I could use some time off (Razor) xxx

Efter at have arbejdet natten lang, indtil solen begyndte at vise sit glade ansigt i horisonten igen, pakkede Reign sine ting sammen i fyrtårnet og vinkede farvel til sin kollega, der allerede var på vej ned af trapperne. Nøj, hvor var han træt, hvilket var underligt, eftersom arbejdsdagene blev kortere og kortere. Bare han nu ikke var ved at forvandle sig til en natugle efter at have ændret sin døgnrytme - solen var trods alt en fantastisk ting, som han kunne ligge under og nyde i timevis. Og så var den en perfekt undskyldning for at spise is hele tiden. Selvom han var vild med sit job, ærgrede han sig over at gå glip af så meget af dagslyset.
Men det gik nok - nu skulle han hjem og sove, og når han engang vågnede, ville der stadig være god tid, inden solen gik ned, og arbejdet atter kaldte. Hjem i seng... den var så tæt på. Langt tættere på end den plejede, da han boede i Firewood. Faktisk huskede han slet ikke, hvordan han orkede at gå hele vejen derfra og til Doomsville, oftest for at få noget på den dumme og så bare tage hjem igen. En vogn ville have været skønt, men sådan nogle var dyre. Måske blot en enkelt hest kunne gøre det. Men en staldplads til sådan en var også dyr, og han turde ikke bare at binde den et tilfældigt sted i Rotten Root District. Den ville garanteret blive stjålet.

Reign smed tasken henover skulderen og pustede som det sidste lyset, der sammen med et kortspil havde holdt dem med selskab gennem natten, ud, inden han selv bevægede sig ned af trappen og udenfor. Sørgede som sædvanlig for at låse af, inden han satte mod Angerforge District, men nåede ikke særlig langt, inden en stemme fik stoppet gangen. "Excuse me? Mister?" En ældre dame, hvis kat havde bevæget sig op i et træ. Hun var sikker på, den sad fast, og selvom Reign mente, den bare ikke gad ned, kravlede han alligevel op for at hente den ned for hende. Katten hvæsede højlydt, jo tættere menneskehånden kom på den, og satte til sidst kløerne i hans arm, hvorefter den hoppede ned af sig selv og skyndte sig videre forbi sin ejer. "Oh, no, no, no! Get back here!" beordrede Reign og klatrede ned så hurtigt, det var muligt. Møg, nu ville Django gnubbe sig op af ham resten af dagen for at få kattelugten fjernet. Fedt.

Påklædning: Her + halsbånd

Nogle nætter var simpelthen bare for nemme når det kom til arbejde. Eller måske ikke nemme, Razor var måske efterhånden bare lidt for god til sit job - og nogle opgaver forhindrede kreativiteten når det kom til metoder - også gik det vel automatisk bare lidt hurtigere. Blodet slap man dog aldrig helt for, hvilket var godt - for når målet var væsner der havde lækkert blod så fik man en snack samtidig. På den anden side var et hurtigt job en vej til mere tid der skulle bruges på alt det Razor ikke anede hvad var - og i sidste ende endte det med at han sad og stirrede ud i luften, fanget i sine tanker og langsomt trak ham ned i et mørkt hul hvor han slet ikke burde være. Der var sket for mange ting på det seneste og det virkede ikke til at der var noget som helst som kunne få ham ud af den rytme han var havnet i. Et eller andet nyt skulle der ske - et eller andet der kunne slå ham helt væk fra alting. Ikke bare endnu et mord - det kunne ikke længere dække over det egentlige problem. Nej der skulle mere til - noget helt nyt. Ny luft - dufte - omgivelser. Bare for en stund. Han behøvede ikke fortælle det til noget. Sean ville vel forstå når han engang kom tilbage? Jo.. det ville han. Tatia havde travlt med hendes liv, og Razors tilstedeværelse var pt et åbent sår så det ville nok heller ikke skade hende at han var væk. Reign. Damn han savnede den fyr.

Og savnet havde overtaget hans sind og trukket ham mod hvor Reign arbejdede - kun fordi det var tidligt om morgenen. Razor havde ikke kunne falde i søvn efter sit eget arbejde og havde besluttet at pakke sin - knap så elegante rygsæk. Det var mere bare en pose som han havde stoppet nogle knive og en ekstra trøje ned i. Men i stedet for at spadsere i alle andre retninger end Ashen Wood - havde han valgt at han ville finde Reign først.
Og faktisk havde han ikke tænkt sig at forsvinde nogle steder uden den fyr.

Det var nemmere at finde fyren end han havde regnet med. Okay en ting var at han vidste hvor han arbejdede, en anden var at han vidste et nogenlunde tidspunkt han ville få fri. Og det ramte han vidst rimelig godt - eller også blev han redet af den forsinkelse Reign tydeligvis var ramlet ind i da han pludselig var i et træ for at få en kat ned. Razor, så creepy som han var - stod på afstand og i agttog episoden en smule. Selvfølgelig med et smil om læberne der kun virkede til at vokse en smule for hvert øjeblik.
" Very elegant.. "
" Don't take it personal - cats kinda hates everybody.. " Sagde han så lidt med et lille smil efter at have sneget sig op bag Reign i hans ellers helt utrolig smukke forsøg på at komme elegant ned fra træet. - Utroligt så lydløs man kunne være på bare fødder. Han lod blikket hvile lidt mod Reign før det kort flakkede efter den ældre dame der tydeligt hurtigt havde fået blikket mod den enten vrede eller ængstelige kat. Katte var mærkelige - men sjove. Razor var selv halvt venner med en fed rød kat der strejfede omkring. Han havde godt nok ikke set den noget tid.
" How much are you willing to do for me? " Spurgte Razor så bare lige ud og rettede endelig opmærksomheden tilbage mod Reign. Ikke specielt drillende som han ellers for to sekunder siden havde været i sine kommentarer. Ingen tid at spilde. Reign måtte ikke kunne nå at finde på en masse undskyldninger for at skulle skynde sig videre og hvis Razor kendte ham rigtigt så var undskyldninger Reigns hemmelige våben og skjulte talent.

Efter Reigns fødder havde ramt jorden, overvejede han at løbe efter katten, prøve at fange den, men opgav idéen lige så hurtigt, som den var dukket op. Katten var for hurtig, og damen var allerede efter den, og trods hun ikke var særlig hurtig, ville katten trods alt nok bedre kunne lide hende end den farlige, fremmede mand.
Han trak lidt op i sit ærme og skar en grimasse af de små, røde kradsemærker, dyret havde formået at lave. Reign ville altid være et hundemenneske - hunde havde ikke skarpe kløer og kunne som regel godt lide ham i modsætning til katte, der altid behandlede ham som et kradsebræt. Måske var det, fordi han lugtede af hund? Det var en mulighed.

Midt i 'hvorfor hader katte mig?' tankestrømmen lød en stemme bag Reign, og selvom den var velkendt, gav den ham et godt chok alligevel og fik hans hånd til at flyve op på brystkassen. Endnu en ulempe ved ikke at lave aftaler med hinanden - de chok, det gav, når Razor gang på gang sneg sig op og hilste. Reign havde fundet de lydløse bevægelser beundringsværdige i starten, men nu - ikke så meget.
Et lettet suk lød, som han fik vendt sig om, "we need to talk about how to greet one another." Rystede så bare på hovedet og smilede. Det var nok den ene gode ting ved at blive forskrækket - lettelsen efter. Og at det så viste sig at være netop Razor, gjorde lige det hele en million gange bedre.
Reign åbnede munden for at hilse og så allerede frem til den noget mere fysiske hilsen, da drengen afbrød det med et spørgsmål. Af en eller anden grund var Reign sikker på, det var en form for test. Måden, Razor sagde det på, var lidt for seriøs og slet ikke typisk ham. Noget stod under. Men opsat på at bestå denne test, svarede han uden store skrupler, "well... anything, of course," i et afventende toneleje og et blik fyldt af mistænksomhed.

