Please dont hurt me ~ Sirtimm

Han smilede over hun smilede da han syntes det klædte hende dog ville han ikke tvinge hende til den slags. Han så hun rystede langsomt på hovdet da han spurte om hun havde problemer hvilket fik ham til at ånde lettet. Det var en ting der kunne ha været et problem hvis det desvære var hun havde. Da hun gik ind til ham sagde han " Okay.... Som du ved er jeg læge på hospitalet inde i byen. Men... Inden jeg blev det var jeg nød til at træne. Og.. jeg var nød til at holde et løfte til nogle først... Dette rum var mit værksted for den slags. Jeg trænede dag og nat for at blive en god læge. Det var ikke nemt men med tiden fik jeg lært det. Desvære...tog det mig nogle år da jeg ikke havde nogle at lære mig noget... Og med det løfte jeg skulle holde lærte jeg langsomt nogle andre ting... Kort sagt Lydia er dette rummet hvor jeg lærte mig selv livet og døden. Men. Jeg var ikke altid god til at rydde op efter mig selv... Det var det jeg skulle gøre inden du så det. Jeg ville nemmelig nødigt skræmme dig væk fra mig.... "

Da hun var inde hos ham, så hun på ham, og vil lytte til det han havde at sige til hende. Hun forstod svagt det han sagde, og nikkede stille. Han havde øvet sig til læge her inde? Hvordan øvede han sig? Og hvad mente han med han havde lært sig selv livet og døden? ”Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Hvordan øvede du dig, og hvad mener du ang livet og døden?” spurgte hun stille, og så på Timm. Hun vil ikke stikke af. Og hun havde før set blod, så det skræmte hende ikke. ”Jeg har set blod før. Det.. det skræmmer mig ikke.” sagde hun til ham.

Timm kiggede overrasket men smilede. Han var meget overrasket men positivt over hun faktis turde spøger ham hvorfra han sagde " Jeg gik på de lokale kroe og bar huse hvor jeg vidste der altid var en der havde brug for hjælp. Så jeg tilbød dem den ganske gratis. Og folk tog i mod den ganske tit. Jeg indrømmer jeg var ikke just god til at hjælpe folk til at starte med. Men langsomt blev min viden støre som jeg øvede mig og læste i mine bøger. Og med tiden blev jeg så selv sikker og havde mistet så få patienter at jeg turde gå til hospitalet og spøger om de kunne bruge min hjælp. Og det kunne de ganske mit held. Men jeg indrømmer... Mange folk mistede desvære livet... Flest indbrudstyve ganske vist men stadig... De prøvede at stjæle min families egndom og rigdom... så jeg stjal deres liv. De var en stor hjælp for at holde mig i live da jeg havde brug for blodet for at kunne leve da jeg er en vampyr. Men med tiden tjente jeg godt nok til at kunne købe mit blod så jeg var fri for at dræbe. Det var sådan jeg øvede mig til at blive læge. Og hvad jeg mener med at jeg lærte livet og døden var at lærte hvad jeg kunne udsætte folk for. Hvor meget smerte man kunne udholde hvor man skulle ramme for at hjælpe eller dræbe " Han kiggede på Lydia " Hvor man skulle røre for at kunne få en til at forstå..." Han kiggede hurtigt væk igen og sagde " Jeg mener....Nogle siger at man kun kan dræbe hvis man bruger et våben... Jeg har fundet ud af at enkle steder på ens krop kan få dig til at dø med det samme hvis du ikke beskytter de steder. Fx. Dit hjerte " og pegede på sit eget.

Lydia så hvor overrasket Timm blev over hun faktisk havde spurgt ham om disse ting, og hun så ned og bed sig hårdt i læben. Havde det været forkert af hende at spørge? Vil han straffe hende for faktisk at snakke og stille et spørgsmål uden først at få lov. Han havde sagt hun bare skulle spørge, men nu blev hun kraftigt i tvivl efter hun havde gjort det. Dog gjorde han hende ikke noget, og meget forsigtigt så hun op mod ham. Hørte at han begyndte at svare på hendes spørgsmål. Han virkede ikke vred eller noget andet, hvilket vel kun var en god ting. Hun lyttede til hans ord, og blev fanget af hans fortælling. Hun var ligeglad med, at han havde dræbt nogle. Hun ville ikke sige hvad folk måtte og ikke måtte. Det turde hun ikke. Men hun blev ikke skræmt væk af det. Hun nikkede stille til det sidste som han sagde. At man sagtens kunne dræbe uden et våben. Hun vidste ikke hvad hun skulle sig, og sagde derfor intet.

Han så hun bed sig i læben. Han kunne høre hvordan blodet var bare en lille smule kraft fra at flyde. Han kiggede på hende og sagde" Til fremtiden Lydia hvis det er muligt for dig så vil jeg bede dig lade vær med at bide dig i læben så hårdt..Af mine egen personlige grunde " Han håbede hun forstod og ikke at hun tog det som skællud men han vidste ikke hvorvidt om han ville kunne klare at se hende bløde eller vigtigere om han ville kunne klare lugten af hendes. Jo yngre de var jo sødere var blodet desvære. Derfor var unge patienter altid et stort problem og specielt børn. Alene pga de altid skreg og prøvede at flygte.

Han lyttede til stilheden og hørte kun lyden af vind uden for og lyden af Lydias hjerte der bankede. Der var ren stilhed. Han sagde " Lydia. Du er velkommen til at sige din mening. Du er fri i dette hus til at gøre som du vil på nær de regler du har. Selvom det var det vi også skulle snakke om. Når du vil kan du møde mig i biblotiket. Du er velkommen til at undersøge rummet eller nogle af de andre rum. Timm gik ud af døren og gik til sit gammle biblotik hvor bøger var over alt og desvære ikke alle i pæn stand. Han havde glemt hvor roddet livet var inden han blev læge og hvordan han ønskede at forstå men ingen at rette sig fra. Han var dømt til at lære sig selv alt fra starten af og bøgerne gav kun en smule hjælp men de var bedre end ingenting. Han tog nogle gammle ødelagte bøger og kastede ind i pejsen og tændte den. Han tog noget gammelt træ og kastede ind for at ilden kunne holde. Han kiggede ind i ilden og smilede. Han tog langsomt hånden over til ilden og bildte sig selv ind han kunne føle flammerne men sandheden var han intet kunne føle. Han vidste at han aldrig ville komme til at føle ilden der varmede hans hånd intil han brændte sig eller det kolde gulv han stod på. Han var død inden i. Men når han var med Lydia føltes det hele ægte. Han troede inderligt han kunne føle varmen fra ilden. Men den største varme han kunne føle var når han var sammen med hende. Han ville ikke gøre hende ondt men ville gerne lære hende at få hende til at stole på hende selvom det er svært at tro hun nogle sinde vil alene pga. hendes gammle herre men ligeledes pga. han er vampyr og langt fra den sociale type. Han ved hvad Lydia ønsker og hvad hun har det bedst med men desvære har han aldrig haft det nemt med at forstå det seksuelle da han aldrig rigtigt har haft mulighed for at prøve det seksuelle så selv om han ønsker at hjælpe hende rent seksuelt med at få det bedre og psygisk bedre ved han ikke hvordan hvilket var noget af det han ønskede at snakke med hende om når hun kom.

