destiny? ~ Arycia

Hun kiggede lidt ned i bordet. Hun vidste jo godt hvad hun ville. Hun ville have han skulle blive, sove med hende igen, så hun kunne putte sig ind til ham, og få den dybe søvn som hun har savnet så længe.
Hun kiggede op på ham.
"Vil du ik nok sove hos mig igen?" spurgte hun forsigtigt. En rød farve steg til hendes kinder, og hun kiggede ned i bordet.
Hun ville ikke have han gik, hun ville ikke have at de skulle gå hver til sit, og det håbede hun da heller ikke at han ville have. Hun sukkede tungt og kiggede lidt op på ham igen, med et blidt smil.

Han så op på hende da han hørte det hun sagde, og smilede blidt til hende. Han nikkede. ”Selvfølelig vil jeg det. Jeg kan ikke komme i tanke om noget andet som jeg hellere vil lige nu end at være sammen med dig, så jo jeg vil mere end gerne blive her i nat også.” smilede han til hende. Han lænede sig helt tæt på hende, og kyssede hende kærligt på munden. Han lænede sig lidt efter tilbage igen, og smilede til hende, og strøg hende blidt over kinden. ”Tror du ikke hellere vi må spise enden de bliver kolde?” lo han kærligt.

Hun kiggede glad på ham, med et stort smil, "dejligt, for jeg vil ikke væk fra dig" sagde hun og smilede da han lænede sig frem og kyssede hende, og hun med det samme kyssede med, kærligt.
Hun smilede kærligt til ham da han trak sig væk, og nød hans hånd som strøg hendes kind. Hun nussede sig lidt ind mod hans hånd, lige i det han gjorde det, mens hun smilede.
Hun grinede blidt og nikkede. "Jov, det er nok en god ide" sagde hun og tog en hurtigt bid af sin pandekage, inden hun igen vende sin opmærksomhed mod Benjimin, imens hun tyggede lidt på pandekagen.

Han smilede for sig selv da han mærkede at hun kyssede med. Han smilede bredt til hende da hun sagde at det nok ville være en god ide. Han tog selv en bid af sin pandekage, og tyggede langsomt, og sank den. Han smilede kærligt til hende. ”Noget bestemt du vil lave end til vi skal af sted?” spurgte han, og så ind i hendes øjne. Han ville kunne side og kigge ind i dem i flere timer uden at han ville blive træt af det på noget tidspunkt.

Hun kiggede ned på sin pandekage, tænkende over hvad de mon kunne lave, der var ikke meget at lave i hendes lejlighed. Hun trak lidt på skulderne og kiggede op på ham. "Nah... Ikke noget bestemt, hvad med dig, har du en ide?" spurgte hun og smilede blidt til ham. Hun kiggede sig lidt omkring, måske skulle hun ryde op imorgen, bare så det så nogenlunde pænt ud i denne lejlighed.
Hun så ingen ting de kunne gøre i denne lejlighed... De kunne tale, side i sofaen og tale, de kunne gå ind og få sig en middags lur, hvilket nok ville resultere i at Arycia i hvert fald, faldt ret dybt i søvn og nok ikke vågnede med det samme, før det i hvert fald var næste morgen.
Hvad lavede man egentlig med en man elskede... Hun kiggede op på ham, med et tænkende udtryk, men med et kærligt smil.

Han så på hende, og smilede af hende. Hun havde stadig ingen ideer til hvad de kunne lave. Fair nok. Han tænkte sig kort om, og smilede så. Han havde fået to ideer i hovedet, men om hun ville nogle af dem, vidste han ikke helt. ”Hm. Jeg kunne synge en sang for dig, eller vi kunne sætte os i din sofa og nusse lidt.” forslog han med et grin, og trak på skuldrene. Han kunne ikke lige komme op med noget bedre end det ligge nu og her. Hun havde jo egentlig også sagt at hun ville høre ham synge på et tidspunkt.

Hun nikkede med et smil. Det var faktisk to gode ideer, han kom med der. Og hun ville dem begge. Men de behøvede ikke at være hver for sig. Hun smilede kærligt til ham. "Hmm... Vi kunne mix dem sammen, så imens vi nussede, kunne du synge for mig" sagde hun og smilede blidt til ham.
Hun tog hurtigt en bid af sin pandekage igen, bare for at få den udryddet, inden hun kiggede på ham igen med et smil.

Han så på hende, og smilede til hende. Så hun ville begge ting? Han havde intet imod at hun ville begge tingene. Han nikkede. ”Kan vi sagtens så” smilede han, og tog grådigt en bid mere af pandekagen. Hvis han havde startet med den størelse bider, havde den været væk efter tre bidder. Han så op på hende, og smilede bredt til hende med munden fuld. Hun tyggede hurtigt, og sank det så. ”Hvil du så helst høre en sang som du kender, eller en af dem jeg selv har lavet?” spurgte han med et smil. Hun kunne jo lige så godt tænke over det nu, så hun vidste hvad hun helst ville høre.

