A bloody good day! - Ahri

At han snusede til hende engang i mellem, fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Hun kunne ikke vide om han ville spise hende, eller bare snuste til hende af nysgerighed. Hun spiste ikke meget af fisken, hun var jo ikke ligefrem på størrelse med monstret. I stede spiste hun ca noget på størrelse med side finden. Hvor hun derefter hørte den mørke stemme bag hende, hendes sorte øre rettede sig op og hun stod helt stille. Hun vendte sig om roligt og pegede på sig selv, hun forstod ikke hvad han sagde. Men noget tydede på at hun burde sig sit navn, hvilket hun selvfølgelig gjorde.
”Ahri” Sagde hun, mens hun forsøgtet at vise med kropsprog, at hun fortalte sit navn til ham.
Hun smilte kort til ham, inden hun vendte sig om mod kødet og spiste videre. Hun var mæt, men ønskede ikke at spilde fisken, den ville bare ende med at rådne hvis den ikke blev spist.
Braget fra lynet, fik hende til at stoppe helt op, hun stirrede ud i regnen. Med fisk i sine hænder, mens de blå øjne strålede. Det tordnede, men lyden af at noget gik i stykker fik hende til at stoppe alt hun var i færd med. Hun rettede hovedet mod ham, da han tog en bid af fisken. Det sorte hår var en smule beskidt og vådt, det klistrede ind til hendes kindben.
Hun skubbede resten af fisken hentil ham, som et tegn på at hun umuligt kunne spise mere. selv hvis han havde villet spise hende, ville hun ikke have opdaget det før det var for sent, da lynet tog hendes opmærksomhed. Hans dybe, mørke stemme lød endnu engang. hvilket fik hende til at kravle hentil ham, hun placerede en hånd på hans skæl. Mens de blå øjne studerede om han var helt healet, måske ikke helt. Men nok til at hun ikke behøvede at heale ham mere, heldigvis havde han ikke mistet noget. Hvis han havde mistet hans vinge, ville hun ikke kunne andet end at havde lukket såret med sine krafter. Da ens krop ikke producere en ny muskel, medmindre man er et firben.
Hun lagde sig ned som en kat, sammen krympet, med halen over sin hofte og hænderne under hendes hoved. De blå øjne lukkede i, hun valgte at sove. Energi fik man af mad, men ikke nok til at hun kunne holde sig selv i gang. Lyden af regn og torden, gjorde hende også bare mere træt. Hun nyste kort, inden hun faldt helt i søvn op af selve monstret. Som enlig havde forsøgt at spise hende, hun havde det med at stole blindt på folk. Selv de folk der ønskede at tage hendes tøj, havde hun stolet blindt på hvis de ikke havde holdt hende nede.

Ancalagon blev overrasket og havde ikke lige set det komme, da Ahri kravlede hen til hans sår som hun havde healet og så lagde sig til at sove op af ham. Det fik ham til at kigge ned på hende ligge sammenkryllet op af ham og sover.
Det var underligt, aldrig havde nogen kommet så tæt på ham uden at blive dræbt på stedet, som menneske var det noget andet, da hans indre dyriske indstinkt nærmes bliver lagt i dvale og først rigtig vil komme frem, hvis folk kan pisse ham så meget af at han ville forvandle sig eller bare vil få lyst til at rive folk midt over.
Siden at Ahri lå og sov, havde Ancalagon ikke lyst til at lade fisken skulle gå til spilde, så han spiste fisken færdig, da han stadig var sulten. Der gik dog ikke lang tid for ham at fortære fisken så der kun var et halv snaskede fiskeskellet som ådselsæder i omegnen sikkert ville elske.
Da der ikke var mere tilbage på fisken at spise, skubbede han skellettet ud til siden og ud i regnen, så det ikke var i vejen for dem.
Han så sig omkring i dalen ud i mørket, der var ingen ting af se eller høre, det eneste man kunne se var meget svagt omrise af de nærmeste ting, klipper og landskab i nærheden, lyset fra bålet fik skyggerne til at danse omkring dem, selv Ancalagons skygge dansede rundt og blandede sig med de andre dansende skygger, dog var der ikke skyggen eller lyd af fjender eller væsner i nærheden, kun den høje bulrende og tunge regn som væltede ned fra himlen.
Lidt efter lidt, lukkede han sine øjne i, med dog det ene øje halvt lukket, da han havde tage ved lære efter katte, som altid sov med det ene øje halvt lukket, så de altid kunne reagere hvis der skete noget pludselig.

Da de første solstråler viste sig, ramte de ikke dalen. Solstrålerne gik lige over dalens kanter, så der var ret koldt og fugtigt, eftersom at bålet var gået ud. Ancalagon rejste sig op og strakte sig og gnubbede sit hoved mod en sten, da det lige kløede en smule og da han ikke havde sine fingre til at klø sig med, så han stenen som en god mulighed.
Han kom pludselig i tanke om at han faktisk ikke var alene og vendte sig tilbage hvor han havde ligget og så den lille hvide pjuskede hale omkring den lille sovende kattepige, eller det var hvad hun lignede og selv i dette fugtige vejr, havde hun stadig sin ekstrem søde duft som ingen andre havde, selv ikke elver.
Ancalagon gik hen hende og puffede lidt til hende med næsen for at få hende til at vågne op, da dalen var tæt på at blive en ret kold fryser og da han stadig var en form for en reptil, havde han stadig brug for bare en lille smule varme.
Han kunne varme sin krop op med sin indre varme, men det vil få ham til at spyde ild ud og det havde han ikke lige lyst til, da der vil være stor sandsynlighed for at han ville brænde Ahri og sjovt nok havde han ikke rigtig mere lyst til at spise eller dræbe hende.

Ahris hale kørte over gulvet nogle gange, mens de rolige øjne var lukket. Engang i mellem lagde den sig på hendes hofte som et tæppe, mens resten af hendes spinkle krop rystede. Hun var træt, meget træk hvad kunne hun gøre ud over at sove og passe på denne drage der havde forsøgt, at æde hende.
Hendes åndedræt var roligt, næsten som om hun ikke trak vejret. De sorte øre stod højt mod himlen, mens de rykkede sig engang i mellem til lyden af regnen der faldt ned fra den smukke nattehimmel.
Hun vågnede få gange om natten, da kulden blev for meget. Hvor hun hostede og kravlede tættere indtil Anacalagon, hvor hun endnu engang lagde sig ned. Til sidst lå hun op af hans hals, helt sammen krøllet, med halen over sig og ørene tilbage. Hænderne var oppe ved munden, så hendes ånde ville varme hende bare en smule.
Hun rystede, rystede meget mens hendes kinder var blevet røde og hosten kun var blevet værre. Solen var stået op, men varmede ikke dalen på nogle måde. Væggene i dalen var for høje, til at lade solens stråler falde ned på dem, hvilket gjorde stedet mørkt og dystert. Hun vågnede kun af den lille puffen Ancalagon gav hende, med sin snude. Hvor hun satte sig op, halen gled ned af hendes hofte og ned på jorden. Hun gned sig træt i øjet og rejste sig op på samme tid, hendes ben rystede under hende. mest fordi der var koldt, og hun var lige vågnet.
Hun smilte kærligt til Ancalagon, som om hun havde glemt alt det de havde været igennem, med at han ønskede at dræbe hende og æde hende, og at han havde været i kamp.
De blå krystal øjne åbnede sig, mens et gab udbredte sig på hendes læber. hendes hår var ulet og sad nu løst, det der havde holdt det sammen var sprunget, da hun flygtede fra ilden og ned i de forskellige tunneler.

(blev lidt kort, men skal nok svare mindst 4 gange i dag XD hvis du selvfølgelig svare<3)

