A bloody good day! - Ahri

Ahris pludselig angreb på Rogan, havde han ikke lige set komme og landede på maven men havde dog hænderne til at stødte for faldet og vendte sig rundt med et lidt rundt forvirret ansigt om hvad pokker der lige var sket. Havde pigen lige angrebet ham??
Ancalagon lå bare med med halvt åben mund da hun havde væltede ham omkuld. De andre havde hørt Ahri snakke til Rogan og så at hun havde truet Rogan, hvilket havde fået Rollo til at reagere og havde taget sin store dobbelt bladet økse som var næsten lige så høj som ham selv og var på vej til at gå give tøsen en lærestreg, men blev stoppede af Rogan selv som bad ham om at lade hende være og lade Ancalagon tage sig af hende.
Han havde ikke lyst til at gøre hende nåede og han havde set hvordan Ancalagon var sammen med hende, hvilke var en ting han aldrig havde set nogensinde og var nysgerrig på hvordan det ville ændre Ancalagon. Da Ancalagon altid havde været.. anderledes end nogen anden de havde mødt i deres tid sammen. Ancalagon havde altid haft denne blanding af kolde næsten helt dæmoniske drage side og så den rolige og jah menneskelige kriger side.
Rollo gik tilbage til de andre, men holdt øje med tøsen og var klar til at slå hende ihjel hvis der skete mere og hun gik forlangt.
Ancalagon kunne mærke hvordan det stak og gav et kort stød i kroppen men hvor smerterne så pludselig forsvandt efter Ahri havde placerede sin hånd på hans hud.
Han satte sig op og mærkede efter i siderne, ingen smerte.
Han vendte hovedet og så på Ahri og hen på Rogan som sad med de andre og baskede støv af sit tøj og spillede kort med de andre.
"Ahri, Rogan god, Rogan prøve og hjælpe Ancalagon, Rogan vil aldrig gøre Ancalagon ondt" Forklarede han og placerede en hånd på hendes kind og gav hende et smil, for at bevise over for hende at Rogan aldrig ville gøre ham ondt.
Han Rejste sig op og kiggede hen på de andre, "Lad os tage tilbage til grotten, så jeg ka' få noget tøj på" sagde han til resten af gruppen som så kiggede hen på ham og rejste sig op.
"Hvis tøsen ska' med os, så hold hende i tæt snor" kom det fra Rollo som ikke brød sig om at Ahri bare havde overfaldet Rogan.
Ancalagon nikkede og så begyndte de ellers at gå ind i skoven igen og mod hulen, mens de andre gik foran, gik Ancalagon bagved, så han kunne sikre sig, Ahri ikke prøvede på noget, som vil gøre hende meget upopulær og smilede til hende da han så hen på hende og lavede et ryk med hovedet om at få hende til at vide, at de skulle videre.

Hvis hun gad, kunne hun suge alt hans energi ud, så han end ikke havde energi nok til at trække vejret. Hvilket kunne bringe ham til en smertefuld død, hun gjorde det dog ikke, da alt energien ville suges ind i hende og hun ville få sit hjerte til at over arbejde, så det til sidst ville bryde sammen. Hun ønskede jo heller ike at såre Rogan, han skulle bare ikke gøre skade på Ancalagon!
Lyden af Rollo der rejste sig, fik hendes venstre øre til at rejse sig. Hvor hun kiggede ud af øjenkrogen mod Rollo, han var skræmmende og alt for stor til at hun ville kunne klare ham. Eller, hun kunne jo altid bare angribe ham med endnu en lammende bold, hvis det endelig skulle gå så vidt. Lyden af Rogan der bad ham om at stoppe, fik hende til at rette blikket mod ham igen, hvor hun nærmede sig hans næse, og som straf bed hun hans næse og kravlede væk fra ham.
Hun kravlede derefter hentil Ancalagons side, hvor hun som sagt fik hans smerte til at forsvinde. Hun holdte dog en del øje med Rollo og Rogan nu, siden Rollo havde rejst sig truende og Rogan havde skadet Ancalagon.
Dog da Ancalagon snakkede til hende, og prøvede at få hende til at forstå at Rogan ikke ønskede at skade ham, smilede hun bare til ham og stirrede på ham. Uforstående nikkede hun bare, for at skjule sin dumhed. Lidt ligesom når man snakkede med folk, og ikke har hørt hvad de har sagt fire gange, hvor man bare ender med at sige ja eller nikke.
Da han placerede sin hånd på hendes kind, lukkede hun det ene øje ved den side han placerede hånden. Hun lukkede derefter begge øjne og begyndte at spinde lavt, på hendes kind blev mudderet tværet ud på hans hånd i stedet. Så det forsvandt en smule fra hendes kind, så hendes ar blev mere synlige. Hendes øjne åbnede sig i et sæt, da han flyttede hånden og rejste sig op.
Hun rejste sig hurtigt op, for at kunne følge efter ham. Hun kiggede op på Ancalagon, mens han snakkede og derefter på Rollo med et dræber blik. For ikke at virke bange for ham, han skulle ikke tro at han kunne skræmme hende. Selvom hun enlig frygtede ham ligeså meget, som ulve!
Hun fulgte efter Ancalagon, mens hendes øre rykkede rundt på sig hver fjerde minut! Lyden af grasset og bladende under deres fødder, fik hende til at reagere på næsten alt. Hvem vidste hvad der gemte sig udenfor i denne skov, indtil videre havde hun mødt nogle folk der ønskede at tage hende tøj, og et monster som ønskede at riste, samt spise hende.
De gik i noget som føltes som en time, hvor Ahri hele tiden gik væk fra gruppen, når hun så en blomst eller en fugl, andre gange løb hun bare foran. Der var dog kun en enkelt gang hvor de stødte på en ulv, som kom ud af buskadset, hvor Ahri i et sæt sprang op på Ancalagons ryg og nærmest kravlede op på hans skuldre, da ulven så hoppede op mod Ancalagon, sprang hun over på Rollo som selvfølgelig var den højeste, men da hun opdagede det var Rollo. Hoppede hun op i et træ og kravlede så højt op, som muligt for at komme væk fra ulven.

Ahri have en særlig tiltrækkelse for ulven, eller os var det bare hendes panikken og paniske bevægelser som fik rettet ulvens blik og nåede kun lige ved træets rod og knurrede op til hende, men kunne dog ikke komme op. Dog fik den ikke lov til at stå der længe nok, for pludselig lå den hovedløs og sprallede en smule før dens krop lå helt stille mens blodet fossede ud af halsen på ulven. Rogan trak sin store dobbelt bladet økse op fra jorden og svingede den en gang for lige at fjernde den store mængde blod som sad på begge blade.
Rollo kiggede op på Ahri som lignede mere end for skræmt lille unge som ikke turde komme ned fordi den havde kravlede for højt op. Rollo førte øksen op på sin skulder og rystede med hovedet og vendte rundt og fortsatte med at gå og fortsatte snakken med Rogan, Erik stod med hånden på skaftet af sit sværd med skjoldet bag på ryggen. Arne stod ved siden af og havde trukket en pil og havde været klar til at skyde hvis Rollo ikke havde dræbt den.
Derefter vendte de rundt også og gik samme vej som Erik og Rogan og efterlod Ancalagon stående ved træet og kiggede op på den bange Ahri og rejste sin arm som når man ville hjælpe en ned fra et træ. "Common Ahri, der sker dig ikke noget" Fortalte han og så hende i øjne med et lille smil.
Ancalagons ravn landede på hans skulder og skrappede lidt for sig selv og hoppede op på hovedet af ham. Ancalagon sænkede armen og nikkede med hovedet mens han gik lidt baglænds stadig med sit beroligende smil og vendte sig rundt.
En lav knurrende lød bag Ahri, dog ikke forfærdelig høj og det var heller ikke tydeligt at se hvor den kom fra, da den først lød et bebuskede træ men derefter lød den bag hende nede på jorden bag nogle store buske og kort var der nogle gule øjne som lyste op da der var meget mørkt da alt stod tæt i den del af skoven de befandt sig i, efter som de var kommet dybere end i den.
Resten af Ancalagons gruppe var allerede ved at forsvinde om et hjørne ved et træ og kom ud af synes fra hvor Rollo havde dræbt ulven, og Ancalagon stoppede op lige inden han drejede af og kiggede på Ahri og at se om hun ville komme med eller om hun blev, for hun skyldte ham ikke noget men han ville da ikke havde noget imod at have hende med da han alligevel skulle videre når han havde fået nogle våben og noget tøj.

