer ville det gå nogen lunde hurtigt, hvis han altså kunne finde katten. Først tjekkede han stalden, var dyret ikke der ville han se om han kunne finde det på værelset, hvor han hurtigt undskyldte sig til Tom og løb hurtigt op for at tjekke der. Var dyret heller ikke der, havde han et problem. Et stort et.

Camille stivnede i hele kroppen da hun så Erics reaktion.
Fandens også, hvordan kunne det ske? Mira så helt forkert ud også og med skinger stemme hylede hun op om hendes kat ikke var med? Og at hun ville tilbage efter den luge med det samme.
Så gik det ellers stærkt."Du kommer ikke tilbage uden den kat, er du med" hviskede Camille, men der var nu mere end bøn end en trussel i hendes stemme.
Hun kom ned af Frosty og hastede hen til Mira og hjalp den grædende pige ned.Tiden til Eric vendte tilbage, virkede umådelig lang for intet, intet, kunne trøste Mira der skiftevis græd og skældte Camille ud.

På kroen lå Erica under sengen, rullet sammen og sov.Ingen nye kunder havde booket sig ind, ilke var et meget stort held, for ellers havde de sikkert smidt erica ud...eller spist den! 
Killingen spandt og krympede sig ud fra sengen, da den kunne se Erics støvler trampe igennem rummet og den gned sig op af hans ben og strøg ham med sin hale , imens små ynkelige miav lød fra den.

Eric snuppede katten under maven og holdte den op foran sig. "Dér var du! Du burde lærer at følge med når far smutter." Han tog katten under armen og forlod kroen, for så at sætte sig til hest og ride tilbage til Mira i fuld fart, eller så hurtigt det nu blev muligt med en kat i armene. Det var ikke helt nemt, men til sidst nåde de frem og Eric kunne give Mira sin Erica. 
"Vi skal give det dyr en snor eller noget så den ikke løber væk." Brokkede han sig, men ikke direkte henvendt til nogle. Cazardor fik lov til at slappe lidt af, efter den pludselige fart, mens Eric fandt noget mad og begyndte at dele ud til dem. Bare et lille mellem måltid til enten aftensmaden eller endnu en lille pause. 
Efter maden var spist ville Eric gerne til at af sted igen, nu havde pausen været lang nok og farten ville igen blive stille og jævn. Ikke en farlig masse fart, når de ikke vidste hvor lang tid de skulle være på farten og om de måske ville have behov for at bruge deres energi sener. Vejen var lang og ukendt. Præcist som Eric ville have det og han kunne ikke undgå at være en smugle spændt på hvad det hele ville byde længere fremme. Endelig fik han sit eventyr. Måske ikke helt som han havde forventet det i første omgang, men det tegnede alligevel godt. Han glædede sig.

Eric kunne ikke afgøre om huset virkelig var forladt eller om det var en eller anden gammel dame der boede der inde og kun lige kunne få varme i huset. Det sidste lød mest logisk og det virkede også til at være det Camille var kommet frem til. 
"Lad os." Hestene blev ledt over på en smal gangsti op til huset, hvor der forrest ved hovedindgangen var en større plads der var nedtrampet. Sikket fordi den gamle dame ikke altid skulle den samme vej eller brugte stedet til at kunne nyde solen eller noget helt tredje. 
Efter at have trøjet hestene ved et vakkelvorent hegn, gik Eric op for at banke på, spændt på at finde ud af om hans gamle dame teori havde holdt stik, eller om det skulle vise sig at være en gammel mand.

Camille holdte sig lidt bag ved Eric, da der skulle bankes på.
Hun holdte hånd med Mira , der stod rank og velopdragent ved hendes side, men det var nu mere af sikkerhedshensyn til pigen.Man vidste jo aldrig.
Døren gled åben, og først kom den rødhåret naturlige skønhed til syne, så den lyshåret og til sidste den mørkhåret.De var alle klædt i røde kjoler, med smukke fald i den deserter del og en lidt dyb udskæring med silkebånd under barmen.Tøjet var ikke af dyr slags, det kunne nemt være hjemme syet...men klædeligt var det bestemt.
" god aften Mr......  Hvad kan jeg gøre for dem?" Lød det fra den rødhåret.
" kom endelig inden for" inviterede den lyshåret og rakte en hånd ud mod Eric. Den mørkhåret sagde intet, men vinkede Camille og Mira med inden for.
" Måske vi kan byde på noget varmt at drikke og spise?" Tilbød rødtoppen, der først præsenterede sig" Mit navn er Ruby"

