I'm happy to see you again. ~ Clary.

Hun smilede blidt og varmt til ham, som kunne det berolige ham "mi..." hun stoppede midt i sætningen da hun godt huskede sidst hun havde kaldt ham min kære, hun huskede tydeligt hans reaktion og hvem vidste ikke om han ville reagere på samme måde nu?, så efter at havde taget sig i at skulle sige det og denne gang mene det, bed hun sig svagt i læben "jeg gør det jo ikke let for dig, du er forvirret og er det ikke bedst at træffe sine beslutninger når man ikke har pres på" spurte hun blidt "og hvad med hende Triana, tror du ikke jeg føler mig mega jaloux på hende, hun for din opmærksomhed, har en fortid med dig, jeg føler mig som intet i forhold til hende...men hvis du skal træffe en beslutning, så vil jeg ikke lægge pres på dig, og vælger du hende, vil jeg ikke forlade dig, blot træde tilbage" hviskede hun blidt

Dominic så op på hende da hun begyndte at sige noget.. Men hun stoppede sig selv. "Hvad? Hvad var du ved at sige?"Han spurgte blidt. Han kiggede ned da hun snakkede igen. Han sukkede lavt.
"Jo, det er bedst.. Men.. Det vil føles som om tiden løber, og du er ... et eller andet sted, med andre.. og møder sikkert en.." Han behøvede vel ikke fortsætte. Han lukkede øjnene da hun nævnte Triana. Han tøvede med at sige noget. "Jeg kan ikke vælge... Specielt ikke nu.. Jeg kan ikke leve uden jer to.. Og jeg ved at Triana går hvis hun finder ud af jeg har været sammen med dig.. Men hun kan ikke elske mig.. Det har hun aldrig kunnet.. Lige så vel, som jeg ikke kunne eller kan elske hende. Så det er et forvirrende forhold vi har.. Eler, vi er ikke kærester.. Men.. Ja." Han rystede på hovedet. "Det er forvirrende."

Hun rystede på hoved "det var intet, du ønskede ikke jeg sagde det sidst, hvorfor skulle det være anderledes nu" spurte hun og smilede blidt "men jeg ville havde sagt min kære....hvilket du ikke kunne lide" hviskede hun og trak på skulderne.
Hun knælede ned foran ham, hurtigt greb hun fat om hans nakke og trykkede sine læber mod hans "gud man, dem der sagde mænd ikke kan blive følsomme har godt nok løjet, men vidste det noget" spurte hun og kyssede ham kort igen, før hun rettede sig op og satte sig ordenligt ned.
Hun sukkede og nikkede "ja og hvordan vil jeg nogensinde kunne konkurer med det, du siger i har noget sammen som er anderledes, hvem siger ikke mens jeg venter så for du øjnene op for hende, som hun for dig også bliver jeg glemt" spurte hun stille

Dominic kunne ikke helt huske hvad det var.. indtil hun fortalte hvad det var. "Du må gerne kalde mig det, hvis du lyster.. Jeg kendte dig ikke helt dengang, så.. Jeg brød mig ikke om det." Sagde han lavt og så ned.
Han kiggede på hende da hun knælede ned foran ham. Det gav et lille chok i ham da hun tog fat om hans nakke og trykkede sine læber mod hans. Han kyssede hende blidt. "Jeg er normalt ikke så følsom." Hviskede han mod hendes læber. Han gengældte det korte kys kærligt. Han kiggede på hende.
Han sukkede lavt. "Det er præcis det samme jeg tænker om dig og Josh, ja undskyld.." Han så ned. "Men jeg tror ikke.. Hun kan ikke elske ligesom jeg ikke kan.."

