Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Den sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Side 5 af 5 • 1, 2, 3, 4, 5
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Han rettede sit lem, mens han greb hendes hofte og skubbede hende nedover hans lem igen. Han kom med et dybt støn som han trængte op i hende igen, mens hans mund hvilede ved hendes øre. "Nu kan du selv vise hvor hårdt du gerne vil have det." hviskede han drillende. Han vidste dog godt at hun nok ikke helt kunne få det som hun ønskede det i den nuværende stilling, men han havde ogs tænkte sig at gøre det meget bedre for hende bagefter. For at sætte hende lidt igang, gav han hende et hårdt rap over den ene balle mens hans læber gled kærtegnene op af hendes hals, hvor han så endte med at nappe hende i underlæben.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
hun stønnede ved han kærtegn af hende hals, og for en stund overvejede hun det kraftigt, blot for give lidt igen, men et rap over den ene balle fik hende til at slå øjne chokeret op, og slå den tanke bort. Hvis han regnede med hun bare sådan skulle arbejde for hende, så kunne han godt glemme det. ”nope… ikke tale om det….åh..” hun fik ikke færdig gjort sætningen, da han pirrende bed hende i underlæben. ”kan vi ikke… årh… please jeg prøver at protester sajro…” sukkede hun af nydelse. hun prøvede fjerne sig fra ham og trække ham med ned at ligge, hun ville have skulle arbejde for det. Han startede det, han skulle slutte…. Efter hun altså var kommet nogle flere gange…
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Han lod sine negle glide op af hendes baglår og hen af hendes baller, hvor han så gav hende end et rap over den igen som før, men denne gang tog han hende også på røven, og begyndte at løfte hende op af hans lem, og lod hende så glide nedover igen. Han, holdte hende på denne måde fast og stoppede hende i at trække sig væk fra ham. Hun skulle ride ham hvis hun ville have mere nydelse. Han vidste at han ikke ville kunne holde sig fra at tage hende i længden, men han kunne gøre modstand nu og forsøge at få hende til at gøre som han ville have.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Hun stønnede og gispede højt af hans rap over hendes balle. Efter hun satte automatisk i gang efter han havde sat et start tempo for hende ved selv at bevæge hende op og ned. Hun bed jeg i underlæben og nød følelsen af det. hun bevægede sin hofter i bestemt rytme og bølgende bevægelser som man efterhånden kunne når man var danser. Hun lagde sine hænder på hans skuldre og satte neglene imens hun hævede tempoet. Hun fik ikke lige så stor nydelse som før, men nok til at stønne dukkede op i takt med hende bevægelser.
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
"Dygtig..." hviskede han i hendes øre da hun begyndte at ride ham, det var skønt for ham, men han vidste han ville have mere, og at hun selv ville have mere end hun havde lige nu. Han greb fast i hendes baller og holdte hende fast, mens han løftede hende op. Han bar hende over til spisebordet, hvor han satte hende på bordet. Han skubbede hende ned at lægge på ryggen hvor han startede med at holde om hendes hals med den ene hånd, og derved holdte han hende også nede mod bordet. Han begyndte at stønne højt da ghan igen begyndte at bevæge sig frem og tilbage i hende, denne gang gjorde han det også med hårde stød som inden han var stoppet tidligere. Hans anden hånd brugte han til at pirre hendes klitoris med. Han stønnede nydende hver gang han trængte op i hende inden han begyndte at trække sig næsten helt ud af hende igen. Han nød det så meget at han på et tidspunkt bukkede sig ned for at kysse og nappe hendes bryst sådan at han kunne skjule sine støn bare en smule.
