Please dont hurt me ~ Sirtimm

Han hørte hvad hun sagde og smilede svagt " Ja..Det..Det er okay. Jeg trængte til det.." Han kiggede svagt på hende og så hun lå ned og løftede hende op og satte hende ordenligt og bandt hende op " Undskyld for jeg bandt dig fast...jeg...jeg ville ikke riskere du fulgte efter mig..." Han kvalte sine egen ord kunne han mærke over hadet til ham selv og til hans nevøsitet for Lydia og hendes tanker og følser. Han lyttede til hendes ord og smilede svagt som faldt hurtigt igen " Ja jeg burde ha forklaret mig bedre...ser du...ly...Lydia jeg er ikke som din gammle herre..jeg er ikke som den mand som gav dig alkohold...jeg....jeg er ikke en som du ønsker...jeg ved du har din trang og din lyst men jeg ...jeg kan ikke give dig det du trænger til....jeg er rent ud sagt ikke i stand til det selv hvis jeg ønskede at gøre det og forstå mig ret jeg ønsker dig...jeg ønsker dig inderligt men.... fordi du er påvirket af alkohold så kan jeg ikke gøre det... og jeg er mere end sikker på du ville kunne få mig til at føle nydelse men jeg... " Han sukkede svagt " Uden at vide at du kan lide mig Lydia uden det handler om det seksuelle så kan jeg ikke have sex med dig eller give dig anden form for nydelse....jeg kan give dig redskaber så du kan give dig selv nydelse men i sidste ende så kan jeg ikke gøre det...ikke før jeg ved du..e...e...elsker mig som jeg elsker dig..." Han gik ud af døren og ville ha slået igennem væggen men valgte at stoppe sig selv. Han følte sig knækket og ødelagt og at den bedste og muligvis den eneste chance han havde for at nyde Lydias krop havde han mistet. Men inderst inde så vidste han at det var det rigtige at gøre og at Lydia i sidste ende ville tilgive ham for at ha valgt det han gjorde.

Lydia hørte det som Timm sagde, og undrede sig en smule over det. Han trængte til det? Hvordan kunne man trænge til det? Hun var forvirret, men sagde intet. Så i stedet bare op på ham, som han endelig valgte at rejse hende op igen. Hun blev bundet fri, og hun smilede lidt til ham. Dog lod hun sig selv falde ned på knæ, så hun så op på ham imens. Hun lyttede til det som han prøvede at fortælle hende, men hendes hoved var stadig en smule sløret, så det var ikke helt nemt for hende. Hun rystede krafrtigt på hovedet over ham. Over det som han sagde. Langsomt begyndte hun at kravle over mod ham på alle 4. "Please. Jeg beder dig af hele mit hjerte. Jeg ønsker at lege med dig, så... må jeg ikke nok få lov til at smage din dejlige pik?" prøvede hun nu med, og anede tydeligt ikke hvad han havde ment med elske og det.
Hun så efter ham da han gik ud af rummet. Hun var meget desperart efter at få lov at lege, du hun ikke havde leget i lang tid, og hun trængte. Hendes krop var så småt begyndt at hungre efter det, og alkoholden havde kun gjort det tydligere. Hun vidste dog samtidig at det var forbudt at tilfredsstille sig selv. Så hun blev nødt til at få hans hjælp, og han nægtede. Det var meget frustrende for hende. Hun ønskede næsten hvad som helst lige nu. Selv straf, så hun overvejede faktisk at være flabet, og overtræde nogle regler, bare for at få en straf lige nu.

Han så undrene på Lydia da hun begyndte at kravle over mod ham og kunne mærke hele hans hjerte slog en enkel gang selvom det ikke havde gjort det i mange mange år. Han rødmede og bed sig så hårdt i læben da hun sagde sine ord. Han kunne ikke tro sine egne øre. Der var ingen tvivl om at Lydia havde været udsat for hård totur for at blive så knækket fordi hun kan umuligt ha ønsket at gøre noget og så specielt ikke med en vampyr. Han rystede på hovdet. Han ville mest af alt give ind for sin lyst og flå tøjet af hende og nyde hendes krop til hun ikke længere ville kunne bevæge sine ben men vidste det var forkert fordi han var en læge og hun hans patient og han var hendes værge hvilket gjorde det mere forkert hvis han prøvede at røre hende på den slags måde hvilket også ville kunne betyde at hun kunne blive fjernet fra ham lovligt og den tanke skræmte ham mere end solens effekt på ham. Hun ville blive ødelagt og misbrugt af folk som ikke kunne forstå hendes udskyld så han ville modstå hendes charme selvom han ville foragte sig selv for det. Han gik ind til hende og sagde fast " Lydia. Jeg vil ikke lege med dig uanset hvad. Hvis du prøver at tigge eller bede eller faktis prøver at få min pik ud af bukserne så vil du blive straffet. Du må give dig selv nydelse og tilfredsstillelse hvis du kræver det men det bliver uden min hjælp fordi jeg gør det ikke. Jeg vil ikke have at man fjerner dig og hvis jeg rør dig på den måde Lydia for nu så vil man gøre det og man vil ødelægge dig. Så du får nu et valg. At du opføre dig ordenligt intil jeg har gjort papir arbejdet og givet dig nogle basale lektioner. Når alt det er ordenet Lydia så..." Han sank en klump og kiggede på hende "Når det er ordnet Lydia så kan vi have sex hvis du stadig ønsker det til den tid " Han kiggede strengt på Lydia og håbede hun forstod at han mente det med straffen fordi han havde desvære nogle metoder som ville virke selvom han vil foragte sig selv for at gøre det i mod en uskyldig sjæl som Lydia. Men nogle gange skal man gøre skade for at gøre gavn.

Lydia så op på ham med desperation i sine øjne. Da han igen kom ind til hende, lyttede hun til det som han sagde, og hørte han vil straffe hende. Hun burde ikke gøre noget men hun var stadig meget tæt på det alligevel. Hun var snart ligeglad om det var straf hun fik i stedet. Hun bed sig i læben, og så op på ham stadig med bedende øjne. "Så.. str.. straf mig." lød det fra hende bedende. Hun ønskede virkelig meget, at han gjorde noget med hende. Selv straf. Hun havde lært at nyde det meste af den slags alligevel. Og hvis det var det eneste han vil gøre, så var hun okay med det.