Razor kunne ikke helt lade være med at smile over Reigns reaktion. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. Måske var det en dårlig vane ikke at gøre sig bemærket før han var helt tæt på Reign. Han overvejede det kort en smule men rettede sig så bare lidt op. Han var stille et øjeblik mens han kort lod blikket glide over Reign. Bare lige for at finde ud af om fyren nu virkelig mente hvad han sagde eller ej. Ikke at Razor ville tage et nej for et nej hvis det havde været et tøvende svar der kom fra Reign. Fyren havde sagt alting og det ord måtte han så stå ved nu.
" Oh wauw - Thats great. Actually. " Sagde han så først lidt mens han nikkede men sendte så bare Reign et lille smil. " 'Cause I kinda need you. " Han nikkede en smule før han rodede sig lidt i håret. Overvejede det et øjeblik. Okay Reign måtte vel godt have chancen for lige at samle sig før Razor tvang ham med videre. Det ville måske også øge chancen for at han faktisk ville tage med.
" Okay - You have.. Lets see - an hour? That should be enough to get your stuff and get your butt moving with me out of this city.. " Sagde han så lidt før han nikkede nogle gange. " You said I needed to get control - and right now I'm in this little box of fear of the outside world. And I'm getting squashed and it drives me mad. So I figured a trip out - far out, would do me good. But then it hit me - I can't go with out you. 'Cause you're like the only person in the world I kinda wanna look at right now. And I don't wanna be alone. So you're going with me. " Han rettede sig så bare lidt op med et lille smil om læberne.

" Besides, you've got a fancy pants roomate.. Mmm Lori - he probably wouldn't mind taking care of Django for a few days - maybe more. That depends on where we're going. I really wanna go though. And you look tired. Not just tired tired - but tired. Like - Ugh I need a break from life, tired. " Han bed sig kort lidt i læben. Det var ikke fordi Razor havde planlagt alting - men del, men han valgte ikke at dele sine tanker med Reign før de var på vej afsted. Det ville sikkert meget hurtigt kunne sætte en stopper for nogen som helst mulighed for selskab under vejs. " I won't take no for an answer.. 'Cause I really need you right know.. " Sagde han så bare lidt med et trak på den ene skulder. Om det var ord han håbede på kunne overtale Reign eller om det faktisk var sandheden, det kunne diskuteres - måske en fin blanding af begge dele.
" Is your arm okay? " Spurgte han så alligevel - selvom han havde sagt til sig selv at han ikke ville spørge omkring det, men katten havde alligevel nakket Reign også var det måske mest venligt bare lige at høre om hvor fæl den havde været mod menneskets arm før han valgte at slæbe ham afsted.

Følelsen af utilpashed voksede sig langsomt større og større med Razors ord. "Wait, out of this city?" gentog Reign måbende, "that's--" mere blev der ikke sagt, inden drengen skar hans ord af og blot talte videre. Han ville have ham med sig ud- at rejse? Bare sådan uden videre? Nej, nej, det var helt forkert, sådan noget bedte man ikke bare folk om uden at have talt om det først. Reigns liv var måske ikke så spændende og actionfyldt som halvdæmonens var, men han havde ting at se til alligevel. Hovedsageligt sit arbejde. Det arbejde, der skaffede ham føde. Det arbejde, han desperat havde brug for at beholde.
"Now, Razor, I--" igen afbrudt men denne gang af noget helt andet; et navn. Et velkendt navn. Hvordan kendte Razor til Lori? Han havde aldrig nævnt ham, aldrig nævnt, de var flyttet sammen, så hvordan i himlens navn kunne han helt selv have fundet frem til det? Hvis drengen nu også kunne læse tanker, måtte Reign for alvor checke ud. Det var alligevel for meget.

Desværre blandede de bedende ord sig med skyldfølelsen af ikke at have fortalt om Lori og fik Reign til at ligne en, der netop var blevet sendt i skammekrogen. Og det 'nej', der hele tiden havde ligget på hans tunge, ventet på at komme ud, blev på sin plads uden at bevæge sig det mindste. Hvordan afviste man er person, der sagde sådan noget? Razor brugte nogle virkelig beskidte kneb her.
Han skævede ned mod sin arm, "yeah, it's just a scratch," og brugte øjeblikket til lige at tænke situationen dét ekstra igennem. Men der var intet endegyldigt "rigtigt" svar her andet end at smile, acceptere tilbuddet og tage med. Men det kunne han jo ikke, han kunne ikke bare skride fra alting. Men i stedet for blot at sige nej, ville det fungere bedre at overbevise drengen om, at den var helt gal, indså Reign og fandt sin lille pengepose frem fra tasken. Den spæde sum mønter, posen indeholdte, blev hældt ud i hans egen håndflade og vist frem, "you see this? This is what I have left," han løftede blikket op på Razor, "do you even know how much a trip like that costs? We'll need a cart to get us there, a room to sleep in, food, essentials. None of us can afford that."

Der var mulighed for Reign for at bryde ind mellem alle Razors ord - det var måske ikke det mest høflige, men heldigvis var det typisk Razor så mon ikke Reign bare fandt det på sin plads ikke at kunne få mange ord indført. Han holdt blikket mod Reign - men da han så pudselig fandt penge frem kunne Razor ikke lade være med at rynke panden en smule.
" Pfft.. wha'? " Hans blik flakkede et øjeblik fra Reigns hånd til fyrens ansigt også tilbage igen. " Seriously? " Sagde han så og lod endelig blikket hvile mod Reigns ansigt. Han løftede sin hånd men kun for at lukke Reigns hånd omkring de mønter han havde i den. Hvad var der med Reign og penge? Det var helt utroligt. Det måtte være en menneske ting, Razor kendte ingen andre som havde så stor en bekymring omkring det som Reign havde.
" Stop.. Your mind is all about money all the time.. You need to stop that.. " Sagde han så lidt men bed sig så kort lidt i læben. Han vidste ikke helt hvad det skulle gøre godt for.
" You're going mad - if money is all your life is about - then.. I don't know. That mind set can't be healthy. You would turn crazy in the end. And I don't want that. " Han rystede hovedet på hovedet før han rettede sig lidt op. Måske var det i sidste ende også godt for Reign at slå tankerne væk fra byen - arbejde og mere arbejde. Fyren var jo nær hjernevasket af en så simpel ting som penge. Razor kendte ikke nødvendigheden i det. Han havde fundet andre måder at leve på. Sikkert derfor han ikke kunne se Reigns perspektiv i det - men det betød ikke at det ikke var muligt for dem at få en tur som denne til at fungere uden.

" You don't have to worry about food - I know how to get food without any money. Without stealing it.. " Sagde han så mens han nikkede. " And where're we gonna sleep? Well - thats not a problem either. We'll figure something out. It dosen't have to cost a thing to go on trip. You're making it way more difficult than it is.. " Sagde han så bare lidt og rystede kort lidt op hovedet.
" I've been living on the road for month without money or anything - I'm still alive, that must prove something? " Det var godt nok noget tid siden og Razor havde også haft metoder i brug som han med garanti kunne sætte ud for at Reign ikke ville gå med til. Men han tvivlede ikke et øjeblik på at det nok skulle gå.
" I just really wanna go - and I don't wanna do it alone. " Sagde han så lidt før han kort bed sig lidt i læben. Han rettede kort lidt på stroppen han havde over skulderen der hørte til den pose lignene taske han havde med sig. " I promise - the second you have had enough of... whatever - we'll turn back. But - give it change, please? You probably need it just as much as I do.. " Han trak kort lidt på den ene skulder. Han havde allerede talt mere end han havde gjort de sidste par dage - det var jo lige før man kunne gå hen og miste stemmen hvis ikke Reign bare nikkede ja og lod sig overtale.

Reign gloede opgivende på Razor efter at have fået tvunget hånden lukket igen og vidste ærlig talt slet ikke, hvorfor han havde prøvet at overbevise ham om sin pengenød. Knægten forstod ikke vigtigheden af penge, han havde aldrig nogensinde tjent en ærlig mønt eller betalt husleje eller noget som helst andet i den dur. Reign var ikke besat af penge, faktisk havde han altid været ganske god til at dele dem pænt op i husleje, mad, opsparing og underholdning. Det havde bare været så meget lettere, da han rent faktisk havde en bare lidt større sum at bruge af. Nu havde han ikke engang råd til at tage på bordel mere. Nøj, han savnede det. Han savnede Skeeter.

