A bloody good day! - Ahri

Ancalagon kiggede bare tomt på manden, da manden holdt hans hoved oppe og snakkede til ham, hvor derimod da manden gik hen til Rogan var der mere stritten imod da manden holdt Rogans hoved. Da manden så begyndte at tage Ahri på brystet, var det tydeligt at se hvem Ahri var magen til for da manden gramsede Ahris ene bryst, reagerede Ancalagon og han reagerede ret voldsomt.
Han hev og prøvede at vride sig fri så han kunne gennemtæve manden for at krænke Ahri på den måde og det så manden med det samme og smilte djævelsk over det, hvorefter han slap hendes bryst og gik hen til Ancalagon og satte sig på hug, greb hans tykke hestehale og løftede op i det så Ancalagon lavede en grimasse der tydeligt viste at det gjorde ondt, men de alle havde fået stof om munden så de ikke kunne sige noget.
Manden kiggede over på Ahri og smilede djævelsk og glad på samme tid.
"Well well well, jeg tror vi har jackpot her, vil du ikke sige det rævetøs?" Sagde han og gav Ancalagon en hård flad lussing og slap Ancalagons hestehale så hans hoved faldt ned, hvor manden bøjede sig ned for at så at gribe fat i Ancalagons hoved så deres øjne mødtes, "kom nu, vis os dit sande ansigt drage, vis os din indre vrede, i dare you dragon" kom det nærmest i en hvisken men dog stadig højt nok til at Rogan og Ahri kunne høre det.
"Bring os fangene!" lød det højt længere inde i lejeren og pludselig stod der 5 store muskuløse mænd omkring Ahri, Rogan og Ancalagon og de blev løsnede fra pælen og skubbet af sted og kom dybere ind i lejeren til de kom til et kæmpe stort bål, større end hvad Ancalagon havde set i en lejer.
Det første Ancalagon lagde mærke til var at der faktisk var en del andre fanger, alle væsner. Der var alt fra varulve og vampyre, til dæmoner og elver og endda alt lige fra dværge til orker, der var en enkel minotaur som havde fået slebet sine horn helt ned og bundet godt fast, og piskede til blods.
Ancalagon, Ahri og Rogan blev placerede på en lang række af de andre væsner, så de alle kunne se den store lejeres leder som stod med ryggen til rækken af væsner og alle var nede på hug med hænder bundet om på ryggen og en mand bag dem med en kniv ved hver væsens strube.
Elveren var en meget ung pige, yngre end Ahri og ufattelig smuk, hun var bange og så fra højre og venstre. "Hvor er jeg?! Jeg vil ikke, jeg vil hjem, slip mig fri!" lød det fra hende mens tårene stod ned af hendes kinder, hun var rædselslagende og lignede ikke mere end en pige på 14-15 år.
Vampyren som sad på hug til højre for Ahri, var en ældre herre, fint klædt men havde ingen form for energi, han lignede en som havde måtte været drugget for svækkelse og sløvhed, for han hang med hovedet og lavede svage hæse grynt en gang i mellem som om han var halvt væk i en drøm og halvt ikke.
Dæmonen var dog mere modstridende over for sine reg og mændene og prøvede hele tiden at slippe fri men blev slået hver gang han prøvede og havde en flænge i øjenbrynet, dog slog det ham ikke ud og han fortsatte og endte med at falde om efter flere og flere slag han fik til hovedet.
"Excellent we have enough to begin the sacrifice" lød det fra lederen og vendte sig om. Han så næsten helt slidt ud, han manglede et øje, han havde et kæme ar som gik skrådt ned fra højre side af panden og ned mod venstre kind. Han havde en metal hånd som var spændt fast til hans håndled, da Ancalagon gik ud fra at lederen havde mistet sin hånd.
Langt fedtede hår hang vildt og lignede ikke det havde været redt i lang tid og bare havde passede sig selv.
"Sacrifice the first one!" Sagde han med en høj enorm hæs stemme og kastede armene ud til hver sin side og lige efter hørte man en kniv der snittede en hals over og en dværgs stemme der gaggede efter luft, men i stedet for at han bare faldt om, blev dværgen holdt halvt oppe fra jorden mens blodet løb ud af halsen på ham en ned i en dyb og stor skål.
"Next one!" Sagde lederen, og som befaldet skete det samme for minotauren, dog væltede det meget mere ud med blod og der skulle to mænd til at holde den oppe over skålen.
Derefter kom turen til orken, da turen kom til elveren og kniven blev sat for struben, råbte lederen stop og fortalte dem at de skulle vente med hende og gå videre til dæmonen som fik skåret sin hals oven bevistløs og derefter til vampyren som faktisk havde givet Ahri et kort men sidste livs smil før hans hals blev skåret over med en speciel kniv som med dæmonen.
Da kniven blev sat ved Ahris hals, ventede de på lederens signal til at kunne skære halsen over på hende, men da lederens signal lød og de gik igang med at skære halsen over, blev den skåret over, men døden tog aldrig Ahri, for amuletten lyste pludselig meget kræftigt op i et lilla lys og det lilla lys fra den lille smaragd sten som var den der lyste op, spredte Ahris blod ud som Flemeth havde tilført i amuletten, da Ahri havde sat sit blodige håndtryk på hendes skulderplade og da blodet var spredt helt ud i de underlige tegn, spredte lyset sig derefter på samme måde og lige i det at amuletten lyser helt op i et lilla skær, smeltede hendes reb helt væk, hun bliver løftet op i luften, hendes øjne og mund kaster skarpt lilla lys fra sig, tre kugler begyndt at forme sig som hendes energi kugler.
En mørke lilla aura var omkring Ahri og var som et beskyttelses skjold mod alt fare, for mændene var først blevet ekstrem overrasket og nogle lidt et chok, men de havde trænet sig til at kæmpe mod magiske væsner og havde speciel lavet våben til væsner og pile blev skudt af mod Ahri, men når pilene ramte Ahris nye aura, blev de skudt tilbage med så meget fart at pilene fløj direkte tilbage i hjertet på dem som havde skudt pilene af sted.
Det var nærmest som om at amuletten styrede Ahri og havde taget over hende, for de tre energi kugler blev skudt af sted på alle der ville gøre hende eller Rogan og Ancalagon ondt.
Hver gang at energi kuglerne ramte folk lammede det dem ikke, nej de fløj direkte igennem og da først en var blevet ramt af kuglerne begyndte de at gå i brænd, deres øjne sprang og flammer stod ud af dem, nogle væltede i en af de mange telte der var og startede en kædereaktion af ild som spredte sig.
Rogan havde imellem tiden fået skåret dine reb over med en meget lille kniv han havde gemt i ærmet da de blev fanget og fik skåret Ancalagon fri.
"Hva' med Ahri?! Vi ka' ikke bare lade hende være alene!" Råbte Ancalagon til Rogan mens de begge var bukkede, for en tynde var kastede lige over hovederne på dem, for det viste sig at mændene havde faktisk flere væsner end Ancalagon og Rogan havde fanget og det var ikke bare væsner som kunne tænke som et menneske, men også dyr som drager, griffer og endda enhjørninger.
Elver pigen lå stadig og skrig i rædsel begrund af alt den ødelæggelse og kaos der pludselig havde brudt ud.
"Jeg forlade ikke Ahri! Red Elver pigen og vi mødes en kilomet i den retning!" råbte Ancalagon i larmen og fulgte efter Ahri som nærmest blev guide af amuletten til at ødelægge alt i lejeren som ville gøre fanger ondt eller var en trussel mod hende.
Rogan kiggede efter Ancalagon som forsvandt længere ind i lejeren og satte kursen mod elver pigen som var blevet trampede ihjel, hvis det ikke havde været for Rogan som havde trukket hende væk fra hvor hun lå.
Elver pigen skreg rædselsslagende og vidste ikke hvad hun skulle gøre og troede alt vil dræbe hende, så Rogan prøvede midt i kaos og ødelæggelse at få hende til at tænke klart.
Det lykkes lidt, for han fik hende til at følge efter ham til de kom ud af lejeren.

Ahri kiggede mod Ancalagon, da manden løftede fast i hans hestehale. Hvorfor skete dette, hvad ville de overhovedet med dem. Hendes øjne var store, de lyste nærmest op, hun forsøgte at stritte imod for at komme fri, hentil Anclagon. Især efter lussingen, hvilket sjovt nok gjorde Ahri mere vred. Så lille og nuttet, men så fyldt med vrede. Hun knib sine øjne vredt sammen og skulede mod manden. Da der pludselig blev råbt op, Ahri blev hevet op på benene og de blev skubbet af sted.
Hun kiggede med det samme tilbage på Ancalagon, det sorte hår bevægede sig smukt mens hun gik, men alligevel var der noget anderledes ved hende. noget der virkede helt unormalt, som om det ikke var hende. hun havde lagt mærke til amuletten, men havde ikke tænkt over det på noget tidspunkt, den lyste jo kun op engang i mellem. Som om den gav hende krafter, hvem ville ikke føle sig bare en smule stærkere.
Da de blev smidt på knæ, kiggede hun omkring sig med ørene kørt tilbage. Alle var såret, dem der virkede til at være mest okay var Ancalagon, Rogan og elveren + Ahri. Ahris krystal blå øjne landede på vampyren, mens Elver pigen tiggede om nåde. Hun var efter hånden blevet vantil dette, at høre kvinders gråd, bare at se blod. Men denne vampyr, var så nedsat af energi at det næsten gjorde Ahri ondt. Det var underligt, hvordan en person kunne miste livsenergien så nemt. Hun kunne ikke stoppe med at stirre på ham, med en kniv for sin strube, og en mand bag hende. blev hun ved med at stirre, til kniven trak hendes hoved mod lederen der snakkede.
Lyden af de kvælende skrig, blandet med blodet der dryppede gjorde Ahri dårlig. Hun tog en dybindånding, inden hun lod sine øjne falde en sidste gang på vampyren, der havde et nærmest varmt smil på sine læber. som om han sagde det nok skulle gå, inden hans hals blev skåret over! Hendes læber adskillede sig, mens hun kiggede på hans blod der sivede ned i skålen. Nej, hvorfor! Nej! Bare nej, hvorfor ofre folk. Han virkede rar, hans energi var så lav, han var hjælpe løs. Hvorfor dræbe folk, bare fordi man kan.

