Please dont hurt me ~ Sirtimm

Lydia så undrende på Timm. Han havde aldrig prøvet at være seksuel før? Det eneste som Lydia var god til, var det seksuelle. Det var dog meget underligt for hende, at der var nogle som ikke var det. Men åbenbart sys Timm ikke han var værdig. Lydia var ellers mere end villig til at lade ham bruge hende som han ønskede. Han virkede sød nemlig, og hun vil gerne lade ham bruge hende, sådan at han kunne prøve det seksuelle. ”Du kan bruge mig til at prøve det.” tilbød hun, og så lidt ned i jorden. Hun var nervøs for han vil blive sur over, at hun tilbød ham det.
Det at Timm fortalte, at det var godt at hun ikke kendte til den følelse, fik Lydia til at smile. ”Jeg er glad for, at jeg så ikke kender følelsen så.” sagde hun roligt.

Lydia lyttede til det som Timm sagde. At han troede hun kunne lave mad, men syntes hun først skulle lære at læse, inden han ønskede hun lavede mad. Så hun kunne følge en opskrift, hvis han ønskede hun lavede noget nyt slags mad. Hun hørte at han spurgte hende, om hun vidste hvordan man lavede grøntsags suppe. ”Har vist lavet noget i den stil før” sagde hun forsigtigt.

Lydia så en smule trist på ham, over det som han fortalte. ”Det gør mig ondt, at alle har været som min herre over for dig.” det var tydeligt at se, at hun mente det som hun sagde.

Da Lydia sad og lyttede til Timm, hørte hun det som han spurgte om. ”A B og E? Hm Abe?” E’et udtalte hun som e og ikke et øh som man skulle. Hun så lidt på ham. ”Det lyder forkert? Jeg kender ikke det ord?” sagde hun forsigtigt, og så ned igen.

Han lytter til Lydias ord og smiler lidt "Mange tak Lydia. Det er jeg glad for at du tilbyder mig. Men... Jeg vil vente lidt med det til at jeg føler at jeg er klar til det mentalt. Ellers frygter jeg at jeg ikke vil kunne nyde det ordenligt. Desuden så.. Så vil jeg lære dig nogle ting først før at jeg vil overveje det" Han kiggede roligt på hende og så godt hendes nevøsitet men siger intet i frygt for at gøre hende mere nevøs. Han lyttede til hendes ord og smilede lidt over det. Det var meget kært at hun havde det sådan.


Han kiggede på hende roligt "Har du? Det glæder mig. Fortæl hvis du kan. Hvad skal der bruges tak" Han smilede lidt og ville se om hun kunne.

Han kiggede på hendes triste øjne og fik ondt i hjertet. Han lyttede til hende "Tak for din ærlighed og din sorg. Det glæder mig at vide at nogle kan føle sorg for denne gamle bunke aske og knogler" Han krammede hende svagt og smilede. Inderst inde havde han lyst til at græde af glæde men holdt det tilbage og tænkte ikke over hvordan Lydia måske havde det med at han krammede hende.


Han lytter til hende og smiler. "Korrekt. Det er korrekt men ikke helt rigtigt udtalt. Det er også okay at du ikke kender det ord. Men det er flot du kan føle det er forkert udtalt. Men det er meget flot du kan mærke det. Det er meget få som kan. Du vil hurtigt lære at læse og skrive. Lad os tag dette ord" Han skriver ordet kat "Dette hedder K. Dette er et A og dette er et T. Kan du få dem til at danne et ord og udtale det?"

Et forsigtigt smil var at se hos Lydia, som Timm sagde mange tak. Men hun hørte ham også sige han ønskede at vente lidt, hvilket hun nikkede til. "Okay. Sig endelig til når det er." sagde hu roligt. For hende var det seksuelle noget som var helt normalt, og derfor tænkte hun sjælent over det.

Emnet var blevet skiftet, og Timm havde spurgt hende, om hun havde prøvet at lave grøntsags suppe før. Hun havde svaret, at hun havde prøvet det før, og nu ønskede Timm så, at hun fortalte hvordan man lavede den slags. "Man kan lave den på mer end en måde, men jeg plejede at koge vand, og så komme lidt gullerøder i, som jeg har skåret fint ud. Der var også løg og kartofler i. Det var stort set det som min herre ønskede kom i suppen. Men der er med sikkerhed andre måder at lave det på." sagde hun roligt, og så lige på Timm.