Hans bevægelser begyndte at blive hurtigere og hurtigere, samt at han strammede grebet om hendes hals en smule, da han var ved at nå sit eget klimaks. Der ville ikke gå alt for længe før han ville komme.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
det tænde hende meget den måde han formåede at dominer hende på og behandle hende lidt slave-akttit uden at skræmme hende for vid og sans. det noget hun havde svært ved at sætte ord på. Hun havde ikke reddet ham længde før han igen tog styringen og ville skift position, hun lod ham bare uden at protester. Hun lagde en hånd på hans der låg på hendes hals og satte neglene ned i den af nydelse, og stønnede i takt med hans stød. ” seguir” mumlede hun stønne og lukkede øjne af nydelse da hun mærkede hvordan kroppen gjord klar til endnu eksplosion.
Det hele gik hurtigere ved hans kærtegne nappen og forkælelse for hendes bryster. Hun kunne mærke han var ved at nå sit klimaks da grebet om hendes hals blev strammer og gjord det lidt sværer for hende at trække vejret. Hun lagde begge hænder på hans hånd, ikke for at få ham til at stoppe men blot fordi hun ikke hvor hun eller skulle ligge dem. hun vred sig en smule dan hun var tæt på klimaks igen hun bevægede sig i takt med ham og da hun fandt hans rytme hævede hun tempoet, for at få dem til at komme.
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
"Mmmmhmmm..." kom det nydende fra ham mod hendes bryst som han kom tættere og tættere på klimaks. Han begyndte så at mærke hvordan hun begyndte at vugge i hofterne hvilket blot fik det til at føles endnu bedre. Han stønnede mod hendes bryst efterfulgt af at han nappede hende i den ene nipple. Derefter begyndte hans stød at blive endnu hurtigere dog også lidt kortere indtil han pludseligt stoppede ved at presse sig helt op i hende da han kom. Han begyndte så at bevæge sig frem og tilbage i meget langsomme bevægelser mens han stadig kom lidt mere i hende. Han strammede grebet om hendes hals en smule mere.
"Det føltes så god..." sagde han med høje støn og hans læber mod hendes bryst. Der gik det så op for ham at han klemte om hendes hals, og han løsnede så grebet sådan at han bare holdte hende nede. Han var ikke stoppet med at bevæge sig på trods af at hans bevægelser var meget langsommere og rolige nu. Fordi han egentligt forsøgte at finde ud af om hun ville have mere eller om var færdig nu.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Men hans hånd var i vejen. Hun prøvede at fjerne hånden. ”hvor jeg svimmel…” mumlede hun og tog sig til hovedet. Hun følte sig som en killing der havde fået for med fløde. Hendes krop var bare harmoni. ” men ikke mere…” mumlede hun og smilede sødt til ham. ” jeg… øhm jeg skal egentligt lige på toilet og .. ja du ved…. din klister stads..” sagde hun og prøvede igen rejse sig op. Hun rødmede helt vildt. Det hele havde været en helt ny og mærkelig oplevelse for hende, og hun viste ikke rigtigt hvordan man reagerede efter sådan noget. hun plejede jo bare få penge og så gå? hun dækkede lidt sin krop, fordi hun følte sig meget blottet.
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Han gik selv oven på for at finde noget nyt tøj til hende da han jo havde fået ødelagt det forrige, kjolen mindede meget om den hun havde haft på før, med korset i til at fremhæve formerne. Han tog det med ned og lagde det på bordet. Han gik så op for selv at finde noget tøj igen som han selv kunne tage på. Da hun så kom ud igen så smilede han og gav hende så først trusserne før han hjalp hende på med underkjolen og så den rigtige kjole udover, mens han hjalp med at stramme kjolen til lænede han sig frem og spurgte hende "Har du aldrig nydt sex før? Tror aldrig jeg har set nogen nyde det så meget som du gjorde." hans stemme var lav og drillende da han hviskede det i hendes øre efterfulgt af at han nappede hende i øret. Han kunne ikke bare lige lade hende være bare sådan.