"Figure something out?" gentog Reign skeptisk og gemte mønterne væk igen, idet han sarkastisk tilføjede, "that sounds like a great plan." Razor burde efterhånden have regnet ud, at Reign ikke var den spontane type, der bare sprang ud i ting. Hvis han var det, ville meget have set anderledes ud. De ville måske have været døde - han var trods alt den eneste af de to, der tænkte logisk i farlige situationer. De ville måske aldrig have mødt hinanden - han kunne have være taget til Humvita allerede som 18 eller 19-årig. Bare grebet chancen og taget afsted, selvom der ikke var sikkerhed for hverken bolig eller arbejde.
Reign sukkede lavt ud, "listen, kiddo, I really, really wanna go with you, I do. But we still can't afford a cart and I'm not gonna walk my ass all the way to- uhm," han så et øjeblik tænksom ud, "where do you even wanna go to? I trust you have a destination, right?" Han havde en enkelt gang været på en tur uden at have et decideret mål, men det havde kun været en lille times gågang væk fra hans forældres hus, ikke mere. Det lød på Razor som om, han ville helt væk. Væk fra Doomsville, væk fra området omkring Doomsville, bare væk, væk, væk.

Han hævede bare kort lidt et bryn uden at fjerne blikket fra Reign et øjeblik. Fyren var umuligt. Hvad var der galt med ham. Hvordan kunne man holde ud at leve i så lille en boble - og Reign var måske oven i købet i den ende af større bobler. Men den snak havde de vidst haft en gang. Han lod armene glide lidt over kors før han så bare rynkede næsen en smule.
" I thought you would do anything.. " Sagde han så bare kort lidt før han trak en smule på den ene skulder. Han slog så bare blikket ned et øjeblik og overvejede hvordan fanden han ellers kunne få Reign på andre tanker. Han lod så bare armene falde ned langs sine sider og skævede sig kort over skulderen.
" I know where we're going. But I wont tell you.. " Sagde han så bare lidt før han skævede en smule mod Reign igen. " Besides - a cart? You can ask people on the way if they want to give you a lift or something like that. I usually pay in rabbits.. " Sagde han så bare og trak lidt på skuldrende. Reign overvejede slet ikke alle de muligheder der var.

" Is it really that much to ask for? I mean... " Han stod et øjeblik lidt uroligt før han så bare så mod Reign. Måske nærmest en smule bedende. Han ville jo bare gerne have idioten med. Hvorfor skulle Reign være så kompliceret. Det var jo nemt? De skulle bare gå - med en rygsæk hver og ud i verden. Mad fandt man i naturen - der var mange muligheder for steder at overnatte. Selv i rigtige boliger kunne man få lov at overnatte hvis man brugte de rigtige ord og det rigtige blik - eller tilbød en fangst i skoven som betaling. Gå turen var vel ikke så slem? Hvis Reign ikke orkede at gå kunne man finde et lift. Slet ikke kompliceret. Halvdæmonen havde pendlet på den måde frem og tilbage fra Dragons Peak. Intet problem. Hvorfor skulle andre retninger være sværere? I sidste ende ville han tage afsted alene - nej.. Reign skulle med.

Han bed kort tænderne lidt sammen men endte så bare med at tage Reigns hånd og trække ham med i den retning han gik ud fra de skulle i for at komme til hvor Reign boede.
" You're going with me.. I'm sorry if you don't feel like. But sometimes life just dosen't go the way you're planning - and this is one of those times. " Sagde han så bare og skævede kort mod Reign mens han ellers traskede afsted og lod ikke fyren gøre modsat. Så måtte han jo bare tvinge ham med. Som et barn der absolut ville have sin vilje. Det var lige før han kunne finde på at falde til jorden og sprælle med arme og ben i hysteri. Okay måske ikke - men tanken kunne melde sig.

"I will but..." begyndte Reign uden egentlig at vide, hvad han videre skulle skulle. Okay, den fik Razor; Reign havde sagt, han ville gøre alt, og det havde været en løgn. Slem Reign, dum Reign. Og i stedet for at færdiggøre sætningen, forsøgte han sig bare med et undskyldende blik, der forhåbentligt kunne bløde halvdæmonen en smule op. Snart stod de bare og gloede bedende på hinanden som to hundehvalpe i en stirrekonkurrence. Razor ville have, Reign tog med ham, og Reign ville have, Razor forstod, hvorfor han ikke kunne. Problemet lå i, at de begge to kunne være ret viljestærke, når de virkelig ville.

Men udover viljestyrke havde hybriden også en styrke, som mennesket ikke besad, og fremviste sin evne til i teorien at kunne slæbe ham afsted, hvis det var det, der skulle til. Men Reign gav ikke op, ikke endnu - satte i stedet anklerne i jorden og fik på en eller andet måde formået at rive hånden til sig med et sammenbidt, "Razor, no!"
Fejlen indså Reign dog hurtigt, og den vrede grimasse forvandlede sig langsomt til det blidere. Ikke råbe - han havde lovet ikke at råbe. Razor havde selv sagt, at han ville gå fra ham igen, hvis han råbte. Penge var vigtigt uden tvivl, men vigtigt nok til at give halvdæmonen en grund til at gå? Niksen biksen.
"I'll need to go tell my colleague first. That he's gonna be alone for- a few days," forsøgte Reign at redde den med, selvom der allerede havde samlet sig en stor klump nervøsitet i halsen, bange for at han var gået over grænsen, "and then I'll go home and grab some stuff. I'll meet ya in- you said an hour, right? An hour. At the front gate. I'll be quick." Og med de ord var mennesket afsted. Det føltes ydmygende at være så meget under tøflen. Måske endnu mere fordi Razor ikke engang anede, han havde ham under tøflen. Han prøvede vist ikke engang.

Reign overholdte sin aftale og skyndte sig alt, hvad han kunne for at nå det til tiden. Kollegaen fik besked, Lori var ikke hjemme men fik lagt en note på spisebordet, og Reign selv fik fjernet de overflødige ting fra tasken og erstattet dem med ting, de faktisk kunne få brug for. Havde lyst til at tage hele sit nødarsenal med, men det var alt for meget at slæbe på i sidste ende. Tsk, en rejse uden nogen penge... det var til grin. Som det sidste sendte han et længselsfuldt blik mod sin seng, inden han smed en jakke på og forlod huset for at sætte mod hovedporten i stedet.

Det var ikke nu Reign skulle være så stædig - det var jo bare meningen han skulle følge med og acceptere at det var der her Razor gerne ville have. Måske Razor efterhånden var lidt for vandt til at få mere eller mindre alt hvad han gerne ville? Han pillede kort lidt ved sine fingre efter at være stoppet op da Reign alligevel formåede at undslippe hans greb. Men heldigvis var de ord Reign havde noget der gjorde op for det første nej. Han bed sig kort lidt i læben for ikke at lade et smil vinde alt for meget.
" Great.. Good - Thats good.. I'll be waiting.. " Sagde han så med et par nik før han kort rynkede næsen en smule. En time virkede pludselig som lang tid - men Reign skulle have en chance for at kunne nå noget som helst. Hans blik fulgte Reign da han forsvandt fra stedet. Så kunne han bare håbe at Reign ikke blev væk og det havde været en måde at slippe for Razors tiggende eksistens.

Der var alligevel en del ting han kunne have fået tiden til at gå med mens han ventede. Men han besluttede egentlig bare at gå mod porten med det samme. Og så snart han nåede frem satte sig til rette på en sten med blikket rettet ud i luften, indtil alt omkring ham fangede hans opmærksomhed. De få folk som bevægede rundt - et egern der forsøgte at transportere en stor lumb brød med op i et træ. Den fik det til at se helt utrolig kompliceret ud. Han vippede kort lidt med sin ene fod men tjekkede så bare lidt hvad det egentlig var han havde fået kastet ned i sin taske tidligere. Ikke noget der egentlig kunne bruges til så meget. Et tæppe ville måske have været smart - han kunne også have tømt køkkenet for al mad der ikke havde et behov for at blive holdt koldt. Måske en dunk til vand? Wauw - okay pludselig forstod han hvorfor folk tvivlede på hans evner til eksistens. Han rynkede kort næsen lidt. Kunne han nå det endnu? Nej - der var alligevel langt til Terrorville hvis han skulle gå frem og tilbage herfra, han kunne løbe - skyde genvej over samtlige bygninger?