Selvom han ikke havde ønsket at gøre det, kunne Eric ikke undgå at lave et par store runde øjne da han så de tre piger. Det var ikke hvad han havde forventet at se. Hurtigt fik han dog gemt det overrasket udtryk væk, til fordel for stort smil. Han kunne godt tænk sig at vide hvilke væsner de var, for mennesker kunne de umuligt være. 
Inden han fik svaret blev der stukket en hånd frem imod ham. Han tog den, trykkede forsigtigt og gik så ind. "Det ville være dejligt jo." Lød Erics svar, mens han kort skævede ud af øjenkrogen til Camille og Mira. Han kunne ikke helt se hvad de syntes om det. Camille var helt sikkert ikke begejstret, men hun var måske mere optaget af Mira. Hvad pigebarnet mente kunne Eric kun gætte sig frem til og alle hans bud kunne være lige langt ude i skoven.
"Eric, Camille og Mira." Ved de to piger gjorde han en let gestus for at indikere hvem han snakkede om, før han fandt sig en bænk og slog sig ned, men kun ude på det yderste. Han havde stadig ikke fundet ud af hvem disse piger var, hvilke irriterede ham en smugle. Der var ikke logik i det han så og det han kom frem til.

Ruby smilede varmt til Eric, og gav et nik og et venligt smil til Camille og Mira.
Velkommen i vores hjem.Mine søstre og jeg bor her..dette er Blackie og Platinia , præsenterede hun dem.
De fik alle serveret varm kakao, imens de tre søstre på skift fortalte små historier om hvordan livet i skoven var.
Camille havde en meget mærkeligt følelse, men fik ikke rigtig sat ord på den.
Eric virkede til at slappe af, og selv om camille ønskede det, kunne hun ikke sætte en finger på pigernes gæstefrihed.Efter små 10 minutter, begyndte Camille og Mira at gabe.Det var dog helt utroligt som turen have gjort kål på dem. " Undskyld...jeg håber ikke vi er til stor besvær, men må min datter og jeg have lov til at ligge lidt ned og hvile os? Søvnen har vist sat  sine klører os" lød det døsigt fra  Camille imens Mira sad og gned sine øjne .Platina rejste sig hurtigt op.." Naturligvis...at rejse til hesteryg hårdt...kom med mig" pigerne blev ledt oåi et værelse med to senge, og her blev de puttet ...og faldt hurtigt i søvn" 
Neden under havde Ruby serveret en øl formeringsmaterale og sat sig ved hans side.
Blackie havde ryggen til dem , og var begyndt på at lave en sammenkogt ret til aftensmad.

Ruby så lidt på hendes gæst.Han så sund og stærk ud.Lækker ud.Det kunne  jo ikke  være bedre.
" Hvor er i egenlig på vej hen?" Spurgte hun og lænede sig en smule op af Eric, da hun skulle trække et sterin lys til sig , og antænde det.
" Vil du se resten af huset?" Spurgte hun , efter at have set Eric drikke lidt af  hans øl, så han formentlig havde det godt .

Eric der aldrig rigtig havde drukket igennem, blev hurtig påvirket af øllen. På kroen havde han brugt millioner af år på at drikke et glas, imodsætning til i pigernes hus. Der fik det første krus hurtig ben og gå på og det var endda ikke så lille igen. "Vi skal ud og finde et sted at bo. Camille vil gerne lave en skole, så det forsøger vi at finde et sted til." Lød det uden omsvøb fra Eric, der tog imod mere, hvis han fik tilbudt noget. 
"Meget gerne." Et kort smil, før han satte glasset fra sig og rejste sig op. Hans blik gled hurtigt rundt i rummet, bare for at se om der var noget der kunne indikere hvem pigerne var, men han fandt ikke noget. Det havde han heller ikke forventet. Netop derfor ville han gerne se hvad huset eventuelt kunne gemme på. Der kunne være meget og muligvis noget der gav svar på hans spørgsmål.