Lydia hørte det som Timm sagde, og stoppede med at bide sig i læben. Hun så ned i gulvet. ”Undskyld. Det skal ikke ske igen. Hvis det gør, straf mig endelig for at være ulydig.” sagde hun uden at tænke nærmere over det hun lige havde sagt, med at blive straffet. Hun var jo vant til at få en straf hvis hun gjorde noget som hun ikke måtte. Det sad stadig i hende, at bede om en hvis hun havde gjort noget forkert.

Stilheden var faktisk en smule skræmmende. Hun var ikke glad for at være alene uden nogle at snakke med. Selvom hun tit havde været det hos sin gamle Herre. Alene nede i hans fugtige klamme kælder, hvor hun var blevet spændt fast en del gange, og efterladt. Heldigvis brød Timm stilheden, og hun lyttede til det som han sagde til hende. Måtte hun virkelig gerne sige sin mening om alt? Det var stadig en ny ting, og derfor var hun meget usikker på det, selvom Timm lige havde sagt det til hende. Hun nikkede da han sagde, at hun skulle komme over til biblioteket når hun vil snakke med ham, men at hun også sagtens kunne undersøge rummet her først.
Hun så efter Timm da han gik ud af rummet. Hun stod lidt og så efter ham, og overvejede om hun skulle undersøge rummet her først, eller bare gå direkte ned til ham i biblioteket. Hun valgte det sidste, og gik selv ud af rummet. Hun havde gjort alle rummene rene før, så hun havde også være inde i biblioteket, så hun vidste hvor det lå henne. Hun gik der ned, og åbnede døren der ind til. Hørte lyden fra ilden, og hun så mod pejsen. Hun blev en smule nervøs da hun ikke vil brændes. Dog viste hun ingen tegn på frygt ud af til, selvom hun var nervøs. Hun så over på Timm. ”De ville snakke?” sagde hun, og ventede på han vil sige noget til hende.

Han kiggede på Lydia og sagde " Det er okay. Det er blot for nemheden skyld jeg beder dig om det. Og jeg skal nok huske det " Han undrede sig over hvilken straf kunne være passende for en som blot var bange for ham. Om smæk ville være for hårdt eller om hun var blevet immun over for smerten.

Han kunne høre hendes hjerte bankede og smilede svagt da han kunne høre det kom tættere. Hun ville nok ikke udforske men ville fortrække at få snakken overstået. Da hun kom ind kiggede han på hende og satte sig ned og gjorde tegn til hun skulle sætte sig da hun spurte om han ville snakke. Han kiggede på hende og sagde " Lydia. Jeg ved din fortid har været fyldt med smerte. Du ved min ej har været nem. Men for at dette forhold vi har skal kunne forstå skal vi lære hindandens grænser. Derfor vil jeg høre dig. Hvilket personlige grænser ønsker du at have. Hvilket ting vil du fortrække ikke at blive gjort ved dig.
Fordi jeg vil give dig regler så du kan få det bedre og så du langsomt kan blive en del af dette hjem som nu er dit :
Regl nummer 1 vil være at du skal lytte efter når jeg snakker. Ikke at det har været et problem men heller sætte den på.
Nummer 2. At du fortæller hvad du har på hjerte. Jeg mener ikke tøj eller din hud men hvad du har af problemer. Hvad du føler og tænker. Jeg er her for dig og jeg vil gerne hjælpe dig. Nummer 3. At du får undervisning i 2 timer om aftenen i forskellige ting men vigtigst dansk så du kan læse og skrive. Nummer 4. Du lader mig undersøge dig og fortæller hvis noget gør ondt.
Og nummer 5. At du er ærlig med mig. Nummer 5 er den vigtigste regl du har Lydia " Han kiggede direkte på hende og lændede sig svagt frem " Den regl er vigtigere end alle de andre. Okay ? " Han satte sig tilbage og rømmede " Okay...Du sagde jeg blot skulle straffe dig var du ulydig...Desvære er jeg ikke en som straffer folk... Jeg ved ikke hvad der vil blive tænkt som straf og hvad der ikke ville.... Så der er mulighed for jeg måske vil spøger en gammel bekendt om hjælp og kigge i nogle bøger men vil gerne have at du fortæller mig hvilket straffe du vil mene vil være gode. Og jeg vil allerede sige det til dig nu. Jeg vil ikke og jeg gentager det gerne igen og igen. Jeg vil ikke give dig nogle permernente skader på nogle som helst måder overhovdet. Men jeg ved at man har sagt at smæk, at få skæld ud og blive sat i hjørner er de bedste metoder at opdrage en uartig person på. Jeg ved fra egen krop at blive sat til at skrælde katoffler kan være en virkelig brutal straf for hænder og øjne. Men fortæl mig hvilket ting du mener der er straffe. Og jeg vil gerne gå ud og bruge penge på visse ting hvis du mener at de skal bruges. Men i morgen nat Lydia vil jeg tage dig ud og så skaffer vi dig noget tøj som du skal tage på når du har undervisning her i bibloteket. Lad os kalde det for en skole dragt eller skole uniform. Ligeledes vil jeg finde nogle nemme bøger så du kan lære at læse. Og husk. Hvis du gerne vil have mere skole tid så sig til. Jeg tager gerne alt tid ud af en dag for at lære at at læse,skrive og kunne det basale matematik så som hvad tal hedder og hvordan de ser ud.
Jeg ved godt det er utrolig meget at skulle lytte efter og forstå men prøv så godt du kan. Derfor vil jeg bede dig forklare mig i grove eller korte træk hvad jeg har fortalt dig så jeg kan se om du har forstået hvad jeg har sagt "

Lydia lyttede til det som Timm sagde. At det var okay? Han havde dog lige bedt hende om ikke at gøre det? Hun var en smule forvirret over det, men kommenterede ikke på det. Så han havde sagt det for at det blev nemmere? Hvorfor vil det blive nemmere, hvis hun ikke bed sig i læben? Men hun havde lovet ikke at gøre det igen, og vil prøve at overholde det. Og straffen for det måtte Timm selv finde på, da Lydia ikke kunne hjælpe. Eller jo hun kunne godt, men det vil være alt for underligt for hende, at sige hvad han skulle gøre imod hende.