Da kniven skulle snitte hendes strube, kunne hun føle sig selv blive opslugt i en bubble. Det var underligt, nærmest som om hun gik i dvale. Hun kunnen ikke styre sig selv, kun se hvordan hun gjorde skade på alle folk. Hendes øjne var blevet hvide, intet tegn på at der var en sjæl indeni hende længere. Hun dræbte folk, hørte de skrig hun selv havde skreget da hun befandt sig i en kælder. Hun kunne ikke styre sig selv, men burde dette stoppe hende?! hun…
Hun bevægede sine arme langsomt mod amuletten, mens ødelæggelsen kun blev værre. Alting omkring dem brændte, hun ville ikke skade folk, eller. Disse folk måtte godt dø, dog følte hun ikke for at dræbe dem, hvis hun var hurtig kunne hun sikkert redde vampyren! Hun hev amuletten af sig, så kæden knækkede hvor hun derefter smed den væk fra sig. at blive kontrollerede af et simpelt smykke, for at kunne overleve. Var ikke en del af hendes liv, hun ville heller dø end at være afhængelig af et smykkes kræfter!
Hun drejede om på hælen, da lederen stod foran hende. hvor hun som det første lammede ham, inden hun løb væk fra ham. resten af mændene der brændte, fik de hurtigt slukket. Især nu hvor Ahri ikke hærvede det hele, hun løb mod vampyren, hvor hun hurtigt satte sig ned ved hans side. hun løb sågar forbi Ancalagon, dog uden at se ham. da der var så mange folk der løb rundt i ren panik, hun lagde sine hænder på hans hals. hvor et kæmpe lys nærmest sprang i luften, hvor alt sne omkring dem forsvandt. Og vampyren langsomt åbnede sine øjne, med en gispen efter vejret. Ahri holdte dog sine hænder på hans hals, hvis hun gav slip nu ville halsen stadigvæk være for sårbar. Hun var nødtil at bruge extra god tid på at heale ham, ellers ville der stadigvæk være et sår!
Hun klemte sine øjne sammen, mens det ellers så smukke sorte hår langsomt blev rødt som blod. Hendes år på kinderne begyndte at bløde, blodet der langsomt løb ned af kinderne mens Vampyren kun vågnede mere og mere op. Hun nåede med nød og næppe at heale ham helt, da en af mændene greb fat i hendes nu blod røde hår. og hev hende om på ryggen, hvor han med det samme satte kniven for hendes strube. Hun gik selvfølgelig i panik, og gjorde noget helt og aldeles forfærdeligt!
Hun brugte sin *Charm* som nærmest sendte en lilla hjerteformet røgsky af sted, hvor den ramte manden. Inden man kunne nå at få set sig om, var hans øjne tomme og sorte. Han smilte for sig selv, mens han langsomt kyssede hendes hals, holdte hende nede og løftede op i hendes kjole. Hvor han trak en smule ned i hendes trusser.

Da Ahri kastede amuletten af sig og den ramte sneen sivede der sig pludselig noget meget mørkt lilla røg ud af amuletten til Flemeth i røg stod, eller mere en silluet af hende og nogle orange-rødlige drage øjne som lyste i det mørke røg.
Ud af hende skød der lange røg slanger mod alle fjender i nærheden og opslugte dem før de nåede overhvoed at gøre noget, så der kun var blodige skeletter tilbage, selv folk som prøvede at dræbe røg monstret, eller det var hvad de troede det var, fik deres pile eller spyd til at flyve lige igennem Flemeth og ramte dem på den anden side.
Ancalagon gled i sneen for da han så sin mor i røg men også Ahri som stormede forbi ham, gjorde at han prøvede at se begge ting og gled i sneen.
Han kiggede på røgskyen der lignede sin mor, men samtidig kiggede han på Ahri som.. som healede vampyren?! Vampyre var ikke lige nogen som var taknemmelige af deres natur.
"Sorry mother" sagde han for sig selv og rejste sig op og løb med Ahri, dog ikke uden at undvige et sværd som kom svingende mod hans hals, dog stoppede det ham ikke og manden som havde svinget sværdet mod ham, skulle han ikke tænke på for røgen slugte manden helt og trak ham hen til sig mens manden fortærede smertefuldt.
Vampyren åbnede pludselig sine øjne og kiggede på Ahri med forvirrende øjne, da han havde set sit udødelige liv blive gjort dødeligt og så dræbt.
Da Ahri så blev overfaldet og fik forheksede manden som prøvede at komme i bukserne på Ahri, blev manden pludselig grebet og trukket væk fra hende og det var den ældre herre vampyr, hvor han satte tænderne ned i halsen på manden og i løbet af ingen tid var manden fuldstændig tør for blod og kastet væk.
Vampyren tørrede blodet af sin hage og så både stærk og næsten helt rask ud for en vampyr i hans alder.
Han kiggede ned på Ahri med sine platinium øjne og slikkede rester af blodet fra manden i sig og bukkede sig så ned og rakte Ahri en hånd som en gentleman ville gøre med den ene arm om bag på ryggen og trak Ahri op på sine ben og gav hendes håndflade et kort og hurtigt kys som tak for at have redde ham.
Han slap hendes hånd og bakkede bagud hvor der pludselig kom en kæmpe gruppe flagramuse sværm flyvene ned mod vampyren og da han nærmest blev opslugt af sværmen, forsvandt han i gruppen af flagremusene.
Ancalagon kom væltene på ryggen med et andet brød af en mand lige foran Ahri og kæmpede hårdt fra at holde mandens kniv fra at bore sig ned i hjertet på sig.
Ham som lignede Rollo kom stormene mod Ahri med hævet sværd og klar til at hugge Ahri ned, men røg, formede som lange tykke slanger greb fra i manden før han nåede overhoved at gøre noget ved Ahri og tabte sit sværd mens han blev opslugt af slangerøgen og hans skrig forsvandt lige så hurtigt som han var blevet taget.
Sværdet landede ved siden af Ahri mens Ancalagon lå og virkelig kæmpede for at holde kniven centimeter fra hans bryst.

Hun vidste ikke engang at hun havde disse kræfter, kræfterne til at få en mand til at ønske, ønske at han var hendes. Til at glemme alt omkring sig, og kun ønske at være hos hende. desværre kom alting an på deres opførelse, da det ville sætte deres kærlighed i et højt stadium, så hvis det var en mand med meget begær for kvinders kroppe, ville det blive til voldtægt. Hvis det var en jomfru, som kun følte kærlighed gennem ord og troskab, ville det være en der ikke veg fra hendes side og gik i døden for hende, uden så meget som at tænke over det.
Ahri følte hvordan manden blev hevet væk fra hende, hvor hun hurtigt satte sig op. Hendes krystal blå øjne landede på vampyren, som havde suget det meste af blodet ud af manden. Hvor han nu så mere frisk ud, han virkede til at have det meget bedre og hans livs energi var med det samme sat i gang. Han hjalp hende endda op, hvor et kys blev placerede på hendes hånd. Hun smilte kærligt til ham, inden han forsvandt væk fra hende, med flagermus svævende omkring sig.
Da vampyren forsvandt, drejede hun om på hælen for kun at se den underlige efterligning af Rollo. Han løb imod hende, med fuld styrke, hendes øjne var kolde. Da skyggerne derefter greb fat i ham, og åd ham med kun hans skrig der gjorde det klart at han var ved at dø. Til de forsvandt helt, hun drejede hovedet mod Ancalagon, hvor hun greb fat i sværdet. Hun svang det omkring sig, inden hovedet af manden der var over Ancalagon, faldt til jorden, lige ved siden af Ancalagon. men intet blod blev vist, dermod rejste kroppen sig nærmest op og gik væk fra Ancalagon.
Ahri stod med sværdet på sin venstre skulder, og den højre arm strakt mod den omvandrende krop. Det var tydeligt, hun styrede kroppen, fik den til at gå af sig selv. Hvor hun lod kroppen falde til jorden, få centimeter fra Ancalagon. hun rakte derefter sin hånd til Ancalagon, som tegn på at hun ville hjælpe ham op.
Hun virkede så anderledes, før hen var hun uskyldig. Gjorde alt for at gøre folk glade, frygtede Rollo og så helst den anden vej. Hun plejede at være så svag, mens Ancalagon havde været sammen med hende i næsten et år nu, havde han enlig kun set hende bruge sin lammelses evne. Hvor hun nu havde vist sin evne til at styre de dødes kroppe, han havde dog ikke set hendes evne *Charm* endnu.

Ancalagon kiggede efter manden som nærmest bare lagde sig, eller sådan så det ud for ham, dog lignede han ikke en som var i live.
Han kiggede på Ahris og skulle lige blinke kort, vent det lignede ikke den Ahri han kendte? Dog ændrede det intet for hans kærlighed for hende og hendes hånd og kom op og placerede sine læber på hendes og kyssede hende dybt og med varme mens han trak hende helt indtil sig.
Det vil nok se lidt underligt ud for andre normale, nogle vil endda nok se det som noget sindsygt at gøre, kysse en person midt i kaos, død og ødelæggelse men det rørte ikke Ancalagon, dette var næsten noget han følte sig hjemme i, kaosen, panikken, det var næsten en rar følelse for ham at være tilbage i denne her, sidste gang var for over 500 år siden i en allertiv stor kamp mellem to fraktioner. Han slap hendes læber og gav hende et blødt lille puf med hænderne og rykkede sig selv lidt bagud, for lige efter at de havde rykket sig fra hinanden, fløj en sabel med høj fart direkte ned gennem luften og satte sig fast i jorden så sne hoppede op i luften.
Manden var igang med at hive sværdet op men havde nogle problemer, imens stod Ancalagon og smilede pludselig varmt til Ahri, sin mage og lignede sig selv igen, og var hverken trist eller nede til mode og sendte en hård næve gennem luften og slog manden i jorden og i jorden han blev liggende.
Ancalagon gik uden om sværdet og tog Ahris hånd og kyssede hende igen ved at hive hendes hånd mod han så deres læber mødtes igen kort, hvorefter at han førte hende endda med et stort dyrisk smil mod hvor amuletten lå og hvor siluetten af Flemeth stadig rakte sine lange slangeligende røg arme ud efter folk. Ancalagon stoppede op inden de kom for tæt på hvor han vendte sig mod Ahri og lagde begge hænder på hendes skuldre og smilede varmt til hende.
"Vent her mis" Sagde han og rakte hende en dolk så hun i det mindste havde noget at forsvare sig med. Ancalagon vendede sig rundt og løb mod røgskyen, greb en økse som sad i jorden og svang øksen over hovedet og hamrede den lige ned i amuletten som fik den til at ekplodere og sendte en trykbølge som fik Ancalagon til at flyve tilbage så han landede på sin ryg med et ordentlig bump.
Han hostede en god omgang, efter den hård landing på ryggen og havde lige kort brug for at få vejret før han kom op, dog var smilet ikke forsvundet da han rejste sig op og kiggede på Ahri og nussede hendes kinder uden at lægge mærke til at de faktisk var nogle af de eneste der var tilbage, resten var endten flygtet eller døde eller var igang med at løbe deres vej.
Det var sjovt nok måske lidt underligt på en vild måde, Ancalagon med sine arme omkring Ahri mens han nussede hendes kinder som nogle af de eneste overlevende.
Livsglæde lyste ud af hans drageøjne og smilet var ikke til at skjule, han følte sig helt hjemme her, men de måtte dog stadig videre, da Rogan og Ancalagon havde aftalt og mødes, desuden skulle de alligevel også tilbage til hulen, de tre andre fra gruppen undrede sig nok over hvor de blev af, så Ancalagon tog Ahris hånd gav den et kys og nikkede som tegn på, 'lad os finde Rogan'.