Ancalagon var blevet kølgere og kunne allerede mærke kulden sprede sig i hele hans krop, hvilket ikke var en følelse han kunne lide. Så uden at fortælle Ahri noget, ikke fordi hun vil kunne forstå det alligevel sikkert, men han gik om bag hende og førte snuden mellem hendes ben og løftede hovedet så op i luften, så hun lavede en salto og landede heldigvis på hans ryk og har ordentligt fat, for han begyndte nu bare at gå væk fra stedet de havde tilbragt de sidste par dage, men der gik ikke lang tid før at han vendte hovedet og fortalte hende med sin dybe drage stemme, at hun skulle holde fast om noget, for han lettede nu.
Og før hun vidste af det, var han lettet og i løbet af ingen tid var de oppe af dalen og havde den nye rødlige solopgang i fronten som lynhurtigt gav dem varme, som solen mere og mere fik rejst sig op fra horisonten.
De var hurtigt kommet fra dalen, da Ancalagon nemt kunne opnå tæt på de 60-63 kilometer hvis han ville, men så vil der nok komme for meget vind som vil skubbe Ahri af, og det havde han ikke tænkt sig at skulle ske, så han holdt den på halveret fart, som alligevel fik dem over til en større skov som var flere kilometer væk fra hvor de sidst havde været.
Mens de fløj var han fløjet op over den overskyet himmel og holdt sig lige over skyerne så alt så små ud dernede, når de fløj over skyer med huller så man kunne se ned til jorden.
Solen fulgte efter dem og var kommet højt nok op på himlen at den skinnede dem lige på og varmede dem godt, da der ikke var noget til at holde skyerne fra at varme dem.
Da de havde fløjet lidt i noget tid, næsten svævede han kun lige så stille, så vinden blidt strøg Ahris hår og hendes hud, dog blev de ikke så længe mere oppe i luften, da han trænkte til noget vand, så Ancalagon kiggede selv ned mod jorden mens de fløj over den store skov til han lavede et hurtigt dyk mod hvad lignede en lysning med en meget lille sø, som hurtigt blev større og større til den var en god kilomet i diameter. Ancalagon landede ved søen og gik hen imod den uden at skubbe Ahri af sig og sænkede hovedet for at drikke noget vand, da han var blevet tørsig.
Et andet sted i skoven var en gruppe mænd på 4 som så vidt forskellige ud men så alligevel ikke, da de alle sammen kendte hinanden i mange år nu.
De var taget ud for at lade noget morgen jagt, da deres sidste bytte dyr slap fri, "Jeg sagde jo at du sku' ha' bundet den knude ordentligt, det din skyld vi skal ud og lede efter noget nyt mad!" Brokkede en høj ekstrem muskuløs mand med en kæmpe dobbelt blade økse i den ene hånd som han bag uden problemer, selv om øksens størrelse.
"Hvordan er det min skyld?! Det var dig som absolut skulle have en hjort som kunne bide igen, seriøst så du overhoved de tænder den havde?!" brokkede den meget lavere og mindre mand som havde en sort klap for øjet og som den eneste som bar en bue med sit pilekogger på ryggen med en pil lagt klar til at blive spændt.
"Guys i stedet for at brokke over hvem skyld det er, så brug heller jeres energi på at finde et nyt byttedyr" Forklarede den tredje mand, han var det ældste i gruppe og var sort i huden, da han ikke var fra denne her side af underworlds landedel.
"Yea jeg er enig med Rogan, i to bli'r nød til at stoppe med at brokke jer og hjælpe med at finde et nyt bytte dyr!" kom det fra den sidste og fjerde i gruppen, han var en høj, næsten på højde med Rollo, og havde et langt blond hår som gik til starten af sine skuldre og et endnu længere blondt skæg som gik til starten af maven. Han havde sit et hånds sværd i hånden og et kæmpe stort og rundt skjold i egetræ som og ligesom Rollos økse, bar Erik skjoldet som om det ikke vejret særlig meget.
Gruppen hørte pludselig noget stort og tungt lande ikke særlig langt fra hvor de befandt sig og alle fire tænkte straks, *MAD!* Og satte af mod lyden af dyret som drak af søen som de vidste ikke lå særlig langt fra hvor de var og der kom tit dyr for at drikke ved søen.
Lige så lydløst bannede de sig vej igennem skoven og lige så lydløst kom de til ydre kanten af skoven og til søen, uden at vise sig selv, de blev dog noget forbavset over what de så, en ung pige der sad på ryggen af en drage, de fleste vil nok finde dragen selv skræmmende eller blive forbavset over dragen, men gruppen havde en lille hemmelighed, eller det var ikke så meget en hemmelighed, mere en i gruppen som ikke var med dem, som faktisk var en drage som kunne forvandle sig til menneske. Han havde faktisk prøvet på at dræbe dem alle sammen som drage for lang tid siden, da de lærte hinanden af kende.
De kiggede på hinanden og var lidt i tvivl om hvordan de skulle bære sig ad med det her, da den dragerace, deres ven var, havde de stødt på en eller to gange i deres kendskab til hinanden, så det kunne sagens være en vild eller anden drage end deres ven, men kunne sagens også være deres ven, så de slog sten saks papir om hvem der skulle gå ud, det blev så Rollo som tabte, han havde heller aldrig været den bedste til at vinde i de skide sten saks papir.
Men bevægede sig dog en smule tættere på kanten af skoven og kiggede så en ekstra gang tilbage på de andre, hvor Arne rejste begge hænder op til lige ude foran brystkassen med to thumbs og et smil som 'det ska' nok gå, baaare rolig, den æder dig kun, hvis det er en anden drage!'.
Rollo rullede med øjne og vendte sig rundt var så uheldig at træde på en gren, dog var det ikke særligt hårdt men nok til at den lavede en minimal lyd.
Dragen hørte intet da den var fuldt igang med at drikke og det larmede en del.

Ahri kiggede rundt, da han gik om bag hende, inden hun overhovedet kunne nå at blinke var hun selv oppe i luften. alting gik langsomt for hende, hun så op mod himlen som langsomt drejede rundt, til hun landede på Ancalagons ryg. Forvirret kiggede hun ned på hans ryg og greb fat i ham, så godt hun nu kunne. Hendes øre rejste sig, sammen med den hvide pjuskede hale der løftede sig op mod himlen.
Hvad skulle der til at ske, hvorfor gjorde han nu dette? Ingen hun nåede at tænke sig om, var han begyndt at g væk fra stedet. Så dette betød at han ville væk? Og ikke bare efterlod hende, så det at hun havde hjulpet ham gav altså pote alligevel, hun smilte kærligt. Drage hovedet der vendte om mod hende, fik hendes øre til at gå tilbage. Hun sænkede hovedet en smule, som om hun havde gjort noget forkert og ventede nu på at få skæld ud.
Hun forstod ikke hvad han sagde, lige til han lettede fra jorden. Gav hans ord mening for hende, hun lagde sig nærmest ned for at holde bedre fast i ham! Hun klemte øjnene sammen, mens vinden kørte hendes hår væk fra ansigtet. De blå øjne åbnede sig langsomt igen, hvor hun kiggede ned mod jorden.
Højden gjorde hende en smule usikker, men udsigten var fantastisk. Hvilket fik hende til at åbne munden i et stort smil, mens hun snakkede til ham. ”Look look!!” Råbte hun, mens hun pegede mod jorden som en anden idiot. Dette var første gang hun havde set jorden fra så højt et sted, hun sov oppe i træer, men selv det højeste træ ville aldrig kunne hamle op med dette.
Skyerne var en smule kolde, da det jo er damp formet til en sky. Hvilket fik hende til at ryste hovedet, for at få blodet til at varme hendes kinder op. Hun smilte og grinte en smule, dette var en fantastisk følelse. Det kildede helt nede i maven, tanken om at man ville dø hvis hun faldt af, gjorde kun det hele mere spændende. Solens stråler gav dog også en del varme, nok til at få Ahri til at lukke øjnene og bare nyde varmen der kærtegnede hendes kinder.
Da han landede på jorden, gled Ahri langsomt ned af hans ryg og stillede sig på jorden, hun rystede hele kroppen så nogle hvide hår fra halen faldt til jorden. Det sorte hår, fik en tur med hendes negle så det ville ligge sig ned igen. Mens de blå øjne kiggede skoven igennem, stedet var hyggeligt en smule fugtig men hyggelig. Hun løftede de sorte øre, som lyttede til fuglene og de andre aktiviteter i skovens dybte.
Lyden af stemmer, fik hende til at stivne på stedet, ikke af skræk mere til at kunne lytte til deres samtale. Dog forstod hun ikke helt deres samtale, udover bytte. Bytte betød fange, fange var et fængsel og et fængsel var et smertefuldt sted, fyldt med nåle, knive og andre skarpe ting. Hun vendte sig om mod lyden og kiggede ind af skoven, stadigvæk i nærheden af Ancalagon. som en kylling, var hun tæt på ham. På vagt for alt, hvis de ville angribe var hun klar! Måske var det en snak for længere tid siden, men energien fra deres stemme fik det til at virke som om deres samtale lige havde fundet sted. Selvom det var da de var oppe i luften, lyden af deres fødder der gled hen af grasset, var tydeligere for hende.
Den hvide hale svang roligt fra side til side, som et dyr klar til angreb lod hun blikket falde om mod buskende, da lyden af en gren knækkede ved siden af hende, dog en smule fra hende. hun drejede sig om i et sæt, og skød en kugle mod busken, som lyste op som selve solen. Den ramte en kæmpe fyr, som faldt til jorden med et brag, en økse ved hans side. Ahri kiggede mod Ancalagon kort og løb derefter hentil personen, som var lammet af hendes energi kugle. Hun greb fat i hans økse og trak den hen af jorden, med stor besvær uden tvivl. Hun lagde den lidt længere fra ham og gik derefter hentil ham endnu engang, hun satte sig på hug foran hans ansigt og prikkede ham på kinden.
Hendes kugle kunne ikke andet end at lamme en person, så de ikke ville kunne bevæge sig i omkring fire fem minutter.

