Please dont hurt me ~ Sirtimm

Han smilede over Timms forvirring. ”Hvad jeg mener? Ja det må du jo selv finde ud af.” Smilet han havde var hemmelighedsfuldt lige nu. Timm måtte selv finde ud af, hvad det var Lydia havde brug for. Han vidste også, at Lydia nok ikke selv vil tørre sige det som hun egentlig godt vidste hvad hun havde brug for.
Da Timm så på Lydia, så hun bare ned i jorden, og bed sig hårdt i læben. Hun vidste godt selv hvad hendes herre havde ment, men hun vil ikke sige det. Timm vil blot sys hun var underlig. Hun var dog meget glad for, at han ikke spurgte ind til det. Hun fulgte bare med uden at sige noget.

Hendes herre så lidt rundt da han kom ind i rummet og så på den røde linje som Timm sagde han ikke måtte overskride. Han så sig lidt rundt, og fik så øje på en tøs som så okay ud. Hun virkede ikke helt vandvittig som så mange af de andre, og han smilede over det. ”Du får tøsen for hende der” sagde han roligt, og peget på pigen han havde fået øje på. Lydia vidste hvad der nu ventede denne pige, og syntes det var synd for pigen. Hun vil ikke få det nemt hos ham. Langt fra. Da han havde fået pigen, gav han Timm kontrakten på Lydia. ”Her hun er din nu.” sagde han og så på Lydia. ”Opfør dig ordentligt hos din nye herre tøs” sagde han roligt, inden han gik med den nye pige. Lydia så kort efter ham, inden hun forsigtigt så på Timm igen.

Timm snerrede lidt af det men gik med. Da hendes herre havde valgt en pige gjorde Timm tegn til døren skulle blive låst op. Pigen havde langt hår og havde mærker på kroppen efter at ha været oppe og slås med de andre læger og patienter. Timm smilede svagt og frydet sig over det. Han tog kontrakten og lagde den ind i sin bog som han holdt tæt på hjertet. Han sagde " Godt. Tag så din nye slave og forsvind. Og hold dig langt væk fra Lydia forstået ? "

Timm smilede ved synet over pigen der gik med Lydia`s gammle herre. Han sagde " Den pige der har vi haft problemer med. Når hun først kommer i kontakt med en som skader hende så bliver hun voldlig. Jeg håber ikke du hader mig for meget over jeg ikke sagde noget for at advare ham. Men lad os glemme ham. Han er ude af dit liv nu. Hvordan har du det ? Ud over du sikkert er bange, ked, sulten og træt kan jeg forstille mig "

Timm kiggede roligt på Lydia og bukkede sig så han var på højde med hende " Uanset hvad det er Lydia du har brug for så sig til. Vi har alle vores små behov. Nogle har bare nogle andre slags og de er lige så gode personer som alle andre " Han smilede roligt til hende og var glad for hun var i sikkerhed igen. Han kunne mærke en lille tåre langsomt begyndte at danne sig i hans øje da han kiggede hende i øjnene.

Lydias Herre nikkede til at have forstået det, at han nok skulle holde sig væk fra Lydia. Han slæbte af sted med sin nye slave, og håbede på, at hun vil være god nok for ham. Var godt klar over, at der sikkert vil være en hel del træning med hende, men det skulle han nok klare.

Lydia hørte det som Timm sagde, og så ned i jorden. ”Han er ligeglad med det. Han vil få det pillet af hende, at hun er sådan.” mumlede hun, og så ikke op på Timm. Hun var usikker. Det var jo Timm som nu ejede hende, og hun anede ikke hvordan hun skulle reagere over for ham mere. Hun bed sig i læben da han spurgte hvordan hun havde det. Hun vil helst ikke svare, men hun havde lært, at man altid svarede på direkte spørgsmål. ”Jeg har det okay.” sagde hun stille. Hun nåde at stoppe sig selv, før hun havde kaldt ham for Herre, men blev nu i tvivl, om hun skulle kalde ham for Herre eller ej. Derfor bed hun sig hårdt i læben over det. Tænk at hun var så dum. Ikke at kalde ham for Herre. Men måske..? Nej hun skulle kalde den som ejede hende for Herre. Det var det som hun havde lært lige fra hun var barn af.

Hun så op på ham, og bed sig i læben over, at han bukkede sig ned på hendes højde. For hende var det et tegn på, at personen så mere ned til hende end ellers, og hun var ikke vild med det. Men hvis det var sådan han ville gøre, skulle hun bare lade ham gøre det. Hun hørte det som han sagde, og nikkede til det. Dog vil hun ikke sige det til ham hvad hun havde brug for. Hun havde lært også at hun ikke måtte bede om ting, ellers fik hun det slet ikke. Derfor sagde hun intet om det til ham. Håbede dog bare på, at han gjorde det en dag mod hende.