Da Ancalagon greb hendes hånd, hev hun ham op at stå. Dog ikke uden besvær, hun var jo ikke specielt stærk. Men kunne forsvare sig selv, takke være Rollos underlige træning. Da han kyssede hende, lod hun sværdet falde ned på jorden og kyssede ham blot igen. Hans læber var varme, på trods af alt sneen omkring dem, hun lagde en hænder på hans kinder. Øjnene var lukket i, og kysset var kærligt, dog en smule dybt. Hvor de skilte deres læber fra hinanden, hvor en økse fløj lige forbi næsen på dem.
Kun med nød og næppe fik Ahri fjernet sine arme, ellers var de kappet helt af. hun blev en smule overrasket, hvilket fik hende til at tage et par skridt tilbage. Da Ancalagons smil fik hende til at kigge underligt på ham, hvorfor virkede han så glad? Så mange folk var lige døde, på trods af det. så smilte han bare, og placerede en næve i ansigtet på manden som ivrigt forsøgte at hive sin økse op igen. Hun fulgte manden med sit hoved, mens han lå livløs på jorden. Ancalagon var en, hun ikke ønskede at slås med. Hvis han kunne slå en ud, eller bare dræbe en med et enkelt slag, skulle hun ikke nyde noget. Især ikke gøre ham vred.
Hun løftede først hovedet, da Ancalagons hånd greb om hendes arm. Han trak hende indtil endnu et kys, hvor hun selvfølgelig kyssede ham igen. Underligt nok, ville hun næsten ikke slippe dette kys. Havde mest af alt bare lyst til at stå, som to sindsyge folk, omgivet af ødelæggelse og kaos. Men i armene på den de elskede, hun kørte sine øre en smule tilbage, da kyssede endnu engang blev brudt. Da han bad hende om at vente, og rakte hende en dolk. Tog hun imod dolken, med begge hænder. Hvor hun kiggede omkring sig, folk løb væk.
Alt døden og ilden der spredte sig, men kunne ikke komme langt nok væk, siden sneen bare ville slukke ilden. Ham der havde snakket om at nedlægge drager, stod op af et træ og overskuede det hele. Med et ondskabsfuldt smil på sine læber, han stirrede på Ahri. Hun var en anderledes skabning, han viste intet om hende. havde set hendes evner, men hvor mange flere gemte hun indeni sig. og hvordan kunne han bruge dem til sig selv, hans arme var krydsede. Det eneste problem var Ancalagon, han var stærk. Men var han stærk imod denne person? Så hvis han kunne vende Ahri imod ham, ville han så tabe eller vinde. Der var så mange forskellige ting, han kunne kidnappe hende, og træne hende som et andet dyr, til at adlyde ham. hvis han havde kontrol over hende, ville han så også have kontrollen over Ancalagon? så ville han have en drage ved sin side, og et mystisk væsen ved sin anden side.
Ahri løftede sine hænder op for øjnene, da Ancalagon ødelagde amuletten. Hun løb hurtigt imod ham, hvor hun satte sig på knæ ved hans side. tjekkede om han var kommet noget til, med bekymret øjne. Da han derefter rejste sig op, hvor han blidt nussede hendes kind. Hun smilte kærligt til ham, da han valgte at gå lidt væk, med hans hånd i hendes. Bedrog de sig nu imod Rogan, hvor hans nik kun gjorde det klart at de nu skulle videre.
Manden fulgte efter dem, men i skyggerne man kunne ikke helt føle at han overhovedet var der, og man kunne overhovedet ikke se ham.

Det tog ikke lang tid for Ahri og Ancalagon at finde ud af lejeren da de var tættere på end Ancalagon lige havde troet, dog tog det alligevel lige et kvarter for dem at finde frem til hvor Rogan var og han var alene. Elveren havde takkede ham lidt for meget i Rogans egen smag.
De fortsatte videre mod den retning de mente at grotten lå, de var endnu ikke stødt på noget skildt eller sted som kunne fortælle dem hvor i helvede de befandt sig henne, dog kørte det ikke humøret ned. Efter de havde fået sat deres første lejer og brugt en nat ved den, fik de fyldt deres mave med overraskende nok, nok mad og endda blåbær til Ahri, var Ancalagon og Rogan i ret godt humør mens de travede, vejret havde været med dem og havde ikke været specielt koldt, dog sne var der stadig og en enkel gang eller to faldt der sne men det var stadig kun et blødt snefald, næsten romantisk ville nogle kalde det måske.
Ancalagon og Rogan snakkede om alt fra himmel og jord og spurgte Ahri en masse gange om ting da de vidste at hun nu meget bedre kunne forstå dem og så ville de heller ikke holde hende uden, selv om hun ikke var perfekt endnu, var hun meget nemmere at forstå når hun snakkede.
En af dagene kom de til en stor og dyb flod som rasede derud af og var for langt til at hoppe og dybt til at gå ned i.
"Crap" Kom det fra Ancalagon som havde sin arm om Ahris hofte mens Rogan stod og studerede floden lidt. "Jeg forslår vi går udenom" sagde han efter lidt tænkning, hvilket Ancalagon var enig i, da de ikke rigtig kunne finde andre måde at komme over på, jo Ancalagon kunne altid forvandle sig til drage, men efter at en meget stor agrassiv drage som havde prøvet at få fat på dem for nogle dage siden, valgte han ikke lige at forvandle sig, da den anden drage måske ville høre skrigene eller endda se ham flyve, og med Rogan og Ahri og ryggen, yea nej det havde han ikke lyst til at udsætte dem for.
Efter en times omvej langs floden, kom de til en væltede træ, stammen så lidt våd ud, men ellers solid ud. De stoppede op og Ancalagon gik hen for at teste starten af stammen ved at sætte foden på for at se hvor gladt stammen var.
Det sidste de havde brug for, var en af dem falde i og derefter havde gennemblødt tøj på, vil ikke nok med at gøre dem ekstrem våde, men også meget større chance for at blive syge.
Ancalagon syntes ikke at det ville være en god idé og Rogan var enig, Ahri havde ikke lige fået så meget at skulle sige, for Ancalagon tog hende op i sine arme og begyndte at løbe med hende langs breden mens han stoppede nogle gange for at drille hende lidt med at bevæge armene, så det så ud som om at han vil kaste hende over floden, han gjorde det dog aldrig, da det kun var sjov.
Floden blev smallere jo længere de gik langs den lange flod og til sidst mente de at det var sikkert nok til at hoppe over, så først sprang Rogan og derefter bukkede Ancalagon sig forover med den ene hånd mod hoppet til Ahri men den ene hånd bag på ryggen, præcis som en gentleman vil gøre. Godt nok havde Rogan tvunget ham med til den alt for snobbede fest tilbage den gang, men noget havde han da se folk gøre.
Efter flere timers gå gang, og Ancalagon havde endda båret Ahri lidt af vejen, bare fordi han kunne og så havde han os en dårlig undskylding for at kysse sin mage på den måde.
De stoppede op for dagen, fik lavet et bål, skabt læ eller nærmere en form for lille træ væg med tag som gik mod bjergvæggen de sad ved, og så havde puttet græne med masser af blade på så de faktisk lå i skjuld, så andre ikke ville kunne se dem, med mindre de rent faktisk gik ind i deres skjuld, selv røgen fra bålet som de havde lavet blev dækkede til af træer.
Ancalagon sad Ahri i sine arme og nussede hende blidt mens de havde bakkede sig ned i de tæpper, Rogan havde snuppede fra lejeren da han flygtede med elver pigen.

De gik meget, ikke at Ahri havde noget imod det. hun elskede at være udenfor, at udforske verden. Hun var endda begyndt at ligne sig selv, den uvidende pige, som Ancalagon havde mødt første gang. Alting blev klart, da sneen dalede fra himlen. For første gang i hendes liv, så hun sneen dale. Hvor hun ikke havde travlt med at tænke på sit liv, eller bare derimod på at slippe væk. Hun havde faktisk ikke lagt mærke til sneen, selv i sne stormen tænkte hun ikke over det.
Så nu hvor sneen dalede, stod hun med sine hænder mod himlen. De blå øjne der lyste op, og hendes altid så varme smil på sine læber. hun kunne se sneen smelte i det den ramte hendes hånd overflade, hun løb endda rundt i sneen. Væltede et par gange, da der var glat, men rullede bare rundt i sneen igen. Hun satte sig op, med det kul sorte hår, dækket af sne og et lille nys der engang i mellem slap hende. hvor hun rystede hovedet, for at fjerne sneen. Når Rogan og Ancalagon spurgte hende om noget, nikkede hun tit. Hvis hun ikke forstod spørgsmålet, kyssede hun bare Ancalagon dybt, hvilket nogle gange overraskede ham, nok til at han glemte sit spørgsmål. Men når Rogan spurgte hende om noget, rettede hun bare på hans tøj, og klappede ham på hovedet. Dog kun når hun ikke forstod hvad han sagde.
Da de nåede floden, greb hun fat i Ancalagons trøje. Skulle de krydse den der?! aldrig i livet, hun kiggede kort op på Ancalagon og derefter mod Rogan. Hvor de så valgte at forsætte i stedet for, Ahri åndede lykkeligt ud. Desværre gik der kun en times tid, før de fandt et væltet træ. Som de åbenbart skulle over, hvilket kun gjorde hende mere utryg.
Ancalagon skulle teste stammen, hvilket gjorde at Ahri lagde en hånd på stammen, ville være kravlet op til ham. hvis det ikke havde været for Rogan, som greb fat i hendes arm for at stoppe hende. heldigvis skete der intet, og de drug atter videre. Hun nåede knap nok at ånde lettet ud denne gang, før Ancalagon samlede hende op og et lille forskrækket hvin slap hendes læber!
Hun svang armene omkring hans nakke, og kiggede på ham. hvor hun med det samme valgte at kysse ham, dog begyndte han at løbe langs floden. Han løb og stoppede kun, når han ville drille med at lade som om han ville smide hende ud i vandet. Hver gang han gjorde det, satte hun nærmest sine negle ned i hans skuldre, af ren skræk for at han ville gøre det. heldigvis gjorde han det ikke, men det var ikke rart på nogle måde at blive truet på den måde.
Tiden kom til at slå lejre, hun sad for det meste ned, mens Ancalagon og Rogan lavede alt arbejdet. Blåbærene var ikke så gode, som de ville være om sommeren. Men hun spiste dem, hun holdte sig meget i nærheden af Ancalagon, da kulden kunne være ubærlig for hende. hun rystede meget, og sad hele tiden i hans skød, mens hendes hale viklede sig omkring hendes hofte. Engang i mellem drillede hun ham, ved at daske til hans ansigt med hendes hale. Andre gange lod hun sin hale, glide fra hans kind og blidt ned under hans hale. Som om hun kærtegnede ham med sin hale, hun kiggede op på ham, ved at ligge baghovedet mod hans brystkasse. Et kækt smil kom frem på hendes læber, og efter kun få sekunder. Fik hun vendt sig om, pressede Ancalagon ned i deres underlige hjemmelavet gulv, hvor hun stod på fire over ham, med et drillende dog forførende smil på sine læber. hun kyssede ham dybt, mens de blå øjne var lukket. Hun havde udentvivl lukket tanken om Rogan ud af hovedet, han var der bare. Som træet i nærheden, det stod der bare og kunne ikke rykkes væk. Hendes hale viftede roligt fra side, til side. mens kysset kun blev mere intimt og dybt, hendes ene hånd kørte op og ned af hans brystkasse. Hvor den langsomt kørte ind under hans trøje, så hendes kolde hånd kunne mærkes på hans mave.

