A Dark Place {Nggung,Aleck,Tristan}

// Ehhmmm, du kan ikke lyve overfor Aleck, hans evne gør sådan at han kan mærke det og at du vil mærke smerte, hvis du gør det, såå den her kan du ikke komme uden om Bare så du ved det

//jo tak for advarelsen har lavet lidt om nu så det kommer til at passe lidt bedre ind i tingende skal gøre mit bedste for at ungå det senere hen //

//Malao og Nggung bliver begget styret af mig derfor kom den sidste fra Malao -.- glemte at skifte bruger -.-//

//Det er helt okay

Tunge trin lød ude på gangen, og en læge kom til syne i døråbningen.
En middelandrende herre, tæt sf kropsbygning, rødligt karseklippethår og et lille fuldskæg.Han var tydeligvis irriteret over at have fået en ekstra og endag en besværlig patient , på dette tidspunkt af døgnet.Denne irritation blev måske afspejlet i hans stemme,
Han rømmede sig " aheeem" ...og så fra Nggung til Aleck .." godaften, jeg er Dr.Brody .
Jeg er kommet for at indhente de sidste oplysninger...vi har indtil nu kun et fornavn...hmmm Camilla? ....og nogle fåbtest svar.Men vi behøver lave nogle flere tests, hvis hun skal tilbage til livet- og hun skal have noget blod.Han linede op med en masse kanyler og sprøjter, villemstarte med at trække blod så typen kunne bestemmes.
" Hvem af jer taler på pigens vegne?" spurgte han g ville gribe ud efter Camilles livløse arm og få taget sine blodprøver.

Aleck havde den største lyst til at smide denne Dr. Brody ud af vinduet og igen vende sig imod denne Nggung for at få rystet svar ud af ham. For jo han ville ikke kunne blive ved med at lyve, smerten ville dræbe ham til sidst, hvis han blev ved sådan. Men med en rolighed, han ikke troede han ejede, vendte han sig imod lægen.
"Godaften, jeg taler på hendes vegne." Endnu en rolig indånding blev taget. "Og hun hedder Camille." Han kunne mærke på manden, at han ikke var vitterlig glad for at få en patient ind på denne tid af døgnet. Men han var jo trods alt læge; han burde være vant til det!
"Og du er?" Spurgte lægen, henvendt til ham, og gjorde sig klar med pen imod papiret. "Aleck Mackinley." Svarede han roligt og vendte ryggen til lægen; fokuserede på Camille. En kanyle blev stukket ind i hendes arm, der hvor armen bøjes, og den tyktflydende væske begyndte at fylde kanylen. Den rødlige væske glimtede svagt.

Nggung kunne stade mærke smerten fra før og sagde "jeg fandt hende og bragte hende her til da hun var såret" det passede meget godt så smerten blev ikke være men han ville stade finde ud af hvad der lavede smerten for det kunne ikke være Camille da hans sværd ikke var insmurt i gifte eller den slags og hun havde ikke gjort noget ved mig med mindre hun kan se inden i mig og pille ved mig inden fra som nok ikke var muligt.
Nggung rejste sig op men stade kiggede væk og spurte Aleck "vil du ikke sidde ned da du nok har mest brug for det" og hvis man kunne se hans ansigt så kunne man se at han smilede.

En, to og tre glas ampuller blev fyldt af blodet de tappede.Endelig blev nålen trukket ud og en lille tot vat sirligt hæftet over, for at hjælpe standsningen af det rindende blod.
Et stort blåt mærke var allerede ved at danne sig, lægen havde været usansynlig dårlig til at stikke.
Et lille ryk i hendes arm og en tilsvarende lyd, der mest kunne beskrives som en piben fra et såret dyr, kom fra Camille.Men endnu havde hun ikke slået øjnene op, og var ikke istand til at orienterer sig.Hun var begyndt at få en form for aktivitet i sit hoved og begyndt at reager på udefra stimuli .Hun forsøgte bevæge fingrene, usikker på om det lykkedes.Det var som hun lå begravet under store tunge paller af støbejern...hun var drænet for kræfter.
Lægen gjore klar til at gå, nikkede kort til Nggung og til Aleck og serverede ham denne sætning..." Hvis hun ikke klarer den, vil du så sørge for at underrette hvem der nu behøver vide det?" . Han kløede lidt i sit skæg og afsluttede " Hvis hun imod forventning skulle vågne i nat, så kald!".....så forlod han stuen, med tunge trætte trin.

