destiny? ~ Arycia

Han nikkede stille til det hun sagde. "Okay, og så går vi når du har skiftet?" Han smilede bredt til hende, og håbede at det ville blive en god dag i dag, uden noget blod som kunne gøre ham sindsyg. Hans indre dæmon ville gerne ha at der kom blod, så den kunne få et nyt ofre, men Benjimin selv gad det ikke. Han blev siddende på stolen da hun smuttede ind for at skifte, og ventede stille på at hun skulle komme tilbage igen, så de kunne komme af sted. Benjimin var allerede klar til at gå, han manglede bare skoene, og så kunne han gå hvor det skulle være.
Han smilede til hende da hun kom tilbage igen.

Hun nikkede, "ja, det gør vi" sagde hun smilende til ham inden hun gik ind for at skifte.
Hun tog en trøje, en skjorte, (ternet) og et par sorte jeans, bare noget enkelt, og noget ikke så varmt, siden vejret var rimeligt varmt i dag.
Hun tjekkede lidt hurtigt sine albuer for at se på plasterne, der var ikke sket meget ved dem, så de skulle ikke skiftes.
Hun puttede så trøjen og skjorten på, efterfulgt af hendes bukser, og lidt parfume til bagefter. Mest fordi hun egentlig gerne ville have været i bad, men hun ville ikke lade ham vente så længe.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun gik ud til ham og smilede blidt til ham, hun lavede en hurtigt bevægelse med hovedet, mod døren. "Skal vi komme afsted" spurgte hun smilende, inden hun gik ud og tog sine sko på.

Han nikkede kort, og fulgte så efter hende ud i hendes gang, hvor han også tog sko på. "Det klær dig det der tøj" smilede han, og nikkede anerkendende til hende. Efter han havde fået skoene på, fulgte han med hende ud af lejligheden, og ventede på at hun fik låst døren inden de gik ned af alle trapperne, og ud på gaden. Han så på hende og smilede. "Du for lov til at vælge hvor vi skal hen, og du føre også an" lo han kærligt til hende.

Hun kiggede op på ham med et kærligt smil, et svag rødmen steg til hendes kinder, "mange tak" sagde hun og bandt sine sko færdige inden hun rejste sig op. Hun kiggede roligt på ham med et blidt smil.
Hun lod ham gå ud først da de gik ud, så hun lige kunne få låst først, og gik så efter ham ned af trapperne, ned til den sidste dør som bare lukkede i, lige efter de var kommet ud.
Hun smilede kærligt og holde sig lidt ind til ham. "Hm.. Lad os kigge lidt rundt i starten, det kan være vi finder noget spændende" sagde hun og gik roligt ved siden af ham, til det kom til forskellige butikker der lå op og ned af hinanden.
Arycia kiggede af og til ind af vinduerne, for at se hvad de mon havde.

Da de var kommet ud, nikkede han kort til hendes forslag. "Ja det kunne være" smilede han, og fulgte roligt med hende hen af gaden, og betragtede hende stille mens de gik.
De havde ikke gået langt før de kom over til alle butikkerne som hun kiggede ind af vinduerne, nogle af stederne. Benjimin fulgte bare med hene. Han var ikke så meget for selv at shoppe, men han kunne sagtens følges ned hende, uden det blev for kedeligt. Han smilede en enkelt gang til hende, et stort varmt et af slagsen.

Hun kiggede af og til på ham, bare for at se om han kedet sig, eller om han havde det hyggeligt nok, han så nu ud til at være okay med det, selvom hun havde fundet ud af at han ikke var lige den store shopping type, det var der ikke mange fyre der var. Så det kom ikke rigtig som en overraskelse.
Hun smilede kærligt tilbage til ham, imens hun stadig kiggede lidt. Der var dog ikke noget som der fangede hendes opmærksomhed lige nu. Så hun gik bare ved siden af Benjimin, indtil videre.
"Noget du kunne tænke dig at kigge på, eller lave, et sted og gå hen?" spurgte hun og kiggede smilende på ham.

Han smilede for sig selv mens han fulgte efter hende. Han fattede ikke rigtig at kvinder kunne bruge så meget tid på at rende rundt og se på tøj, sko, tasker eller hvad de nu end så på. Han ville ikke selv kunne rande rundt i flere timer, og kigge på sådan noget.

Han så på hende, og smilede da hun spurgte om der var noget han ville kigge på, eller om der var et sted han ville hen. Han rystede på hovedet. "Næ det er der ikke lige, du må bestemme hvor du vil hen af, skal nok følge med." Smilede han. "Og tro mig, jeg kommer ikke til at kede mig ihjel så længe du ogs er her." Smilede han breder end før, og betragtede hende.

Hun tænkte lidt om hvor de skulle tage ven, hvor hun ville hen. Hun kiggede lidt rundt omkring. "Der er ik meget at kigge på mere... Vil du med på Café, jeg gir" sagde hun og smilede kærligt.
"Awh, så kommer du ikke til at kede dig ihjel med det samme" sagde hun og smilede blidt. Hun tog tøvende fat i hans og gik roligt med ham hen til en af de små søde Cafeer.

