destiny? ~ Arycia

Hun betragtede ham undrende, da han slikkede sig om munden, det tog hende tilbage til dagen i går da han havde slikket sig om munden ved at se på hendes blod. Hun skubbede hurtigt det minde ud, hun ville ikke have denne hyggelige dag ødelagt af en dum hændelse.
Hun smilede og nikkede, "ja, meget hyggelig, og stille" sagde hun, hun elskede skoven, fredeligt og levende, som... Engle, af og til i hvert fald.
Hun rørte lidt rundt i sin kakao inden hun igen tog en tår.
"Det kunne jo være vi kunne tage en tur i skoven på et tidspunkt?" sagde hun, som et spørgsmål egentlig. Hun smilede kærligt til ham,

Han så undrende tilbage på hende. Hvorfor så hun sådan på ham? ”Hvad er der?” spurgte han stille. Han smilede tilbage til hende, og nikkede til det hun sagde. Han betragtede hende røre rundt i sin kakao, og derefter tage en tår af den. Han nikkede til hendes forslag. Det var et godt et. ”Jo det kan vi sagtens gøre på et tidspunkt.” smilede han kærligt tilbage.

Hun kiggede roligt på ham, "Øhm... Det var fordi du slikkede dig om munden... Det undrede mig bare, hvorfor" sagde hun og trak tøvende på skulderne. Hun kiggede lidt ned på sin kakao, for en kort stund, inden hun kiggede op på ham igen og smilede blidt, "fedt" sagde hun energisk og smilede bredt.

Han så overrasket på hende. Han havde slet ikke lagt mærke til at han havde slikket sig rundt om munden før. ”Øm, det lagde jeg ingen gang selv mærke til at jeg gjorde.” sagde han stille. ”Øm undskyld tror jeg nok” sagde han og betragtede hende stille. ”Godt” smilede han kærligt tilbage til hende.

Hun smilede blidt og rystede roligt på hovedet, "det skal du da ikke undskylde for, jeg undrede mig bare lidt" sagde hun og trak lidt på skulderne.
Hun kiggede ned på sin kop endnu engang og tog en tår, den var stadig en smule varm, med den var langsomt ved at blive kold, hun havde heller ikke drukket særlig meget af den, men hun havde heller ikke haft mest tid til det.

”Okay” sagde han blot, og smilede halvt til hende. Han så ned på sin cola, og lagde forsigtigt hånden om glasset, og løftede det så op til sine læber, og tog en tår af den. Han satte det stille på bordet igen, og lod hånden ligge rundt om glasset. Han så op på Arycia, og kunne ikke lade være med at smile. Der var ingen person han nogle sinde var stødt på som kunne få ham til at smile ægte bare ved at han så på personen, kun hende her. Det undrede ham en smule. Hvordan kunne hun så nemt få ham til at smile? Faktisk skulle hun jo ikke gøre noget som helst før han begyndte at smile. Han skulle bare se på hende, og så kom smilet af sig selv. Hun gav ham også en let flagrende fornemmelse i maven, som var der 1000 sommerfugle som fløj rundt inde i ham. Han sukkede dybt med et smil om sine læber. Han viste ikke helt om han skulle fortælle hende det, eller om det mon var klogest ikke at sige det, for hvad nu hvis hun ikke følte noget for ham? Og han var heller ikke helt sikker på at han havde følelser for hende, men han regnede dog alligevel stærkt med, at dette var tilfældet.

Hun smilede blidt til ham, hun lagde hovedet let på skrå da et dybt suk kom fra ham. Hvad tænkte han mon på. Det kunne være godt med en evne hvor man kunne læse folks tanker, det kunne være meget nemmere, men hun måtte vel bruge den alternative måde. "Hvad tænker du på, siden du sukker sådan?" spurgte hun og kiggede roligt på ham, med et kærligt smil.

”Øm” sagde han, og kiggede hurtigt ned i bordet, men kunne dog ikke lade være med at smile stadig. En let rødmen, næsten usynlig, steg op i hans kinder. Han var ikke sikker på hvordan han skulle sige det. ”Jeg øm… jeg tænkte bare på… hvordan det mon kunne være at du er den eneste der kan få mig til at smile bare ved at kigge på dig, og et oprigtigt smil.” sagde han tøvende, og så op på hende med et kærligt blik og smil.