Lydia vil helst ikke udforske stedet her endnu. Ikke før hun havde fået snakket med Timm om det han ville sige. Det følte hun var mere vigtigt end hendes egen nysgerrighed. Hun havde en, men den var ikke så stor som de flestes andres, da hun normalt ignorere den, for at gøre andre glade. Hendes gamle Herre fx. Lydia kom ind i rummet hvor Timm var, og så han gjorde tegn til hun skulle sætte sig ned. Hun så lidt på ham, og satte sig hvor det var naturligt for hende. På gulvet, selvom det nok ikke var der han havde ment hun skulle side, men det var der hun havde det bedst, da hun ikke var vant til at være i møblerne normalt. En ting han nok skulle vende hende til.
Hun hørte det som han sagde til hende. At for at dette forhold skulle kunne fungere skulle de lære hinandens grænser. Det vil blive nemt for Timm, da Lydia ingen havde. Hun havde aldrig haft lov til at have nogle, og dem hun havde haft, var for længst blevet overskredet. ”Jeg har ingen grænser. Du må gøre hvad du vil” sagde hun da han spurgte hende, hvilke hun havde.
Hun hørte han vil give hende regler, og hun nikkede. Hun lyttede til dem, og prøvede at koncentrere sig om dem så hun kunne huske dem. Nummer 2 vil blive svær. Hun var vant til at smide sine følelser væk, og kun tænke det som hendes Herre ønskede. Så det vil blive svært for hende at tænke noget rigtigt. Hun nikkede til nummer 3. Hun var villig til at lære at læse og skrive da Timm ønskede hun lærte det. Hun hørte resten, og at regel nr 5 var den vigtigste. Dog forstod hun ikke hvorfor. Dog nikkede hun til det. ”Det er forstået.” sagde hun, og så op på ham.

Hun hørte det næste Timm sagde. At han ikke var god til det med straffe, og derfor nok vil spørge en ven om hjælp. Og at Lydia skulle komme med forslag til noget. Hun blev nervøs. ”Øm.. Ingen mad, få pisk, spændt fast og efterladt i timer, komme i bur. Og det du ellers kan finde på.” hun jappede dem alle af. Det var tydeligt hun var nervøs. Og dette var kun nogle få ting hun var blevet udsat for, som hun havde forslået. Hun nikkede til hans forslag. ”Dem kan du sagtens bruge.” sagde hun, og så ned i jorden.
Hun hørte det han sagde med i morgen, og nikkede. ”Javel” sagde hun, som for at vise hun havde forstået det han lige havde sagt.
Hun nikkede da han bad hende fortælle i grove træk hvad han havde fortalt. ”Du har fortalt mig hvilke regler jeg har. At jeg altid skal lytte til dig når du snakker, og fortælle hvis jeg har noget på hjertet. At jeg får 2 timers undervisning hver aften, og at jeg skal lade dig undersøge mig for skader. Og vigtigst af alt at jeg er ærlig med dig.” sagde hun, og så på Timm imens. ”I morgen skal vi i byen og købe tøj og det til mig. Er det godt nok forklaret?” spurgte hun, og så på Timm. Var langt fra sikker på om det var godt nok. Ellers måtte han bede hende gøre det bedre. Dog vidste hun ikke hvordan, da hun jo havde husket at fortælle alt det han lige havde sagt til hende.

Timm kiggede på Lydia og sagde " Du må gerne sætte dig i stolen hvis du vil. Der er intet galt i det. Tvært i mod vil jeg fortrække hvis du sad i den da jeg gerne vil kunne se dig i øjnene når det er at vi snakker " Da Lydia snakkede lyttede han men blev forviret " Ingen grænser ? Du siger du ingen grænser har overhovdet ? " Timm tænkte sig om og sagde " Aahh.. jeg tror vi misforstod hinanden. Den slags sker. Jeg mener ikke dine seksuelle grænser kun. Jeg mener også psysiske grænser. Fx. Det kan være du er bange for små lukkede rum eller du fx er bange for ild. Jeg personligt er ikke glad for højdere. Da jeg var et menneske faldt jeg fx. ud fra et vindue og jeg ramte jorden hårdt hvilket har fået mig til at udvilke en frygt for højde ting. Jeg får nemmelig den fornemmelse af at man falder og at man intet kan gøre for at stoppe det. Men grunden til jeg spørg er fordi jeg vil gerne have du har det så godt som muligt. Jeg vil selvfølgelig gøre så du har det så godt som muligt selv hvis det betyder jeg skal overskride nogle personlige grænser. Fx. Ved det seksuelle er jeg ikke så god som du måske er vant til. Men jeg tror at vi kan hjælpe hindanden langsomt hen af vejen "

Da Timm lyttede til hendes forslag blev han kraftigt overrasket og skrev dem ned. Han sagde " De lyder lidt hårde. Men okay. Jeg skal så bare finde en pisk. Men når du siger " pisk " mener du så en man bruger til fx større dyr som heste og køer ? Eller mener du en mindre en til fx. mennesker eller slaver ? " Han var lidt i tvivl om han ville kunne få sig selv til at piske hende men han ville gøre alt han kunne hvis det betød hun kunne få det nemmere indtil hun langsomt blev vænnet af med det.

Han smilede og nikkede da hun forklarede tingne han havde sagt " Meget flot. Ja det er meget flot forklaret. Men sig mig Lydia. Jeg er nysgarig angående noget ved dig. Om selve dig. Som person.
Jeg ved du har været slave i mange år og det er det eneste du kender til. Men kan du huske i starten da du var hos mig ? Du var meget nysgarig og mere undersøgende. Nu er du blevet mere " stiv " og mere bange. Er du bange for at jeg vil udsætte dig for samme hårde totur som din gammle herre. Eller er du bange for jeg vil udsætte dig for noget andet som du føler er mere skræmmende fordi det er nyt ? " Timm kiggede dirrekte ind i hendes øjne og afventede et svar. Alt efter hvad hun svarede ville afgøre hvordan han ville prøve at være over for hende til fremtiden.

Lydia sad på gulvet, og hørte godt Timm sige, at hun meget gerne måtte side på stolen. At han foretrak hun sad i den. Hun bed sig i læben ubevidst, men stoppede hurtigt med det. En smule modvilligt satte hun sig på stolen. Det føltes forkert at side på den da hun altid havde skulle side på gulvet. Hun følte sig mere tryg på gulvet, men vil ikke sige Timm imod, hvis han virkelig syntes hun skulle side på stolen i stedet.
Lydia så undrende ud, da Timm blev overrasket over hun ingen grænser havde. Var det virkelig så underligt at hun ingen havde? Dog hørte hun ham sige, at de nok havde misforstået hinanden. Hun hørte det som han sagde, og tænkte sig om efter sådan noget. ”Øm. Jeg er ikke alt for glad for ild eller stød.” sagde hun, og så lidt nervøst mod ilden som gnistrede i ildstedet. Hun hørte det sidste som Timm sagde, og nikkede stille. Så han var ikke specielt god til det seksuelle? Hun vidste ikke hvordan hun skulle hjælpe ham med tingene, men hun ville da prøve på det.

Hun bed sig i læben da Timm sagde at de forslag hun havde kommet med lød hårde. Dog var hun jo vant til dem, og dette var ikke de slemmeste hun havde nævnt for ham. Hun hørte hans spørgsmål og så på ham. ”det kan være begge. Alt efter hvilken du selv syntes du vil bruge.” sagde hun stille, og så igen ned i gulvet. Om Timm ville bruge den ene eller anden pisk var op til ham selv. Det vil Lydia ikke blande sig i. Hun vil lade Timm gøre som han vil med hensyn til dette.