"Men du sagde noget tidligere som var sandt, vi skulle have noget at spise." sagde han så noget mere roligt, som han førte hende med sig ud i køkkenet hvor han begyndte at finde noget brød og kød frem som de kunne få at spise. Han lod hende for nu bare være, sådan at hun lige kunne komme sig over oplevelsen fra før. Han skulle jo helst heller ikke køre hende træt for hurtigt jo.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Hun huskede vejen til toilettet, det og værelset var efter hånden godt ind printet. Hun lukkede roligt døren bag sig og lænede sig med ryggen op af døren og lagde hovedet tilbage. Det havde været en vildt og udmattende omgang for hende, men hun fortrød den nu ikke. Det var dejligt at prøve noget, som havde været så frygteligt for hende før i tiden, og få det vendt til noget godt. Hun rødmede lidt ved tanken og gik hen til toilettet, for at tømt det der ”sæd” ud af sin krop. Hun tænkte ikke så meget over han var kommet op i hende, der var aldrig sket noget når andre havde gjort det. Så hun gik ikke ud fra det havde nogle virkning. Det var en besynderlig ting, som mænd bare kom af med under sex. Meget naturlig vist?
Efter hun havde tømt sig selv for så meget hun nu mente han måtte være kommet, skyllede hun og gik op til vasken og vaskede hænder. hun havde svedt en del… og hendes hård var rimeligt medtaget det søvand hun havde været havnet i tidligere. hun løsnede håret og skylle det værste søvand ud af det via håndvasken, og vred så vandet ud så det ikke dryppe for meget og satte det op i ny franskfletning. Hun vaskede kort sit ansigt før hun følte sig frisk nok til at får noget tøj på.
Hun åbnede døren efter at have tørret sine hænder og ansigt, og fulgte væggen ned til stuen igen. hun tog i mod trusserne og tog dem på. Hun havde stadig ikke helt vendet sig til dem, men det kom vel med tiden?? Derefter hjalp han hende i en underkjole, efterfulgt af den store kjole der skulle udover. Det var en masse lag der egentligt skulle på. Mere ind hun plejede, og det virkede faktisk lidt besværligt? Med det lagen hun plejede at have på to det maks to minutter at klæde om. Hun blev lidt usikker på kjolen da der noget korset ligne i. det ville frem hæve hendes krop, meget voldsomt. Men sidste gang hun brokkede sig ende det ikke helt som planlagt, så hun tiede og lod ham stramme kjolen. Hun rødmede meget over hans spørgsmål. ” Vi har ikke ret til at nyde det.” sukkede hun og gispede lidt da korsettet blevet strammet. ” desuden er det svært at nyde sex i en alder af 6 år…. Samt med de ting mine herre og kunder elsker, var det ikke altid behageligt. ” hun så ned i jorden og foldede sine hænder foran sig. ” mænd tænder på mærkeligt ting.”
Hun rettede på sin fletning, og rødmede endnu mere på pegede hendes nydelse. ”det…. det da meget normalt… blandt kvinder…tror jeg…” sagde hun flovt. Hun ville ikke virke unormal på det punkt, det var pinligt. En modvilligt støn forlod hendes læber, ved sajros nappen. ” du lovede .. ikke mere!” sagde hun musestille og rørte sig ikke ud af flækken.
Hendes mave reagerede omgående på ordet spise. Hun havde ikke fået noget i lang tid. Hun havde slet ikke lagt mærke til hvor sulten hun havde været. han havde distraheret hende fuldstændigt fra den følelse. Hun smilede flovt og fulgte med ham ud i køkkenet. Imens han gjord klar, gik hun rundt mærkede på alt der var i køkkenet. Så hun kunne lærer det at kende. Det var længe siden hun havde haft den tjans, men det betød ikke hun var rusten. Hun var godt oplært i at lave mad, og når hun først lærte et køkken at kende, kunne hun kokkerer som en prof. Hun åbnede og lukkede samtlige låger for at føle hvad der var derinde. ” det dejligt køkken de har sir.” Sagde hun stille og koncentreret.
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
"Ikke ret? Jamen hvordan kunne det så overhovedet være behageligt for din partner?" spurgte han undrende, han kunne ikke forestille sig sex være behageligt for ham hvis ikke hans partner selv nød det. Det var absurd for ham, det var jo næsten mindst lige så behageligt og rart at tilfredsstille den anden som det var at lade dem tilfredsstille en.
