A Dark Place {Nggung,Aleck,Tristan}

//*Griner* Jaja! //

// boys....dette er stadig et aktivt emne, skal vi lade det ligge her ? .og Tristan du må lige smide en pm til ' NG' og høre om han kan rumme een mere, ik.
Det er me så han ikke skal læse 30 sider for at finde det sidste emne svar

//hehe tak Cam //

// CAMILLE * griner* skriver du lige rækkefølgen så vi ikke er i tvivl

// Tris er næste også mig Cam, Aleck, Tris og osv //

// Uhhh Tris.. Det lyder som et pigenavn xD //

Det var efterhånden en hverdags ting at svinge forbi hospitalet for Tristan. Missioner Sakref Morladin sendte efter en var ikke garanteret at man kom hel tilbage så han var her rimlig tit, men denne gang var det dog ikke på grund af en mission han var her. Denne gang var det hans egen lille smut tur til De Minión palæet der havde efterladt et par skrammer. Omen ikke noget seriøst. Hans venstre hånd var indbundet på midten i en tynd bandage for at dække over et snitsår og ellers havde han lidt skræmmer hist og her samt et hvidt plaster på den ene kind. Udover det så var han helt igennem sig selv.
Han bar et par slidte løse cowboybukser i mørkeblåt stof og en sort sweater med en lynlås i halsen. Tigeren Luck lå vilende ved siden af ham og kiggede op på ham med store øjne. "Ja ja jeg er okay, småskrammer." mumlede han til den og rejste sig op. "Skal vi komme hjem?" Fortsatte han og kiggede med et kækt smil på tigeren. Den rejste sig også og de luntede lige så stille imod udgangen... Eller det ville de have gjort hvis ikke tigeren pludselig stoppede brat op med en klynkende lyd.

"Hvad er der?" Spurgte Tristan overrasket og vendte sig rundt. Det kunne lige ligne ham at komme til at træde Luck på halen eller noget, men bedst som han vendte sig rundt så var tigeren smuttet ned ad en gang i højt tempo og Tristan måtte skynde sig efter.
"Luck kom her!" Hissede han og ville nødig forstyre patienter der sov eller noget. Tigeren stoppede op og snusede en gang, så klynkede den igen og besluttede at tage en vending ind ad en dør.

Hvad man nu ville opleve inde i værelset med en vampyr, dæmon og .. halv fe pige.. Var en stor orange tiger der luntede ind i værelset og straks lagde potterne op på Camilles seng med store øjne og et lille klynk. Man ville derefter opleve en fyr med meget spøjst hår komme halvløbende ind i lokalet og tage fat i tigeren.
"Det må i undskylde jeg ved ikke hvad han la---" nåede Tristan at sige inden han kiggede op imod et velkendt dæmonansigt.
"Ey.. Jeg kender dig, du er ham dæmonen fra cellen .." ha blinkede et par gange og kom først nu til at kigge på personen i hospitalssengen hvorefter han slap tigeren og hurtigt rettede sig op.
"Camille!" Udbrød han og hans blik ændrede sig til en bekymret mine. Han kiggede hurtigt på begge fyre derinde og hans blik slog sig fast på vampyren.
"Hvad er der sket her? Hun ser ud som om hun er faldet ud fra et fly... " Velvidene at de nok ikke vidste hvad et fly var kunne han mærke en varm følelse indeni, og ikke på den gode måde. Han var vred nu, og vidste ikke hvem det skulle rettes imod.

"Det er da også typisk at jeg er væk i to dage og du falder ud fra et fly.. dumme tøs.." Mumlede han mere blødt og var over på den anden side af sengen.

Nggung kiggede vredt på manden der lige kom ind hurtigt og kiggede bagefter på manden der var her inde i forvejen "vil du ikke høre på hvad jeg har og sige" sagde Nggung.
han kiggede på han den nye med stade det vrede blink i øjet "hvis du er sur skal den enlig vendes mod Camille men den må godt vendes mod mig da hun ikke er vågnet, men vil du høre hvad der er sket eller ignorere du mig også bare" sagde han til ham den nye og da han sagde det sidste ord kiggede han på manden der sad ved sengen "og by the way so prøvede Camille at sige dit navn før" sagde han til manden der sad ved hendes side.