Timm lyttede til hendes ord og han sukkede. Han vidste det han ville gøre var forkert af ham men hvis det hjalp hende med at blive sig selv igen så ville han gøre det. Han sagde intet og nikkede bare og løftede hende og gik ud i køkkenet hvor han satte sig på en stol og tog Lydia over sit knæ inden han sagde " Tilgiv mig. Men det her vil gøre mere ondt på mig end på dig..." Han løftede sit ben op så hun var lidt over jorden og slog hende hårdt i røven. Han kunne mærke hvordan alt i hans krop vendte og drejede sig. Han kunne ikke lide tanken om at gøre det. Men tanken om at hun var liderlig og blev misbrugt af nogle gjorde mere ondt på ham så han forsatte til han havde gjort at hendes røv var ild rød. Han satte hende ned og gik over til is kælderen og tog en nedfrosset køleklud og lagde det på bordet og sagde " Jeg håber du kan tilgive mig for det Lydia.. Men jeg var nød til få dig til at forstå.. Bare læg kluden på bordet når du færdig med at bruge den. Jeg er oven på...skulle du få brug for mig..." Han gik med tunge skridt oven på og tog nogle af bøgerne ud og lagde på et lille bord. Han kiggede på dem og tog den ene bog om børne opdragelse. Han havde store problemer med at læse lige nu pga. tåre fyldte hans øjne. Han havde svært ved at forså hvad det var sket. At han havde slået på en patient, en pige tilmed. En som han skulle beskytte og passe på ikke falde forelsket i og slå på bare fordi hun er lystig. Han havde svært ved det men ville ikke lade sig knække. Ikke i nu. Han tørrede sine øjne og ville vente til Lydia kunne sidde ned igen uden at det gjorde ondt. Når hun kunne det ville han undervise hende.

Hun hørte godt hans suk, men reagerede ikke på det. Hun ønskede lige nu bare han straffede hende. Fordi lige nu vil alt være rart for hende. Om det var seksuelt eller straf. Bare han gav hende et eller andet lige nu. Da han valgte at løfte hende op, gjorde hun intet for at forhindre det, og blev båret ud i køkkenet. Hun befandt sig nu over Timms knæ. Hun hørte det som han sagde, og forstod ikke han sagde det. Vil det her gøre ondt på ham? Hun mærkede da han slog hende, og et svagt støn lød fra hende. Det var rart at føle smerten igen. Hun var måske afhængig af det, takket være hendes gamle Herre. Han havde gjort så hun følte smerten var nødvendig, så hun så ikke helt det her som en straf. Det som Timm gjorde var alt for mildt til at være en straf nemlig. Hun stønnede over hvert et slag han gav hende, og vidste at det vil være svært at sidde ordentlig når han var færdig, men hun var ligeglad. Hun vil føle sig bedre tilpas bag efter.
Da han var færdig, stod hun en smule vaklende, men valgte at sætte sig ned. Hun så efter ham, og så han kom tilbage med noget koldt. Hun undrede sig over det, og hørte det som han sagde. Dog ønskede hun ikke at bruge det kølige der hvor han havde slået. For hun så det som noget hun ikke måtte. Hun så efter ham som han gik, og fornemmede noget var galt. Hun valgte at gå efter ham ovenpå, og så på ham stille. Så hans tåre, og forstod intet. ”Hvad er der galt?” valgte hun derfor at spørge, og gik over mod ham, og satte sig på knæ foran ham. Hun lavede en grimasse da hendes bagdel ramte gulvet, men hun sagde ikke en lyd over det.

Han hørte hendes støn og blev overrasket. Han kiggede på hende og forstod ikke hvordan man kunne nyde den smerte han nu gav hende. Han vidste at hun var en anderledes lille pige men hvor anderledes havde han ikke tænkt over. For hvert støn hun udsendte voksede hans pik. Han nød at høre hendes stemme vride sig i lyst og smerte på samme tid. Det var en erotisk lyd for ham og han ville høre den til fremtiden hvis han kunne få sig selv til at bryde sit løfte om at hjælpe patienterne. Da han så hende på knæ foran ham lagde han bogen ned og smilede svagt over hendes grimasse. Hun var langt fra en sart lille pige og kunne klare meget mere end han havde forventet. Han lyttede til hendes ord og sagde " Jeg er bare gammel Lydia... Gammel og et fjols... Jeg havde aldrig forventet at nogle ville kunne nyde... Ja.. Det som jeg har gjort i mod dig som du gjorde. Jeg vil gerne lave en form for aftale med dig. En jeg tror vil falde til vores begges smag. At din undervisning begynder om lidt. At du fortæller mig hvilket ting du kan lide. Tænder på og hvilket ting du finder som en straf. Så vil jeg undervise dig og for hver svar du har rigtigt vil du få en streg på venstre side. For hvert forkert vil du få på højre side. Derfra kan du selv bestemme hvornår du ønsker at dine streger bliver brugt til nydelse og til straf. Du kan bruge dem hurtigt men at de er dårligere eller du kan gemme dem og de bliver bedre. På den måde så vil du lære at læse og skrive og du vil også kunne få lov til at nyde og føle smerte. Er det en aftale ? " Han kiggede ind i hendes øjne og smilede roligt til hende. Han overvejede lige nu at lægge sine læber på hendes og føle hendes varme i mod hans døde hud. Han forstillede sig hvordan hendes skrøbelige krop ville knække og at hun nød det og ikke frygtede ham. Han forstillede sig at hun kunne læse og  mens han lod sin tunge glide i mod hendes hud. Han rødmede kraftigt ved tanken og kunne mærke hans pik voksede mere og mere.

Mens Timm slog Lydia, mærkede Lydia hans pik vokse. Så han kunne åbenbart selv lide det? Hun smilede over det. Hendes tanke var over på at han sikkert vil lave mere med hende efter dette, nu når han var tændt.
Da han var gået op, og hun var fulgt efter ham, sad hun nu på gulvet foran ham. Hun hørte det som han sagde, at han bare var gammel. ”Gammel? Hvor gammel?” spurgte hun, og så på Timm. ”Undskyld. Det var forkert af mig at spørge.” sagde hun og så ned. Hun bed sig i læben. ”Jeg har lært at nyde mange ting.” sagde hun så, og så på ham. Hun lyttede da han sagde han ønskede at lave en aftale med hende, og nikkede til det. Hun syntes det med at få en streg og det lød meget fint. ”Det er en aftale” sagde hun til ideen.
”Men er der noget De ønsker af mig lige nu? Jeg mærkede du ku li det du gjorde imod mig tidligere. Ønsker du jeg hjælper dig med det? Jeg er nu okay til at gøre den slags nemlig.” sagde hun, og noget i Lydia håbede at han gav hende lov.

Timm smilede svagt over hendes spørgsmål og svarede " Jeg er gammel. 200 år gammel for at være nøjagtig. Så jeg er kan roligt kalde mig selv gammel. Og der er intet forkert i at ville vide det. Mange folk vil være ærlige med deres alder. De fleste vampyre jo ældre vi bliver jo større chance har vi for at glemme vores alder fordi den tilsidst ikke betyder noget for os "'
Timm lyttede til hende og sagde " Men hvilke ting nyder du ikke ? Det vil jeg gerne vide da det kan gøre en stor forskel for hvad jeg kan og vil gøre i mod dig for vil ikke skade dig eller gøre dig ked "