Ancalagon lå bare og nød Ahris flirten, sjovt nok så havde andre tøser som havde prøvet haft meget svære ved det, end hvad Ahri har må det dyriske i hende som gør det.
Ancalagon bed kærligt efter hendes hale, ikke så det ville gøre ondt hvis han rent faktisk bed hendes hale, men mere at han ville markere sig og så drille hende med det.
Da hun stod på alle fire og smilede forførende til ham, smilede han dyrisk men dog på en forførende måde tilbage til Ahri og da deres læber mødtes og de kyssede dybt, hev han hendes hoved helt ned til ham mens han lå ned og førte sin tunge ind til hendes, hvor deres tunger endte med at lege den forbudte vridende leg mens Ancalagon havde sine fingre ind mellem hendes hår og holdt fast i det. Hans anden hånd dog var på sin helt egen rejse rundt på Ahris fantastiske næsten guddommelige lækre krop og havde ført hånden ned til hendes bryster og begyndte at kærtegne for brystvorterne.
Han slap lige kort kysset da hendes kolde hånd ramte hans mave og det fik dem til at låse øjne samme og et frækt smil formede sig og deres læber endnu engang smeltede sammen i et langt og dybt kys, dog begyndte han at nappe til hendes underlæbe mens han var igang med at massere hendes bryster og nulre og pirre hendes brystvorder.
Der var tydelige tegn på at Ancalagon var opstemt for Ahri, hans lem var fyldt groet og lavede en ret stor bule i hans bukser, man skulle næsten tro at hans lem prøvede at slippe fri for at komme til Ahris godte.
Rogan var faldet i søvn da han vidste at Ahri og Ancalagon nok skulle hygge og han havde ikke nogle bøger at læse eller gad og se på de to andre dyrke sex.
Ancalagons hånd som var rundt om Ahris bryster, førte han længere ned til han ramte hendes klint og begyndte at kærtegne for den uden at åbne øjne eller stoppe øjne. Det var som om at når han kyssede sin Ahri, så stod alt bare stille omkring ham, alt andet var en illusion for ham.
Ancalagon førte sin første hånd ud af Ahris hånd og ned langs hendes ryg til han fik fat i Ahris hale og begyndte nu at starte fra hendes halerod og så fortsatte han ud mod hale spidsen, da han vidste det var hendes ømme punkt under sex og da han nok til noget af de yderste af Ahris hale, begyndte han at kærtegne og nusse for den.
Han slap kysset og fortsatte derimod med at kysse og nappe hendes hals og markere hans tænder, som lidt en måde at vise på at hun var hans og han var hendes men så også bare fordi at Ahri brangte det inderste af hans indre dyriske lyster frem.

Hun kyssede ham dybt og inderligt, mens hendes krop bevægede sig forførende over Ancalagons. Øjnene var lukket, mens hænderne kærtegnede hans nakke, brystkasse og kinder. Hans hænder var så varme, det kunne mærkes i hendes hovedbund, om hvordan den ellers altid så kolde hånd nu var opvarmet. Omkring dem var kun kulde, men når de kyssede, var det som om der var brænd i hendes hjerte. Alting blev varmt for hende, og hun kunne ikke andet end at se Ancalagon.
Da kyssede adskillede sig, kiggede hun ned på ham med et kækt lille smile. Inden hun pressede deres læber mod hinanden igen, hans skæg var mere blødt end kradsende nu. Følelsen af hans hånd mod hendes bryst, gjorde hende kun mere ophedet. Hun løftede hans trøje en smule op, hvor hun derefter pressede sig en smule ned på hans krop. På en blid måde dog, mens deres kys forblev det samme. Ikke engang da hans hånd blev ført mellem hendes ben, hun begyndte dog at bevæge sine hofter en smule, i samme rytme med hans kærtegn. Hendes ellers så blide åndedræt blev mere tydeligt, mens deres kys kun blev mere hedt, dybt og frækt.
Hun følte hans hånd køre ned af hendes ryg, over halen. Et lavt dog kært støn slap hendes læber, hvor han adskillede deres læber, for at kunne nappe til hendes hals. hun lagde hovedet en smule på skrå, det tog dog kun kort tid. før hun trak ham op at sidde, ved at hive i hans krave. Mens hun sad på hans skyd, lod endnu engang deres læber mødes. Mens hun knappede hans bukser op, hun sad på hans ben mens han måtte rykke sig en smule til højre, for at sidde op af noget.
Hendes hænder var stadigvæk en smule kolde, dog var de blevet mere ophedet af Ancalagons krop, ved at have kærtegnede hans brystkasse. hendes blik kørte kort over på den sovende Rogan, for at sikre sig at han sov. hvis han ikke sov, ville det nok blive en episode som ved Rollo.

Da Ahri fik Ancalagon op og sidde og hun sad på ham, pressede hans ekstrem hårde lem mod hendes våde og tændte mis mens han havde fjernet hånden ved hende clitoris og havde begge hænder på hendes hofter nu og bevægede hendes hofter i cirkelbevægelser ude på hans nu åbne bukser, hvilket kun gjorde hans lem mere synligt og pressede kun mere på Ahris mis, endda kærtegne hendes clint med skaftet.
Ancalagon fjernede Ahris tøj på overkroppen og bevægede sit hoved via kys og nappen ned mod brysterne og sugede hendes brystvorde ind i hans mund, en af gang og skiftede mellem dem og legede helt ekstremt meget med dem, med sin tunge og endda nappe til brystvorderne, ikke hårdt så det gjorde ondt, men kun så det vil give ren nydelse.
Hans åndedræt havde allerede ændrede sig og blevet dybere af ren ophidselse over Ahris kærtegning og kælen for ham.
Pludselig mærkede Ancalagon varmen fra Ahris nederste læber som hans skaft fik strøjet mellem, men ikke med underbukser på, alt den cirkelbevægelser Ahri havde lavet med sine hofter at fået hans lem til at hoppe fri fra sit fængsel og blev nu kærtegnet af hendes nederste læber og hans lems hoved var næsten lige ved at ryge ind men kørte videre ind i mellem hendes læber.
Ancalagon slap Ahris brystvorder og kiggede Ahri i øjne og et blik af dyb kærlighed, begær og et blik af en drage som så tilbage mod Ahri, men det var som om at Ancalagon dragen og den menneskelige Ancalagon form havde samlede sig til en og samme person lige for denne aften som snart formede sig ud til at blive nat og dog, så følte Ancalagon sig overhoved ikke træt, men bare begæren og den dybe kærlighed for denne pige som sad halv nøgen på han, det var næsten skrammende at tænke over hvor meget en anden person kan påvirke en og hvis en havde pegede ud at Ahri ville blive hans mage og de endda ville skabe et barn sammen, ville han bare grine og tænke personen var tosset.
Se hvem nu tossen er, Ancalagon selv, men han kunne ikke være mere ligeglad om han var en tosse, han var sammen med den eneste person han heller vil bruge nætter med end nogen anden.
Som Ahri bevægede sit underliv mere og mere hen over hans lem, var hans lem tættere og tættere på at ryge op og pludselig så skete det, den varme, bløde, våde og helt ubeskrivelige følelse at føre sit lem dybere og dybere op i hendes varme indre og udfylde hendes mis fuldt ud og endda ramme hendes bund med hele sin længde så den gik til roden.
Ancalagon havde faktisk været lidt imporneret over at hun kunne tage hele hans lem til roden, da han alligevel havde et ret langt lem.
Ancalagon udbrød et dyb men liderligt støn da han kom indenfor og smilte liderligt til Ahri mens han ikke slap øjenkontakten.

Hver en bevægelse, kunne følelse. Hun rødmede sågar, over sine egne små stønnende lyde. Uden tvivl at hun var tændt, man kunne se begær i hendes øjne og de nærmest kun lyste op af selve lyst. Hun kørte sine øre en smule tilbage, da Ancalagon hev hendes overdel af kjolen ned til hendes hofter. Hun lod ham gøre det, bevægede sig kun for at hjælpe. Dog i det han greb om hendes bryster igen, lød endnu et støn af ren nydelse. Hun placerede sine hænder på hans skindeben. Hvor hun kun kunne føle hans tunge, der blidt strøg over hendes brystvorter, samt et lille blidt nap en enkelt gang eller to.
Alle de underlige cirkel bevægelser havde fået hendes trusser til at ligge sig i siden, hvilket kun lavede en åbning for Ancalagons lem. Hun kunne føle hvordan han nærmest pirrede hende, med hver en bevægelse. Hvor hun satte sig med en ret ryg op, skubbed ham en smule tilbage og endnu engang kyssede ham. mens hun pressede sin overkrop mod hans, Ancalagon var nok den der ligenu havde mest tøj på, udover Rogan. Hans trøje sad en smule krøllet, mens bukserne kun var knappet op. Ahri derimod havde fået sin kjole trukket ned, så det nu mere var en nederdel. Hun sad med ryggen til Rogan som selvfølgelig stadigvæk sov, mens hun pludselig følte Ancalagons lem blive ført op i hende.
Kyssede blev med det samme afbrudt, hvor hun placerede sin pande imod hans skulder, hvor et halv højt støn slap hendes fyldige læber. hun havde hvert et ben over hver side af ham, hvor hun langsomt løftede sig op. Roligt løftede hun hendes hoved, meget forsigtigt. Med ørene kørt en smule usikkert tilbage, dette var nok mere en reaktion man ville få fra en der var jomfru.
Men hvis man læste op omkring tingene, ville man vide at gravide kvinder var dobbelt så følsomme når de var gravide. Hun pressede sine læber imod hans, hvor hun greb blidt fast i hans hestehale, og hev hans hoved en smule tilbage. Mens hun bevægede sig roligt op og ned, i meget små dog kærlige bevægelser. Hvor der kun få gange, blev følt hvordan hun bevægede sine hofter i en cirkelbevægelse, mens hun gik ned over hans lem. Hendes åndedræt var tungt, og kært, mens kun få lave støn lød fra hende.
Hendes hale viklede sig omkring hans arm, mens hendes anden hånd var placerede på hans skulder, som hjælp til at kunne løfte sig selv op.