Timm smilede over hun var okay. Han sagde " Bare rolig Lydia. Jeg lover dig at alting nok skal blive bedre. Kom. Jeg vil gerne vise dig noget " Timm gik over til et bord og tog et starin lys og satte foran sig. Han sagde " Denne kontrakt Lydia. Denne kontrakt er ikke andet end en falsk løgn af livet. Du er fri. Du er ikke nogles slave. Du er slet ikke min slave. Ved du hvad du er ? Du er min ven. Og meget mere til " Timm smilede venligt til hende og håbede hun forstod. Han holdt kontrakten og sagde " Hvad du vil med denne er dit valg. Du har altid fået at vide du er en slave og intet andet. Men for mig er du blot en ung dame som har fået sparket alt glæde ud af dit liv. Denne kontrakt her er alt du kender til. Men hvis du vælger at brænde den Lydia så er du fri og viser mig du ønsker at være det. Vælger du at lade vær forstår jeg dit valg og respektere det. Jeg vil ikke tvinge dig til noget som du ikke vil. Men selvom det mig der har din kontrakt nu så er jeg ikke din herre. Du skal ikke kalde mig det. Du kan kalde mig hvad du ønsker. Men bare ikke herre okay ? " Timm kiggede roligt på hende.
Han kunne se hendes tvivl og undrede sig hvad det var. Han overvejede at spøger hende men tænkte at efter alt det her ville han give hende lidt tid til at kunne stole på ham igen. Han kiggede et på ur og sagde " Kl. er ved at være mange. Er du træt ? Fordi hvis du er så er din seng klar på dit værelse. Og hvis du godt vil have det så skal jeg nok sidde ved siden af din seng mens du sover hvis det får dig til at føle dig mere tryg "

Hun hørte det han sagde, og nikkede til det stille. Hun vidste dog ikke om det var sandt. Hun anede ikke hvad bedre var, da hun var vant til det her, og ikke noget bedre. Dog vil hun gerne finde ud af hvad det var. Hun fulgte efter ham da han bad hende komme, da han skulle vise hende noget. Hun anede ikke hvad det var, men hun skulle jo nok finde ud af det, når han viste hende det. Hun så på stearinlyset han fandt, og bed sig i læben. Den første tanke der ramte hende var, at han vil bruge stearinen på hende. Dog var det ikke det han ville, og hun sukkede kort over det. Hun så på kontrakten han havde fået, som betød han nu ejede hende. Hun lyttede til det han sagde, og anede ikke hvad de feste af tingene indebar. Hun anede ikke hvordan man var fri. Hun kendte jo kun til livet som en slave jo. Og hun var hans ven? Men var ikke sikker på hvad en ven indbefattede heller da hun aldrig havde haft en før. Ikke hvad hun kunne huske af. Hun bed sig i læben da han sagde, at hun måtte gøre med kontrakten som hun ville. Var dette et trik mon? For at prøve hende af? Og fejlede hun, vil det give en straf af en eller anden art? Hun bed sig hårdt i læben over det her. Hvis hun brænde den var hun fri, men hvad så der efter? Hvad skulle hun så? Hun var for nervøs for det. Hun kendte intet til det at være fri overhoved. Hun vil ikke brænde den, da hun ikke var klar til det. Vidste ikke om det var forkert af hende, men så måtte det jo være det. Hun kunne ikke.
Hun hørte resten af det han sagde, og så ned. Så hun måtte ikke kalde ham for Herre? Men.. men hvad så? Det lå så naturligt for hende, at kalde den som ejede hende for Herre, men det vil Timm ikke have. Hun var nu mere nervøs. Hun nikkede dog til det. ”Okay.” hun havde svært ved ikke at sige Herre efter det, men hun sagde det ikke.

Hun hørte hans spørgsmål kort efter, og var ikke sikker på, hvad hun skulle svare. Dog var hun en smule træt men følte ikke hun havde fortjent søvn. Så god havde hun heller ikke været i dag. Dog nikkede hun stille. ”En smule måske.” sagde hun meget forsigtigt. Hun anede ikke om det vil være passende at sige ja til han skulle blive. ”Om De bliver hos mig er op til Dem selv, ikke mig.” sagde hun meget forsigtigt og så ned i jorden.

Timm hørte hun sukkede kort over det han sagde. Han undrede sig kort og kiggede på lyset og så på Lydia. Hans blik blev stort kort og et lille " mh " forlod hans læber. Han prøvede at forstå hvad hun ville have. Han kunne se hun var i tvivl og smilede roligt.
Han tænkte tilbage på nogle af de andre patienter han har haft og forstod de tanker der var. Han lod roligt sit hovde falde ned og sukkede svagt. Han vidste godt hvad hun ville have. Han kunne dog ikke forstå hvorfor men ville snakke med hende om det i fremtiden. Når han selv vidste hvad han faktis tænkte og følgte.
Da hun ikke brændte kontrakten tog han den roligt igen og lagde ind i sin bog. Han sagde " Jeg forstår " Han lod et blik glide langsomt ned fra hendes øjne til gulvet og gik forbi hende. Han smilede svagt til hun kalde hende for " de " i stede for " du " Han sagde " Jeg forstår..Jeg bliver hos dig til du sover. Så vil jeg gå tilbage til kontoret og så få nogle ting i orden. Hvis du er okay med det "


Han gik ud af døren og åbnede døren for hende. Da Lydia var kommet igennem satte han sig på et stol og sagde " Jeg ved dagen i dag har været...hård... men jeg håber ikke det forhindre dig i at forstå jeg holder af dig Lydia. Meget mere end du tror. Så derfor..." En lille tåre forlod hans kolde øjne og ramte hans bog " derfor... skal du forstå at jeg vil gøre alt for dig Lydia... Du skal bare sige til...jeg...jeg holder af dig " Hans øjne forsatte med at løbe i vand og han sagde med et smil " Heh..undskyld mig " han rejste sig og efterlod sin bog på stolen åben uden at tænke over det. Han gik ud foran hendes dør og kunne mærke hans døde hjerte fik et svagt bank. Han grinte lidt men grinet faldet hurtigt og blev til sorgfuld smilen. Han stod lidt uden foran døren for han gik ind til sig selv og tog noget vand i hovdet og tænkte ikke over Lydia stod inde ved siden af i sit værelse og sikkert kunne høre ham.