Hun nikkede stille og smilede "det vil jeg huske" hviskede hun og kørte hånden igennem det lange mørke brune hår, mens hun betragtede ham blidt dog med en anden følelse godt gemt væk i dem, en følelse som meget vel blev trykket ned for ikke at blive vidst frem.
Hun strøg ham ned af kinden "det burde du...det klæder dig" hun trykkede sine læber mod hans pande, mens hun kort lukkede øjnene før hun igen så direkte på ham "men jeg har ingen fortid med ham, for ikke at sige jeg aldrig har haft et seksuelt forhold til ham, jeg kyssede ham højest og dansede med ham" hun bed sig i læben, en lille tåre gled ned af hendes kind "hvad nu hvis du finder en anden som du elsker...og som elsker dig, vil du så også bare forlade mig" hviskede hun svagt og slog blikket ned

Dominic sukkede lavt og så ned. Han smilede svagt. Han kiggede på hende. Han sukkede igen lavt. "Hvad gemmer du nu for mig?" Spurgte han blidt og så spørgende på hende. Egentlig havde han bare lyst til at omfavne hende og sige at han ikke ville snakke mere om det. Men det kunne han ikke. Så derfor lod han være.
Han lukkede øjnene og trak vejret noget dybt. "Nej, det er en svaghed.. Folk ville undervurdere mig." Hviskede han og hans skuldre sank lidt. Da hun sagde det med Josh... Sank han helt sammen. "Du kyssede ham..." Han rystede lidt på hovedet. Så kunne det da også bare være lige meget. "Man behøver ikke at have en fortid for at være sammen." Han sukkede lavt. Han kiggede på hende... Han tørrede blidt tåren væk fra hendes kind. Han strøg hende blidt ned af kinden. "Det sker ikke. Hvem kunne elske mig? Jeg er arrogant, en smule selvisk. Jeg er sammen med alle mulige piger, for at få mad, æhm.. Selvom jeg ikke er incubus. Jeg kan heller ikke elske, så.." Han trak på den ene skulder. Han kyssede hendes kind. "Det sker ikke."

Hun bed sig i læben "jeg vil ikke se svag ud" hviskede hun og endte alligevel med at se virkelig sårbar ud, bare måden hun så ud, fik hende til at se alt andet end stærk ud.
hun nikkede "men jeg synes....nej det er ligegyldigt hvad jeg synes" sagde hun og kørte noget hår om bag øret, hvad ville han ikke tro om hende, at hun var patetisk og dum ud.
Hun sukkede, nu ville han da for alvor ikke snakke med hende, men hun blev dog overrasket da han sagde noget til hende, betragtede ham "jeg er forelsket i dig, jeg ville gerne sige andet, men jeg tør ikke, du reagerede ikke så fint sidst jeg sagde hvad jeg følte" sagde hun og trak på skulderne, så hvordan kunne hun så nu beskrive hvad hun følte? hvordan ville han reagere?
Hun nød hans nussen ned af kinden og endnu mere da han kyssede hende på kinden "du forlader mig ikke" spurte hun og så tøvende på ham

Dominic betragtede hende. "Men du skal ikke gemme noget for mig... Jeg mister min tillid til dig hvis du gør." Sagde han. Han strøg kærligt en hårlok væk fra hendes ansigt. Han nussede hendes hofte blidt, og kyssede hendes hals.
Han rynkede på panden. "Nej det er ej. Hvad synes du?" Spurgte han blidt. Han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende.
Han kiggede på hende. "Jeg ved det... Jeg ville ønske at jeg havde reageret anderledes... Men jeg kan ikke ændre det nu. Undskyld." Han sukkede lavt og så på hende. "Sige andet?" Han så spørgende på hende.
Han rystede på hovedet. Han lagde armene om hende og trak hende ind til sig. "Nej." Hviskede han.

Hun nikkede stille "det skal jeg nok lade hver med" hviskede hun og lukkede øjnene da han kyssede hende på halsen, en svag gysen gik ned af hendes ryg og hun lagde hoved på skrå, så han ville få mere adgang, dog så det ikke ud til at han gav flere, så hun rettede hoved op og betragtede ham ligesom han betragtede hende "jeg synes bare...at det er godt at vise sine følelser, være følsom, men det ændre vel intet hvad jeg synes eller mener" hviskede hun og rystede på hoved, det ville ikke direkte ændre noget at hun mente det at være følsomt var godt, for så vidste han jo hvad han følte.
Hun nikkede "det ved jeg og du behøver ikke undskylde, det var vel for tidligt at sige det...går jeg ud fra" hun smilede svagt. Hans næste spørgsmål, fik hende til at rynke brynet, man da han trak hende ind til sig, sukkede hun og lagde armene om ham, nød at være i hans favn "du sagde engang du gerne ville elskes, jeg vil gerne elske dig, selvom du ikke kan elske mig" hviskede hun blidt og begravede ansigtet mod hans hals