Ancalagon nød at høre hendes små kære støn, det tændte ham ekstrem meget og han elskede hver en bevægelse hun lavede mens hun red ham. Ancalagon fik smidt tøjet på sin overkrop af så han kun var i sine opknappede bukser og kunne mærke hver enkel centimeter Ahri bevægede sin underkrop op og ned af hans lem, hvilket kun fik ham til at støne tungere, hun pirede ham ved at køre så langsomt, dog vil han ikke begynde at køre farten op, da han vil lade hende styre tempoet, han anede intet om gravide kvinder og hvad man skulle tænke på som manden til kvinden som er gravid, det er sådan noget Rogan vil vide.
Dog havde han på intet tidspunkt tænkt sig at spørge Rogan, for det vil først ødelægge the mood mellem ham og Ahri og det vil bare være skidt da han alt ved Ahri under sex.
Han lagde mærke til at hun lagde ørene en smule tilbage, som om at hun var nervøs og det her var første gang med ham, så derefter førte han en hånd op til hendes kind og kærtegnede hendes kind og øre blidt.
Han gav et liderligt og frækt smil da hun tog fat i hans hestehale og hev hans hoved en smule tilbage for hendes hale viklede omkring hans arm, kunne han nå hendes hale spids og nussede for den meget kælende og kunne mærke hvor vådere og vådere Ahri blev af deres behandlinger af hinanden at smaskelyde lød langsomt for hver gang hun kørte ned over hans lem.
"Mmmm" lød det fra ham mens han slikede sig om munden og nærmest slugte Ahri med øjne i ren liderlighed og begær for hende og hendes krop.
Ancalagon begyndte at hæve tempoet en smule nu og hjalp til med at føre sit lem op i hendes mis hver gang hun sænkede sig, da før var det kun Ahri som bevægede sig.
Hver gang deres underliv ramte hinanden hørte deres hud som lavede et lille klak, begrund af Ahris safter som havde spredt sig og gjort Ancalagons underliv ved lemmet ret vådt og klistret, dog tog Ancalagon sig ikke af det og tog sig mere af at nyde Ahri fuldt ud.
Han førte Ahris hoved ned til hans og hans læber næsten klistrede sig til Ahris og endnu en gang startede deres lange, våde og varme kys mens de begge bevægede deres underliv til at klaske mod hinanden hver gang at Ancalagon ramte Ahris bund og hun gik ham til roden.

Tænk at hun ikke havde gjort dette i næsten 3 måneder, på trods af hvor meget hun elskede denne form for omklamrende følelse med Ancalagon. følelsen af at være den eneste i hans orange øjne, mens alt andet var tomt omkring dem. Hendes støn blev kun højre, og lød mellem deres kys.
Det tog dog ikke langtid før Ancalagon satte tempoet op. Hvilket kun fik hende til at lave lidt flere, dog små lyde. Hun kærtegnede ham en smule, men de blide kærtegn blev til kradsen, så røde streger formede sig efter hver en finger der gled ned over hans brystkasse, og derefter ned af hans arme. Hendes tempo blev ud i et meget hurtigere, hun holdte ikke igen mere. valgte bare at køre hurtigere, og på samme tid kysse hans ellers så fantastiske læber. mens lyden af deres kroppe der smeltede sammen, langsomt forsvandt for hende. kun hendes hjerte kunne hun høre, mens de bevægede kroppende så synkront.
Hun brød dog først kyssede, da et højt støn slap hendes læber. og selvfølgelig kom hun, hun pressede sig ind mod Ancalagon, med røde kinder. Hun forsøgte at skjule sit ansigt mod hans brystkasse, mens hun klemte sine øjne sammen. Så længe havde de vel ikke kørt, og hun kom allerede?! Hendes hjerte slog hårdt i brystet på hende, som om det var ved at springe ud af hendes bryst. Hendes krop var varm, det at have gjort dette sammen med Ancalagon havde kun varmet deres kroppe op, så den kolde vind næsten ikke kunne føles imod deres nøgne hud.
Ahris hale faldt til jorden, mens hendes hænder klemte om hans arme. Hendes åndedræt var langsomt begyndt at blive mere kontrollerende. Dog galt det samme ikke for hendes hjerte, hendes øre var kørt genert tilbage, mens hun ivrigt forsøgte at gemme sig væk, ved at presse sig selv ind mod Ancalagon. hvilket var sært, når man tænkte over at hun ville gemme sig væk for Ancalagon.

((Kort svar, næste bliver længere! promsis!))

Ancalagon mærkede hver eneste ryk hun lavede og hver eneste pump af hans lem som ramte op i hendes mis, hendes kredsen fik ham næsten til at knurre af liderlighed og hævede bare tempoet en smule mere så klaske lydene umuligt ville kunne undgåes at høre af Rogan, hvis Rogan selvfølgelig ikke havde været sådan en tung sover ude i naturen.
Hendes lækre, kære og orgasme støn var næsten nok til at få ham til at komme selv, men han holdt igen, var ikke tid endnu til at han ville give hende hele ladningen.
Det at hun pludselig fik mega røde kinder og prøvede at gemme sig fik ham bare til at smile kærligt, dog der var nok en del mix mellem liderlighed for Ahri og kærlige øjne.
Han lagde begge hænder på hver en kind og så løftede han hendes hoved op så deres øjne mødtes endnu en gang og Ancalagon plantede sine læber mod Ahris samtidig med at han kærtegnede hendes kinder blidt og begyndte med en hånd at flytte den var hendes ene kind og støg sine hånd op og ned af hendes ryg og så fortsatte han ellers igen med at køre op og ud af hende igen, dog langsomt igen da han ville få hende op i det røde fælt og få endnu en orgasme, allerede den første orgasme hun lige havde fået, havde gennemblødt øverste del af hans bukser og hendes egen trusser da deres underliv klaskede så meget mod hinanden.
Han nappede og sugede hendes underlæbe ind mellem hans egne læber mens de fortsatte kysset.
Ancalagon fjernede sin anden hånd fra hendes kind og placerede begge hænder på hendes baller og begyndte at massere dem samtidig med at han så kunne få hendes underliv til at hæve farten mens han selv gjorder det til han til sidste bare måtte tage hende bagfra og det skete hurtigere end man lige skulle tro var muligt i alligevel et smalt men hjemmelavet læ.
Ancalagon var på det ene knæ, men han stod på det andet og holdt om sit lem og satte det ud foran hendes åbne våde og varme grotte, men i stedet begyndte han at tirre hende ved at køre hovedet op og ned lige ved åbningen og så i stedet for at køre lemmet helt i bund, så mærkede Ahri pludselig noget andet op i hendes våde mis.
Det var Ancalagons tunge som var gået på opdagelse og var ved at lave nogle vilde udgravninger af alle hendes safter og slugte alt hvad Ahri gav ham fra sin mis mens hans tommelfinger kørte som en gal på hendes clintoris og det eneste man kunne høre Ancalagon sige, var mumlen fra ham, da han bogstaveligt havde begravet sit ansigt i hendes våde grotte og ikke nok med det, så med hans anden hånd havde han fat i hendes halse som han kærtegnede med sin frie hånd og klemte blidt så hun fik stød sendt gennem kroppen af nydelse.

Hun fik langsomt løftet sit hoved, hvor rødmen kun blev værre da deres øjne mødtes. Han havde stadigvæk så meget begær i sine øjne, men det blev næsten skjult væk i den varme der lå bag dem. Hun løftede sine sorte øre en smule, mens hun kiggede skiftevis fra hans øjne til hans mund. Hvor deres læber langsomt blev sat sammen igen, hendes øjne lukkede roligt i, mens hun følte hvordan hans hænder kærtegnede hendes kinder. Hendes hale løftede sig en smule fra jorden igen, hvor der roligt strøg over gulvet.
Da han pludselig begyndte at bevæge sig igen, klemte hun sine øjne en smule sammen. Var dette okay, at forsætte på trods af at hun lige var kommet? Det virkede underligt, nærmest forkert. Men stoppede hun ham… nej, selvfølgelig ikke. Hun valgte i stedet at lege med, hvor hun langsomt følgte hans tempo, med håret der var skubbet over den ene skulder, og halen der langsomt havde rejst sig fra gulvet.
Hun åbnede sine øjne, da han fik hendes svunget om på fire. hun stod derfor nu face to face ved Rogan, som enlig bare sov. Hans ansigt var nu meget kært når han sov, men det virkede underligt. Det at kigge på Rogan mens man lavede sådan noget sammen med Ancalagon? hendes kinder blev endnu engang røde, hvis nu Rogan vågnede, ville han vågne op til at underligt syn. Eller et tændende syn, kom vel an på om man fandt sådan noget tiltrækkende, eller bare Ahri tiltrækkende til den sags skyld. Der var jo ikke ligefrem meget plads i deres meget lille hytte, hvilket gjorde at hun uanset hvad ville stirre på Rogan. Med mindre Ancalagon ville bytte plads, hvilket ville gøre at Rogan fik Ancalagons røv i hovedet. Hvilket vel ville være et kønnere syn, end Ahri der stønnede?
Den måde han tirrede hende på, ved at glide spidsen af sit lem op og ned af hende. fik hende kun til at rødme mere, hun forsøgte på ikke at stønne, da det kunne ske at Rogan vågnede af det. men på den anden side, var hun jo også lidt ligeglad med Rogan, hvis han vågnede, vågnede han.
Ud i et lød et lavt halv kvalt støn fra hende, denne nye følelse var aldelse ikke den samme som før. Derimod kunne hun føle hans tommelfinger der kørte rundt, mens hendes åndedræt blev tungere. Hun stod på alle fire, halen i vejret og hænderne lige ved Rogans side. hvor hun kunne føle sig selv blive svækket af den samme liderlige følelse, den måde hendes krop nærmest blev til smør i Ancalagons hænder. Hans hånd der kørte op til hendes hals, hvor han derefter kærtegnede hendes hals, men klemte den engang i mellem. Fik hende til at lave lidt højre støn, hendes arme knyttede sig en smule, hvor hun efter kun kort tid, lagde overkroppen ned mod gulvet. med kun sin røv stikkende i vejret, og hovedet samt øjnene der var vendt mod Ancalagon. fulde af begær og lyster, mens hendes åndedræt atter var blevet tunge, fyldt med de underligeste lyster.
hendes øjne solgte hende en del, der var ingen tvivl om at hun kunne lige dette. dog kunne han ikke længere nå hendes hals, da hun nu lå halvt nede på jorden.