"Mænd? Du tænder måske ikke på mærkelige ting såsom at blive domineret og kvalt?" svarede han hende drillende, fordi han havde lagt mærke til hvordan det var hun havde reageret overfor de ting da han havde gjort dem. Han sagde ikke noget da hun sagde at han havde lovet, istedet gav han hende bare et hurtigt kys på kinden inden han forsvandt ind i køkkenet.
Han smilede af den måde hun gik rundt i køkkenet påå, det så lidt underligt ud, men han skulle selvfølgelig også huske på at hun trods alt var blind og derfor ikke kunne bruge hendes syn til ret meget, eller rettere til noget som helst. "Ja lidt slidt, og ubrugt men det er ganske godt." sagde han lidt grinende, da han ikke normalt gjorde brug af hans køkken da han normalt spiste utilberedt mad grundet hans race. Så meget nemmere og mere smagfyldt.
Han gik over til hende, og stillede sig bag hende, hvor han greb hendes hænder ud af skabet hun stod og rodede i og hev hende over til bordet hvor han havde stillet noget mad klar til hende. Hun burde virkeligt at få noget at spise så hun ikke gik og sultede og slet ikke sådan at hun gik og blev mere mager end hun allerede var. "Spis nu lidt, så kan du undersøge køkkenet bagefter." sagde han med et smil på læberne som smittede af i hans stemme.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Indtil han ødelagde det hele ved at minde hende om den meget dominerende omgang de havde haft for lidt siden. Hun rødmede kraftigt og så ned i jorden. ” det… det.. det kender jeg ikke noget til… og når du nu så pænt vælger at drille mig med det. ” hun prøvede sit ypperste på at lyde sur og truende. Men det ville nok mere virke som en lille mus der skælde ud, fordi den ikke havde fået sin ost…. ” så .. så …” hun vende sig imod ham, og hævede en finger for at virker mere bestemt. ” så vil jeg på ingen måder nogensinde have sex med dem i igen sir…..” sagde hun med en blanding af angst, forvirring, og fornærmelse. Hun lavede et kort nik med hovedet, da det var blevet formuleret præcis efter hendes hoved. ” og .. og...” hun ville også have protesteret over kjolen… men igen for stor mundfuld… prøvet og mislykket… desuden lukkede hans kys munden på hende. hun kærtegnede sin kind blidt hvor han havde kysset hende. så blødt og hurtigt. Hun rystede på hovedet, hun måtte huske på hun ikke måtte knytte sig for meget til ham. dette var midlertidigt og hun ønskede ikke at have følelser for en eneste person. Hun havde lavet den fejl så mange gange før, og det gjord ondt på hende hver gang hun mistede vedkommende. Hun ville have et bånd til nogen mere, aldrig nogensinde. Dette var et sted hun kunne være indtil hun skulle videre.
Hun kunne godt mærke det var et køkken der var blevet brugt før, men hun havde oplevet værre. Nogle af de køkkener hun havde arbejdet i, havde fugt skader, og fuldstændigt ødelagt. Der lavede de kun mad til dem selv. Hvis de altså overhovedet var så heldig at få et køkken. I mange tilfælde delte de mad med dyrene. ”jeg syntes ellers det er meget smukt, det virker næsten nyt. ” sagde hun og følte sig lidt frem” men nu har jeg så aldrig rigtigt oplevet et nyt køkken… ” mumlede hun, og skulle til at tage hænderne til sig da hun kunne mærke og dufte hans nærhed. Hun sad musestille og lyttede til hans bevægelser. Hun kunne mærke hans varme hænder gribe om hendes og trække hende med. hun nåede ikke at lukke skabet efter sig, hvilket irriterede hendes perfektionisme og OCD en smule. hun ville helst gerne have alt bare stod perfekt også efter hun havde rørt ved tingene… det var sådan set det eneste hun havde haft kontrol over, det var de ting omkring hende. Der skulle ikke kunne ses at hun havde været der. Hun bed sig lidt i læben og overvejede at smutte tilbage til skabet for at lukke det. Men duften af mad var mere indbydende. Hun fugtede sine læber af sult og stod lidt og nød duften.