Musklerne i Alecks ansigt trak sig sammen ved synet af blodet, der forlod Camilles blodåre. En svag knurren supplerede dette, men han gjorde ikke mere ud af det - der var ikke mere han kunne gøre. Selv om at han hellere end gerne ville tage fat om den læge og smide ham af helvede til. Hellere end gerne!
Han brød sig ikke om situationen. Slet ikke at Camille lå på en seng og var næste tævet ihjel! Men mere at han stod i et rum sammen med en klosterdreng og en læge, der slet ikke burde have taget faget. Et irriteret suk forlod hans læber, men han holdt sit farverige sprog for sig selv. Han lod sig ikke bemærke af klosterdrengens spørgsmål og forblev stående. Alecks greb om Camilles hånd blev hårdere, da han hørte lægens ord. Han håbede ikke engang, at hun overlevede. Hvem der nu behøver at vide det... Hvem mon der gør det... Tristan ville han nok ikke være i stand til at finde... Han anede ikke, hvor fyren boede.
"Bastard.." Mumlede han efter lægen, da han forlod rummet.
Jeg håber han falder igennem gulvet og brækker nakken.
Nåede hans tanker lige at tilføje.

Nggung ventede på at manden var færdig med at beklage sig og gik hen og lukkede døren og tog sin hætte af og kiggede på manden "hør her vil du vide hvad der er sket med din Camille så ti stille hun overlever det ved jeg for det gjorde jeg da jeg fik samme behandling" han kiggede vredt på manden der stade var virkelig sur "og slap så af og sæt dig ned så du kan høre hvad jeg har at sige til dig" sagde han.
Nggung havde virkelig stor lyst til at slå ham, men gjorde det ikke da han ikke gad at have mere slåskamp idag.

Stemmerne var stadig for fjerne til at der kunne udledes noget fra dem. De var som white noise på hendes frekvens, og gav ingen mening....andet end en oplevelse af at der var nogen- eller noget, derude et sted.
Men noget hun kunne mærke var hendes hånd der blev trykket, hårdt og dette udløste et lille luftudslip fra hendes mund, som hvis man havde slået hende i maven.
Hun kæmpede imod et mørke der klistde til hende , og var svært at få af...men mentalt skruppede hun sig selv hudløs, for at kunne vende tilbage...tilbage til livet.

Han havde lukket øjnene og prøvede at ignorere fyren foran ham, men han havde åbenbart bestemt sig anderledes. Noget fangede dog hans opmærksomhed (eller mere hans lugtesans). Hans øjne åbnede sig langsomt.
"Vampyr." Konstaterede han. "Og du, klosterdreng, skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Jeg vil gerne hører på dig, men jeg forlader ikke dette sted jeg står." Selv om at autoriteten i hans stemme var klar var det svært ikke at lægge mærke til den rolige tone ordene blev ført i. Hans øjne rettede sig med en dødbringende kølighed imod vampyren. Alt, hvad der dog kunne kaldes opmærksomhed blev dog hurtigt trukket væk fra ham og rettet imod Camille. Han svor, at han havde hørt en lyd fra hende... Eller var han ved at blive sindssyg? Sindssyg af længsel.
Nice...
Bemærkede stemme sarkastisk.

han kiggede stade vredt på manden men kunne ikke andet ind at slappe lidt af da han hørte roen i hans stemme "du behøver ikke at gå langt væk du må gerne blive ved hendes side det har jeg ikke noget imod, og ja jeg er en vampyr og ja jeg gjorde det ved hende" han ventede på et slag men det kom ikke da Camille lavede en lyd "den hørte du vidst også gjorde du ikke, så se selv hun skal nok overleve, jeg ved af erfaring at hun kæmper med sig selv om at overleve, hvis hun vil dø selv så dør hun, det er noget hun selv bestemmer" sagde han bagefter og smed sine arme ud til hver side "slå mig hvis du vil, men så skal du også vide at jeg rede hende, hvis ikke det var mig hun kæmpede imod så var hun død" og lukkede sine øjne.