Et pludseligt bump fra Rollo som nu lå mere eller mindre halvt til syne lå stift som et bræt, fik de tre andre til at skynde sig tilbage til hvor Rollo var, da de var delt sig lidt op, da de kom tilbage og så hvad der var sket, og i stedet for at hjælpe ham, udbrød Arne og Erik i en voldsom latter over at han var blevet ramt af noget som gjorde han lammet.
Rollo var rasende over hvad end det var han var blevet ramt med, "HVA' FUCK ER MENING?! SLI... HVOR HELVEDE ER DU PÅ VEJ HEN MED MIN... HOLD DOG OP MED AT PRIKKE TIL MIG DIN LILLE KÆLLING! Råbte han synder rasende, det at han var blevet ramt uden han selv havde set det komme var end ting, men det at tage hans økse var overstregen og så at gå tilbage for at prikke til ham, nøj det slap man ikke levende fra!
"For fuck sake guys, få den ting væk!" Råbte han til Erik og Arne som bare stod og flækkede over hans situation og de alle havde egentlig glemt at der faktisk var en drage og var meningen at de skulle finde ud af om det var deres ven eller en fremmede drage, men dette var simpelthen for godt.
Endelig kom Rogan ud af buskabet med hævede sabel i sin hånd, da han troede at der var sket noget slemt, men kunne ikke lade hver med at smile over Rollos situation.
Dels fordi at han normalt var ret hurtig med reflekserne, gjrode det ret sjovt at han var blevet ramt og lå der og blive prikket af en.. er det en pige med katte øre og hale?? De var pludselig holdt op med at grine og alle tre så på Ahri med stor forud undring om hvad hun kunne være mens Rollo stadig lå og brokkede og råbte til hende at hun skulle slippe ham fik så han kunne give hende et par slag om at lamme hans krop.
"Hvad tror du det er?" Spurgte han de to andre og satte sig på hug med buen i sin hånd, det havde nok ikke været lige så skræmmende for Ahri, hvis de alle havde deres våben fremme og var fremmet for hende.
Ancalagon havde nu godt hørt tumultret bag ham, efter som Rollo nu lå og råbt og skreg på jorden, men som drage var han ikke sit menneske jer og var stadig mere drage og dyr, dog var han blevet bedre med årende, men det skiftede lidt frem og tilbage, fra dyr til menneskelig personlighed og dyriske instinkter.
Og lige i dette tilfælde, var han mere drage end menneske og det første han fokuserede på var gruppens våben og det at den store fyr lå og råbte af Ahri, og så vidt som han så det, betød det at de nok ville gøre hende fortræd og han havde ikke tænkt sig at hun skulle komme til skade, ikke efter alt hvad han havde vendt igennem og omvendt.
Ancalagon spredte sine hudflapper som en kopra der var klar til at hugge og stod med åben mund og hvæsede heftigt af gruppen mens han holdt øje med deres våben.
Da Ancalagon begyndte at hvæse af dem, gik det pludselig op for dem at der faktisk var en ret så farlig drage og Rollo lå lammet og ikke kunne bevæge sig nogenstedet mens Rollo bare lå og råbte og skrev af sin gruppe, dog efter som han lå med ansigtet vendt væk fra dragen og ikke kunne dreje hovedet begrund af sin lammelse og hørte dragens hvæsen, holdt han pludselig op.
"Øhm.. jeg gætter på det ikke var vores ven.. LAD MIG KÆMPE MED DEN!" Råbte han pludselig op, som om at han kunne gøre noget.
"Er du tosset Rollo?! Du er lammet for helvede!" svarede Erik som nu stod med skjoldet oppe og sværdet løftet i sin hånd mod dragen med Arne som havde spændt sin bue hvor den og Rogan knælende ved Rollos side for at finde ud af hvordan han kunne bryde lammelsen, men havde svært ved at finde udad hvad det var som havde lammet Rollos krop.

Rollos pludselige råben, fik Ahri til at falde tilbage. Hendes øre rejste sig op, da to andre kom frem. hun kunne ikke kaste en kugle på dem begge, uden selv at blive for træt til at slippe væk, og så vidt hun havde hørt var der flere end bare disse personer. Deres latter fik hende dog til at slappe en smule af, betød det så at de ikke ønskede at gøre noget mod Ancalagon og hende, hun lagde hovedet på skrå mens hun sad på jorden. Den hvide hale viftede fra side til side, mens ørene var rettet mod dem.
Dog da Rogan kom ud med en sabel, sprang hun nærmest op fra jorden og ville løbe om bag Ancalagon, men væltede først over sine egne fødder. Hun kravlede derfor hurtigt hentil Ancalagon, hvor hun rejste sig op bag hans fod. Med halen omkring sine ben og ørene tilbage, stirrede hun på disse ukendte personer. Mens hendes hænder var placerede på Ancalagons ene ben. De stirrede på hende, hvilket kun gjorde hende mere utryk.
Ancalagons hvæsen, fik hende til at lukke øjnene og dreje hovedet lidt væk. Det fik vandet til at lave ringe og nogle blade til at falde ned fra træerne, mens dem fra gruppen sværmede omkring Rollo. Åbnede Ahri øjnene igen, til hendes overraskelse beskyttede de den ene. Men havde våbene rettet mod Ancalagon, hvilket fik hende til at reagere hurtigt. Ham med buen havde størst mulig chance for at gøre skade på Ancalagon, da hans sigte var længere end et sværd. Personen ville kunne gemme sig i et hul og stadigvæk kunne skade Ancalagon, hun lagde sin energi ned i fødderne. Hvor hun nærmest forsvandt fra Ancalagons ben, hun løb rundt om dem, og sprang på Arne som havde spændt buen ud. De trillede rundt på jorden, mens Ahri forsøgte at tage buen fra Arne. Hun var ikke just stærk, men hurtig og havde lange negle der kradsede hans hænder en smule. Da hun forsøgte at få buen ud af hans greb, hun havde begge hænder på buen, mens Arne og hende trillede rundt på jorden. Det sorte hår svang elegant rundt, mens den hvide pjuskede hale svang sig en smule om hendes hofte.
Hun endte med at være over Arne, hvor hun sad på hans mave og forsøgte at hive buen ud af hans faste greb!

Det første man høre er Arne som siger overrasket "What the hell?! Kom det fra Arne da Ahri pludselig fik fat i hans bue og fik ham ned og trumle rundt med hende, hun prøvede at hive hans bue ud af hånden på?! Hva' helvede er det her for et væsen?!" Kom det fra en forvirrede og forbavset Arne som lå under Ahri som forgæves hele tiden prøvede at hive buen ud af hans hænder, heldigvis var han stærkere end hende, ellers vil han ikke høre andet fra de andre om hvordan en skør katte tøs kunne hive buen ud af hans hænder, oh nej, vil være alt for pinligt! Ancalagon skulle lige til at skyde ild på dem alle, men nåede lige at stoppe da han så hvordan Ahri pludselig kom ud af den blå luft og fik Arne ned og ligge, men før han nåede at gøre andet var Erik kommet fra siden og huggede ud efter Ancalagon og ramte, dog selv om Erik ramt plet og hårdt, brød slaget ikke igennem takke være de hårde drageskæl, Ancalagon svarede igen ved at vende hovedet hvor Erik og snappe ud efter ham med gav Erik kun et skub tilbage mod resten af gruppen. "Ik' for noget Rogan, men ka' du ikke bruge noget af din lægekundskab og få Rollo op igen, jeg har lidt travelt! Fortalte han Rogan og afbrød et bid fra Ancalagon med sit skjold, det lignede ikke meget, men Erik var ret behændig for dens størrelse kan blokke utrolig mange slag fra fjender.
Rogan lavede tre prik med sine fingre og et slag i ryggen på Rollo før han rejste sig op igen, efterfuldt af Rollo som endelig kom op fra sin lammelse og en høne at plukke med kattetingen som Arne baksede med at få af sig og ikke mindst give slip på buen, men hun var en stædig tøs.
Pludselig var der et par muskuløse arme som slog sig rundt om Ahri og fik vrikkede hende løs fra Arne og buen, men det fik Ancalagon til at hvæse endnu en gang over at de truede Ahri og ingen truede Ahri hvis han var i nærheden, ikke hvis de vil lide først.
Ud af den blå blev alle væltede omkuld af en kraftig vind som fik dem alle til at vælte ned på jorden, hvilke gjorde at Rollo slap Ahri, da det var en hård landing på siden.
"No one torches her or they'll die! Hvæsede han i en endnu dybere stemme og rejse hudlapperne og viste sine sylespidse tænder frem til dem.
Ancalagon havde rejst sig op på sine stærke bagben og bevægede sine vinger til så at skabe en stærk vind som så kunne vælte folk omkuld eller folk som ikke lige er klar på det.
"Wait a minute kom det fra Rollo pludselig som var komme op og stå igen og havde glemt sin egen arrigskab væk og kiggede på Ancalagon og begyndte at gå nærmere og stoppede så op igen og smilede og vendte sig rundt og fløjtede, ud af skoven kom en stor sort ravn flyvende og lande på Rollos skulder og skrappede til Rollo.
Da Ancalagon fik øje på ravnen, tog han menneskelige del tilbage og gjorde ham mere menneskelig end dyrisk og kunne se at hvem de var og at det var hans ravn som sad på Rollos skulder og kiggede tilbage på ham.
De andre fik samlede sig op og gik over til Rollo og stod ved siden af ham og Erik begyndte at drille Arne med at han blev væltet omkuld af den underlige kattepige og fik et dask fra Arne med hånd fladen og at det ikke var fair.
"Det nu lang tid siden at vi sidst så dig som din rigtige form" kom det en smilende Rogan og næsten studerede Ancalagons krop, da det ikke var hver dag man fik lov til at komme så tæt på en levende drage uden at slippe levende fra mødet.
"Du har taget på og du skraber altså de mest mærkeligste væsner med dig, som den gang med hende engle tøs" kom det bare fra Rollo og gav Ancalagon et kæk smil.