Duften alene var nok til at hun blev mæt. Hun var meget nervøs og viste ikke helt hvordan hun skulle bærer sig ad med dette mad? Kunne hun overhovedet tillade sig det? hun gned sine hænder lidt og prøvede at tag mod til sig. hun trak vejret dybt og følte sig frem til brødet. Hun brækkede forsigtigt et meget lille stykke af, og lagde det andet stykke tilbage på bordet, før hun trak sig lidt væk fra bordet og satte sig på gulvet. For det var normalt for hende, men sad altså ikke på stole der hvor hun kom fra, og slet ikke tog fra bordet. Men nu havde hun taget mod til sig og tage af brødet. Det måtte vel være nok? Hun følte lidt på brødet i sine hænder. hun var meget sulten, men det var som der var noget der blokerede hende fra at spise. Hendes krop ville ikke rigtig tillade hende at gøre det. hun bed sig lidt i underlæben af usikkerhed.
Sidst rettet af Erzsébet Florka Fre 28 Okt 2016 - 18:59, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
"Jamen det må jeg jo modbevise så? Måske nu" sagde han drillende. Han havde ingen intention om at modbevise hende lige der, men han havde ikke tænkt sig at tro på hun ikke ville mest af alt fordi det ville ødelægge det lidt når han næsten med garanti ville få lyst til hende igen, hvis han skulle gå og se på hende. Han var ret så fysisk tiltrukket af hende på nuværende tidspunkt.
Han trådte så kort væk fra hende, hvor han inden dog løftede hendes kjole og gav hende et relativt hårdt klap over den ene balle for at drille hende lidt mere.
"Det er i hvert fald ikke nyt, men det er godt at du kan lide det." sagde han smilende, inden han ikke kunne lade være med at grine en smule af hende da hun satte sig ned på gulvet med det lille stykke brød hun havde taget. Han rystede på hovedet af hende. "Kom her op og sid ved bordet. Vi er lige så vil ikke se ned på dig mens vi snakker." sagde han roligt og løftede hende op fra gulvet og satte hende på en stol, tålmodighed havde heller ikke været hans stærkeste side. Han tog også det afbrækkede stykke brød fra hende.
"Lad mig skære for dig." sagde han roligt før han begyndte at skære et stykke brød af til hende, og blev så nød til at spørge hende om hvilket slags kød hun kunne tænke sig til.
"Kunne du tænke dig noget pølse? Eller måske røget kølle til?" spurgte han med et roligt smil, inden han selv begyndte at skære noget af den røgede kølle af som han så bare begyndte at spise af uden brødet. Heldigvis for ham kunne hun jo ikke se det.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Hun vende hovedet mod hans grin, og undrede sig? havde hun gjort noget forkert? Sad hendes tøj forkert? Hun blev genert og usikker. hun skulle til at spørger ham, da han selv svarede på hendes undren. Det var åbenbart fordi hun havde sat sig på gulvet? Men hvad hvis hun kunne lide at sidde på gulvet? Ikke fordi hun kunne… eller… han kunne i hvertfald ikke vide hvorfor hun … eller jo det kunne han nok godt. ”ehmmm nej tak, jeg sidder fint på gulvet. ” mumlede hun, og følte lidt på brødet. Men han løftede hende op og satte hende på stolen, hvilket ikke kom bag på hende? for hvorfor skulle han gøre som hun bad om. hun kunne mærke angsten stige. Dette var et brud mod reglerne. Hun måtte ikke sidde på en stol, og det føltes mærkeligt. ” sajro nej… det i mod reglerne, jeg kan ikke sidde på en stol!” sagde hun og gjord klar til at rejse sig fra stolen, men så tog han brødet fra hende. hvilket forvirret hende endnu mere. ” skærer? ” spurgte hun undrende? Hun var da godt tilfreds med det lille stykke brød! hun spiste jo ikke mere? og hun havde faktisk ikke lyst til at spise på trods af sin sult? ” nej det fint, det lille stykke er fint til mig… ” sagde hun, og rejste sig op for at få fat i brødet, så hun kunne sætte sig ned på gulvet igen. ” og jeg skal ikke have noget til det… jeg har ikke den store lyst til at spise.” forklarede hun og snuppede det lille stykke brød hun havde brækket af, da hun havde fundet frem til det.