Hun så stille op på ham igen, da han begyndte at snakke til hende. Hørte at han vil vide noget om hende, og hun var nervøs for det. Hvad han mon vil vide om hende, og om hun overhoved kunne svare på det. Hun havde været mere nysgerrig før da hun jo havde været fri fra sin gamle Herre i noget tid inden hun var stødt ind i Timm. Derfor havde hun begyndt at slappe mere af, men da hun mødte sin gamle Herre igen, fik han hende til at falde tilbage i sit gamle jeg, som hun havde været mens hun havde været hos ham. Og derfor var hun ikke længer så nysgerrig mere. Dog vidste hun ikke hvordan hun skulle svare på det spørgsmål, da hun ikke kendte svaret. ”Jeg ved det ikke. Undskyld. Du må gerne straffe mig for ikke at kunne svare på deres spørgsmål.” sagde hun stille, og så forsigtigt på ham. Dog mente hun at han gerne måtte straffe hende for ikke at kunne svare på hans spørgsmål.

Han kunne se på Lydia hun langt fra var glad for at sidde på stolen og sagde " Du må gerne sætte dig på gulvet hvis du fortrækker det Lydia. Jeg tænkte det var måske bare mere behaligt at sidde på en stol men valget er dit eget. Det er ikke rigtigt og ikke forkert der hvor du ønsker at sidde "
Han nikkede og sagde " Javel ja. Men bare rolig jeg ville aldrig udsætte dig for ild eller stød. Jeg ville måske kunne finde på at udsætte dig for at give dig et koldt bad. Ville du mene det er at gå ud over din grænse ? "
Han kiggede og så hun kiggede nevøst på ilden og sagde " Du er måske bange for ilden ? Jeg lover dig. Dette ildsted er specielt lavet så det er mere sikkert end et normalt ildsted man finder her omkring. Men jeg slukker ilden for din skyld " og valgte at lukke ildstedet i og langsomt døde ilden ud.
Han nikkede og lyttede til hvad hun sagde. Han prøvede at forstå men det var ikke helt nemt da det var mange år siden han havde prøvet noget seksuelt og det var langt fra noget der indvolverede piske og den slags. Han sagde " Vil man være i stand til at bruge fx hånden ? Og her mener jeg ikke til at give lussing fordi det vil jeg ikke gøre i mod dig men jeg mener fx smæk som når man vil rette på et barn som virkelig fortjener det "

Han lyttede til hvad hun sagde og så hun var i tvivl med sig selv og sagde " Jeg vil ikke straffe dig for ikke at kunne svare. Det er okay. Det ville dog ha været rart hvis du kunne ha givet mig et svar men det gør intet. Jeg vil ikke straffe dig for mindre fejl så som det. Hvis jeg skal straffe dig så skal det værre at du fx bryder nogle af dine regler eller hvis du vælger at slå mig selvom jeg ikke kan se hvorfor du skulle ønske at gøre det. Men det ville være de eneste grunde til at jeg straffer dig. Men jeg kunne godt finde på at træne men kun hvis du selvfølgelig er okay med det. Men jeg vil vente med den slags til jeg har fået skaffe nogle flere ting til det før jeg begynder hvis du er okay med det "

Kæft hvor Timm dog forvirrede hende lige nu. Først ved at sige hun skulle sidde på stolen, og så når hun gjorde det, sige at hun alligevel ikke behøvede at gøre det hvis hun ikke brød sig om det. Dog blev hun siddende da han før jo havde sagt hun skulle side på stolen, og derfor følte hun ikke at hun burde sætte sig på gulvet igen. Selvom hun havde lyst. Men han havde jo givet hende lov til at hoppe ned igen jo? Hun bed sig i læben, og var tydeligt usikker, men endte med at sidde på gulvet igen, som hun var vant til.
Hun hørte hvad han sagde, at han lovede ikke at bruge stød eller ild mod hende. Hun så ned, og fik det dårligt. Det her var mod det hun havde lært. ”Du må gerne bruge det mod mig hvis du syntes.” sagde hun roligt og så igen op på ham. Han skulle ikke holde igen, bare fordi hun ikke var så vild med noget. Hun bestemte jo intet. Det var stadig hendes holdning. Da han så spurgte hende, om et koldt bad vil være over hendes grænser, rystede hun på hovedet. Hun havde næsten kun fået kolde bade. Det var yderst sjældent hun fik et varmt et, og så skulle hun også gøre virkelig meget for at få det.

Så snart Timm spurgte hende om hun var bange for ilden, så hun ned i gulvet, og prøvede ikke at vise det, men det var vist allerede for sent. For han gik i hvert fald over til ilden, og fik den til at gå ud. Det havde ikke været meningen at få ham til at slukke ilden, men det havde han alligevel valgt at gøre. Hun følte hun havde gjort noget forkert ved at få ham til at sluk ilden, men ifølge ham, virkede det ikke som om det havde været noget forkert i dette. Hun var vant til at blive straffet for næsten alt hun gjorde eller ikke gjorde. Så det var underligt pludselig ikke at blive straffet for alt.
Hun hørte det som han spurgte om. Om man kunne bruge hånden til den slags, og hun så undrende på ham, men så hurtigt normalt på ham igen. ”Du kan bruge lige hvad end du ønsker at bruge imod mig, og lige på den måde som du selv ønsker at bruge det mod mig.” sagde hun. Det var underligt at skulle forklare ham disse ting her. Hun var ikke vant til, at hun forklarede andre hvad man skulle gøre. Det føltes underligt.

Efter hun havde sagt, at hun ikke kunne svare på hans spørgsmål, undrede det hende kraftigt at han ikke vil straffe hende for ikke at kunne svare, og det føltes underligt ikke at blive straffet for det. Hun var så vant til det, at det lige nu føltes forkert at hun ikke blev straffet for det, og hun rykkede en smule usikkert på sig. Hun hørte alt som han sagde, og nikkede til det. ”Jeg er okay med det.” sagde hun roligt, og så på ham.

Timm kunne se hun var meget forvirret hvilket fik hende til at bidde sig i læben igen og var ikke glad for at han havde givet hende valg. Han ville prøve at huske til fremtiden at hun ikke skal have så mange valg men snare ordre selvom han ikke var vant til det men smilede lidt da hun satte sig på gulvet.

Han så hun blev dårlig eller utryk ved han lovede hende ikke at bruge stød eller ild hvilket undrede ham svagt men han ville ikke tænke mere over det. Han tænkte blot han skulle være hårdere i hendes smag og kiggede på hende da hun snakkede " Nej. Jeg vil fortrække ikke at bruge det da jeg ved at ild kan gøre utrolig ondt. Dog ved jeg starin er noget som nogle fortrækker da det gør ondt på en god måde skønt jeg vil være ærlig og sige jeg har aldrig forstået det. Men jeg har nok ikke så mange minder med det seksuelle som du har i sidste ende men jeg lover at prøve at ramme de ting som du føler er inde for de retfærdige grænser "
Han kiggede da hun rystede til et koldt bad ville ikke være et problem som sådan hvilket fik ham til at tænke på tidligere hvor hun havde fået et varmt bad og hvordan hun reagerede.