Han endte med at gøre det alligevel. Så hurtigt han kunne - at Reign nok ville komme til at vente var en anden side af sagen. Fyren ville nok sætte pris på Razors indsats i sidste ende. Så ville han nok i sidste ende ende på samme energi niveau som Reign var når han endelig nåede tilbage - og de ville kunne holde første pause på turen allerede inden de nåede langt udenfor byen.
- Uden for byen.
Tanken fik Razor til at stoppe op på sin vej tilbage til porten. Han var næsten fremme og kunne svagt ane den længere fremme. Nu med tasken pakket med vand, mad og et tæppe. Var det en god idé? Selvfølgelig var det det. Han blev nødt til det - eventyr havde aldrig skræmt ham så hvorfor skulle dette være anderledes? Det var spændende - de skulle ud af byen, ud mod kysten. Turen dertil var måske ikke sikker - men hvor i denne land var der overhovedet sikkert at være? Han traskede så bare videre afsted mod porten. Hvor forsinket han endte med at blive han han absolut ingen anelse om. Forhåbentlig havde Reign ikke ventet for længe - forhåbentlig var han her.

Reign havde ikke som sådan holdt øje med tiden men var sikker på, at det ikke kunne have taget mere end en time at nå porten. Derfor overraskede det heller ikke, at Razor ikke var der endnu, og han fandt i stedet for at stå og blomstre en plads på en tilfældig bænk tæt ved porten.
Men tiden gik, og halvdæmonen var ikke til at se, og Reign kunne mærke, det irriterede ham, når det trods alt havde været knægten, der var opsat på at komme afsted så hurtigt som muligt. Og så var han træt oveni, hvilket heller ikke hjalp på humøret.
Et par gange var mennesket ved at falde i søvn, siddende på bænken, og besluttede sig for at lave noget for at få energien op og ikke ende med at sidde og snorke og måske få stjålet alle sine ting imens. Først tog han en lille runde om bænken, vindueskiggede på de nærliggende butikker og traskede generelt bare lidt akavet rundt. Så fandt han plads på bænken igen og dobbelttjekkede, at han havde alt det vigtige i tasken. Lidt mad, et tæppe, en lanterne, penge, ekstratøj, tændstikker... manglede han noget?

Reign så tilfældigvis op fra tasken, da Razor dukkede op i det fjerne - på tide - og rejste sig med rygsækken placeret godt på ryggen. Gik ham langsomt i møde og var allerede parat med en kommentar, der kom lige så sarkastisk ud, som det var meningen, "fashionable late, huh?" Blikket søgte snart efter hen på den vidt åbne port, der ville føre dem ud fra byen og tage dem steder hen, de knapt nok vidste eksisterede. Men selvom han havde sagt ja, fik tanken stadig Reigns mave til at snøre sig sammen, som havde han et korset siddende derinde.
"You know," begyndte mennesket og bed sig tænksomt i underlæben, inden han lod blikket finde tilbage på Razor, "it's not too late to back out. We could just stay here, rent a room, I could make you something delicious to eat. We could go on, like- like a Doomsville tour. The city is huge, we could easily spend a few days on sightseeing." Reign havde ikke helt opgivet kampen. At have taget fri fra arbejde i flere dage var én ting og rigtig dårligt for hans pengepung, men også at tage afsted ud i den store, farlige verden uden et mål - det var skræmmende. Hvis Razor så i det mindste kunne give ham et hint omkring, hvor de skulle hen, kunne det være rart. Reign lavede en let håndbevægelse hen mod porten, "we don't have to go out there. I mean, it's mostly trees, anyway. And dirt. Boring."

" You just have to stop missing me so much - then time would fly like no other! " Sagde han med et lille grin da han endelig nåede frem til Reign. Han vidste godt at han var bumsen der havde overskredet tiden så gevaldigt at det jo nærmest var nemmere at vente med at tage afsted til efter en lang rar nat - eller dag. I en varm og blød seng. Kludret ind i Reigns arme og.. Nej! De skulle afsted. Han rystede kort lidt på hovedet før han fandt sit fokus inden han kunne nå at lytte til Reign der tydeligt selv ikke var helt sikker på noget som helst.
" It is too late! We're going! For real.. No turning back.. " Sagde han og nikkede kort. Han havde jo besluttet hvad der skulle ske - så det var præcis hvad der skulle ske.
" Come on! Stop being a wuss.. This is it, for both of us. You need it just as much as I do - Okay? No one is going to die.. Maybe lose an eye - but thats it.. " Han nikkede lidt med et meget seriøst udtryk, som dog få sekunder efter blev erstattet af et smilende ansigt.

Han tog Reigns hånd og trak ham med i et lidt hurtigere tempo.
" Besides - Doomsville are boring and not cool what so ever. We can do that when we get old. Old and grey, when we're no longer able to move as far. " Sagde han så bare med et lille grin.
" You'll get wrinkles before me - you know that right? Your face will squeeze together like a raisin - swoop! Old.. But probably still sexy as fuck.. " Sagde han så lidt med et smil før han lod hovedet glide på skrå. " Hmm.. It's actually kind of sad. And not really fair at all.. I mean - we die so fast. " Han rynkede kort næsen en smule men rystede så bare lidt på hovedet.

Han rettede så bare fokus frem hvor han placerede sine fødder.
" You know - I just went back to pack a few more things.. Like water, and food and stuff.. " Sagde han så lidt og rettede blikket mod Reigns ansigt med et lille smil. " Or else we would probably starve to death - I mean, you don't have Django - how useful are you actually while hunting if he's not there - or is it him who's useless without you? I can't seem to figure that out.. " Sagde han så lidt og rystede en smule på hovedet. Razors tanker var alle steder på en gang og det ene emne tog det næste - det var jo lige før Reign ikke kunne nå at få et ord indført - sikkert en hemmelig måde at få Reign distraheret på så han kunne trække fyren med ud af byen inden han fandt ud af at han i sidste ende også havde vilde overtalelses evner og sikkert ville kunne tale Razor ud af turen hvis han sagde det rigtige - også selvom Razor havde planer om ikke at være til at rokke ud af sin plan.
" Did I tell you where we're going? No I didn't - ofcourse I didn't.. Why would I? It's a surprice.. Sort of.. I don't think you wanna go if I tell you.. " Han kneb kort øjnene lidt sammen men rystede så bare lidt på hovedet.
" But I promise It's gonna be amazing - well duh, you're with me. I'm amazing - which makes everything amazing.. " Han himlede kort lidt med øjnene. Fokus.

Reign skulle til at komme med endnu en undskyldning, inden Razors kommentar slog ham ud, og han i stedet gentog, "an eye?" med et par hævede øjenbryn og munden stående let åben. Hvordan kunne man overhovedet lave sjov med sådan noget, når man vidste, at der potentielt sagtens kunne ske noget. Og selvom chancerne for, at det ville være en anden, der mistede sit øje - Razor havde trods alt en fascination med dem - var tanken stadigvæk skræmmende.
Men afsted kom de trods indsigelserne, og jo tættere de kom på porten, jo mere forlod håbet Reigns krop. "Yeah. Very sad," mumlede han som svar og var egentlig mere fokuseret på de vagter, der befandt sig oppe over porten. De så trætte ud - havde nok haft nattevagt ligesom ham selv. Snart ville de få fri, og så kunne de gå hjem i seng og få en god, lang lur. Vågne op, friske og udhvilede, mens Reign selv måtte lide med sin træthed og en hyperaktiv halvdæmon ved sin side. Normalt tørstede han efter at tilbringe tid med Razor, men det var lidt sjovere, når man ikke var på randen til at dase omkuld. Eller hvis de nu bare kunne blive i byen, gå i seng og putte i timevis - det ville have været rart. Men nej; de skulle ud et eller andet mærkeligt sted, og de skulle helst snakke om Reigns fremtidige rosinansigt hele vejen. Essensen af hygge.