Timm lyttede til hendes ord og rødmede kraftigt og kiggede ned og smilede meget svagt hvilket han ikke havde håbet hun opdagede " Je... Jeg vil sige at du først og fremmest får lidt undervisning. Og så må vi se hvor mange streger du kommer op på Lydia. Først undervisning og så hvordan det går så må vi se ad. Men på et tidspunkt skal jeg også få undersøgt dig og få hjulpet dig. Men sig hvis du bliver sulten eller tørstig okay ? Det er en del af din træning. Han nussede hende svagt på hovdet og ned af kinden og gik op til sit bord og tog nogle bøger frem og lagde over til hende. Han lagde en blyant frem og en masse blanke papirer og fik hende til at sætte sig ned. Han begyndte at skrive alfabetet og tog en pind og pegede på dem og sagde " Okay Lydia. Dette er bogstaver. Du skal først og fremmest lære hvad de forskellige bogstaver hedder og hvordan du udtaler dem. Når du har lært det så går vi vidre til at skrive dem og tilsidst skal vi prøve at lære dig at læse. Når du har lært det mere basale skal vi lære dig at skrive mindre sætninger. Det kan fx være jeg hedder Lydia. Og når du føler dig selvsikker nok så begynder jeg at sætte streger i bogen. Eller du kan vælge at du vil starte med at jeg sætter streger med det samme selvom det bare ender med en masse straffe eller en stor straf. Så Lydia " Han kiggede ind i hendes øjne og et smil forlod hans læber " Klar til at vise mig du er lydig ? "

Efter at Lydia stillet sit spørgsmål, så hun hvordan Timm nu smilede over det. Dog svagt, inden han svarede hende på hendes spørgsmål. Hun lyttede til det som han fortalte, at han var gammel. 200 år for at være præcis. Okay det var måske okay gammelt måtte hun indrømme. Hun lyttede roligt til det som han sagde, at der intet galt var i at være gammel, og nu ældre en vampyr var, jo større var chancen for den havde glemt sin alder fordi den ingen betydning havde mere. Lydia nikkede bare til det.
Hun forklarede ham så, at hun nød mange ting, og hørte derefter det som han sagde. Han spurgte hvad hun ikke kunne lide, og hun bed sig i læben. ”At… at få mine vinger brækket. Eller sømmet dem fast til en væg.” hun var stille lidt, inden hun fortsatte. ”Eller blive nægtet mad i flere dage. Jeg kan ikke helt lide det, men ved det nødvendigt når jeg ikke er god nok.” hun følte sig stadig en smule som en slave nemlig. Og derfor følte straf var nødvendigt for hende. ”Men lige meget hvad du gør ved mig, er det okay.” lød det fra Lydia.

Efter Lydia havde spurgt Timm, om hun kunne hjælpe ham med noget, så hun hvordan han rødmede, da hun fortalte, hun havde mærket hans pik var blevet hård. Han kiggede endda ned, hvilket Lydia ikke helt forstod hvorfor. Men hun så hans smil, hvilket fik hende til at smile en smule. Hun lyttede til det som han sagde. Dog var det ikke lige dette hun havde forstillet sig. Hun havde tænkt mere i det seksuelle nemlig. Men hvis han ikke ønskede det, måtte hun jo bare undlade at hjælpe ham for nu. End til han ønskede hun hjalp ham med det. Da han fortalte det først var undervisning, nikkede hun til det. Hun var okay med det, og at han så derefter undersøgte hende. ”Du… du ku ogs bare undersøge mig nu hvis det er?” forslog hun en smule forsigtigt, da hun ikke anede om han vil blive sur over hun forslog en ændring på hans rækkefølge af hans ting. Da han så sagde til hende, at hun skulle fortælle hvis hun bliv sulten eller tørstig, nikkede hun meget forsigtigt på. Hun var ikke så glad for den del, da hun normalt ikke måtte spørge om den slags. Men bare fik det når hun fik det. ”Jeg… jeg skal nok prøve.” lovede hun, og bed sig nervøst i læben. Set nu hun ikke huskede dette, og derved ikke fik det sagt til ham når det var? Hvad vil der så ske med hende? Hun var en smule i panik over det, men mærkede så Timm som nussede hende. Hun så op på ham, og smilede en smule til ham.
Da han rejste sig, fulgte hun ham med øjnene. Så hvordan han fandt nogle bøger frem, som han lagde over hos hende. Hun så blyanten som han fandt. Hun havde set sådan en før, men aldrig prøvet at bruge en. Hun rejste sig, og satte sig på en stol, som han åbenbart ønskede af hende. Det føltes så unaturligt for hende, og hun bevægede sig en smule uroligt, men sagde intet. Som han skrev alfabetet, sad hun nu og betragtede ham. Da han var færdig, lyttede hun til det som han begyndte at fortælle hende. Hun vil gerne lære det her hurtigt, og vise hun faktisk var god. ”sæt dem med det samme.” sagde hun. ”Du skal ikke være mild mod mig.” sagde hun roligt, og så lige på ham.
Da Timm så ind i hendes øjne, så hun roligt tilbage ind i hans, men der gik meget kort tid, inden hun slog blikket ned. Hun var ikke god til øjenkontakt. Det var ubehageligt for hende. Hun hørte dog godt det som han spurgte om, og nikkede. ”Ja herre.” ordet Herre var bare røget ud af munden på hende, uden hun egentlig havde ville sige det. Men det ord var det mest normale ord for hende. Hun lagde ikke selv mærke til hun havde brugt det ord.

Han lyttede til hendes ord og sukkede svagt. Så det var det der var sket med hendes vinger. Da han hørte hun blev nægtet mad i flere dage sagde han " Bare rolig. Du vil altid få mad. Det er noget jeg aldrig til tage fra dig. Jeg vil heller aldrig brække dine vinger eller andet på dig Lydia. Det lover jeg. Ej heller sømme dem fast eller på anden måde skade dig på den måde. Det et løfte du får " Han smilede lidt til hende da hun sagde alt andet. Han kunne mærke hans ene hånd langsomt rystede og han prøvede at skjule det for hende. Han vidste hvorfor hans krop gjorde det og det var ikke pga sult.

Han kiggede en smule overrasket på hende og sagde " I orden. Jeg er glad for du tør komme med forslag Lydia for mig er det en stor ændring den rigtige vej i hvordan jeg vil hjælpe dig " Han åbnede sin bog og gav hende en streg på den side så hun kunne få nydelse eller give nydelse alt hvad hun ville fortrække at gøre "

Han kunne mærke hendes øjne i nakken og smilede svagt over det. Han blev dog meget overrakset da hun sagde hendes ord. Han kiggede overrasket og havde lige fået blodet væk fra pikken igen men pga hendes ord blev den igen hård. Han kiggede lysten på hende et øjeblik " Undskyld hva....Ah undervisningen... Jeg forstår " Han prøvede at smile men havde svært ved at få orderen ud af hovdet fordi han havde troet det var noget andet hun mente. Han nikkede og skrev nogle forskellige ord op på tavlen. Nemme ord mente han selv og pegede på dem. Der stod mad, kat, ven, og hus.
Da hun kaldte ham herre frøs han et øjeblik. Han ville ikke indrømme det men inderst inde var der en smule af ham som kunne lyde at blive kaldt herre. En del af ham. Han ville prøve at undertrykke det indtil at han følte Lydia var klar til at fungere uden at hun skulle have ordre til alt først. Først da ville han begyndte at overveje den slags tankegange med hende.

Han kiggede på hende og smilede svagt " Lydia. Kom med ud. Jeg undersøger dig først og prøver at se om jeg kan hjælpe dig med dine vinger. Gør det for ondt så sig til okay ? Hvis det gør for ondt vil jeg give dig noget som kan hjælpe dig med at mærke smerten mindre nemmelig. Og hvis du er meget dygtig og fortæller mig når det gør ondt eller hvis noget føles for ubehaligt så siger du til. Hvis du gør så vil jeg give dig en belønning " og smilede svagt til hende. Han vidste hvad han ville give hende og håbede inderst inde at hun ville kunne lide hans belønning.