Han kunne se hun blev ked over han slukkede ilden og sagde " Du skal ikke føle dig trist over det. Jeg er vant til at folk har forskellige frygte og mørke er langt fra et problem for mig da jeg kan se i det men jeg tænkte mere ildens varme og lys ville måske være rart for dig men hvis du er bange for ild skal jeg gerne lade vær med at tænde starinlys eller åben ild for din skyld og du behøver ikke at føle dig dårlig tilpas med det. Jeg har intet i mod det da jeg ikke rigtigt kan føle noget så som varme eller kulde. Men sig endelig til hvis du fryser eller sveder fordi så vil jeg gerne vide det. Og hvis du ønsker det kan jeg også gøre så du skal arbejde for at få tingene så som et tæppe eller et koldt bad osv "

Han så hun kiggede undrene på ham hvilket fik ham til at smile lidt. Han lyttede til hvad hun sagde og forklarede " Tak for dit ærlige svar og jeg lover at huske det. Men jeg har som sagt ikke meget viden omkring alt dette og hvordan du vil fortrække tingene. Jeg vil gerne have vi starter stille og roligt op inden vi begynder at gå til de håredere ting. Men jeg lover dig allerede nu. Du vil aldrig få en lussing. Uanset hvad du gør vil du aldrig få en. Det er ikke noget med du er en ung kvinde eller barn..." Han kiggede på hende " Eller... Jeg er desvære i tvivl om din alder så jeg vil kalde dig for en unge kvinde for nu. Men det har noget at gøre med jeg ikke mener man skal slå på folk på din alder eller yngre "

Timm smilede og sagde " Det er jeg glad for du er Lydia. Jeg har kun enkle spørgsmål tilbage som jeg vil fortrække du svare på.

1. Hvor vil du fortrække at bo henne. Her i huset eller på hospitalet ? Den eneste forskel er her er der mere at lave og jeg kan måske finde på flere opgaver end jeg kan på hospitalet.

2. Vil du fortrække at få mad først eller opgaver først ? Med det mener jeg om du vil have opgaver for at få maden eller om du vil spise så du kan klare de opgaver du måtte få bagefter.

3. Er der noget du ikke kan tåle ? Her mener jeg fx støv. lys, rust, guld osv. Mere så jeg ved hvilke opgaver jeg kan sætte dig til og hvis du ikke er sikker på om du ikke kan tåle en ting så sig det. Det er helt okay.

4. Vil du fortrække at have en bestemt sengetid som du skal så skal overholde og være i sengen eller vil du hellere have lov til at bestemme selv hvornår du sover hvilket så gør du kan udføre opgaver selv om klokken er mange.

5. Hvilken farve holder du mest af ? Det er ikke et spørgsmål der er mere vigtigt end de andre men stadig et jeg vil have du svare på.

6. Vil du tillade hvis jeg undersøger dig og prøver at hjælpe dig på de skader du må have på din krop ? Du er velkommen til at sige nej til jeg ikke må. Jeg har fuld forståelse for dette. Men jeg vil bare gerne sikre mig at du ikke har ondt.

Og tilsidst 7. Vil du tillade at jeg sætter mig som din værge og læge i papirene således at hvis der bliver problemer eller du skulle forsvinde væk fra mig og nogle finder dig så ved de at du tilhøre mig og hvor de kan finde mig.

Lydia hørte det som Timm sagde. At han foretrak ikke at bruge ild og det da han vidste at ild kunne gøre utroligt ondt. Men var det ikke det der var meningen? Hun var meget vant til smerte, og hade for længst lært at kunne klare meget mere smerte end de fleste vil kunne klare. Hendes gamle Herre havde elsket at påføre hende smerte, og hun havde endda lært at nyde noget af det, men langt fra det hele. Hun hørte at han nok snare vil bruge stearin hvis det var. For Lydia gjorde stearin ikke ondt. Langt fra. Der skulle mere til end det før det gjorde ondt. Og for hende var alt inde for de retfærdige grænser. Dog sagde hun intet til ham lige nu.

”Jeg kan li lyset fra det, men er nervøs for åben ild. Stearinlys gør mig intet.” sagde hun stille da han sagde det var ok hun var bange for ilden. Egentlig var det jo ikke ilden i sig selv som hun var bange for, men det som hendes gamle Herre havde gjort med den mod hende. At brænde hende eller noget i den stil. Hun nikkede da han sagde at hun skulle fortælle om hun frøs eller svedte. ”Jeg skal nok sige det hvis det er.” lovede hun. Hendes gamle herre havde været ligeglad med det om hun frøs eller svedte. ”Jeg er vant til at skulle arbejde for det jeg får. Det vil nok føles underligt hvis jeg bare fik tingene uden videre.” erkendte hun, og så roligt på Timm.

Hun lyttede til det som han sagde, og hørte at han foretrak at de startede stille op, inden de gik over til det hårdere. To be honest vil hun hellere starte med det hårdere da hun var vant til det. Men hun sagde intet om det til ham. Hun hørte ham også sige, at han ikke vil give hende en lussing lige meget hvad, og hun så lidt ned. Det var det som hun var mest vant til at få når hun gjorde noget hun ikke måtte. Det vil blive underligt ikke at få dem mere, men hun sagde heller intet om dette til ham. Det var hans valg ikke hendes jo.

Hun hørte så hans mange spørgsmål som han valgte at stille, og hun bed sig i læben. Nogle af dem kunne hun allerede nu se, at hun ikke vil kunne svare på. Men hun ville prøve at svare på dem hun kunne, for hans skyld.

”1. Jeg vil foretrække at bo her hvis jeg må. Ikke fordi der er flere opgaver og det, men fordi der er en del for mange mennesker på hospitalet, og jeg er ikke vant til mange mennesker. Har kun været vant til det var min herre som der var med mig. Ingen andre.” fortalte hun roligt.

”2. Jeg er vat til at skulle gøre noget først inden jeg får mad, så det foretrækker jeg nok at fortsætte med.

3. Så vidt jeg selv ved, er der ikke noget som jeg ikke kan tåle.

4. Jeg foretrækker at du bestemmer om jeg skal i seng til en bestemt tid, eller efter jeg har klaret mine opgaver, eller hvordan og hvorledes.

5. Jeg har ikke nogle farve som jeg holder mere af end andre. Jeg kan lide de fleste farver.” Hun trak på skulderne.

”6. Du må gerne undersøge mig. Det er okay med mig.

7. Det okay med mig.” sagde hun, og så på Timm.

Timm kunne se Lydia tænkte meget og ville spøger hende hvad der forgik inde i hovdet på hende men valgte ikke at gøre det da han havde en god ide om hvad det var nemmelig gammle minder. Han tænkte hvor meget totur hun havde været udsat for og har overlevet det. Hendes gammle herre virkede langt fra som en som ville lade en som Lydia slippe. Han ville nok hellere ha dræbt hende end at lade en som Timm få hende.