Han ventede på at hun skulle svare på hans spørgsmål. Han nikkede stille, da hun sagde, at de kunne tag på cafe. "Det er en god ide" lo han, og så ned på deres hænder, da hun tog hans. Han havde intet imod det. Han fulgte bare med hende hen til den cafe som hun ville hen til. Han så smilende på hende mens de gik.

Hun smilede "godt" sagde hun energisk.
Hun gik roligt med ham ind på cafeen, det var en lille hyggelig en, med ikke så mange folk rundt omkring, og det passede hende helt fint.
Hun gik hen til et ledigt bord, først der slap hun hans hånd og satte sig ned. Hun smilede roligt til ham. "Hva kunne du tænke dig... Koldt eller noget varmt at drikke" spurgte hun og smilede.

Han fulgte med ind på den lille cafe. Der var ikke ret mange her inde, og det passede ham fint. Da hun slap ham, satte han sig ned på en stol ved bordet, og så på hende. "Hm, cola tak." Smilede han, og lagde hovedet en smule på skrå, og betragtede hende.

Hun nikkede til det han sagde og rejste sig roligt. Hun gik op og bestilte noget at drikke til dem, en cola til ham, og en varm kakao til hende.
Efter hun havde betalt og fået drikkelsen, gik hun ned til ham igen og gav ham colaen inden hun satte sig ned og sippede lidt til sin varme kakao.
Hun sad og betragtede ham lidt og smilede kærligt til ham.

Da hun rejste sig op, for at gå op og bestille deres drikkelse, fulgte han hende med blikket. Der gik ikke så lang tid som han havde regnet med det ville tage at få det, men lidt efter, var hun igen hos ham med hans cola, og en varm kakao til sig selv. Benjimin smilede blidt, og tog imod sin cola, "tak" sagde han, og tog en tår af den inden han stillede den på bordet foran sig. Han foldede hænderne, og placerede albuerne i bordet, med hovedet vilene på sine sammenfoldelig hænder. Han så på hende. "Når, noget du vil snakke om?" Spurgte han stille, og smilede kærligt.

Hun smilede kærligt til ham og kiggede lidt tænkende om sig, tænkende om hvad hun skulle snakke med ham om.
"Når du ikke er ham.. Du ved.. Får du så stadig blodlyst?" Spurgte hun tøvende og forsigtigt, men med en undertone af nysgerrighed.
Hun vidste ikke om han ville snakke mere om det, men hun ville bare gerne vide det.

Han smilede til hende, men tøvede da hun spurgte om han også kunne få blodlyst. Det var ikke lige det han havde regnet med at hun ville spørge om, men selvfølgelig ville det spørgsmål dukke op på et tidspunkt. Han tænkte lidt på hvad han kunne svare, hvordan han skulle formulere det bedst. Han ville selvfølgelig fortælle hende sandheden, men skulle han ogs bare svare på det som hun ikke havde spurgt om? Han sukkede en enkelt gang, og forklarede så tøvende. "Altså nej ikke som sådan, men øm, han kan sagtens vælge at komme frem når han vil. Men så er han her bare ikke lige så længe, eller lige så stærk, men det er kun ham der har blodtørsten." Han så ned i boret en smule trist. Han viste ikke om hun nu ville blive bange for ham, fordi hans indre dæmon kunne komme frem når den ville. Han så tøvende op på hende igen. Han håbede ikke at hun bare ville skride, men han ville sagtens kunne forstå hende hvis hun vil vælge det, og han ville heller ikke holde hende tilbage.

Hun blev lidt overrasket over at dæmonen bare kunne komme når den havde lyst. Det var lidt skræmmende, den kunne komme lige nu, den kunne havde kommet imens hun sov...
Hun kiggede lidt på ham og så hvor trist det egentlig gjorde ham.
At hans dæmon kunne komme hvornår det skulle være... Skræmte hende, men hun ville ikke løbe væk, hun ville ikke væk fra ham.
Hun tog forsigtigt hans ene hånd og holdt den i hendes. Hun smilede blidt til ham. "Kan du mærke.. Sådan når han er ved at tage over?" Spurgte hun.

Benjimin kunne se på hende at hun var skræmt, men alligevel flygtede hun ikke fra ham? Han forstod hende ikke helt måtte han indrømme. Han så ned på sin hånd da hun tog den, og sukkede dybt. Han bed sig tænkende i læben. Han prøvede at huske tilbage til til de gange den havde overtaget, men kunne ikke lige huske noget specielt som sådan. Han så langsomt op på hende, og trak på skuldrene. "Ikke hvad jeg lige kan huske af, men han kommer ikke når han lige har været fremme, for det koster ham mere energi end når han ser blod, især hvis jeg ikke bare lader ham komme til" svarede han langsomt, og så hende ind i øjnene mens han snakkede.

Hun nikkede langsomt, så han ville ikke rigtig kunne advare hende, så hun måske kunne nå at komme lidt væk fra ham, så hun var i sikkerhed...
Hun kiggede ned i bordet og tænkte lidt, inden hun kiggede op på ham igen, for det var uhøfligt andet, og så kunne hun godt lide at kigge på ham, lige meget hvor creepy det egentlig lød.
Hun smilede blidt til ham, "så, hvis du ikke lader ham komme igennem, kommer han kun frem hvis du ser blod?" spurgte hun nysgerrigt, men forsigtigt.