Hun bed sig i læben, og håbede på den ene side at han forstod hvorfor hun sukkede, men på den anden side håbede hun det ikke. Hun var begyndt at tvivle på sig selv en hel del grundet ham. Han gjorde hende yderst meget i tvivl, og hun brød sig ikke om alt det usikre her. Alt det nye hun nu stod over for.
Hun betragtede ham ligge kontrakten i sin lille bog, og hørte det han sagde til hende. Hun nikkede over det, at han vil blive hos hende til hun faldt i søvn, men så vil gå ind og lave arbejde. ”Okay jeg forstår” sagde hun stille og fulgte med ham da han gik ud af døren.

Hun så forsigtigt på ham da han satte sig på en stol, og gik så over til sengen og satte sig forsigtigt på den. En hel del usikker nu. Lyttede til det som han sagde. Hun bed sig i læben. Forstod ikke helt det han sagde. ”De.. De holder af mig?” hun fattede det slet ikke. Hvordan kunne han gøre det? Hun så hans øjne rendte i vand, og hun så ned og bed sig i læben. Hørte hans undskyld, og hørte han gik ud. Hun så forsigtigt op, og så hans bog som lå på stolen. Hun var nysgerrig efter at se i den, men hvad nyttede det når hun ikke kunne læse? Og hun skulle heller ikke tænke den slags tanker her. Hun burde blive straffet for dem, men tvivlede på at Timm syntes det.

Timm tørrede sine øjne og gik ind igen. Han smilede svagt til Lydia og sagde " Vil du gerne puttes ? Det er okay hvis du ikke vil. Du skal ikke føle dig tvunget til noget du ikke vil " Han smilede roligt til hende og tog sin bog. Han kiggede over på hende og tænkte *Kunne hun ha...nej..hun kan jo ikke læse* Han smilede svagt og satte sig ned ved siden af hende og sagde " Vil du have noget nattøj at sove i ? "

Lydia så lige på Timm da han kom igen. Bed sig i læben, og håbede ikke at han vil tro hun havde læst i hans bog. Hun hørte hans spørgsmål og så ned. Hun havde aldrig prøvet at blive puttet før, så hun anede ikke hvordan det var. Derfor trak hun på skulderne. ”Ved ikke hvad det er så kan ikke svare på det.” mumlede hun meget stille, og så ned i sengen. Da han lidt efter spurgte hende, om hun gerne vil have noget at sove i, nikkede hun stille som svar. Da hun fik det vil hun skifte til det, ligeglad med, om Timm så på imens. Hun var vant til at skulle skifte foran sin gamle Herre, så hun havde ingen problemer med det, og tænkte heller ikke over, om Timm havde noget imod det. Ellers måtte han jo sige det til hende.
Da hun havde fået det på, lagde hun sig roligt ned i sengen, og så på Timm forsigtigt men uden at sige noget, da hun ikke anede hvad hun skulle sige.

Timm smilede roligt til hende og sagde " Kan du godt lide at få læst historie op ? Det er den mest normale måde at blive puttet på. Andre får et glas mælk eller et kys på panden. Det er alt efter hvad man ønsker "

Da Lydia skiftede tøj foran Timm rødmede han. Han havde ikke set en piges krop i mange år som ikke var fyldt med møg, store blodige ar eller var død. Timm så hende og kunne mærke han ikke kunne tænke. Han fik svært ved at finde ord og smilede svagt uden at vide hvorfor. Han rystede på hovdet og smilede blot så godt han kunne da hun havde fået lagt sig.

Timm sagde " Øh...Ly..Lydia..jeg ved godt du si..sikkert er vant til at skifte foran din herre...me..men..men..men næste gang vær sød at sige til inden det er så..så jeg kan kigge væk okay ? " Han prøvede ikke at stamme men han kunne ikke. Han kunne ikke fokusere på sine ord og kunne ikke glemme det syn der have mødt hans øjne.

Hun hørte det som han nu fortalte hende angående putning. Var der virkelig nogle som fik historie eller mælk og sådan? Hun aede ikke hvad hun skulle sige til det. ”Historie?” spurgte hun så undrende. Hun kunne ikke huske hun havde fået nogle. ”Vil gerne prøve at høre en hvis jeg må?” sagde hun stille, og så på ham.

Hun lagde godt mærke til, at han blev en smule rød i hovedet da hun skiftede foran ham, men hvorfor blev hans hoved rødt? Hun mindedes ikke at have set det før og hendes gamle Herre havde slet ikke rødmet før. Hun hørte da han begyndte at tale, og han stammede. Hun så lige på ham, og hørte det som han sagde. ”Åh.. und.. undskyld.” sagde hun forsigtigt. ”Jeg tænkte ikke over det, da jeg er vant til at sku gøre det foran ham. Sorry” Hun bed sig i læben og så ned igen, og var nu nervøs da hun havde gjort noget galt. Ville han mon straffe hende for det?