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
"Det er okay, det er okay at blive sur når folk går over stregen. Og du har ret, jeg har svært ved at styre mine lyster, men tror ikke du kan give kjolen skylden." sagde han først meget seriøst, men han sluttede så af med at sige det grinende. Men han var alligevel seriøst. det var hans sind påvirket af dyret der gjorde at han nemt blev lysten.
Han greb hendes hånd da hun greb ud efter det stykke brød hun havde brækket af tidligere, og foldede hendes hånd ud og tog brøddet. "Erze, du er fri nu, og du skal lære at begå dig som en normal del af samfundet." han forsøgte ikke at sige det for hårdt da han jo bare forsøgte at hjælpe hende, så han gav hende en skive brød på et skærebræt og ved siden af det lagde der begge former for kød. Han kiggede på hende forventende.
"Jeg ved det er nyt, men bare spis lidt, det er nok bare din mave der ikke er klar til at spise noget endnu." sagde han forsigtigt. Dette var absolut ikke hans stærkeste side. Han havde sværet ved at håndtere den slags her, at skulle hjælpe folk på andre måder. At få dem fri var nemt nok, men derefter at få dem ind i samfundet som normale borgere var noget mere besværligt, hvordan skulle man det? Nogle af dem som Erze havde aldrig kendt andet. Han havde ikke sluppet hendes hånd, mens disse tanker gik gennem hans hoved, så det var først bagefter han endeligt slap den. Han tog igen en bid af det kød han havde skåret af til sig selv, igen glædede sig over at hun ikke kunne se ham, når han forsøgte at lære hende at spise pænt og ordentligt. Det var også her at han følte at det hele blev ret så akavet, op til her havde det været nemt nok, men pludseligt blev det hele så virkeligt. ingen drillerier, sex eller andet at distrahere sig med. Nu var det seriøst, han sad med en tidligere slave i hans køkken, og det var en person han var nød til at hjælpe.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Hun gispede da han greb hendes hånd, og igen fik taget brødet fra hende. hun kunne mærke tårerne presse på. Hvis hun ikke måtte få det lille stykke brød, så ville hun heller ikke have noget. hun rev hånden til sig på samme tid med han slap hende, og kunne mærke alt bare vælte sammen for hende. Efter hendes krop og sind var faldet til ro og vej tilbage i sine vaner, så gik det så småt op for hende hvor hun befandt sig og hvad der var sket. Hendes hjerte bankede hurtigere. ” Hvem siger jeg vil være en del af dette samfund!!! ” hendes stemme knækkede, i forsøget på at holde gråden, angsten og vreden tilbage. ”hvem siger jeg vil være normal!! ” hun trak sig væk fra ham og omfavnede sin egen krop. ” Jeg valgte ikke et flygte! Det gjord du for mig!! ” hun satte neglene i sin hud! ” Jeg vil ikke have din mad!” en tåre forlod hendes højre øje, og banende sig vej ned af hende kind. ”min mave har det fint uden!!” hun trykkede neglende længere ned i huden på sig selv så der gik hul. ” DET ER SÅ FORKERT!” hun gik bagud indtil hun bumpede ind i væggen. ”Jeg skal ikke sidde på en stol, eller spise andres mad! ” mumlede hun panisk og prøvede at styre sig selv
” det …. Det.. det går ikke…” hun kunne mærke alle minder fra sin fortid trænge sig på. Hun tog sig til hovedet og maven.