Da de var nået igennem porten, og alt håb nu var ude, gav Reign et lydløst suk fra sig og valgte faktisk at slutte sig til den samtale, Razor så desperat prøvede at holde kørende. "He's definitely the useless one. Most of the time he's way too clumsy to catch anything and even when he does he doesn't eat it until I cook the meat. But, I mean, it's my own fault for spoiling him - made him all picky and snobby," mennesket dækkede et gab med sin frie hånd og bevægede sig en anelse hurtigere for at nå op på siden af Razor i stedet for at blive trukket afsted på den måde. Han ville komme til at savne Django, uanset hvor længe de var væk. Gudskelov at han havde Lori til at passe på den - Lori var god til Django og behandlede den godt.
Reign trak halvt sin hånd ud af hybridens for blot at fange den igen, rarere positioneret, og forsøgte endnu engang at kvæle et gab, denne gang i underarmen. Det var da helt utroligt. Han ville dræbe for en vogn lige nu. Så kunne han sove, og det hele ville blive en anelse mere hyggeligt end nu, hvor hverken hans krop eller slørede blik var i stand til at værdsætte noget som helst nyt og smukt.

Reigns blik fangede drengen, da hans mund kørte igen, og hans øjne blev knebet synkront i sammen med Razors, "I'm not sure I'm into surprises. I mean, I am but normally surprises involve parties or gifts or just- some kind of unexpected gesture. But that's not really your gig, is it?" Det var ikke let at forestille sig Razor overraske en på den typiske måde. Med blomster, mad eller bare noget andet godt. Han var spontan og vild, og man vidste aldrig, hvad man kunne forvente, i hans selskab, men en kær, kedelig, standard overraskelse ville alligevel være for meget. Eller måske for lidt i virkeligheden. Reign så frem igen og smilede med en let rysten på hovedet, "amazingly strange." Razor var fantastisk på alle måder, men det havde han vist fortalt ham flere gange før, og drengen virkede ikke til at have selvtillidsproblemer lige nu, så det var der ingen grund til at gentage. Desuden var Reigns fokus endt et andet sted.
"So... how long will it take us to get to that very secret spot of yours? I don't wanna be a buzzkill but I don't think I'll be able to walk for very long. Not until I've gotten myself some sleep or just, like... a nap," spurgte han og følte sig i et øjeblik som et barn, der beklagede sig over ømme fødder og korte ben. I teorien kunne han vel godt bare holde kæft og følge med, men Razor forstod ikke konceptet 'søvn', andet end når han blev tvunget til det. Havde han nogensinde foreslået at gå i seng? For andet end sex selvfølgelig. Nej, ikke en eneste gang, det var altid Reign, der lagde op til sovetid. Gad vide om de overhovedet ville få søvn, hvis ikke han bragte det op? "We could sleep in the woods on the ground. A nice, hard surface with bugs crawling up your pants. Or we could go back," lokkede Reign og skævede ned på Razor. Sørgede for at give ham lidt ekstra nussen i håndfladen, for alvor fedte sig ind, "sleep in a nice, warm bed with sheets and pillows and blankets. How does that sound?" Egentlig havde han givet op, men der var ingen grund til ikke at forsøge igen, nu de alligevel havde oceaner af tid.

" Hn.. That makes sense - actually.. " Sagde han så lidt og kneb kort øjnene sammen. Han mumlede kort et par ord, noget lignende 'Django gets to eat all the meat and I'm left with greens - what is this world' - Men han rystede så bare lidt på hovedet og lod blikket flakke frem for sig. Han skævede så lidt mod Reign igen og lod et lille smil finde sin vej frem over sine læber. Han overvejede det en smule før han så bare rystede på hovedet endnu engang. " Maybe - I don't know.. I don't think I mind surprices. I throw you a party if you want? Or just... I don't know - you know. No.. I'm probably really bad at surprices. Do you want gifts? I mean.. well.. I did actually give you that knife a while back. Does that count? " Han lod hovedet glide lidt på skrå med et lille smil om læberne.
Han rettede sig så kort lidt op. " Well - My secret spot iiiis.. To be honest I'm not sure - It could be a few hours - days. Depending on all sorts of things you know? " Han bed sig kort lidt i læben men sendte så bare Reign et lille smil. " I promise if we walk just a little longer - then, we'll find a place to rest and then... walk a little more - and then find a even more awesome place to stay for the night.. " Sagde han så lidt mens han nikkede. Han ønskede ikke at gå tilbage. Det var for sent nu - egentlig ikke. Men jo.

" Are you really that tired? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Det ville give mening. Reign havde trods alt været på arbejde hele natten. Ikke fordi Razor ikke også havde det, men de havde vidt forskellige energi depoter. Reign var nok mere den der sparede lidt på dem - hvor Razor trak sig selv til det punkt hvor han besvimede hvis lysten til at sove ikke havde meldt sig noget før. " What do you need a warm bed for when you have me? I'll be your own personal heating pad! " Tilføjede han så hurtigt med et lille grin. Ellers også ville dette bare være turen hvor Reign fik en smagsprøve af Razors alternative måde at leve på.
" This is exactly why you need to go with me - you're already home sick and we're just.. I don't know - we just left. No.. We're not going back, no mather what. You don't have the gift of words to change my mind - and we both know, that I'm way stronger than you so dragging me back isn't possible either. " Sagde han så bare med et drillende smil om læberne før han rettede blikket frem. Han burde have overvejet en smule hvilken vej de egentlig skulle - men at læse et kort eller et kompas på den sags skyld - nope. Han fulgte sin næse og før eller siden ville den helt sikkert opfange et eller andet der gav tegn til om de var på rette vej eller ej.

" Sooooo you living with Lori - does that mean I'm allowed visiting you? " Spurgte han så lidt og lod blikket falde på Reign igen. Lori havde trods alt sagt ja til besøg fra Razor - så i princippet kunne det bare være undskyldningen for at dumpe forbi. Hvis Reign var imod det ville han bare sige Lori var grunden til han var der også ville problemet være løst - eller også gøre det meget værre. Han rynkede kort panden lidt men smilte så bare lidt skævt.
" I'll bring a giiiiift? " Et lettere overtalende udtryk blomstrede frem og han holdt blikket mod Reign - længe.

"Ish," svarede Reign blot med et skuldertræk til Razors knivkommentar. Det var i teorien en gave, og eftersom hybriden var så interesseret i knive, burde man tage det som et stort kompliment at få sådan en. Men sødt eller romantisk var det godt nok ikke, og Reign ville til hver en tid foretrække blomster eller chokolade. Bortset selvfølgelig måske fra nu, hvor en kniv gav mere mening. Hvorfor var det lige, han ikke havde taget en kniv med? Eller sin bue og pile for den sags skyld. Heldigt at man altid kunne stole på Razor til at have sådan noget på sig.
Mennesket så en anelse foragret til siden, "wait, so you don't actually know where we're going?" Det blev værre og værre. Ingen destination. De ville garanteret bare ende med at gå i ring i en eller anden skov eller måske i en ørken. Reign havde en okay stedsans, men den virkede bedre med et kort... hvorfor havde han ikke taget et kort med? Havde han overhovedet husket noget, der rent faktisk kunne bruges?

"I am, normally I'd be in bed right now," forklarede han sandfærdigt og forsøgte at trække lidt på ynkeligheden og håbe, Razor ville få ondt af ham. Desværre hoppede halvdæmonen ikke på den og snakkede blot videre om kropsvarme og dens funktion. Tanken var fristende men det gode i det forsvandt ligesom med alt det dårlige smækket ovenpå - som en chokoladekage med sand på. Det var der ingen, der ville spise. Ja, det var denne tur i en nøddeskal; en chokoladekage med sand på.
"I know, I know," Reign så frem igen med en opgivende aura over sig, "there's actually a saying that goes 'the root of all evil is abuse of power'. Which means you're the rootiest of the roots out there." Han havde et par gange undret sig over, hvor de mon ville være, hvis Razor ikke havde sin styrke. Et bedre sted? Et dårligere sted? Eller måske døde? Intet virkede usandsynligt.