Timm smilede og sagde " Vent lidt " Han forsvandt kort og kom tilbage med nogle bøger. Han sagde " Dette er historier. Der er om alle mulige slags. Jeg har alle mulige slags. Hvilken en virker spænderne ? " Han viste hende billederne uden på bøgerne og ventede på hun valgte en bog.

Han sagde " Det okay. Du kunne ikke vide det. Jeg...jeg har bare ikke set en krop som din i mange år.. Jeg blev bare overrasket. Ikke sur " Han smilede svagt og vidste inderst inde godt hvad det var. Han var ikke kun overrasket. Han blev tændt over synet af hende. Og det ville han ikke indrømme over for hende eller over for sig selv.

Lydia så Timms smil, og smilede selv meget forsigtigt over det, og nikkede til det han sagde. At hun skulle blive her. Hvor skulle hun ellers gå hen? Hun havde intet andet sted at tage hen alligevel jo, så hun blev bare her hos ham på hendes nye værelse. Hun så på ham da han kom tilbage lidt efter, med nogle bøger. Hun kunne ikke læse hvad de hed, så hun måtte gå ud fra billederne der var på dem. Hun betragtede dem lidt, inden hun valgte en bog, og pegede på den. ”Den der. Den ser okay ud.” sagde hun, og så på ham stille.

Hun følte hun havde dummet sig. At hun havde skiftet lige foran ham uden videre, og han havde ikke kunnet lide det. Hun skulle ikke have gjort det, men hun havde jo ikke vidst det. Hvordan skulle hun også vide det, når hun ikke var vant til at den hun var med ikke vil se det? Hun hørte det som han sagde til hende. At det var okay da hun jo ikke kunne vide det. Dog syntes hun ikke selv det var okay. Hun havde trådt ved siden af og alligevel gjorde han intet mod hende. Hvor meget mon hun skulle træde ved siden af, inden han vil få nok af det, og straffe hende for det? Hun vidste det ikke, da hun ikke kunne læse tanker, og hun så ned selvom han sagde han ikke var sur. Hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham lige nu. Burde hun sige noget? Hun anede det ikke, og valgte derfor ikke at sige noget andet end et ord. ”Undskyld” Hun følte hun blev nødt til at sige det. Hun lagde sig bare til rette i sengen, og gemte sig halvt under dynen for ham. Hun kunne ikke lide at alt var så nyt, når hun var vant til det samme hele tiden næsten. Og lige nu havde hun det varmere og blødere end hun nogle sinde havde haft det før, og det føltes virkelig underligt for hende.

Han smilede og tog bogen hun pegede på. Han kiggede og så hun havde valgt en gammel bog. Han kunne ikke læse overskriften men tænkte ikke just over det. Han smilede og sagde " Vil du have noget at drikke mens det er jeg læser den op for dig ? "

Timm kunne se hun var i tvivl med sig selv. Da hun sagde undskyld sagde han roligt til hende " Det okay. Men jeg vil gerne snakke med dig i morgen omkring nogle ting. Jeg håber du vil gøre det "

Timm begyndte at læse bogen op og ville besvare de spørgsmål hun måtte have. Han kunne godt huske den. Han vidste der var nogle store ord som " forelsket " og den slags. Han vidste hun måske kendte lyst og nydelse men at være forelsket ? Det troede han ikke hun kendte til men inderst inde håbede han det. Han kunne se mørket langsomt krøb ind af døren. Han vidste at det var blevet mørkt nu. Som første gang de mødte hindanden. Han smilede over det og kiggede på hende. Han holdt virkelig meget af hende. Han kunne ikke forklare hvorfor. Han havde blandede følgser for hende. Han holdt af hende som en datter men en del af ham troede virkelig på mere. Han rystede på hovdet ved tanken. Hvordan kunne han dog tænke på det ? Hun var jo et barn. Han kunne ikke være forelsket i et barn. Han håbede Lydia snart faldt i søvn så han kunne gå ud og tage noget luft og forhåblig få sit hovde på rette køl igen.

Han ville ikke riskere at miste Lydia pga. han havde følser for hende.
Hun holdt ikke af ham. Det var tydligt.

Hun betragtede ham mens han tog bogen. Hun kunne godt selv se den var gammel, men derfor så den stadig spændende ud syntes hun. Da han spurgte om hun vil have noget at dikke mens han læste, nikkede hun stille. Hun var en smule tørstig faktisk. ”Jo tak. Hvis det da ikke er til besvær?” sagde hun stille. Hun vil nødig være til besvær på nogle måde overhoved.
Hun var glad for, at det var okay, men hun kunne ikke lade være med at blive nervøs, da han sagde, at han vil snakke med hende om nogle ting i morgen, og at han håbede hun vil. Hun følte ikke at hun kunne sige nej til det, så hun nikkede til det. ”Selvfølelig.” sagde hun bare, og anede ikke hvad det var som han vil tale med hende om.