Han lyttede til hendes ord og sagde " Okay. Så lover jeg ikke at holde liv i pejsen. Ikke med mindre der er grund til det selvom jeg ikke kan se hvorfor " Han viskede for sig selv " Ikke i nu i vert fald " Han lyttede og nikkede " Okay. Så vil jeg lave en række opgaver du kan gøre for at få de forskellige ting selvom du vil få de mere basale ting lige til at starte med til du har fundet dig til rette og vigtigst af alt har lært dine regler så du får en ordenlig chance men senere skal jeg nok gøre så du får det sværere end du har det og med det mener jeg regler og med ting du skal gøre " og smilede blot da han så hendes blik ramme hans.

Han kunne se hun virkede nedtrykt over han sagde han ikke ville give hende en lussing hvorfra han sagde " Okay. Jeg kan godt overveje det men jeg vil ikke slå for hårdt da min slags har en kraftig styrke og jeg vil ikke riskere at slå en tand ud på dig. Men jeg kan godt give dig en en gang i mellem hvis det er. Selvom du ikke vil få det i offenligtheden. Jeg ved at det er normalt at kvinder og børn får slag men jeg tror ikke på vold hjælper. Jeg tror på undervisning og i værste tilfælde ydmy...." Han stoppede i sine ord og fik iden om ydmygelse ville være en mulighed hvis Lydia ville kunne bryde alle sine regler eller bare var virkelig virkelig umulig at kontrollere / få til at lytte efter.


Han smilede og lyttede til hvad hun sagde og nikkede blot og sagde " Okay.
1. Du er velkommen til at bo her Lydia. Og at du er bange for mange menneske er godt du fortæller mig sådan nogle ting. Det gør jeg ved hvilke ting jeg kan planlægge uden at du bliver bange. Jeg ønsker nemmelig at du føler dig tryk hos mig og tør fortælle mig sandheden.

2.I orden. Hvis det er det du har det bedst med. Men sig mig. Hvilken slags mad fik du hos ham ? Jeg kan gætte det ikke var hjemmelavede mad og langt fra sundt og nærrende har jeg ret ?

3. Godt nok. Så vil jeg langsomt prøve mig frem med de mest basale ting.

4. Mh okay. I så fald så tror jeg at jeg vil sige at jeg først skal tjekke din krop så jeg kan være helt sikker på din alder med mindre du selv ved hvor gammel du cirka er. Men hvis du har krop som et barn så vil jeg sige i seng kl 3 og hvis du er voksen er det i seng kl 6. Og jeg mener om morgen da jeg selv holder mig til natten vil det være der det meste cirka vil forgå.

5. I ordne. Så holder vi os til de mere blide farver så som hvid eller blå. Måske grøn eller lilla " Timm tænkte hvilken farve ville klæde Lydia bedst men holdt mest fast på farven hvid.

6. Det glæder mig du vil tillade det. Skal vi begynde med det samme så jeg kan se hvilken skader der er på dig og vigtigst af alt. Hvilke jeg kan hjælpe dig med.

7. Timm smilede over det og nikkede blot. Han ville sikre sig at Lydia ikke kunne blive taget fra ham og skulle noget ske med hende ville han få besked med det samme. Han rejste sig og gjorde tegn til Lydia skulle følge med ham. Han gik ind på sit gammle kontor og pustede det værste af støvet af så han kunne skrive. Han tog et papir og skrev nogle ting ned og lagde i en konvolut og sagde " Vær sød at huske mig på dette brev senere når vi går ud. Kom. Jeg vil gerne undersøge dig med det samme " Han tog sine gammle redskaber frem og lagde pænt ved siden af hindanden og lagde dem i sprit for at sikre sig de var rene så Lydia ikke ville blive betændt i sine sår. Han vidste det var ikke det bedste arbejde han kunne gøre for hende da han ikke vidste hvor slemt det lå til med hende men vidste at han ikke ville efterlade nogle ar eller sår på hende så længe han havde sin rolige hånd og magi.

Lydia var på en måde lettet over han ikke vil tænde pejsen igen, med mindrre der vil være brug for det. Den eneste grund til at Lydia var nervøs for det, var fordi hun var bange for at blive brændt. Det havde hun prøvet en smule før, så hun vidste hvor ondt den slags gjorde.
Hun lyttede til det som Timm sagde, og nikkede. Hun var tilfreds med, at hun vil få opgaver hun skulle klare. Hun nikkede. "Det er forstået he..." hun var tæt på at kalde Timm Herre, men tog sig i det. Han havde jo sagt han ikke ønskede hun kaldte ham det. Det var noget hun lige skulle vende sig helt til. Ikke at kalde ham Herre da det ord lå så naturligt til hende.

Hun så ned i gulvet, og hørte det han sagde med, at han måske godt ku give hende en lussing. Men ikke en som var alt for hård, da han ikke vil slå hendes tænder ud. Hun nikkede stille til det. "Okay. Tak" sagde hun. Måske vil han ikke forstå hvorfor hun takkede, men hun var så vant til at få lussing eller anden straf når hun fejlede, at det virkede så naturligt for hende. Hun kunne nærmest lide det, og så alligevel ikke helt. Hun var i tvivl om den del med sig selv.

Hun lyttede til det Timm nu sagde, med at han var glad for hun fortalte ham, at hun var bange for mange mennesker. Hun bed sig i læben ved hans spørgsmål. "Øm jeg fik det som han ikke spiste. Hans rester." sagde hun mumlende. Hun nikkede3 da han sagde han vil undersøge hendes krop. "Jeg tror nok jeg er 18 år." sagde hun tøvende. Hun var langt fra sikker på det, da hun aldrig havde skulle holde styr på sin alder før.
Da han spurgte om han måtte tjekke hende med det samme, nikkede hun, og uden at tænke smed hun tøjet. For hende var det meget normalt at gå rundt uden noget på jo, og hun glemte helt det langt fra var normalt for Timm.
Da Timm begyndte at gå, fulgte hun med ham, og lyttede til det han sagde. Nikkede. "Jeg skal nok huske dig på det." Hun stod roligt nøgen og så på ham mens han fandt sine ting frem.

Han kiggede på hende og smilede svagt over han hørte "he" han vidste hun ville sige herre men sagde intet til det og lod det ligge. Han vidste hun ville have svært ved ikke at kalde ham herre men han kunne ikke lide det ord. At have så meget magt over en person var ikke noget han ønskede. Han sagde " Du skal ikke takke for det. Jeg ønsker ikke at skade dig Lydia. Tværtimod "
Timm kiggede chokeret på Lydia og sagde " Kun hans rester ? Det er langt fra godt nok. Jeg er ikke den bedste men jeg kan da finde ud af at lave mad som kan mætte. Så efter din undersøgelse så tillad mig at lave dig en sund og vigtigst af alt mættene måltid " Han prøvede at smile men det faldt hurtigt igen.
Han kiggede forvirret på hende " Du tror du er 18 ? Du må da vide hvor gammel du er. Kan du huske hvor gammel du var da dine forældre soldet dig.." Timm knuede sin hånd sammen og prøvede ikke at flække væggen af vrede. Han kunne ikke forstå hvordan forældre kunne sælge sit eget barn. Han rødmede kraftigt da han så hendes nøgne krop og prøvede at holde det tilbage men han hostede kraftigt " Okay... Lad os begynde " Han tog en nål og stak i en flaske og stak Lydia roligt og sagde " Undskyld men det er bedøvende. Jeg vil nødigt skade dig mere end det er nødvendigt. Vær sød at lægge dig ned her " og pegede på en seng. Så snart hun havde lagt sig tog han en kniv og forsigtigt skar hende i ryggen meget langsomt og prøvede at gøre det så smertefrit som muligt selvom det var svært med de skader hun havde. Han prøvede at fjerne så meget af det døde væv men det var svært. Han kunne se historien af hendes fortid på ryggen. Hun havde været udsat for grum totur. Han ville spøger hende men kunne ikke få sig selv til det. Han vidste hun var bedøvet og det var de færreste som selv vidste hvad de sagde eller gjorde når det var. Han tog sin hånd og pressede lidt ind og mærkede hendes knogle struktur. Han var ikke i tvivl længere i sin mistanke. Hun var en engel falden eller ej og hun havde knogle strukturen til at have vinger. Han trak sine fingre ud og begyndte at heale såret han havde skåret. Han skar og fjernede så meget af alt det ødelagte væv han kunne for at hendes krop kunne heale ordenligt. Han begyndte at tage noget falsk hud og syg fast på og healede det igen så hun ikke skulle have alt for ondt. Han ville sikre sig at hun ikke havde alt for ondt og ikke skulle lide. Han prøvede også at ordre hendes brækkede knogler men vidste det krævede mere end hvad han havde og han ville ikke skade hende på den måde han plejede at hjælpe sine andre patienter på. Nemmelig ved bare at slå knoglen på plads igen. Han gav hende en ny sprøjte og holdt bedøvelsen i gang og forsatte sig arbejde så godt han kunne. Efter et par timer og et minimalt blodtabt havde han gjort sit bedste arbejde.
Han lagde tæppe over Lydia og lod hende sove bedøvelsen ud af kroppen.

Lydia smilede svagt over det han sagde. At han sagde hun ikke skulle takke. Men hun havde lært at takke, og ønskede at takke ham. Men noget i hende ønskede også det at han straffede hende, som hun var vant til. Hun ønskede nermest at føle bare en smule smerte af og til, da hun var så vant til den at den var en del af hende. Dog ikke en som var alt for slem dog. Hun ønskede helst ikke at brække noget igen.
Hun nikkede til det han sagde. "Ja. Hvis jeg var heldig." sagde hun, og smilede svagt. Hun havde levet på meget lidt mad gennem det meste af sit liv. Det var måske også derfor hun var tynd. Ikke tynd tynd, men heller ikke tyk. Hun nikkede stille da han sagde han ønskede at lave mad til hende. Det var hun ikke vant til. Langt fra. Hvorfor ønskede han virkelig at gøre alt dette her for hende? En sølle slave? Hun var jo ikke det værd. Eller det mente hun i hvert fald ikke selv at hun var.

Hun hørte hans forvirring over hun ikke præcis anede hvor gammel hun selv var. Hun bed sig i læben over det. Hun tænkte lidt da han spurgte om hvor gammel hun var da hendes forældre solgte hende, og nikkede så stille. "Jeg var 12 år." sagde hun roligt. Det var ikke specielt gammelt, men hun kunne ha været yngre. Men ja.

Efter hun havde smidt tøjet, hørte hun Timm hoste, og så undrende på ham. Anede ikke hvorfor han hostede på den måde som han gjorde, og hvorfor han rødmede. Hun så på ham som han sagde lad os begynde, og nikkede. Betragtede ham finde en nål frem, og hun stid stille mens han stak i hende. Hørte ham sige det var bedøvende. Hun nikkede til det. Hun kunne skam sagtens ha bidt smerten i sig nok, mens han lavede det han skulle, men hun sagde intet. Lagde sig blot ned der hvor han bedte hende om. Hun trak roligt vejret som hun lå på sengen. Mærkede svagt kulen fra bladet mod hendes ryg. Dog mærkede hun som sådan ikke da han begyndte at skære i hende. Det var også intet dette i forhold til det hun havde været udsat for gennem ca 6 år. Tænk en gang at hun havde kunne overleve det. Hun havde en stærk viljestyrke til at overleve, ellers ville hun ha været død mens hun havde været hos ham. Det var der ingen tvivl om.

Efret at Timm var færdig med det som han var igang med, så hun på ham. Prøvede at holde sig vågen. Hun måtte ikke falde i søvn. Ikke mens han var hos hende. Det var det hun havde lært, at hun ikke måtte sove mens hendes Herre var hos hende. Men han var jo ikke hendes Herre? Så måtte hun sove mens han var her? Hun var kraftigt i tvivl med sig selv, men var træt på grund af bedøvelsen. Hun havde svært ved at kæmpe imod, og tabte tilsidst kampen, og faldt i søvn.

Hun vågnede en god del timer senere. Mærkede tæppet som var over hende, og så ned på det. Hvorfor havde hun et tæppe over sig, og vigtigst af alt, hvorfor lå hun i en seng? Hun kunne ikke hlt huske hvad der var sket. Hun så sig forvirret om, og kom lige så langsomt i tanke om Timm og at dette her måtte være et værelse i hans hus.
Langsomt satte hun sig op, og fik benene ud over kanten af sengen. Hun rejste sig stille op, en smulle usikker på sine ben, men hun klarede sig. Hun overvejede om hun skulle prøve at finde Timm, eller blive hvor hun var. Hvad vil være smartest mon? Hun var ikke sikker på det. Dog valgte hun at begive sig ud fra værelset, og gå lidt rundt, for at prøve at finde Timm et eller andet sted i huset.

Timm smilede da han så Lydia smile. Det gjorde ham glad at se hende smile mest fordi det var et sjældent syn.

Han blev en smule trist og vred over at høre hende sige " Hvis jeg var heldig " Hun var ikke i en sund tilstand med kroppen og manglede tydeligvis mad. Han vidste hvad han ville lave til hende spørgsmål var så om hun ville spise det.

Han nikkede og sagde for sig selv " Javel ja...12 år.. Så tidlig en alder.. Stakkels dig " Han bed sig i kinden svagt og prøvede at skjule han ikke kunne lide tanken om at hun havde fået ødelagt sit liv i den alder. Mest fordi mange piger blev til kvinder i den alder.

Han smile svagt over at se hende prøve at kæmpe i mod bedøvelsen men vidste at hun ville tabe. Han vidste at med alt den smerte hun havde været igennem kunne hun nemt klare en større dosis end hvad han ville give til en pige på hendes størrelse men hun kunne nemt klare en dosis som en voksen mand ville kunne klare. Han nussede hendes hoved kort efter hun var faldet i søvn og håbede bare hun ville kunne sove godt selvom han frygtede hun ville få mareridt fra sin fortid.