Hun gled ind og ud af bevidstløshed, en konstant vandren mellem lys og mørke.
Man kan sige at hun forsøgte kæmpe sig sin vej tilbage, men det var hele tiden et skridt frem og mindst to tilbage.Hun manglede også blod, Nggung havde suget for meget ud af hende, sikkert fordi hun var blevet bidt mere end en gang og så også fra såret på hendes hals.
Men...Aleck fornemmede hun.Og hun mærkede de blide forsigtige læber mod sin kind.Ii tankerne løftede hun sine arme op og rakte ud efter ham, for at kunne knue sig ind til ham.Men da hun ikke kunne få armene til andet end nogle vilkårlige spjæt eller ryk, var virkeligheden en anden og hun lå bare stille.
Hun blev igen fjern og ukontaktbar i en lille periode, men da hun igen kom til overfladen var der flere mennesker i rummet.
Hendes hånd hvilede stadig i Alecks, men en stemme fra en andens ramte hendes øre.
Tristan, var han her? Hendes øjne flakkede hurtigt i retning af stemmen, der indgød til tryghed , hvordan havde han fundet hende? Hvordan havde Aleck? Hun kunne meget svagt huske hvad der var sket.Hun kunne huske at være blevet bidt og fået tæsk.....men hun huskede også at hun selv havde været øretæveindbydende samt i et forfærdeligt lune.
Hun tog sig sammen, og fik slået øjnene op....og da Nggung sad ved fordenden ligefrem for hende, var han det første hun så.
Camille begyndte at ligge uroligt, og virkede næsten hallucineret da hun
begyndte at mumle at han ikke måtte røre hende, at han ikke måtte bide....at hun var ked af det hun havde sagt.

Forvirret vendte han sig rundt og kiggede imod døren; han kunne høre noget, der kom nærmere og derefter brasede en stor tiger ind i rummet.
"Hvad fanden-!" Nåede han kun at sige, før endnu en skikkelse kom brasende ind. Han mindes at have set fyren før. Efter et par sekunder udbrød fyren noget og det dæmrede for Aleck.
"Ja..." Mumlede han og udbrød derefter: "Du var den nar, der fik mig smidt i fængsel." Tristan... Ham Camille havde snakket om. Hendes kæreste. En fyr som han havde mødt før, men så vidt han vidste havde det været på det tidspunkt, hvor de ikke var kærester. Han havde fået det at vide en dag, hvor han var kommet hjem og kunne lugten en anden lugt i huset. Han havde konfronteret hende med det og hun havde fortalt ham det. Fortalt ham om Tristan og hende. Han kunne stadig mærke den forvirrede fornemmelse der spredte sig i ham, men han gjorde ikke så meget mere ved det end det. At lade den være der.
Aleck rettede et forvirret udtryk imod Tristan. Et... Fly? Hvad var det han snakkede om? Troede han, at Camille kunne flyve og havde kastet sig ud fra et hus eller? Han rystede på hovedet. Det hele virkede så underligt. Camille på hospitalet, angrebet af en vampyr (det var han i hvert fald sikker på) også kom Tristan brasende midt i det hele? Det var en utrolig underlig... Nat? Det var det vel; mørket lå tykt over himlen... Han rettede igen blikket imod Camille. Han havde valgt ikke at kommentere på det Tristan havde sagt.Der kom dog nogle små rynker frem i panden på ham, hvad var det Camille snakkede om? Hvem måtte ikke røre eller bide hvad?
Eller hvem?
Lød det i hans hoved. Han nikkede; ja eller hvem?