Dominic smilede svagt. "Godt." Hviskede han lavt og strøg sine fingre hen af hendes hals kærligt. Han betragtede hendes hals med et ømt blik. Han trak hånden til sig og foldede dem sammen i skødet som en artig dreng, dog var han ikke artig. LAngt fra. "Kyssede du hans læber?" Han hentydede til Josh. Han spurgte neutralt.
Han rynkede lidt på panden. "Hvis du mener det er godt at vise sine følelser, hvorfor prøvede du så at gemme dine?" Spurgte han og så spørgende på hende. "Det er ikke lige meget med hvad du synes eller mener, Clary. Hvor har du dog fået den ide fra?" Han rystede lidt på hovedet og forstod seriøst ikke hvor hun havde fået den skøre tide fra.
"Som sagt, jeg ville kunne fornemme at der ville være noget... Og jeg ville nok prøve at finde ud af hvad du skjulte, hvis du ikke havde fortalt mig det." Sagde han blidt.
Han nussede hendes ryg og kyssede hendes pande. "Jeg vil ikke forlange at du elsker mig, uden det bliver gengældt, hvis du ikke vil.. Men jeg vil heller ikke miste dig." Hviskede han lavt. Tanken om triana var der stadig.. Han kunne ikke være sammen med dem begge uden de blev sure. Sådan fungererede det ikke.. men han kunne ikke leve uden nogen af dem. Han måtte finde på noget!

Hun rynkede brynet "nej det gjorde jeg ikke" hviskede hun og smilede til ham, hun ville ikke kysse ham mod hans læber, det var allerhøjst på halsen også ikke længere, hun ville ikke gå så langt, men hun tog det ikke så slemt han spurte.
Hun nikkede "hvad hvis du synes jeg er patetisk" spurte hun, hun bed sig i læben, men til sidst rystede hun på hoved "emne skift, det her er virkelig deprimerende" hun kørte hånden igennem håret, hun var ikke god til disse emner, derfor ville hun helst skubbe dem til siden.
Hun puttede sig ind mod ham, nød hans nussen "jeg vil gerne....hvis du vil lade mig" spurte hun forsigtigt og vidste ikke om hun var gået for langt, for i så fald vidste hun ikke hvad hun skulle gøre

Det var da altid noget. Han nikkede langsomt, og så kort ned. Han smilede svagt. Så interessant måtte den Josh engel ting, da heller ikke have været siden hun ikke havde kysset hans læber. "Okay." Han smilede stadig svagt. Han kiggede på hende.
"Hvorfor skulle jeg synes det?" Spurgte han lavt. Han grinede lavt. "Hvad vil du så gerne snakke om?" Han så spørgende på hende. Han var enig, det var alt for deprimerende. Noget han seriøst ikke gad, men han havde tit intet valg.
"Hvis du gerne vil og kan klare at jeg er sammen med andre.. " Han trak på den ene skulder. Hvis hun kunne leve med at han var sammen med andre, så havde han ingen problemer med det.

Hun så tænksom ud "hvorfor er det englelig du ikke kan leve uden mig...jeg føler mig ikke direkte så vigtig" sagde hun og lagde hoved på skrå, det havde havde været hende et mysterie, hvorfor han dog sagde han ikke kunne leve uden hende, hvad skulle der være så specielt ved hende, hun var jo bare..ja hende, det var der da intet specielt over.
Hun trak på skulderne "hvis du lader mig, men hvordan kan det være du må være med andre og jeg ikke må. jeg er blot nysgerrig" denne ting forstod hun hellere ikke, han følte sig forrådt over hun var sammen med Josh, men han måtte være sammen med gud ved hvem, det var ikke fordi hun var sur, men det gjorde hende blot mere nysgerrig

Dominic rynkede på panden over hendes spørgsmål. "Det er svært at forklare. Meget få personer bryder sig om mig, meget få betyder noget for mig. Jeg har følelser for dig, og jeg er blevet forladt alt for mange gange. Det betyder meget for mig om en person bliver eller ej. Hver gang jeg bliver forladt er jeg tæt ved at slå mig selv ihjel." Svarede han roligt. Han lagde hovedet lidt på skrå og så tomt udover plænen.
"Det er svært at forklare, som det andet.. Jeg har hele mit liv været sammen med andre, men du er succubus.. Du er nød til at være sammen med andre seksuelt. Men det er egentlig bare fordi jeg er bange for du falder for en anden,og glemmer alt om mig." Svarede han.