Men de tanker forsvandt med det samme, da drengen tog et uventet emne op, der fik Reign til at stirre på ham med udspilede øjne og en nervøsitet spillende i dem. Han havde ikke sagt, han var flyttet ud af sine forældres hus. Havde ikke sagt, han flyttede sammen med Lori. Havde aldrig så meget som nævnt Loris navn. Hvordan vidste Razor alle disse ting?
"Uhm..." skyldfølelsen boblede lige så stille frem i Reign for ikke at have nævnt det overhovedet. Det ville have været så meget lettere for halvdæmonen at besøge ham, nu de boede i den samme by, og så havde han ikke engang sagt det. Og det faktum, at han flyttede sammen med en anden fyr, gjorde det ikke meget bedre. Reign var selv blevet rasende, da Razor havde fortalt ham, at han var begyndt at arbejde for Sean, og så flyttede han selv ind med folk uden at nævne det. Det var hykleri og bare en rigtig grim ting at gøre generelt, "sure. Of course you can. Anytime."
Egentlig var mennesket ikke vild med tanken om de to sammen, hvis nu Lori talte over sig, men efter at være blevet taget med bukserne nede med hensyn til flytningen, kunne han ikke gøre andet end at være venlig.
Reign så frem igen lidt, og overvejede situationen i stilhed, inden blikket snart lå på hybriden igen, og han havde sluppet hans hånd for i stedet at føre den ned i sin lomme, "so... do you know Lori?" spurgte han forsigtigt, da den var den eneste mulighed, han kunne se for, at Razor pludselig havde fået alle disse oplysninger.

" I know enough to say that... Somewhere along the way - in the very near future, there will be a place to rest. And I know that - even if it may not be a house or a castle or... something in that categori - it will still be great! and warm enough to.. at least not die. " Sagde han så med et lille grin og lod blikket hvile mod Reigns ansigt. Han vidste godt at det måske stadig ikke var specielt betryggende ord at kaste til Reign. Men det var jo sådan det var. At lyve og få en endnu mere vred Reign senere når han så der ville blive nødt til at fortælle at han faktisk ikke anede noget som helst om deres tur andet end destinationen. Nej det var måske bedst bare at kaste sandhederne og virkeligheden ud fra starten af - og holde resten som overraskelser.
" You're so wiiiiise - I don't abuse power - I just.. I just.. I don't know. I'm not a rooty root - not even a root. Just me! " Sagde han så bare og daskede kort til Reign med et skævt smil om læberne. Han rystede så bare lidt på hovedet. Han rynkede så bare kort næsen lidt før han rettede sig lidt op.

Han blev dog ret tilfreds med Reigns svar på hans spørgsmål om om han måtte besøge ham. Det var første gang at han faktisk havde fået lov til det. Hvert fald af hvad Razor huskede. Mon ikke han ville kunne have husket et ja mellem alle de nej'er der havde været. Reign havde ofte nej hatten på i selskab med Razor. Måske var det også bedst, men stadig helt utrolig irriterende. " Great! I'll visit you then.. Some day.. " Sagde han så og nikkede kort en enkelt gang. Nu skulle de jo lige en masse fantastiske ting på denne tur - så det var jo ikke fordi han havde brug for at besøge Reign lige nu. Han var jo her.
" Well.. I don't know him that well - he just sort of, came by one day looking for Sean. But Sean wasen't home sooo he stayed and helped me bake a cake instead.. Blood cake - it was good. " Sagde han så lidt med et kort trak på den ene skulder. " He seemed cool.. Actually. " Sagde han så og kneb kort øjnene lidt sammen.
" And not like a killer machine or anything. So I guess it's safe to let you live there.. I hope. It is right? " Han rettede så blikket mod Reign og lod hovedet glide en smule på skrå. Lori havde ikke virket som en fæl dæmon. Men på den anden side kendte Razor også sig selv og alle kunne vel i princippet have evnen som ham til at snyde folk til at være meget bedre end man i virkeligheden var.

" Also.. " han holdt en pause før han så kort overvejede det lidt.
" Nah - nevermind.. " Han rystede så bare lidt på hovedet med et lille smil før han rettede blikket frem igen. " Maybe that guy wouldn't mind us tagging along? " Sagde han så lidt og pegede frem mod en - en et godt stykke fremme ad vejen. En mand i vogn trukket af to ponyer. Tydeligvis ikke med meget på vognen da den var mere eller mindre tom. Eller det lignede fra denne afstand ikke at der var voldsomt meget læs på.

Sean. Selvfølgelig, den skulle han have set komme. Lori kendte Sean, Razor kendte Sean... at de løb ind i hinanden var næsten uundgåeligt. Hvorfor havde han ikke tænkt på det noget før?
Reign slugte en lille klump, da deres øjne mødtes efter spørgsmålet, og så frem for sig, "yea, he's really nice. He's kind of quiet like me and we both like keeping things clean and organized so everything's good, really." Måske bude han slet ikke føle sig så skyldig, som han gjorde, men han kunne ikke gøre for det. Mest fordi han godt var klar over, hvordan han selv ville reagere, hvis Razor gjorde noget, der bare mindede om. Og han havde trods alt haft muligheder for at bringe det på banen - I Seans hjem, hos Tatia - men havde ikke gjort det. Men der var ingen grund til at være bange. Lori kunne i forhold til hans andre venner og familie godt slå fra sig, hvis drengen fik et af sine dæmonanfald, så der var intet problem der. Og selvfølgelig ville han ikke snakke om, hvor intime de egentlig var med hinanden - det ville være en sær ting at bringe ind i samtalen, og han vidste trods alt godt, hvordan Reign havde det med Razor.

Om det var klogest at tale mere om det, få alt ud - eventuelt komme med en undskyldning for ikke at have sagt noget - eller om det var smartere bare at holde mund, vidste Reign ikke. Men det var der heller ingen grund til, for inden han vidste af det, var fokusset blevet rykket hen på en mand, der red et godt stykke foran dem. Måske var der noget, der prøvede at fortælle ham, at emnet skulle skiftes, og da det egentlig passede Reign meget godt, nikkede han beslutsomt, "let's go ask him. Just let me handle the talking, okay?" og trak hænderne op af lommerne, inden han satte fart på for at nå op til vognen, der heldigvis ikke havde mulighed for at bevæge sig med særlig høj fart på den ujævne jord.

"Excuse me? Sir?" forsøgte Reign sig med efter at have været nået op på siden af vognen. Føreren fik hestene stoppet kort efter og overraskede mennesket efter at have hevet hætten ned og afsløret sig selv som en kvinde. Og ikke bare en kvinde - en dværg. "Who are you calling 'sir', you dimwit?!" bed hun af Reign, der flyttede sin vægt fra den ene fod til den anden og så flov ud i ansigtet. Pludselig blev det sværere at bede om et lift, når man lige havde fornærmet vognens ejer.
Men efter at være kommet sig over den værste flovhed, tog mennesket sig sammen, rømmede sig og sagde, "I'm very sorry. The hood confused me and-" han stoppede sig selv, da hundværgen ikke lignede en, der var interesseret i undskyldninger, og skævede i et øjeblik hen på Razor, inden han i stedet spurgte, "me and my friend here just wondered if you could give us a lift? We don't have any money but we can catch you some dinner, maybe prepare it for you if you're interested. We won't bother you at all, I promise."
Efter den dårlige start vidste Reign ikke, om det nyttede, men dværgens ansigt blødtes lige så forsigtigt op efter at have givet dem et godt, langt blik. Dømt dem, som det nu var nødvendigt i sådan en verden. "Well, you certainly don't look like bandits," mumlede hun tænksomt og rettede sig en anelse op på sin plads i føresædet, "where are you heading?"
"Where are you heading?" sendte Reign spørgsmålet tilbage, da han jo egentlig ikke havde en anelse om deres destination og havde på fornemmelsen, at Razor ikke ville spytte den ud. Det fik dværgen til at hæve et øjenbryn men alligevel svare, "Thorban but I'm making stops in Bloodrage Village and Humvita." Reign lyste øjeblikkeligt op i ansigtet. Humvita, drømmebyen. Det sted han altid havde drømt om. Var det mon der, de skulle hen? Nej, det kunne det ikke være, Razor havde givet udtryk for så mange gange, at han ikke ville have, han flyttede derhen, så det ville ikke give mening. Alligevel sendte mennesket drengen et bedende blik, de bedste hundeøjne han kunne komme op med - ikke Razor-fantastiske men stadigvæk okay. Hvis han skulle på en lang rejse, skulle det være til Humvita. Den var det eneste, der var det værd.