Hele Ancalagons skæg var blevet godt våd af alt det slikkeri han havde sat igang, men det var han ligeglad med, det eneste han tænkte på var at få sin elskede Ahri til at få den ene orgasme efter den anden og han fjernede sig fra hendes grotte og satte sit stadig ekstrem stive lem ude for Ahris mis og kørte den helt i bund og kørte ikke langsomt, nej han pumpede godt og grundtigt igennem hendes vildt våde og smattede mis.
Han havde gjort hendes grotte så våd at Ancalagon næsten ikke kunne følge med sit eget tempo når han bunede hende i lange stød mens han bøjet sig lidt forover med begge hænder på hofterne som hjælp til med at pumpe løs i Ahri på.
Det var ikke mere blevet det kære og halv stille stønnen som begge gav fra sig, Ancalagon stønnen var dyb og tung, han spændte sine muskler hver gang og var faktisk begyndt at svede en smule, dog tog han sig ikke af det, for han kunne mærke at han snart ikke kunne holde til presset mere.
Den måde Ahris læber nærmest masserede og sugede hans lem ind var bare i sig selv næsten nok til at få ham til at komme.
Pludselig lød et "Arrrrhhh" fra ham og han kom og kom i lange og store omgange igen og igen dybt op i Ahri og han stoppede ikke, det var som om han lige havde fået fornyet energi til lige at fortsætte lidt endnu selv om han var fuldt igang med at tømme sig dybt op i sin elskede Ahri og fylde hende helt op med sæd.
Da Ancalagon ikke havde mere at give Ahri, havde han lidt svært ved at holde balancen, så han rykkede sig forover på Ahri, stadig med sit tykke lange lem, dog ikke nær så stiv, men selv om den ikke var helt stiv mere, så var den stadig stor nok til at den ikke selv poppede ud.
Ancalagon lagde sig ned på siden og hev Ahri indtil sig og nussede hendes meget og gav hendes skuldre og nakke masser af kys, da de lå i ske.
Ancalagons lem var stadig oppe i Ahri, men var langsomt ved at slide ud af hendes ekstrem våde grotte og han nussede da også langsomt og blidt for hendes klitoris mens han med den anden arm og hånd holdt Ahri helt ind til sig og fandt tæppede som Rogan havde givet dem, da han selv sov med sit eget.
Ahri kunne mærke hans hjerte der pumpede som en gal og endda springe et enkelt slag over en enkel gang og arbejdede for fuldedrøn.
Et halv højt 'pop' lød da Ancalagons lem røg ud af Ahris våde mis og hang slapt ned langs Ahris baller. Kulden var nærmest ingen ting nu, deres sex havde givet dem så meget varme at tæppet næsten var for meget i starten og Ancalagon gav det meste af teppet til Ahri men tog noget af det tilbage senere på natten da han var ved at blive en smule kølig.
Dagen efter havde de revet læet ned og skildede bålet ad inden de tog af sted. Rogan sagde intet om Ahris og Ancalagons hede nat igår, dog var Ancalagon faktisk usikker på om Rogan overhoved havde hørt noget om natten, men han sagde hvert fald intet, hvilket Ancalagon var en smule glad for, da det sikkert ville være enorm akavet for Ahri, nu da hun rent faktisk forstod meget af det de sagde.
Det sneede som dagen før mens de fortsatte vejen tilbage til grotten og der gik ikke lang tid før at de kunne genkende stederne de passerede, Ancalagon vidste ikke lige om Ahri også kunne genkende stederne de nu passerede mod grotten, men en af dem havde været den sø som han havde taget hende med ud for at lære at fiske... og det var der hvor hun opførte sig vildt mærkeligt, hvor han ikke anede hvad der var galt med hende.. var det virkelig så lang tid siden?
De alle tre stod endelig foran trædøren som førte ned til grotten, hvorefter at Rogan åbnede og gik som den første ned, da de kom til den anden dør efter de havde lukkede den første og gået det korte stykke gennem den lille gang til anden dør, kunne de se et varmt lys komme derinde fra. Måske var de igang med at lave mad?!
Ancalagon var ved at være sulten og han vidste at de havde fået samlet et ret godt overskud ind på et tidspunkt, med mindre de selvfølgelig havde spist det hele..
Rogan åbnede døren og gik ind, det første de tre så, var Rollo som havde slået armene om Rogan og løftede ham højt op i luften mens han grinte højt, "velkommen hjem! Kom det glædelig fra Rollo, hvor Ahri fik samme tur, dog det var af Erik som havde slået armene om Ahri og løftede hende op i luften mens han havde et hjertligt grin og smil af glæde over at se hende igen. Dog slap Ancalagon ikke og fik et kæmpe kram fra Erik og en skalde fra Rollo, men det var mere noget de begge to gjorde og var lidt svimmel bagefter.
Da alt vendt tilbage hilsner var over, hev de dem med op til bordet hvor der faktisk var ret meget mad og de havde endda også tænkt på Ahri, man skulle næsten tro at de vidste hvornår Rogan, Ahri og Ancalagon kom hjem og Ancalagon eller Rogan var for sultne til overhoved at tænke over hvor eller hvordan de andre vidste hvornår de ville vende tilbage.
Ancalagon havde dog givet Ahri et kærligt og langt kys og fik med armen om hende hen til bordet hvor de alle satte sig op for at spise, Rollo havde endda givet Ahri et velkommen hjem smil, og det var ikke de typiske mystiske og næsten uspekulerede smil, hvor hun ikke vidste hvornår han ville angribe hende med drilleri.
Det her smil viste at han nok havde savnet lidt deres ping pong sjov.

Hun fik nærmest gåsehud af denne følelse, der kun steg i hende. hvorfor forsatte de overhovedet, og hvorfor lod hun sig altid bøje sådan over for denne følelse. Hvad nu hvis det var en dårlig ting, eller hvis det at man gjorde ting som disse, var ting såsom at mislede folk. Dengang hun var fanget i den underlige duksedrengs sted, så hun vidst nok også kvinder blive voldtaget? Eller blandede hun det sammen med noget andet, nej vent. Det var da Ancalagon og hende rejste rundt alene, hvor hun blev fanget, hun så jo kvinden skrige og græde. Mens hun nærmest lå livløs på jorden, med tomme øjne og et åndedræt så trist, at man kunne føle det.
Da han kom, fik hun sjovt nok endnu en orgasme. Den følelse af hans tunge, samt hurtigheden. Fik hende næsten til at miste forstanden, hun klemte sine øjne sammen, rejste sig endda op og stønnede højt. følelsen af Ancalagons krop der lænede sig ind over hende. hendes åndedræt var tungt, og kærligt. Mens hun kiggede ned i jorden, eller mere ned i Rogans skød. Ørene var kørt tilbage, mens hendes lange sorte hår hang ned til gulvet, det dækkede næsten alt for Rogans synsvinkel. Selvom han sov, ville han ikke helt kunne se noget, da hun også stadigvæk havde kjolen halvt på og håret dækkede hendes bryster.
Hendes orgasme forsatte dog lidt, da han valgte at blive ved med alle sine underlige berøringer, ikke at hun havde noget imod dem. Men hendes åndedræt og hjerte sank ikke, det forsatte i noget tid. til hun valgte at rykke sig væk fra ham, hvor hun vendte sig om mod ham, kyssede hans læber blidt. Inden hun lagde sig helt indtil ham, hvor hun trak op i sin kjole, så den sad noglelunde på hende igen. Tæppet var varmt, men hun elskede varme elskede det at ligge ved en varm pejs eller bare i nærheden af et bål.
Den næste dag, vågnede Ahri som den sidste. Hun vågnede først da Rogan slukkede bålet helt, hvor hun satte sig op. Med tøjet siddende noglelunde perfekt på hende igen, på trods af at hun havde sovet i det. roligt kørte hun en hånd gennem sit sorte hår, mens hun rettede blikket mod Rogan og derefter hen på Ancalagon. begge virkede forholdsvis tavse, hvilket fik hende til at sætte sine øre en smule op, mens hovedet gled kærligt til venstre side.
Da de begyndte at gå, havde Ahri tæppet over sine skuldre og krammede nærmest Ancalagons arm. Hvis der alligevel skulle ske noget forfærdeligt lige om lidt, så heller være i nærheden af Ancalagon, så de ikke skulle adskilles igen. Søen de gik forbi, huskede hun tydeligt. Men havde intet at sige omkring det, det havde været sjovt og hyggeligt. Men det betød ikke at hun ville blive overglad over at se en sø igen, det var vand. Hvem ville noglesinde blive lykkelige over at komme i nærheden af vand, hun blev dog mere glad for at de nu endelig var i nærheden af grotten igen. Hvilket kun tog dem kort tid før de nåede til grotten, hvor Ahri lagde ørene endnu engang tilbage.
Døren blev langsomt åbnet af Rogan, som forsigtigt trådte ind sammen med Ancalagon og til sidst Ahri. Det virkede altid så skummelt for hende at komme et sted hen, hvor de ikke havde været i noget tid. men på den anden side, var hun også bange for at Rollo ville springe frem med en spandvand, hvor han ville hælde det ud over hende. hun var på vagt det meste af tiden, til Rollo sprang hen og krammede Rogan. Hvor Ahri smilte kort for sig selv, da hun pludselig fik samme tur, dog mere af Erik. Hvor hun grinte kærligt, med en varm og nærmest fortryllende latter.
Rollo hilste dog anderledes på Ancalagon, begge slog hovederne sammen, hvor de endte med at blive svimmel og holde sig oprejst ved at stille sig halv op af væggen. De blev alle hevet hen til et bord, fyldt med mad. Hvor Ahri kort løftede blikket mod Rollo, som havde givet hende et varmt smil. Det virkede helt underligt, men han fik dog alligevel sendt et kærligt smil mod ham. hvor Ancalagon efter kyssede hende, hun satte sine hænder en smule op i ren overraskelse. Hvorfor blev hun hele tiden overraskede over hans kys, hun have lært at det ville ske. Dog kunne hun ikke stoppe med at virke forskrækket eller overraskede, måske var det den med at hun altid satte sine parader ned når det kun var dem, hvilket gjorde hende til et nemt offer.
De spiste maden med et smil på læben, Ahri spiste dog ikke meget som altid. Hun legede mere med sine bær, mens hun løftede blikket enkelte gange, alle snakkede sammen, mens alle virkede så glade. Virkede Ahri til at være i en helt anden verden, hun havde intet imod at være her, det var mere tankerne der fløj af sted for hende. hun kunne ikke helt tænke klart, hvorfor havde man sex, hvorfor slaver, og hvorfor kidnappede man folk. Hun løftede hovedet og fik med det samme øjenkontakt med Arne, hvor hun adskillede sine læber i det mest seriøse udtryk man kunne se ham. ”Hvorfor har man sex?!” lød det rent og varmt fra hende.

