I'm happy to see you again. ~ Clary.

hun nikkede "det ved jeg...men alle tror det er drømme, de fleste siger også det er drømme i starten" pointerede hun smilende. hun sukkede svagt da han kyssede hendes fingre og gav hendes hånd et klem.
hun bed sig i læben, da han blev helt kold, dog prøvede hun at smile "han er fantastisk, speciel....han får mig til at føle noget som ingen andre kan, men han bliver ved med at sige han ikke er god for mig, men jeg kan ikke slippe følelserne....det er allerede for sent" hviskede hun og mødte hans blik "det er dig" sagde hun svagt, hun gav hans hånd et blidt klem og så kun ned på den

Dominic nikkede. "Ja, for hvad skal de ellers tro? De kan ikke klare at drømme noget ubehageligt om og om igen, så de nægter tanken om det er et minde." Sagde han. Han smilede skævt , og kyssede hendes knoer.
Han lyttede stille til hvad hun sagde. Han gad ikke høre hvordan den casanova var. Han rynkede på panden over det.
Han stivnede. Ham?! Han kiggede på hende og bed sig i underlæben.
"Clary... Du ved jeg aldrig ville kunne forelske mig i dig..." Han vidste godt det var lidt.. Ondt sagt, men det var nød til at blive sagt. "Jeg er ikke.. En du burde forelske dig i.. Jeg.. " han sukkede lavt og så væk. Han kunne ikke finde på de rigtige ord.

hun bed sig i læben, kunne ikke se ham i øjnene som hun fornemmede at han stivnede, var det virkelig så forfærdeligt at hun følte sådan for ham "jeg ved...du ikke kan, men du fortjente sandheden" hviskede hun svagt og lod langsomt sine øjne møde hans. dog var det langsomt og hun havde tydeligvis ingen ord til at beskrive hvad hun nu skulle sige eller gøre...nu var det sagt og...han havde gjort det...hun havde forventet

Dominic sukkede lavt. Selvom han helst ikke ville se hende forelske sig i en anden og glemme alt om ham, var det bedre end at hun forelskede sig i Dominic. Han sank en klump, og rynkede på panden. Hans blik var fortvivlet, han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han kiggede på hende med de fortvivlede nøddebrune øjne.
"Ja, men Clary.. Hvorfor?" Han så spørgende på hende. "Hvorfor mig? Der er så mange andre drenge ude i verdenen der kan behandle dig ordentligt og forelske sig i dig. Og som ikke behandler piger som jeg gør. Jeg smider dem altid væk som var de affald." Sagde han, og satte sig op.

hun sukkede stille og mødte hans blik "jeg ved det ikke, jeg bestemmer ikke selv hvem jeg skal føle sådan for eller ej" hun bed sig i læbe, slog blikket væk "jeg.....skulle ikke havde sagt det....bare glem jeg nogensinde sagde det" hviskede hun og trak svagt sin hånd til sig

//ingen krea...sorry

//Går nok. ^^

Dominic sukkede lavt og bed sig kort i underlæben. Han rejste sig op fra sengen og kiggede på hende. "Det er ikke bare noget man sådan lige glemmer." Han rystede på hovedet og tog sin skjorte på. Han knappede den. "Jeg sover i et af gæsteværelserne. Det er alt for akavet at sove ved siden af hinanden nu." Han kiggede på hende og ventede på hendes reaktion.

hun nikkede "det har du ret i, men nu ved du det gør ellers hvad du ønsker" hun rejste sig op, så direkte på ham "nej, du sover her også sover jeg på en af dine gæste værelser, dette er dit værelse og ikke mit" sagde hun, mens hun tog koppen med kaffe op, hun tog sit tøj og gik hen mod døren "hvor er disse gæste værelser" spurt hun og hævede øjenbrynet

//jeg undskylder der går så langt mellem svarerne

//Går nok, er bare glad for at få svar. ^^

Dominic sukkede lavt. "Men, jeg forstår stadig ikke du er forelsket i mig... Er du sikker på du er forelsket i mig?" Spurgte han nysgerrigt. Han kiggede på hende. Han sukkede lavt, stillede sig hurtigt ved døren og lukkede den. "Nej." Han pegede på sin seng. "Du sover her. Slut." Han kiggede bestemt på hende. Et tegn på han ikke ville give op. Hun sov her. Slut.