Hun nikkede stille "men jeg vil ikke forlade dig" hviskede hun og vidste dette var sandt, hun vidste bare ikke hvor længe det varede, for smed han hende væk, ville hun ikke vide hvad hun skulle gøre. Dog skræmte tanken hende at han ville tage sit eget liv, det billede af den stærke unge mand, som kunne klarer alt, men inderst inde stadig var et barn der blot ønskede at blive elsket, dukkede op for hendes indre.
Hun lagde hoved på skrå "nåh på den måde, men bare fordi jeg går i seng med nogen betyder det ikke jeg forelsker mig i dem...og wow det lød så forkert, men ser på dig selv, du er sammen med mange piger, hvor mange af dem falder du for?" spurte hun og kyssede ham på kinden

Dominic smilede skævt. "Det er jeg glad for du ikke vil." Han kyssede hendes kind. Han lukkede øjnene, og lagde sig ned. MEn da han stadig havde armene om hende blev hun nærmest tvunget til at ligge over ham. Han smilede drillende til hende, og havde et kærligt glimt i øjnene.
Han grinede lavt. "Jeg har kun faldet for en jeg var gået i seng med." Triana. "Men, ellers ingen. De interessere mig med deres krop, men ikke på den måde der gør jeg falder for dem." Han trak på den ene skulder og smilede skævt.

Hun smilede og grinede da han lagde sig ned, støttede med de hænder hun lagde i græsset en på hver side af hans hoved, blidt kyssede hun ham "mhh, så let slipper du ikke af med mig" hviskede hun mod hans læber, bed ham i underlæben.
Hun nikkede "se selv og fortæl mig hvordan skal jeg falde for en anden, når jeg føler for ham under mig" spurte hun og hævede øjenbrynet, hun vidste kærlighed ikke var noget der bare lige forsvandt, det tog tid og et knust hjerte for den slags, så at hun gik i seng med andre, gjorde ikke at hun på magisk hvis ville få følelser for dem

Dominic smilede blidt da hun grinede. Han gengældte inderligt kysset med et skævt smil og brummede nydende. "Mhm.. Hvilket held for mig." Hviskede han lavt mod hendes læber og sukkede nydende over hendes bid i hans underlæbe.
Han sukkede lavt. "Det kunne jo være du mødte en der var anderledes, en der rørte dig. En eller anden der gjorde noget der interesserede dig mere end andet." Sagde han og trak på den ene skulder.

hun kyssede ham ned af halsen "jamen jeg da glad for at høre, det er et held for dig" griner mod hans hals, bider ham her og der mod den varme hals. Hun rynkede brynet og så på han, fangede hans næse mellem sin pege finder og lange finger "nej du, sådan siger man ikke...det er forbudt fra nu af, høre du mig" hun prøvede at se alvorlig ud, men brød ud i latter og gav slip på hans næse, hvorefter hun rullede om på ryggen, så hun lå ved siden af ham

Dominic brummede nydende over hendes kys ned af hans hals. Han grinede blot over hendes ord. Han sukkede nydende de gange hvor hun bed ham i halsen. Han rynkede på panden da hun fangede hans næse. Han sukkede lavt. "Jamen, det kunne ske." Hans stemme var blevet lidt anderledes da hun fangede hans næse, så den lød lidt underlig. Han hævede et øjnebryn over hende og betragtede hende. Han grinede lavt.

Lucy gik hen imod hendes herres villa. Hun gik en stor omvej, da hun elskede at være udenfor. Det var ikke tit hun fik lov til det. Hun fik øje på to skikkelser der lå på hendes herres plæne. Hun rynkede på panden og gik derhen imod. "Undsky..." Hun fik øje på hendes herres velkendte sorte hår. Hun mærkede panikken krybe sig ind i hende da Dominic så på hende med tomme øjne. "Undskyld, herre." Hun bakkede væk, og hævede hovedet nedad.