Lydia hørte det som Timm sagde til hende. At han ikke vil hverken nægte hende mad, eller brække vingerne på hende. Det var Lydia meget glad for at høre, men i sidste ende undrede det hende dog også en smule. Hvorfor vil han ikke gøre det? Var det da ikke normalt at gøre den slags? ”hvorfor vil du ikke gøre det?” spurgte hun meget forsigtigt, og man kunne høre undren i hendes stemme lige nu. Hun var jo så vant til det skete, når hun ikke opførte sig ordentligt.
Lydia så på ham, og opdagede noget. Hun opdagede hvordan Timms ene hånd lige nu rystede, og hun undrede sig over det. Hun gik over imod ham. ”Hvorfor ryster din hånd? Er du sulten? Eller er du vred på mig?” spurgte hun. ”Jeg ved ikke hvad du spiser, men ved min gamle Herre godt kunne lide at drikke mit blod, da han var en bloddæmon. Så du er mere end velkommen til at få noget blod, hvis du også spiser den slags?” hun lagde hovedet på skrå, og så op på ham.

Efter hun havde forslået ham, at han kunne undersøge hende nu, så hun godt hans noget overraskede blik, og hun blev nervøs for at hun havde gjort et eller andet forkert fordi hun havde forslået det. Dog hørte hun de ord som han sagde, og blev straks mere rolig. Han var åbenbart glad over at hun havde kommet med et forslag. Hun smilede forsigtigt til Timm, og så at han skrev et eller andet ned i sin bog.

Som Lydia havde forslået at Timm bare skulle sætte stregerne med det samme, så hun godt hans noget overraskede blik. Hun fik endda øje på hans lystende blik, som dog kun var der kort. Hun hørte det som han sagde, at han forstod hun mente undervisningen. ”Du må også gøre hvad du ønsker på den anden måde.” sagde hun, og smilede til ham. Forførende.

Hun så på Timm, og hørte ham bede hende om at følge med. Hun nikkede til det, og til det som han sagde. ”Jeg skal nok sige hvis det gør for ondt på mig.” lovede hun. Hun hørte han sagde, at han vil give hende en belønning hvis hun sagde når det gjorde for ondt på hende. Hun var ærligt en smule nysgerrig på, hvad det var han vil give hende af belønning.

Timm lyttede til hendes ord og smilede svagt mens han nussede hende " Fordi jeg ikke vil gøre dig ondt. Ikke på den forkerte måde. Der er altid en rigtig og forkert måde til ting. De fleste mennesker opdager det bare ikke før det er forsent. Din gammle herre vil ikke opdage det før det forsent. Du tror den måde han gjorde det på er rigtig fordi han har tvunget dig til at tro det mens jeg vil prøve at vise dig det men først når du er klar "
Han sagde svagt " Tak men nej Lydia. Jeg vil ikke drikke dit blod selvom det er det jeg lever af. Jeg har i en masse og der vil gå mange mange år før jeg løber tør. Min hånd ryster pga. Det er en ufrivillig reflex når jeg bliver seksuelt tændt. Dine ord gjorde det da jeg kom til at tænke forkert. Jeg er ikke sur på dig " Han smilede venligt til hende for at sikre hende han ikke var vred.

Han lyttede til hende og rødmede og rystede kraftigt i hånden. Han så hendes smil og kunne ikke lade vær med at smile selv. Han ønskede inderst inde lige nu men ville ikke bryde sin ide. Han ville først gøre det så snart hun havde været artig nok og hvis det var det hun ønskede. Han vidste der var mere end tid nok til at de kunne lave seksuelle ting men han ville vise hende ved at blive undervist ville det være en større belønning da det ville gøre hende godt og ville give hende nogle færdighedder hun havde brug for. Han ønskede dog ikke at fortælle hende at han nød iden om at undervise hende.

Han lagde hende ned på en seng med en madras og fik hende til at lægge hovedet så han kunne se hendes ansigt og høre hende bedre. Han tog en skapel frem og lagde forsigtigt kniven mod hendes ryg og skar op. Han stak hånden ind og kunne mærke hendes væv og knogler fra vingerne af var skadet kraftigt. Han trak den ene vinge ud og så det store hul i dem. Han sukkede svagt og begyndte at undersøge dem. De var gået i stykker men kunne godt ordnes hvis man gav dem tid til at heale og den rigtigt måde. Han gik over til et skab og tog en glas krukke ud hvor noget engle hud lå i. Han tog det op og tog samtidig nål og tråd og gik over til Lydia og begyndte at sy huden fast for at ordne hendes hul. Han smilede over det og tog hendes vinge og trak den så meget ud den kunne komme " Dette vil gøre ondt. Beklager meget " Han tog vingen og knækkede knoglen på plads igen og tog et en skinde og satte fast til den brækkede knogle og strammede så den kunne heale. Han kiggede på den anden vinge og gjorde det samme mod den og syede hendes hul sammen og lod hendes vinger ligge ude på hendes ryg og healede såret " Okay Lydia. Selvom du måske vil fortrække at have dine vinger inde i din krop så skal du beholde dem ude indtil at dine vinger er healede vil noget tid men de skal nok få det godt igen. Det lover jeg " Han satte sig ned ved siden af hende og nussede hende roligt i håret.

Lydia lyttede til det som Timm fortalte hende. At der var en rigtig pog forkert måde at gøre andre ondt, og at han ikke vil gøre det på den forkerte måde. Lydia var glad for dette, men samtidig forvirrede det hende så ufatteligt meget, da hun ikke var vant til den slags. Hun var vant til en som var hård imod hende, og fuldkommen ligeglad med hendes følelser. Det her skræmte hende en smule, at Timm ikke var sådan. Noget i hende følte stadig hun bare var en slave nemlig. Det havde hun jo været det meste af sit liv, så det var det hun så sig selv som. Og nok i sidste ende altid vil.
Hun hørte det næste som han sagde, at han ikke vil drikke hendes blod, selvom det var det som han levede af. For han havde en masse blod i forvejen ril mange år. Hun nikkede stille, og forstod ikke hvorfor han ikke hellere vil have frisk blod i stedet for gammelt, men hun sagde intet til det. Hun lyttede da han forklarede hvorfor hans hånd rystede. At den gjorde det når han blev tændt. Hun bed sig i læben og gik over imod ham. ”Jeg ønsker at hjælpe dig så du ikke er det mere.” sagde hun roligt, og det var oprigtigt. Måske mest fordi hun havde lært at elske den del meget mere end straf. Hun elskede at gøre sin gamle herre tilfreds på den måde, så hun vil også elske at gøre det med Timm her.

Hun så hvordan hans hånd igen rystede og hun smilede en smule over det. Men han gjorde intet og hun undrede sig over det. Hvorfor brugte han hende ikke bare som han vil? Straffede han hende? Eller hvad havde han gang i? Normalt nægtede hendes gamle herre at bruge hende hvis hun havde været ulydig, og han følte han ikke vil give hende den nydelse. Men havde hun gjort noget galt nu? Hun var ikke sikker, men hun sagde intet overhoved.

