If A Push Comes to A Shove....

Camille så over på Eric og overvejede hvorfor hun undskyldte?
Hun havde ikke været flink de sidste dage, det var vel det?
Og så måtte hun jo have fået deres kys i den gale hals.
Hun så væk fra ham, og igen ind i flammerne.
" Jeg har ikke ret til at dømme dig... Eller havde en holdning til hvad du laver. Det forstår jeg nu"
En lille pause og hun kunne forsætte uden al for meget spor af såret følelser i hendes stemme.
" J-jeg havde bare .. Misforstået... Kysset... På badeværelset.. Så... Derfor ... Og så var der jo Mira . Om i så var gift og og rødtoppen, kan jeg ikke accepterer det foran Mira. "
Endnu en pause.
" Men ... Du er jo ikke en Munk så jeg kan ikke blande mig" slog hun det hen og rejste sig , uden at se på ham stadig.
" Jo... Lad os komme videre, der er ikke mere her for os" sagde hun åndsfraværende og begyndte at pakke Miras ting ned, selv om de lige skulle igennem natten før de drog afsted.
" Jeg har haft et syn... Om de udøde... De vinder frem ... Desværre. Jeg tænker på at hjælpe lidt til imod dem... Lidt senere " sagde hun henkastet til ham, denne gang holdte hun øje med Erics reaktion

Eric svarede ikke, han var begravet i sine tanker omkring badeværelseskysset. Han havde været for naiv, alt for naiv, men det var der ikke noget at gøre ved. Tiden måtte vise hvad der ville ske mellem dem, hvilke også var helt fint for Eric. Den smagsprøve han havde fået af hvad man kaldte kærlighedslivet-mellem-to-personer var noget der skremte. Kunne han få lov til at gemme sig lidt endnu ville det glæde ham. 
Et kort blik blev kastet i retning af Camille, da hun pludselig gik i gang med at pakke sammen. Han skulle til at protestere imod det, men bremsede sig selv da hun kom ham i forkøbet og sendte ham på hoved ned i langt mere bekymrende tanker end om hans kærlighedsliv. 
Hurtigt flyttede han blikket fra Camille og hen til flammerne som han stirrede blindt på. "Hvor langt?" Endnu et par sekunder blev han siddende stille, før han pludselig sprang op og fløjtede efter Carxador der straks kom springende. Pludselig kunne det ikke gå hurtigt nok med at få sadlet hesten op så han kunne komme af sted, for selvom de to andre måske ikke havde noget hjem der ikke kørte på hestehove, så havde han en bunke heste og et par forældre. 
"Tag ind til Doomsville, så finder jeg jer der. Bliver nød til at finde ud af hvor mine forældre er." Hurtigt hev han sig op på hesten og satte dyret i gang. Ud igennem skoven i hastigt skridt, for så at sætte fart på da han kom ud på marker og enge. 

OOC: Out.

// indsamler emner * haps*