leave the poor las alone! //Erzsébeth Florka//

Han fik det helt skidt da hun spurgte ind til om han virkeligt havde revet hendes kjole i stykker. Han havde jo gjort det for at redde hendes liv, men alligevel lod det til at slå hende meget hårdt. Men altså det burde heller ikke være et problem med hans jakke, da den alligevel gik ham til knæene så hende burde den jo at gå ret langt nedover. Hun burde være godt dækket til.

"Ja jeg er ked af det, men skulle have dig ud af det kolde tøj, så ja jeg flåede den i stykke." han håbede hun ville forstå hvorfor han havde gjort det, det var jo bare for at hjælpe hende. Han lod hende flytte sig fra ham da hun gjorde det og derefter fulgte han hende bare med øjnene da hun begyndte at vælte rundt. Da hun bare virkede klodset til at starte med gik han over og hentede hans tøj. Da hun så bad ham om hjælp tog han hans jakke og gik hen til hende hurtigt med den. Han hjalp hende op at stå hvor han så lagde jakken om hende. Han smilede roligt, mens han bagefter så hjalp hende ned at sidde på tæppet.

"Jamen når vi kommer i land, så kan du følge med mig hjem, der har jeg ekstra tøj du kan få lov til at tage. Du er også velkommen til at blive lidt tid hvis du ikke har noget imod at passe på nogle børn." sagde han roligt med et smil. Det var bare lidt sådan at hvis hun gerne ville bo hos ham ville han gerne have hun kiggede efter hans børn som tak for hans gæstfrihed. Han håbede hun ville tage imod om ikke andet at få noget tøj af ham. Han satte sig ned foran hende sådan at han kunne hjælpe hende med at blive siddende. Han slap hende dog lige kort sådan at han selv kunne få nogle bukser på. Det gjorde det noget mindre akavet.

”åh…” hun sukkede. Så havde hun vist ikke så mange valg, ind at kun have hans jakke på. Det var lidt træls, men hun kunne jo ikke gøre noget ved det. ” nåh jamen, det der jo ikke noget at gøre ved. Den skulle alligevel erstattes. Det var lidt slidt." Sagde hun og trak vejret dybt. kvalmen havde lagt sig lidt, men hun var stadig meget svimmel. Så hun satte stor pris på han hjalp hende med at blive iført hans jakke. Den var lidt kølig at få på. Men hendes krop skulle nok få den varmet en smule op, det kunne hun takke Sajro for. Hvis han ikke havde varmet hende den smule, havde hun ikke været i stand til det.

Den var meget stor til hende og lidt tung. Men hun var jo heller ikke den stærkeste, så det gjord det jo ikke ligefrem bedre. Men den var varm og duftede af ham. Så det skabte en hvis tryghed. Hun satte sig ved hjælp af sajro, sig stille og roligt ned på knæ på tæppet og lagde sin hænder i sit skød. Hendes mørke uglede og stadig våde hår havde hun lagt over den højre skulder, for a have en smule styr på det. Hun vende hovedet op mod ham, da han kom med et tilbud om at låne noget af hans tøj, og hvis også noget husly? Hvis hun ville tage sig af hans børn?

Hun bed sig lidt i sin underlæbe som så mange gange før og tænkte. Hun havde ikke så mange valg, hun viste jo ikke hvor hun var på vej hen. Hun kunne ikke finde tilbage, og i hendes nuværende tilstand var det nok klogt at tage imod tilbuddet? ”din børn…” hun havde ikke så meget styr på børn, udover de få erfaringer hun havde gjort sig når de var kede af det? Men hun kunne give det et forsøg? ”Tja, jeg har ikke så mange valg, jeg aner jo ikke hvor det er jeg befinder mig så. ” hun trak lidt på skuldrene og gned sit ene øje. ” jeg kan gøre et forsøg?” sagde hun og trak lidt på smilebåndet. Dog uden at se op på ham. Hun var lidt flov over alt der var sket, og hun viste jo ikke rigtigt hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu. Hun følte sig så svag og sårbar. Hun kunne have ligget i høet hjemme i kælderrummet lige nu, som hun plejede? Der viste hun hvordan rutinen var, og der var hele tiden mennesker over hende. Nu sad hun der sammen med sajro, og kunne i finde ud af hvad hun skulle.

Så det var vel meget godt hun takkede ja? Det var vel bare de sammen pligter som slave? Ikke? Der vel ikke den store forskel? Så hun burde kunne klare det. Desuden ville hun få noget tøj på! Hvilket hun virkelig havde brug for lige nu.

"Så vil jeg nødig se tøj du mener der er meget slidt." sagde han med et grin da kjolen virkeligt havde set bedre dage, men måske var den mere behagelig at have på end den så ud. Han forsøgte selv at holde et smil oppe for at holde stemningen god. Han nikkede derfor også bare da hun spurgte ind til at hun kunne gøre et forsøg med børnene. Han så ingen grund til at lade være, samt hun ville jo heller ikke skulle klare det hele helt alene.

"At du gør et forsøg er så meget jeg kan forvente." sagde han med en glad stemme, som blev afbrudt af at mændene på skibet begyndte at råbe op, men det viste sig at være fordi de snart var fremme, faktisk begyndte de at lægge til nu. Han vidste at Erz selv måtte have hørt det, så det var først da skibet lagde helt til at han rejste sig op.

"Kan du selv gå? Eller skal jeg bære dig, eller bare støtte dig?" spurgte han hende roligt som han forsøgte at hjælpe hende op at stå. Det var godt at være fremme, han så også frem til at komme hjem til hans børn især. Det var altid en stor glæde for ham at komme frem. Der burde heller ikke være langt for dem at gå nu. bare nogle gader og de ville være fremme. "Håber ikke det hele er alt for overvældende for dig." sagde han med en rolig stemme, som han lagde en arm om skuldrende på hende sådan at han kunne støtte hende, og sørge for at hun ikke blev væk for ham ved et uheld.

Hans kommentar til hendes slidte tøj, fik lokket et sød lille fnisen frem. Hendes kjole, var ret slidt og ødelagt. Men hun havde haft kjoler der var værre. Hun havde haft mange forskellige kjoler på igennem sit liv, ikke fordi hun var en person der brød sig meget om kjoler. Men det var et eneste hun kunne finde ud af at lave af de stykker stof hun fik. Desuden var det også lidt et krav. Det var nemmere at komme til havde flok sagt. Men hun brød sig bare ikke så meget om dem. De vist hende krop frem, og det gjord hende flov. Derfor havde det hjulpet en del, at hun kunne syg dem selv. For så kunne hun lave dem lidt for store så de skjulte mere. ”ja okay, det var vist end underdrivelse.” grinede hun stille og mærkede hvordan hun blev varm i kinderne. Han havde en dejlig varm latter. Det hele var langt mindre akavet når han grinte.

Hun nikkede venligt, da han sagde han ikke forventede mere ind hun gjord et forsøg. Han var utrolig sød, dog virkede han stadig ret uvirkelig for hende. Selvom han hjulpet hende så meget, reddet hendes liv, ”befriet hende”. Det var så mange ting, der var sket på så kort tid og det fleste af dem virkede for godt til at være sand. Hun ventede egentlig blot på hun vågnede fra denne drøm og var tilbage i sin kælder.

Hun blev hevet ud af sin tanke strøm, da en masse råb lød omkring dem. Hun kunne mærke hvordan hendes puls steg, i takt med hendes angst. Det hele virkede lige pludseligt langt mere uhyggeligt og farligt. Hun sad lidt og knugede sine hænder og prøvede at falde til ro. Nu skete det virkelig, nu skulle hun ud i helt ny verden. hun frygtede det allerede, hvad hvis der var nogen der lede efter hende, eller slavehandler der genkende hende?

Hun sad lidt og kunne ikke finde ro i sin flod af paniske-tanker, derfor opfattede hun ikke hans spørgsmål lige med det samme. Først da han fik hende op at stå og hun blev utrolig utilpas. Kom hun i tanke om spørgsmålet. ” øhmmm, jeg tror jeg kan gå selv. ” mumlede hun og ville ikke vise sin angst. Hun trådte en skridt frem, og var ved at vælte. Hun tog fat i ham, i samme og øjeblik og støttede sig til ham. ” øhm..jeg skal bare lige have fodfæstet …. Tror jeg … ” mumlede hun, og prøvede igen. men hendes ben ville ikke adlyde 100%. hun sukkede da hun nu var tvunget til at støtte sig op af ham..

Da de gik og han sagde han ikke håbede det ville blive for overvældende for hende. Så hun undrende på ham. Hvad mente han med det? hvad der forude, som han ikke havde fortalt hende. ”hvis du piske på nogen måder straffer mig, eller på andenvis gør mig ondt…. Så .. så..” hun prøvede at finde på noget truende at sige. Men sandheden var at hun ikke var særlig god til at virke vred eller truende. ” så bider jeg dig! Og skriger .. og …” sagde hun og prøvede at virke virkelig seriøs…

Han var glad for at høre hende grine, det var godt at vide at hun kunne være glad på sin vis. Det var godt at vide at hun ikke så sort på alting, og var nede i kulkælderen hele tiden. Han vidste godt dette ville være fremmede og måske endda virke truende for hende, men det ville ikke være så langt før de ville nå hans hjem. Han kiggede på hende og kunne tydeligt fornemme at hun blev bange for det fremmede, hvilket også var derfor han havde været lige ved siden af hende til at holde om hende med den ene arm. Han slap en lille latter da hun tydeligt viste at hun ikke kunne gå helt fint selv.

"Lad mig støtte dig." sagde han med en varm stemme, hvor han også lænede sig ned til hende og med en noget lavere stemme talte videre. "Man ved jo ikke hvor meget du ville blotte hvis du faldt, du har jo trods alt intet under." sagde han med en drillende klang, da han forsøgte at se om han kunne få hende til at tænke på noget andet end at det der var foran hende var stort og virkede farligt.

"Jeg mente byen og det fremmede, jeg gør dig ikke ondt, medmindre du havde kunnet lide det." sagde han først helt roligt og så igen med den drillende klang som han virkeligt forsøgte at blive ved med at drille hende, mens de gik igennem byens gader. Det var en pæn dag med god solskin der føltes behageligt mod huden. Han havde svaret hende, allerede inden hun kom med truslen om at bide ham. "Du misforstår, det er mig der bider." sagde han drillende igen mens de gik.

Han hende tydeligvis meget morsom, eftersom han grinede lidt af hende, da hun ikke var i stand til at gå selv. Det var pinligt, hun plejede altid at kunne ting selv. Hun hadet at få andre til at gøre ting for hende, nok mest af den årsag hun aldrig har prøvet andet? Hun har altid skulle klare ting selv, som sjovt nok kom med det job hun havde. Hendes livsstil som slave. Nu, følte hun sig endnu mere svag og sårbar. Hvilket hun i forvejen var, faktisk utroligt meget svag, og sårbar.

Hun rødmede kraftigt da han drillede hende med hun ville kunne komme til at blotte nogle bestemte steder hvis hun faldt. Det ville være pinligt og meget …. Hun manglede ord på hvilket frygteligt situation det ville være. Hun støttede sig ekstra meget til ham, nærmest klamrede sig til ham, for hun ville ikke falde. Specielt ikke nu efter han nævnte dets konsekvenser. ” please lad mig ikke falde..” mumlede hun ” jeg gider ikke blotte mig for flere…” hun var stadig ikke helt tilfreds med han havde set hendes krop. Det havde været akavet og ubehageligt. Hun regnede heller ikke med at han nogensinde ville komme til at se hendes så blottet igen. Nu havde han givet hende noget varme, så burde der ikke være flere undskyldninger for hun skulle vise sig nøgen for ham igen. Så hun regnede også stærkt med der ikke var andre der skulle se hende sådan.

Hun rødmede endnu mere da han drillende hende igen. hun havde tydeligvis misforstået hvad han mente med at han ikke håbede hun blev for overvældet, men det kunne jo godt være han havde ment det andet? Alt kunne jo åbenbart ske? Hun troede jo stadig ikke helt på hun var fri, så han kunne jo stadig være en modbydelig morder, eller en endnu en slavehandler? ”kunne lide det? Så hvis jeg kunne lide at blive slået? Havde du gjort det?” spurgte hun og tænkte sig lidt om. Hvorfor skulle en person kunne lide at blive slået? Hun blev helt rød i ansigt, over en situation hvor hun havde oplevet nogen der kunne lide at blive slået. Nogen kunne godt lide smerte, specielt når de skulle opfylde deres herres ønske. ” DET…. Det … øhm.. ” det havde gjort hende helt forlegen og usikker. ” det.. det… det kan jeg da i hvert fald ikke lide!! ” hun prøvede at lyde bestemt, men igen det var svært når hun tænkte på sådan et emne. Hun vende hovedet væk fra ham og prøvede at koncentrer sig om noget andet.

” Jeg kan da også godt bide!!” Sagde hun efter noget tid, og blev lidt lettet over deres emne skift. ”Jeg bider mega hårdt! … og …og ..jeg tror endda jeg kan bider hårdere ind dig..” igen prøvede hun at virke overbevisende, selvom hun godt viste det ikke var rigtigt. Hun kunne ikke bide særlig hårdt. Men det vist han jo ikke, han kende hende jo ikke. Han kunne jo ikke vide om hun måske havde nogle skjulte evner der gjord hun kunne bide hårdt. Som hun altså ikke havde brugt endnu.

Hun var virkeligt bange for alting der kunne ske, det var underligt og nyt for Sajro at opleve nogen der var så skræmt for livet nærmest. Han smilede bare og nikkede som tegn på at han altså ikke havde tænkt sig at lade hende falde. Han skulle nok holde hende oprejst, sådan at ingen kom til at se hende blottet.
"Bare rolig, jeg skal nok sørge for du ikke blotter dig for andre end mig." sagde han drillende, men også med en varm undertone fordi det jo stadig var for at hjælpe hende med ikke at falde.

Han blev faktisk en smule overrasket over hendes spørgsmål. Han havde jo aldrig selv været til at slå, ikke engang når folk kunne lide det, der havde han jo altid mere været til at bide eller rive lidt. "Hmmmm, måske. Selvom jeg nu hellere ville bide hvis du kunne lide smerte." sagde han igen drillende, selvom det kunne høres at det var lidt en underlig ting for ham at sige. De drejede omkring samme tidspunkt om et hjørne hvor der nede for enden af den gade var hans hus. Han pegede på den og skulle lige til at sige at hun nu kunne se hans hus, men han stoppede sig selv da han kom i tanke om at hun var blind.

"Så det kan du? Jamen vi er næsten hjemme. Så kan du uden problemer prøve at bide mig og så kan vi se hvem der bider hårdest?" sagde han med en lettere udfordrende stemme. Det kunne da være sjovt nok, men han troede alligevel at hun ville finde det akavet at gøre og nok ville sige nej tak til at gøre det. Han smilede mens de gik de sidste meter hen til døren hvor det kunne høres hvordan han fandt en nøgle frem og begyndte at låse døren op. "Så er vi fremme? Vil du virkeligt prøve at bide mig?" han sagde det imens han lænede sig ned til hende, hvilket betød ordene blev sagt lavt ud fra hendes øre, men hans ånde ramte derefter hendes hals.

Nikkede taknemlig for han ikke ville lade hende falde, men undrende sig over hans lille vending i enden af sætningen. ”for andre ind dig?” hun rystede på hovedet i men hun mumlede det. Han kunne godt glemme det, aldrig livet skulle hun stå nøgen overfor ham igen. Sådan var det bare, ikke mere ydmygelse eller akavet-hed. Hun valgte ikke at sige mere til det, og blot ignorer det. Det kunne jo være det blot var en talefejl, eller hun misforstod ham igen. Som hun havde en tendens til. Hendes angst var blevet lidt mindre, det hjalp hende utroligt meget at støtte sig til ham. hun følte sig mere tryg og skjult fra sine omgivelser. Hun havde slet ikke bemærket et eneste blik på sig, hvilket beroligede hende mere.

Dog kom Sajros tilbage svar på hendes mindre dumme spørgsmål, fuldstændigt bag på hende. Hvis hun havde haft væske i munden, ville det nogenlunde have lignet en af de scener, hvor en kommentar kommer bag på hovedpersonen som sprøjter væsken ud af munden og udover det hele. ”bide!? ” hun vende hovedet forvirret op mod ham, men kom så i tanke om sit utrolige varme ansigt, som muligvis kunne betyde noget rødmen. Så hun vende hurtigt ansigtet væk fra ham igen. “ingen kan vel lide smerte… “ mumlede hun og prøvede at falde lidt til ro. Han fik virkelig det hele til at ramle for hende, og hun viste ikke om det var negativt eller positivt. Hendes krop reagerede mærkeligt på tingende han svarede, og hun havde egentligt blot lyst til at lukke munden på ham, fordi hun ikke viste hvordan hun skulle håndter alle de nye mærkelig følelser. Mens de drejede rundt om et hjørne måtte det være? Prøvede hun lidt og at finde ud af om det igen var hende der havde misforstået? For han lød utroligt usikker eller forvirret i hans måde at snakke på? Det kunne selvfølgelig også blot være fordi, det var et utroligt privat emne. Hun rystede på hovedet, hun var så forvirret.

Hun blev lettet over at hører de snart var hjemme, hun var træt og udmattet, samt hun ville gerne have tøj på. Det var efterhånden lidt for meget for hende at gå med så lidt. Selvom det gjord hun til hverdag… næsten… det havde hun jo kun kjolen… men! hun ønskede bare have noget på der ikke var en jakke… hun følte ikke det skjule nok, og hun følte sig mere blottet kun iført jakke. Så hun så meget frem til noget tøj. Men hun havde bragt sig selv ud hvor hun ikke kunne bunde. Hun havde stukket en løgn, og nu stod til at skulle forsvar sin løgn. Hvilket hun ikke var helt sikker på hun kunne. Hun bed sig usikkert i læben. ” Ja det kan jeg …. Vel…” hun bed tænderne lidt hårdt sammen og prøvede at finde en undskyldning for at ikke skulle tage den udfordring op, uden at afsløre hun løg. ” Det kan man da ikke afgøre? Kan man? Det tror jeg ikke man kan?” sagde hun usikkert og smilede et usikkert smil. Hun kunne hører lyden at et par nøgler, og lyttede spændt. Hun viste ikke hvad der ventede hende på den anden side af den dør, men hun var så langt væk fra alting. Så hun havde ikke så mange valg udover at gå med ind, eller blive alene… et uhyggeligt fremmede sted. Hun stivnede da han spurgte om hun virkelig ville bide ham. Det var dog ikke spørgsmålet der fik hende til at stivne, men hans varme ånde, der kærtegnede hende kolde hud. Hendes hjerte galopperede afsted og hun blev lidt svimmel. Et lille gisp slap hendes læber. Hun kunne stadig mærke hvor hans åndede havde ramt hende. Det tog hende noget tid at komme til sig selv igen, og være i stand til at svare. Han drillende hende og trykkede bevist på nogle knapper som påvirkede hende. hun var stensikker på han godt viste det, og det irriterede hende kraftigt. ” Ja da? Hvis det blev nødvendigt? … du måske bange?” hun prøvede at virke lidt mere hardcore, men hun virkede nok mere som en usikker killing, der prøvede at lege løve. ”Bare rolig… vil ikke bide dig…. Bider kun folk der kan holde til det…” det kom bare ud af munden på hende, og det var først der hun blev klar over hvad hun selv sagde… hun sig chokeret for munden.

” jeg mener… vil du ikke bide an.. jeg mener føre.. jeg mener..” hun slap ham og tog i stedet et skridt ind i huset, da der hele pludseligt var meget pinligt og akavet igen. ”ej sikker et smukt hus de har…” sagde hun for at skifte emne, men igen gik det op for hende det overhovedet ikke gav mening, når hun intet kunne se… hun havde bare sagt det første der faldt hende ind. Hvilket bare gjord alt værre.

Han kunne lide følelsen af at hun blev pinlig berørt. Hvorfor præcist han kunne lide det vidste han ikke helt, men det var nok ikke utænkeligt at det var fordi de røde kinder klædte hende en smule. Han kiggede ned på hende da hun kiggede væk og mumlede noget med at ingen da kunne lide smerte. "Du ville være overrasket... Måske du endda kan i den rigtige situation?" sagde han smilende. Han kunne tydeligt mærke hans selvtillid stige som hun gjorde det tydeligere at hun var kommet ud på noget meget meget dybt vand med at sige at hun kunne bide hårdere end han kunne.

"Åhhh, jeg er nu ellers ikke bange for at bide dig, så det er vel ikke fair du ikke bider igen?" sagde han med et skævt smil som hun dog ikke kunne se. Men det smittede nok af på hans stemme. Hun lød mere og mere usikker på sig selv især da hun spurgte om han ikke kunne bide først, som hun derefter rettede til om han ikke kunne føre an. Og så forsøgte hun bagefter at dreje samtalen hen på hans bolig som de begge vidste at hun jo ikke kunne se. Det fik ham til at le en smule. Han lænede sig derfor ned til hendes øre igen. "Bare roligt kan sagtens føre an, måske du opdager noget der er bedre end hvor smukt mit hjem er?" hviskede han drillende, hvorefter han igen lod hans ånde kilde hendes hals, inden han greb hende om armene og skubbede hende op mod væggen, før hans tænder ramte hendes hals. Han bed ikke hårdt, men nok til at markere sig selv på hende, derefter slap han så hendes arme og placerede dem ved siden af hende så hun ikke bare kun gå fra stedet. "Hvordan var det?" spurgte han hende drillende, mens han lukkede døren med den ene fod, hvilket viste at han havde gjort det for åben dør til gaden.

Hun slog øjne chokeret op. Skulle hun finde smerte mere behageligt i andre situationer? Hun rystede på hovedet. Det var hun meget overbevist om ikke kunne lade sig, gøre. Der fandtes kun en smerte, og den ville aldrig blive behagelig for hende. ” aldrig..” svarede hun igen. Hun var irriteret over han havde fået hende til at rødme så voldsomt, det fik det hende til at virke mindre truende og seriøs. hun håbede blot hendes svar havde afsluttet deres lille emne, så hendes kinder kunne bluse ned igen. For det var ved at blive for akavet og mærkeligt samt hun var lidt nervøs for hvor dette kunne ende. For det virkede til at more ham meget, samt han blev mere og mere sikker i hans udtalelser. Så noget tydet på en hvis persons selvtillid blev større af hendes små løgne og fejl. Hvilket ikke kunne være godt. Hans tilbage svar, inde i huset bekræftede dog hurtigt, at det samtaleemne var langt fra færdigt, og hun nu ingen undskyldninger havde for undgå at forsvare sin mindre løgn. ”nej det… øhm …. Men..” stammede hun usikkert og prøvede at komme i tanke om en plan der kunne få hende ud af denne situation.

Hun stod musestille. Det løb hende koldt ned af ryggen da han slog ud i en lille latter. Det var nu ikke så meget fordi det var hans latter, for den var dejlig og varm. men mere det, at han muligvis havde regnet ud det var en løgn. hun kunne næsten mærke hans varme gennem jakken hun var iført, og hans åndekildede ind mod hendes hud. Hun kæmpede for at holde et støn tilbage, da dens kildende var så behagelig og svimlende. Dog fik hans mindre kommentar hende til at live hende lidt mere op, men ikke hurtigt nok til hun nåede at reager før han fik fat i hendes arme og skubbede hende op mod væggen. ” nej… nej nej nej nej !” råbte hun panisk højt. ” det var en løgn, undskyld jeg løg!” beklagede hun sig. Ikke fordi hun var bange, men hun ville ikke lade ham drille hende mere. Men inden hun havde nået at protester mere, kunne hun mærke hans tænder mod hendes hud i et kærtegne smertefuldt nap. Et støn af nydelse forlod hendes læber, og hun kunne mærke hvordan kildede i hele hendes krop. Hun blev svimmel, og hendes ben svage. Hvad handlede det lige om!? Hendes krop reagerede mærkeligt! Da han slap hendes arme føle hun at hun ville falde til gulvet. ” jeg… je..jeg…” stønnede hun forvirret og usikkert.

Hun kunne stadig føle hans nap, på trods af han ikke havde tænderne i hende mere. Det brændte så behageligt. Hun prøvede at finde ord, men hun kunne ikke. Ikke før dørens smæk fik hende til bevidsthed og hun smækkede begge hænder mod hans bryst til holde ham på afstand. ”Det var ikke behageligt, og det var farligt!” det kom mere ud som en forpustet støn, ind som en seriøs og overbevisende løgn. han skulle ikke nyde noget af, at vide det var behageligt på nogen måder. Det var hendes hemmelighed. Han skulle ikke have muligheden for at kunne bruge det imod hende fremtidsmæssigt. Hendes krop hungrede efter mere og det kunne næppe være et godt tegn? Så hun måtte stå fast i at det ikke var, og at han burde skamme sig. ” jeg tilgiver dig.. tøj? ” spurgte hun og prøvede at komme væk fra ham. Hun skulle have noget tøj på, selvom hun egentligt ikke behøvede mere. Hun havde det frygteligt varmt. Specielt længer nede? Hvor hun ikke viste det kunne blive varmt, eller kilde på den måde?

Hun var glad for hun allerede var rød i hovedet, for ellers var hun blevet det igen. hun var overrasket over hvor forpustet hun var blevet? Hun havde åbenbart holdt vejret, under det mindre scenarie, hvilket låg naturligt hvis man var bange? Men det var slet ikke tilfældet her? Hun havde slet ikke lagt mærke til det? Hun prøvede at få lidt kontrol og vejrtrækningen.  Da en tanke slog ned i hende. Han havde lige lukket døren? Så alle kunne have set hendes reaktion, samt hvad der var sket? ” hvorfor lukkede du først døren nu? ” hun var ekstrem flov og nu også pisse genert. Hun skulle aldrig udenfor den dør igen! det var så pinligt! Hun rystede på hovedet. Nu trængte hun mere ind noget andet til det tøj. Hun følte sig ekstremt blottet. ” sajro please.. tøj..” det var tydeligt at hører hun var flov.

Da hun frebrilskt forsøgte at forklare ham at hun havde løjet og hun begyndte at undskylde for det, kunne han ikke lade være med bare at smile. Det var jo ikke ligefrem fordi han ikke havde regnet det ud for længe siden, men det var jo også dette der var med til at gøre det sjovt for ham. Han var stadig en smule i tvivl om hendes ærlige mening om det da hun forsøgte at holde en facade oppe, men han var endnu ikke helt sikkert på om det var fordi det faktisk var en facade, måske han havde dømt forkert. Det var jo aldrig til at vide så nemt.

"Var det farligt? Forpustet er du i hvert fald blevet, så du reagerede da ret kraftig?" svarede han hende drillende, og da hun så forsøgte at komme væk fra ham, sørgede han for at hans arm var i vejen for hende. Hendes forsøg på at få ham til at skamme sig var en smule mislykket da han ikke havde nogen skam omkring hvad han havde gjort. Han vidste dog ikke om han skulle give hende noget tøj. Måske han bare skulle drille hende en smule mere inden han lod hende få noget tøj på.

"Jeg troede du havde tænkt dig at bide igen? svarede han hende, igen med den drillende stemme som han sørgede for at hun ikke kunne flytte sig. Hun lod dig til at blive mere og mere flov over situationen, især da hun reagerede ret hurtigt på at han havde lukket døren efter det var sket. Han smilede af den grund bare som svar, før han kom med nogle ord til at svare hende med. "Fordi jeg hellere ville bide dig." svarede han bare hurtigt og uden ret meget andet end en flabet stemme. Da hun så bad om tøj igen smilede han bare drillende. "Så lad gå" sagde han med en lettere drillende stemme, som han førte hende med op af trappen til soveværelset hvor skabene var, og han førte hende så hen til et af skabene hvor han placerede hendes hånd mod skabet. "Du tager bare derfra." sagde han med en stille smil, men uden at fortælle hende at skabet kun indeholdte korte kjoler og undertøj. Han valgte dog også at undlade at fortælle at det var tøj der havde tilhørt hans afdøde kone.

Han blokerede hendes veje væk, og pirrede hende mere og mere. Hun fik det så varmt og hun kunne ikke kontroller sin krop. Hun blev endnu mere flov da han havde bemærket hendes ændring i ændring i vejrtrækningen. ” Det er meget farligt… er der ikke lidt varmt i dette hus? ” mumlede hun panisk og prøvede at fjerne hans arm for at komme væk.

Han var immun overfor alt hun prøvede på og det hele var bare god underholdning for ham. Hun kunne godt lide når han var glad, men hun kunne bare ikke lide det når det gik udover hende. Mest af den årsag hun ikke kunne finde ud af håndter det. ” nej, nej … nej det fint.. please … ikke mere ” plagede hun. ”jeg har indrømmet jeg løg please.. ” hun ville næsten gør alt for at komme ud af denne situation. ” please stop, du vinder. Min krop reager mærkeligt og jeg kan ikke kontroller den” hun var så flov over det, og hun fattede ikke hvad der skete med hende. Men hun var stensikker på det var hans skyld! Og det kunne være farligt.

Hendes øjne blev store da han sagde han heller ville bide hende. Hun lagde en hånd på sin hals, hvor han havde bidt hende. Det brændte stadig på en behageligt måde. ” please ikke mere…” hviskede hun, selvom hun hungrede efter mere. Eller var det angsten? Eller hvad handlede det egentlig om? Hun forstod ikke disse følelser! Så det lettede virkelig da han tillod hende at få tøj på.

Hun fulgte usikkert med og prøvede at få sin krop til at falde til ro. Det lykkes også så småt for hende. I hvert fald var hun ikke oppe at kører som før, mere afslappet. et lettet smil dannede sig om hendes læber da hun mærkede skabet mod sin hænder. ” tak sajro..” sagde hun taknemlig og åbnede skabet. Hun vende hovedet mod ham som tegn på han skulle kigge væk, imens hun klæde om. Hun vende sig derefter mod skabet og følte på tøjet.

Hun håbede der var en trøje og nogle bukser. Det ville virkelig bare redde hendes dag. Men det føltes ikke som noget af det hun håbede på. Hun trak en bøjle ud med en kjole på, og følte på den. ”øøøhm… har du ikke andet ind kjoler?” spurgte hun og havde slet ikke tænkt over hvor mærkeligt det var han havde et skab med kvindetøj. Hun målte kjolens længde ved at holde den op mod sig. ” den er utrolig kort?!” mumlede hun overrasket og lede videre. Der var kun korte kjoler i det skab, og det gjord hende usikker. ” sajro? Er der i det mindste ikke nogle lange kjoler? ” spurgte hun, og ledte i skufferne i håbet om at finde noget. Men det var der kun undertøj. Hendes vejrtrækning blev hurtigere. ” please sig ikke det er det eneste du har?” hun vende sig mod ham og holde en eller anden kort kjole frem mod ham. ” de er jo utrolig korte, det kan man da ikke… det … det kan man da ikke gå i????” hun rødmede helt vildt, hun ville ikke gå i en kort kjole? Den afslørede for meget? ” har du ikke et lagen eller en kæmpe trøje, kofte? Et eller andet? ”

Han lod hende lidt bare snakke omkring at han vandt og at hun jo havde sagt hun havde løjet, og hun havde ret. Han gjorde det jo heller ikke fordi hun havde løjet eller fordi hun havde udfordret ham. Nej for ham var de ting blot undskyldninger for at han kunne få lov til at komme tæt på hende og bide hende. Da hun dog så indrømmede at hun ikke kunne styre hendes krop bredte der sig et smil på hendes læber hvorefter han lod emnet falde helt til jorden, da han lidt fornemmede at nu var det gået for langt. hvilket også var derfor han havde taget hende med op oven på så hun kunne finde noget tøj.

"Selvfølgelig har jeg andet, men tvivler desværre på at du kan passe mit tøj." svarede han hende med en undertone der var drillende, fordi det jo ligesom betød at han ikke havde andet end det der som hun kunne passe. Hvilket var løgn og han skulle nok give hende noget andet, men han ville lige drille hende det sidste. "Ikke gå i? Ork jo, er sikker på den endda ville klæde dig, eller måske du ville klæde den." sagde han med en flabet smil, inden han gik hen mod hende og over til skabet der var til højre for det hun stod ved. "Der er nogle længere kjoler heri, men ved ikke præcis hvor lange de er, eller hvor godt de vil passe dig." sagde han så noget mere roligt, som han gik over til sengen i rummet og satte sig ned. På trods af at hun havde gjort lidt tegn til at hun gerne ville have at han vendte ryggen til hende, gjorde han det ikke og sad med fronten mod hende. Han ville ikke gå glip af en mulighed for måske at få hende at se nøgen igen.

Hun sukkede, det betød blot hun var tvunget til at gå de korte kjoler. Hun kunne jo ikke gå i hans tøj? Han var langt større ind hun var, så der var kun de kjoler. Hun rødmede ekstra meget da han drillede hende igen. Selvom drilleriet virkede mere som en kompliment. Hun vende sig om mod skabet igen, og sukkede. Hun skulle lige til at gå med til at gå i de korte kjoler, heller det ind nøgen. Men så snakkede han noget om at der var et skab ved siden af hende, som muligvis havde længere kjoler. ” gudskelov!” sukkede hun og satte den anden kjole på plads. ” Så længe de bare er lange, kan størrelsen være liget meget. Et bånd, bælte eller reb kan gøre meget i de tilfælde. ” mumlede hun og åbnede skabet og mærkede på kjolerne. Jo de var meget større ind hende, men de var længere. Hun trak en ud der havde noget blødt stof. Farven kende hun ikke til og hvordan den var syet kunne hun heller ikke finde ud af. Men den virkede længere.

Hun kunne mærke hans øjne på hende og hun vende sig mod ham. ” man kigger ikke på når andre klæder om.” sagde hun og gjord tegn med hånden til han skulle vende sig om. Hun nægtede at vise sin krop for ham igen. Den mulighed havde han allerede haft.

Når hun følte hans blik på sig, vende hun sig om og lod jakken falde til jorden. Hendes nøgne krop var nu blottet. Han ville dog kunne se hendes blege ryg som havde gigantiske ar over det hele. Hun kærtegnede forsigtigt sine kolde skuldrer. Det var mærkeligt at tage noget andet tøj på. Hun var på ingen måder van til sådan noget. hun tog kjolen af bøjlen og holde den op foran sig ligesom hun kiggede på den. Hun prøvede at forstille sig hvordan den så ud, farverne osv. hun viste ikke helt hvordan det fungerede. Hvordan man tog den på. Hun havde heller ikke tænkt over hun nok burde have undertøj indenunder. For det havde hun aldrig haft på før, så der var en del ting hun ikke havde forstand på, som fik hende til at tøve.

Han vidste da at der med garanti var nogle bånd eller bælter i samme skab som hun havde havde taget den lange kjole ud af. Hvilket jo var meget heldigt for hende. Han blev overrasket over hendes ord, men han valgte dog stadig ikke at kigge væk, hvilket nok egentligt viste sig at være en god ide, da hun lod til at være en smule i tvivl om hvordan hun skulle tage tøjet på. Samt at hun ikke ligefrem tænkte på at tage undertøj på indenunder. Sajro rejste sig op fra sengen og gik over til det første skab hun havde været i, og tog der et par trusser til hende, samt en tynd underkjole til at have under den rigtige kjole.

"Her, det er meningen du skal have disse under." sagde han roligt, som han gav hende trussen i den ene hånd, samt underkjolen i den anden hånd. Han afventede så at hun havde taget det på, denne gang så han stadig på hende, men det var bare for at være sikker på at hun fik det rigtigt på. Sådan at han kunne hjælpe hende med at få den lange kjole på bagefter. "Lad mig hjælpe dig med den rigtige kjole." sagde han med en roligt stemme, selvom der ikke var noget der tydede på at han ville lade hende sige ham imod.

Han tog kjolen, og trak over hendes hoved og ned over hende, hvorefter han begyndte at snørre den i ryggen, hvilket ret hurtigt burde få den til at passe hende noget bedre. Han gjorde det dog stadig ret forsigtigt da han heller ikke ville stramme den alt for meget. Da han så havde hjulpet hende med at få tøjet på, vendte han sig rundt. "Sådan. Jeg går lige ned og tager noget at spise, du må godt gå med, og få noget." sagde han gladt efterfulgt af at han gav hende et klap bagi, som han gik ned i køkkenet. "Det klæder dig forresten. sagde han drillende som det sidste inden han forlod døren til rummet.

Hun havde stået lidt i sine egne tanker, og blev derfor forskrækket da han lagde noget stof i hendes hånd. Hun vende hovedet mod ham og derefter ned i mod hånden. Hun mærkede på der låg i hendes hånd, og følte noget i den anden. Hun stod lidt og undrede sig over de tog ting. ”skal man?.. hvor har man? ..” hun færdig gjord ikke sine sætninger. Hun måtte bare stole på ham, han havde tydeligvis mere styr på det. Hun sukkede da det betød hun ikke kunne skjule sin krop for ham, da han tydeligvis ikke gav udtryk for at gøre noget som helst af hvad hun bedte om. Hun mærkede lidt på trusserne hvor at finde ud af hvordan de fungerede, og tog dem derefter på, efterfulgt af en den lille underkjole. Det sad slim til hendes smalle krop. Næsten som syet.

Hun lod sine hænder følge sin krop fra skuldrende til hofterne. Hun følte på det bløde stof og havde lidt svært ved at vende sig til det. Hun bed sig usikkert i underlæben og vende sig mod ham. Dog uden at sige noget. hun følte sig lille og skrøbelig. da halvt spurgt og sagde han ville hjælpe hende med kjolen lod hun ham hjælpe. Fordi hun ikke selv ville være i stand til det. Så hun lod ham bare gøre det. Kjolen kom ned over hovedet på hende og hendes arme fandt vej igennem ærmerne. Hun pustede overrasket ud. Det virkede fuldstændigt forkert og mærkeligt på hende. hun kunne mærke ham strammer kjolen op, og hun slog øjne chokeret op. Hun skulle til at bede ham om at løsne den igen, fordi den sad ind til hendes krop og det kunne hun ikke. Det viste hende former, det virkede forkert! Men før hun kunne nå at samle sig og sige det til ham havde han givet hende et lille klap bagi, der fik hende til at udstøde et lille vin af overraskelse og fortalt at han gik ned for at spise.

Hun vend sig mod ham og krydsede sin arme foran sit bryst. For at skjule sig lidt. ”jamen.. men…” stammede hun forvirret.
”sajro, kan jeg ikke få et lagen?” spurgte hun og små løb efter ham. ” den her kjole afslører for meget” plagede hun. ” bare nål og tråd, et lagen. Og så skal du ikke høre mere fra mig. ” plagede hun. Hun kunne mærke hendes kinder var ekstremt varme fordi hun var flov og han virkelig havde fået tændt op under hende igen. ” det her er… mærkeligt! ” sagde hun og hev op i kjolen og viste underkjolen og trusserne. ” hvorfor har man det her på? Det giver jo ingen mening? Og det føles mærkeligt!” hun løb op foran ham og blokerede hans vej. Han fik ikke lov til at gå videre, før hun fik de ting hun bedte om. ” please” sagde hun og lagde begge hænder på hans brystkasse, for at stoppe ham.

Hun var godt nok ikke vant til den almindelige verden kunne han mærke på alle hendes spørgsmål. Han blev også meget meget overrasket da hun pludseligt forsøgte fysisk at stoppe ham, og han forstod ikke hvorfor det var hun havde så meget imod kjolen? Den dækkede jo hele hendes krop, og hun fik altså ikke lov til at gå i en kjole der bare var lavet af et lagen. Aldrig i livet, ikke når han havde disse kjoler som ingen brugte. Og virkeligt der var intet galt med den. Jo den fremhævede hendes former lidt men det gjorde da vel intet.

Da hun løftede op i kjolen kunne han ikke lade være med at grine en smule. "Hmmm jeg ved trussen er vel for at du ikke kommer til at vise noget, når du sådan trækker op i kjolen? Og underkjolen er fordi det stof er blødere end den rigtige kjole." sagde han med et roligt smil, da det var det han vidste. Han blev også meget overrasket da han mærkede hendes hænder mod hans bryst. Han greb så hendes hænder og flyttede dem ud til siden sådan at hun ikke kunne holde ham der, og i samme bevægelse pressede han hende op af væggen på den gang de nu stod i.
"Du kan bare tage den af hvis du virkeligt vil, du er jo fri nu. Men du burde beholde den på, den klæder dig utroligt godt. Fremhæver dine former." sagde han med en rolig men flabet stemme, og igen lænede han sig ned mod hendes øre og hals. Lidt som da han havde bidt hende sidst.
"Og pas på med sådan at sætte hænderne imod andre, nogle kunne tage det som en udfordring." sagde han drillende, som han gik tættere på hende, og lod nu egentligt sit bryst blive presset en smule mod hende, hvilket betød han havde løftet hende op så deres hoveder var ud for hinanden.

Hun kunne mærke hun fik sommerfugle i maven da han grinede af hende. *den latter…* den kunne få hende til at føle sig så lille uviden, hvilket hun var. hun lyttede til hans forklaring af de forskellig ting hun havde på, og det gav mere mening nu hvor han fortalte hende hvad det præcis var hun havde på. ” åh..” hun vende blikket ned af sig selv. Men blev stadig ret genert over den viste så meget. Han måtte have noget andet, det kunne virkelig ikke passe at kvinder kunne gå sådan rundt? Det jo for … mærkeligt? Hun skulle til spørger igen efter et lagen. Men han afbrød hende ved at fjerne hendes hænder. Hendes hjerte pumpede afsted, hendes puls steg. hun peb forskrækket da hun blev vendt ind mod væggen igen.

Hendes vejrtrækning blev tungere og tungere. Hun kunne mærke hvordan hele hendes krop bare blev mere og mere svag ved hans berøring. Hun rødmede helt vildt ved hans ord. Hun kæmpede med sin trang og prøvede at få kontrol over sin krop igen. ”men …men..” stønnede hun og lukkede øjne. Hun kunne ikke koncentrer sig med hans ånde mod sin hals. ” åh please… sajro.. ” stønnede hun og prøvede at fjerne sig lidt fra ham. ” du må ikke… min krop… den reager mærkeligt… ” beklagede hun sig. hendes ord kunne bare ikke komme normalt ud. Hun tænkte ikke klart, hvor havde han den effekt? Hun måtte være virkelig syg?!

Hun stoppede med at trække vejret da han var helt tæt på hende. hun kunne mærke hans krop mod hende. han var så tæt på, tætter ind nogensinde. hun følte hun skulle besvime. ” undskyld.. undskyld.. undskyld…” stønnede hun ” jeg lover ikke at gøre det igen…” hviskede hun med et lille støn. ” sajro… jeg tror … jeg er syg.. der er så varmt..” mumlede hun og prøvede at komme væk fra ham. ” min krop reager ikke… jeg kan ikke kontroller den.” hun viste ikke hvad hun skulle gøre. Men hun skulle nok beholde kjolen på, hvis han blot ikke bed igen. Fordi det gjord hende mærkelig konfus og det måtte ikke være sundt. ”jeg lover at beholde kjolen på… bare du ikke gøre mere… jeg tror allergisk overfor dig…”

Hun var virkeligt ikke vant til denne form for opmærksomhed han gav hende måske det var forkert af ham, men han kunne ikke lade være hun fristede ham bare en smule. Måske det lidt var hans egen skyld ved at have set hende nøgen og have givet hende en fremhævende kjole på. Han var vel en mand og kunne lide at se på en kvinde. Han mærkede hende forsøge at fjerne sig fra ham, og hvordan hans opførsel fik hendes åndedræt og hjertebanken til at gå helt amok, samt hvordan det fik hende til nærmest at stønne.

"Mærkeligt? Det virker eller meget normalt sådan din krop reagerer." svarede han hende drillende. Han havde løftet hende og uden tøven slap han hende med den ene hånd og greb hendes ene baglår under hendes kjole, så han rørte hendes bare hud, og han gjorde så det samme med den anden hånd. så han holdte om begge hendes baglår og holdte hende sådan løftet i hoved højde med ham. "varmt? Jamen så lad os få dig af tøjet?" han slap med den ene hånd og gjorde an til at åbne hendes kjole med den. Det at hun blev så påvirket, og lod til at hun fysisk kunne lide hans handlinger trods hun måske ikke helt kunne lide det mentalt eller psykisk, gjorde at han ikke kunne lade være med at blive ved.

"Allergisk? Virker mere til at du er tændt." svarede han som han åbnede kjolen nok til at den ville begynde at glide ned af hendes krop hvis hun ikke gjorde mere for at stoppe den. Han var strid mod hende, men han kunne ikke lade være. Han følte lyst til hende, en fysisk dyrisk lyst til hendes krop. Så han ville ikke bare lade den være, og istedet reagerede han på den. "Så nej kjolen, og resten, tror jeg vi fjerner" sagde han, som han begyndte at trække underkjole og kjole af hende.[/b]

Normalt!!!? Hvordan kunne dette være normalt! Hun følte hun var ved at dø, af et eller andet mærkværdigt glædes-halløjsa? For til forskel for alle de andre gange hun havde været syg, så var det her underligt behageligt, hvilket ikke kunne være et godt tegn. Hun gispede chokeret da han løftede op i hendes ben, og fik sneget sine hænder ind under hendes kjole og op på hendes ben. ”sajro!” sagde hun chokeret og placerede sin hænder i hans bryst. Hans hænder brændt så dejligt mod hendes hud. Hun prøvede at presse sig selv så meget ind mod væggen som muligt, for at skabe rum mellem. Hun lagde hovedet tilbage og knurrede irriteret. Dette gjord hende så vanvittig. Hun bed tænderne hårdt i for modstå hans… HENDES ikke hans! Var det han hans… nej det var hendes egen krop den var gal med. Han drillede hende hundred procent, han havde sin drillende undertone som han havde haft hele turen, han nød sikkert hendes lille mindre uvidenhed og … ” vent …vent vent hvad?!” afbrød hun sin egn tanke-strøm, da han snakkede om at få hende ud af tøjet igen? ” ne-ne-ne-ne-ne-nej! Sajro nej!” sagde hun panisk og rystede på hovedet for at understrege det ikke var det hun mente. ” det var ikke det jeg mente! Det.. jeg tror faktisk jeg fryser igen!” løg hun og prøvede at stoppe ham. Men det var ret svært i den position hun var i.

Det gjord det heller ikke bedre da hans andet svar fik hende til at stivenede. ” tændt?” hvor havde hun hørt det ord før, hvad var det nu det betød? Hun prøvede at tænke tilbage, det var noget der altid blev brugt i sammenhænge med noget seksuelt? Hvis hun kunne rødmede mere, havde hun gjort det. Men det var ikke muligt. Desuden ville nok bustet hans selvtillede mindre joke han kørte på hende, for hun nægtede at tror på han ikke kunne se på hende hvor påvirket hun var. Han skulle dog ikke have ret i denne ting! For hvis der var noget hun ikke var! Så var det .. det…det der tændt-noget..???? hun gispede igen kjolen faldt ned om skuldrene på hende og fjernede straks sin hænder fra ham og hev kjolen op på plads, for at skjule hvad der nu var at skjule. ” Sajro! Det ikke sjovt! Luk så min kjole!” hviskede hun halvt stønnede, da det ikke gjord det bedre hun nu var flov og påvirket. ” og jeg er på ingen måder tændt… eller hvad det nu er du mener jeg fejler! ” sagde hun og prøvede at vride sig ud af hans greb. Hun panikkede endnu mere, da han tog en beslutning om at hun nu skulle slet ikke have den eller underkjolen på. hvor kom den fra! var det ikke meningen hun skulle beholde tøjet på!? ” sajro nej!” hun kæmpede for at holde kjolen oppe, men da hun viste det en hun ikke ville vinde, så hun gjord hun bare det første der falde hende ind. Hun drejede hovedet og bed fat i armen på ham. Så hårdt hun kunne, på samme tid med hun hold fast i kjole og underkjolen. Hun havde advaret ham, om at hun ville bide ham… eller det var længe siden… hun gik bare ikke ud fra hun skulle minde ham om det igen..

Han nød at se hvordan hun kæmpede mod hans tilnærmelser, fordi på trods af at hun kæmpede imod var der mange tegn på at hun kunne lide det. Eller i hvert fald at hendes krop kunne lide det, hvilket på nuværende tidspunkt var nok til at han ikke havde noget imod at fortsætte. "Bare rolig, skal nok sørge for at du ikke fryser selv uden tøjet." sagde han med en drillende stemme tæt på hendes øre. Han blev overrasket over hendes reaktion overfor at han sagde at hun var tændt. Havde hun virkeligt aldrig oplevet det før? Været tændt? Haft sex?

"Aldrig oplevet det her før? Er du jomfru?" spurgte han hende drillende og da hun havde grebet hendes kjole blev det nemmere for ham at at komme til hendes hals og øre som han hviskede det i for at drille hende. Han blev meget overrasket da hun bed ham, og han hev armen til sig, mens han hurtigt bed sammen, lige før han havde bidt sammen i hendes hals, men hans tænder rørte kun lige inden han flyttede munden. "Nååå nu turde du? Lige til at få mig op at køre." hans stemme var drillende og en smule dyrisk. Hvilket også var derfor at han greb hende med sig ind på soveværelset hvor han istedet for at trække tøjet pænt af hende, bare flået det op i ryggen og hev hende hen til sig.
"Du er meget fristende, svær at modstå" sagde han drillende, hviskende i hendes øre. Han lod sine læber kærtegne hendes hals, og han nappede hende så i halsen drillende, og greb så fast om hendes baller. Kjolerne var begge blevet revet op i ryggen fra top til bund. Hun havde fået vækket dyret i ham ved at bide ham, hvilket betød hans dominante side kom lige lidt mere frem.

Hvorfor reagerede hende krop sådan!? Hvorfor kunne hun ikke kontroller den? Hvorfor kunne sajro? Hun havde aldrig reageret sådan før? Hendes krop og sind plejede at lukke af, hvis en person rørte ved hende. Men når Sajro gjord det blev hun konfus! Han forstod virkelig at trykke de rigtige steder, og der irriterede hende fordi hun ikke ville lade ham have den kontrol over hende. Ikke nu…?? Eller hvad? Hun var så forvirret! Og hun kunne tænke klart!!! Hans stemme fik det til at kilde i alle led og hun blev så svag i kroppen. Hendes krop hungrede efter ham, og hun kunne intet gøre for at gøre modstand. Skulle hun stoppe med at kæmpe i mod, og bare se hvad der skete hvis hun slappede af? Hun bed sig i læben. ” årh Sajro, du gør det værre… please stop!” peb hun forvirret og irriteret.
”aldrig oplevet hvad før? Jomfru? Hvad?” hun forstod intet af hvad han sagde. Jomfru? Mente han om hun havde haft en seksuel-oplevelse? ”hvis du tænker på om jeg har haft en seksuel-oplevelse sir? Så skal jeg lige minde dem om det var mit arbejde!” stønnede hun. Hun kunne ikke holde det tilbage mere det var totur for hende. Hans stemmede pirrede hende som en sindssyg. hendes krop skælvede mærkeligt under hans berøringer.

Det gik først op for hende, at hun havde sat tænderne i hans arm da han trak den til sig. Hun blev helt chokeret, for det var det første oprør i lang tid hun havde lavet. Det eneste negative ved det, var at det ikke gav den ønskede effekt. For det virkede ikke til at skramme ham væk, men til gengæld gøre ham mere vred? Eller vild?? Sulten måske? Hun viste stadig ikke hvad det var der skete, der måtte have været noget i vandet. Dette virkede mærkeligt? Hun peb kort og trak sig så langt ind mod væggen som muligt. Hun kunne mærke hans nærvær ved sin hals. Hun kunne hør hvordan hans tænder bed sammen og fortrød omgående sin handling. ” undskyld, undskyld, undskyld..” stønnede hun og gentagende gange og krampede hænderne fast om kjolen som sit lille skjold mod det der ventede hende. ” undskyld, jeg… jeg vil ikke .. undskyld. ” han var ikke sur kunne hun hører, men hun ville ikke have ham op at kører. Hun troede bare det ville stoppe det hele! Hun skreg forskrækket da han trak hende med ind i rum. Det var i samme retning som soveværelset så det måtte være der han bragte hende hen.

Hun peb og gispede chokeret da han flå tøjet af hende. ” sajro! ” stønnede hun, og prøvede at dække sin krop. Men det blev forhindret da han hev hende ind til sig. ” fristende?” stønnede hun forvirret. Var hun fristende og svær at modstå? ” please sir, jeg tror de … er de okay?” hun kunne næsten ikke trække vejret. Hun var så svimmel. Følelsen af han nappede hende i halsen, fik hende til at stønne højt, og fører sin hånd op til hans hår, hvor hun lod sine fingre gribe fat i et håb om at fjerne ham fra sin hals. ” please sir, jeg … det totur … min krop… please stop.” hviskede hun stønnene og strammede sit greb om hans og lagde sin anden hånd på hans skulder. Hun satte neglene i hans hud, og prøvede at holde koncentrationen, men hun kunne mærke hun var ved at give op. ” please sir, jeg har sagt undskyld, jeg skulle ikke have bidt dig…” hviskede hun sammen bidt. ” please sir.. få det til at stoppe..”

Han kunne ikke lade være med at fortsætte, han vidste det gjorde hendes tilstand værre. Hvilket betød at det hele egentligt bare blev bedre. Hvis dette havde været hendes arbejde, så måske havde der aldrig været nogen der havde fået hende til at føle sådan her i forbindelse med det? Så havde han ondt af hende, fordi det betød at hun nok heller aldrig havde nydt sex. "Så bare aldrig oplevet disse reaktioner fra din krop? Aldrig haft sex du virkeligt nød? Det må vi lave om på" sagde han flabet som han stod og holdte hende tæt til sig.

"Ingen grund til at undskylde, du skal bare bide mig i halsen næste gang, og knap så hårdt. sagde han med et drilsk smil på læberne. Han blev igen overrasket over hvordan hun stønnede hans navn, ikke seksuelt som han nok skulle få hende til, men det var med til at få ham til at fortsætte. DA hun greb om hans hård nappede han hende bare lidt mere, og rev så også kjolerne op ved brystet, så han kunne smide den på jorden. Han væltede hende så ned i sengen. "Jeg er mere end okay. grundet dig lige nu." hviskede han drillende. Han kunne ikke lade være mere, og hans hånd gled ned af hendes mave til hendes underliv hvor han begyndte at pirre hende. "Præcis hvad vil du have til at stoppe? spurgte han hende hviskende. Han gav hende ikke meget tid til at reagere inden hans nappen havde bevæget sig ned til hendes bryst hvor han kærtegnede hende med hans læber. Han kyssede hende så igen hele vejen op af brystet, og halsen til hendes øre hvor han hviskede hende drillende. "Sikker på jeg ikke bare skal tilfredstille dig?" Han havde ingen skrubler, han var lysten og havde lyst til hende. Og siden hun gav tegn på at hun kunne lide det fortsatte han bare. Hvilket også var derfor at som han spurgte hende om det, gned han sit underliv mod hendes, hvor hun kunne mærke hvor lysten han var blevet.

” nyder man sex? Er det normale reaktioner? Undskyld sir men jeg… jeg.” hun forstod intet? Nej hun har da aldrig nydt sex? Hvordan kunne hun også det? Det var jo altid mod hendes vilje? Hun har aldrig selv ville? Samt der altid har været smerte indblandet? ”lave om på?” hun stod lidt og ikke forstod meningen ved den sætning og blev først endnu mere forvirret da han ville have hun skulle bide ham i halsen næsten gang? ” jamen … nej! … det … kan jeg da ikke ” stønnede hun, det var til for han skulle stoppe ikke bliver mere motiveret? Hun måtte skrive bag øret at bide folk ikke var en mulighed for en flugt hvis dette var reaktionen af det.

” årh sajro…..” stønnede hun og prøvede at hive ham væk, men blev distraheret kjolen blev nærmeste revet af hende og hun vældede bagover. Hun skreg chokeret igen og forberedte sig på at slå sig. for det var slet ikke gået op for hende hvilket tanker han havde i hovedet for dem. Hun gispede lette da hun mærkede det bløde underlag og lage hovedet på skrå af undring. Hun havde troet hun ville ramme gulvet så det var en lettelse. Hans ord fik det til at gå op for hende hvad hans hensigter var og rystede panisk på hovedet. ” sir .. sir det .. det … åååh.” hendes støn tog over da hun mærkede hvordan hans hænder bevægede sig ned af maven på hende. Hun vrede sig under hans berøringer og var tæt på at give sig hen. Men da han ramte hendes underliv, slog hun øjne chokeret og op tog hånden ned mod hans for at fjerne den. Men den måde han pirrede hende på, gjord hende for svag og hun gav op med et støn. Hun hørte han spørgsmål, og prøvede at formuler en sætning i hovedet. Det var umuligt for hende. ” åh sojra.. please. … den her….. følelsen.. sir.. sajro.. åh.. ” hun lukkede sine blinde øjne i og vred sig en smule mere. ” den her dejlige følelse…” hviskede hun og knugede dynerne i sine små hænder af nydelse.

”sir please… de …må ..ikke” stønnede hun. Hans nappen der bevægede sig ned af, fik der nærmest til at eksploder inden i hende. Hun var så afslappet og anspændt på samme tid. Hun kunne ikke tage stilling til at besvare hans spørgsmål. Hun var helt væk. ” sir … jeg er så svimmel. ” stønnede hun og følte efter ham . ” hun kunne mærke noget hårdt gnide sig mod hende underliv. hun kunne ikke mere, hun hungrede efter ham. Hvis hun skulle falde til ro måtte hun prøve at lade være med at kæmpe imod. Trykkede sig op mod ham og lod sine kærtegne hans krop. Hun begyndt at gnid sig i samme rytme som ham. Små støn forlod hendes læber. ”jeg hungre sådan efter dig… ” hviskede hun uforstående, og lod sin hænder kører lidt igennem hans hår og tog en dyb indånding før hun forsøgt at få vendt dem om så hun låg øverst. Hun ville lade sin krop bestemme, og lige nu ville hun være øverst. Hvis hun fik den mulighed, ville hun sætte sig over hans lem og placer hænder på hans bryst, og sætte neglene i af den nydelse der ville komme når hun gned sit underliv mod hans. ”jeg kan bedst lide at gøre tingene selv… have styringen” stønnede hun stille, som svar på hans spørgsmål om tilfredsstillelse. Hun var ikke vant til at blive tilfredsstillet og var ikke klar over hvordan hun selv skulle blive det, men hun havde da prøvet at tilfredsstille mænd en smule? Så hun kunne måske prøve det? Og finde på noget selv også? måske ville det en da hjælpe på hende? Det kunne være hun faldt til ro hvis hun tog styringen og han blev tilfredsstillet? Det var forsøget værd.

Han blev helt chokeret over hendes spørgsmål. Dog da han kom i tanke om at hun jo havde været en slave, kom det ikke længere bag på ham. Derfor var han bare noget mere sikker på at han skulle vise hende hvor meget nydelse hun kunne få igennem sex hvis hun ville slappe af og tage imod. "Bare rolig jeg vil vise dig hvor rart sex kan være." hviskede han lavt. Han lagde mærke til hvordan hun knugede sine hænder sammen om dynen hvilket blot forklarede ham at hun var begyndt at nyde det endnu mere.

"Det er jeg glad for du hungrer efter, og bare rolig jeg skal nok tilfredsstille dig, vise dig hvilken fantastisk nydelse sex kan være." det blev hvisket mens hun lykkedes med at vende dem rundt, da han ikke ligefrem kæmpede imod. Han smilede over hendes bevægelser af hvordan hun gned sig mod hans lem. På trods af han stadig var fuldt påklædt. Han stønnede lavt da hun satte neglene i hans bryst, og han greb så hendes hænder og placerede dem ved hans bæltested. "Det føles bedre for os begge hvis du tager mine bukser af."

Uden varsel så hev han hendes hals ned til hans hoved og begyndte at nappe hende mere og mere, og med den anden så rev han hendes trusser af hende, og begyndte at pirre hendes underliv med hans fingre uden noget mellem. Han så op på hende, og lod sine fingre glide op i hende, og der gik ikke længe inden de bevægede sig i hastige pirrende bevægelser. Han hev så hendes øre ned til ham og spurgte hende drillende og dominant. "Sikker på du ikke vil læne dig tilbage, og lade mig tilfredsstille dig alligevel?"