Da de var kommet over til sengen, lod hun Timm gøre det han ønskede, og Lydia lagde sig ned på sengen som han ønskede det. Hun mærkede kort efter den kolde skalpel imod sin ryg, og hun vidste med det samme hvad han vil gøre. Han vil skære i hende, og hun forberedte sig på det. Hun vidste det vil komme til at gøre ondt det her. Hun mærkede han begyndte at skære, og hun bed tænderne sammen. De fleste vil nok skrige op over det, men det her var ikke slemt for Lydia, med alt det hun før havde prøvet. Hun holdt sig dog i ro mens han skar i hende, for hun vidste udmærket det kunne gå galt hvis han snittede forkert. Hun mærkede han kom hånden ind i såret, og hun pev en smule over det, da det gjorde mere ondt, og samtidig føltes så underligt. Hun undrede sig over det han gjorde, og hvorfor han ikke bare havde bedt hende få vingerne ud selv, i stedet for det her. Hun hørte ham sukke, og undrede sig over det. Hendes øjne fulgte ham da han gik over til et skab hvor han tog noget. Lydia anede ikke hvad det var andet end en krukke. Hun anede ikk hvad der var i den. Hun så han samtidig fandt en nål og noget tråd frem. Hun mærkede han begyndte at syg i hende, og hun lukkede øjnene. Ikke fordi det gjorde så ondt, men mer fordi hun var en smule træt i øjnene. Hun mærkede han trak hendes vinge helt ud, og hørte det som han sagde, at det nu vil gøre ondt. Hun nåde ikk at forberede sig på smerten, inden han brækkede knoglen på plads, og hun skreg en smule over smerten. Dog stoppede hun hurtigt da hun ikke vil fremstå svag på nogle måde, da svaghed ikke kunne betale sig i sidste ende vidste hun. Hun kom dog til at skrige en smule igen da han gjorde det samme med den anden vinge. Hun trak vejret i små stød lige nu og prøvede at blokere for smerten som hun havde gjort så mange gange før.
Hun hørte det som han sagde til hende, at hun skulle holde sine vinger ude det næste stykke tid, og så vil de være ordnede. Hun nikkede til det og mærkede han nussede hende i håret. Hun så på ham og smilede en smule til ham. ”Må… mår jeg spørge om noget?” sagde hun. Hvis han gav hende lov vil hun fortsætte. ”hvorfor bad du ikke mig om at få dem ud selv? Vil det ikke ha taget kortere tid?” spurgte hun, og bed sig i læben, som hun slog blikket ned. Hvad nu hvis han havde skåret i hende fordi han kunne lide at skære i andre? Eller måske havde han bare ikk tænkt over hun kunne få dem ud selv? Hun var ikke sikker på det lige nu, men i sidste ende var det også lige meget.

Timm så Lydia gå over til ham og smilede svagt inden det forsvandt over hendes ord. Han blev meget overrasket over hendes ærlighed og ville sige at han ville nyde det men tog sig selv i det og sagde med et smil " Heh. Tak min kære Lydia men nej. Ikke før du har gjort dig fortjent til den slags opgaver. Men tak " Han nussede hende i håret i lidt tid.

Han kiggede på hendes smil og tænkte ikke meget over det selvom en del af ham ville spøger hvad hun tænkte eller kiggede på. Han vidste inderst inde at hun sikkert ikke ville svare ham af den grund hun ikke havde et svar.

Timm kunne mærke alt i hendes krop. Nerverne og musklerne. Ver en lille vejrtrækning hun tog kunne han mærke. Han havde gjort det en masse gange før men dette øjeblik. Dette tidspunkt. Det gjorde ham mere rolig og urolig på samme tid end han nogle sinde havde prøvet at være. Selvom hun intet sagde kunne han mærke hvordan hun trak sig sammen og bed sig sammen. Han kunne mærke når hun tog luft for at pive eller skreg. En del af ham nød hendes skrig. For ham var det små råb om mere. Om at blive fri for at blive udsat for konstant smerte og frygt. Han vidste hun inderst inde ikke havde det på den måde men iden om det fik ham til at forsætte selvom hun havde smerter. Han kørte langsomt sin finger langs sit snit og healede såret med sin magi. Han vidste hun ville være i større smerter hvis han ikke havde brugt magien og skulle bruge bandage og lim. Han lyttede til hendes ord og smilede "Selvfølgelig. Du behøver ikke at spøger. Jeg vil altid besvare dine spørgsmål hvis jeg kan " Han lyttede til hende og blev en smule overrasket over hendes spørgsmål og smilede svagt for sig selv " Jeg beklager meget men jeg havde ærligt ikke tænkt på at spøger dig. Jeg ville ha forventet hvis dine vinger var brækkede at de ville gøre mere ondt end hvis jeg brugte min kniv. Jeg ved det gjorde meget ondt og jeg beklager for det. Men fordi du var en dygtig pige så får du nu 2 streger i din bog. Men du får også 1 streg for ikke at være en dygtig pige fordi du ikke sagde det gjorde ondt som du skulle ha gjort. Men jeg tilgiver dig for det. Men hold dem ude Lydia så vil de blive healede. Hvis du faktis gør det til de er så vil du blive belønnet meget med noget du gerne vil have " Han viskede svagt for sig selv " Vil jeg da tro " Han rystede på hovdet og kiggede på hende " Men hvis du vælger ikke at gøre som du får besked på så skal jeg gøre det her om igen Lydia og så vil du også blive straffet. Og ikke med noget du ønsker fordi din gamle herre var meget slem men han var ikke slemmere end jeg kan være. Fordi selvom du er en voksen kvinde er du et barn hos mange. I forhold til mig er du et barn og derfor ville du også blive behandlet sådan til du havde lært at beholde dem ude til de var healede forstået ? Dette er ikke en trussel men en advarsel om hvad der vil ske " Han kiggede på hende og håbede at hun ikke blev bange for ham da han i sidste ende bare ville beskytte hende.

Lydia nikkede bare stille, da Timm takkede nej til hendes tilbud. Hun havde frygtet at det var fordi han straffede hende at han sagde nej, men ifølge ham var dette ikke tilfældet. Han sagde nemlig hun først skulle gøre sig fortjent til det, og det undrede hende en smule. Hvorfor skulle hun gøre sig fortjent til at måtte give ham nydelse? Det var hun ikke vant til, men hun sagde intet til ham. Hvis det var det som han ønskede af hende, måtte hun jo bare finde sig i det. Et smil brød hendes læber da hun mærkede at han nussede hende i håret.