Selvom tanken om Reign der levede med en anden fyr, en anden dæmon fyr - en anden incubus dæmon. Det var ikke ligefrem den fedeste i verden. Han ville nok altid ønske lidt at det havde været ham selv Reign havde valgt at flytte sammen med. Men det ville nok være mere omstændigt end en med allerede orden i sit liv. Oh well, det havde da hvert fald en fordel Razor kunne bakke op om - Han kunne besøge mennesket uden problemer når han ville.
Han bed sig kort i læben for at holde et grin tilbage da de nåede frem og ansigtet på den fremmede blev afsløret. Ikke så meget en mand som de vidst havde troet. Han sagde ikke noget, lod i stedet bare Reign redde sin uheldige sætning. Han klarede det nu meget godt - charmerende idiot - selv dværge kan ikke holde en maske overfor ham. Eller også var det bare en venlig dværg. Hmm.
" Mhmm.. We'll make you an amazing dinna' and um - not be a bother. Unless you want us to. " Sagde han så med et lille smil om læben. Også selvom hans fokus mest var rettet mod Reign - og hans bedede udtryk. Humvita. Det var helt sikkert derfor. Razor rynkede kort næsen lidt mens han overvejede om det overhovedet var en god idé. På den anden side lå Humvita tæt på Bloodrage og Bloodrage village var en kystby. Ikke at han havde været ved kysten dengang han levede der - men helt dum var han ikke. Han bed sig kort lidt i læben.
" We're actually headed in pretty much same direction.. " Sagde han så bare lidt og fik endelig fjernet blikket fra Reign og rettet det mod kvinden. Så havde han ikke sagt for meget - eller for lidt. Skulle hans planer virkelig ændres inden de nåede afsted? Måske kunne de nå det hele? Han bed sig kort lidt i læben og var lige nu et mislykket forsøg på at skjule det spekulative udtryk.

" We're not carrying tree - hop on before you grow roots! " lød en stemme fra vognen så pludselig og et hoved kom til syne med et sæt gyldne øjne der stirrede en smule intenst mod dem. En kat. Men en smilende kat. Den slagede sig vejen hen ved siden af dværgen der sad - tydeligt og ventede. Dette måtte vel betyde at det ikke var en afvisning men et ja? - Jo.. Razor rystede kort på hovedet men hev så hurtigt fat i Reign og trak ham med til vognen for at stige ombord.
" I've seen alot of things - but never yet a talking cat - how the heck? " Spurgte han så bare lige ud og rettede blikket mod katten efter at have fået sat sig til rette et sted mellem de få ting der lå på ladet af vognen. Derimod en sæk kartofler og gamle gryder. Mærkeligt at rejse rundt med sådanne ting. Rejsen fortsatte hvert fald så snart de var blevet sat. Bumlende afsted hen over det ujævne underlag.
" Maybe I just got lucky with the master I've got. Not being turned into stone but Instead a servant with flawless fur.. I too walked on two legs once. " Sagde den i en spindende tone - dog med et lidt mystisk og drillende udtryk i øjnene. Razor kneb kort øjnene lidt sammen før han skævede mod dværgen men så tilbage mod katten. Han kunne ikke helt finde ud af om det var sandt eller falsk. " So you're stuck with being a cat forever? Do you have a mindset like a cat? maybe you can tell me why cats tend to lure me in and then almost bite my hand of? " han lod hovedet glide på skrå.
Et lille grin forlod katten. " If that is the case - you fell for it again. I was the one with the last words before you jump on here.. " Sagde den så bare før dens blik flakkede mod mennesket som var en del af turen. " Odd.. Demons and humans normally isn't the best of friends.. " tilføjede den så bare et kort og satte sig. Uden at fjerne blikket fra Reign.

Reign blev overrasket over, at overtalelsen faktisk virkede. Måske. Eller måske var det Bloodrage Village, halvdæmonen var interesseret i men så igen - hvad i himlens navn skulle de der? Det var svært at læse i Razors ansigt, om han var utilfreds eller tilfreds med situationen, de var endt i. Men selvom det var Bloodrage Village, han havde i tankerne, mon ikke de så ikke kunne tage et smut forbi Humvita også?
Uanset hvad det ville ende op med, havde tanken om menneskeyen i hvert fald gjort Reign langt mere frisk på turen, og han sendte dværgen et afventende blik, og håbede hun ville tage dem med sig.

Men i stedet for et svar fra dværgen lød en ny spindende stemme fra vognen, da en kat kom til syne og fik Reign til at gøre store øjne. En talende kat - nu havde han hørt det med. Hans første tanker var, at det var en shapeshifter, men med mindre han havde misforstået noget fuldstændig, så kunne de ikke tale, når de var i dyreform, så det ville ikke give mening. Men før mennesket kunne nå at spørge ind til dette sære væsen, havde Razor trukket ham om bag vognen, som de snart fik placeret sig op på.
Det gav et sæt i Reign, der i et øjeblik måtte gribe fat i en af vognens kanter, da den fortsatte sin rejse. Han kom til at rykke lidt for meget på den sandfarvede stofsæk ved siden af sig og ud faldt et par kartofler, der rullede livligt hen mod Razors bare fødder. Fik hurtigt snuppet dem og lagt på plads igen, en anelse flov over at skabe postyr efter kun så kort tid. Heldigvis virkede dværgen for fokuseret på vejen til at have opdaget det.

Reign fulgte oprigtigt nysgerrigt med i deres samtale, da Razor virkede ligeså interesseret i kattens oprindelse, som han selv var. Sikke et umage par, de to - de fik næsten Razor og Reign til at se helt normale ud ved siden af hinanden. Alligevel pointerede den raceforskellen og fik samtidig fyldt menneskets arme med kuldegysninger med sit blik. Det var ikke, at han var bange for den - hvem kunne være bange for en lille kat? - men der var noget uhyggeligt ved den. Noget mystisk. Alligevel formåede han at svare, stadig i færd med at forsøge at finde sig til rette på sin noget ukomfortable plads, "well, neither are dwarwes and talking cats." Reign ønskede på den ene side at vide alt om katten - var den lige så intelligent som en normal person? Hvornår og hvorfor var den blevet forvandlet? Hvorfor var den sammen med en dværg? - og på den anden side ville han helst have, samtalen sluttede hurtigst muligt, da det simpelthen var for underligt at sidde og snakke med en kat. Heldigvis tog dværgen valget for ham ved bidskt at beordre, "shush, kitty! I told you you could only come along if you kept quiet so shut your whiskers and leave the kids alone." Det gjorde faktisk kun Reign endnu mere interesseret i at vide, hvilket slags forhold de to havde til hinanden, men det var også okay, at det blev efterladt til fantasien. Måske var dværgen kattens herre. Måske havde hun hjulpet ham væk fra sin herre. Der var så mange muligheder.

Reign fik endelig trukket blikket væk fra den diamantformede pupil i kattens gyldne øjne og ført det hen på Razor, der sad placeret overfor sig. Var stille i et kort øjeblik, inden han sagde, "I'm gonna sleep for a bit, okay? You just wake me up if something happens." Det var måske strengt at efterlade drengen vågen med de to særlinge, men hvis han ville have en rejsepartner med sig, der kunne noget som helst, var der intet andet for end at lade ham sove.
Derfor trak Reign tæppet op af sin taske og fik sat sig så godt til rette op et af vognens hjørner, som det nu var muligt, pakket godt ind i det. I det mindste var vejret godt, så han frøs ikke - så det var jo meget rart.