"Det var ikke vrede jeg vente imod hende.." Mumlede han bare tilbage til blodsuger drengen og nikkede til Aleck.
"Ja.. det må være mig.. Hvad var det du hed... Alexander..." Et lys af en erkendelse slog ned i Tristan. Det var Aleck han hed. "Nej du er Aleck.." Fyren han ahvde hørt så meget om. Havde det været alle andre situationer end at Camille praktisk talt lå næsten døende i en seng ved siden af, så kunne der godt være sluppet et par ord ud der, men lige nu holdt han sin mund.
HAn kiggede op på vampyrfætteren igen og lagde hovedet på skrå. Om han ville lytte?
Han nåede ikke at svare inden Camille mumlede noget med bid og Tristan førte sin hånd inden under hendes frie hånd og kærtegnede den med sin tommelfinger. Han kunne ikke holde ud at se hende sådan.
"Jo jeg vil skamme gerne høre hvad du har at sige.." Svarede han og kiggede først nu op på vampyren.
"Men jeg kan ikke love at det ikke bliver efterfulgt af min næve i dit ansigt. Det kommer lidt an på hvordan historien spiller sig ud" Afsluttede han med samme halvvrede tone som fyren havde snakket med.

Nggung kiggede på den nye mand er kom ind "Tristan var det det du hed" spurte han men han var enlig ligeglad så han forsatte "jo nu skal du høre, jeg kom gående gennem gaderne og så Camille kom gående, vi kom i snak og så begyndte hun at skære i sig selv og jeg prøvede at stoppe hende men hun blev ved og så bed jeg hende så hun kunne slappe af og sugede giften ud igen da jeg ikke gider at lave folk om, og så tog jeg hende med hertil da hun mistede for meget blod" og han gik hen og satte sig igen og ventede på at blive kastet ud af vinduet.
men selv om han var klar på at blive kastet ud gjorde han sig samtidig klar til at tage Tristan eller Aleck med.

Hun sukkede tungt.
Hvorfor føltes hendes hoved som bly? Og hvad var der galt med hendes krop siden den lystrede så dårligt, eller nærmere praktisk talt ikke?
Hun kunne fornemme både Aleck og Tristan, hvilke til at starte med gjore hende mere rolig og gav hende et håb om det hele nok skulle blive godt igen.
Hun forsøgte give Tristans hånd et lille klem, så han var klar over hun kunne høre ham og vidste han var her.
Aleck holdte stadig hendes hånd , og med en kraftanstrengelse fik hun ført den ...næsten...op til sin mund.Hun ville have sagt tak med et lille kys, fordi han var så omsorgsfuld .Det gjore ondt som bar helvede inden i.Egenlig var det mest synd Eric ikke var her.Havde han været ville han måske ændre sit syn på Aleck.Eller rettere på Dæmoner.Eric var den der havde bragt hende ud af fatning denne aften og ført hende ud i en sti af frustration.
Hun måtte dog opgive at løfte hans hånd så højt, og slap den igen.Istedet forsøgte hun at sige noget.
" Blod...j-jeg skal have noget blod" sagde hun hæst.Hun var tør i halsen og så afkræftet at hun ikke kunne tage sig samme og sætte sig op.Hvilke hun ellers gerne ville, så hun kunne finde ud af helt hvad der skete i rummet.Aleck, Tristan og nu også Nggung i samme rum, det var et dårligt miks.