Ahri kiggede rundt omkring sig, da hun endelig opfattede at buen ikke kunne hives ud af de stærke hænder. Med mindre, hun skulle lige til at placere den ene hånd på hans, for at stjæle hans energi. Men inden hun nåede noget, blev hun løftet op! Af ren arrighed, sparkede hun Arne i skridtet, da hun blev løftet op. Mens hun vrikkede sig rundt, for at slippe fri. Hendes ben sparkede ud i luften, mens hænderne blev holdt ind mod siden, hvordan kunne de få den store fyr op at stå så hurtigt, så langtid var der heller ikke gået.
Hun var ikke bange for at dø, hun var bange for smerten der ville komme før døden. Inden hun fik set sig om, følte hun sig nærmest træt, som om hendes energi var brugt op. Det skete engang i mellem, når hun brugte mere energi end hun var vantil på en uge. Og de sidste par dage havde hun kun fået et måltid, fra Ancalagon, men det var dog først efter et par dage. Hvor hun næsten var ved at være for svag til at stå op, hun havde også brugt meget af sin energi på at heale Ancalagon. hvilket gjorde at kroppen lige skulle vænne sig til ikke at bruge energien, med det samme igen.
Hun gav nærmest op, lige til vinden væltede Rollo omkuld så han slap grebet om hende, hun landede på alle fire. Mens luften forsøgte at vælte alle, stod hun fast på jorden. Med øjnene lukket, da han skulle til at baske for at give mere luft, fik hun rejst sig op og løbet hen ved hans side. Hvor hun faldt på knæ, hun kiggede omkring sig, som altid ledte hun efter en udvej. Da hun pludselig så Rollos økse, flyve ind i et træ også ned i søen. Hvis hun ikke havde dukket sig hurtigt, havde hun fået en alt for tæt klipning. Hun vendte blikket mod søen, hvis hun ikke havde flyttet på øksen, var den kun fløjet hen i buskaset og ikke ud i midten af søen.
Hun kravlede forsigtigt hen til vandet, for at kigge ud hvor øksen var havnet, men intet kunne ses. Det var for langt væk og alt for dybt, hun vende endnu engang blikket, da Rollo råbte. De sorte øre rejste sig mod Rollo, mens øjnene kun vidste død. Hvis han nærmede sig, lyden af Rollo der piftede efter en ravn, fik hendes øjne til at blødne. Hun kiggede op på Ancalagon, som var faldet mere til ro.
Hvilket gav hende følelse af at kampen måske var slut, hun rejste sig roligt op. Stående ved vandkanten, mens hun kiggede på de forskellige personer der snakkede et underligt sprog, som om de nærmest kendte Ancalagon. det sorte hår blafrede i vinden, som bøjer i havet.
Hendes hale rørte næsten jorden, mens hendes hænder legede med hinanden. Usikker på hvad der ville ske, kiggede hun bare på dem, mens de snakkede med Ancalagon.
Lyden af et plop fik hende til at vende sig om, til hendes overraskelse lå der intet, intet overhovedet. Hvilket betød at der var fisk! Fisk i søen, hendes øjne lyste op og hun løb direkte ind foran Ancalagon. med et stort nærmest bedårende smil, med halen der stod op i luften og ørene rejst! ”Fisk!” Hun pegede hen på søen, og skubbede derefter til ham. Lidt som et tegn på at han skulle fange fisk til hende, ikke at hun ikke selv kunne. Men sjovt nok havde hun en skræk for at falde i vandet, da hun ikke kunne svømme. Hun kunne ikke rykke på Ancalagon, hvilket fik hende til at gøre noget sært, som ingen nok havde regnet med. Hun løb direkte hentil Arne og hev ham i armen, for at trække ham med. ”F-FISK!” Råbte hun endnu engang, hvor hun pegede på søen!

Ancalagon stod sad halvt mens de andre snakkede og ravnen sad på snuden af ham til Ahri pludselig afbrød dem alle og stod mellem gruppen og Ancalagon og viftede med armene som en en eller anden gal persen, hendes hale var lige foran Rogan som var vælte interesseret i hvad hun var men nåede ikke så meget, for pludselig prøvede hun at skubbe til Ancalagon og råbe fisk hele tiden.
Det var som om hun prøvede at fortælle ham noget, Ancalagon halvsad bare og kiggede ned på hende som om hun var skør, hun kunne selvfølgelig ikke skubbe ham, så derfor hev hun fat i Arnes arm hen til søen? "hva' fanden er der galt med den ting?" Spurgte han med krydsede arme og så på hvordan Ahri blev ved med at sige fisk.
Ancalagon vendte sig rundt og så ned i vandet og fik øje på fiskene i vandet, det var nogle halv store fisk endda, der var en rigtig stor som kom op over vandoverfladen og lavede et plask så vandet fløj lige i ansigtet på Ahri og forsvandt så igen.
Ancalagon kiggede på de mange fisk som nu begyndte at springe op over vandoverfladen og lande i vandet igen, det måtte være i parringstid for dem, siden de gjorde det.
Arne rettede lidt på sit ærme før han kiggede hen på de andre, "Yea jeg fanger ikke fisk, jeg ka' ikke få fat på den igen" fortalte han, men før nogen andre skete, kom en split nøgen mand stormende mellem dem og ligeefter hørte de et plask og det sidste de ser, er nogle menneskeben som hurtigt forsvandt under vandet.
Meget hurtigt kom et hovedet op som kom hurtigt hen til breden, hvor resten af kroppen kom op med den dobbelt bladet økse i hånden mens han vendte sig rundt for at se de andre stå og kigge på ham. "Hvad? min økse var røget i vandet!" svarede han dem og gik over til hvor hans tøj lå og tog det på igen.
Ancalagon rystede på hovedet og rykkede sin snude hen til Ahris hoved, så ravnen kunne gå over og stå på hendes hoved og skrappe og nyde at sidde i hendes bløde hår, dog var ørene sjove at nappe efter, da de var pjuskede.
Ancalagon lettede ud over søen og meget hurtigt sprang en stor fisk op som i løbet af få split sekunder, var gennemstræk, var ikke fordi han vidste at han lige skulle spyde lige akkurat så mængde varme af sted og det var mere held.
Dog nåede han at gribe fisken med sine store klør og fødder og flyve tilbage, næsten svæve over jorden hvor resten af gruppen og Ahri befandt sig. En del vind blev blæst mens han svævede over jorden, eftersom Ancalagon brugte sine vinger til at holde sig oppe og det krævede en del vinge bevægelser.
Da han havde lagt den godt flamberede og stegtet fisk foran Ahri, for så at lande igen og kiggede så på Ahri. "here you go" sagde han og udbrød pludselig i et brøl, et ret højt brøl brækket knogler begyndte at knække og give voldsomme lyde fra sig og man kunne se hvordan skæl var begyndt at falde af og han blev langsommere mindre og mindre.
Hans vinger begyndte at blive meget mindre også og kortere, huden faldt af samtidig med skæl og hele hans ansigt var selv ved at tage form til et mere menneskeligt udseende og snuden var skrumpet og de sylespidse tænder faldt også ud og normale mennesketænder begyndte at gro i hans mund.
Lidt efter lidt med ekstrem høj smerte, at han måtte sidde på alle fire, lå nu en mand hvor der havde siddet en stor farlig drage.
Rogan sad på hug og lagde to fingre ind mellem kæben og halsen for at tjekke puls. "Jup han lever" kom det fra ham og rejste sig op igen og vendte sig mod de tre andre, "Okay jeg er sulten og jeg gider ikke at høre mere brok fra jer, Arne du skyder en stor fisk og Rollo du svømmer ud efter den, imens får mig og Erik fat på noget brænde" fortalte han bestemt og sjovt nok gjorde folk som han sagde uden for meget brok, da de nu godt kunne se at de blev nød til at fange noget mad, da de alle var meget sulten.
Ancalagon lød splitnøgen på den bløde jord uden at bevæge sig eller sige en lyd fra sig, han havde endda lukkede øjne.
Hans transformation er meget smertefuld og krævende, hvilket er grunden til at han meget sjældent gør det sammen med andre, speciel inærheden af andre, da han er ekstrem sårbar mens han forvandler sig, eller tilbage igen.
Han var meget heldig at gruppen som han havde dræb da han mødte Ahri første gang, ikke turde gøre ham noget, for ellers havde han været på den.
Arne og Rollo stod lidt væk fra Ahri og var igang med at fange fisk, men var nu alligevel lidt svært da fiskene var et stykke ud og Arne kun havde få sekunder til at spyde en fisk med sin pil, dog ramte og dræbte han en, dog slet ikke lige så stor som den Ahri havde, men stor nok til at mætte gruppen. Rollo var allerede hoppet i vandet og dykket efter fisken og kom først op efter nogle få minutter.