Da han havde ordnet hendes vinger, mærkede hun hvordan han lukkede hendes sår, og hun undrede sig en smule over hvordan han kunne gøre det. Kunne man virkelig lukke sår på den måde? Hun undrede sig over det, men lod det ligge.
Da hun havde spurgt ham, om hun måtte sige noget, hørte hun hans selvfølgelig, og at hun ikke behøvede spørge da han altid vil svare på hendes spørgsmål. Hun stillede sit spørgsmål, og lyttede så til hans svar. At han ikke havde tænkt over at spørge hende, da han havde gået ud fra det vil ha gjort mere ondt på hende selv at skulle få dem ud, end at han fik dem ud for hende ved at skære i hende. Hun bed sig i læben over det. Hun lyttede til det næste han sagde, at hun vil få 2 streger i bogen, da hun havde været en dygtig pige. Hun smilede over det. Dog så hun en smule undrende på ham, da han sagde hun også vil få 1 streg på straf fordi hun ikke havde sagt det gjorde ondt. ”men det gjorde ikke så ondt igen?” sagde hun undrende. ”Plus er vant til ikke at må reagere på smerte.” mumlede hun stille. Hun hørte det næste han sagde til hende, at hun skulle holde sine vinger ude, og hun nikkede til det. ”Skal nok holde dem ude.” sagde hun, og foldede vingerne så godt hun nu en gang kunne på ryggen, dog uden at ødelægge hans arbejde.

Timm så hendes smil og smilede selv. Hun var åbenbart glad for at få nus hvilket kun glædet ham. Han havde intet i mod at nusse hende og slet ikke hvis hun kunne lide det. For ham betød det kun at hun ikke var så ødelagt at hun ikke kunne mærke glæde ved de små ting.

Timm lyttede til hendes ord og svarede " Det er meget muligt men det var stadigvæk slemt nok til at du skreg op Lydia og det er tegn på jeg skulle ha stoppet " Han lyttede til hendes ord og sukkede svagt " Ikke må reagere... Lydia. Jeg ved jeg ikke kan tillade mig at sige disse ord pga hvad jeg er. Men uanset hvordan du vælger at se på hvilke type monster jeg er eller hvilken type engel du er så er det helt normalt at føle smerte. At føle smerte er kun godt da det for nogle betyder du stadigvæk er i live og for andre er det en hel nydelse at få smerte " Han kiggede ind i hendes øjne " Så som du fx. Tidligere nød du at få smæk fx og det er også en type smerte. Så du må godt reagere på smerte. Der er intet skamfuldt i det. Langt fra " Han nussede hende stille for at berolige hende hvis hun blev bange for hans hårde ord.
Han smilede og takkede hende da hun lagde hendes vinger på ryggen. Han gik over og smerte lidt cream lavet af bedøvende urte i mod hendes vingers healede sår for at hendes inderste hud og kød kunne blive bedøvet bare en smule da han regnede med hun ville have smerte. Han fik hende rejst op og sagde " Kom ned i køkkenet når du kan. Jeg vil gerne belønne dig Lydia for at ha været dygtig. Du er nemmelig blevet bedre til at spøger om ting og faktis sige hvad du tænker på og for mig er det meget dejligt at vide. Det betyder for mig at du tør stole på mig og tør åbne dig op for mig. Så derfor vil jeg gerne belønne dig med noget " Han smilede venligt til hende og nussede hende i håret kort inden han gik ned i køkkenet og åbnede en luge i køkkenet og hoppede ned i hullet hvor der var meget koldt og mørkt og fandt noget is og fløde og kravlede op af stigen og lukkede efter sig inden han gik over og tog nogle jordbær og knuste isen sammen med jordbærene og blandede fløde i. Han hældte lidt sukker i og forsatte til det var en blød lyserød masse. Han smilede og lagde det i en skål og stillede på bordet ved siden af en ske.
Hvis Lydia ikke var nede i køkkenet ville han kalde på hende til at komme ned.

Lydia kunne godt lide når Timm smilede. Det beroligede hende en smule. Selvom normalt betød et smil ikke noget godt, men hans måde at smile på, virkede langt fra farlig. Hun stod og nød hans nus. Det føltes underligt. Hun var nemlig ikke vant til at man var blid mod hende, men hun kunne lide det. Dog forstod hun ikke helt hvorfor han nussede hende, men i sidste ende var hun også ligeglad. Han måtte meget gerne bare fortsætte med det.

Lydia så bare på ham mens han snakkede, og hun bed sig i læben. Tydeligt skamfuld. ”Undskyld.” mumlede hun og så ned i jorden. Anede ikke hvad hun skulle sige til ham lige nu. Hun lyttede bare til det han sagde. ”Jeg kan godt lide det.” sagde hun så stille. Det var ikke alt smerte, men meget da hun havde lært at kunne lide den slags. Hun mærkede han nussede hende, og smilede over det.
Efter hun havde foldet sine vinger mod ryggen, så hun Timm finde noget cream. Hun lod ham smøre det på hendes vinger, og selvom det sveg en smule, viste hun ingen tegn på dette. Da han havde gjort det, rejste hun sig op da han ønskede det. Så lige på ham, og hørte det som han sagde. Hun så efter ham som han gik. Skulle hun bare følge efter ham med det samme? Hun kunne jo godt, da hendes viljestyrke var stor nok. Vil han blive sur hvis hun gjorde det mens det stadig gjorde ondt? Hun bed sig usikkert i læben, men valgte så at gå ned i køkkenet til Timm.
Hun så på det som han lavede, og da han stillede en skål på bordet, satte hun sig tøvende ned foran den. Hun så ned på skålen og undrede sig over dens indhold, og så derfor op på Timm med et spørgende blik.

Timm sagde roligt " Kan du godt lide at få nus ? Hvis du kan vil jeg gerne forsætte med at give dig nus. Du kan altid bare sige til hvis du ønsker det ellers kan du bare tage min hånd og sætte på dit hoved så skal du nok få det " Han smilede svagt til hende.

Han kiggede på hende og svarede " Du skal ikke sige undskyld. Du har intet gjort galt. Desuden er det på en måde... sødt du kan lide det. Det er anderledes og hvis du kan lide det så vil jeg gerne finde ud af hvilken type du kan lide så jeg kan give dig det når du føler du trænger til det " Han rødmede svagt ved tanken og vidste inderst inde hun nok ikke ville sige det men han håbede inderligt.

Da hun var kommet ned i køkkenet kiggede han på hende svagt og forsatte med at arbejde og da han gav skålen til hende og fik et undrene blik igen kiggede han selv forvirret " Du kender måske ikke til is ? Jeg mener ikke is som når det er koldt nok men is med smag af det man nu ønsker så som fx. jordbær " Prøv at smag det. Det smager godt eller.. Det gjorde det i vert fald dengang jeg kunne smage mere end hvad jeg kan nu. Men det er en gammel opskrift men hvis du ikke ønsker at prøve er det okay hvis du føler dig for utryk ved det eller hvis du ikke tør spise maden så det okay. Du er mere end velkommen til at prøve at lave det selv hvis det får dig til at stole mere på det " Han smilede svagt til hende og nussede hende kort på kinden " Men hvis du har lyst til noget at spise af nogle slags så sig til. Men jeg vil forslå vi snart begynder din undervisning så vi kan lære dig nogle af de basale ting. De mere svære ting som mange unge piger i din alder har svært ved har du nemt ved fordi du blevet tvunget til at lære det hvorimod jeg ikke vil tvinge dig. Jeg vil belønne dig hvis du prøver indtil du føler du klar nok til at kun at blive belønnet for rigtige svar og straffet for forkerte " Han satte sig over for hende og smilede. Han nød hendes skønhed. Den var uskyldig selv efter alt hvad der var sket og for ham var det en sjældnt ting at se og derfor meget smukkere i hans øjne.