Alecks øjne udvidede sig en smule. Havde han ikke lige hørt Camille sige noget? Eller havde hun... Sukket? Måske, han kunne ikke helt sætte en finger på, hvad lyden havde været. Han knugede lidt fastere om hendes hånd, men måtte løsne grebet, da hun prøvede at flytte hånden. Han lod sin hånd blive ført af hendes. Forvirret blev han dog, da hun slap hans hånd igen. Hvad ville hun have gjort fra starten af? Hvorfor stoppede hun? Om det var det han var ved at finde ud af, var han ikke sikker på, selv ikke da han hørte det. Han kunne mærke, hvordan blodet begyndte at bruse igennem hans årer.
Blod. Hun sagde, at hun manglede blod. Hans øjne fløj straks til vampyren. Havde han faktisk forvandlet hende? Ville han ikke have været i stand til at fornemme det? Jo... Det mente han da, at han ville. Han flyttede øjnene fra vampyren og slap - ufrivilligt - Camilles hånd. Han vendte sig fra sengen og kiggede ud i rummet; ledte. Hans øjne faldt på det han ledte efter. En skarp genstand, i dette tilfælde en skalpel. Aleck var henne ved skalpellen i to spring og tilbage igen, ved Camilles seng, i samme fart. En smule foroverbøjet stod han ved Camilles side, med skalpellen i hånden.
Hvad nu? Han vidste godt, hvad han gerne ville, men han vidste ikke om det var en god ide. Han løftede skalpellen og kiggede ned på hans venstre håndled. Spidsen af skalpellen blev blidt plantet imod den bløde hud på hans håndled der, hvor leddet bøjes. En fin rynke på hans pande blev tydeligere; han flyttede skalpellen et par centimeter til venstre. Sådan. Spidsen skar sig igennem huden. Både huden og spidsen af skalpellen blev straks plettet med den røde flydende væske, som Camille i øjeblikket manglede. Da han var sikker på at flængen nu var åben nok - han skar dog ikke mere i sin arm end det første snit - flyttede han armen hen over Camilles læber. De hvide læber blev, ligesom hans hud og skalpellen var blevet, plettet med rødt blod. Han lod armen sænke og plantede den åbne flænge ovenpå Camilles læber, vrikkede lidt med håndledet for at sprede hendes læber, så noget kom ind i munden på hende. Hans højre hånd placerede han bagpå hendes baghoved, holdt hendes hoved lidt oppe og pressede det imod hans arm.
"Drik." Sagde han blidt til hende.

Tristan løftede et øjenbryn og kiggede fortsat på vampyren. Det virkede højst usansynligt at Camille bare skulle begynde at skære i sig selv. Den Camille han kendte gjorde bare ikke sådan noget. Der var noget under.
"Okay... Det lyder virkelig ikke ret troværdigt, men du virker som om du taler sandt. Ved du .. hvorfor... Han skar i sig selv?" Spurgte han lidt modvilligt Nggung.
Camille rørte på sig over i Alex side og det fangede Tristans opmærksomhed. Var hun ved at komme til bevidsthed? Han gav hendes hånd et lille klem og tog sig til hovedet imens han kiggede på Nggung igen. Den sidste person der havde sat Camille i en lignende situation var Demetri tilbage i den gamle verden. Det slap han ikke helt heldigt fra i længden.
Alex bevægelser på den anden side af sengen sendte Tristan tilbage til at kigge over på ham med et træt udtryk. Han kiggede ned på Camille igen og strøg hende over håret og nynnede meget stille et stykke af 'Check yes Juliet' ned til hende.
Den højrøde farve der pludselig strøg frem for Alecks håndled fangede hans blik igen med et: "Hvad laver du?" Han så lidt rystet ud da han satte den hen til Camilles mund og måtte kigge væk et øjeblik inden han lænede sig lidt frem og lagde en hånd på Alecks arm imens han prøvede at lave øjenkontakt. Han lagde ikke hånden ret hårdt, eller skubbede den på nogen måde, men taget var stadig beslutsomt.
"Please lad vær med det." Sagde han roligt og rokkede sig ikke.
"Vi er på et hospital. Jeg gætte på at de er på vej med blod hun kan få sprøjtet ind nu. Du risikere at kvæle hende" Fortsatte han og kiggede bekymret ned på Camille. Hun var ikke nogen vampyr. Det der gjorde intet godt.
"Der er ca 5% chance for at i har samme blodtype, endnu mindre når du er dæmon. Ellers vil hendes krop frastøde blodet og det kan gå galt... Det er i øvrigt kun vampyrer der for særlig meget ud af at indtage blod igennem munden" Han nikkede han imod Nggung for at understrege og stirrede fast på Aleck.