Ingen så ud til at ville hjælpe hende med at fange noget at spise, hvilket fik hende til at se rundt på dem alle, med de største hvalpe øjne. Som om hun lige havde set sin mor blive kørt over, mens hendes arme slap Arne. vandet der sprøjtede op i hendes ansigt, rystede hun vandet af sig som en anden hund. Da Arne snakkede til hende, satte hun hovedet på skrå og kiggede underligt på ham. Som om han var den sære, alt hun forstod var Fisk. ”Fisk?” Spurte hun endnu engang, da Rollo pludselig kom løbende forbi, nogle piger ville måske være lidt skræmt over at se en nøgen mand komme løbende, men så var der Ahri. Som tænkte at han ville fange en fisk til hende, men endte med at komme tilbage med sin økse?
Ahri kiggede op på Ancalagon, mens han rakte snuden over til hendes hoved. Da ravnen satte sig på hendes hoved, kiggede hun op på den. Ørene køre sig en smule tilbage, usikker på at have en fugl siddende på hendes hoved.
Hun hoppede op i luften, da den bed i nappede til hendes øre. Hvor hun random løb rundt i cirkler for at få den af, hun løb og løb til hun løb ind i Rogan, hvis Ancalagon ikke var fløjet på i luften, var hun dog løbet ind i hans ben med det samme. Hun faldt til jorden med det samme, og ravnen havde sat sig i et træ i stedet. Mens den lavede nogle lyde der lød en del som en latter, Ahri lagde en hånd på det øre den havde nappet til. Hun kiggede op på Rogan, også senere væk. Mest bare for at se hvad fuck hun var løbet ind i.
Lugten af stegt fisk, fik hende med det samme til at rejse sig, da Ancalagon så smed en forholdvis stor fisk, stor nok til at mætte hende men lille nok til at hun kunne have den i begge sine hænder. Hun greb den med det samme og begyndte allerede at spise af den, mens lyden af knogler der knækkede overdøvede hendes gnaskeri, hun stirrede på ham, med munden fuld af fisk.
Det så nærmest klamt ud, den måde hans knogler knækkede rundt på og han mistede skællen og tænderne, hendes øre rykkede sig kun få gange. Men ellers var det rettet mod Ancalagon, som til sidst faldt til jorden. Da Rogan lagde to fingre på Ancalagons hals, kiggede hun betaget på ham. Hun fandt det skræmmende, at monstret var blevet til et menneske, men det mest skræmmende var at hun nu var alene med disse fremmede folk. Hun spiste halvdelen af fisken, hvor hun tog et blad fra et træ. Hun lagde fisken på bladet og placerede bladet ved Ancalagon, hvorefter hun lagde sig ned foran ham. Med hænderne under sit hoved, hun stirrede stift på ham.
Lyden af de andre der plaskede rundt i søen intresserede hende ikke så meget, nu havde hun jo spist. Dog tog det ikke langtid før hun selv faldt i søvn, den hvide hale lå langs med hendes spinkle krop, mens det ene øre var bøjet en smule og det andet var mod jorden. Hendes mund var en smule åben, hvilket var et tegn på at hun trak vejret gennem munden.

Et pludselig plask og en sur og ikke mindst våd Arne kom op råbte lidt af Rollo som bare stod og flækkede af grin over Arne mens han holdt hans arme så Arne ikke kunne slå ham, imens de to sloges med hinanden, var Rogan og Erik vendt tilbage med brænde og de var falde i snak om våben og diskution om Eriks skjold og hvor upraktisk det kan være i mange situationer, hvor Erik lyn hurtigt kom med modargumenter for alle de ting et skjold kan være praktisk for mens de gjorde et bål klar.
Ancalagon begyndte at røre på sig, han nogle meget små spjæt og åbnede pludselig øjne og kunne mærke hvor øm hans krop var og svag, *ugh.. jeg vender mig aldrig til den forvandling* brokkede han lidt til sig selv, i sine tanker.
Han prøvede først at komme op, men det var svært, fordi han gjorde det alt for hurtigt, så hans krop fortalte ham meget hurtigt at det vil den ikke og lod bare falde igen, så han landede på alle fire.
Han kiggede så op og fik øje på Ahri, den lille kattepige han havde reddet fra at blive spist for nogle dage siden. Det var første gang han så hende som menneske og havde et mere 'normalt' syn, end sit dragesyn som så verden på en helt anden måde.
"Ahri.." Kom det fra ham kort og satte sig op på sine knæ og lagde sin arm om maven og ribende, da de var pænt ømme, eftersom han havde været oppe og slås med en anden drage som havde nær forvoldt ham døden, men denne lille skabning havde redde ham, selv om hun kunne bare have efterladt ham.
Han tænkte ikke rigtig over at han var nøgen, det rørte ham heller ikke rigtigt at han var nøgen, da han jo ikke var født menneske, for hver gang han var drage, var han jo teknisk set nøgen og havde aldrig haft den pinlighed over at andre så hans krop.
Han sad og kiggede rundt og over på Rollo og Arne som var nærmest i tiger angreb hoppet op på ryggen for at få Rollo væltede og Rollo som forgæves prøvede at hive Arne af sig og brokkede sig over at det var unfair og alt muligt, hvis man ikke kendte dem godt nok, ville man tro de hadede hinanden og prøvede at slå hinanden ihjel, men det var ikke tilfældet, det var bare sådan de var overfor hinanden. Rollo Elskede at drille Arne og Arne var ikke bange for at give igen, dog havde de fangede mad nok til at alle kunne blive mætte men havde helt glemt at komme tilbage med fiskene.
Han drejede hovedet over mod Rogan og Erik som var igang med at tænde bålet, men de var dog stadig igang med at diskutere skjold og våben og havde slet ikke lagt mærke til at Ancalagon var vendt tilbage til de levende.
Til sidst kiggede han tilbage på Ahri og et lille smil i den ene side formede sig.

Det kul sorte hår dækkede det meste af hendes ansigt, mens hendes øre rykkede på sig en sjælden gang i mellem, hendes hale løftede sig lidt over jorden hvor den faldt ned igen. Hvilket var et tegn på at hun slappede af, søvnen var ikke dyb da hun blev nød til at være på stikkerne, for ikke at blive overfaldet af disse underlige folk omkring hende.
Hun slikkede sig om munden, hvilket gjorde at hun fik hår i munden og nu lå og gumlede på sit hår. hun så nærmest fredelig ud, som om intet ville kunne skade hende, men på samme tid så skrøbelig ud. Lyden af Rollo og Arne der råbte af hinanden og sloges, fik hende til at rynke på øjenbrynene, de larmede og det irriterede hende. hun hørte meget godt, hvilket gjorde at deres råben næsten var lige ved siden af hendes øre!
Det tog tid for hende, før hun opgav søvnen og satte sig op. Hun kiggede rundt, hvor hendes øjne ramte Ancalagons øjne. De smeltede næsten samme, de krystal blå øjne faldt i staver i hans, mens de sad i stilhed og stirrede ind i hinandens øjne. Fik hun sat sig overfor ham, som altid var hun kold overfor nøgenheden. Folk blev født nøgen og ingen bad dem om at gå med tøj, hvilket gjorde at hun ikke tænkte meget omkring det. Hun rykkede sig tættere på Ancalagons ansigt, hvor deres næser rørte hinanden, med et fast blik på hans øjne.
Hun placerede sine hænder på hans lår, mens hun ikke lavede andet end at studere hans øjne, så det nærmest virkede pinligt og akavet. Ikke et ord slap hendes læber, mens hun stirrede ham ind i øjnene. Grunden var simpel, han havde været en drage og var nu et menneske, hvilket forvirrede hende så grusomt at hun prøvede at finde det mindste tegn på at han var dragen, eller mere monsteret hun havde reddet på.
hvis man troede det ikke kunne blive mere sært, så skulle man tro nej.
Hun begyndte såmænd at lugte til ham, hvor hun placerede sin næse på hans nakke og snuste til ham. hun begyndte at kravle rundt om ham og sætte sine hænder på hans arm, hvor hun løftede den op. hun studerede den, som om hun aldrig havde set et menneske før, det forvirrede hende at han nu havde arme i stedet for vinger!