Hun lyttede stille mens han læste og syntes den lød spændende. Dog var der enkelte ord hun ikke forstod hvad betød.”Hv.. hvad betyder det ord? Forelskelse?” spurgte hun. Hun havde ikke hørt ordet før, og anede derfor ikke hvad det betød, men vil gerne lære det. Og hun håbede virkelig at Timm gad at lære hende det. For hvordan skulle hun ellers lære det?

Han var ikke nået alt for langt ind i historien inden hun gled ind i drømmeland. Hun trak vejret tungt, og så fredfyldt ud mens hun lå der. Dog kunne man ikke se hvad hun drømte, og i sin drøm var hun tilbage hos sin gamle herre. Hun så lige på ham, men så hans blik, som fik hende til at se ned. Han gik over til hende, og hun bed sig i læben. ”Du har ikke været artig min tøs.” sagde han. ”Undskyld Herre.” sagde hun stille. ”Straf mig for det. Jeg beder dig. Jeg ved jeg har brug for det.” sagde hun og han smilede over det. ”Det helt rigtigt min tøs. Du har brug for at blive straffet for alle dine fejl.” Hun nikkede til det. ”Ja Herre.” kom det fra hende, og hun lukkede øjnene og ventede på en straf. Da der ingen kom sagde hun med en fast stemme. ”Vær sød at straffe mig” dette sagde hun også tydeligt i søvne, dog lavt, og hvis Timm endnu ikke var gået endnu, vil han høre det.

Han sagde roligt da hun sagde jo tak " Hvad vil du gerne have ? Du kan få alt du vil have " Han var glad for hun turde sige hun gerne ville have noget.
Han så hun var nevøs for at de skulle snakke dagen efter så han sagde roligt " Bare rolig. Det er ikke noget alvorligt. Det er bare nogle regler for at være her. Og nogle små ting som hvad du gerne vil lære og den slags "

Han smilede svagt da hun prøvede at udtale forelsket. Han sagde " Det hedder for-elsk-et. Det betyder man har meget stærke følser for en person. Det betyder man holder af dem rigtig meget og er meget glad for dem. De gør en glad og tryg. En man kan dele sine hemmelighedder med og stoler på. Det er... heh.. det er ærligt lidt svært at forklare. Du ved inderst inde hvornår du er forelsket. Her inde " Timm pegede på sit hjerte og sagde " Selv en som mig kan føle sig forelsket. Det kan alle " Han smilede svagt og kiggede roligt på Lydia " Jeg håber det hjalp dig lidt ellers må jeg prøve at forklare det på en anden måde "

Han smilede da hun sov langsomt. Han begyndte at skrive lidt i sin lille bog.

" Atter en dag. Jeg nyder Lydias selvskab påtrods af hendes gammle herre ødelagde hendes glæde. Jeg troede jeg havde ramt hendes glæde men ja. Jeg må blot være tålmodig igen. Jeg er overrasket over hendes ungdomlige krop på trods af hendes viden. Hendes krop er ved en 20 års alder men hendes viden... Det er som et barns. Jeg er i tvivl om hendes alder. Hun gør det ikke nemt men jeg forsætter intil jeg kender hendes alder og forhåblig hendes baggrund. Hun glæder mig...og..." Timm stoppede svagt med at skrive og kiggede på hende sove. Han smilede og forsatte " Og jeg føler mig langsomt forelsket og...tændt af hende.. Det er år siden jeg har følt sådan..men hun vækker noget i mig som gør mig glad " Timm lukkede sin bog igen og hørte hun snakkede i søvne. Han smilede svagt og lukkede øjnene intil han hørte noget som fik hans blod til at flyde i hans åre og hans øjne sprang op i shocket " Straf mig " han hørte ordene fra Lydia. Straf mig. Han kiggede overrasket på sin lille pige som lå ved siden af og sov. Han sukkede svagt. Han havde forstået hvad hun ville have. Han forstod det fuldt ud nu. Hun ville straffes. Hun ville forsætte sit liv som slave. Timm rejste sig langsomt og smilede svagt intil hans smil faldt. Han sagde roligt " Okay Lydia...Jeg vil gøre alt for dig...også skade dig..." Han gik ud af døren og gik ind på sit kontor.

Han havde en lille bog hvor i et navn stod øverst. En kvinde ved navn Davia som havde doneret en stor sum penge til hospitalet havde gjort hun var en yderst respektabel kvinde. Mange vidste hun var anderledes men meget få vidste hvorfor. Timm vidste. Han vidste hun var en varulv. Ikke en som gik på jagt og overfaldet og dræbte men en som var med stil, ynde, penge og magt. Hun var en som kunne hjælpe ham. Han havde godt lagt mærke til at første gang de mødte hindanden at der var en pige i halsbånd. Timm troede i starten det bare var for pynt men seneren forklarede hun det han ønskede at vide nu. Han tog og skrev et brev til hende.