BEnjimin tog en dyb indånding, og pustede så stille ud igen. Ikke fordi han var irriteret over at hun ikke forstod hvad det var han sagde, men fordi han lige skulle samle tankerne, og forklare det på en måde som der måske ville være nem at forstå, eller nemmere end den anden måde.

Han rystede stille på hovedet. ”Det er ikke helt rigtigt. Han bruger energi på at komme frem. Hvis jeg lader ham overtage, bruger han ingen energi som sådan, og når han ser blod, så for han pludselig en masse energi, og skubber mig væk, så han kan komme til. Han kan sagtens komme frem uden at jeg giver ham lov, eller at han ser blod. Nu længere tid der går før han kommer frem, nu mere energi får han, og på et tidspunkt er han stærkere end mig, og kan smide mig ud, og så selv overtage, dog kun i kortere perioder, men med blod, en smule længere.” forklarede han, eller prøvede på det. Om hun forstod det, vidste han ikke, ellers måtte hun bare spørge ind til det, og så skulle han nok se om han ville være i stand til at svare på hendes spørgsmål. Han smilede forsigtigt til hende.

Hun kiggede undrende på ham, lagde hovedet på skrå og lyttede til hvad han sagde og prøvede at forstå det mest som muligt. Det gjorde det lidt nemmere at forstå det denne gang.
"Nåh... Undskyld jeg er lidt langsomt opfattende" sagde hun og smilede lidt flovt til ham.

((Krea svigt og træt, sorry xD))

Han så på hende da han havde fortalt færdigt. Hun så ud som om hun havde forstået det han sagde en smule bedre nu. "Det gør intet, alle kan være langsom til tider" smilede han, og så hende lige ind i hendes smukke øjne. Et bredt smil tog langsomt form på hans læber, og blev bredere og breder. Et stort kærligt smil.


//gør ikk noget, er selv en smule træt xD//

Hun grinede lidt og nikkede til det han sagde, til tider kunne man vel godt.
Hun smilede kærligt tilbage til ham inden hun tog en tår af sin kakao. Hun betragtede ham med et blidt blik, tænkte lidt over hvad der egentlig skete imellem dem, om hun egentlig kunne lide ham, eller lige frem var forelsket i ham. For selvom han var dæmon og det var forbudt for hende faktisk at være sammen med ham, og hun som ellers aldrig gjorde noget der var forbudt, så fik ham her, hende lyst til at bryde reglerne.
"bor du egentlig i lejlighed eller hus?" spurgte hun random, ikke fordi det betød særlig meget, det slog hende bare at hun ikke rigtig vidste hvordan han helt boede, udover at han ikke boede langt herfra.

Han betragtede hende mens hun tog en tår af sin kakao. Det havde han helt glemt, at hun havde købte dem noget at drikke. Han tog derfor også selv en tår af sin cola, og satte den så fra sig på bordet igen. Om han boede i lejlighed eller hus? ”Æm, hvis jeg ville kunne jeg nok sagtens ha råd til et hus, men jeg bor i en lille lejlighed. Den er ikke langt fra at være på samme størrelse som din er.” smilede han. Han ville faktisk gerne finde et hus, men havde aldrig sådan rigtig fundet det rigtige, og han gad ikke bare at købe et random hus for at bo i et hus i stedet for en lejlighed. Han havde fint nok plads der hvor han boede, men vil da gerne ha mere plads. ”Hvis du helt selv måtte vælge, hvor og hvordan vil du så bo? I et hus eller lejlighed, og hvor henne?” spurgte han, og lo stille.

Hun små nikkede og smilede blidt, "lejligheder er vel også meget enklere end huse..." sagde hun og trak lidt på skulderne, hun kunne godt lide at bo i lejlighed, det var ikke så stort, hun var jo også kun hende, og så tog det også kortere tid at ryde op, selvom det ikke så ud til at hun ryddede særlig meget op. Det gjorde hun dog.
Hun kiggede lidt tænkende ud i luften før hun vende sin fulde opmærksomhed mod ham igen, med et smil. "Et lille hus, tror jeg, og så ude i skoven, så der ikke er nogle naboer, eller bøller, man skal bekymre sig om" sagde hun og grinede roligt.

Han nikkede kort. Det var det måske. Han lod sin tunge køre en enkelt gang over sine læber. Det var en ubevist handling, og hvis man spurgte hvorfor han gjorde det, ville han ikke kunne svare på det, da han ikke selv lagde mærke til at han gjorde det.

Han lyttede til det hun fortalte, at hun helst ville bo i et lille hus i skoven. ”Okay, jeg vil ogs helst bo i et lille hus, enten i skoven, eller lige i udkanten af den. Skoven er hyggelig” lo han stille. Han tog en tår mere af sin cola, inden han nok glemte alt om den igen, ligesom før, men det var Arycia’s skyld at han havde glemt den før. Hun distrahere nemlig hans opmærksomhed.