”DET ER TREDJE GANG PÅ EN DAG HUN GØR DET!!” stemmen var vred og truende. Hun krøb ned på gulvet og knugede det lille brød til sig. ” SIR HUN ER KUN ET BARN!”- ” DET ER LIGEMEGET HUN SKAL LÆRER AT KENDE SIN PLADS!” hun satte i et skrig da manden tog fat i hendes arm og rykkede hende hen af gulvet. Hun tabte sit brød. Hun tryglede og skreg efter sin far. Hvorfor kom han ikke!? Han lovede hende det!? alt ville blive okay!? Hun vred sig og skreg i af sine lungers fulde kraft. ” SIR JEG BEDER DEM NEJ!!” hun blev hængt fast med hænder til nogle kroge i loftet og hendes fødder til gulvet. ” SIR NEJ!!! ” - ” fyr op under jernet..” blev der beordret. hun undskylde flere gange, men lige meget nyttede det. ingen lyttede. En hånd greb hende om kæben og tvang hendes ansigt opad. ”huske på dette næste gange du nærmer dig vores mad…” knurrede en hæs stemme mod hendes ører, før en spytklat ramte hende i ansigt og hun blev sluppet. ” Mærk hende og piske hende derefter dette skal være en lærestreg hun aldrig glemmer.” lyden af hendes plejemors bedende skrig fylde rummet. Men da det glohedende jern ramte Erz’s hud, blev det skrig overdøvet og intet andet kunne høres. Kun hendes eget sikkert hjerteskærende skrige fylde rummet. Hun blev efterladt stadig hængende og blev udsat for det samme i en uge. Intet mad.. kun drikke. Sårende blev ikke plejet før den sidste dag. De var betændte og hun var ude af stand til at rører sig i lang tid efter.
” en straf du aldrig vil glemme” stemmen gentog sig i hendes hoved, straffen, skrigende. Det fylde hendes hoved. ”stooop stoop!” skreg hun og spænde op i kroppen, og dækkede sit ansigt til. hun rev i sit hår, og prøvede at trykke sig ind i væggen af panik og angst. ” STOP DET !” Skreg hun smertefuldt, da hun mærkede hvordan kroppen med det samme begynde at genkalde smerterne fra den gang.
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
"Du får det bedre en dag." var alt han kunne sige, han vidste det, han var nød til at tro på at det var sandheden om ikke andet, fordi hvis det ikke blev sandheden så havde han fejlet og gjort noget der var værre end det hun havde været udsat før. Han vidste heller ikke hvad han skulle gøre da hun gik helt i selvsving og begyndte at råbe og skrige. Han vidste ikke hvordan han skulle håndtere det og af den grund, gjorde han intet indtil han så hvordan hun havde kradset sig selv, og hvordan hun forsøgte at kravle ind i væggen.
"Rolig nu, du er i sikkerhed." sagde han roligt som han satte sig ned ved hende, og trak hende ind til sig. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, men han greb fast om hendes hænder og begyndte at åbne hendes hænder for om nødvendigt at placere hendes negle mod hans arm eller hånd, for at hun ikke skadede sig selv mere end hun allerede var. Han forsøgte alt hvad han kunne at berolige hende. Han vidste ikke hvad der skete i hendes hoved, men han vidste det aldrig ville ske så længe hun var der. "Så længe du er her, sker det aldrig igen. Du har lov til at gøre hvad du vil, men vil gerne lære dig at spise med os andre, ikke under os, du er samme værdi som alle andre." han vidste ikke hvordan han kunne gøre hans intentioner tydeligere, han ville bare gerne lære hende at hun var fri og at hun var lige så meget værd som alle andre.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
Tankerne fløj rundt i hovedet på hende, og stemmerne i hendes hoved overdøvede alt omkring hende. hun følte virkelig hun var tilbage den gang, så da han bare stille og roligt ville have trukket hende indtil sig, kæmpede hun voldsomt imod. ”please nej.. please!” tiggede hun panisk og prøvede at trække sig væk. ” jeg vil ikke please..” hendes krop gav langsomt op og lyden af hans stemme trængte lidt mere igennem. Hans stemme beroligede hende, efterhånden som hendes krop genkende den. Hun stoppede med at gøre modstand, og lod sig blive trukket ind til ham.