I brevet stod der : Kære frøken Davia. Jeg ved at du er en kvinde med magt og med penge og derfra sjældnt har tid men jeg ønsker din hjælp. Jeg ved du nyder at have magten over andre. Dette er grunden til jeg beder dig om hjælp. En ung kvinde er kommet i mine øjne. Hun er anderledes fra hvad jeg har set. Hun ønsker jeg skal straffe hende for hendes fejl dog ved jeg ikke hvordan jeg skal. Jeg har aldrig haft brug for at skulle straffe andre for fejl. Men hun ønsker det inderligt og jeg holder af hende. Jeg beder dig. Hjælp mig med at finde måder hvorpå jeg kan straffe hende uden at jeg skubber hende væk. Jeg holder af hende.
Jeg tog mig friheden til at lægge en pose med 200 guld mønter i. Da jeg ved du har en masse penge tog jeg mig friheden i at sende en sedl. Min signatur står allerede på. Du skal blot skrive det beløb du mener er fair for din hjælp og din tid og så kan du hente pengene.
Penge er ingenting for mig. For mig handler det om at kunne forstå.
Jeg ved du vil overveje det. Du er ikke en som blot afviser folk. Du er anderledes og dette er grunden til jeg kontakter dig. Jeg håber jeg kan regne med din hjælp frøken Davia.

Med venlig hilsen.

Dr. Timm.

Han ville have svar på de spørgsmål der fyldte hans hovde nu. Han gik ned til lobbyen og gik over til en af shapeshiftere der var. Timm bad ham om at give brevet til hende. Han gav ham en lille pose guld til både Davia for at få hende til at svare og for at sende brevet. Kort efter løb shapeshifteren afsted med brevet og guldet. Timm gik tilbage til Lydia og ventede nu på svar. Han kiggede på Lydia og nussede hende langsomt på armen og sagde " Du er virkelig anderledes...det er nok derfor jeg...elsker dig.

Hun var glad for, at hun måtte få lige det at drikke som hun ville have. Hun vidste allerede godt hvad hun vil have, og svarede på hans spørgsmål ”Hvis jeg må så noget mælk?” sagde hun, og så på ham. Hun regnede dog med, at hun godt måtte få det, da han jo havde sagt hun gerne måtte få det.
Da han sagde, at det ikke var noget alvorligt, men blot regler om hvad hun måtte og hvad hun vil lære, nikkede hun. Regler. Det vil være rart med sådan nogle, da hun lige nu ikke anede hvordan hun skulle opføre sig og det over for ham og den slags jo.

Da han begyndte at forklare hende ordet, prøvede hun at lytte efter og finde ud af hvad det betød, men det var ikke nemt. Hun kendte ikke følelsen overhoved. ”Tror det hjalp en smule.” sagde hun stille, da han sagde at han håbede det hjalp.

Hun rørte let på sig i søvne, da han nussede hende på armen. Dog vågnede hun ikke af det, men fortsatte med at sove trygt. Anede ikke at hun havde snakket i søvne, så Timm nu vidste hvad hun vil have. Hun vil ikke være så glad hvis hun vidste, at hun havde sagt det til ham.

Der gik nogle timer fra han havde sendt brevet, til han fik svar tilbage. I brevet var der skrevet med en meget smuk skrift: Hej Dr. Timm. Jeg er overrasket over, at du vælger at skrive til mig, da jeg virkelig ikke havde regnet med det. Men jeg vil gerne hjælpe dig så godt jeg end kan. Jeg troede virkelig ikke, at du var den type, som vil være villig til at straffe andre, men du sir jo også, at hun selv beder om det. Måden hvorpå du kan straffe hende, er fx ved en lussing, hvis hun gør noget forkert. Det en hurtig straf men du kan også give hende smæk eller bruge en pisk mod hende. Jeg kan ikke sige præcis hvad du skal gøre, men du må prøve dig frem. Lad vær at gå for hurtigt frem, hvis du er bange for at skræmme hende væk. Jeg håber du finder en måde, og mange tak for pengene selvom jeg har rigelig med penge, men man kan altid bruge flere. Håber det kunne hjælpe dig bare en smule.
Med venlig hilsen
Davia.

Timm smilede da hun bad om mælk. Han sagde " 2 sekunder så henter jeg dig et glas " Kort efter forsvandt han hurtigt og kom tilbage med et stort glas mælk til hende.
Han smilede kort da hun nikkede til at få regler. Han var glad for hun var okay med det. Det var godt hun ikke var bange for at få nogle. Han ville sikre sig hun ikke kom til skade mens hun var hos ham.

Han sagde " Det godt. Men kærlighed er når du er glad for en person. Når du vil være med den person på alle måder. Når du er villig til at dø for dem. Det er en stærk følgse og den enste ting man ikke kan fjerne fra en person uanset hvad "
Han smilede svagt men hans smil faldt da han tænkte tilbage på dengang han var forelsket i en pige som senere forlod ham. Han tænkte for sig selv*Heh...man kan nemt fjerne den..det handler blot om hvem der gør det..*


Timm smilede da han fik brevet og læste det ord for ord. Han sagde stille for sig selv mens han sad ved siden af Lydia " Smæk..lussing..pisk...mh..." Han begyndte at skrive et nyt brev

" Kære Davia. Jeg håber ikke jeg forstyrede dig på nogle måde. Jeg er glad for dit svar. Jeg vil høre om du har et råd til hvilke bøger jeg skal kigge efter for at finde ud af hvor jeg skal slå henne og med hvad. Jeg vil ikke skade hende mere end jeg skal.
Jeg vil gerne høre om der er mulighed for du kan give en liste over ting man kan bruge til at piske med. Fra det " blideste " til det " hårdeste " Da jeg har..." Timm stoppede kort med at skrive og tænkte hvordan han skulle forklare det " Da jeg har " købt " hende for ganske nygligt er vi begge fremmede for hindanden. Er der en måde hvorpå man kan få sin " slave " til at fortælle hvad der galt eller er det umuligt ?