Hun kiggede lidt overrasket på ham, mest fordi at hun ike lige havde regnet med at han ville dele hans tanker med hende, det var der ikke mange der ville, de holde dem mest for sig selv.
Men også det han sagde, at hun var den eneste der fik ham til at smile, uden der skulle gøres meget. Hun blev lidt rød i kinderne, og rørte automatisk rundt i sin kakao. Hun betragtede hans kærlige smil og blik, og returnerede det uden nogen tøven. "Hvad tror du selv?" spurgte hun så og smilede stadig kærligt til ham.

”Æh” han vidste ikke helt hvordan han skulle takle der her. han var på en måde bange for, hvis han konfronterede hende med sine følelser ville hun bare grine af ham, sige at hun ikke havde det på den samme måde som han havde, og så bare tage sine ting og skride fra ham, men nu hvor han tænkte over det, var der jo masere af muligheder hvor hun kunne ha skredet fra ham, men ikke havde gjort det. hun vidste at hans dæmoniske side kunne komme når det skulle være, hun var ikke smuttet. Han havde angrebet hende lige da de havde mødtes, og der havde hun valgt at tage ham med hjem til sig. Hun havde ikke sagt noget til hans forslag i går om at putte, men bare gjort det. Kunne det mon være at hun havde de samme følelser som han havde, eller var der andre grunde til at hun ikke var smuttet endnu? Han tog hurtigt en tår af sin cola. Han havde besluttet sig, han ville fortælle hende at han havde fået følelser for hende, for det var han mere eller mindre sikker på han havde, og så måtte han jo så se om hun havde de samme følelser for ham eller ikke, og så måtte han så derefter se hvad der så ville ske, om hun blev eller skred. Hvis hun valgte at gå, ville han ikke holde hende tilbage.

”Jeg tror” sagde han stille. ”at det er fordi du har fået mig til at få følelser for dig.” sagde han stille, og betragtede hende. Nu var der ingen vej tilbage for ham. Han bed sig mentalt i tungen, fortrød lidt at ha fortalt det, men hun havde måske alligevel fundet ud af det, på en eller anden måde regnede han lidt med.

Hun kiggede overrasket på ham igen, endnu mere overrasket end før, han havde følelser for hende, ikke at hun nok kunne havde gættet det hen af vejen, hans kærlige smile og blikke, hans forslag om at putte, men at han faktisk havde sagt det, det overraskede hende. Hun smilede stort og kærligt til ham, hun vidste at hun havde følelser for ham, hun kunne føle det. "Wow..." startede hun med at sige, lidt paf, men stadig med et smil på læben så han ikke blev bekymret. Fordi hun ville ikke gøre ham bekymret, for hun havde jo også følelser for ham. Hun rødmede let igen. "dejligt at vide... For jeg har også følelser for.. dig" sagde hun og kiggede kærligt på ham.
Det var da super dejligt at vide at hun ikke stod alene med at have følelser for ham, det ville have været lidt, akavet at være i nærheden af ham, hvis han ikke havde og hun havde for ham.

Han betragtede hende stille, og bed sig hårdt i læben. Hun virkede en smule paf over, at han havde sagt det, han havde sagt, men hvis han stod i samme situation som hende, ville han sikkert også blive paf over at få sådan noget at vide. Hun smilede dog stadig hvilket var et godt tegn, håbede han på. Han blev glædeligt overasket over at hun sagde at hun også havde følelser for ham, og det fik ham til at smile bredt. Han havde regnet med det værste, endda gjort sig klar til at hun ville skride fra ham, men heldigvis havde hun ikke gjort det. sommerfuglene i hans mave lavede mere ravage end før, nu føltes det som om der var 100000 af dem. Hans hjerte bankede også en smule hurtigere, men det havde det egentlig gjort det meste af tiden, men nu slog det blot endnu hurtigere. Han ville umuligt kunne beskrive disse følelser her, ikke en gang overfor hende, ud over at hun gjorde ham rundtosset på den gode måde. Han havde aldrig før haft det på den her måde her. Han smilede kærligt til hende.

Hun smilede af hans brede smil, ham her var virkelig noget særligt.
Hun kiggede lidt ned i bordet, hun vidste ikke hvad hun lige skulle sige, hvordan kom man videre efter man lige havde konfronteret hinanden med at man havde følelser for hinanden, det var altså ikke særlig nemt.
Hun kiggede dog op igen med et kærligt smil sim returnerede hans, der var noget charmerende over ham. Hun kunne godt lide ham, hun var forelsket i ham.
Hun tog roligt hans hånd og flettede sine fingre med hans, hun kiggede kort ned på deres hænder, kiggede dog op på ham igen, hurtigt, "jeg havde aldrig troet at jeg ville falde for en dæmon" sagde hun og smilede kærligt til ham.

Han sad lidt og vidste slet ikke hvad han skulle sige nu, og det samme lod til at gælde for hende, for hun sagde heller ikke noget til ham. Hvad kunne man sige? Han kunne mærke da hun tog fat i hans hånd. Han åbnede den så hun bedre kunne tag ham i hånden, og da hun så flettede sine finger ind i hans, lukkede han forsigtigt hånden om hendes, og aede hende blidt med tommelfingeren. Han smilede det mest kærlige smil til hende som han kunne, og man kunne tydelig se hans følelser i det smil. Han lo kærligt af det hun sagde. ”Nej, jeg havde nok heller ikke lige regnet med at falde for en engel. Mine forældre ville ikke blive glade for det, hvis de var her.” lo han halvt. De ville nok sandsynligvis se skævt til ham, slå ham, og muligvis dræbe Arycia bag efter, men han vidste de ikke med sikkerhed da de jo ikke var her.

Hun grinede kærligt med og rystede lidt på hovedet, "mine forældre ville nok heller ikke blive særlig glade... Men jeg ved jeg er glad.." Hun smilede kærligt til ham "og det er det der betyder noget" sluttede hun med. Hun var virkelig faldet for Benjimin, og hun var glad for at hendes mor og far ikke var her lige nu, for de ville godt nok blive sure, men det kunne hun takke hendes bror for, dog... Var hun glad for at han havde dræbt dem, lige nu var hun glad for det, ellers havde det nok ikke gået for dem, hun ville ikke havde haft mulighed for at være sammen med ham, det vidste hun, at hendes mor og far ikke ville tillade hende. Men... Han var slet ikke som andre dæmoner, han var anderledes, det var noget hun rigtig godt kunne lide ved ham. Hun smilede kærligt til ham.

Han smilede bredt og kærligt til hende, og nussede stadig kærligt hendes hånd. Han nikkede stille til det hun sagde. Hun havde ret med det sidste hun sagde. At hvis man var glad, så var det det der betød noget. ”Altid” sagde han kærligt. ”Man skal ikke høre på hvad andre siger, man skal gøre det der gør en lykkelig” smilede han. Han havde lige nu lyst til at blive sammen med hende for evigt, og være fuldstændig ligeglad med hvad alle andre sagde til dem eller om dem. Han ville skide på andres meninger, og beskytte Arycia for en hver pris. Selv hvis han ente med at dø i forsøget, det viste han med sikkerhed. Han ville være ved hendes side så længe hun vil ha ham der.

Hun kunne godt lide at han nussede hendes hånd så kærligt, det gjorde hende tryg, især tryg ved ham.
Hun smilede blidt til ham og nikkede bekræftende, "nemlig" *og derfor vil jeg være hos dig, for det gør mig lykkelig* tilføjede hun i sine tanker.
Hun smilede kærligt til ham, hun sad bare lidt og betragtede ham, hun var stadig lidt chokeret, over at hun faktisk havde fundet en, en som hun holde af, og omvendt, og så lige en dæmon, det føltes godt, det føltes virkelig godt, at have en ved sin side, og hun ville ike have ham til at forsvinde, overhovedet ikke. Det var ikke engang sikkert at hun kunne slippe ham, end ikke hvis han en dag blev træt af hende. Men hun håbede dog aldrig han blev træt af hende.

Han smilede kærligt til hende. Hvordan kunne en bestemt person få ham til at føle sådan her? han forstod det slet ikke, men det var fandeme en rar følelse, mere end rar, den var helt ubeskrivelig. Han havde aldrig nogle sinde troet på den helt store kærlighed, eller på kærlighed ved første blik, men hun havde næsten modbevist dem begge for ham. Han var ikke blevet ramt lige da han så hende, det ville han da ikke selv sige, men han havde allerede begyndende følelser for hende da hun tog ham med hjem, så det var jo næsten kærlighed ved første blik, ikke? Han var ikke helt sikker i sin sag. Han kunne sagtens blive siddende her i flere timer uden at kede sig, så længe hun også var her, også selvom de ikke sagde et eneste ord resten af tiden, var han sikker på at han ikke ville kede sig.