Nggung kiggede på ham den nye "nej jeg ved ikke hvorfor, men hun blev sur og tror hun havde en dårlig dag i forvejen" Nggung gad ikke en gang at prøve at lyve da hver gang han gjorde det fik han en voldsom smerte sikkert Aleck's evne "hvad hedder du enlig knægt"
Nggung kiggede efter hvad det var Aleck gjorde og da han skar hul i sig selv stoppede han automatisk at trække vejret og rejste sig op og gik hen til Aleck og da han lagdesin arm over hendes mund sage han "det der virker ikke da hun ikke er nogen vampyr" og da han ikke gad at flytte hans arm tog Nggung sin hånd hen til hans arm for at flytte den "det virker ikke du dræber hende af det der så lad da vær" mens han sagde det huskede han på hvad lægen sagde og råbte efter han "JO DOCTER KOM HER" og ventede på at doctoren kom ind til dem igen.

Camille lukkede sin hånd omkring Alecks håndled, og sugede.
Ikke meget ,men alligevel nogle mundfulde alt i alt.
Om det var kroppen der higede efter blod, da prcenten var lav, eller det var bivirkninger fra Nggungs gift, der gjore hun havde en svag trang til blod, anede hun ikke.Kun at det føltes rigtigt.
Imens hun holdte omkring kilden til blodet, kunne hun mærke at en lille smule af hendes energi vendte tilbage i kroppen, nok til hun kunne slå øjnene op.
Nu var det værd at huske at halvdelen af Camilles blod var 'feblod' så en helt almindelig blodtype havde hun jo ikke.Overnaturlig blod virkede fint på hende.Gud ske lov, ellers var det nok det sidste udover kanten.
Hendes øjne mødte Alecks, og måske kunne han se et tak i dem.Blodet havde klart en virkning.
En velkendt stemme og et elsket favorit nummer der vækkede søde minder til live, fik hende til at se til den anden side. Hun stoppede med at drikke,men havde stadig fat om Alecks led." Tristan" mumlede hun og fik tåre i sine øjne.Hun ville give hans hånd et klem, men for meget aktivitet opstod omkring Aleck...og det at han gav hendes blod.
De kunne ikke se at han hjalp?

Alecks ansigt viste ingen tegn på, at han overhovedet havde hørt Tristans og Nggungs ord. Det eneste, der forblev på hans ansigt, var den bekymring, der var rettet imod Camille. Lige nu var det hende de måtte sætte deres fokus på. Men der var åbenbart nogen, der ikke havde opfanget det endnu.
Han fjernede ikke hånden efter Tristans forespørgsel. Han løftede spørgende det ene øjenbryn og rettede sin opmærksomhed imod Tristan.
"Få blod sprøjtet ind? Jeg er ked af at skulle være den der leverer denne - åbenlyse - nyhed til dig, men det er endnu ikke lykkedes lægerne at indsætte blod i patienters åre, så de altså overlever.*" Sagde han og fortrak stadig ikke en mine. Han nikkede bare af Tristans ord og gjorde ikke mere for at reagere på det. Han havde ingen grund til det.
Han rettede dog irriteret øjnene imod Nggung, da han kaldte på lægen. Tunge skridt udenfor døren indikerede at - selv om lægens uvilje imod at blive kontakte yderligere - han havde taget vampyrens opfordring. Dr. Brody stak hovedet ind af døren, Aleck flyttede lidt på hans krop, så hans ryg skjulte hans arm.
"Beklager Dr. Brody, men deres tilstedeværelse eller hjælp er ikke påkrævet, falsk alarm." Sagde han med et smil. Smilet var åbenbart alt hvad den kære Dr. Brody havde brug for, for at trække sig tilbage. Aleck vendte igen hovedet imod Nggung.
"Idiot! Er du klar over, hvad der kunne være sket, hvis han havde opdaget min arm?! Jeg ville ikke være i stand til at forklare ham, hvorfor jeg giver hende blod! Udover, hvis hele vampyr historien skulle være til at afsløre, hvilken den tilfældigvis ikke er!" Hvæsede han ud mellem tænderne. "Og hvad skulle han kunne gøre? Dræbe hende ved at prøve og injicere blod ind i årene på hende? Jeg kan mærke, at hun synker, så burde hun vel ikke dø! Ellers så ville hun vel skubbe min hånd væk og så vidt jeg kan se har hun gang i helt andet." Han pegede ned på Camilles hånd om hans håndled.