Der blev snakkede, hyggede og grinet samt drukket, da Ahri så pludselig spurgte Arne om hvorfor man havde sex havde Rollo været igang med at drikke og kom til at sprutte alt mjødet ud og fik endda noget galt i halsen og fik et ordentligt hoste anfald. Der blev helt stille efter Rollo var holdt op med at hoste fra det pludselig spørgsmål, som om en havde sagt en akavet joke ud.
Alle vendte sig mod Arne, Rollo havde et drillende smil og Arne kun alt for godt kunne se, Erik havde præcis det samme smil, Rogan skulle til at fortælle Ahri hvorfor nogle af grundene var at man havde sex, men blev bremsede af de andre som mente at det kunne Arne da godt forklare det til Ahri. Arne havde siddet med munden åbne klar til at tage en bid af noget af maden, men nåede aldrig længere end til at sidde med halvt åben mund og med noget kød i hånd klar til at bide.
Hans øjne kiggede fra person til person for hjælp, men ingen hjælp, kun drilisk blikke som bare sad og ventede på hans forklaring.
Hvorfor skulle hun også spørgere ham?! Sådan noget er Rogan meget bedre til at forklare!
Arne lagde kødet ned på sin tallerken og rømmede sig og kiggede så direkte på Ahri med sit ene øje. "Øhm.. Har man vel for, forskellige grunde.. øjm jovh ser du når en.. Rogan ka' du ikke fortælle hende det, du er meget bedre til at forklare det!" Sagde han og tog sit krus mjød og begyndte at drikke for at undgå at skulle svare eller fortsætte med at forklare.
Rogan begyndte at grine over den måde Arne opførte sig på, det var tydeligt det var underligt, meget underligt for ham at rent faktisk forklare det til en tøs, da Ahri var den eneste der rent faktisk har levet med dem for et helt år, utroligt nok.
Rollo og Erik begge grinte over Arnes måde at reagere på og slog deres krus sammen og drak af deres eget krus.
Rogan rystede på hovedet over Arnes dårlige forsøg på at forklare Ahri om sex og vendte hovedet mod Ahri, "jovh ser du, når to enten elsker hinanden, føler sig tiltrækket eller bare er liderlige nok, så trænger man eller får lyst til hinanden nogle gange få gange, andre trænger måske meget til hinanden, kommer helt an på personerne, men ofte er det alle tingene på en gang" Forklarede Rogan stadig med et smil fra da Arne akavet stoppede med at forklare.
"Yea, hva' han sagde" kom det så fra Arne og pegede på Rogan.
"Nåh, fortæl os da hvor i har været henne og hva' i har oplevet og hvad vi andre har gået glip af!" Sagde Rollo pludselig og bankede kruset ned i bordet.
Rogan og Ancalagon kiggede på hinanden og Ancalagon kiggede ned på Ahri og tog hendes hånd og klemte den en smule, da han huskede tilbage på da hun fik skåret halsen over, dog skete der ikke noget, takkede være en amulet som viste sig at være hans mors.
"Well.. Hvor ska' vi begynde? Da vi var ved at fryse ihjel i snestormen og også tæt på at blive slået ihjel af de andre tøser som flygtede ud af grotten men vi blev dog reddet af en.. anden drage" forklarede han men stoppede og kiggede på Ancalagon, da han vidste at lige den del var lidt øm for Ancalagon, det var trods alt hans mor de lige havde mødt.
Ancalagon nikkede til at Rogan gerne måtte fortælle hvem det var.
"Right, vi blev reddet af Ancalagons mor fra.." fortsatte Rogan med at forklare men blev afbrudt i det.
"WHAT?! Ancalagons mor?! Jeg troede ikke du havde nogle forældre mere Ancalagon?!" Næremst råbte Rollo i shok over den nyhed.
Erik og Arne joinede ind da Rollo begyndte at stille spørgsmål til Ancalagon om hans mor og hvordan hun var og så videre. Ancalagon svarede alle deres spørgsmål, før kunne Rogan ikke få lov til at fortsætte fortællingen.
Rogan fortsatte da alle deres spørgsmål var besvaret og fortalte om hvordan de var blevet taget til fange og hvordan Ahri havde fået skåret halsen over, men dødede ikke af det, hvilket fik de andre til at kigge en ekstra omgang på Ahri for at se om de kunne se nogle ar, hvilket de selvfølgelig ikke kunne, da det snitsår som var blevet lavet af kniven nærmest blev healede lige så hurtigt som kniven skar i hende, kun takke være amuletten hun havde fået af Flemeth, havde hun kunne overleve, da hendes arme var i lænker bag på ryggen.
Da Rogan blev færdig med at forklare, sad Erik, Arne og Rollo lidt og fordøjede fortællingen og da Arne skulle til at åbne munden, udbrød Rollo, "HVORFOR GIK JEG IKKE UD I SNEN OGSÅ?! LYDER SOM EN FED TUR!" og satte sig tilbage.

Ahri var som altid kold over sine spørgsmål, hun forstod jo ikke hvordan sådan noget kunne være svært at forklare på nogle måder. Især ikke for dem, de havde så mange ord at vælge imellem, så de burde kunne forklare hende det så let som ingenting. Spørgsmålet var bare om hun ville forstå hvad de sagde, eller bare de ord der blev stillede. Hendes krystal blå øjne lyste nærmest op, mens hun ventede på et svar fra Arne. Hendes sorte øre var rejst en smule, som et tegn på at hvert et ord blev lyttet til. Mens hendes bløde læber var en smule adskilte, hun så for første gang utrolig elegant ud. Ikke nuttet, mere moden og smuk at se på, som om hendes natur var blevet ændret sammen med hendes egen udstråling.
Han rømmede ned i sin hånd, hvilket fik hende til at ligge hovedet en smule på skrå. Det virkede helt underligt, at han pludselig hostede, dog ikke ligeså meget som Rollo der nærmest var ved at dø i sit glas mjød. Hvilket måske havde fået hende til at smile lidt, da det at han hostede virkede en smule sjovt. Hun lod sit blik køre rundt på de andre, mens de ikke lavede andet end at smile fjovet til Arne. Stakkels mand, så forlegen over at skulle forklare sådan noget, til en så uskyldig som Ahri. Eller uskyldig og uskyldig, hun var den type der dyrkede sex foran folk, hvis hun havde lyst. Ifølge hende, hvorfor vente hvis man kan nu?
Rogan tog dog over samtalen, da Arne ikke lavede andet end at stamme og forsøge at finde en udvej. Da Rogan begyndte at forklare det hele, nikkede hun få gange. ”Så jeg har sex kræfter?” Lød det fra hende, med en meget uskyldig nærmest blid tone, det virkede næsten som om hun ikke forstod hvad hun sagde. Men ingen af dem havde jo set hendes evne kaldt *Charm* det kunne få folk til at lyste efter dem, bringe de dybeste følelser op i dem, så de ville lyste efter hende eller bare beskytte hende.
Resten af aften gik meget med at Rogan forsøgte at forklare hvordan deres tur havde været, mens Ahri bare sad og kedede sig. hvad skulle hun også sige, hun kunne umuligt forklare noget som helst ligeså godt som Rogan eller Ancalagon, dog kunne Rogan finde ud af at komme med så mange andre pæne ord. Mens Ancalagon nok bare ville forklare det kort og hurtigt, Da der pludselig blev råbt op omkring Ancalagons mor, kunne Ahri ikke lade vær med at trække ørene tilbage. Den kvinde havde haft forheksede hende, så hun ikke vidste hvad hun gjorde, kun se sine egne ødelæggelser. Det gav hende nærmest kulde gysninger, hvilket kun gjorde hende mere og mere afskyet fra den kvinde Ancalagon kaldte mor. hun løftede dog sine øre en smule, da han lagde én hånd på hendes.
Hun smilte kærligt til ham, da alle pludselig begyndte at stirre på hende. hun kiggede kort på dem, inden hun valgte at hoppe om bag stolen og gemme sig fra dem, et intenst blik betød tit at der snart ville være kamp, eller at der ville ske noget. Hvilket hun ikke havde brug for lige for tiden, hun kørte sine øre tilbage, mens hun stirrede tilbage på de andre.
Da snakken sluttede, havde de fået Ahri til at sidde på stolen igen. Mens hun bare kiggede omkring sig, hun kedede sig stadigvæk en smule. Hvad kunne hun gøre, dog råbte Rollo op hvilket fik hende til at grine kærligt af ham. hvor hun adskillede sine læber fra hinanden og sagde noget, der med sikkerhed overraskede alle. Da hendes ord var så fine, helt perfekt udtalt. ”Fordi du var i chok, over at vide at jeg var gravid!” Hun lagde hovedet på skrå, og smilte varmt til ham.

Folk kiggede på hende igen da hun spurgte om hun havde sex kræfter og sjovt nok så kom der en sætning fra Rollo, ingen lige havde forventet at høre, "Yea det har du sikkert" og drak af sit krus igen, som om det havde været ingen ting.
Aften fortsatte videre og der blev snakkede og fortalt omkring turen, Ancalagon nussede endda Ahris håndryg med sin tummelfinger som han holdt i sin egen hånd.
Da Ahri svarede Rollo slog det pludselig Ancalagon og åbnede lidt op for realiteten, han skulle være far? Han skulle være en far?! Hvilket fik ham til at kigge ned på Ahris mave, han kunne ikke lige se nogen forandre på hendes mave, hun måtte ikke være særlig langt fremme i graviteten, eller også var den race hun nu end var, havde en anerledes måde at være gravid på?
"Pfft.. jeg var så meget ik' i chok! Mere overrasket!" Sagde han i forsøg på at virke fornærmt, men det var tydeligt at det ikke var sandt.
"Jah hvor langt er du så i din graviditet?" Spurgte Erik så og lænede sig ind og bordet med begge arme og hævede skulder mens han kiggede fra Ancalagon til Ahri.
"Du ska' ik' spørger mig, jeg har ingen idé om at hun var gravid før her i grotten" svarede Ancalagon og hævede sin ene hånd, da han holdt Ahris ene hånd i den anden, for at vise at han faktisk ikke anede hvor langt hun var. Nogle vil måske mene at det var en utrolig dårlig stil for en mand, ikke vide hvor langt hans kæreste var i graviditet.
Ancalagon vidste ikke gang om det vil blive en dreng eller pige, faktisk så havde de aldrig rigtig gjort det de havde sammen til et slags officelt forhold, dog har han aldrig følt at der havde været brug for det, de smeltede nærmest ligesom bare sammen og blev hinandens mage, var nok mere fordi de begge er født som dyr, eller han er hvert fald, dog gik han udfra at Ahri også endten var født dyr eller har levet sammen med dyr?
Hvert fald så har de faktisk bare fundet sammen som mager til hinanden og sådan har det bare holdt. "Gad vide hvordan barnet vil se ud?" kom det spørgerne fra Arne pludselig, hvilket fik de andre til at kigge på ham og derefter på Ahri og Ancalagon igen.
Selv Ancalagon kiggede på Ahri og så på Rogan, Rogan måtte vide sådan noget, yea han har styr på alt sådan noget med racer og mix mellem to racer.
"Du skal ikke se på mig Ancalagon, jeg aner faktisk ikke hvordan jeres barn kommer til at se ud, vidste ikke en gang at det var muligt at en drage og den race Ahri nu end er, kunne få et barn sammen" svarede han Ancalagons blik.
Ancalagon kiggede tilbage på Ahri og så ned på hendes mave og lagde sin hånd på, i et form for forsøg på at se om han kunne mærke barnet, dog uden held.
Så han gik ned for sin stol og satte sig på hug ved Ahri og lagde øret ved hendes mave for at se om han kunne høre barnet, dog kunne han intet høre, dog var hendes mave dejlig varm fra den varme kamin som brændte derud af på fuldedrøn da det var blevet utroligt koldt udenfor.
Ancalagon trak øret væk fra Ahris mave og satte sig op, "nope kunne intet høre eller mærke" sagde han, da han så de spørgerne øjne fra Erik, Arne og Rollo.
"Haha, barnet er da slet ikke udviklede nok til at du vil kunne mærke eller høre det" grinte Rogan over den måde Ancalagon havde prøvet på at få kontakt til barnet inde i Ahris mave, Ancalagon havde endda bankede meget blidt for at høre om barnet bankede tilbage.