Hun nikkede og smilede stort til ham. Hun tog en bid mere af sin pandekage idet han gjorde det, hun kunne leve af pandekager, helt ærligt, de smagte fantastisk! Hun kiggede hypnotiseret ned på sin pandekage. *PANDEKAGER!* skreg hun inden i sig selv, og halv grinede lidt inde i sig selv. Bare for ikke at virke alt for mærkelig.
Hun kiggede op på ham med et kærligt smil, hun tænkte lidt over hans spørgsmål, det kunne nu være hyggeligt og specielt at høre en af hans egne. "Jeg kunne godt tænke mig at høre en af dine egne..." sagde hun forsigtigt og kiggede på ham med et smil.

Han så undrende på hende da hun kiggede ned på sin pandekage på den måde, men smilede alligevel bredt. Han nikkede stille da hun sagde at hun gerne ville høre en af hans egne sange, så skulle han lige finde ud af hvilken han skulle synge for hende. ”Okay” smilede han stort til hende. Han tog endnu en kæmpe bid af pandekagen, og slugte det nærmest bare, uden at tygge så meget på det. Det ville se meget sjovt ud for de fleste som ikke var vant til at se folk sluge deres mad, men han slugte for det meste bare maden uden at tygge rigtig på det. Han smilede til hende.

Hun smilede stort til ham, og kiggede endnu engang ned på sin pandekage. *1...2...3* Hun proppede den hurtigt i munden, alt sammen, og tyggede langsomt på den. *Mmhmm..* tænkte hun og prøvede at smile, det blev bare sådan et halvt akavet smil.
Hun sank, inden hun kiggede på ham igen og smilede blidt.
Hun vil huske tilbage på denne dag som, nok den bedste dag i hele hendes liv. Lige meget hvad der skete i fremtiden for dem begge.
"Det her... Er nok den bedste dag i mit kedelig liv" sagde hun og grinede lidt, mens hun kiggede kærligt på ham.

Han smilede til hende, og kunne ikke lade være med at grine af hende, da hun prøvede at smile til ham med munden fuld. Det så sjovt ud. Det næste hun sagde til ham, fik en varm boblende fornemmelse til at vokse i ham. ”Tak, og det her er nok også en af de bedste dage i mit liv. ”Smilede han tilbage til hende. Han tog det sidste af sin pandekage i munden, og slugten den bare uden at tykke på den. ”Skal vi sætte os over i sofaen?” spurgte han så, og smilede til hende.

Hun skulle virkelig gøre alt for ikke at grine, da han grinte, men hun brød ud i latter da hun havde slugt hele sin pandekage.
Hun smilede kærligt til ham, hun håbede der kom flere af de her dage, hendes liv ville blive så meget bedre og nemmer at leve sammen med ham.
Hun kiggede på ham som han tog det sidste af sin pande og bare spiste den, uden at tykke på den, hun smilede stort.
Hun nikkede, "ja, lad os det" sagde hun, inden hun rejste sig og tog tallerknerne og stillede dem i vasken.
Hun vende sig om gik roligt hen til ham, kyssede ham kærligt på munden, inden hun tog hans hånd og tog ham med hen til sofaen der stod midt i stuen og fyldte ret meget.

Et kæmpe smil formede sig på hans læber da hun også selv begyndte at grine. Det var godt at hun havde det sjovt i hans selvskab.
Han så på hende da hun rejste sig op, tog tallerknerne og satte dem i vasken, og derefter kom tilbage til ham. Han kyssede uden tøven tilbage på hendes kys. Hun var fantastisk, og han fattede stadig ikke helt at hun, en engel, ville være sammen med ham, en dæmon, men det var jo hendes eget valg, og han var kun glad for at hun valgte At blive hos ham. Han elskede hende over alt i verdenen. "Jeg elsker dig" viskede han mod hendes læber.
Han fulgte med over til sofaen som stod mere eller mindre midt i det hele, og satte sig ned i den. Han hæv blidt Arycia ned at side hos ham, og smilede kærligt til hende.

Hun smilede stort til ham, "jeg elsker dig højere" sagde hun og smilede blidt. Hun elskede ham virkelig, det var virkelig som om hun drømte, så lykkelig som hun var lige nu... Og hvis hun gjorde... Så burde ingen vække hende.
Hun grinede lidt da han hev hende ned og side hos ham. Hun puttede sig godt ind til ham. "Der er faktisk noget godt ved at kunne blive så gammel som os, når man har fundet kærligheden." Hviskede hun mod ham, og kyssede ham blidt, inden hun bed han blidt i læben.

Han så på hende, og smilede bredere. "Men jeg elsker dig højest." Sagde han så bare, og smilede kærligt til hende. Han kunne slet ikke beskrive hvor højt han virkelig elskede hende, og han ville ikke stoppe med at elske hende. Ik nu, eller i morgen, eller i overmorgen, eller nogle sinde, det var helt sikkert.