Nogle små ryk i hendes arme var det første. Man kunne vildledes til at tro at det nånsre var reflekser eller muskelsammentrækninger, helt vilkårlige bevægelser.
Men de blev efterfulgt af nogle grødede støn fra hendes mund og inden længe kunne hun give et lille klem, til hvem end der stod og havde et greb om hendes hånd?
Grebet føltes...godt.Som en livsline hun blot skulle følge for at vende - helt- tilbage.
Langsomt begyndte hun at røre på sig, uroligt og lidt klagende og med angste øjne så hun sig omkring, uden at ane hvor hun var- først.
Hun kunne ikke huske hvad der lå forinden....men det dundrede i hele hendes krop og en monster hovedpine var faretruende tæt på at få hende til bare at opgive , og knalde øjnene i igen.
Hun så en skikkelse forenden af sengen...den var uklar og hun kunne ikke se hvem det var.
Hun forsøgte dreje hovedet lidt...hvilke var svært...men så så...Aleck?
Og i takt med store tåre begyndte at samle sig i hendes øjne, forsøgte hun at tale, men det blev bare til et " arghh"

Aleck hørte skam godt vampyrens ord, men der var noget i rummet der var åh så meget mere interessant end hans plapren. Han tillod sig at overhøre det og kiggede ned på Camille. Han klemmede lidt hårdere om hendes hånd, da han mærkede de små ryk i den. Hans fingre strøg blidt henover den let blege hud. De kærtegnede den bløde hud, han ønskede at varmen ville komme tilbage til. Han ønskede, at han igen ville kunne mærke varmen fra hendes hud smitte af på hans, at han ikke skulle stå her og se hende kæmpe en kamp, hvor sandsynligheden for at udkommet var liv eller død var lige stor. Han kunne ikke holde ud at se hende sådan.
Tårer begyndte at vælde frem og Aleck bøjede sig ned og placerede blidt sien læber imod Camille kind, der hvor tårerne løb. Smagen af de salte tårer hang på hans læber, men blev bragt videre til hans smagsløg, da han fjernede den klare væske fra sine læber. Så lænede han sig ned igen og gjorde det samme under Camilles andet øje. Han hadede at se hende græde... Hvad havde hun dog nogensinde gjort for at fortjene dette?

//Heeey guuys... Jeg snakkede lidt med Camille om at hoppe ind her - mest fordi vi skal mødes igen på et tidspunkt Aleck men self også fordi Nggung ser nice ud og jeg synes lidt jeg vil emne med ham - så må jeg joine til et 4 mands emne? //

//Jeg tænker bare lidt om, hvordan du skulle komme derhen... Hvordan du skulle finde ud af det, Aleck kan jo let finde ud af, at hun ikke er der, hvor hun burde være også sætter efter at lede efter hende... Men hvordan skulle Tristan kunne vide at Camille ligger på hospitalet og er nød til at komme til hjælp? Jeg synes lidt at grundlaget bliver en smule tyndt... Men det kan godt være det bare er mig
Men det er jo ikke min beslutning at tage alene, såå //

//JAmen jeg behøver ikke at vide noget om hun ligger der Tristans arbejde er en stor del at smutte forbi hospitalet //

//*Nikker* Hmm ja... Men igen i sidste ende er det ikke min beslutning, synes bare det ville være lidt synd for Nggung, hvis vi to overtager hans emne helt //

// Tristan har som også Aleck, en blanco chek til mine emner....så...den ligger hos Nggun som emnet oprindelig var med

//Uha da... Jeg skal love dig Nggung kommer meget i centrum når vi begge to finder ud af hvad der er sket her XD Stakkels knægt ! //

//Det vi spørger ham om er egentlig, hvor mange han vil have tæsk af! XD//

//.... måske xD //

//Den er god med dig! XD Vi ender med at dræbe ham... o.o'' XD//

//Neeeej, jeg skal nok styre mig ! (Så godt så muligt) //