Hun kiggede lidt ned på sin kakao, den var blevet kold, så den var ikke længere værd at drikke. Hun skubbede den derfor lidt til side og rykkede sin stol over ved siden af hans, hun smilede kærligt til ham, inden hun lagde sit hoved på han skulder.
Det her var noget af en vidunderlig dag, og de var kun halvvejs igennem den. Hun smilede lidt af det, det var sjovt som det havde startet, med at hans dæmon havde overfaldet hende, til det nu, hvor de faktisk havde udviklet følelser for hinanden, det var pudsigt... Men på den gode måde.

Han så på hende da hun skubbede sin kakao fra sig. Den var nok blevet kold, regnede han med. Han fulgte hende med øjnene da hun skubbede sin stol over ved siden af ham, og han smilede stort da hun lagde sig op af ham. Han lod sin ene arm ligge sig kærligt rundt om hende, og nusse hende stille. Han var glad, eller nok snare lykkelig, for at de havde stødt ind i hinanden i går, selvom det ikke var startet som nogen god start, med hans dæmon som nok ville ha gjort hende ondt, hvis ikke hun havde bedt ham om at stoppe den, på den måde, så var det ikke sikkert den havde stoppet før det var for sent. Han ville ikke tænke på hvad der kunne være sket. Han så kærligt på Arycia. ”sidder/ligger du godt?” spurgte han, og lo kærligt.

Hun smilede kærligt til ham da han lagde sin arm om hende, og derefter nussede hende, som resulterede i at hun begravede sit hoved ind mod hans hals, og indåndende hans duft. Hun smilede blidt, og kiggede op på ham igen, hun nikkede roligt. "Ja" svarede hun glad og smilede kærligt til ham, inden hun igen lod sit hoved gemme sig ved hans hals.
Hun gav hans hals et lille kys og smilede kærligt.

Det var en rar følelse at side sådan her med hende, og han tog sig ikke af de blikke, som nogle enkelte andre engle og dæmoner sendte dem. Han lod sin ene hånd nusse hende blidt i siden, og den anden hendes hånd. ”Godt” smilede han tilbage. Han havde intet imod at hun gemte sit hoved ind mod hans hals, det var faktisk ret sødt. Han mærkede at hun kyssede ham på halsen, og selvom det var et lille kys, voksede varmen hurtigt i hans krop. Han så ned på hende med et kærligt blik og smil, og kyssede hende stille på håret.

Hun nød som han nussede hende, det var rart og betryggende, hun følte sig tryg i hans nærvær, som var det som om ingen kunne røre hende når hun var sammen med ham.
Hun lukkede roligt øjne som han kyssede hende i håret. "gav vide om jeg bliver falden af det her" lo hun.
Før i tiden ville hun havde været skrækslagen, hun ville ikke havde været en falden engel før i tiden, men.. Nu var det anderledes, nu var hun egentlig ligeglad hvad der skete med hende, hvad der ventede hende får ude, hvis nogen deroppe skulle se det her. Hvilket de nok ville en dag, og om hun skulle straffes... Det vidste hun ikke. Hun kneb øjne sammen og indåndede endnu engang hans duft.

Han betragtede hende da hun talte. Han var ikke sikker på om det var godt det hun sagde. Han ville ikke ønske at hun blev falden. Han vidste ikke hvad det ville indebære at være falden, men hun var jo en skytsengel. ”Hvad så med den person som du skal beskytte? Vil du gerne blive falden?” spurgte han stille, og betragtede hende. Han ville gøre alt for hende, men hvis hun blev falden og hun ville blive ked af det over det, det ville han ikke ønske for hende. Han ville ikke ha, at han var skyld i, at hun ville blive en falden.

Hun kiggede op på ham, med et kærligt blik. Hun havde ikke helt tænkt på det med Andrea, men hun kunne vel stadig beskytte hende, hun ville dog ikke kunne mærke hvis var i fare eller noget. Hun trak på skulderne, "jeg vil stadig kunne beskytte hende..." hun kiggede lidt ned og lod sin hånd nusse mod hans hals.
"Før var jeg skrækslagen for at blive falden... Men nu, nu betyder det ike meget længere, bare jeg er sammen med dig, og hvis det resultere i at jeg bliver falden, så må det være det jeg bliver" sagde hun og kiggede op på ham med kærlighed skrevet i hendes blik.