Hun så på ham, og hørte det som han sagde. At hun bare kunne tage hans hånd og sætte på hendes hoved. Hun vidste dog at hun ikke vil gøre det lige meget hvor meget hun end vil ha nus. Det var forkert af hende at gøre det. Eller det var det hun havde fået af vide hele sit liv, at det hun følte i sidste ende var lige meget. At hun var ligemeget.

Hun hørte det han sagde, at hun ikke skulle sige undskyld, og at det var sødt hun kunne lide det. Hun bed sig i læben og så ned. Hun var anderledes? Hun var i tvivlom det var godt eller skidt. Hun nikkede bare til ham og det han sagde. At han vil finde ud af hvad hun kunne lide. Betød det virkelig så meget for ham? Det overraskede hende en del. Hun så at han blev en smule rød i hovedet, og hun lage bekymret hovedet på skrå. "Er du begyndt at blive syg? Du er en smule rør i hovedet." sagde hun. "Hvis du er syg skal jeg nok passe på dig." sagde hun.

Nede i køkkenet stod hun og betragtede ham og det som han lavede. Da han gav hende skålen så hun undrende på det, og så at han ogsåså undrende ud? Men hvofor så han sådan ud? Hjvad undrede han sig over? Hun hørte det som han sagde. Langsomt rystede hun på hovedet. Is lød underlig. Var det overhoved noget godt? Hun anede det ikke, men vil gerne smage hvis hun måtte. Hun hørte han sige hun skulle smage, og hun prøvede at tage noget af det. Det var meget koldt, og en let gyssen farede gennem hendes krop. Dog elskede hun smagen, og smilede over det. Hun så op på ham. Ville gerne have mere af isen, men anede ikke om hun måtte. Hun mærkede han nussede hendes kind, og hun elskede det. Hun bed sig i læben. "Må... må jeg godt spise mere af isen? Eller vil du have noget først?" spurgte hun forsigtigt. Hun hørte ham sige, at hvis hun vil ha noget at spise, skulle hun bare sige til. Hun nikkede. Både til det med maden, og det næste han sagde med hendes undervisning. "Bare start med at straf mig hvis jeg laver fejl. Det okay." sagde hun roligt.

Han så hendes hovde og smilede svagt og fandt det sødt. Da hun spurte ham om han var ved at blive syg sagde han roligt " Nej jeg ikke ved at blive syg. Jeg.. rødmede. Jeg fik en tanke som fik mig til at rødme... Det sker nogle gange hvis man får en tanke man godt kan lide som... gør en meget glad et specielt sted eller hvis man husker på noget som man har gjort eller sagt eller tilmed set og som man syntes er pinligt. Så kan man også rødme. Men jeg er glad for du ville passe på mig. Det gør mig glad at vide jeg kan stole på dig " Han smilede og nussede hende lidt i håret.

Han så hendes undrende blik og sagde " Jeg undrede mig bare over du ikke kendte til is. Det er meget kendt pga. dens specielle evne til at kunne være alt du ønsker så længe du har ingredienserne selvfølgelig. Man kan lave næsen alt form for is hvis bare man er villig til at tænke lidt ud af det normale " Han smilede svagt til hende. Han kunne se hendes udtryk for isen og smilede over det. Han fandt det kært. Da hun spurte om hun måtte få mere sagde han med et roligt smil og blik " Nej tak. Alt isen er kun til dig og du må få lige så meget du gerne vil have. Jeg kan ikke smage isen længere.. Det er mange år siden jeg har kunne smage noget. For mig smager alt ens. Det smager...." Han ledte efter det rigtige ord at beskrive " tomt. For mig er alt...tomt " Han kiggede roligt på hende " Det er derfor jeg er nød til at spise eller snare drikke blod. Det er det eneste jeg faktisk kan smage og kan nyde. Men det er også fordi jeg har brug for det. Min krop er død. Jeg er faktisk en levende død men er ramt af det jeg vil kalde for en virus og gør jeg er nød til at drikke blod for at kunne leve for ellers ville jeg blive svag og til sidst dø. Og selvom jeg ikke frygter døden overhovedet så fortrækker jeg tanken om at jeg kan gøre noget godt for andre så længe jeg er " i live " så at sige. Men du skal ikke være bange Lydia. Jeg lover dig. Jeg vil aldrig nogle sinde gøre noget for at skade dig. Det har du mit ord på " Han smilede roligt til hende og kiggede ind i hendes øjne for at se om hun troede ham eller ej. " Men med det sagt så kan blod være en spænderne måde at lave mad på også. For mig prøver jeg at finde måder at gøre det spænderne selvom jeg primært bare drikker det fra flasker eller glas af. Men jeg har også prøvet at køle det ned og lave blod is. Varme det op under svag varme og lave blod suppe. Jeg prøvede engang at lave en bøf og hældte blod på mens jeg stegte den. Hvis jeg lukkede øjnene kunne jeg næsten forstille mig smagen af en bøf igen " Han smilede svagt inden det forsvandt helt og han kiggede tomt ned i bordet. Han savnede at kunne smage noget så sødt som et frisk æble eller kunne smage en syrlig appelsin. Han savnede smagen af andet end blod og han ville aldrig fortælle Lydia at engel blod var en sjældne nydelse. Han lyttede til hendes ord og nikkede " I orden. Jeg vil dog starte blidt ud. Tro mig jeg er måske ikke en hård djævelsk dæmon som din gammle herre var men ikke destro mindre så har jeg nogle måder du aldrig har prøvet at være udsat for. Mine metoder er ikke igennem fysisk smerte. Men psygisk. Jeg vil ikke slå dig Lydia. Jeg vil træne dig. Og det vil mange sige er psygisk træning. Så " Han tog hendes skål og løftede hende op og satte hende med på sin ryg og holdt om hende og hendes skål og gik op af trapperne og ind i hendes " klasse lokale " og satte hende ned og prikkede 2 gange på en stol og satte isen ned på bordet foran stolen. Han lagde blyant og papir foran hende og gik over til en tavle og tegnede alfabetet fra A til Å og 1 til 10 på tavlen " Okay. Lad os starte din undervisning " og smilede roligt til hende og forventede hun ville sætte sig ned på stolen.

Lydia betragtede meget bekymret Timm, og lyttede til det som han sagde. At han fortalte han ikke var syg, og at han blot rødmede. Hun havde vistikke set nogle gøre den slags før. Det var ikke noget hendes gamle herre havde gjort. Derfor lyttede hun da han fortalte hvorfor man rødmede. "Så...du fik en tanke du kunne lide?" sagde hun spørgende og så på ham. "Hvilken tanke fik du hvis jeg da må vide det?" sagde hun en smule nysgerrigt og så på ham. Hun hørte man også kunne rødme hvis man syntes noget var pinligt. "Pinligt? Øhh??" hun så meget forviret ud over det ord, da det ikke just var noget hun kendte til. Da han sagde, at han var glad for hun vil passe på ham hvis han var syg, smilede hun bare til ham. Hun følte at hun vil være nødt til det hvis det var. Hun smilede som han valgte at nusse hende i håret. Ingen anden end ham havde gjort det før, og hun kunne lide føelsen af det.