Blackie havde bemærket det tomme krus og fik hurtigt erstattet det med et fyldt.
" Vi laver det faktisk selv" smilede hun til Eric og rettede lidt det mørke hår.
Ruby lod ham drikke det næste krus også, og nikkede lidt da han fik snakketøjet på gled.
Så det var deres plan? Interessant.
" Kom ...så skal jeg vise dig rundt" Ruby tog hans hånd og fulgte ham op på første sal.Hun viste med en finger foran sine store bløde røde læber at her skulle han være stille, for Camille og Mira sov bag den dør.
Han blev vist et lille bibliotek, nogle gamle runer var ingraveret over en lille kamin, men ellers så det fredsfyldt ud. Et gammelt badeværelse med kar og nogel ekstra værelser...og så kom pigernes soveværelse.Nogen ville måske mene det var underligt at de alle tre sov i en giga enorm seng, men hvorfor nu det? De var alene i skoven og havde kun hinanden.
Selve stuen var neden under den måtte han se senere.
Inden i deres værelse var der tegnet på gulvet med kridt.Noget der lignede stjerner..eller pentagrammer for det bedrevidende øje.
I sengen sad Platina, der havde puttet Camille og Mira, men hendes kjole havde hun mistet i den proces, og nu sad hun iført i en lille hvid blonde sag, der var meget gennemsigtig, og nogle små trusser.
Hun vinkede Eric over til sig.
" Min søster vil hilse på dig ...kom..." Lød Rubys varme stemme ved Erics øre, samtidig med hun nussede hans hånd  og trak ham mod sengen.

Der kom ikke så mange kommentarer fra Eric mens han så huset. Det så overraskende godt ud, men det var jo også tre kønne piger der havde det, så det undrede ham egentligt ikke. De levede bare op til deres standarter eller hvad folk nu ville kalde det. 
Senge i soveværelset var lige ved at tage pusten af Eric, der ikke kunne undgå at se en smugle imponeret ud. Mindre kunne uden tvivl have gjort det. "I sengen? Hilse, er det nødvendigt at gøre afklædt?" Han kastede et blik på søsteren der skubbede han frem imod sengen. Hun lød vældig sød og var det op til ham at vælge blandt søstrene så havde han uden tvivl valgt hende der førte. 
Hvordan de helt definerede at 'hilse' var Eric usikker på, men lod sig alligevel føre over mod sengen, da han havde opdaget hans første meget diskrete forsøg på at stoppe toget ikke fungerede. Så han endte til sidst over i sengen med denne Plantina over sig. Han kunne ikke rigtig huske navne. De var besværlige og huske, de havde bare forskellige hårfarve. Det var langt lettere at forholde sig til.

Absolut ikke mennesker. Det blev Eric klar over da de to piger slog sig ned ved ham og forlangte et hej. Det fik de, men det var fyldt med forvirring og overraskelse. Nok var han ikke stærk til stærke sager, men at miste hoved så hurtigt var altså ikke helt tilfælde. Især ikke i en seng. Han havde jo næsten højt og helligt lovet Camille ikke at røre andre, selvom han teknisk set ikke gjorde noget. Det var dem der var i gang med ham. 
Hvad det var Ruby ville med hans hår, opfattede Eric ikke og forsøgte derfor ikke at lade sin nakke give efter for rykket, men ville hun have hans hoved tilbage, ville han gøre det. Det var ikke spor sjovt når folk rev i håret, så at udholde pinen i længere tid ville ikke virke logisk.

Platina gik i gang med at befri Eric for hans skjorte. 
En efter en ville hans knapper blive åbnet . Hun tog Erics hånd og gav den et lille klem og så... Så førte hun den op til sit bryst og stønnede svagt. På samme tid som Erics hånd blev ført til det struttende pige bryst, trak Ruby hårdt i hans hår , så han lænede hovedet tilbage og Rubys røde læber lagde sig over hans i et vådt og æggende kys. 
Platina havde sine hænder på Erics skuldre og hendes læber kyssede ham på halsen imens hun sad en lille smule ' uroligt ' på ham og ville kunne mærke hvis nogen del af Eric reagerede ... Positivt ... På dette. 
Camille sov som en sten. Det samme gjore mira. 
Eric var overladt til ham selv , i en behagelig lille drøm som ingen kunne vide noget om. 
Hans eget lille eventyr.