Venlig hilsen.
Dr. Timm.

Timm gav brevet igen og det blev sendt afsted kort efter.

Han gik op igen og kiggede på hende og sagde " Ville du kunne klare at få smæk af mig ? Hvad kan du edenlig klare...mh.." Han kiggede roligt på hende og skrev i sin bog igen.

" Smæk - Lussing - Pisk er måder. Find ud af hvad der er bedst at piske med og hvor henne det gør mindst ondt. Der ud over undersøg Lydias krop og knogle struktur og find ud af om nogle ting er brækkede eller beskadet på andre måder "

Timm smilede svagt for sig selv og lagde hovdet tilbage " mh...Morgenmad..et bad..så ud til bibloteket og find bøger til hende og viden omkring dette... "

Timm kiggede ud af vinduet og så månen var ved at rejse sig. Han smilede og gik ud og tog et glas med blod. Han satte sig ved siden af Lydia igen og forsatte med at nusse den pige han var begyndt at holde så meget af.

Han nikkede da han sagde, 2 sekunder, og så efter ham da han smuttede ud efter mælken. Hun blev roligt siddende imens, og da han kom tilbage med mælken, smilede hun til ham og tog imod den. ”Tak.” sagde hun, inden hun begynde at drikke det, og lytte til det han fortalte hende imens. Og hun glædede sig også en smule til i morgen, da hun jo så vil få nogle regler. Hun var usikker når hun ingen havde nemlig.
Hun bed sig i læben over de ting han fortalte om kærlighed. Hun havde aldrig før prøvet det selv. Hun kendte ikke til de stærke følelser som han beskrev for hende lige nu, og anede ikke om hun nogle sinde vil lære dem at kende.

I det nye brev som Timm fik, stod der følgende:
Kære Dr. Timm. Nej du forstyrre ikke, og er kun glad for at hjælpe. Eller prøve på det. Jeg aner desværre ikke, om der findes nogle bøger med den slags, da jeg selv bare prøvede mig frem eller lærte det af mine forældre. Så jeg kan kun sige du skal prøve dig frem med det.
Og Har du købt en slave? Ærligt så troede jeg ikke at det var noget du kunne finde på, men jeg blander mig skam ikke i det. Angående ting du kan bruge, så det blideste man kan bruge sin hånd, og der efter et bælte. Det er de 2 ting som nok er blidest. Floger gør for det meste ikke så ondt som piske og du kan jo altid høre ad de steder du kan købe dem, hvor slemme de er. Angående piske kender jeg en pisk som er meget slem, eller i hvert fald kan slå temmelig hårdt. En tyrepisk, så forslår ikke at du begynder med sådan en. Håber det hjalp dig en smule  
Venlig hilsen
Davia

Timm smilede over hun drak mælken hvilket betød hun ikke var bange for den slags og det var godt.
Han lagde mærke til hun bed sig i læben og kiggede svagt i hendes øjne og sendte et roligt blik til hende.

Timm smilede over brevet og sagde for sig selv " Mh.. så hånden er bedst.. Godt så er det den jeg bruger. Jeg håber bare hun kan tilgive mig for det "

Han sendte en kort betsked til Davia

" Kære frøken Davia. Jeg er glad for din hjælp. Det vil være en støtte frem for jeg skader hende på en forkert måde.

Angående at ha købt hende er det lidt svært at forklare. Ser du jeg mødte hende uden for. Bange for alle fik jeg snakket med hende. Jeg fandt senere ud af hun var flygtet fra sin gammle herre som var et monster i mod hende. Jeg tog hende med mig til hospitalet og har givet hende et rum, en seng, noget at spise og drikke. Hun er dog stadig bange for mig hvilket jeg desvære kun kan forstå. Vi mødte hendes herre ved en fejl.. Hun blev bange og han tog kontrollen over hende igen. Hun var ikke længere i stand til at kigge på mig eller snakke. Han var en meget... skal vi sige " uvenlig " person. Efter længere tids forhandling fik jeg købt kontrakten fra ham og hun er nu min slave. Dog ønsker jeg hende ikke som slave da jeg er blevet meget glad for hende. Som både en datter... og som mere.

Jeg vil dog bruge dine råd og kontakte dig i fremtiden hvis jeg får brug for mere hjælp. Skulle det ske du får brug for noget medicin eller andet så skriv endelig. Det er det mindste jeg kan gøre tilgengæld for din venlighed.

Håber at møde dig igen til hospitalets udvidelses fest.

Venlig hilsen.

Dr. Timm.


Ps. Skulle vi mødes vil jeg gerne bede dig om at kaste et blik på hende. Se om du kan få hende til at fortælle om hun har skader som hun ikke føler sig tryk ved at fortælle mig da jeg er en mand. Måske føler hun sig mere tryk ved en kvinde.