Lucy; [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun grinede over hans stemme, fik stort set tåre i øjnene på grund af den "hvor du lyder" hun rullede rundt af grin, endte dog med at sætte sig op på hans mave og kysse ham blidt, kyssede ham ned af halsen og ned mod skulderen. Dog blev hun afbrudt af en stemme der fik hende til at sætte sig op, Hun smilede blidt til pigen hun havde set et par gange, men aldrig vidste hvad hed "øhm goddag" sagde hun og rynkede brynet, bemærkede det tomme blik han sendte pigen, hvilket fik hende til at flakse mellem pigen og Dominic

Dominic grinede blidt med og rystede lidt på hovedet. "Mhm, jeg lyder dejlig." Sagde han drillende og blinkede flirtende til hende. Han smilede over hende da hun rullede rundt af grin, han grinede blidt over hende. Han smilede kærligt til hende da hun satte sig på hans mave. Han gengældte blidt kysset og smilede mod hvedes læber. Han brummede kort nydende over hendes kys. Han satte sig lidt op mens hans blik tomt hvilede på Lucy.

Lucy kunne se på den måde hendes herre kiggede på hende, at hun ville få ballade senere. Hun sank en klump og trådte atter et skridt tilbage. Hun fik lyst til at løbe skrigende væk, men hun vidste at hvis hun gjorde ville hendes herre straffe hende hårdt.
"Tilgiv mig for at have afbrudt jer." Sagde hun lidt lavt, men fik gjort stemmen lidt stærkere.

Dominic sukkede lavt og så undskyldende på Clary. Han kiggede på Lucy. "Du er tilgivet, Lucy. Gå ind i dit værelse, og læs i din yndlingsbog." Sagde han og vinkede hende bort... Men hun blev stående. "Hørte du ikke hvad jeg sagde?" Han hævede et øjnebryn.
Lucy så tøvende på pigen. Hun havde noget vigtigt at fortælle til Dominic men hun vidste ikke om pigen måtte vide det. "Sofia står ved indgangen til villaen, herre." Sagde hun.

Hun klukkede "jep, total dejlig, måske direkte sexet" hviskede hun og grinede over hans flirtende blink, den stemme var virkelig komisk, som var der noget der blokerede for hans luft veje...hvilket der jo var.
Hun lagde armene om hans hals, havde ansigtet vendt mod slave pigen der hed Lucy, dog stivnede hun ved lyden af kvinde navnet "hvem er hun" spurte hun og så direkte på Dominic, hun rynkede brynet og fjernede sine arme fra hans hals, hvem denne kvinde var så havde der bare at være en god forklaring på det

Dominic grinede kærligt over hende. "Mhm, jeg er altid sexet." Han smilede forførende til hende. Han kyssede kort hendes læber og smilede blidt.

Dominic sukkede lavt over at høre navnet Sofia. Han kiggede lidt såret på Clary da hun tog sine arme væk fra hans hals. "En pige jeg for længe siden havde sex med, før dig. Næste morgen troede jeg hun var død, men samme dag om aftenen stod hun ved mit hus. Hun er fuldkommen sindssyg, og hammer vild med mig åbenbart." Han trak på den ene skulder. "Og den eneste grund til jeg ikke har dræbt hende endnu er fordi jeg håbede på hun faldt for en anden, for jeg føler kun afsky for hende." Han kiggede på Lucy. "Tak lucy, gå du bare indenfor og slap af." Sagde han. Lucy kunne læse tanker, men det var en evne hun kunne slå til og fra. Dominic så mod villaen. Ganske rigtigt en kvindelig skikkelse stod ved hovedindgangen.

Hun nikkede, vendte blikket mod hans hus "uhh, så hun fatter ikke pointen....vil du have jeg slår hende ihjel" hun knækkede fingre og smilede til ham, blidt kyssede hun ham og lagde igen armene om ham "mhh du kan jo ikke gøre for at du er så sexet" hviskede hun mod hans læber, før hun igen så tilbage "men hvad gør vi" spurte hun og hævede øjenbrynet spørgende. Hun kendte ikke denne Sofia, men det var skam ikke gode tanker hun havde om hende og da slet ikke noget der indgik i at hun skulle overleve


//hej fik lige en syret ide, hvad med at denne Sofia kom til at skade Clary? så slemt hun skal på hospitalet?