Ancalagon sad bare og stirrede direkte tilbage uden at fjerne blikket, han gjorde ikke noget, lod hende undersøge ham som hun gjorde, han rynkede dog lidt på næsen da deres næser mødtes. Det eneste tegn på at han var en drage, eller hvert fald at han ikke var menneske, var hans lodrette krybdyrs formede pupiller som havde en meget kraftig blanding af orange-gul med en smule rødlig i og lignede en galakse hvis man kom helt tæt på hans øjne.
Et lille smil formede sig på hans læbe da hun snusende han i nakken, det var vel kun fair at det var hendes tur til at lugte til ham, efter som han havde gjort det i en god omgang de sidste par dage sammen med hende. Rollo og Arne var kommet tilbage med fiskene til bålet som var igang med at blive tændt, men de var da ikke uden lidt blå mærker på kroppen, men ellers var de i højt humør og snakkede sammen som om at de bare havde haft en hyggelig fiske tur uden meget bøvl.
Erik var fuldt igang med at tænde bålet og fik det tændt hurtigt med et gammelt fyrtøj.. eller det lignede mere en selvlavet fyrtøj som egentligt bare var bestemte sten som han fik lavede gnister med hver gang de ramte hinanden.
Rogan var gået igang med tilberede fiskene på nomade maner, siden de ikke havde alt muligt fancy grej med sig til at lave med.
Ancalagon kunne dufte fiskene som var igang med at blive tilberedt og det duftede ret så lækkert og gjorde ham ret sulten faktisk men han var stadig ret øm i overkroppen og havde ikke lige lyst til at rejse sig, plus det var underholdende at se Ahri blive total forvirret over hans 'nye' look.
Han holdt sig dog stadig stille og lod Ahri være i sine egne tanker mens han selv samlede kræfterne til at rejse sig op, da han stadig sad med den ene arm halvt om maven og om ribende.

Ahri studerede de øjne han bar, så fantastiske og anderledes. Udover hendes krystal blå katte øjne, der nærmest lyste op i hans øjne.
Da lugten af fisk formede sig i luften, drejede hun hovedet mod bålet og rejste sig op. Hun droppede hurtigt at studere Ancalagon, da øjnene gjorde det mest klart for hende at han var dragen. Dog havde hun sine tvivl, han kunne umuligt gemme så stor en krop, i den menneske krop han nu bar.
Hun gik hentil bålet, flammeren dansede i hendes øjne, mens hun stirrede ind i ilden. Den hvide hale rørte næsten jorden, da den enlig bare hang. Hun stod ved siden af Rollo, manden hun havde hugget øksen fra, som han dog havde fået igen, ved at kæmpe for at få den op af vandet igen. De sorte øre stod højt mod himlen, da en gnist fløj op i luften, begyndte hendes hale at logre så den slog Rollo i ansigtet op til flere gange.
Hun havde aldrig rigtig set et bål før, sit tilholdsted havde jo været i en kælder, eller i skoven når hun flygtede fra folk. Hvilket gjorde at hun aldrig havde tændt et bål, eller vidste hvordan man tændte det overhovedet. Energien der strømmede fra flammerne, fik hende til at smile stort. Hun kunne enlig stjæle energien fra flammerne, også bruge den på at hjælpe Ancalagon, som havde forholdsvis mange smerter!
sådan så hun det i hvert fald, mens de andre nok helst bare ville have varmen fra bålet og maden!

Da Ahri kom hen til bålet og med Rollo som sad på hug og rodede lidt i ilden for at få blus på, så der pludselig fløj en masse gnister op i luften og langsomt forsvandt højt oppe.
Da han pludselig mærkede noget pjuskede ramme ham i hovedet og endda op til flere gange?!
Han vendte hovedet og fik hendes hvide hale lige i hovedet som fik ham til at ryge på røven.
"Hva' fanden sku' det til for?!" Spurgte han lidt irriteret og tog en spand som Rollo og Arne havde hentede fra søen, som de kunne bruge som drikke vand, men Rollo to sine fingre ned og sprøjtede en masse dråber i ansigtet på Ahri. "Slem kat! Eller hva' pokker du nu er" sagde han mens han sprøjtede dråber i hovedet på hende.
Mens at Rollo var igang med at fortælle hende at hun var en slem missekat, kom Ancalagon hen til de andre med armen om den ene side af kroppen og smilede over Rollos straf til Ahri, det var nok fordi at han ikke vidste hvad hun var, så han så hende som en kat lige foreløbigt.
Erik grinte over det Rollo gjorde ved pigen mens han gjorde fiskene klar, Arne sad lidt i sine egne tanker dog og sad med halv krydsede ben med den ene arm hvilende på det ene ben og den anden med albuen på det andet knæ så han kunne bruge sin hånd som stødte mens han så ind i ilden.
Ancalagon satte sig til højre for Ahri og smilede over Rollos reaktion overfor Ahri, det var en hel forfriskning, da han ikke var i tilstand for at bryde med ham i den tilstand han var i nu, så den sidste tøs han tog med hjem.. men hun var nu os lidt selv om det.
Arne livede pludselig helt op da Erik fortalte at maden var klar og Rollo var holdt op med at drille Ahri da der blev nævnt mad og satte spanden fra sig og tog imod fisken som alligevel var ret stor, samme gjorde Arne og da alle havde fået sig en fisk, skulle man tro et flok sultne ulve havde taget over, alle tre, Rollo, Arne og Erik slog ansigtet helt ned i fisken og begyndte at æden kødet fra fisken is sig og fjerde ben hvis de ikke røg med ned i maven.
Rogan spiste dog på en lidt mere tilset måde, men man kunne godt se at gruppens vaner havde smittede ham og havde slem fået lidt af venerne.
Hvis det ikke havde været fordi Ancalagon havde været så svag, var han sluttede sig til råædelsen med sine gruppe venner, han gik dog mere stille til værks, men det holdt ham dog ikke fra at spise med fingre og det hele.
Pludselig kom Ancalagon i tanke om efter han var begyndt på at spise af sin fisk, at der var en som ikke havde fået sig en fisk og lagde sin fisk fra sig og rakte ud efter en fisk som havde ligget på nogle store sten som de andre, da det gav en dejlig lækker sprød smag. Han satte sig på plads og kiggede først på fisken og derefter på Ahri som han nu vidste elskede fisk og lagde den foran hende og fortsatte med at spise sin, dog ikke før at han havde sagt. "Spist den før den svømmer tilbage i vandet", hun forstod det nok ikke, men det var nu også bare en dårlig joke.

Lyden af Rollos stemme, fik hende ud af trancen. Hun vendte hovedet mod ham, da nogle dråber vand ramte hendes ansigt. Af rent chok, trådte hun tilbage og væltede over sine egne ben, lige ned i skødet på Arne, hvor hun med et ordentligt slag, gav Arne en uppercut, ved et uheld. Da hun prøvede at undgå vandets dråber, et lavt skrig slap hendes læber, inden hun fik stillede sig på fire og kravlet hurtigt om bag en sten. Hvor den hvide pjuskede hale, var alt der kunne ses stritte op, bag stenen. Hun lod hovedet glide ud til siden, for at tjekke om han var stoppet, da mere vand bare ramte hendes ansigt. Hun rejste sig op og løb så om bag Ancalagon, som enlig bare fandt det hele morsomt.
Duften af fisk, fik hende til at kigge rundt på alle som fik en fisk udleverede. Pupillerne blev store og kiggede rundt på dem alle, hun ville også have! Hvorfor spiste de uden hende, måske skulle man kæmpe om maden. Men, men… disse folk var større og sikkert stærkere end hende, hun ville ikke skade sig selv, bare for en enkelt fisk. Da hun jo allerede havde spist en halv fisk!
Den måde de alle sammen spiste på, fik hende til at grammes en smule. Det var klamt, men sådan spiste man åbenbart? Hendes øjne landede på Rogan, som sad og spiste noget pænere. Hvor hun derefter rettet blikket mod Ancalagon som lagde en fisk ved hende, hendes øjne lyste glædeligt op. Hvor hun nærmest tog fat i fisken, før han kunne sige noget.
Hun spiste det hurtigt, så ingen af de andre ville kunne tage den fra hende. den måde hun spiste den på, var anderledes. Lignede dog lidt de andres, men benene knækkede ikke og blev på fisken, så selve fiskens skellet forblev helt. Hun smed skilletet til siden, inden hun kravlede helt op i ansigtet på Arne, hvor hun slikkede hans kind, skægget tog hun sig ikke af. hun stjal bare noget af det fisk, der ikke røg ind i hans mund. Hvor hun derefter kravlede hentil Ancalagon og krammede ham, som tak for den fantastiske fisk. Hun havde set at folk blev glade når man krammede dem, hvilket var den eneste grund til at hun krammede ham.