Efter brevet blev sent satte han sig ned. Han overvejede at vække hende men ville ikke. Hun havde været meget igennem og en smule søvn ville gøre hende godt. Han overvejede selv om han skulle prøve at sove for en gang skyld. Han smilede svagt for sig selv og gik ind på sit kontor. Han tog en lille sprøjte frem og en lille flaske. Han fyldte sprøjten og satte det i halsen på sig selv og faldt langsomt i på stolen. Han havde lavet en lille tegning for at vise han sov og hun skulle vække ham når hun var vågen selv. Han vidste hun ikke kunne læse hvilket han så frem til at lære hende.

Lydia sov stadig tungt da han havde fået skrevet sit brev, og vågnede ikke da han gik ud af værelset. Hun vendte sig om så hun nu lå på siden, og sov bare videre.
Hun sov i nogle timer mere inden hun vågnede. Hun lå lidt tid med lukkede øjne og lyttede, men der var ingen lyd at høre. Og dog. Der var nogle svage råb fra nogle. Hun åbnede øjnene og så sig om, hel desorienteret og anede ikke helt hvor hun var henne. Dog kom det hele tilbage til hende. Hun var på hospitalet hos Timm. Men hvor var han? Hun så sig om, og fik så øje på papiret. Hun bed sig i læben. Han vidste jo udmærket godt, at hun ikke kunne læse. Dog tog hun papiret op, og så på det. Det var en tegning, og hun skulle lige bruge nogle få minutter på at fortolke den. Men det forstillede Timm som sov, og Lydia som vækkede ham. Betød det så, at hun bare skulle vække ham? Hun var ikke meget for det, men satte sig op, og steg ud af sengen. Roligt gik hun ind på hans kontor, og så han sad i en stol og sov. Hun var nervøs for at vække ham. Set nu han blev sur på hende? Men han havde jo tegnet et billede af hende, som vækkede ham. Hun gik over til ham, og tog mod til sig inden hun prøvede at vække ham.

Timm lå og sov stille og roligt og drømte svagt. Han smilede da han kunne selvom ham sov mærke et hjerte der bankede tæt på ham. Han vågnede svagt op selv men ville se om Lydia turde at vække ham. Han åbnede svagt øjnene men forsatte med at sove.

Da Timm ikke så ud til at reagere på hendes forsøg, bed hun sig i læben og trippede lidt på stedet. Hun anede ikke hvordan hun skulle gribe det an, da hun aldrig før havde skulle vække nogle. Og hun kunne ikke få sig selv til at gøre det. Hun stod lidt tid, inden hun svagt sukkede over sig selv. Hun vendte sig om, og gik ud igen da hun ikke kunne vække ham. Hun kunne ikke få sig selv til det.
Hun fandt et hjørne på hospitalet, hvor hun så ud til at være alene. Hun valgte nu at gøre noget som var meget smertefuldt for hende. At få sine vinger frem. De havde været brækket et par gange, så det var derfor det gjorde ondt at få dem ud, og det kunne også ses på hendes ansigt. Vingerne var nok også vokset forkert sammen og det. Hun lod sig glide ned langs vægen, og gjorde så hendes vinger nu var rundt om hende, så de beskyttede hende en smule.

Timm kiggede svagt ud af sine øjne og så Lydia ud. Han valgte at vågne svagt og fulgte langsomt efter hende mens bedøvelsen stadig var i hans krop. Han så hun var i smerte og da han kiggede ordenligt efter så han hendes vinger da kom ud. Han troede i starten at han så forkert eller så syner intil det slog ham at hun var en engel. Han så hun gemte sig bag hendes vinger. Han lod hende være lidt alene inden han gik over til døren og overvejede at gå over til hende men frygtede hun ville blive bange og trække dem ind igen. Han vidste at brækkede vinger var smertefuldt at få ud og værre at få ind fra nogle af sine tidligere patienter og andre kollega. Han vidste ikke hvordan han skulle tackle det så han valgte at stå stille. Han sagde roligt til Lydia " Bare rolig. Du skal ikke blive bange. Lad dine vinger blive ude. Så kan vi også få snakket omkring regler i mens "

Han gik over til døren og afventede hendes reaktion.

Lige nu sad Lydia bare helt stille i hjørnet, og vidste ikke hvad hun håbede på. Måske at få lov til at side der noget tid, uden noget andet. Hun prøvede lige nu at flygte fra alt ting, ved at være i sine egne tanker. Dog vidste hun godt, at hun nok ikke vil få lov til det specielt længe, og hun fik ret. Hun hørte skridt som kom over imod hende, og hun krøb mere sammen bag sine vinder. Hun hørte tydeligt Timms stemme, og at hun skulle lade vingerne blive ude. Det gjorde hende nervøs, da hun nu troede, at han vil gøre noget imod hendes vinger som straf, som hendes gamle herre også havde gjort mod hende flere gange.
Hun var nervøs da hun rejste sig op, og lagde vingerne en smule ind mod kroppen, på trods af, at det gjorde ondt på hende. Dog bed hun som altid smerten i sig, og sagde ikke en eneste lyd, og fulgte bare med Timm, som vil snakke om hendes regler. Hun var nervøs for dem, at de var strenge, eller at de ikke var strenge nok. For fik hun FOR løse tøjler, kunne hun ikke helt klare det, da hun havde brug for faste rammer, da hun kun var vant til det.