Timm kunne høre lyden af Lydia der havde rejst sig fra sengen af. Han smilede og forsatte med at skære grønsagerne ud. Han gik over til kødet og blandede kød og grøndsager og forsatte med at skære forskellige ting ud og hældte i gryden. Han ville lave en opskrift han havde fået af en gammel kollega som mente at de fleste sygdomme kunne blive ordnet af en god nats søvn og en god og sund omgang mad. Timm tog sit glas med blod og tog en tår. Han kunne mærke det langsomt flyde ned og fyldte ham. Han tog noget dej og begyndte at forme det og lagde det ned i tærte formen. Han gik ud i haven og plukkede nogle forskellige frugter og lagde i tærten. Han ville lave en tærte til dessert så Lydia kunne ha noget at glæde sig til efter maden. Han tog glasset igen og smilede og kunne mærke en tåre falde fra hans øje. Han nød tanken som ny fyldte hans hjerte. Han kunne godt lide tanken om at lave mad til nogle. Han smilede meget nu og sagde " Heh...Er hun som en datter...eller mere for mig i sidste ende..." Han tog en tår og tørrede sit øje og forsatte med at lave mad til Lydia.

Lydia gik rundt og anede ikke hvor Timm var henne af. Og hun kendte ikke huset her godt nok endnu til at have en anelse om det. Så derfor gik hun blot rundt på må og få. Hun havde intet på, da hun ikke havde taget det på efter sin lur, så hun gik rundt nøgen. Hun tænkte ikke selv over det, da hun var så vant til at gøre det, at det for hende var meget naturligt at gøre. Men hvis Timm så hende, vil han med sikkerhed blive forlegen over hende.

Hun fik færten lidt efter af mad, og hendes mave knurede højt over det. Hun var sulten, og valgte at følge duften. Måske fandt hun timm der hvor duften af mad stammede fra? Hun håbede det. Men kunne ikke vide det, inden hun så efter.
Hun nåde ud i køkkenet, og så sig let rundt.

Han kunne høre lyden af hendes mave der knurede og tænkte at det var godt han var begyndt på maden. Hvis hun var meget tæt på at falde om af sult kunne hun spise nogle af de resterende bær der var. Han satte tærten i ovnen og kort efter kunne han høre Lydia nærme sig. Han smile og valgte at gå ud i bryggerset og ville hente en ny flaske og tænkte at hun havde nok været vand til at drikke vand og andet af samme slags så han ville forkæle hende lidt ved at tage en most lavet af æbler fra haven af.

Lydia var både sulten og tørstig, men var ret sikker på, at hun skulle gøre noget for at få enten mad eller drikke. Men dog anede hun ikke hvad Timm her kunne finde på at give hende af opgaver først. Hun vil klare den hvad end den var, bare for at måtte smage noget af maden hun kunne dufte lige nu.
Hun prøvede at finde Timm, og hørte en lyd, og valgte at følge efter den. Da hun kom ud til ham, så hun på ham. "Noget du ønsker jeg skal hjælpe med?" spurgte hun, og stod helt roligt foran ham, uden at tænke over hun intet havde på lige nu.

Han frøs i sit sted og undrede sig over hvordan han ikke havde hørt hende komme tæt på ham" Godmorgen. Ja det er der. Du må meget gerne tørre bordet af for støv og når det er gjort så vil jeg bede dig gå op af trappen og tage døren for enden af gangen. Der er noget tøj. Find noget tøj som passer dig og så kom her ned. Så har du gjort dig fortjent til at få noget at spise. Hvis du ikke kan finde noget tøj så bare råb og sig til. Okay ? " Han tog den ene flaske under armen og nussede hende kort på kinden og gik så forbi hende og tog en kniv og skar proppen af flasken med blod og hældte op. Han ville give Lydia en god omgang mad og en hyggelig aften og nat inden solen kom op. Når den gjorde kunne hun få lov til at udforske haven eller huset hvis hun ville men han gjorde klar til natten efter selvom han vidste at han før eller senere skulle bringe nogle spørgsmål om som han havde svært ved at tænke. Nemmelig hvorvidt hun så ham som en herre, en faderfigur, en ven eller noget helt andet.

Lydia stod roligt og så på Timm. Så hvordan han frøs fordi hun åbenbart havde forskræket ham."Undskyld hvis jeg forskrækede dig. Det var ikke min mening." sagde hun, og bed sig i læben, og lod blikket ramme gulvet.
Hun lod blikket blive nede mens han snakkede, og hun nikkede roligt til det som han bad hende om at gøre. "Det skal jeg nok gøre." sagde hun og nejede ganske let inden hun forsvadt for at gøre det han havde sagt.

Hun fandt en klud, og gjorde den en smule fugtig, inden hun gik over til bordet for at tøre det af. Hun var hurtig til at gøre det, men var også samtidig grundig. Hun vred igen kluden op, så den blev ren, inden hun lagde den på plads igen fra der hun havde taget den. Nu skulle hun så bare op og finde noget tøj.

Hun gik over til trappen og op af den. Fulgte gangen over til enden og tog fat i dørhåndtaget på døren. Roligt åbnede hun det, og gik ind i rummet. Rummet var virkelig hyggeligt, og hun smilede en smule. Når hvor var der så noget tøj? Hun så sig om, og fandt noget. Hun havde aldrig før selv valgt tøj, så hun anede ikke hvad der var bedst eller noget. Dog valgte hun at tage det første hun fik fat på. En bluse og en nederdel. Hun tog det roligt på.
Nederdelen gik hende til ca midten af låret, måske lidt kortere, og blusen var heller ikke så stor igen. Snare et nummer for lille. Men Lydia var lige glad. Hun anede som sagt intet om tøj, og havde derfor bare taget det første hun fik fat på. Hun havde ikke været vant til undertøj, så det havde hun intet af på.

Da hun havde taget alt tøjet på, gik hun neden under igen. Hun gik ud i køkkenet, og fandt Timm. Så roligt på ham. "Sådan. Så har jeg gjort det du bedte om." lød det fra hende. Det var ikke hendes skyld hvis han ikke ville finde tøjet hun havde på passende til hende.

Timm smilede kort og sagde " Ingen grund til at undskylde. Jeg havde blot ikke hørt dig. Det er ikke din skyld. Det er min " Han sukkede lidt og smilede over hun bed sig i læberne og kiggede i jorden. Han vidste at hun havde svært ved at lade vær men med tiden skulle hun nok lære det.

Han betragtede hende gøre bordet rent og blev overrasket over hendes fart og hvor grundigt det blev. Han grinte svagt og tænkte på at give hende opgaver til rengøring for hun gjorde et godt arbejde.

Da Lydia kom ned smilede Timm og sagde " Godt. Så er der mad " Han tog nogle talerkaner og bestik og satte på bordet og et glas til hende. Han gjorde tegn til hun skulle sætte sig ned og han satte maden over på bordet og skar kødet ud. Han satte sig ned over for hende og sagde " Værsgo. Stegt kød blandet med nogle grønsager og vilde urter. Hvis du ikke kan lide urterne så er der også noget kød uden. Urterne er bare til at give det lidt mere smag men det er ikke alle som kan lide dem. Så er der som sagt nogle grønsager og til dessert er der en tærte. Og du er velkommen til at få mælk eller vand hvis det er men du kan prøve at starte med at drikke dette og fortælle hvorvidt du kan lide det eller ej. Hvis du kan tager du bare alt det du vil. Men værsgo at spise Lydia. Du har gjort dig meget mere end fortjent til maden "