Han smilede kærligt da hun begyndte at grine, og da hun puttede sig ind mod ham. Han lagde armene rundt om hende, og nussede hende blidt på armen. Han nikkede stille til det hun sage. "Mm det har du helt ret i" sagde han med en kærlig stemme. Han kyssede med det samme med på hendes kys, og mærkede så at hun bed ham blidt i læben, hvilket fik ham til at smile bredt af hende. Fuck hvor han dog elskede hende.

Hun smilede stort til ham, kærligheden kunne ikke beskrives med ord, ikke kærligheden til ham, den var uendelig, som universet. Så uendelig stærk og smuk. Hun betragtede ham, som hun sad der hos ham, puttet ind til ham. "Lov mig, at du aldrig vil forlade mig" bad hun og kiggede op på ham med nogle uimodståelige hundeøjne.
Hun ville ikke kunne klare hvis det en dag skulle ske, at han forlod hende. Det ville være hjerteskærende. Hendes lille hjerte ville knække midt over, og ingen ville kunne fikse det.
Hun smilede bredt til ham, da han smilede bredt til hende.

Han så bare på hende, meget alvorligt da hun sagde at han aldrig skulle forlade hende. "Det lover jeg, kan ikke forstille mig et liv uden dig skat" sagde han, og kunne ikk se alvorlig ud mere, og brød ud i et kæmpe bredt og kærligt smil, og kyssede hende på munden. "Aldrig nogle sinde, aldrig" sagde han mod hendes læber. "Jeg blir så længe du vil ha, og selv længere end det" smilede han, og kyssede hende igen.

Hun kiggede på hans alvorlige ansigt, og et smil formede sig på hende læber, et stort smil, meget stort smil. Skat!! Han kaldte hende lige skat. En glad følelse steg i hende og hun krammede sig ind til ham.
Hun kyssede med det samme med da han kyssede hende. Hun lagde sine arme om hans hals og kyssede ham kærligt og ivrigt.
Hun smilede mod hans læber, "det er jeg så glad for, jeg er ikke sikker på at jeg kan leve uden dig, når nu du er kommet ind i mit liv" hviskede hun og kyssede med da han kyssede hende igen. Hun lod blidt sin tunge strejfe hans underlæbe med et drillende smil på læben.

Han så hendes kæmpe smil, og det smittede, så han smilede også selv bredt til hende. Han lo kærligt da hun krammende ham, og smilede stort mod hendes læber til det hun sagde. Han mærkede hendes tunge mod sine læber. Så hun vil lege på den måde. Han smilede, og åbnede sin mund en smule, og lod så sin egen tunge lege blidt med hendes.

Hun sukkede nydende da hans tunge legede med hendes. Hun kravlede forsigtigt op på han og smeltede ind til ham. Fantastisk! Det her var simpelthen bare fantastisk! Hun brød det dog til sidst og hvilede sin pande mod hans.
Hun kiggede ham dybt ind i øjne, hvor hun dog elskede ham. Som hun kiggede ind i hans øjne. Begge deres øjne lyste med kærlighed. Hvordan kunne de ikke havde mødtes før... De var som skabt for hinanden.

Benjimin's øjne lyste af kærlighed til denne kvinde. Han ville ønske at han kunne spole tiden mange år tilbage, og allerede møde hende der, så de havde mere tid sammen. Han smilede bredt Dan hun kravlede helt op på ham, og han lagde begge sine arme ordentlig rundt om hende. Han så på hende da hun slap kysset, og hans øjne lyste om muligt endnu mere med kærlighed til hende.

Hun lagde sit hoved mod hans bryst og nussede sig ind til ham. "Du er den bedsteste fyr man kunne få" mumlede hun mod hans bryst og smilede kærligt. Hun sneg sine hænder ind under hans trøje og nussede ham blidt. Hun elskede ham virkelig, hvem kunne ikke elske ham.

Han så på hende, og smilede kærligt. "Ahh jeg er ikke den bedste fyr. Der er mange som er bedre end mig, som ikk er lige så ustabile." Sagde han. Han mente den dæmon som han havde i sig, der var mange som ikke havde sådan en i sig, og derfor ikke var lige så farlige. "Men du til gengæld, du er den bedste tøs i hele universet." Lo han stort. "Man vil ikke kunne finde en lige så dejlig en person som dig" han smilede det mest kærlige smil til hende, som han kunne komme op med.

Hun rystede på hovedet, "jeg kan godt lide du ikke er stabil... Det gør livet lidt mere spændende" sagde hun og blinkede op til ham med et skævt smil.
Hun smilede blidt, hun trak lidt på skulderne, hun gemte sit hoved ind mod hans bryst, "det jeg glad for du synes" mumlede hun mod hans bryst og smilede.