Da Ahri havde landede på Arnes og fået en ordentlig uppercut, havde Rollo flækket af grin og var blevet overfaldet af Arne så de var igang med at bryde igen men blev hurtigt skilt ad af Rogan.
Til gængel fandt han Ahri vældig interessant, det at hun så ud som hun gjorde og havde meget lille ord forråd, eller hverfald ikke sagde særlig meget.
Men han var igang med at spise, så han havde ikke lyst til flytte sig lige nu, dog gjorde hun Arne vældig forvirret, først så får han en næve i ansigtet og så rykker hun sig vandvigtig tæt på Arne og.. og spise mad som sad i hans skæg?!
Han sad halv med munden åben da hun snuppede madrester fra hans skæg, hvilke fik Rollo og jah selv Erik til at grine over Arnes måde at reagere på. Han havde aldrig været helt så god til at håndtere kvinder, specielt ikke dem som er randome, jo hvis han havde fået lidt af drikke plejer han tit at ende i seng med en eller anden liderlig tøs, hvis de er i nærheden af nogen.
Det at Ancalagon fik et kram af hende, så han ikke lige komme, men gav hende et klap på hovedet, da han ikke helt vidste hvordan han skulle reagere.
Han havde faktisk helt glemt at han var nøgen og det var først da Rollo bragte det op sådan helt ud af det blå mens de spise anden omgang fisk, som Ancalagon selvfølgelig havde husket og give Ahri sin anden fisk.
Han kiggede af sin krop som om at han lige skulle bekræfte at der var noget som manglede.
"Havde vist glemt hvor dejligt at være drage, oh og det her er Ahri, hun siger ikke så mange ord og prøvede at spise hende for nogle dage siden, som om at det var helt normalt at fortælle. Nåh jah for resten har vi stadig hulen med ekstra tøj og våben?" Spurgte han og skiftede emne med det samme igen.
De andre Rogan bekræftede at de stadig brugte hulen og der var ekstra beklædninger og våben, dog var Ahri blevet en del mere spænde nu og han rejste sig op og gik rundt om bålet og skubbede lidt til Rollo som brokkede sig lidt over Rogans pludselig indtrægelse.
Rogan var ligeglad, Ahri var det han vil finde ud af nu, så da han satte sig med sit eksotiske sydøstlige tøj på, satte han sig og vendte sig mod Ahri. "Forstår du disse ord Ahri?" Spurgte han og brugte tegnsprog samtidig, da man jo aldrig kunne finde om hun kunne det.
"Bare drop det, hun taler med lidt ord" kom det så fra Ancalagon.
"Tror i hun kan lave kunster?" Spurgte Rollo og sad og så helt ud som om at han tænkte meget seriøst.

At de begyndte at kæmpe mod hinanden overraskede hende en smule, burde han ikke angribe hende i stedet for Rollo som enlig ikke havde gjort Arne noget, hun valgte dog ikke at kommentere på det, da det kun ville bringe hende problemer.
Arnes reaktion reagerede hun ikke på, den betød intet, da alt der betød noget var det mad fra hans skæg. Hun levede meget alene og for det meste undgik hun mennekser omkring hende, da det altid bragte hende i problemer. Hver gang folk så hende, ville de lave eksperimenter på hende, eller kastede ting efter hende! hvad skulle det betyde, at tage noget mad fra ens skæg, dyr slikkede folks tæer, hun havde set det selv. Så det at slikke ens skæg, gjorde vel ikke den store forskel.
Hun slap Ancalagon og satte sig ved siden af ham, med øjnene der drejede sig mod flammerne. Venstre øre drejede sig mod Ancalagons stemme, mens det højre var rettet mod flammernes knitren. Hun hørte sit navn hvilket fik hende til at sige noget, for første gang. ”Ahri!” Hvor hun pegede på sig selv, for at undertegne at hun var Ahri. Da Rogan rejste sig op, trak hun ørene tilbage og kravlede tilbage. Til hun nærmest sad op af Ancalagon, det sted hun lige nu og her! Følte sig tryg, hvis de skulle gøre noget, ville Ancalagon sikkert gøre noget, hvis ikke. Var hun på spanden alligevel!
Rogans stemme fik hende til at sætte hovedet på skrå, da han så nævnte hendes navn. Kiggede hun op på Ancalagon og derefter på Rogan. ”Ahri?” Hun pegede forvirrede på sig selv, uforstående efterabede hun Rogans armbevægelser.
Ancalagons ord, fik hende til at smile. Hun fattede intet, men smilte bare uden grund. Rollo var den eneste hun fandt skræmmende indtil videre, han havde angrebet hende med vand, udover det var han også den største af dem alle.
Hun nyste ned i jorden, hvor hun derefter lagde sig ned på det halv våde gras, den hvide hale der svang sig roligt over hendes hofte, med øjnene placerede på Rogan, han virkede indtil videre som den mest underholdende.

Ancalagon smilede over hendes lidt primitive måde at forstå folk på, modsætning til ham, fik han bare talegaven til at kunne snakke. Han aeede Ahri på hovedet over hendes forsøg.
"Se selv, told ya" svarede han til Rogan og havde en beskyttende arm rundt om Ahri, da han godt kunne se at hun havde brug for at blive beskyttede mod den store og farlige mand. Dog det stoppede ikke Rogan fra at prøve igen, men denne gang blev han siddende på sin plads og ikke gå helt op i ansigtet på ham og prøvede at gøre lige som hende, ved at pege på sig selv og sige "Rogan" og lavede en hilsning, som man ville gøre, hvis man første gang mødtes med en fremmede person, dog i en lidt mere primitiv udgav.
I baggrunden var der udviklede sig en mindre slås kamp, Rollo havde som sædvandlige pissede Arne af og det eneste som holdt Arne fra at rive Rollo fra hinanden, som utrolig nok havde en smule problemer med at holde Arne tilbage som bare skulle have fat i Rollo, som bare lå og flækkede af grin mens han prøvede at slippe fri.
Ancalagon havde spist sin anden fisk færdig og vendte sig rundt, så han sad bedre mens han stadig holdt med en arm om sin side og en arm over Ahri som en form for trykhed for hende.
Han havde trådsalt ikke reddet hende for at lade hende være alene nu, han kunne godt lide hendes være måde, men det nævnte han selvfølgelig ikke, desuden ville hun sikkert alligevel ikke kunne forstå ham, hvis han fortalte hende det.
Rogan prøvede igen, "Rogan" og pegede på sig selv, "Ahri!" fortsatte han og så pegede på Ahri og ventede på om hun forstå det, så han vidste hvor hun lå.
Det var blevet senere på dagen, de havde faktisk brug en god 4-5 timer nu og det var ved at nærme sig sent eftermiddag, dog stod solen stadig rimeligt højt på himlen og skinnede, men der var kommet en del skyer på himlen nu, som dækkede for dens stråler.

Den beskyttende arm der lagde sig over Ahri, fik hende til at smile for sig selv. Hun kiggede op på Ancalagon og derefter på Rogan, som sagde sit navn. ”Ro-Gan?” Lød det fra hende, hun var usikker på alt hans ord. Hun lod dog hurtigt blikket falde ned på Arne og Rollo som sloges, det så alvorligt ud. Hvilket fik hende til at stirre på dem, lige til Rollo begyndte at grine, satte hun hovedet på skrå. Var det sjovt at slås? Hun forstod det ikke, men hvad forstod hun enlig?
Rogan blev ved med at gentage sit navn og pege på sig selv, hvor han sagde Ahris navn, hun løftede ørene og blikket faldt tilbage på ham. Hun kravlede mod ham, hvor hun gav ham samme tur som Ancalagon. hun var helt oppe i ansigtet på ham, med hænderne på hans lår, hvor hun kiggede på hans sider og derefter tøj. de fem timer der var gået, havde fået hende til at tro Rogan ønskede noget af hende. men han havde alt, tøj og våben, alt hun havde var det hun bar på sig. da hun pludselig fik den fantastiske ide, at gnuppe sit ansigt som en kat op af hans, med halen der viftede blidt fra side til side. Ørene der blev kørt tilbage.
Hun stoppede først da solen begyndte at titte frem, hvor hun nærmest satte sig ovenpå ham, mens hun stirrede på Ancalagon. hvilket solgte hende, det var tydeligt at hun ikke anede hvad hun lavede og ikke forstod noget som helst, men bare gjorde det for at få Rogan til at være stille.

Da Ahri begyndte at snuse og gøre præcis som hun havde gjort ved Ancalagon, sad han helt stille, da han ikke ville gøre hende bange, dog kom det lidt bag på ham, da hun begyndte at sætte sig på Rogan. "Uhm.. Anca, jeg tror at det på tide at du tage Ahri, ser vist ud til at jeg bliver nød til at hjælpe Erik med at holde Arne fra Rollo igen" Forklarede han Ancalagon for at redde sig ud af denne akavet situation som Ahri havde sat ham i, dog gav han hende lige et kort klap på hovedet. Ancalagon rystede på hovedet over hvad Ahri faktisk gjorde og lagde op til, så han kravlede på knæ hen til hvor Ahri sad og bar hende op i sine arme så hun var i en slags stilling som kvinden var, når hun blev gift og manden bar hende.
Rogan rejste sig for at hjælpe Erik med at holde Arne fra at banke den grinende Rollo til plukfisk, imens sad Ancalagon nu med Ahri i sine arme uden lige at tænke på hvad han egentligt sad og gjorde, så han så ned på Ahri og kiggede på hendes krop og endte ved hendes klare smukke blå øjne.
Ancalagon havde en underlig følelse i maven når han så på hende, var ikke en følelse han havde mødt før i sit lange liv, og det var en følelse han ikke vidste hvordan han skulle reagere med, så han slap hende bare pludselig uden selv at lægge mærke til det, dog sad han allerede ned, så hun faldt ikke engang en meter men få centimeter på hans skød.
"Uhm.. ja, jeg må vel heller få Rogan til at få tjekket mine riben" Sagde han lidt fjernt og smillede så kort til hende og aeede hendes kind, før han rejste sig op og gik hen til Rogan, som var fuldt igang med at hjælpe Erik fra at trække Arne væk fra Rollo, det lignede mere noget man vil gøre under en komisk forstilling.
Ancalagon stoppede op og da han stod foran dem alle sammen stoppede alle op som om at der var en som havde trykket på stop knappen for kampen.
"Hør du Rogan, du kunne vel ikke få kiggede på mine riben?" Spurgte han Rogan som stod med begge hænder på Arnes ene skulder, med Erik ved siden af med begge hænder på Arnes anden skulder, som halvt var lænd over luften med den ene hånd taget fat om Rollos tøj og den anden næve hævet og klar til at slå, hvor Rollo bare lå under med hænderne op foran ansigtet.
Rogan kiggede på Arne og Rollo, "I to har bare at stoppe, eller jeg lammer jeres kroppe til i slapper af" truede han dem, dog var det mere en tom trussel.
Overraskende nok, fik det dem til at stoppe og Rollo kom op og smilede stort til Arne, "fed kamp du!" Kom det fra ham, hvor Arne så vendte sig rundt og smilede og sendte en næve flyvende og ramte Rollos kæbe lige på og sendte ham i jorden, det kom totalt bag på Rollo som tog sig til kæben og man skulle tro han vil flippe ud, men udbrød bare i latter og kom op og gav Arne et klap på skulderen og så var alt ved det gamle igen og Rollo, Erik og Arne var blevet gode venner igen.

Ahri fandt det selvfølgelig ikke underligt, at hun valgte at sidde på Rogans skød. Hun vidste det var en smule sært, men var enlig ret ligeglad. Så længe hun ikke gjorde noget forkert, hun kiggede omkring sig, da Rogan begyndte at snakke til Ancalagon. det lange sorte hår, slog Rogan i hovedet, da Ancalagon pludselig samlede hende op i prinsesse stilling. Hun placerede sine hænder ved sit hjerte og kiggede uskyldigt op på ham, med ørene en smule tilbage. Bange for at hun havde gjort noget forkert, de blå øjne lyste op.
Men forsvandt i det han bare gav slip og lod hende falde ned i hans skød, hun havde lukket øjnene og var trillet hurtigt af hans skød, inden hun satte sig op med åbne øjne. Hun kiggede på Ancalagon, forvirrede over at han bare slap hende med det samme.
Han snakkede til hende, hvor hun smilte en smule til ham. Dog forsvandt smilet i det han rejste sig op, hun efter abede ham og gik efter ham. Mens han snakkede til Rogan, stod hun bag ham, som et lille barn. Kom kun frem for at kigge, hendes hvide hale viftede i luften, da Arne slog Rollo og en sær glæde kom frem i hendes ansigt, som om hun var glad for at Rollo blev slået. Hun gemte sig dog, da Rollo rejste sig op igen. Med hænderne på Ancalagons ryg, da hun ud i et følte hans energi. Hun gjorde intet mod ham, hun kunne bare mærke hans energi der strømmede igennem hans åre.
”Ribben?” Lød det fra hende, mens hun kiggede op på Ancalagon, ribben lød sært for hende, som om de bare mumlede for sig selv. Hun fandt det dog facinerende at de selv fattede, hvad de sagde til hinanden. Det meste de sagde var jo bare tilfældige ord, i hendes hoved.

Ancalagon kunne mærke Ahris fine små hænder på hans ryg og vendte hovedet så han kunne se hende, han smilede ned til hende og vendte sig om og tog hendes hånd og førte hende tilbage til bålet med Rogan som gik ved siden af.
Erik, Arne og Rollo sad og snakkede og passede sig selv, da de vidste at Rogan skulle have ro, til når han skulle arbejde med medicin, Ancalagon satte sig ned, eller rettelse, han lagde sig ned og lavede en bevægelse med hovedet og klappede på jorden ved siden af Rogan, som havde hevet noget læder ud som han foldede ud så det viste masse små forskellige værktøj og flasker til brug af forskellige ting. Siden Ancalagon ikke havde fået tøj på endnu, var tøj ikke et problem at få af, så Rogan begyndte at mærke Ancalagons ribben efter for skabe, der kom lidt 'issh' når Rogan ramte en af dem der var virkelig ømme og fik lavede en lille grimasse.
"Hm.. kan ikke mærke nogle skader, de tyder på at de bare er meget ømme, men jeg gætter på at i to vil have lidt.. kvalitets tid sammen?" spurgte han og lavede en bevægelse med øjne mod Ahri og gav Ancalagon et blink og rejste sig og gik over til de andre som var gået igang med at spille et kort spil og Rollo førerede stort, og Arne tabte stort selvfølgelig.
Ancalagon kiggede efter Rogan med et hævet øjenbryn, hva' fanden mente han dog med kvalitets tid sammen?! Men længere nåede han ikke at komme i tankerne, før hans øjne landede på Ahri og han fik et smil frem og tog hendes hånd igen og førte den forsigtigt hen til sine ribben og sagde "Ribben" og kørte hendes hånd forsigtigt over hans egne, derefter førte han hendes hånd hen til hendes ribben, "Dine ribben" og pegede på hendes ribben mens han holdt hendes hånd på hendes ribben.

Hun fulgte efter Ancalagon som en kylling, efter dens mor. da han greb fat i hendes hånd, lagde hun den anden hånd på hans hånd, mens hun gik efter ham. Hendes øre var vendt mod Rollo og de andre, som snakkede om at spille kort. Hun forstod det ikke, men var nødtil at være på vagt, da det virkede som om Ancalagon ikke havde det fantastisk.
Måske frøs han, men hvad kunne hun gøre ved dette, hun kunne ikke rigtig give sine egne klæder til ham, da han var meeeeeget større hende hende. da Ancalagon lagde sig ned på jorden, satte Ahri sig ned ved siden af Rogan. Som hev noget læder frem, hun kiggede på hans udstyr og prikkede forsigtigt til det.
Lyden af Ancalagon der pustede luft ud mellem sine tænder, så det nærmest lød som *Isssh!* Fik hende til at løfte hovedet og kigge på ham, hans grimasse fik hende med det samme til at angribe Rogan. Han gjorde Ancalagon ondt! Hvilket fik hende til at springe på Rogan, sidde ovenpå ham og holde hans arme nede, mens hendes øjne nærmest fik en lilla farve. Som fik det til at ligne, at der kom lilla røg ud af dem. Hun forsøgte at se truende ud, men hendes kære ansigt fik hende mere til at se lettere vred/trist ud.
”No! No pain, if Rogan hurt Ancula, Ahri will kill!” Det længste hun havde sagt, dog med meget besvær, hun kunne ikke engang sige Ancalagon og sagde desværre Ancula. Men hun forsøgte i det mindste at sige det, hvilket kun kunne være et plus!
Hun rykkede sig væk fra Rogan forsigtigt, mens hun stadigvæk var på vagt, hvis han nu ville angribe hende. hun satte sig ned på jorden ved Ancalagon, så hun var klar til at beskytte ham mod Rogans onde værktøj! Hun drejede hovedet først da Ancalagon svarede på hendes spørgsmål. Ribben var underbrystet? Hendes blik fulgte hans hænder, hvilket fik hende til at åbne munden for at sige noget, men vidste ikke hvordan man sagde det. Så i stedet lignede hun en fisk i få sekunder, før hun lukkede munden igen og sendte ham et smil, hendes tøj var beskidt, da hun enlig havde sod på sig, fra alt den ild Ancalagon og den anden drage havde spyet efter hende. det hvide stof ved underdelen, så mere sort ud nu og hendes ærmer var gået en smule i stykker, hun tog ærmerne af og lagde dem ned i Ancalagons skød. Ikke for at dække hans private dele, mere for at give ham varme, det var alt hun havde som hun kunne give ham. Hvor hun ikke selv ville begynde at fryse, hendes ar i ansigtet var dækket af jorde, så man ikke helt kunne se om det var ar eller bare jord. Hvis man ikke havde set hende ren, ville man gå ud fra at det bare var jord.
Hun slog sine hænder sammen og rakte ind i ilden, røgen og ilden forsvandt direkte op i hendes arm. Hvor ikke engang en glød var tilbage, hendes ene hånd blev helt sort som kul.
Energien kørte op i hånden, hvilket gjorde hendes blodåre næsten ligeså sorte. Hun tog en dyb indånding og placerede det på Ancalagons Ribben, eller der hvor han havde vist hende de var. Han mærkede et stød i hele kroppen, så han af ren automatik ville falde tilbage, og luften ville forsvinde fra hans lunger i et split sekund.
Hvor han havde sorte aftryk fra hendes hænder på hans ribben, smerten derimod forsvandt. Da alle hans kamp celler i kroppen, gik efter at få smerten til at forsvinde, hvilket hun havde givet dem en ’Energi drik’ så de arbejdede tre gange så hurtigt end før.