Da han havde givet hende isen, hørte hun det som han sagde, og hun bed sig i løben. "Jeg fik sjældent så meget før hen. Hvis jeg var heldig var der rester af hans mad. Ellers var der de ting som var for gammelt." sagde hun roligt, og så op på Timm. Hun havde sagt det som hvis det var ganske normalt, og for hende var det jo også normalt.
Da hun havde smagt på isen, så hun op på ham, for at se om hun måtte få mere. Hun hørte det som han sagde, at han ikke vil have noget af det, og at det hele var hendes. Hun smilede stort over det. "Mange tak." sagde hun, inden hun spiste det. Hun elskede smagen, og var trist over, at hun ikke havde prøvet det noget før. Hun nikkede til det han sagde, at han blev nødt til at drikke blod, da det var det eneste som havde en smag. "Det syndt for dig." sagde hun og mente det oprigtigt. Det var syndt han ikke kunne smage noget. Hun nikkede da han sagde, at han ikke vil skade hende.
Hun nikkede da han sagde at han vil starte blidt ud. For hende vil det ha været okay hvis han havde startet hårdt ud. Da han løftede hende op på ryggen, undrede hun sig meget over det, men lod ham gøre det. Hun holdt fast så han ikke vil tabe hende. Da de nåde ovenpå blev hun sat ned, og hun satte sig på stolen som han gjorde tegn til. Hun så lige på ham. Hun så på blyanten og papiret og undrede sig over det, og tog det op og studerede det en smule, inden hun så op på det som han skrev på tavlen. Hun nikkede da hansagde de skulle starte hendes undervisning, og hun var en smule spændt på, hvad der skulle ske.

Han smilede let til hende og nussede hende roligt. "Jeg burde ikke fortælle det da jeg inderst inde frygter for det du måtte tænke om mig efter du ved det. Men tanken om at du kan lide smæk til seksuel nydelse og at du faktisk beder mig om det... tændte mig seksuelt. Jeg har måske ikke lige så stor en seksuel trang som mange andre væsner men jeg har en " Han smilede lidt over hendes forvirring over ordet pinligt "Det betyder at man skammer sig over noget. Jeg skammede mig fx over jeg blev seksuelt tændt over noget som gør ondt men som jeg har hørt også kan være rart dog er jeg ikke sikker"

Timm rødmede svagt ved tanken om hende som hans assistent. Hende med en spygeleske uniform.. indsmurt i blod... hvordan han langsomt.... Han rystede på hovedet med det samme og prøvede at tænke på noget andet for at distrahere sig selv.

Han lyttede til hendes ord og sukkede svagt "Det er ikke i orden af ham. Du har fortjent at blive mæt og spise noget som er bedre end rester. Så derfor indtil at du har lært at læse så laver jeg mad for dig. Når du har lært at læse kan du hjælpe mig med det" Han smilede roligt til hende.
Han blev overrasket over hendes høflighed og smilede tilbage "Det var så lidt. Og du behøver ikke at sige tak til mig Lydia. Jeg nyder at gøre ting for dig som kan få dig til at smile" Han lyttede til hendes stemmeleje da hun sagde det var synd og han blev varm om sit ellers døde hjerte "Tak.. Du er nok den første jeg har mødt som faktisk har sagt det og ment det.. Tak" Han fik en svag tåre i øjet over det.

"Okay Lydia. Er du klar? Vi starter med noget nemt" Han tegnede et stort A "Dette hedder et A. Og dette er et B" Han tegnede et B ved siden af. "Prøv at fortæl. Hvad hedder dette bogstav?" Han pegede på Aet og smilede roligt til hende.

Mens Timm fortalte at han blev tændt over det at Lydia bad om smæk, stod Lydia roligt og så på ham. Forstod ikke helt hvad den store deal var med det. For var det ikke normalt den slags? Hun var begyndt at blive usikker på det dog, på grund af det som Timm lige havde sagt. "Er det ikke normlat da?" spurgte hun forsigtigt, og det var tydeligt at se på hende, at hun var forvirret over det.
Da Timm prøvede at forklare hvad ordet pinligt betød, lagde hun hovedet undrende på skrå. "Jeg tror vist ikke jeg kender til den følelse?" sagde hun og så op på Timm. Hun havde lært ikke at skamme sig over noget, så derfor var den følelse en, som hun ikke kendte til.

Det som han sagde undrede hende en del. At han sagde han nok skulle lave maden end til hun havde lært at læse. Derfor lagde hun hovedet undrende på skrå. "Jeg forstår ikke helt hvorfor jeg ikke skal lave mad inden jeg kan læse?" Hvad havde læsning med madlavning at gøre? Hun havde altid lavet mad før hen, uden at kunne læse jo?
Hun forstod heller ikke da han sagde, at han vil gøre så meget for hende. Det var meget uvandt for hende.
Hun så på ham, som han takkede hende, og så at han fik tåre i øjnene. "Hvad er der galt?" spurgte hun og så bekymret på ham.

Han snakkede til hende, og spurgte om hun var klar. Hun nikkede roligt til ham, og smilede en smule. Hun lyttede efter det som han fortalte til hende, og gjorde hvad hun kunne for at huske det hele. Hun kiggede på det bogstav som han havde tegnet, og svarede ham. "det er et A" sagde hun roligt. Dette var nærmest for nemt for hende, da hun havde lært at kunne huske meget mere end kun 2 ting af gangen. For ellers vil hun blive straffet for det.

Timm kiggede på Lydia "Jo for mange er det normalt. Men jeg er bare ikke vant til det seksuelle så for mig er det bare... ja mere unormalt. Men det er ikke din skyld men min egen. Jeg har bare valgt ikke at være seksuel fordi jeg ikke har følt jeg har været nogle værdig seksuelt" Han smilede svagt til hende.
Timm lyttede til hendes ord og sagde roligt "Det er også godt i sidste ende. Det er ikke en rar fornemmelse fordi den føles... ja forkert i maven. Som hvis man har spist noget man ikke kan lide"

Han lyttede til hende og smilede roligt "Fordi selvom jeg er sikker på du kan lave mad så vil jeg hellere sikre mig du kan læse så du kan læse en opskrift hvis jeg beder dig lave noget du ikke kender til eller hvis du selv er i tvivl om hvordan man gør. Fx. Ved du hvordan man tilbereder grønsags suppe?"

"Der er intet galt.. Jeg blev bare rørt. Fordi du er så venlig og godhjertet.. og som vampyr er det ikke just den slags personer jeg møder. Jeg møder desvære mere folk som din herre og det er ikke just venlighed og smil man får.

Timm kiggede på hende og kiggede på det han havde skrevet. "Flot. Okay. Så lad os se om du kan dette" Han tegner et C og hele vejen ned til E "Dette bogstav hedder E. Hvis jeg tager og sætter A B og E sammen til et ord hvad står der så? Og dette får du ikke staffer for dette. Fordi dette er dit første ord og jeg vil se om jeg skal starte ud med at lære dig de forskellige bogstaver først eller om vi skal lære dig om bogstaverne og lære at læse på samme tid ved at lave dem til ord og så tilsidst sætninger."