Hendes krop rystede voldsomt. Hun var meget anspændt, og angst. Hun var ligeså anspændt og bange som et rådyr. Den mindste bevægelse kunne skræmme hende væk. hun peb og ville til at sætter neglene i da hun bemærkede det ikke var hendes hud, hendes hænder var placeret på. ” nej.. nej.. ” stammede hun panisk og fjernede sine hænder fra ham og prøvede at komme væk fra ham. ” jeg vil ikke… nej… det må jeg ikke.. please nej…” peb og tiggede hun panisk. Hun tankerne væltede igen indover hende. hun skulle ikke spise sammen med andre, det ikke hendes pligt. Hun skulle være glad for hun overhovedet kunne sidde på gulvet i samme lokale!? ” neeej! Jeg vil ikke… jeg vil tilbage .. please! ” hun kæmpede for at komme fri, så hun kunne løbe herfra og ud på gaden og ned til havnen, sige hun var blevet væk fra sin ejer. Hun kunne ikke klare dette. Hun var ikke fri, hun var slave! tårerne væltede ned af hendes kinder. Hun ville ikke være normal. Hun kunne ikke leve et normalt liv, det var ikke en mulighed. Ikke efter så mange år.
Gæst- Gæst
Sv: leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//
"Du vil gerne tilbage til at være slave for en mand, som uden skrubler ville kunne finde på at slå dig, bruge dig som et stykke kød til at mætte hans seksuelle lyster uden at tænke på hvordan du har det. En mand som med al sandsunlighed ikke har medfølelse i hans krop overhovedet. En mand som ville kunne finde på at sælge dig videre hvis prisen var god nok. En mand som ikke engang ser dig som en person, en mand du er et objekt for og intet andet. Er det virkeligt rigtigt? Vil du virkeligt tilbage og leve resten af dit liv som blot et objekt? Istedet for at opleve den virkelige verden, opleve glæder og sorger som en person gør." spurgte han hende, startene sørgmodigt men jo mere han sagde jo mere dyster blev hans stemme. Hans mørkere side, dyret i ham der kun tænkte på at den stærkeste overlevede og at de svageste skulle skæres fra begyndte at tale igennem. Fordi hvis alligevel bare ville ses som et objekt så behøvede hun vel ikke sit liv?
"Det er hårdt at skifte fra vant til ukendt men det er det hele værd. Stol på mig jeg har levet et liv som først hjernevasket beskytter, derefter morderisk lejesoldat, senere som terrorist og landsforræder og ikke mindst som monsteret børn advares imod når de tager i skoven. Sæt det op imod hvem du har mødt og så sig mig om ikke også du kan gennemgå en mindst lige så drastisk ændring?" han spurgte hende roligt om dette, med den varme stemme han normalt havde, fordi han vidste hvordan dyret i ham kunne finde på at reagere ved tanken om at kunne slå noget ihjel, og ved at vise hende bare lidt forståelse kunne han måske få hende til at slappe af.
_________________
- Varulve Form (Klik for at se):
Sajro- Evolved
- Antal indlæg : 6527
Reputation : 8
Bosted : Udenfor Firewood Village
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)
Side 5 af 5 • 1, 2, 3, 4, 5
» Are you sure? ~ Erzsébet Florka
» If it wasn't because you remind me of her, I wouldnt help you -Erzsébet Florka
» Just leave me here al alone! //Jacob//
» Leave me alone - Tristan.
Igår kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Igår kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Tors 21 Nov 2024 - 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Tors 21 Nov 2024 - 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Tors 21 Nov 2024 - 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth