Look what you have done!(Sajro)

Delilah gled en smule i blodet da hun kæmpede sig op at stå, men det lykkedes hende alligevel at komme på benene i noget der kunne minde om en elegant bevægelse. Hun flyttede let på det blodindsmurte hår, og vrikkede en smule med kniven så den lagde sig bedre imellem hendes fingre. Derefter fandt hendes blik den lille gruppe hun ikke havde fokuseret på tidligere, fordi hendes fokus havde lagt et helt andet sted. Det syn der mødte hende, burde skræmme hende fra vid og sans, og sende hende løbende ud af døren med at skrig stående ud af struben som en lille pige. Måden Sajro slog disse mænd ihjel så smertefuldt, at det overraskede hende at de ikke græd som piskede. De havde tid til det, selvom de nok var i for stor smerte og chok til at kunne få en enkelt tåre til at rulle ned af de stivnede og forskræmte kinder.
Istedet voksede et smil frem på hendes læber. Af en eller anden bizar grund, morede hans handlinger Delilah langt mere end det burde. Hun vippede hovedet en smule til siden, og betragtede ubevægeligt hvordan han flåede og rev i de stakkels dæmoner. Hendes arm var krydsede, og hun bemærkede derfor ikke at blodet dryppede fra kniven og ned på hendes fod, da han så op. Hun bemærkede naturligvis at Sajro var ved at skifte form, men det skræmte hende ikke på trods af det sindssyge optrin hun havde været vidne til. Istedet kunne hun ikke lade være med at lukke et pust af luft ud imellem læberne, der havde lyden til at kunne være en let latter.
Uden at svare på hans spørgsmål, trådte hun frem - uden at kunne slette dette smil fra sine læber. Men hendes blik var rettet imod Sajro, og ikke det ynkelige væsen der skreg i smerte.
"Jeg er ikke stærk nok til at kunne flå hans ribben ud af maven, Sajro. Men fungerer en kniv?"
Hun smilede let, og lod kniven glide legende ned af hans mave, imens den skar ham op på vejen derned. Pludseligt gik alting hurtigt. Hendes fingre åbnede mandens bukser, og lod den glide ned, hvorefter hun løftede hans manddom lidt - kort efter blødte han kraftigt fra stedet hvor den burde sidde, og hun smed en blodig klump fra sig. Derefter trådte hun igen et skridt væk, og strakte sig dovent imens.
"Det trængte jeg til. Han er din, Sajro."

Han kiggede ikke lige med i hvad der skete med manden, fordi at høre hans skrig var mere end nok for ham, til at vide hvad det var der skete. Han havde virkeligt ikke haft noget problem med at regne ud hvad der var sket med den mand. Inden han slap ham rev han to ribben ud af hans bryst og piercede dem igennem hans hud så de kom til at sidde som et kors... han smed manden og gik hen til Delilah...

''Skal vi snuppe os et bad?''

Han grinede, og grundet hun havde blod på sig havde han bare lyst til hende. Det hjalp heller ikke at han havde adrenalin pumpende i kroppen og en lyst til at dræbe mere endnu det her var sådan han var når han havde været oppe og slås og derfor greb han hende og bare hende hængende i den ene arm ind på badeværelset og smed hende i en balje...

''Nu bliver du bare siddende, så kommer der vand om lidt og så får vi dine sår renset.''

Han kom gående med en anden balje med noget koldt vand, som han først helte noget i af, og bagefter hældte han varmt vand i sådan at det var passende han overvejede ikke engang at lade hende få tøjet af, og han kom så hen til hende, nøgen, med noget at rense sår med.

Delilah hørte knækkene da mandens ribben brækkede over, og drejede derfor hovedet så hun kunne se hvordan det dannede et kors over hans bryst. På trods af at Delilah var en dæmon og derfor ikke specielt glad for kors, kunne hun på et eller andet plan godt forstå at han gjorde det. Dog nåede hun ikke at tænke videre på den tanke, idet Sajro pludseligt var opmærksom på hende igen - og hun kunne mærke hvordan situationen pludseligt havde ændret sig markant. Det var utroligt svært at slette det smil der havde indtaget hendes læber, hvilket betød at de kun sitrede lidt da hun kæmpede med at lægge det ned.
Hun spredte læberne for at svare ham, men nåede ikke længere da han pludseligt fejede benene væk under hende. Hun kunne godt mærke at han havde lyst til hende, og hun måtte indrømme at det hele på ingen måde gik upåvirket ind hos hende. Alligevel greb hun overrasket fast i ham da han trak hende op fra jorden, og bar afsted med hende. Hvad var der med Sajro og ikke lade hende gå på sine egne ben? På den anden side gik dette nok en hel del hurtigere end hvis hun havde skulle trave afsted selv, idet hun ikke kunne finde rundt her.
Hun tog fra med håndfladerne da hun blev smidt ned i baljen, hvilket også resulterede i et hårdt stød op igennem hendes arme. Dog bemærkede hun det knap nok, idet hun i samme sekund snurrede omkring og lod blikket falde på Sajro igen. På trods af at hun egentligt ikke var en stor fan af at adlyde, så blev hun faktisk siddende da han forsvandt ud af badeværelset igen. Hun var lettere overrasket over måden han pludseligt havde ændret adfærd, og var blevet insisterende og hårdhændet.
Havde hun noget imod det? Selvfølgelig ikke, men det ændrede ikke på at det overraskede hende en smule. Så da han kom tilbage, så hun henslængt hvor han havde smidt hende, med hovedet vippet en smule til siden og et dovent smil om læberne. Hendes blik fangede ham med det samme han trådte ind.
Hun fik knap tid til at gispe da det kolde vand ramte hendes krop, idet det varme fulgte så hurtigt efter. Selvom hendes krop i det samme forvirret prøvede at bestemme sig for hvordan det skulle reagere, og hvorvidt det skulle være i smerte over det kolde eller varme vand, så ændrede temperaturen sig id et samme til noget mere behageligt. Hun kæmpede sig derfor på benene så snart han nærmede sig hende, og fik fat i hans arm.
"Lad være med at gå væk hele tiden!"
Hun var gennemblødt, hvilket også var grunden til at hun havde en smule svært ved at holde balancen da hun stod oprejst i baljen. Derfor måtte hun støtte sig en smule til Sajro da hun stod der, det lykkedes hende på en eller anden måde at se rimeligt bestemt ud imens.

Han kom roligt ind til hende. Han så på hende som hun sad der i badet, og han var ikke sikker på hvad han skulle gøre eller sige og forstod ikke hvad han elleres skulle gøre når han jo havde nogle ting han var nød til at hente. Han kiggede på hende ganske ganske roligt, og gik så om bag hende, hvor han lod hænderne glide ned af hendes krop, og fjernede hurtigt hendes tøj.

''hvorfor må jeg ikke gå som det passer mig?''

Han grinede legende til hende, inden han hurtigt trådte op i baljen til hende, og han rensede hendes sår let inden han lagde armene om hende og hev hende ned at ligge i vandet. Han sendte hende et roligt smil. han kiggede legende på hende. Inden han blidt fjernede hendes undertøj også...

''Se det her er vist mere sådan vi kender dig er det ikke?''

Han grinede roligt, og han smilede bare roligt til hende og trak sig væk fra hende og satte sig afslappet op af kanten af karret som om han var ligeglad med hende pludseligt. Han sad bare og kiggede på hende, men hvis hun ledte efter noget at modbevise hans attitude viste hans krop andet end hans ligegyldighed.

Hun vaklede en smule da han fik tøjet af hende, da det i forvejen var ret besværligt for hende at holde balancen der hvor hun stod. Delilah havde normalt en fantastisk balance, men med adrenalin der først lige var begyndt at sive ud af hendes systemer, så var alting en smule mere forvirrende. Men på trods af alt dette lykkedes det hende at holde balancen, og svinge hoften en smule til siden så hun kunne placere sit ene hånd i denne side. Selvom dette for de fleste piger var udtryk for enten en dyb skuffelse eller en brændende kold irritation, så var det for Delilah slet ikke dét denne bevægelse markerede. Det drillende smil der simrede i hendes mundvige, gav næsten alle hendes bevægelser et helt andet skær. Under normale omstændigheder, havde alle Delilahs bevægelser haft et strejf af at hun var et rovdyr der levede at at forføre uskyldige væsner. Men som det var nu, kunne det legende ikke udelukkes fra selv hendes mindste ryk med kroppen, og blink med øjenlågene.
"Fordi hvis du ikke var her, og jeg skulle finde hjem herfra ... "
Hun brød af, og prøvede endnu engang.
"Jeg aner ikke hvor helvede vi er lige nu."
Da hun mærkede den let sviende fornemmelse der udsprang ved hendes sår fordi han rensede det, kunne hun ikke lade være med at undre sig en smule. Delilah havde flere gange haft langt værre sår end det han nu rensede, der ikke engang havde nået at få vand plasket ned over sig inden det lukkede. Det var naturligvis ikke nyt for hende at få renset sine sår, men det var mere eller mindre nyt for hende at andre mente hun skulle have det gjort på et sår der ikke var mere end ti centimeter langt. Derfor kunne hun heller ikke lade være med at kommentere på det.
"Hvorfor renser du det? Langt værre sår lukker sig uden særligt mange problemer, uden at være blevet renset."
Ikke en tone i hendes sætning kunne hentyde til at hun ikke ville have han gjorde det, men hun kunne ikke lade være med at lade spørgsmålet passere hendes læber. Hun lød nærmere nysgerrig - og endnu engang var denne forvirring til stede i hendes stemme, selvom den kun var som et spøgelse af alt det andet. Dette forsvandt dog så snart han trak hende ned under vandet, der sekunder efter omringede hendes krop. Hun gjorde intet for at forhindre ham i at trække tøjet af hende, men havde automatisk lagt en hånd på hans skulder.
"Det må være fordi vi altid ender i sådan en situation som denne her ..."
Hun smilede lidt, idet ordene passerede hendes læber - for det var jo egentligt ikke løgn. Hun kunne ikke rigtigt huske et tidspunkt hvor de havde haft et møde, der ikke var endt med sex. Dog kom hendes tanker ind på et helt andet spor da han pludseligt trak sig væk, og satte sig et stykke fra hende. Hun lod sig dog ikke slå ud af dette, idet det var ret svært for Sajro at lade det gå ubemærket hen at han havde lyst til hende - en af de positive ting ved at være en pige, var et man kunne skjule dette lidt bedre.
Istedet skubbede hun sig op i stående stilling, og trådte ud af vandet, hvilket resulterede i at hun dryppede kraftigt da hendes fod ramte gulvet udenfor baljen. Luften omkring hende syntes straks kold, men hun behøvede ikke kæmpe længe for dette forsvandt fra hendes tankegang. Med langsomme skridt begav hun sig om bag ved Sajro, indtil hun stod lige bag ham. Derefter lod hun sine læber lægge sig lige ved hans øre, for hun skilte dem.
"Du må dække dig til, hvis du vil lade som om du ikke vil have mig."
Hun smilede let, og gled op i karret igen ved hans side. Alligevel sad hun en smule sidelæns, så hun faktisk lænede sig halvt op ad ham. Endnu engang var hendes læber ved hans øre, selvom det denne gang var ved det andet øre end det sidste.
"Og hvor længe kan du lade som ingenting, før det bliver for meget?"
Hun lagde læberne imod hans hals, og lod dem bevæge sig en smule nedad, før de slap ham og gled op til hans læber. Samtidig dansede hendes fingre op og ned af hans krop, men slap ham aldrig rigtigt. Ved læberne berørte huun ham knap idet hendes læber strejfede hans utroligt kort.
Så skubbede hun sig ned fra kanten, og gled ned i vandet endnu engang.

''Fordi det er i dit ansigt søde... Hvis det havde været andre steder havde jeg nok bare prikket til det...''

Han grinede legende. Han kiggede på hende da hun sagde det med at de altid endte på de måde og han var da egentligt godt tilfreds med at det endte på den måde altid. Han grinede bare og trak på skuldrende, inden han svarede hende roligt, og han regnede også med at hun var glad for det skete sådan altid.

''Men det er du jo glad for.''

Han grinede bare, og kiggede kort efter ehnde da hun rejste sig. Han smilede roligt til hende. han vidste at han nok godt kunne få hende til at ville forføre ham ved at være kølig, fordi hun ville se det som en sejr og det var det han ville spille på. Han grinede til hende roligt.

''Bare fordi min krop har lyst til dig, betyder det ikke jeg har.''

Han så roligt og smilende på hende da hun hviskede i hans øre på den anden side og til sidst krøb ned i vandet igen. han havde ikke tænkt sig at lade sig slå ud af hendes måde. Han havde stadig noget at tilføje.

''Altså selv hvis du forsøgte at forføre mig ville du ende med at tabe.''

Han smilede flabet og det var egentligt noget han ville lade hende vinde i.

"Du er da velkommen til at prikke til det?"
Hun smilede let, og skubbede noget af det klistrende hår væk fra halsen. Derefter lod hun et par fingre glide igennem den samme hårtot, så vandet sivede ud af dette lille stykke. Først derefter lod hun selv et par fingre strejfe dette sår, der viste sig som en lang streg lige under hendes kindben som en rødlig skygge. Prik dansede under hendes hud, men Delilah ville på ingen måde mene at det gjorde ondt for alvor - dog havde hun også et forskruet forhold til smerte, og det kunne derfor ikke sammenlignes som sådan. Da hans ord kom, var hun derfor mest fokuseret på ham end på den summende fornemmelse der bevægede sig på hendes kind.
"Behøver jeg overhovedet benægte det? Vi ved begge hvor dårlig jeg er til at lyve."
Det var ikke løgn hvad han sagde, og derfor ville det være løgn hvis hun benægtede det. Det ville selvfølgelig sjældent forhindre hende i at kæmpe for at ignorere at han havde ret, men i lige netop dette tilfælde ville hun ikke engang lade som om. Det var for tydeligt. Dog kunne hun ikke lade være med at blive lettere irriteret over måden han overhovedet ikke reagerede på hendes lette berøringer. Men selvom hun endnu nødigere ville indrømme dette end at han havde ret, så kunne hun ikke undgå at det på et eller andet plan var spændende at han ikke kastede sig for hendes fødder. Hun havde aldrig ment at det var bedst at sætte sig på sin røv og vente på at få sin belønning for dette på arbejdsmarkedet, så hvorfor var der nogen forskel privat? Svaret var at det var det ikke.
"Virkelig? Så det ville ikke irritere dig hvis jeg tog kjolen på, og gik ud af døren lige nu?"
Hendes øjenbryn svævede nogle centimeter over sin normale placering, idet hun sagde dette. Hendes ord var domineret af det skeptiske og lettere flabede hun ikke rigtigt kunne slippe af med - uden set hvor hårdt og længe hun prøvede på dette. Det var en del af hende, ligesom så meget andet aldrig ville slippe hende selv hvis hun kæmpede med det. Men det gjorde hun ikke, fordi lige netop disse sider af hende kunne hun ikke lade være med at elske. Disse sider, som næsten alle andre væsner hun havde mødt hadede.
Måske var det derfor hun ikke kunne lade være med at vise dem til verdenen omkring hende, konstant.
Hun trak sig halvt op af vandet, hvilket resulterede i at hun kunne nå kjolen når hun strakte sig til det yderste, hvilket også gjorde at hun i nogle få sekunder så næsten unaturligt smidig ud. Derefter trak hun kjolen tilbage, og skilte enden fra hinanden, så hun kunne trække den over hovedet. Idet kjolen faktisk var utroligt lys, så blev den med det samme gennemsigtig og klæbede sig fuldstændigt til hendes krop. Blodet der endnu sad fast på forsiden dertil, farvede vandet hun søbede i, i en utroligt lys lyserød farve, men kunne ikke helt komme af kjolen. Derefter kom hun op på benene endnu engang.
"Udfordrede du mig lige, Sajro?"
Selvom hun febrilsk prøvede at trække alt munterhed ud af stemmen og efterlade den tørre, truende stemme, så farvede munterheden hendes stemme i en helt anden farve end hun ville. Hun trådte hen til ham imens ordene forlod hendes læber, men gjorde ikke mine til at komme hen til ham. Han vidste at hun ikke kunne modstå en udfordring, uden set hvem den oplagte vinder måtte være.

''Vi er vidst begge to ret dårlige til det med at lyve er vi ikke?''

Han grinede roligt. Han kiggede på hende og smilede bare lidt over at hun spurgte om det ville være okay at hun tog kjole på igen. han sendte hende bare et flabet og skævt smil. Han havde ikke noget imod det som sådan han kunne sagtens flå den af hende hvis han pludseligt fik oprigtig lyst.

''Hvis du vil...''

Han var helt rolig, selvom han indeni havde lyst til hende. han kiggede på hende roligt. Han var ikke sikker på om han ville gerne have ehnde men han ville endnu hellere se hende arbejde for det. Han kiggede ppå hende roligt.

''Ja jeg mener at du er blevet for vant til at mænd overfalder dig, til at du ikke længere kan lokke en mand med dine hænder og resten af din krop.''

Han grinede bare flapet af hende. Han ville ikke give hende noget andet end den sejr fordi hun skulle tro hun vandt, selvom det jo egentligt var et tab for hende fordi han jo bare ville have hende til det.

"Det er en forbandelse. Det gør det så meget sværere at infiltrere en eller anden persons hjem."
Hun regnede ikke med at han havde prøvet dette eksempel, eller var endt op med den samme løsning som hun var - Man behøvede ikke infiltrere en persons hjem, så længe de troede at man skulle i seng med én. Hun havde for længst fundet ud af hvordan den nemmeste måde at lokke mænd væk fra offentligheden og til et sted hun kunne lade dem dø, var ved at tiltrække dem og forføre dem til de troede at de havde fået en kvinde på krogen. Derefter var det en smal sag at lade kniven glide ubesværet igennem denne persons strube, uden han nogensinde behøvede at opdage at han ikke alligevel ville få sex den aften. Eller nogensinde mere.
Han reagerede heller ikke på det faktum at hun begyndte at klæde sig på igen, hvilket hun endnu engang måtte indrømme irriterede hende let. Hastigt blev for længst glemte tricks til at forføre en mand trukket frem, men størstedelen af dem handlede om hvordan hun skulle lade en mand tro hun ville have sex med ham. Den pointe havde Sajro nok fanget efterhånden, medmindre han var langt dummere end han så ud til og opførte sig. Af en eller anden uforklarlig grund, virkede det bare ikke så sandsynligt som at hun måtte grave dybere for at finde på en ordentlig løsning. Og dette var noget hun sjældent gjorde.
Hun vippede hovedet til siden, og holdt det overraskede udtryk væk fra hendes ansigt, så godt som hun nu kunne - hvilket ikke var meget. Han havde faktisk ret i netop den antagelse, idet det faktisk kedede hende at gå i byen for at opspore mad - netop fordi hun ikke engang behøvede at sige mange ord før de trak hende et eller andet sted.
"Jeg kan ikke gøre for at mænd vil have min krop. Den er tydeligvis uimodståelig."
De sidste ord var sagt let i spøg, selvom hun godt vidste at hendes race gjorde at den faktisk var noget nær uimodståelig. Den var perfekt formet, og selv arrene fra tidligere kampe og tortur syntes at smelte ind i hendes krop og give et smukt skær. Det kunne være uudholdeligt at hun ikke kunne få lov at være bare en smule menneskelig sommetider, men langt de fleste gange gjorde det livet lettere at lade være med at bekymre sig om hvordan man så ud - idet svaret altid ville være 'godt'. Derfor tog hun uden at sige noget, udfordringen op.
Med nogle lette bevægelser kom hun tættere på Sajro, hvorefter hun lod hele sin krop komme så tæt på at hun næsten stod trykket op af hans. Derefter lod hun sin ene hånd glide op bag hans nakke så han blev holdt fast, hvorefter hendes anden hånd gled fra hans kæbe, og ned over hans hals indtil den nåede hans brystkasse hvor den hvilede nogle sekunder, inden den begyndte at bevæge sig rundt igen. Samtidig med at dette stod på, lod hun først sine læber berøre ham let på halsen, men de næsten ikke-eksisterende kys ændrede sig let, da hun lod tænderne nappe sig blidt fast i hans hud og slippe sekunder senere.
Denne gang arbejdede hendes læber sig opad fra halsen, og for hver gang hun berørte hans hud blev kysset en lille smule mere insisterende og hårdt. Hånden bag hendes nakke holdt hans hoved fast, indtil hun nåede op over hans kæbe. Først da hendes læber ramte hans, ændrede kysset sig helt og blev pressende og dragende uden at hun faktisk selv bemærkede det.
Hvorefter hun med det samme ødelagde det hele, ved at trække sig nogle centimeter væk, og sige nogle ord der ikke passede ind.
"Hvis du siger at det her slet ikke påvirker dig, så slår jeg dig. Og det er ikke tomme ord."

''Du har nok nemt nok ved det alligevel.''

Han grinede flabet, mens han sad som om han ejede det hele. Han var helt afslappet og han vidste at selv om hun nu havde taget tøj på kunne han nok uden problemer for hende ud af det hvis det var det han gerne ville. Han grinede bare lidt da hun begyndte at snakke om at hun var uimodståelig, og han sendte hende et sigene og flabet blik. Han havde det jo ikke som andre mænd.

''Jeg kan jo nemt modstå din krop har du set. Han smilede roligt til hende.

Han kiggede på hende da hun kom hen til ham, og som han havde forventet kastede hun sig ud i at vilel forføre ham, men modsat så mange andre havde han tænkt sig at gøre. Han havde nok tænkt sig at presse hende lidt udfordre hende og få hende til at gøre alt hvad hun kunen for at få ham til at springe på hende. han så på hende roligt, inden han bare smielde flabet.

''Selvfølgelig påvirkede det mig... men det er som om det bare ikke helt gør det... Som om du bare laver sjov, og faktisk ikke vil noget...''

Han grinede flabet og han skubbede hende bare væk fra sig og rejste sig op fra badet af. Han tog et håndklæde om sig. Han så smilende og flabet på hende inden han tørrede sit hård lidt, og gjorde så an til at gå imod døren. Han så roligt på hende som han så rundt.

Hun trak på skuldrene, som en bekræftelse på hans ord.
"Gnid dig lidt op ad dem, og de tror straks man vil have sex. Og sjovt nok beskytter de ikke halsen, når de tror man vil have sex."
Ordene kom ud af hendes læber, uden hun bemærkede de passerede. De var mumlet halvt til hende selv, men kunne alligevel forklare at det faktisk ikke var specielt besværligt for hende på trods af alt. Hendes blik havde, i de sekunder det havde taget hende at sige ordene, været fjernt og lettere dagdrømmene som fangede hendes hukommelse faktisk et af disse øjeblikke og afspillede det for hende i hendes sind. Det gjorde det dog ikke, og den eneste grund til at hun i de sekunder havde set væk på den måde, var fordi de mindede hende om at det efterhånden begyndte at være et stykke tid siden hun rent faktisk havde spist sjælen af sin sexpartner. Hvis hun ikke snart begyndte at spise igen, ville hun blive hungrende til sidst.
Så snart hun bemærkede Sajros flabede blik, vidste hun hvilken retning de ord han ville lade falde havde.
"Nemt? Virkelig? Skal vi huske tilbage på tidligere oplevelser, Sajro?"
Hun hævede kort øjenbrynet, men kunne ikke lade være med at lade et smil flakke henover hendes ansigt. Men så snart hun hørte hans næste ord, kunne hun ikke helt bestemme sig for hvad hun ville gøre med dette smil - hvilket var grunden til at det forunderligt nok blev siddende halvt og halvt erstattedes af en lettere irriteret sitren nær mundvigen. Selvom hun nok inderst inde godt vidste at han gjorde dette for at irritere hende og drive hende til vanvid, så kunne hun ikke lade være med at lade det lykkes for ham.
"Sajro, jeg sagde at hvis du sagde det ikke gjorde det, så ville jeg slå dig. Nu er jeg nødt til at slå dig, om jeg så vil det eller ej."
Ikke fordi hendes stemme ikke tydede kraftigt på at hun havde utroligt meget lyst til at slå ham, selvom hun egentligt ikke havde en trang til det. Hun var bare kommet i det stadie hvor det ville være forfriskende - men ikke nødvendigt - at lade sin håndflade ramme hans ansigt på en enkelt gang. Men Delilah havde faktisk altid været en kvinde der holdt ord, hvilket også var grunden til at hun uden tøven gled op i stående stilling og fulgte ham ud af karret.
Selvfølgelig holdt Delilah ikke altid sit ord. Hvis hun havde gjort det, så var Sajro død for længst og hun behøvede ikke rende rundt og vente på at få den straf der medførte at han stadig trak vejret. Men Delilah holdt sit ord i alle tilfælde, undtagen nogle særtilfælde som det hun netop havde beskrevet i sit sind. Så hun trådte hen til ham, og ignorerede ihærdigt at vandet i kjolen så småt var begyndt at blive afkølet så det snart var rimeligt koldt, og ventede med korsoverlagte arme på at han fik tørret håret.
Så snart håndklædet ikke længere var i kontakt med hans hår, løftede hun derfor en hånd og smækkede ham en lussing. Det var ikke en voldsomt hård lussing, men hun lagde kræfter nok i til at man kunne høre lyden af hendes håndflade der ramte hans kind. Derefter vippede hun hovedet let til siden igen.
"Jeg holder hvad jeg lover."
Og endnu engang modsagde Delilah sin egen handling - idet lussingen blev modsagdet af det hun gjorde straks derefter. Hun trådte hen til ham, lagde utroligt blidt en hånd imod det sted hun netop havde ramt, og lod derefter sine læber finde hans.

Han kiggede på hende roligt. Han smilede roligt til hende og trak bare på skuldrende over det hun sagde. Han havde ikke så meget at sige til det. han havde bare ikke oplevet det. Selv når han havde sex var han nogenlunde opmærksom på hans modpart det skulle være virkelig god sex før han var fraværende nok til at han blev et nemt offer. han kiggede på hende roligt, mens hun nu blev mobset over at han sagde han nemt kunne.

''Ja jeg har gjort det flere gange og du må desværre indrømme det.''

Han så på hende roligt. Han havde ikke så meget mere at sige udover at han ikke havde tænkt sig at lade hende slå ham fordi han havde ikke sagt han var blevet uberørt af hende. Han vidste ikke lige om han skulle stoppe hende eller om han skulle lade hende gøre det han besluttede sig for det sidste og så ville han forsøge at give ehnde dårlig samvittighed.

''Så du slår mig, selvom jeg faktisk sagde til dig at jeg blev berørt af det? Så du er faktisk rigtig dårlig til at holde det du lover.''

Han så bare roligt på hende da hun kom tættere på ham igen. Han gengældte ehndes kys men gjorde ikke noget, han lagde ikke arme om hende ragede på hende eller kærtegnede hende på nogen måde, og han trak sig lidt efter væk fra hende og talte så.

''Du skal gøre det bedre hvis du vil vinde.''

"Jeg indrømmer ingenting. Du må til gengæld indrømme at du også flere gange ikke har kunnet holde fingrene væk."
Stædigheden hang fast i hende, og selvom ikke alle vidste det så var det faktisk næsten umuligt for hende at glide ud af dette greb. Hendes stemme bevægede sig en smule op og ned, men blev ved med at køre på de samme muntre toner der blot varierede lidt. Til sidste bogstav blev dette stemmeleje dog ved med at have blot en knivspids af noget sigende, der gerne skulle give ham et lille hint om at han skulle give hende denne her. Hun ville dog aldrig indrømme at dette nogensinde havde rumsteret omkring hende, idet hun var meget stor tilhænger af at vinde sine egne kampe uden hjælp.
Hendes blik flakkede kort ned imod kjolen, og hendes egen hud hvorfra gåsehud begyndte at sprede sig. Luften omkring dem var langt koldere end det vand hun netop havde været omringet af i stedet, hvilket var grunden til at hun på dette tidspunkt frøs let. Dog var det endnu engang ikke noget hun havde tænkt sig at klage over.
Det overraskede faktisk Delilah en smule at han ikke engang gjorde et forsøg på at afværge hendes slag, eller slå igen på hendes slag der faktisk ikke var specielt berettiget. Det var anden gang denne dag hun havde slået ham, uden at få et slag returneret, og det undrede hende en smule. Ikke fordi det var et problem for hende at hun ikke fik en knytnæve i ansigtet, men hun kunne ikke lade være med at lade tankerne søge efter et svar på dette.
Så længe det ikke var fordi han mente at hun ikke kunne tage et slag, så var det intet problem at han ikke slog igen. Det ville højst sandsynligt ende med at hun derefter slog igen på hans slag, og at det eskalerede til en kamp til sidst, så det var måske meget godt på trods af alt.
"Nej, jeg slog dig fordi du sagde at det ikke gjorde det rigtigt. Og at jeg legede! Dét var slet ikke pænt sagt."
Der var intet tegn på vrede i hendes stemme, ligesom der ikke havde været i hendes slag. Og selvom hendes sidste ord kunne lyde lettere forurettede, så var det ikke fordi Delilah ikke var mere end vant til at folk talte langt værre til hende end Sajro på noget tidspunkt havde gjort, eller gjorde ting der ikke engang fandtes på denne skala. Faktisk ville det nok undre Delilah langt mere hvis der blev talt pænt til hende, og folk behandlede hende venligt end hvis det var den anden vej rundt. Ikke engang hendes forældre havde været noget tæt på venlige ved hende, og nogle af de eneste folk hun faktisk stolede på fornærmede hende på daglig basis. Og hun gjorde det også selv, så hun klagede ikke. Sådan var hendes liv, og sådan havde det altid været. Det kunne ikke være mere simpelt.
Hendes blik lagde sig i hans nogle sekunder efter han havde trukket sig væk, og blev siddende der i flere sekunder. Derefter trådte hun helt hen til ham, og lagde hænderne på hans brystkasse. Hendes blik havde endnu ikke sluppet hans på dette tidspunkt, og slap det først da hun lænede sig frem så hendes læber blidt ramte hans. Hendes hænder gled samtidig ned ad hans mave, og ned til hans lænd. Derefter bevægede hendes hænder sig langsomt op ad hans rygrad endnu engang.
De eneste tidspunkter hvor hun slap hans læber med hendes egne, var når hun kort afbrød for at trække vejret og derefter gik tilbage.
For hver gang hun havde trukket vejret blev hendes kys en smule mere insisterende, og hun trykkede sig blot en smule tættere op af ham - imens hendes hænder bevægede sig omkring på hans krop i nogle små, lette berøringer der ligeledes blev en smule mere pressende hver gang. Hendes hænder nåede næsten kort at strejfe ham over hele kroppen, og endte først da bag hans nakke hvor han trykkede ham helt tæt.
Og slap ham. Hun lagde hovedet en lille smule bagover, så hendes hals blev blottet, og lod samtidig en lettere gispende støn slippe ud af sine læber. Hendes åndedræt var tungere end normalt, men det var ikke derfor hun stønnede.
"Jeg kan overhovedet ikke koncentrere mig."

''Nej jeg ved godt du ikke ligefrem bare indrømme noget, men derfor ved jeg jo stadig hvad sandheden er.''

Han sendte hende bare et drillende og flabet smil, det var alt han syntes der var nødvendigt at sige til hende. Han grinede roligt over hende som hun virkelig virkede en smule trist over det med at han havde sagt at det ikke var helt godt nok. Han morede sig en smule over det mens han betragtede hende der. Han grinede roligt for sig selv, da han kiggede på hende.

''Meget bedre.''

Han grinede da hun trykkede sig ind imod ham og kyssede ham igen og igen lidenskabeligt. han ville dog ikke lade sig forføre af hende før hun havde smidt tøjet. han så ned på hende roligt, og han nappede hende bare i øret for at mobbe hende lidt, specielt da hun jo sagde hun ikke kunne koncentrere sig.

''Nååå, men ja der kommer ihvertfald intet til at ske så længe der er tøj på.''

Han grinede bare og brød fri fra hende, før han bare gik ind i sofaen inde i hans stue og han satte sig ned i den. Han kiggede bare imod døren og badeværelset som man kunne se direkte ind i når begge døre var åben, så han så bare på hende som han sad der og ventede på hvordan hun ville reagere nu.

''Er du ved at være bange for at tabe?''

"Gør du, Sajro? Tror du virkeligt at du gør det?"
Hendes stemme var let drillende, og der var ikke en chance for at Delilah ville indrømme noget der så tydeligt var en fornærmelse imod hende. At det var sandheden var ikke noget der kunne stoppe hende i dette stadie, hvor stædigheden havde fået sit klamme greb snoet omkring hendes sind og ikke havde i sinde at slippe det igen. Dog havde det mere eller mindre legesyge smil der ligeledes havde indtaget hendes læber ikke et strejf af stædighed, fordi det mere var en del af hendes ubevidste tanker der dansede inderst i hende og tog sig af hendes reaktioner, end det var en del af hendes ydre der flakkede over hendes ansigt.
Og selvfølgelig vidste hun godt at han havde ret i lige netop dette, men ordene der forlod hendes læber kunne sagtens lyde som om han faktisk kendte sandheden om hende generelt. Det gjorde han ikke - det gjorde ingen. Ikke engang hendes tidligere bedste veninde havde hun fortalt dette, så selvfølgelig vidste han ikke det. Og hvorfor fanden i helvede var hendes tanker drejet den vej? Med en kraftanstrengelse skubbede hun alle disse tanker ud med badevandet, og lod derefter sig selv komme på rette spor igen.
Hvad havde de snakket om, igen?
"Det lyder som et problem der kan løses."
Uden at tænke over det, lade hun hovedet en smule til siden da han nappede hende bag øret, hvilket blottede hendes hals bare en smule mere. Egentligt var det utroligt dumt af hende at blotte sin hals på denne måde, idet halsen var et af de mest sårbare punkter på hendes krop. Men det var egentligt ikke dét der var i hendes tanker på det tidspunkt, og det kommer heller ikke i nærheden af hendes tankegang da han løsnede hendes greb og trådte væk.
Forhelvede da også ...
Hendes blik fulgte ham da han forsvandt ind i stuen, og lod fingrene svæve nogle centimeter over hendes hår en smule, inden de landede deri og rodede det op. Så snart han dumpede ned på sofaen, gled hendes hånd ned fra hendes hår, henover hendes ansigt og ned ad hendes krop til den landede ved hendes side. Hun skubbede begge stropper fra kjolen væk fra sine skuldre, så den ligeledes gled ned over hende til den landede for hendes fødder.
I ét langt skridt trådte hun ud derfra, og gik over imod ham. Hendes skridt førte hende over til ham, i nogle bevægelser der virkede langsomme men var overraskende hurtige. Derfor stod hun kort efter foran ham, og idet han sad ned og hun stod op, måtte hun læne sig lidt forover da hun lod læberne svæve nogle centimeter fra hans.
"Jeg taber ikke, Sajro. Jeg er ikke typen der taber."

''nej jeg ved det Delilah, du har indrømmet det før så hvorfor ikke indrømme det igen?''

Han grinede bare legende og flabet til hende, han kunne lide at lege med hende, rive hende rundt i manegen på den måde her, det fik ham til at føle sig en smule overlegen, og at han kunne få hende når han havde lyst, men okay det kunne han nok også godt hvis han ville. Han skulle ikke så meget andet end gå op til hende, hive hende op af en mur, smide tøjet, flå hendes af, og så bide hende...

Han grinede ved de tanker, om hvordan ahn kunne 'forføre' Delilah. Han kiggede på hende som hun nu stod der alene på badeværelset og som han havde forventet så smed hun tøjet så hun var nøgen.

''Taber du ikke?''

Han grinede bare legende da hun kom over til ham. Han lagde armene om hende da hun kyssede ham og lagde hende ned på sofaen, og lod en hånd glide op mellem hendes ben for at drille hende. han så på hende ganske ganske roligt.

''hvad så hvis jeg sagde at den her udfordring bare var for at få dig til dette?''

Han blinkede legende til hende og nappede hende i halsen. Hvis hun vandt i hendes hoved var han tilfreds så blev hun nok mere medgørlig.

"Hvad? Jeg har aldrig indrømmet det, for der er sgu ikke noget at indrømme."
Selvom løgnen tydeligt dansede på hendes tunge i den sidste halvdel af sætning, så mente hun faktisk at hun aldrig havde indrømmet det, idet hun ikke kunne huske at have gjort sådan noget. Dog slettede det ikke muligheden for at hun alligevel havde gjort det, men at hendes hukommelse for længst havde fortrængt dette. Hun tiltede hovedet til siden, og betragtede ham uden et ord. Hun kunne godt mærke at han var vældig tilfreds med sig selv, og hun kunne ikke helt bestemme sig for hvordan hun havde det med dette. Hendes øjne udstrålede en let forvirring, som dog hurtigt blev fortrængt da hans næste sætning overtog hendes tanker, og trak dem i en helt anden retning.
Om hun tabte? Selvfølgelig ikke. Delilah så ikke pænt på at tabe, idet det for hende var som at være svag - og at være svag, havde længe for hende været det samme som at underskrive sin egen dødsdom. Derfor var det helt unaturligt at hun uden undtagelse blev tiltrukket af mænd der var langt stærkere end hende, idet dette burde få hende til at føle sig svag og dødsdømt i samme sekund hun nærmede sig sådanne der kunne slå hende ihjel. Men det gjorde det ikke. Hun følte sig nærmere stærk, hver gang hun lod sig selv snerre flabede ord af disse mænd, eller forføre dem. Hver gang hun lod adrenalinen pumpe i kroppen, så hun følte sig i live og i stand til at kunne klare hvad livet bød hende.
"Hvornår så du mig sidst tabe?"
Sætningen havde kun lige forladt hendes læber, da hun selv kom i tanke om hvornår hun sidste havde tabt. Hendes hånd røg op, og en finger lagde sig imod hans læber.
"Vent, lad være med at svare på det."
Da han endelig gav efter og lagde armen om hende ved hendes kys, mærkede hun et kort stød af triumf fyge igennem hendes krop. Dette varede dog kort idet hun sekundet efter blev trukket ned i sofaen, men dette skabte blot endnu et stød af triumf. På trods af hans ord om at han havde planlagt dette, følte hun alligevel et eller andet sted at hun havde vundet i denne udfordring, idet han udfordring havde været at få hende til at forføre ham. At han havde planlagt at hun skulle vinde, var bare dårlig taktik fra hans side.
"Så siger jeg, at du har en virkelig dårlig taktik til at vinde."
Hun spændte i kroppen let ved hans berøringer, og lagde ubevidst hænderne om hans nakke. Hendes fingre flettede sig ind i hans hår.
"Hvad vil du så gøre nu? Mener du at du har ret til at have styringen?"

''Du har indrømmet det flere gange søde... Det er ikke noget underligt at du ikke kan huske det.''

HAn grinede lidt til hende, mens han kiggede på hende. Han vidste godt at hun sikkert ikke så dette som et tab, men han kunne stadig godt give hende lidt af en udfordring. Han smilede bare legende til hende, og han vidste at han ikke havde nogen vej tilbage helt, men derfor ville han stadig drille hende.

''Du er nok det mest snævertsynede, stædige og naive væsen jeg har mødt i mit liv nogensinde.''

Han grinede bare, og han lod sine fingre mellem hendes ben lege lidt videre og derved kærtegne hende, han så på hende da hun spurgte hvad han havde tænkt sig at gøre nu. Han morede sig meget og grinede lidt. HAn kunne ikke lade være med at finde dette virkeligt morsomt.

''Nej jeg vil gøre sådan her...''

Han greb hendes hånd og skubbede den ned mellem hendes ben, hvor han kærtegnede hende med hendes egen hånd og han rejste sig så op fra sofaen og gik et andet sted hen, nemlig ud i køkkenet hvor han begyndte at spise noget kød.

"Hvad? Nej jeg har ikke!"
Hendes tanker gravede sig dybere og dybere ned i hendes minder, i et forsøg på at finde roden til den kilde han åbenbart mente fandtes. Hendes tanketråde greb ud efter forskellige billeder der dukkede op i hendes sind, men slap dem alle som havde de brændt sig, idet langt størstedelen af dem var utroligt smertefulde. Et hukommelsestab ville ikke være nyt for hende, men alligevel kunne hun mærke en let irritation sprede sig sammen med søgningen efter svar, idet hun hadede ikke at vide hvad der blev snakket om. Hun hadede denne uvidenhed, han netop havde sået i hendes krop, og som nu voksede. Med en let tøven, lod hun sig selv give op i søgningen, og trække sig tilbage til virkeligheden. Derfor blev hendes overbevisning om at han ikke talte sandt forstærket, selvom det faktisk ikke ville undre hende hvis hun helt simpelt havde glemt det. Men ... Hun kunne ikke finde det. Det virkede umuligt at søge videre.
Hun lagde hovedet let tilbage, og kneb øjnene let sammen. Idet lyset spillede i hendes øjne, blev det også tydeligt at de var dybgrønne i midten, men blandede sig med en brun med det samme, hvilket gjorde at de endte i en kastanjebrun i yderkanten af irissen.
"Stædig kan jeg gå med til. Men giv mig en forklaring på snæversynet og naiv!"
Hun hvæsede det ikke rigtigt, idet hun ikke for alvor var irriteret over sætningen. Dog var hun dog på ingen måde glad for disse ord, idet hun altid havde set sig selv som alt andet end snæversynet og naiv. Især ikke naiv, hvilket var grunden til at hun ikke kunne holde et strejf af irritation væk fra sig ved ordene. Dog var det svært at holde liv i denne irritation, idet han kærtegnede hende imens og ledte hendes tanker i en anden retning.
Hun gjorde ikke modstand da han flyttede på hendes hånd, men så snart han selv rejste sig holdt hun op med at bevæge sig. Hun skubbede sig op i siddende stilling, og fulgte ham med blikket. Der gik dog nogle sekunder, før hun selv svingede benene ud over sofaen kant, og trak sig op i stående stilling. Derefter trådte hun ud i køkkenet, og helt hen til ham. Siden Delilah ikke personligt havde noget imod råt kød, fandt hun det heller ikke ulækkert på nogen måder at han spiste det - det viste hende derimod hvad hans føde var, og siden det var råt kød .. Ja, frygt var helt sikkert ikke den følelse det bragte frem i hende.
Istedet greb hendes fingre fat om kødet før han havde spist det hele, og trak det ud af hans mund. Derefter lagde hun kort sine læber imod hans, uden at lade ham få fat i kødet igen.
"Mh, jeg kunne ikke modstå det."

''Så siger vi det søde, så siger vi det.''

Han grinede og det var ikke svært at høre han ikke mente det han sagde. Han vidste hvad sandheden var og modsat hende var han ikke så god til at glemme ting og holde dem i det skjulte, nogle gange var han glad for det og andre gange hadede ahn det som pesten. Han kiggede bare roligt på hende som hun var ved at blive en smule irriteret over nogle af de ting han sagde til hende, han sendte hende et flabet smil.

''du ser kun de ting du vil.''

Han så bare på hende da hun tog hans mad fra ham og hun burde vide at det ikke var nogen god ide, men han gengældte kort hendes kys, men ikke rigtigt. Han så på hende ganske ganske roligt. Han smilede bare og rev køddet til sig igen, og slugte det sidste af det. han så på hende roligt, og smilede bare legende til hende, hvor meget hun mon ville gøre.

''Kan du virkelig ikke få mig til at ville have dig? Hvad hvis jeg lader dig gøre hvad du vil, uden at forsøge at stoppe dig?''

Han smilede bare flabet til hende og han gik så roligt ind og satte sig i sofaen og kiggede på hende. Han havde ikke så meget imod at se hvor langt hun kunne finde på her han gad godt se hende gøre alt så godt hun kunen for at forføre ham. Han smilede roligt.

''Du burde vide kun det bedste er godt nok her.''

"Det -"
Hun tøvede let, og lod ordene hænge i luften omkring hende imens hun overvejede hvorvidt hun skulle starte en diskussion om dette emne - hvis hun overhovedet kunne dette. Hendes læber nåede ikke at lukke sig, imens hun besluttede sig for at lade det ligge, idet hun faktisk havde vundet. På en måde, idet han jo tydeligvis ikke mente ordene ... Men stadig.
"Ja, det gør vi."
Hun sendte ham hvad der kunne minde om et næsten uskyldigt smil, der klistrede til hendes læber. Dog vidste de begge at Delilah aldrig kunne sammenlignes med noget uskyldigt, og hun ville aldrig kunne tvinge et udtryk der mindede om noget rent og sødt på hendes ansigt på en måde så det ville overbevise alle - der var helt simpelt et skær omkring hende der flænsede enhver forestilling om disse ting, hvilket hun aldrig havde haft nogen synderlige problemer med. Selvfølgelig kunne det være et problem for hende hvis hun skulle spille sød og venlig, men hvornår skulle hun det? Hun havde aldrig haft problemer med at løse sine problemer med vold eller sex - så hvornår ville hun få brug for at være uskyldig?
"Det kaldes optimisme, ikke naivitet! Og jeg er ikke engang optimistisk, så jeg tror du er på det helt forkerte spor. Jeg tror stædig og fordrejende er bedre."
Da hans fingre fangede kødet og snuppede det til sig, gjorde hun ikke synderligt modstand. Hvorfor skulle hun? Stemmen der samtidig med hans bevægelse havde snoet sig ud af hendes læber, havde haft en blød klang der var som støbt til det udtryk der havde det helt samme skær der omringede sig på hendes ansigt. Hendes blik fulgte ham da han forsvandt tilbage til sofaen, inden hun nåede at skille læberne og svare på hans opfordring.
Hun bevægede sig ikke i nogle sekunder, men kunne alligevel ikke holde den isskabning hun havde forvandlet sig til i mere end nogle sekunder. Så hun drejede utroligt langsomt omkring, og trådte nogle skridt hen imod ham. Som hun trådte igennem døråbningen, landede sollyset fra vinduerne på hendes krop. Lysstrålerne kyssede alle skygger der kravlede op ad hende væk, og tillod hendes hår der næsten var tørret til at glitre i strålerne.
Hun fortsatte sin gang uden at forhaste sig, og stoppede først op da hun stop lige foran stedet hvor Sajro sad. Hun skubbede hoften til side, samtidig med at hun lod arme glide på deres velkendte position - over hendes bryst, som et stramt kors. Hun vippede hovedet til side, men gjorde ikke mine til at besvare hans spørgsmål. Hun lænede sig en smule forover, men lod ellers ikke nogen bevægelser afbryde hendes blik.
Så lagde hun hænderne på hans skuldre, og gled ned så hun sad overskrævs på ham. På denne måde lykkedes det hende at få hendes bryst til at være presset imod hans overkrop, uden at hendes skuldre var i nærheden at ham og hendes mave kun strejfede hans hud. Hun lænede sig længere forover, så hele hendes krop nu næsten lå op af ham, hvorefter hun blidt lod sine læber glide henover hans hals og op imod hans øre for de standsede for en kort bemærkning. Bogstaveligt talt.
"Så du siger altså at du slet ikke vil have mig? Jeg tænder dig overhovedet ikke, mhm?"
Hendes stemme var ikke højere end et åndedræt, men hun var så nær hans øre at han umuligt kunne undgå at høre hende. Hendes varme åndedræt ramte hans nøgne hud da hun lod en næsten uhørlig latter slippe ud fra hendes mund, og lagde derefter læberne imod den selvsamme hud endnu engang. Både hendes tænger og tunge strejfede ham i tide og utide, men ellers lod hun helt simpelt sine læber udforske hans krop.

Han smilede bare og nikkede bare og rystede på hovedet, han var ligeglad med de ting hun sagde omkring at han var på gale vej fordi han var ret sikker på at han ikke var på gale veje. han smilede bare roligt, og han elskede at hun gik igennem alt dette bøvl bare for at få ham til at være tændt nok til at ville have hende. han smilede bare legende da hun kom tæt på ham igen...

Han sad helt roligt, og sagde ikke noget i første omgang og han rørte sig heller ikke ud af flækken selvom hendes kys føltes fantastisk og hendes tunge og hendes tænder, men så længe det ikke var mere end dette så kunne han sagtens klare det at holde igen. Han smilede bare legende til hende da hun spurgte, og for at drille hende lod han en finger berøre hende mellem benene for at mærke hende...

''Du begynder da at hive lidt i dyret i mig, men en ting er sikkert, du er virkelig tændt hva?''

han smilede flabet til hende. Han var sikker i sin sag og det var det bedste. Han satte sig bare bedre til rette i sofaen og kiggede på hende, hvad mon hun kunne finde på. Ville hun mon ende med at bide og piske for at se om det kunne hjælpe? hvor langt ville hun mon gå? Ville hun gå langt nok til at ride ham for det?

Han morede sig.

Hendes bevægelser blev ikke hurtigere, men forholdt sig tværtimod i det samme tempo på trods af hvad man skulle tro. De langsomme bevægelser gled pirrende og yndefulde over hans hud, men stoppede brat fra hans finger rørte hende. En blanding mellem et overrasket gisp og et støn forlod hendes læber, samtidig med at hun med en imponerende hurtig bevægelse trak hovedet tilbage så de mørke krøller nogle sekunder hang i luften omkring hende. Et smil tøede hendes overraskede ansigtsudtryk op, og lod et smil spille på hendes læber inden hun besvarede ham.
"Jeg skulle virkeligt lyve godt for at kunne benægte det nu, skulle jeg ikke?"
Endnu imens hendes stemme udtalte de forskellige bogstaver og satte dem sammen til ord der skulle forstås som en sætning, snoede hun armene omkring hans hals. Dette gjorde at hun et kort sekund trykkede hele sin krop imod hans, selvom hun sekundet efter løsnede grebet og lod hænderne glide ned på hans brystkasse. Med en flad hånd lod hun denne hånd glide brystkasse, og ned over hans ben så den gled op på hendes eget. Her strejfede den kort hendes inderlår, hvorefter den gled ned på hans inderlår hvor den kort ramte hans underliv, men fortsatte så sin vej op så den igen lagde sig til ro på hans bryst.
Hun lænede sig frem så hun kunne lægge sine læber imod hans, men der gik ikke længe med dette kys før hendes tænder havde fat i hans underlæbe. Hendes negle bevægede sig blidt henad han hud imens dette stod på, men så snart hendes tænder fik fat i hans underlæbe, borede neglene sig ned i hans bryst. Sekunder senere trak hendes læber sig en smule væk, men befandt sig kort efter på hans bryst hvor hun lod tungen opsamle det blod, der var begyndt at pible frem da hendes negle havde revet hul på hans hud.
"Stop legen imens den er god, Sajro."
Hun smilede let, og fik kort fat med tænderne i hans hud endnu engang.

''Det skulle du ja.''

Han smilede bare flabet, og da hun begyndte at berøre ham mere intime steder kunne han godt mærke at dette ville blive svært. Men hvad pokker i deres hoveder havde de jo begge vundet i sidste ende så hvorfor ikke give hende det hun ville have? Fordi han elskede at lege med hende hun var sjov at lege med for ham. Han grinede bare da hun sagde han skulle stoppe mens legen var god.

''Legen er jo ikke god endnu... Jeg er jo ikke lige så liderlig som dig endnu...''

Han smilede bare flabet til hende, mens han satte sig til rette igen på sofaen. Han var ikke bange for lidt sår, det eneste de gjorde var at tænde ham. Han havde dog ikke vidste det fordi han ikke ville. Han smilede bare ned til hende, og så så ned af hendes krop. Han havde fandme fået lyst til hende, men han ville ikke gøre noget, ikke endnu ihvertfald...

''Delilah, du er blevet bedre, men det er som om du bare er lidt dårligere end jeg husker stadig.''

Han drillede hende stadig.

"Mhm, det siger du jo ... Men er din krop også enig?"
Hun kunne ikke holde et kort grin inde, idet denne sætning havde forladt hende. Hendes finger fulgte den samme rute som hele hendes hånd tidligere havde taget, ned over hans brystkasse og inderlår, og selvom det var denne samme bevægelse så var den hurtigere og mere præcis denne gang. Imens flettede den anden hånd sig ind i hans hår, og lod hende trække sig tættere på selvom det på et eller andet plan burde virke umuligt for dem at sidde tættere sammen. Så snart fingeren havde sat sig fast på hans brystkasse igen, løftede hun den og stak den ind under sit eget gardin af hår, hvilket lod hende skubbe det hele over den ene skulder så det ikke kom i vejen for hende. Det flød med det samme på plads, og lagde sig som et vandfald på den side hun havde skubbet det til.
Dette havde hun gjort, fordi i det næste hun gjorde var der ikke noget mere irriterende end at få hår i munden samtidig, så hun måtte løsne sit greb. Hun lagde tænderne imod hans hals, ikke langt under hans øre hvor huden var blottet. Derefter lod hun tænderne synke så dybt ned i hans hud, at det faktisk blev punkteret og fik blod til at vælde op derfra som tyktflydende vand i en kilde der var blevet mørkt og rødligt i ly af nattens skygger. Sekunder senere gled hendes tunge drillende over det selvsamme sår, for at slikke blodet væk. Dette efterlod kun et fugtigt spor og et bidemærke, efter hendes lille leg.
Hendes varme ånde ramte endnu engang hans hud og bredte sig inden det kølede af, da hun lod hviskende ord glide ud af hendes læber, der ellers virkede travlt beskæftigede på det tidspunkt.
"Tving mig ikke til at slå dig."