Den farlige ulv, fik bare med et hurtigt sving. Kappet hovedet af, hvilket fik Ahri til at spærre øjnene op. Så meget død i denne gruppe, var det klogt at følge efter dem, men hun anede jo ikke hvor hun end var og hvis hun bare valgte at efterlade dem. Ville de så dræbe hende?! eller måske ville en anden ulv komme, og æde hende. tankerne fløj over hende, da lugten af blod fik hende til at klemme øjnene sammen.
Hun følte for at kaste op, tankerne og billederne fra en kælder med masser af lænker, fik lysten til at knække sig, over hende. da lyden af Ancalagons stemme, fik hende til at reagere. De sorte øre rejste sig begejstret, da lyden af hans stemme blev hørt. Hvis hun bare holdte sig i nærheden af ham, ville den skræmmende mand med øksen nok ikke gøre hende noget.
Hun sprang hurtigt nød, da lyden af knurrende fik hende til at reagere. Hun sprang nærmest hen mod Ancalagon, hvor hun hurtigt greb fat i hans arm. Som hun nærmest krammede indtil sig, hovedet og ørene drejede til hver en side, for at holde øje med alt. Hvad skulle hun gøre mod disse mennesker, var de ude på at tage dem til fange. Eller måske ville de torturere dem, som da hun var fanget af en gammel tysker. Skrækken rejste sig i de krystal blå øjne. Da hun pludselig hørte en lyd bag sig, samt en stemme. Inden nogle overhovedet kunne nå at reagere, døde græsset omkring hende, samt nogle træer der nærmest faldt sammen som støv, hendes øjne lyste op, samt hale den nærmest bevægede sig så underligt, at det næsten lignede at hun havde flere end blot en enkelt. Ancalagon samt dem inde i cirklen i det døde græs, ville være lammet fuldstændigt. Bare stå op som dukker, i den position som de var i før.
En pil fløj gennem luften, mod hendes ansigt. Hun nåede dog at undgå den, hvor hun slap Ancalagons arm. Med blot et blink, var der en kugle så stor som hendes selv, over hende. mens hendes højre hånd var under den, nærmest holdte den op. Hun kastede den fra sig, hvor blæsten fra selve kuglen var nok til at få store træer til at vælte. Ahri faldt ned på knæ, mens hun så mod de ødelagte træer. Ancalagon og dem inde i cirklen havde fået følelsen tilbage i kroppen igen, mens hun skimmede stedet omkring sig igennem.
Den latter hun havde hørt, var ikke bare hvem som helst. Men hendes til fange tager, hvilket betød problemer for hende. hvis hun blev fanget igen, ville hun gennem gå samme tortur. Men hvis hun blev ved denne gruppe, ville de så gøre det samme. Denne sorte mand (Rogan) virkede som om han kunne finde på at lave eksperimenter på hende. hvilket hun ikke ønskede, eller endnu værre…. ET BAD måske ville han give hende et bad, på et eller andet tidspunkt.

Pludselig lød der et ordentligt brag bag gruppen og Ancalagon stod helt stille og fattede ikke lige hvad der skete da han var fuldstændig lammet og kunne hverken se bag sig eller bevæge sig af en eller anden grund, Arne havde fået en lidt underlig stilling eftersom han kun blev lammede omkring føderne og væltede forover, eller det var mere hans overkrop som brøjede forover indtil han trak sig selv om i en nogenlunde lige stilling og så forvirret rundt, men væltede så pludselig ned på jorden med ansigtet først, efterfuldt med Ancalagon så nu lå på jorden. Hvad fanden lavede han på jorden?!
Han rejste sig op og så bag sig, siden Arne havde givet et 'wow' udtryk fra sig da han så hvilken ødelæggelse Ahri havde forusaget.
Men før Ancalagon nåede at gøre noget hørte han latteren, lige som de andre gjorde fra gruppen som var komme tilbage, Rollo sående på Ahris ene side med den store dobbelt blade økse som næsten lige så høj som ham selv og næsten dobbelt så tung som en normal dobbelt bladet økse.
Han stod med den og lod øksen hvile på ene skulder mens Arne pludselig var forsvundet fra gruppen, han havde lavet ingen lyd, intet sagt, han var bare forsvundet.
Erik havde taget sit skjold frem og stod forrest, da han fungerede stortset som en stor tyk mur og kunne klade stortset alt form for fysiske slag og med sit sværd ned langs sin ben, da han ikke helt vidste om manden var fjernde eller ej.
Rogan stillede sig ved Ahris anden side og havde trukket sin store sabel og stod med begge hænder på, klar til at forsvare eller angribe.
Og så var der Ancalagon som stod bag Erik modsatte skuldre til hinanden mens han hviskede noget til Erik som de andre ikke kunne høre og gik så rundt om Erik og mod den nyankommende splitnøgen og i et roligt tempo og stoppede op så han ikke kom forlangt fra de andre men den ene hånd bag på ryggen og gav manden et lille mystisk smil som man aldrig kunne tyde om Ancalagon ville hugge halsen over på person eller om han ville bare hilse på personen.

Ahri kiggede forvirrede omkring sig, da alle folk pludselig stod beskyttende omkring hende. selv den skræmmende Rollo! Måske var det en form for fælde, de ønskede ikke at beskytte hende! nej det var en fælde, så om lidt ville Rollo svinge sin økse efter hende, mens de andre havde hende omringet. Det var det de pølsede på!
De sorte øre kørte sig tilbage, mens halen svang sig om hendes hofte. Dette betød problemer, hun var fanget! Tanken forsvandt da hun hørte latteren igen, havde hun ikke ramt den? Da Ancalagon gik mod ham, løftede hendes øre sig. hun rejste sig hurtigt op, var han sindssyg!? Den person var ikke til at lege med. Hun kiggede foruroligende rundt, hvor hun klatrede op på Erik, for at komme ud af cirklen. Hun hoppede derefter ned på jorden og ville løbe hen til Ancalagon, medmindre en eller anden selvfølgelig stoppede hende.

Manden som Ancalagon smilede til, smilte skævt tilbage. Ikke et eneste tegn for frygt, mens han stod foran Ancalagon. hvad skulle han frygte, han var en dæmon. Dog en røg dæmon, med sin barriere oppe ville hvilket som helst angreb bare køre igennem ham. Mens han ville være som en røgsky over et bål, bare samle sig igen. Dog ville han ikke kunne angribe dem igen, da det ville betyde at han skulle sænke sin barriere for at kunne ramme dem.
Hvilket Ahri selvfølgelig vidste, hun havde kæmpet imod ham en enkelt gang før, der var en grund til at han stod midt i alt destruktionen uden så meget som en skramme. Hun kendte dog også den ene svaghed han havde, når han havde sin barriere oppe. Hvis bare hun ikke havde brugt meget af sin energi, for at kaste en energi bombe efter ham. Ville hun kunne bruge den, men hvordan skulle hun kunne fortælle dem hvordan man skulle kæmpe mod ham. Våben var ingenting mod ham, samt slag eller ild. Ej syre ville gøre skade på ham!

Erik var for hurtig til at Ahri nåede længere, for han havde grebet hende med sin stærke arm som han holdt sværdet i og luftede hende lidt op i luften så hun ikke kunne løbe.
"Wow hvor tror du, lige du skal hen lille mis?" Spurgte han og forstod ikke hvorfor hun prøvede at løbe hen til Ancalagon og den nye mand, selvfølgelig kendte ingen i gruppen til manden og hvem han var, som Ahri gjorde.
Et pludselig skræmmende smil dannede sig på Rollos Ansigt og bevægede sig mod Ancalagon, mange vil sikkert kalde det form for en barbars blodrus som begyndte at pumpe i hans vener, men modsætning til en rigtig barbars blodrus, så var Rollo fuldstændig rolig og gik ikke amok, hvilket var en meget farlig combo for en modstander, da han kunne være utilrængelig, da han pludselig kunne gå amok og udbringe en latter som man ville havde hvis man så et underholdende show.
Ancalagon stod som sagt nøgen med hånden på ryggen og havde sigt rolige dog mystiske smil så op og ned af den nyankommende uden at sige noget.
Rogan gik op ved siden af Erik som stadig holdt Ahri med skjoldet oprejst foran hende og ham, som faktisk er ret tungt og kræver mange kræfter for at bære.
"Nåh hva' ska' du så forstille at være?" Spurgte han uden at vise tegn på frygt for ham, dog kunne han godt mærke at manden ikke var et menneske, så meget var til at se, nok en dæmon af en eller anden form, da de var de eneste væsner han lige havde stødt på i sine lidt over tusindende år stødt på, dog hvad for et slags væsen vidste han ikke.
"Hvat skväla nǫkkurr hœnsa hér?" Spurgte Rollo og nikkede mod manden med et fuldstændig koldt ansigt, som om nogen havde fjernet blodruset fra ham.
En bue streng blev pludselig trukket tilbage et sted i nærheden oppe i et af de mange tætte træer som var omkring dem, men var umuligt at vide hvor lyden kom helt konkret fra.
Ancalagon kiggede over på Rollo og tilbage på manden og så ham direkte i øjne, "jah, hvem er du, kommer her og forstyrer os fredlige folk med din tilstædeværrelse, hvem er du da?" Spurgte han så til sidst og gik et par skridt tilbage og stod ved siden af Rollo stadig med en hånd på sin ryg og split nøgen.

Armene der greb omkring Ahri, fik hende til at kigge bag sig, for at se Erik snakke til hende. Wow? Ordet wow betød overraskelse, men han vidste da godt hun var der? hun lod sine læber adskille sig, kun for at udbring en masse underlige ord som nærmest var smeltet sammen. Hun rykkede blikket mod Ancalagon, som stod foran manden.
De kunne være noget så stærke, men denne person var som at slås med luften. man ville ikke kunne vinde, medmindre man var 100% sikker på hvad han var og vidste hvilken form for ting der ville kunne skade ham. Ahri sparkede derfor ivrigt med benene, i håb om at blive sat ned. ”Le go, Le go!!” Råbte hun, mens hun begyndte at rykke rundt på sig. hendes hvide hale var det eneste der kunne røre jorden, som var en del af hende. hun kunne ikke opsluge Eriks energi, da hun havde brugt for meget af sin evne på det. Hvis hun dog valgte at gøre det, ville hun alligevel også ende med at dræbe Erik. Hvilket kun ville skabe flere problemer for hende, især når Rollo var så tæt på hende!
Hun bed derfor i stedet Eriks arm, mens hendes ben sparkede mod hans knæ.

Manden der stod foran Ancalagon løftede bare på skulderen over hans spørgsmål, hvad lignede han da? Et spøgelse.
Han stod bare med en ret ryg, mens han løftede det ene øjenbryn. Øjnene var rettet mod Ahri, som ivrigt forsøgte at slippe ud af Eriks greb. ”Forstyre, jeg går en tur og bliver angrebet. Udover det, står du her nøgen foran mig.” Han lod blikket falde på Ancalagon igen. ”Det virker som om i har taget tøsen til fange, som et gidsel eller måske at du er i gang med at voldtage hende. mens dine venner holder hende, så hun ikke stikker af” Hans stemme var mystisk og mørk, en smule uhyggelig. Ikke en man ønskede at lytte til, i en mørk aften eller i en klam kælder.

Rollo begyndte at gå rundt om manden, stadig med sin økse på skulderen "Shella Mængel baksá" kom det fra Rollo som stod omme bag manden nu og tog fat om øksens skaft og så med øksen vandret i begge hænder.
"Jeg tror ik' min ven her ka' lide dig" kom det fra Ancalagon som gengivede mandens smil da han ikke var bange for fyren, selv om han var en dæmon, dæmoner var ikke udødelige, de havde bare nogle uretfærdelige hjælpemidler fra at dø alt for hurtig.
Da man hørte Erik bande over Ahris bid fik det Ancalagon til at se sig kort over kort for så at se tilbage på manden som havde svaret Ancalagons spørgsmål, dog begyndte Ancalagon at smile næsten få et lidt lille grin da manden hentød til at Ancalagon og hans gruppe var i gang med at voldtage Ahri, hvilke fik Ancalagon til at grine en smule.
"hva' sku' jeg få ud af at voldtage hende? Jeg er mere nysgerrig i hvem du er, du siger du var ude og gå en tur, og dog kommer du frem med hva' ser ud til.." stoppede han og kastede en små sten gennem manden, "Dette røg dim oppe? Det da lidt mystisk, synes du ikke?" Spurgte han og gav han et flabet smil.
"Men hey, hvis du var ude og gå en tur, don't let me stop you" Sagde han så og bakkede et par skridt bagud med Rollo igen ved sin side og så de stod nu foran Ahri, som så ud til at hun meget gerne ville fortælle dem noget eller ville et eller andet.
Erik grik op bag ved skuldren af Ancalagon og talte et fremmet sprog som så ud til kun var Ancalagon og hans gruppe som kunne forstå, hvilke fik Ancalagon til at nikke.

Manden smilte bare kækt til dem, mens Ancalagon snakkede om Rollo. ”Jeg er skam ikke bange for din lille ven. Ej heller den person der gemmer sig.” Lød det fra ham, mens han lod armene falde om bag hans ryg. Ahri bed og sparkede hårdere, men stoppede da hendes øjne kort mødtes med Ancalagons. Med Eriks arm i sin mund, og de store blå øjne rettet mod Ancalagon, rejste hendes øre sig op. Som om tiden gik i stå i et lille øjeblik!
Manden lagde hovedet på skrå, da Anca kastede en sten igennem ham. En kold latter lod undslippe sine læber. ”Så du er ikke så dum, som du ser ud. Tænk at lægge mærke til dette.” han trådte et skridt tilbage, ikke fordi han var bange. Men mere for at have et bedre overblik. ”Det er beskyttelse, siden hun jo kastede en bold efter mig, måtte jeg vel forsvare mig bare en smule.” sagde han mens han trak på skuldrene. Hans øjne var sorte som kul, mens de rettede sig mod Ahri. Som begyndte at knurre, stadigvæk med tænderne pressede mod Eriks arm.
Da Erik gik mod Ancalagon, fjernede hun sine tænder fra Eriks arm, mens halen begyndte at logre som bare pokker. Ørene blev kørt tilbage, med øjnene der skimte Ancalagons ansigt. Skulle se om der nu var sket ham noget, intet? Overhovedet intet, det plejede ikke at ligne manden. Da hun drejede øjnene mod manden igen, var han væk. Forsvundet i en røg sky, hvilket fik Ahri til at kigge uroligt på Ancalagon og derefter op på Erik. Som stadigvæk ikke havde sluppet grebet om Ahri, hendes hale viklede sig om Eriks venstre ben. Med de hvide bløde hår der kildede hans ben.

Da manden pludselig forsvandt i en røgsky og de alle var alene igen, stod Ancalagon lidt med et hævet øjenbryn og hævede armene og sænkede dem igen som et 'ej og så skrider han bare uden en kamp?!' og vendte sig rundt og så ned på Ahri og gav hende et smil og satte sig på hug foran hende og hvilede sin vægt på tærerne mens han havde sine håndled hvilende på sine lår "Hva' er der dog med dig mis?" Spurgte han og havde hævet sit ene øjenbryn og kiggede Ahri direkte i hendes blå øjne.
Erik havde ikke rigtig mærket Ahris tænder, da det var hans ærme hun havde bidt i, efter som det var en ret tyk blanding mellem en skin og pels frakke han havde på.
han svingede skjoldet over ryggen og førte sværdet tilbage i sin skede og kiggede mod skoven hvor Arne kom ud, stadig med en pil hvilende på buestrengen så han kunne trække den hurtigt, da han så nåede hen til resten af gruppen.
Rollo stod stadig med skaftet på jorden, stod han og brugte øksen som hvile stav mens han ventede på at de skulle af sted. Rogan stod og så rundt, det så ikke ud til at manden var i nærheden så han førte sablen tilbage i sin plads. "Vi må se og komme videre" kom det fra ham mens han så omkring sig for at sikre de ik' ville blive overfaldet pludselig.
"Jeg er med Rogan, lad os nu se og komme videre, jeg er tørstig" tilføjet Rollo og begyndte at gå sammen med Rogan ved siden af og Arne bag dem, Erik kiggede på dem begge og lavede en bevægelse til dem med at 'lad os komme videre, før mere fare kommer til dette sted' og vendte rundt og gik efter de andre.
Ancalagon rejste sig og lavede en 'kom med' bevægelse med hovedet, hun forstod sikkert ikke hvad bevægelsen betød, men han gik ud fra at hun fulgte efter.
Det var vel også på tid at få noget tøj på, det begyndte at lufte godt mellem benene.

Ahri kiggede ind i de underlige øjne, Ancalagon nu engang havde. Hun stirrede ind i dem, som hvis hun kiggede væk, ville stedet springe i luften. bekymringer og anspændtheden, lå inde i de lyseblå øjne. Stadigvæk i Eriks arme, bed hun ud efter Ancalagon. af vrede, for hans måde at gå hentil en fjende på. Han skulle ikke gøre sådan noget, ikke nu hvor hun havde været så bekymret for ham. Hvad nu hvis han var blevet dræbt, eller såret alvorligt! Så ville hun være alene med disse uhyggelige personer!
Hun faldt til jorden, da Erik valgte at pakke sine våben væk. Hun sprang derefter på Ancalagon, hvad virkede som et angreb, som om hun var klar på at kradse huden af ham. Formede sig i stedet til et lidt smertefuldt kram, da hendes negle kradsede ham ved et uheld.
Hans nøgne krop gjorde hende intet. Hun forstod ikke engang, hvorfor man behøvede at være påklædt. Hvilket nok bragte hende i flere problemer, da det tit formåede at se så underligt ud. Når folk smed tøjet, var hun en af de eneste der bare sad og kiggede som om det var helt normalt. Mens andre ville kigge væk, eller bare til siden.
De rejste sig alle op igen, hvor de hver især begyndte at gå endnu engang. Ahri baskede halen ind i Ancalagon engang i mellem, mest for at drille. Gå turen var lang og kedelig, hver gang hendes hvide pjuskede hale ramte hans nøgne ud, kiggede hun altid op på ham med et drillende smil på sine læber. Rollo var foran dem, sammen med resten af gruppen. Ahri og Ancalagon var endte de mest langsomste, eller dem der ikke gav en fuck om at komme hjem igen!
Det sorte lange hår, svang fra side til side mens hun gik. øjnene rettede mod Ancalagon, som kun veg fra hans side, for at holde øje med hvor hun nu engang gik.

Et pludselig brøl lød et stykke fra dem, oppe i luften, hvilket fik Ancalagon til at kigge bag sig oppe i luften og i en ren refleks, greb han Ahri om hendes røv og løftede hende op i en halv prinssese stilling i hans favn og begyndte så at spænde mod resten af gruppen som var lidt foran, hele bevægelsen med at 'tage' hende på røven og løfte hende op i hans muskuløse arme, føltes næsten som slow motion da han gjorde det alt sammen og begyndte at løbe, og det var næsten som om man røg ud af denne slow motion igen da Ancalagon spændede fordi resten af gruppen og vendte sig rundt, "Drage!" Råbte han og vendte rundt og spændende videre gennem skoven og kort kom Arne spændende lige bag Ancalagon med buen i sin hånd med Erik og Rogan lidt bagved som kæmpede for at trække Rollo med sig så banede og svovlede ud i luften om at han nok skulle slagte den forbandede drage og om hvordan de skulle slippe ham, men de gjorde intet og træk ham alligevel i et ret godt tempo og fik Rollo overtalt til sidst at løbe.
Hele deres stil de gik på blev dækket af en kæmpe mæssig skygge, større end Ancalagon som drage og den havde sat snuden fra dens høje sted i luften, lige mod Ancalagon og de andre, første gang misede den med sine barberskape klør for at flæse dem, anden gang den prøvede at få fat på Rollo, fik den et ordenligt slag over snuden i farten fra Rollos økse som fik den til at blive rund forvirret og brøle op i et voldsomt rasseri og vendte rundt for at gå efter et nyt mål, som så blev Ancalagon som holdt Ahri i sine arme på den måde så hun tydelig kunne se bag ham og det at dragen satte kursen lige imod dem.
Den lagde an til at gribe fat i dem, til den fik en pil skudt i øjet som fik den til at ryge ud af kurs og brøle i smerte og styrtede ned og rev træer og alt op som den fløj ind i alle træerne ved siden af dem som de løber forbi og nærmere sig den grotte som de var på vej mod, i første omgang.
Dregen havde brækket den ene vinge på sin ryg og røg kom ud af næse på den og begyndte nu at halv løbe efter dem, dog gik det ikke så stærkt for den, da den havde ret ondt i sit ene forben og haltede lidt på den, Ancalagon kunne lugte den svovl som stank ud af munden på dragen, hvilket kun betød en ting, ild.
Med lyn hurtige reflekser vendte han sig rundt og råbte "Hop væk!" Råbte han i den en panikken stemme, en stemme ingen rigtig havde hørt ham før råbe, grunden af det, var fordi han vidste hvilken ødelæggelse en drages ild kunne foresage og nedbrænde byer, endda godt bevoktede forts med trænede mænd, ingen ting mod en drages ild efter 2 til 3 flyvning over en by.
Alle når lige at hoppe til siden og Ancalagon så hvordan den kæmpe ekstrem varme ild som skød med utrolig fart mod dem alle. Ancalagon nåede lige med nød og næppe at hoppe væk og landede først på ryggen og rullede rundt for at fungere som et skjold for Ahri som hun ikke ville blive ramt, han havde endda fast i hendes hale som han holdt i sin ene hånd.
Hurtigt kom de alle op igen og spændede mod indgangen til deres grotte, Ancalagon kom op og bar hende op i sine arme og spændede split nøgen med Ahri i sine arme, stadig så hun kunne se bag ham og dragen og det at mens den gik mod dem lagde an til at fyre næste salve ild mod dem, Erik stod i åbningen og råbte til dem at de skulle skynde sig!
Man skulle tro de befandt sig i en krigszone.
Ancalagon nåede lige med nød og næppe at hoppe ind med Erik som skubbede en kæmpe sten for, ved hjælp af Rollo, som de havde i nøds tilfælde, i tilfælde af drage angreb, da Ancalagon selv var en.
Arne stod med en hånd op af væggen og den anden hånd på sit lår og skulle lige havde vejret igen, mens Rollo stod og næsten brøllede tilbage mod Dragen som ikke kunne komme ind, men som var rassende på dem og bare ville dræbe dem.
Rogan var allerede begyndt at tænde fakler i gangen som førte ned til den slidte egetræs tunge dør som var arbejdet ind i klippe hullet, for at lave et rum.
Erik stod lige kort og tørte svedet af panden og grinte lidt over deres situation og fortsatte ned efter Rogan stadig grinende og forsvandt ind gemmel døren, efterfuldt af Rollo så det kun var Arne, Ahri og Ancalagon tilbage.
"Nice løbet Anca, det må vi gøre en anden gang, altså løbe om kap og gik så også ned mod døren, så det kun var Ahri og Ancalagon tilbage.
Ancalagon rejste sig op og børstede lidt smul som sad på hans bare hud og smilede til Ahri, "Sikke en dag, kom lad os gå ind til de andre" sagde han helt muntert og tog Ahri ved hånden og gik så ned mod døren og ind i den store grotte, som lige havde fået sin kamin tændt, da der var pænt koldt, selv om solen havde været fremme, var det her som at komme ned i en fryser, så det at kaminen blev tændt op, gjorde at varme strømmede til deres kroppe og med det samme varmede grotten og folk.
Det første Rollo gjorde, var at smide sin økse på sin seng og gå direkte mod mjød tønderne og forlod ikke tønderne før han midst havde fået drukket 5 kommer mjød fra deres tønder.
Erik satte sig med en velfortjent 'aaaarh' lyd som tyd på at han satte sig godt til rette og træk skakbrættet frem og begyndte at stille brikkerne på plads og fik Arne overtalt til at joine ham i et spil.
Rogan stod stadig ved kaminen og rodet ved ilden for at få den op og køre helt, så han ikke behøvede at røre ved den.
Ancalagon stod nu med Ahris hånd i sin og kiggede rundt og gå længere ind i grotten, "Hvor lå nu vores reserve tøj og våben?" Spurgte Ancalagon og en pege finger fra Erik uden at slippe en minde, da han og Arne var fuldt optaget i et spil skak og så var det megt seriøst jo.
Ancalagon gik hvor Erik havde peget og trak Ahri med sig til de kom over i et slags mindre rum uden en dør, hvor to store kister, nogle stumtjener af en art med skinrustninger blandet med ringbrynje som hang. Ancalagon satte sig på hug og åbnede kisten og næsten stak hovedet ned og begyndte at finde tøj til ham selv og kom op fra kisten igen og vendte sig rundt og kiggede på Ahris tøj, det så ret slidt, ødelagt og den ene side af kimonoen hang så lang at der næsten var udsyn til hendes bryster.
Vi må vel heller se og finde noget bedre tøj til dig?" Kom det lidt i en spørgerende og havde noget skintøj som han ikke rigtig vidste hvor de havde sådan noget, da det var formede til en kvinde, men ikke desdu mindre rakte han hende trøjen og bukserne til Ahri for at prøve mens han selv begyndte at tage tøj på igen til han så præcis ud som første gang de så hinanden

Følelsen af en hånd der blev placerede på hendes røv, fik hende til at kigge forvirrede op på Ancalagon, dog nåede hun knap nok at sige noget, eller bare gøre noget før hun var blevet samlet op fra jorden og lå nu i hans favn. Hun forstod intet, brølet der havde været der før. Var ikke nok til at hun reagerede, hun troede praktisktalt at det var Ancalagon der ville have drillet hende. men forstod det hele, da han begyndte at råbe op. Drage?!
Råben fra Rollo fik Ahri til at kigge om bag Ancalagon, mens de alle løb af sted. Det var faktisk rart, rart ikke at skulle løbe. Dette kunne man næsten vende sig til, hun lagde sine hænder på Ancalagons bryst. For bedre at kunne se forbi ham, nysgerrig over hvad Rollo lige råbte op omkring. Mens de andre selvfølgelig forsøgte at overtale ham til at løbe, sammen med dem.
Hun kunne se hvordan en kæmpe skygge formede sig over dem alle, hvilket gav hende kuldegysninger. Bare tanken om at dette nye monster, der var efter dem. Sidste var det Ancalagon, derefter en ligesom ham, og nu denne!? Hendes sorte øre, blev kørt tilbage. Mens de blå øjne så omkring sig, de skule om mod de andre. Hvor Rollo svang sin økse over snuden på dette monster/drage. Hvilket kun gav hende et større indtryk på ham, denne person skulle hun ikke drille. Ikke engang for sjov, han ville sikkert hive halen af hende eller noget i den stil! Bare tanken om hvad denne person ville kunne gøre ved hende, gjorde hende bange. Hun opdagede knap nok at selve dragen, var begyndt at gå efter Ancalagon!
Først da den var tæt på dem, kunne hun komme tilbage til virkeligheden. Kun for at se hvor stor og skræmmende den var, hun slog af ren refleks ud efter den, hvor hendes negle kort snittede dens snude. Inden en pil ramte den i øjet og dragen faldt tilbage, hun kiggede overraskede på dragen, inden hun vendte blikket mod den som havde affyrede pilen.
Hendes øjne klemte sig sammen, mens det sorte hår svang omkring hende og Ancalagon. da han hurtigt drejede sig om, for at råbe til de andre. Hans stemme virkede anderledes, hun lagde hænderne på hans brystkasse. Men da hun ville åbne øjnene, kunne hun føle en varme svæve mod dem. Som kun blev varmere og varmere, hun klemte sine øjne sammen igen. Hvor Ancalagon sprang til side, følelsen af hans hånd på hendes hale fik hende til at knuge sig ind til ham. Som et lille barn, hun forsøgte at holde sig tæt ved ham mens de begge tryllede rundt i jorden.
Det gjorde en smule ondt, det at trille rundt. Ancalagon tog nok det meste af skaden, men derfor ramte hun stadigvæk nogle grene og sten. Hun åbnede øjnene igen, da Ancalagon fik rejst sig op igen. Endnu engang løb han med hende i armene, hun rettede blikket mod dragen. Som nærmede sig dem, et lille skud fra en energi kugle blev fyrede imod den, men gjorde ingen skade. Hendes energi var opbrugt, hun kunne ikke længere gøre nogle skade med sine angreb. End ikke løbe væk i en høj fart, hvilket betød… at hun var noget så hjælpeløs igen, ligesom i de første par dage mod Ancalagon.
Hun blev sat på jorden i grotten, da alle folk var begyndt at gå. Hun sad forvirrede og kiggede omkring sig, dette sted var underligt. Udover det var hun også fange nu, der skulle to folk til at flytte den sten. Hvilket betød at selv hun, ville ikke kunne flytte den. Uanset hvor mange kræfter hun ville bruge på det, et suk slap hendes læber. da Ancalagon pludselig snakkede til hende, hun rettede blikket og ørene mod hende. mens den hvide hale viftede glad til siderne, et kærligt smil formede sig på hendes læber. inden hun følte grebet om hendes hånd, hvor han førte hende med sig.
Ilden lyste stedet op, fra kaminen til alle omkring sig. Ahris kiggede rundt, Rollo der hældte en form for væske i sig, mens to af de andre spillede noget? Hvad var det, hun kunne ikke lade vær med at stirre på dem. Da Erik pegede et eller andet sted hen, kiggede hun først på hans finger. Hvor hun kiggede på Erik og derefter på fingeren igen, forvirrede over hvad han mente med sin finger. Nærmede hendes læber hans finger, og hun slikkede selvfølgelig hans pege finger. Dog strejfede hendes tunge kun tippen af fingeren, da Ancalagon trak hende med sig.
Mens Ancalagon ledte efter tøj til sig selv, kiggede Ahri rundt. Som en vagt hund, hvis nu denne Rollo valgte at angribe dem! Hendes hvide hale viftede fra side til side, mens lyden af raslen fra kisten fik hende til at kigge ned på Ancalagon. endnu engang snakkede han til hende, i hans eget lille opfundet sprog. Hun lagde hovedet på skrå, og nikkede forvirrede. Kun for ikke at virke dum, nikkede hun.
Da han rakte hende tøjet, snuste hun først til det. Inden hun tog fat i det, hun stod derefter bare med tøjet knugede indtil sig, mens de krystal blå øjne, beskuede Ancalagon som tog tøj på.

Da Ahri slikkede fingertippen af hans finger reagerede Erik på den bløde tunge som lige strejfede hans finger, hvilket trak ham ud af sin koncentration og gav Arne mulighden til at snyde ved at rykke en brik som gjorde at han havde vundet efter 3 ture, hvis ikke Erik pludselig laver et vildt træk, så nåede han lige at sætte sig på plads før Erik kiggede rundt og knuede øjenende sammen "Rykkede du lige en brik?!" Spurgte han mistroisk da Arne rystede på hovedet og spillede total uskyldig.
Rogan havde fundet sin ynglings bog og satte sig til rette i en slags udhuldet halvt liggeplads i klippen ved hvor bordet var, hvor han satte sig til at læse videre i sin bog. De havde også været væk fra grotten i ret lang tid siden, så han syntes det var helt rart at kunne sætte sig ned og få læst en god bog. Ancalagon vendte sig rundt og så Ahri stå med tøjet i hænderne og kiggede rundt i grotten, det var sikkert første gang hun befandt sig i sådan en slags grotte.
"Mis det altså meningen at du ska' tage tøjet på kom det fra ham og gik rundt om hende så han stod bag hende, og så begyndte han at fjerne hendes kimono, dog foldede han den pænt sammen på en skammel ved siden af så Rogan kunne gøre noget ved alle de slidte steder, da han selv ikke anede hvordan man syede eller gav at lære det.
Nu stod Ahri stortset helt nøgen i dette ektra side rum, på nær hendes underbusker, dem tog han ikke af, da de ikke lige havde ekstra undertøj for piger.
Han tog først bukserne og knælede foran Ahri nu så han var i hendes bysters højde uden rigtig at bemærke dem og en hver anden ville stå og savle over dem og nogle vil helt sikkert begynde at gramse på dem, men ikke Ancalagon da han ikke var som andre mænd, han var ikke en gang et menneske, men en drage og det gjorde at en kvindes krop ikke fik ham til at savle som en eller anden hund.
Han lagde sin hånd under hendes inderlår og stille løftede det op og før det ned i buksehullet og det samme gjorde han med hendes andet ben og bandt så snoreren fast så de ikke pludselig faldt ned om bene på hende.
Derefter tog han trøjen ud af hendes favn og gjorder det samme, dog mødtes hans reptil drage øjne hendes blå klare smukke øjne og gav hende et lille smil og fik trøjen over hende og fandt et bælte til at holde trøjen ind til maven, trøjen havde noget pels rundt om kraven på trøjen som formede en slags varm hætte hvis man trak den over hovedet.
Han sad på hug og kiggede op og ned og begyndte at tage og mærke rundt omkring på hendes krop, endda tage hende om hofterne, da han skulle sikre bukserne sad som de skulle.
Da han var sikker på tøjet sad rigtigt, rejste han sig  op og vendte sig rundt og tog en økse så han nærmest træk så meget op at den fløj op i luften hvor han greb den hurtigt igen og førte den ned i metal ringen han havde til sin økse.
Derefter tog han hende ved hånden og gik tilbage ind. Rollo sad allerede oppe og drak af sit fjordne eller femtene krus mjød og han virkede kun en meget lille smule gladere end normalt og da han fik øje på Ancalagon som gik gik med Ahri ind, begyndte han at grine og rejste sig og klappede i sine store kraftige hænder og gik hen til Ahri og slog armene omkring hende mens han grinte og løftede hende op, man skulle tro han ville slå hende på den måde, men det eneste han gjorde, var at give hende det største og varmest bamse kram, hvor han så sætter hende ned igen og grinte videre og satte sig tilbage på sin stol.
Imens sad Arne og Erik stadig og spillede deres skak spil og Arne ville slå Erik om to trak og sad med et stort smil mens Erik ikke fattede hvordan fanden Arne har kunne klare hans tricks og kløede sig i skægget noget så grundtigt uden at rykke nogen brikker.
Rogan var faldet halvt i søvn, da han var den ældste af dem alle, på nær Ancalagon hvis man tog hans drage levealder og år med.
Han lå med bogen i sin hånd og halvt i døssede søvn, da varmen og halvt drukket krus med mjød havde hjulpet på at blive søvning.
Ancalagon kunne ikke lade hver med at grine over Rollos pludselige kærlige kram, da det var helt ude af hans karakter som sober, dog førte han hende hen til bordet og satte sig først og fik hende til at sidde ned på hans skød, da der ikke var flere pladser, desuden så gik han også ud fra at hun ville føle sig mest tryk ved at hun sad hos ham.

// [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] tøjet hun har fået på //

Ahri kiggede op på Ancalagon med et lille smil på sine læber, mens han gik rundt om hende. da han pludselig begyndte at tage hendes kimono af?! hvad skete der, betød det noget? Han kunne jo ikke passe hendes tøj, så hvorfor ville han nu snuppe hendes kimono, et underligt billede af Ancalagon i hendes kimono, dannede sig i hendes hoved. Hvor en nærmest kærlig latter slap hendes læber, så sukker sød en latter, at det næsten ville kunne smelte en voksen mands hjerte.
Da han tog bukserne fra hendes arme, rettede hun blikket op mod ham. Forvirrede over hvad han ville, til han pludselig rørte ved hendes inderlår og løftede det lidt op. Hun forstod så derefter hvad der var ved at ske, han ville give hende tøj på? Så det var bare det, han ville ikke tage hendes kimono. Tøjet var en smule for stort til hende, men at der var så mange snore hjalp en del. Bukserne gled ikke så hurtigt ned, skulle måske hives op engang i mellem. Men det var fint nok, der værste af alt var nok hendes hale. Det at have et par bukser på, som holdte sig under hendes hale. Virkede en smule ubehagelig, det kradsede en smule når hun bevægede sin hale, eller bare logrede med den.
Det gjorde hende intet at stå i bar overkrop over for Ancalagon, da hun aldrig havde forstået fidusen i at have tøj på. Hun var dog heller ikke en af de folk, der havde levet udenfor i kulden før. Altid i en mørk klam, dog varm kælder. Hvilket nok ville gøre noget ved hende, den dag hun ville se sne for første gang i sit liv, eller bare når hun ville opleve den rigtige kulde. Som is, der skar gennem huden. Det skulle nok blive sjovt, at opleve.
Trøjen var det samme, den var for stor, men blev strammet ind med et bælte. Hun udbredte sine hænder en smule, for at give ham bedre plads til at placere bæltet. mens hendes øre rejste sig op, ved lyden af Rollos evige slurken. Mens han begramsede hende, for at tjekke om tøjet sad fint. Begyndte hun at begramse hans ansigt, for at efterligne ham en smule. Måske var det irriterende for ham, men for hende var det komisk. Som en leg, af en art.
Da de kom ind til de andre igen, kiggede Ahri på Erik som så, en smule misfornøjet ud over deres spil. Hvor hendes øre rejste sig i et sæt, da lyden af Rollo der nærmede sig fik hende til at vende hovedet mod ham. Klappende han gav, fik hende til at bakke en smule tilbage. Stadigvæk med et fast greb om Ancalagons hånd, hun trådte en smule tilbage og slap til sidst Ancalagons hånd. Da Rollo, pludselig svang sine enorme arme om hende. af ren frygt begyndte hun selvfølgelig at bide ham. Så hårdt at hun ville bide igennem hans skin og et hul i hans arm ville komme, uanset hvor glad denne mand var. Ville han stadigvæk være enorm og yderst skræmmende for Ahri, duden havde dræbt en ulv og råbt af hende, ikke mindst havde han sprøjtet vand på hende!
Da han slap hende igen, susede hun om bag Ancalagon. med tåre i øjnene, og begge hænder på hans ryg. Hvor kun halvdelen af hovedet tittede frem, for at holde øje med Rollo! Hun forstod ikke hvorfor Ancalagon grinte, hvad sjovt var der ved hans underlige forsøg på at dræbe hende?!
Da hun sad på hans skød, kiggede hun mistroisk omkring sig. de forskellige folk, der sov, spillede eller bare drak noget underligt stads. Fik hende til at slappe en smule af, hun viklede den hvide hale om sin hofte og kiggede op på Ancalagon. hvad nu? Betød dette at de ikke skulle være beredt, hvad med dragen udenfor. Ville den ikke finde en vej ind, eller hvad nu hvis Rollo angreb!?

Rollo reagerede ikke rigtig til Ahris bid, selv om det blødte lidt.
Det var først da han tog sit krus hvor han kunne mærke det gjorde ondt og kiggede og kunne tydeligt se to små bidhuller og kiggede lidt på dem og hælte lidt alkohol på og gav en grimasse og drak videre som om intet var hen, han råbte ikke en gang til Ahri.
Ancalagon sad nu med armene om Ahris liv og holdt hende ind til ham mens hun sad på hans skød, så kunne han også sørger for at hun ikke pludselig går et sted hen og ikke kan komme ud eller sidder fast i et eller andet. Han så over på Erik og Arne som stadig sad og spillede og Arne smilede stadig triump over deres spil med Erik som sad med næsten vilde øjne og kløede sig i skægget.
Erik rykkede endelig en brik som fik Arne til lyn hurtigt til at rykke sin, men fandt hurtigt ud af at i hans overmod og troende på at nu havde han endelig Erik, fik han rykket den rigtige brik for langt, hvilket gav Erik mulighed for at sætte Arne skakmat.
"Fuck! NEJ! så tæt på! DAMNIT!" Kom det ene bandeord efter det andet mens han gav sig selv en masse flade med flad hånd i panden, da han havde opdaget han lige havde spændet ben for sig selv, selv efter han snød.
Erik lændte sig tilbage og lignede sig selv igen og et bredt smil formede sig bag hans vilde skæg og lagde sine arme over hinanden, "man kan ikke vinde hver gang min ven" kom det fra Erik.
"Ja men jeg snød og var SÅ tæt på at slå dig!" Kom det fra Arne og surmulede en smule over han havde tabt alligevel mens han drak af sit krus mjød.
"Nåh så det siger du? Haha tænkte nok at der var et eller andet galt med vores ellers daglige spil" svarede han Arne og små grinte over at selv da han havde snydt, havde formået af tabe. Rollo var allerede ved sit tiende krus mjød og man kunne godt se på ham at nu var han ved at nærme sig at være lettere fuld.
For pludselig rejste Rollo sig op og begyndte at synge nogle fulde mands sange som kort efter fik Erik til at slutte sig ind mens han grinte af Rollo som begyndte at hoppe rundt på gulvet med et halvt drukket krus som han tog en tår af så godt det nu var muligt for ham, det så lidt klosset da han var godt beruset, men hans sang stemme kørte fint igennem selv om alkoholen.
Rogan var vundet fra sin søvn og var sluttede sig til sangen mens han halvt lå på sin plads og grinte også over Rollos optræden.
Ancalagon sad stadig med Ahri og drak af sit eget krus mjød og sang med mens hans ene hånd hvilede på Ahris mave.

Stilheden blev næsten for meget for hende, det at sidde stille på en person. Mens alt der skete var nogle få brikker der blev rykket rundt med, på en plade. Hun forstod hverken spillet eller de folk der spillede det, hendes øre rejste sig da en masse bandeord fløj ud gennem en af deres munde. Hun rettede sig op i et sæt, hvor hun drejede hovedet omkring sig inden hun valgte at kravle rundt på Ancalagon i stedet. Hans hånd der ellers var placerede på hendes hofte, endte med at røre hendes lår. Mens hun forsøgte at kravle over hans skulder, hvor hun ved et uheld trådte ham i skridtet. Inden hun kom over hans skulder, hvor hun kravlede katte agtigt hen mod Rollo som sad og drak. I skyggerne forholdte hun sig, lige til Rollo pludselig råbte op. Eller nogle ville kalde det en sang, hun satte hovedet på skrå og kiggede på den fordruknet Rollo
Mens hendes hale viklede sig om hendes side. spidsen løb op af hendes arm, mens de krystal blå øjne beskuede den underlige leg der nu var i gang med. Hvad var meningen? Skulle man bare bevæge sig underligt og råbe en masse underlige ord, hun rejste sig op fra jorden og gik forsigtigt hentil ilden. Hvor hun satte sig, med den ene hånd rettet mod ilden.
Varmen sivede gennem hånden og ind i kroppen, i starten var det rart. Men ud i et begyndte det at virke smertefuldt, det gjorde ondt? Hvorfor gjorde det ondt. Bed denne underlige livsform hende, hun fjernede sig hurtigt fra den. Da hun pludselig gjorde sig klar til at springe på bål stedet, med røven en smule i vejret og øjnene fast sat på sit mål. Gjorde hun klar på et spring, direkte ind i ilden.

((Giver dig en chance for at stoppe hende, eller bare stirre på hende og se hvad der sker<3))

Da Ahri begyndte at bruge Ancalagon som kravletræ, kom der kort en 'umpf' lyd fra ham men hun kom alligevel over og han drejede rundt på stolen og så efter hende og tænkte først ikke lige over at der kunne ske noget slemt, indtil hun stod foran ilden og lignede en kat som var på vej til at springe direkte mod sit bytte, dog lignede hun mere en nuttet kat end en farlig en, da man kun kunne sehendes pjuskede små katteøre og en smule af hendes dejlige tykke hvide hale, da hale spidsen stak lidt ud af hendes bukseben, nu da der ikke var et hul bag på bukserne.
Lige inden hun springer ud i en god omgang tredje grads forbrænding og siden de ikke havde nok forbeninger og andre læge redskaber for så slemme forbrændinger, var det bedst at få fat på hende inden hun vil fortryde det!
Ancalagon gik hen imod Ahri mens Ahri gjorde sig klar og fik sin ene arm om livet på hende og den anden bag hendes ben, og før hun vidste af det, lå hun i samme stilling som da han havde løbet fra dragen og bar hende på samme tid.
Han kiggede først på ilden som gnitrede og dansede så flot og smukt, som en eksotisk mavedanser i østen. Ancalagon kiggede tilbage på Ahri og rystede på hovedet over hendes overraskende uvidenhed om fare. "Hva' tror du, du lige har gang i mis?" Spurgte han og gik væk fra ilden og tilbage til bordet, Rollo sad og snork sov med sit mjød krus i den ene hånd mens armen hang og dinglede til siden, Rogan var døssede hen igen ved sin udhulet plads med bogen liggende på hans mave mens han åndede langsomt ind og ud.
Erik sad nu og spillede et slags kort spil mens Arne også var gået iseng, så de kun var tre oppe nu og Erik sad lidt i sin egen verden nu, så Ancalagon lod ham være og fortsatte med at gå længere ind i grotten så de kom væk fra resten af gruppen og ind i et helt nyt rum i grotten.
Ancalagon satte Ahri ned og kiggede rundt, det var lang tid siden han havde været ind i dette rum. Rummet var ikke lige så stort og havde ikke nogen kamin, men ilden fra det andet rum havde varmet hele grotten op, så det ikke behøvedes at gøres.
Det var mere et rode sted, som når man var på et loft eller kælder, der var alt muligt forskellige ting, alt fra statuer og malerier til mange store kister og hvide lander endda nogle enkle tøj klædeskabe stadig med tøj i.
Grunden til at der var så rodet, var fordi da de fandt grotten var den bemandede af tyve, røvere og lejesvende, Ancalagon og hans gruppe slog dem alle ihjel og overtog stedet, og siden alle tingene i rummet var stjåldet og de ikke kunne bruge nogle af tingene, så lod de det hele bare stå. "Ka' være du ka' finde noget du vil ha'" kom det fra ham og smilede til hende.

Ahri kiggede forskrækket op på Ancalagon, da han endnu engang samlede hende op. Hvad havde han gang i? vent! Blev de angrebet igen, hun kiggede hurtigt omkring sig. mens ørene flakkede rundt til alle sider, lyden af hans stemme fik hende til at kigge op på ham. ”Angriber” Lød det fra hende, første gang hun overhovedet svarede på et spørgsmål. Dog anede hun ikke om det var sagt korrekt, eller om hun overhovedet havde forstået hans spørgsmål.
Mens han gik væk fra ilden og de andre, lod hun hovedet hvile op af hans brystkasse, lyden af hans hjerte der slog, fik hende kort til at døse hen. Hun vågnede dog op igen, da de kom ind i et mindre rum i grotten. Hvor en masse tyve koster befandt sig, som den idiot Ahri nu engang var. Kiggede hun bare på tingene og op på Ancalagon.
Alting i hendes øjne var ubrugelige, dog skubbede hun ham alligevel lidt væk. Så hun blev sat på jorden, mens hun begyndte at rode rundt i tingene. Alting virkede så normalt, som en pige der bare kiggede på nogle ting.
Lige til hun greb fat i et maleri, hvor hun kiggede på det. Malet et par frugter, hvilket fik hende til at slikke på maleriet. Da smagen var hæselig, kastede hun den væk, mens armene begav sig videre. Tiden gik, alt hun lavede var bare at bide i forskellige ting og slikke på nogle af dem. Hun smilte kort for sig selv, da hun fandt en halskæde med en kat på. Hun løftede den op mod Ancalagon, for at vise hvad hun havde fundet. Nærmest som et barn, der ønskede at vise sin far at hun havde fundet en frø

Ancalagon stod lidt og lænede sig op af en reol med armene lagt over kors og med benene foran hinanden mens han kiggede på den kære Ahri som opførte sig som et lille barn som fik lov til at undersøge alt omkring sig.
Han fik endda et smil frem, da Ahri prøvede at smage noget malede frugt på et maleri, hun var virkelig et vildt dyr, faktisk lidt lige som han var for lang tid siden nu, da han lige havde fået sin talegave og blevet forvandlede til sin menneskeform.
Da Ahri så kom hen til Ancalagon og viste ham en gammel halskæde med en kat på, fjernede han sig fra sin plads og smilede til hende, "vil du ha' den?" Spurgte han og knælede foran Ahri og åbnede halskæden for at føre den rundt om hendes hals, så han kunne lukke den bag hendes nakke og imens han gjorde det kiggede han ind i Ahris blå meget smukke øjne uden at sige noget.
Han tog hænderne til sig igen og rettede lidt på halskæden og satte sin ned på en stol som stod ved siden af ham og gik ud fra at hun ville ud og lede efter flere ting, da det alt sammen var mere eller mindre bras til dem eller også var det var for dovne til at gide og bære hver ting ind til byen for at sælge det alt sammen.

Hans spørgsmål fik hendes øjne til at lyse op, mens et kæmpe smil sprang over hendes læber. Have, var at han ville give hende noget. Som når doctoren spurgte om hun ville ha’ mad, eller bare ønskede at få noget luft ind. Hun nikkede ivrigt, mens de bløde hænder blev placerede i hendes skød. Følelsen af den lidt kolde kæde om hendes hals, fik hende til at gyse en smule.
Da halskæden var blevet sat på plads, kiggede hun ned på den med et varmt smil på sine læber. ud i et sprang hun på Ancalagon, i et kæmpe kram. Så stolen væltede og et brag, gentog sig i hele grotten. Som når et lyn slog ned ved ens side, hun lå ovenpå ham. Med sine arme om hans nakke, og lukkede øjne. Et kærligt grint blev hørt, hvor hun derefter satte sig op ovenpå ham. Med øjnene der kiggede ned i hans, roligt nærmede hun hans ansigt. Så deres næser kun var små centimeter fra hinanden, hvor hun derefter snuste til ham kort.
Inden hun slikkede hans næse tip, hvad havde lignet en kæreligheds scene. Blev i stedet til en uskyldig scene, hvor hun rejste sig op og stak af far ham. Løbende hen mod den andre, Rollo der lå hen over bordet, hvor hun sprang op på bordet. Da hun sprang væk igen, væltede bordet sammen med Rollo. Hun løb videre, hvor hun trådte på Eriks kort, hvilket gjorde at hun gled og faldt ind i Rogan som lå og sov. Hun satte sig op ovenpå ham, og kiggede forvirrede ned i jorden. Hvad havde gjort at hun var faldet? Hun forstod det ikke, mens hendes numse enlig var placerede på Rogans underliv. De varme hænder var placerede, på hans brystkasse. Hendes trøje var gået en smule op, da bæltede ikke kunne holde den ordentligt sammen, mens bukserne også var ved at glide ned. Så halen var begyndte at titte mere frem, sammen med hende hvide trusser.

((Hærværk!))

Erik havde reagerede og så op da han pludselig så tøsen komme drønnende mod bordet og hoppede op på det, han havde dog heldigvis fjernede sig og sad nu med 4 kort i hånden og sad bare og så lidt forvirret efter Ahri, modsætning til Rollo. Rollo var væltede med bordet og da han landede på gulvet lavede han en kort snork lyd og hans øjenlå åbnede sig kort og prøvede at rejse sig op mens han halvt råbte "Jeg er vågen jeg er vågen! Hvem ska' jeg dræ.." men faldt om på gulvet igen og snorkede videre.
Rogan vågnede da Ahri snublede og lanede på ham med et chok og kiggede rundt da han fik øje på Ahri, "Hvad har du dog gang i Ahri??" Spurgte han helt forvirret, hvor kom hun dog fra?? Han satte sig op og gav hende et træt smil og klappede hende på hovedet.
Ancalagon var hurtigt kommet op og havde faktisk troet at Ahri ville gøre noget som han ikke havde regnet med hun vidste hvad var, han fik så også ret og kom ind for at se hvordan hun havde lavet rod i det hele.
"Misser, hva' gjorde du det for, se hvor meget du nu har rodet" kom det fra Ancalagon dog i en allertiv rolig stemme mens han gik hen og tog hende denne gang på en lidt anerledes måde, for hans hånd kom tilfældig ind under hendes lånetøj, så hans hånd var på hendes ene bryst mens han fik den anden hånd under hendes ben og løftede hende op, men havde ikke ordentligt fast, så han rykkede sin hånd og gjorde hendes stilling endnu mere komisk, for nu lå hun på maven hans hans ene hånd stærke hånd på hendes nøgne bryst inde under hendes tøj og den anden mellem hendes ben på hendes fisse, det lignede lidt når man skulle bære en hund og tog den i nakkeskindet og på benene.
Rogan kunne ikke lade hver med at grine lidt over den komiske stilling Ahri var komme i og strakte sig.
Erik rystede bare på hovedet og fik bordet på plads igen men lod Rollo ligge og begyndte at lægge kortene op igen for at færdig gøre sit spil før han selv hoppede iseng, da kl. var ved at blive aften allerede derude, man kunne endda ikke høre dragens svage brøl derude mere.
Ancalagon gik med hende hen til sin egen seng og fik hende sat på sengen.
"Okay mis, du må altså ikke bare hoppe rundt på folk og bordere herinde" prøvede han at forklare og havde sluppet hendes bryst og sad på knæ foran hende mens hun sad på sengen og hvis en person lige var kommet ind og set dem, ville de tro at Ancalagon var ved at fri til Ahri.

Ahri kiggede skræmt på Rollo, da han pludselig begyndte at råbe. Ørene blev kørt tilbage, mens øjnene fik en lilla farve. Hendes blik faldt med Rollo, da han atter faldt til gulvet igen. Hun rystede blidt på hovedet, da Rogans stemme lød under hende. de krystal blå øjne, smeltede sammen med hans. Hvor hun nærmede sig hans mund, snuste til ham. Som hun altid gjorde ved Ancalagon, inden hun valgte at bide hans næse, blev Ancalagons stemme hørt bag hende.
Ren refleks, rejste hendes øre sig. hun rettede ryggen, mens blikket lod sig glide over alt hendes rod. Var det hende? ups, et hånligt smil kom frem på hendes læber, mens hun kiggede drillende på ham. Hendes ansigt skreg næsten af *Haha taber, du skal rydde alt det der op.* Hvor et lille ”Kuuuh” slap hendes læber, inden hun rakte tunge af ham. Da hun ville rykke sig væk igen, blev hun løftede en smule op. Men hvor Ancalagons hånd var placerede på hendes bryst?
Først reagerede hun ikke, gør han tabte hende lidt og greb hårdere fast. Hun klemte sine øjne sammen, hvor hun begyndte at skubbe lidt til ham. Hans hånd mellem hendes ben gjorde hende utilfreds, lys strømmede fra hendes hænder. Hvor hun ligeom lidt, ville svække Ancalagon. hvis ikke det havde været fordi, han fjernede hånden og bar hende væk.
Hun kiggede rundt i sengen, den var blød. Hun var vantil at sove på et sten gulv, eller i en stol. Ikke i en seng, hun kiggede ned på Ancalagon som stod i en underlig postition overfor hende. hvor hun lod sine ben glide ind under hendes numse, og satte hænderne på kanten af sengen. Hun kravlede rundt i en cirkel, inden hun lagde sig ned. Helt sammen rullet, halen puffede en smule ud fra bukserne, men var stadigvæk fanget det.
Snavset i hendes ansigt, falmede ned i sengen. Så nogle få jordklumper dannede sig i sengen, mens de krystal blå øjne var gemt væk under hendes øjenlåg. Hun var stille som en mus, når hun sov. Hvilket var hurtigt, der var knap nok gået et minut, før hun var faldet i en dyb søvn. Hendes energi var også blevet brugt som bare pokker, på denne ene dag.
Selvom de ikke kunne høre dragen brøle udenfor, kunne hun stadigvæk høre dens vejrtrækning.

Ancalagon skulle lige til at åbne munden og sige noget til hende, da hun bare lagde sig til at sove?! han havde meget lyst til at vække hende bare for at være så flabet, men en hånd blev placerede på hans skulder som fik ham til at vende hovedet for at se Erik stå roligt.
"Bare lad hende sove" fortalte han Ancalagon og lod ham være alene og lægge sig selv til at sove i sin egen seng, så Ancalagon var den eneste oppe nu.
Han kiggede på den smukke katteligende Ahri som lå helt så uskyldigt og sov i sikkert hendes første seng nogensinde, dog tænkte han ikke mere over den og lagde sig selv ned i sin seng men spredte dog sine ben nok, så Ahri lå mellem dem, da sengen var stor nok og hun lå i fodenden.

Næste morgen var Rogan den første som var oppe og lave noget morgenmad, eller hvis man kunne kalde det morgenmad, det var saltede kød og fisk som var en lager de havde i tilfælde de skulle overnatte i grotten, siden ingen af dem vidste om dragen stadig var derude efter en dag var gået.
Den næste var Erik og så Arne så strakte sig noget så meget og gabte en hel del før han rejste sig op fra sengen og gik hen til bordet, der lugtede af mjød fra drikkeriet igår, og så var der også lidt rodet rundt omkring bordet, efter at Ahri havde væltet bordet og været alt for hyperaktiv.
Ancalagon vågnede derefter og strakte sig men mærkede noget nede ved sine føder, noget blødt som fik ham til at kigge ned og se Ahri ligge og sove, nåh jah som lagde sig til at sove kom ham i tanke om og kom op og så, knække ryggen til højre og venstre før han satte sig over ved bordet mens Rogan kom over med tørrede kød og saltede fisk som dog duftede ret godt af en eller anden årsag.
De alle gik igang med at spise af maden, Rollo lå stadig og bobblede i sin seng til han kom til at rulle ud af sengen så der lød et ordentligt bumb, så alle fra bordet kiggede hen for at se hvad der sagde den lyd, da der så kom en snorken som fortsatte bagved sengen, vidste de at det bare var Rollo og spiste videre af deres morgenmad.