Den første tanke der nåde Erics hoved da hans skjorte blev knappet op, var at fjerne hænderne og komme væk i en fart, men det blev kun til tanker. Hans hånd blev pludselig flyttet op på noget nyt og interessant. Så spændende at han næsten ikke bemærkede hvor hans hoved befandt sig, før hans læber blev lukket af noget blødt og velsmagende. Et tilfreds suk lød fra ham under de bløde læber. 
Aldrig før havde han været så glad for at have to hænder, eller i hvert fald ikke så langt tilbage som han kunne huske. Den ene hånd blev på brystet, mens den anden lage sig om i nakken på vedkommende med de dejlige læber og trak hende tætter på. Eric kunne ikke undgå at give en positiv reaktion, trods den var ganske diskret og måske slet ikke noget der kunne mærkes. 
Ville kysset fortsætte, ville Eric ende med at slippe brystet for at få bedre fat i Platina og trække hende tætter ind til hans ivrige læber.

Eric tog mere eller mindre imod alt hvad han kunne få af den dejlige mund, så at åbne op for den volte ham ingen problemer. I det heletaget syntes han at være meget let at have med at gøre. Han protesterede ikke da han blev lagt ned og heller ikke da hun kyssede og ville have ham til at fjerne tøjet. Først havde han lidt besvær med at finde åbningen, skylden blev skudt på Platina der lå og forhindrede ham i at røre sig frit, selvom hendes læber var dejlige. Derfor skubbede han hende ikke væk, men fortsatte med at finde åbningen til Rubys kjole. Da det var sket trak han den ned af hende, hen over skuldrene og ned over hofterne hvis hun tillod det.

Ruby sørgede hele tiden for at være i berøring med Eric, enten nussede hun hans hår eller ned af hans arme.Hendes øjne var både fulde af forventning men og en smule mere bly end hendes søsters.
Da Eric fik hendes kjole af, blottede han for to nougatfarvet fyldige bryster og et par røde trusser, der smukt matchede hendes lange hår.
Hun lænede sad stadig ved hans side, og lænede sig nu ind over ham,og lidt ned mod Eric, tæt på...faktisk så tæt at han ville kunne nå hendes bryst med sine læber og tunge, hvis han ville.
Platinas læber kyssede sin vej ned af hans mave, til de nåede hans bukser, der brugte hun hænderne til at åbne dem og trække dem af ham, hvis Eric gav hende lov.
Platina, lænede sig derefter frem...så hun kunne nå Rubys hår, her trak hun blid og fik søsteren til at se hende vej. Den platinblonde pige trak de røde læber hen til sine blege, og de to piger kyssede hinanden.

Næsten som var de farlige rørte Eric forsigtigt ved brysterne der kom til syne. Ganske let med fingerspidserne. Bukserne var han ikke så optaget af, de fik lov til at blive trukket ned. Først da han ikke mærkerede mere nede ved sine hofter valgte han at kigge ned for at se hvad der egentligt skete. Det syn der mødte ham kom mere bag på ham end han ville indrømme. De to ... kyssede! Aldrig i sit liv havde han set det, hvilke også kunne ses malet i hans ansigt. Havde han ikke været mere eller mindre beruset havde det sikkert affødt en kraftigere reaktion. 
"Åh gud!" Blev hans udbrud, før han pludselig fik travlt med at komme ud af sengen. Noget sagde ham at han skulle have fart på, for hvis de kunne lide hinanden, hvad lavede han så i mellem dem? Det kunne umuligt være godt. Lykkes det ham at komme ud af sengen ville han trække op i sine bukser, lukke dem og forsøge at få sin skjorte, for så i en fart at ile hen til rummet hvor Camille befandt sig med en ånde tung af alkohol.

Eric havde ikke opdaget at Camille havde fået våde øjne, han havde mere travlt med at lukke skjorten. Derefter lukkede han bukserne - igen. Han mente ellers lige at have gjort det, men det havde åbenbart ikke været tilfælde. "Vi skal af sted." I få hurtige spring var han henne ved Mira, som han ublidt ruskede vågen for at få hende op og finde Erica. Hun måtte vide hvor den dumme kat var henne. 
Kunne han få de to piger op, ville han få dem ud af døren, men først ville han lige selv tjekke om Ruby og hendes veninde med navnet han ikke kunne huske, var ude på gangen, for det ville være dumt at sende dem i armene på dem, for ingen gode intentioner havde de. Var de der ikke, ville Eric vinke de to andre med sig, for at få dem ned af trappen. Den syntes ikke helt at ville stå stille for hans blik, men det lykkes ham at komme næsten ned for enden, før han skred og væltede de sidste trin og hen over en meter gulv, før han fik fat i et bord som kunne stoppe det hele med at snurre rundt.