//okay

hun sukkede så på ham "ja jeg er sikker...ellers havde jeg nok ikke sagt det" pointerede hun og så mod døren, hun gik imod. hun hævede øjenbrynet da han stod foran hende "og hvorfor så det, det er din seng...ikke min" spurte hun og trådte et skridt tilbage, mens hun betragtede ham stille. hun sukkede og vendte om "fint" hun lagde sit tøj og den kop kaffe hun havde lavet tidligere, før hun satte sig op på sengen og så hen mod ham

Dominic sukkede lavt. "Men, det kunne stadig være det er noget du tror, men du i virkeligheden ikke er forelsket i mig." Pointerede han. Han hævede et øjnebryn. "fordi jeg siger det." Svarede han bare kort. Han nikkede bekræftende da hun sagde fint og satte sig på sengen. Han åbnede døren, trådte ud, og lukkede døren.
Han gik mod et af gæsteværelserne og lagde sig under dynen derinde efter at have lukket døren. Han faldt hurtigt i søvn.

hun bed sig i læben "men det gør jeg ikke...jeg skal bare glemme det hele hvis det er du ønsker, glemmer bare hvad jeg føler" hviskede hun og tømte sin kop kaffe. hun lagde sig ned da han lukkede døren, trak dynen godt op omkring hendes skuldre, mens hun prøvede at lukke alt smerten ude af hende, selvom den havde det med at snige sig ind igen. hvilket også var tydeligt i hendes måde at vride sig i søvne, op til flere gange gispede hun, som kunne hun ikke få vejret, før hun til sidst faldt i søvn

Han gad ikke svare på det, men.. "Jeg vil gerne tænke over det før jeg gør noget som helst." Sagde han sammenbidt.
Han fornemmede hendes smerte og uro. Han vågnede af det. Han sukkede lavt og åbnede øjnene. Han rejste sig op og gik ind i værelset. Han kiggede på hende. Hun var faldet i søvn.. Hm.. Han gik dog alligevel hen til hende og lagde sig ved siden af hende under dynen. Han lagde forsigtigt armene om hende og trykkede hende ind til sig.

hun sukkede svagt da hun pludselig følte hans arme rundt om sig, hun smilede svagt i søvne, vendte sig rundt og puttede sig ind mod hans varme bryst, uden rigtig at vide hvad det var hun gjorde, det hele var gjort ubevidst og i søvne. hun trykkede sig mod ham, lagde sin hånd mod hans bryst, bed sig i læben.
dog åbnede hun svagt øjnene, rynkede brynet da hun så hans bryst, dette fik hende blot til igen at vende ryggen til ham, han gad jo ikke hendes følelser, så mens hun bed sig hårdt i læben, mens hun faldt i søvn igen, med ryggen til ham og et forvirret udtrykke

Dominic rynkede lidt på panden da hun puttede sig ind til ham. Han sukkede lavt da hun vendte ryggen til ham. Han blev lidt trist. Han følte sig ikke rigtig velkommen. Han tog armene til sig og satte sig op. Han kiggede ned.
"Vil du gerne ud af mit liv?" Spurgte han. Alt det Triana havde sagt til ham hærgede stadig inde i ham. Han forstod godt hvorfor han ikke rigtig havde nogen venner havde.. Kerian havde han ikke sagt i lang tid.

hun åbnede svagt øjnene og så op på ham, hun satte sig op og så direkte på ham "nej, jeg prøver træde væk så du kan finde ud af hvad du vil, men også du ser at jeg ikke bare kan ændre hvad jeg føler, at jeg har følelser for mig, du giver mig en glæde og måden du var om mig da jeg tømremænd fik mig til at føle mig vigtig" hun sukkede og så ned "ligegyldig hvad du mener, så betyder du meget for mig og jeg prøvede at kæmpe det, jeg gjorde virkelig, kæmpe mod hvad jeg føler, fordi du sagde du ikke elskede, men det kom frem" hviskede hun og så på ham

Dominic havde lyst til at grave sig ned og aldrig komme op igen... Eller dø. Han havde ikke lyst mere. Ingen ville savne ham, det var bedst for alle han døde. Han sukkede lavt og lod hende snakke ud.
"Jeg ved ikke hvad jeg vil, udover at dø." Han masserede sine tindinger. "Jeg kan ikke være sammen med dig, jeg ender med at såre dig. Det vil jeg ikke." Mumlede han

hun så overrasket på ham "men hvis det er det du vil, så bed mig om at gå, så gør jeg det" hun bed sig i læben, trak benene op mod brystet. hun havde svært ved at se ham i øjnene på grund af de ting han havde sagt, var det virkelig så forfærdeligt? burde hun bare komme videre?