*ooc: Jeg har kigget efter det og fandt ud af at at først lavede blodtransfusioner i d. 17. århundrede og da jeg tager efter at vi er mere eller mindre i middelalderen, så har de ikke blodtransfusioner på dette tidspunkt... Undskyld, men jeg kan bare godt lide at gøre spillet... "Rigtigt" nu, hvor adminsne har valgt at lave stedet i sådan en tid

//Jeg tænkte faktisk mere at vi er længere fremme i tiden.. Den verden vi skriver i er alt for avanceret for 1500 tallets folk. Her burde alle andre end adel og kongefamilie være bønder og i underworld er der mange personer som lever en hel almindelig standard tilværelse:P Men whatever suit you //

Tristan fjernede bare hånden fra Aleck og satte sig irriteret tilbage.Hvis dæmon dreng ville handle uden at tænke skulle han have lov til det. Tristan havde derimod bare en stor lyst til at give ham en næve i ansigtet der sendte ham baglæns ind i væggen. Selvom det nok havde været en følelse han havde haft i ca en måned nu. Ikke rigtig noget om hvad der skete her.
Han blinkede over til Nggung og svarede mere afslappet.
"Tristan... Jeg hedder Tristan .. Jeg er Camilles.. ehh.. Nevermind, dette er Luck" Han lavede en gestus imod tigeren som klynkede hjerteskærende og kiggede på Camille. Den maste lidt for at prøve at komme op i hospitalssengen og et øjeblik efter lå den ved siden af Camille med store øjne.

"Hej you..." Smilede han ned imod Camille og gav hendes kind et strøg med sin frie hånd. Den fangede tåren i den ene side og forhindrede den i at løbe ned af hendes ansigt. Så gjorde han det samme med den anden kind.

Han kiggede hurtigt op ved dæmonens pludselige væsende raseri anfald og løftede et øjenbryn. Chill out.. Vampyr dude prøvede tydeligvis at hjælpe lige nu.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal tro." sagde han så og fjernede blikket anklagende fra Aleck og kiggede på Nggung.
"Men jeg tror ikke du vil noget ondt, du virker flink som du er nu"

ooc:
Vi lever også i en verden der er anderledes end den Camille og Tristan kommer fra, så jeg tror også at Underworlds middelalder er anderledes end deres, der er jo også magi der hjælper dem på vej og siden magiske væsner er mere naturligt her, så er der stor sandsynlighed for, at magien er fundet tidligere og er mere udviklet
Men det er bare min mening.

//Jamen selvfølgelig er den anerledes, men hvis alt andet er anerledes og folk er klogere og magiske, så burde de også have fundet ud af at give blod til andre xD Så derfor er dte jo ikke en diskution vi kan tage når vi ikke ved hvor udviklet denne verden er i forhold til vores egen //

ooc:
Nej, det kan vi nok ikke, men det hjælper jo heller ikke helt, at vi ikke ved præcist hvornår i tiden det er vi er Så ender man jo med mit gætværk

//You and me both bro 7/

Hej drenge,

Skal vi ikke sige at hér på dette lille hospital, er der ikke almindelige blodtransfusioner- endnu.
Og skal der aftales yderligere detaljer ,sååå sender vi det over pm

Så er det Nggungs tur til at svare...

ooc:
Jep Tris! XD *Griner*

Jo Camille, det lyder som en god ide

Nggungså overaket på Aleck "du ved godt hun ikke er en vampyr spade" sagde han og gik tilbage igen til den stol han sad ved før "goddag Tristan og ja det her er mit 'normale' jeg, det kan da godt være jeg er vampyr men jeg er fanme ikke som de andre vampyr" sagde han og kiggede på Camille der var ved at vågne.
"jo godmorgen sovetryne" sagde han og grinede lidt og kiggede på Aleck igen og sagde med en rolig stemme "hun skal være i ro i et par uger, da jeg drak meget af hendes blod for at få alt giften ud af hendes krop igen, så lad vær med at fodre hende blod da hun skal have et normalt mad for at komme sig igen" da han var færdig med at snakke satte han sig ned på stolen og sukkede da han tydelig vis ikke hørte hvad han sagde.