Hun så på Timm, som valgte at takke hende, da hun sagde det var syndt for ham. Hun undrede sig en smule over det, men sagde ikke noget. Hørte i stedet, at han var glad for, at nogle kunne føle sorg over for en bunke aske og knogler. Hun så på ham, og lagde hovedet på skrå. "Du er da ikke en bunke aske og knogler?" sagde hun lettere forvirret over det. Dog da han valgte at kramme hende, tøvede hun lidt, inden hun krammede ham igen, og så hans smil. Det at få et kram, var en smule underligt, men også en smule rart på samme tid.

Som hun prøvede at udtale ordet abe, kunne hun godt selv høre det var forkert. Hun så på Timm som roste hende, og hun følte sig en smule glad over rosen. Men hun ønskede stadig at vide, hvordan ordet udtaltes rigtigt. "Øm. Hvordan udtales det rigtigt?" Spurgte hun forsigtigt, og så på ham.
Da han gik videre til det næste ord, fulgte hun roligt med. Så de bogstaver som han skrev. Hun prøvede at udtale ordet. "Kate?" Hun rystede på hovedet. "Nej vent. Kat?" prøvede hun igen, og så på Timm roligt.

Timm smilede roligt over hende. Hun var ganske sød og uskyldig. Hendes villighed var overraskende men han tænkte det måtte være pga hun havde været slave så længe. Ellers ville hun ikke være så villig. Det forventede han i vert fald ikke.

Han lyttede til hendes ord og smilede svagt "Det har du ret i. Der er mange måder at gøre det på. Den måde du har lavet det på lyder meget dejligt. Jeg vil glæde mig til at se dig lave suppe en dag selvom jeg nok vil ændre opskriften fra min side lidt. Jeg lover at jeg nok skal lade din suppe være så du kan klare at spise det" Han smiler venligt "Selvom jeg nok ikke kan smage det på samme måde som dig. Men hvis du ønsker kære Lydia så vil jeg gerne lave en speciel suppe jeg har lært fra en gammel veninde. Selvom hun plejede altid at få sine slaver til at lave maden for hende. Mens jeg fortrækker selv at være i køkkenet. Men sådan er vi alle forskellige. Nogle fortrækker at arbejde mens andre fortrækker at se folk arbejde. Nogle fortrækker bare tage et æble når de sultne mens jeg fortrækker en kop blod. Har du nogle livret? Hvis du måtte vælge alt i hele verden hvad vil du så sige din farvorit mad er? Eller hvad tror du at det vil være?" Han kigger roligt på hende og ventede på om hun havde en livret andet end rester og hendes gammle herres sæd.

Han lyttede til hendes ord og kom til at smile lidt selvom han prøvede at lade vær "Tak for de søde ord. Men jo. Jeg er en levende død sjæl fanget i denne krop. Du som mange andre består af kød og blod mens jeg er støv og aske. Det er derfor at en vampyr er nød til at drikke blod. Hvis ikke ville jeg tørre ind som en rusin og bare ligge og ligge. Hvis solen ramte mig ville du kunne se mig langsomt dø og jeg ville ikke være andet end en bunke støv og knogler. Hvis du døde ville du efterlade hele din krop som mange andre ville. Mens jeg bare ville forsvinde væk og blive glemt og kun være husket for at være et grusomt monster der dræber folk for at kunne leve.." Han sukker tungt "Nogle gange er det bedre ikke at være husket overhovdet frem for at være husket for det folk tror man er kære Lydia. Hvis du døde ville jeg huske dig som en sød og venlig sjæl som jeg har den store ære og fornøjelse at møde og kende" Han smiler lidt og kigger tomt ud i luften og tænkte om hun ville huske ham for andet end at være en tosset gammel vampyr der kunne lide hende.

Han lyttede til hende og sagde roligt "A b e udtales abe. Men flot at du prøvede" Han kiggede roligt på hende og smilede lidt over hendes kate ord. Han undrede sig svagt over hvor hun havde fået det sidste bogstav men sagde intet. Han lyttede til hende og smilede meget "Meget flot. Det udtales kat. Okay. Lad os prøve med et lidt sværere ord" Han skrev 3 ord op og kiggede lidt på og fjernede dem og tænkte for sig selv at han ville vente med så svære ord. Han skrev i stede venner "Okay. Dette er V. Dette er E og dette er N og dette er R. Hvordan tror du at dette udtales?