Trianas ord havde ramt ham hårdt. Hvert ord hun havde sagt var i hans hjerte. Han fortjente ikke at leve. Han var et monster. Han blev lidt skuffet over det hun sagde hvilket man kunne se.
"Wauw.." Han så overrasket på hende. "Ja, jeg kan virkelig se jeg betyder noget for dig." Sagde han sarkastisk. " jeg overvejer at dø og det er hvad du har at sige?" Han rystede på hovedet. Han forstod hende da slet ikke nu.

hun så på ham og rynkede brynet "det gør du, men ligenu forsøger jeg gøre noget for dig, tror du virkelig det gør mig glad at høre du har lyst til at dø?" spurte hun og hævede øjenbrynet "for det gør det ikke, det gør ondt at vide det at jeg fortalte hvad jeg følte gav dig lyst til at dø" hviskede hun og bed sig i læben

Dominic lænede hovedet tilbage. Han lod hende snakke ud.
"Det er ikke hvad du har sagt." Han rejste sig op. "Jeg vil gerne elske dig eller Triana, men jeg kan simpelthen ikke!" Han kiggede på hende. "Jeg har prøvet. Jeg kan kun få følelser. Jeg er ikke skabt til at elske... Hvad vil du have? Hvad vil du have mig til at sige, eller gøre? Svar mig ærligt." Han så bedende på hende.

hun så op på ham "jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal sige, jeg ønsker du lægger hånden på dit hjerte også fortæller mig hvad du kan mærke" hviskede hun og rejste sig op selv dog var sengen imellem dem "fortæl mig...er jeg blot en af dine lege, en af dem du fortæller du har følelser for? og nu vil jeg have det helt fra hjertet" hviskede hun bedende

Dominic lod hende snakke ud. Han sukkede og lagde sin hånd der hvor hjertet var. Han kiggede på hende.
"Nej, du er ikke en af dem. Jeg har følelser for dig. Jeg holder mig tilbage fordi.. Jeg har spioner, eller hvad man kan kalde dem.. Jeg indrømmer gerne jeg satte en spion på dig.. Da spionen kom tilbage blev jeg.. Skuffet og ked af det over det han fortalte mig, han havde set dig gøre. Det er hvad der holder mig tilbage. Du fik følelser for mig ved vores første møde, ligesom jeg fik for dig. Men da den spion fortalte mig hvad han havde set, tvivlede jeg." Svarede han. "Jeg har følelser for dig.... Men er jeg en du leger med? Lyver du for mig? Svar ærligt, tak." Han så bedende på hende.

hun så overrasket på ham "hvad fuck snakker du om....hvordan kan du dog tro jeg leger med dig, men fint så tro det, tro jeg leger med dig, for det gør jeg også bare med alle" hvislede hun og trak hans t-shirt af, hun tog hurtigt sin egen undertrøje på "jeg fortalte dig ting om mig selv...jeg aldrig har fortalt andre, ingen andre også tror du virkelig jeg leger med dig" hun rystede på hoved og tog sine bukser på. smerten var tydelig i hendes øjne, at han troede hun legede med ham

Nej, nu gik hun over stregen!
"Det der er præcis hvad jeg snakker om! Ingen kommer til at savne mig hvis jeg dør!" Han knurrede. "Så har du tænkt dig at finde din englebasse Josh?" Spurgte han. Tydeligvis jaloux. Hans stemme dirrede af raseri!
"Jeg tror ikke du leger med mig, det var sgu da kun et spørgsmål!" Han gad det ikke. "Fint, forlad mig, ligesom alle andre gør!" Han gik ud af værelset og smækkede døren hårdt efter sig, den gik nærmest i stykker. Han fortsatte udenfor.

hun så vredt på ham "hvad med dig og hende Triana, du snakker om hende hele tiden....har jeg sagt noget til det" spurte hun og hendes grøn, brune øjne strålede af vreden og jalouxes, hun rystede.
hun så på ham som han forlod værelset, hun skreg op og det sekund hun skreg, opladede hendes stråle. dog fik hun fatningen igen, fulgte ham ud af værelset "tror du jeg gider forlade dig? hva! nej det vil jeg ikke, men det virker som om det er ligeglyldigt hvad jeg gør så er det ikke godt nok også skubber du mig væk" hendes hænder rystede og hendes håndflade lyste op i den vrede der flød igennem hende