Ahri kiggede mod Rollo, mens han kun gav hende ret. Selvom det nok ikke helt var kræfter til sex, på den anden side gav han hende sikkert ret, bare for at få hende til at tie stille. Hun lod sit blik falde ned på sine hænder, mens øjnene roligt lukkede i. hvis hun alligevel skulle være stille hele tiden, hvorfor lærte de hende så at snakke? Hvorfor lære hende at forstå, når hun alligevel endte med at irritere folk med sin stemme. Hun lod sine øjne åbne sig igen, da Ancalagons tommelfinger strøg hendes hånd kærligt, hvor et lille smil formede sig på hendes læber. hun var vel bare lidt over følsom, hormonerne fra graviditeten. Et lavt suk slap de bløde læber, inden hun løftede hovedet igen.
Rollo forsøgte at skjule, at han enlig havde været pænt chokerede over at høre at Ahri var gravid, men på den anden side hvem var ikke. Hun lagde hovedet uforstående på skrå, da Erik spurgte om hvor langt hun var henne. ”Hvad betyder det? Graviditet?” Spurgte hun, hun vidste bare at det ene ord betød at de alle havde været chokerede. Men på den anden side, måtte det vel have en stor betydning. Vent betød det måske at hun var døende, eller tyk! Hun kiggede ned på sin mave, hvor hun rystede blidt på hovedet hun var vel ikke så tyk.
De snakkede alle sammen videre, mens Ahri bare sad og lyttede. Hun var på en underlig måde opdraget godt, endten det eller så vidste hun ikke hvad hun skulle sige. Siden hun bare sad helt stille, sagde intet afbrød ingen og ellers med en ret ryg. Hun lod dog sine gab smelte ind imellem de forskellige samtaler, da Ancalagon pludselig begyndte at røre ved hendes mave, hun kiggede ned på hans hånd og derefter op på ham. mens han begyndte at sætte sig på hug foran hende, for at presse sit øre mod hendes mave. Hendes ansigt blev rødt, mens hun kunne mærke den forlegenhed der dannede sig over hende. hvor hun med det samme skubbede ham væk, hvor hun sparkede hma ned af stolen, inden hun løb om bag Erik. Hvorfor overhovedet røre ved hendes mave, hun hadede når man rørte ved hendes mave, lige siden det hårde spark i maven, havde hun ikke følt sig helt normal i sin mave.
Rogans grin, fik hende til at sende ham et skarpt og truende blik, mens hun gemte sig bag Eriks stol. Erik var nok den anden i køen, ved de folk hun stolede på. Den første var Ancalagon, så Erik, Rogan, Arne og så kom alle insekterne og helt nederst nede var Rollo. Man kunne umuligt stole på ham.
Lyden af knitren fra kaminen, fik hende kun til at kigge en smule tilbage. Da ilden pludselig gik ud, alle steder i grotten blev mørkt. Så man intet kunne se i miles omkreds, af ren refleks for ikke at blive snuppet af nogle igen. Sprang Ahri væk, og greb fat i det der var tættest på, hvilket for en gangs skyld var Rogan. Hvor hun ikke lavede andet end at presse sig indtil ham, i et underligt kram. Mens hun kiggede omkring sig, der var for mørkt til at man overhovedet kunne se sin egen hånd foran sig.

Ancalagon så aldrig når Ahri skubbede ham ned fra sin stol og de andre grinte altid over når en væltede ned af stolen, da det altid så så komisk ud, dog var de fleste gang at de væltede ned af deres stole, var fordi at du havde fået for meget alkohol i blodet og ikke kunne sidde lige på stolen.
Ancalagon lå pludselig på gulvet og så lidt forvirrede rundt, hvad fanden lavede han pludselig på gulvet? Erik grinte over at Ancalagon lå på gulvet og hjalp ham op igen ved at give ham om hånd.
Ancalagon kiggede på Ahri og smilede varmt til hende både med sit smil og med sine drageøjne, "det må du undskylde mis" sagde han og satte sig på hug foran hende.
Rollo, Arne og Rogan fortsatte snakken mens Ancalagon og Ahri kunne finde ud af deres lille stridighed. Erik havde vendet sig rundt i sin stol og kiggede ned på Ahri og med et krus i sin hånd og halv vådt skæg lige omkring munden fra mjødet smilede han over måde Ahri reagere, eller også var det mjødet som var ved at tage over ham en smule. "Common Ahri, du ka' da ikke være sur på Ancalagon for at ville vide hvor langt jeres barn var udviklede" fortalte han hende og rejste sig op og klappede hendes hoved og gik hen for at fylde noget mere alkohol på, dog nåede han aldrig helt ned til deres mjød tønder, for pludselig valgte grotten at lege gemme leg, for kaminens ild gik ud og grotten var bælragende mørkt og man kunne ikke se noget som helst.
Det var i det mindste stadig varmt i grotten at ilden bare var gået ud, man hørte endda Erik bande "Av for helvede!" Da han gik ind i tønden med mjød.
"Øhm, hvad sker der lige?" Spurgte Arne og rejste sig op og prøvede at knebe øjne sammen, dog uden held begrund af mørket.
"Aner jeg ikke men vi må se og få tændt noget lys" svarede Rogan og begyndte at fumle rundt i mørket efter faklerne de havde liggende et eller andet sted i grotten.
Rollo var allerede for fuld til at gøre noget, for da han prøvede at rejse nåede han ikke længere end at halvt falde tilbage på stolen og måtte stødte ved at holde fast til bordet for ikke at vælte ned. Ancalagon rejste sig op, godt nok havde han drukket et par krus, men han var ikke en gang nær at være nok beruset til ikke at kunne tænke klart da bålets pludselige slukning bare skete ud af det blå.

Ahris blik fløj gennem mørket, mens hun krammede sig indtil Rogan. Der langsomt begyndte at fumle rundt i mørket, for at finde nogle fakler. Ahri kiggede omkring sig, hvor hun snuste ud i luften, noget virkede så bekendt. Som om der var noget her inde, hun ikke havde set i langtid. Men alligevel kunne huske, hun løftede sit blik en smule, hvor hun langsomt trådte tilbage. Inden hun valgte at lave en energi kugle, som hun normalt ville bruge til at lamme folk med. Men hvis hun bare stod med den i hånden, lyste den ellers meget op.
Hun kiggede omkring sig, hvor hun løftede sin hånd op over hendes hoved, for at give mere lys over grotten. Da der pludselig stod en anden Ahri foran hende, gjorde præcis det sammen, hvilket kun gav hende kuldegysninger. Hun sprang væk, inden hun kiggede tilbage på denne underlige refleksion. Måske var der et spejl foran hende, eller så drillede hendes øjne hende i mørket. Hun trak sine øre tilbage, og kiggede tilbage på Ancalagon hvor et lavt dog meget kært klynk lød fra hende. hun holdte energikuglen i begge hænder, som hvis det havde været en bold.
Pludselig stod han der, den mand der havde toturede hende i flere år, så langt tilbage hun kunne huske. Holdt hende fanget i en dyster kælder. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] var dog anderledes, han plejede altid at være iklædt hvidt blodigt tøj, men hans ansigt og hånd kunne ikke ændre hendes syn på ham. den ene hånd var dækket af metal, hvor han plejede at skære hende op ved at glide pegefingeren ned over hendes hud. Hans fingre var som knive, mens den anden hånd sigtede med en pistol så godt. At hun aldrig havde haft en rigtig chance for at slippe væk fra ham, hun frøs nærmest fast til jorden. Da det altid så kolde smil formede sig på hans læber.
”Så det er her du bor, det tog mig flere måneder at finde dig min kære.” Han gik langsomt mod begge Ahri’er med det altid så skræmmende smil. Han havde ingen skygge, hvilket alle andre havde. Selv den ene Ahri som måtte være klonen, havde en skygge. Ahri’erne gjorde præcis det samme, heletiden var det de samme udtryk og reaktioner, ikke en eneste ting blev gjort nogle sekunder for sent. Han strøg en finger ned af begges kinder, inden han træk pistolen rettede den mod den ene Ahri, og derefter den anden.
”Så, hvem tror i er den falske?” Hans stemme var kold og kynisk, mens han stirrede mod Ancalagon og resten af bandten. ”Jeg skyder den i tror er den falske, hvis det er den rigtige så dør Ahri, hvis det er den falske. Udlukker det en lammende effekt på jer alle, så i ikke kan røre jer på nogle måder, hvor jeg sjovt nok vil snuppe Ahri tilbage. Men… hvis i ikke vælger nogle af dem, skyder jeg begge i benet, og derefter armene osv.” Han løftede det ene øjenbryn, selvfølgelig vidste han hvem af dem der var den rigtige. Men var det ikke altid sjovere at lege lidt, inden man snuppede den rigtige. Og hvis de ikke valgte den rigtige, ville han alligevel skyde den falske, så alle blev lammet og derefter smutte. Eller, selvfølgelig ikke før han havde gjort lidt smerte på den rigtige, foran den fyr der havde valgt at beholde hende i så langtid.
Han var derimod i sit ultimate, ingen våben kunne skade ham. hvilket gjorde at Ahri, ikke engang forsøgte på at angribe ham, da hun kendte til dette. Hun havde jo forsøgt mange gange før, at gøre skade på ham, for at slippe ud af kælderen.

Da der pludselig kom et unaturligt lys fra Ahri, eller mere fra hendes energi kugle og alle kunne se igen, gjorde alle store øjne, der var to af Ahri?! Hvem var den rigtige og hvem var den falske?!
Ikke nok med det, så stod der en mand i noget fancy læder tøj og sigtede en pistol på begge, sikkert for ikke at afsløre hvem der var den rigtige Ahri.
Ancalagon kiggede på manden med knugede hånd og sin økse i sin anden hånd, Arne stod med Bue spændt og klar til at skyde dog ingen anede at det bare vil gå igennem manden.
Rollo sad og reagerede ikke rigtig på det hele da han var for væk i alkohol og lå med den ene arm og hoved på bordet og kiggede ned i sit krus for som om at alkoholen gemte sig fra ham.
Rogan stod selv med sin sabel tæt ved Ahri'erne mens Erik stod bag manden, dog uden sit sværd og skjold, det havde ikke holdt ham fra at prøve at gribe fat i manden men var fløjet lige igennem og landede på gulvet ved Ancalagon og kom hurtigt op igen.
"Lad mig gætte, du er fjolset som har gjort skade på Ahri" kom det koldt og irriteret fra Ancalagon, han var ved at være godt træt af at der var så mange folk så prøvede på at dræbe eller true Ahri og hans gruppe, og han havde forvandlet sig til drage og ædt denne mand hvis de ikke befandt sig i grotten.
"Hvis du gør Ahri noget, vil jeg personligt sørger for at du vil stoppe med at eksistere" truede Ancalagon manden koldt, ingen vil slippe levende fra at true hans Ahri og så slippe levende fra det.
Hvis han stjal Ahri, vil han finde hende, på det han sværgede.
Ancalagon kiggede på begge Ahri'er og så hen på manden, for så at kigge tilbage på de to Ahri'er og pegede på den ene af dem, hans dragelugtesans gjorde det muligt for ham at gætte hvem der var den rigtige da den rigtige har han brugt så lang tid sammen med, at den anden der lignede Ahri på en prik på ingen måde havde samme duft som den rigtige, dels også fordi at hendes tøj lugte en smule af alkohol da lufte var blevet en del tung med mjød i luften.
"Jeg sværger mis, jeg vil finde dig og jeg lover dig, jeg VIL slå ham ihjel!" Kom til fra Ancalagon til den rigtige Ahri.