Efter at Lydia havde fortalt hvordan hun plejede at lave suppen, hørte hun Timms ord. At han nok vil ændre en smule på det. "Det er også helt okay at du ændre det." sagde hun og smilede svagt. Hun lyttede til det som han sagde. At han vil prøve at lave noget mad til hende, som en af hans gamle veninder åbenbart havde lært ham. Hun hørte ham sige, at hans veninde åbenbart havde slaver, og Lydia nikkede bare til det. Ikke helt sikker på, hvad hun syntes om tanken. Hun vidste jo hvordan det var at være en slave. Og hun gættede på, at alle holdt slaver på samme måde, og behandlede alle slaver, som hun var blevet behandlet. I sidste ende ønskede hun ikke dette for nogle. Hun stod i sine egne tanker en smule lige nu, men løsrev sig fra dem, da hun hørte ham spørge, om hun havde en livret. Hun rystede på hovedet. ”Jeg har ikke tilladelse til at være kræsen. Jeg får det jeg får serveret, og må så spise det, eller sulte.” sagde hun roligt. ”Jeg har aldrig tænkt over det med at ha noget favorit.” hun trak lidt på skulderne.

Lydia lyttede til det som han sagde, og så bare på ham. ”Du er da ikke støv og aske?” sagde hun forvirret. Hun hørte resten af hans ord, og så bange på ham. ”Du må ikke dø. Du virker venlig, så derfor må du ikke dø.” sagde hun, og det var tydeligt at hun var nervøs for at han døde, og at hun ikke ønskede at det skete. Det næste som han sagde, fik et smil frem hos Lydia. Hun kunne lide hans ord, med at hun var en sød og venlig sjæl. ”Tak.” lød det glad fra hende.

Efter hun havde prøvet at sige ordet abe, hørte hun at han rettede på hende, og hun nikkede stille. Han burde straffe hende, for at ha sagt det forkert. Hun så på Timm, som nu skrev et nyt ord op, som han dog så ud til at fortryde, og hun så det nye ord. Hun så lidt på det, og prøvede så. ”Ven… ner? venner” sagde hun og så spørgende op på Timm for at se om det var rigtigt.

Han smilede svagt til hende "Det er okay min kære Lydia hvis du fortrak at jeg ikke ændrede din opskrift. Det er okay at sige nej til folk hvis de siger eller gør noget man ikke kan lide eller vil gøre noget man ikke kan lide eller tror man vil bryde sig om. Så som at de ændre ens opskrift. Men tak"
Han lyttede til hende og sukkede svagt "Kære søde Lydia. Du har skam lov til at være kræsen. Jeg vil en dag prøve at lave nogle forskellige retter og servere for dig og du skal forklare om du kan lide det eller ikke lide det. Jeg lover jeg ikke bliver sur. Selvom det er en god regel at have. At spise det man får serveret men det er ikke lig med at man skal spise alt eller nøjes med affald. Husk du er en fri pige her hos mig" Han smiler et beroligende smil til hende og nusser hende svagt på kinden.

Timm smilede svagt over hendes lille kommentar men sagde intet til det. Han lyttede til hende og kunne mærke et lille hjerteslag fra hans døde hjerte. Han smilede og holdt en tåre tilbage "Jeg lover for dig kære Lydia vil jeg aldrig dø. Og jeg vil altid gøre alt jeg kan for at søger for du ikke dør da du betyder meget for mig. Jeg ser dig ikke som en slave men som en god ven. Selvom du sikkert ser mig som et monster som bare vil bruge dig i sidste ende. Men jeg lover. Hvis jeg nogle sinde ønsker noget seksuelt min kære Lydia så lover jeg at det er når du også selv ønsker det.

Han lyttede til hende og smilede med et roligt nik "Flot. Ja det er venner" Han skrev et lille tal op på tavlen i hjørnet og sagde intet . Han skrev et nyt ord op "Dette er F. Dette er I. Dette er H. Dette er D. Du kender de andre bogstaver. Hvordan tror du at du udtaler dette ord?" Han skrev ordet frihed. Han kiggede roligt på hende. Han havde en svag følelse af nervøsitet eller frygt for at han mistede hende ved at forsætte med at undervise hende som en lille hund.