Katten virkede ikke yderligere tilfreds med den kommando der blev kastet efter den. Faktisk virkede den slet ikke tilfreds med noget som helst i dette øjeblik. Razor fandt det dog kun underholdende. " A dwarf and a talking cat - I kinda like where this is headed.." mumlede han så bare lidt for sig selv med et lille smil om læben. Et eller andet sted satte det bare lidt baren for hvad det var for en tur de skulle ud på. Selvfølgelig ville det ikke blive en normal rejse frem og tilbage uden små bump på vejen. Slet ikke - helt skæv og uforudsigelig. Det var trods alt hvad deres liv var - hvert fald når de var sammen. Måske havde de hver deres rutiner i dagligdagen men intet kom ventet når de var sammen. Han lod kort blikket hvile mod Reign et øjeblik, men rettede det så tilbage mod katten i det den himlede med øjnene og fandt sig til rette som en sammenrullet pelsklump ved siden af dværgen.

Razor lænede sig tilbage og lod kort blikket glide rundt - det fandt dog hurtigt Reign som han begyndte at snakke om at sove. " What? Reeeeign.. Seriously.. " Sagde han så bare lidt og puffede til fyren med albuen. " You can't sleep now. We'll turn you into a potato.. " Sagde han så bare og kneb kort øjnene sammen.
" Then you can join the rest of them.. " Han skævede kort lidt mod sækken med kartofler før han rynkede næsen en smule. Det ville faktisk ikke være umuligt. Tænk hvis alle kartoflerne var sovende gæster på vognen. Og det var derfor det intet problem havde været at samle de to tumper op på vejen. Han rystede det hurtigt ud af hovedet før han så lidt mod katten men så mod dværgen i stedet for.
" Potatoes are disgussting - if we were going to turn you into any kind of food.. That would be the last. " vrissede katten lidt og slog med halen. " Ugh... What I would give for a taste of tuna.. " tilføjede den så spindende før der lod blikket falde hen mod de fremme i vognen igen. Måske den manglede samme mekanisme som Razor? Til at holde kæft når man blev bedt om det - eller bare i det hele taget.

Razor lod blikket hvile mod katten før han så bare kort trak på den ene skulder. " I don't know how to get tuna.. I can hunt down mostly anything else than fish.. " Sagde han så og rynkede kort næsen en smule. Han havde fanget fisk før - men det var altså ikke en nem opgave. Også tun? hvordan så de overhovedet ud? Fisk var fisk..
Han prikkede så bare kort lidt til Reign. " Please don't sleep - I don't feel like dating a potato - or a fish.. or... " Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. " Anything or anyone else but Reign as a human.. " tilføjede han så bare før han så sig lidt omkring. Et eller andet sted var det faktisk meget rart bare at kunne sidde her også stadig komme nærmere deres destination - men Razor var stadig i tvivl om hvor fanden de skulle tage hen - han ville ud til havet men han vidste stadig hvor meget den dumme by betød for Reign.
" How long are you staying in Bloodrage Village? " Spurgte han så lidt og rettede egentlig blikket mod dværgen fordi spørgsmålet var henvendt til hende.
" Just a quick visit - really quick - blink of an eye.. There's nothing much to see in that village.. " sagde katten dog hurtigt og fik sig sat op. Meget besluttet i sine ord. Den ville tydeligvis ikke være der længe - eller også var det bare det der faktisk var tilfældet. Dog sagde dens skævende blik noget andet.

Reign havde knapt nok nået at lukke øjnene, inden Razor var klar med beklagelserne, og de modvilligt sprang op igen. En utålmodig forklaring på, hvorfor han havde brug for søvn netop nu, var på vej men nåede kun ud med et, "I--" inden det lykkedes katten at fange drengens opmærksomhed væk fra Reign, og han så sit snit til at forsøge at sove igen. Måske burde han lytte efter, bare for at være sikker på Razor ikke opførte sig uhøfligt og fik dem smidt af vognen, men trætheden var for overvældende, så han måtte bare stole på ham. Desuden overhørte han kun noget om fisk, så det gik nok.
Men endnu engang fik Reign ikke lov til at blunde længe, førend Razors finger blev trykket ind mod hans hud og forstyrrede den søvn, der ellers kaldte noget så kraftigt på ham. Nogle beklagende lyde forlod mennesket, som han forsøgte at gemme sig mere væk i tæppet, men han indså hurtigt, at halvdæmonen ikke havde tænkt sig at give op i den nærmeste fremtid, og åbnede øjnene på klem igen. Hvis nu hybriden fik opmærksomhed, imens han sov, ville det måske være acceptabelt, tænkte Reign for sig selv, og rørte lidt på sig for lade sig selv lakke hen mod Razor og lægge sig med hovedet i hans skød. Det var nu også bedre end at sidde op at sove - og så havde han en pude, så det var jo helt okay.

"That's it! If you can't shut up you can't sit here!" vrissede dværgen og greb fat i kattens nakkeskind for så at smide den om bagi til de andre, hvilket fik Reign til at vige en anelse tilbage, da katten landede skræmmende tæt på ham, og han stadig var en smule utryg ved den. Det var lidt synd, at den skulle rejse med sådan en sur dværg. På den anden side kunne han ikke helt bebrejde hundværgen for at blive irriteret - hvis nogen kendte til at have en omvandrende plapremaskine ved sin side var det Reign, og ligegyldigt hvor højt han elskede Razor, kunne det godt blive irriterende til tider. Som nu - nu måtte han gerne bare være stille.
"Hey, maybe we can play the quiet-game? All of us," foreslog han, både for at hjælpe dværgen men også sig selv. Han greb drengens ene hånd og placerede den foran sin mund, plantede et blidt kys i håndfladen og lod atter øjnene falde i uden planer om at slippe. Bad samtidig en stille bøn om at det ville virke, og alle ville klappe kaje, så han kunne få sig noget søvn.

Razor sad et kort øjeblik helt stille og gloede lidt på katten. Han skulle lige til at spørge hvad den mon havde imod Bloodrage - men på den anden side sagde det vel sig selv. Der var så meget ved den by der drev folk - ligeså meget som drev dem til. En kat ville sikkert ikke have det anderledes med det. - Spørgsmål nåede dog ikke til andet en en måben i stilhed da dværgen brød ind og greb fat i katten, bad den igen om at holde kæft. Han rynkede så bare kort næsen lidt og lod blikket falde på Reign i stedet der havde fået lagt sig til rette på en anden måde end at sidde op. Forståeligt - han havde altså virkelig tænkt sig at sove? Razor kunne ikke helt lade være med at smile en smule.
" Mmm.. Okay.. " Sagde han så bare med et lille trak på den ene skulder til Reigns spørgsmål. Hans frie hånd fandt hurtigt sin vej til Reigns hår som fingrende begravede sig i. Han kunne vel godt være stille lidt - men det var en stille leg der for både Razor og kat med talegaverne i orden blev meget svær. De endte mere eller mindre med en stirre konkurrence frem for bølger af ord. Måske ville det være nemmest hvis man også bare sov selv. Men nej, det stolede han alligevel ikke nok på deres lift til at ville. Tænk nu hvis det med at forvandle folk til mad faktisk var en ting?

Beskæftigelsen måtte i mellemtiden være at pille ved Reigns hår, ansigt - som han lå der og så fin ud. Man kunne ikke andet end at pille. Helt stille og roligt lod hans fingre spidserne bevæge sig ned over fyrens næseryg og videre ned over hans læber, hage også videre op langs kæben og tindingen.
Katten fandt sig til rette op af sækken med kartofler og dværgen virkede vidst til bare at sidde i sin egen verden med styr over hvilken retning hestene gik i. Det var en kedelig tur. Og med Razors tidsfornemmelse føltes fem minutter som fem timer. Hvilket også var derfor at det at Reign valgte at ville sove var helt forfærdeligt. Han anstrengte sig til det yderste for ikke at forstyrre eller rykke sig for meget rundt. Men faktisk lade ham sove. Hvor blev den tålmodighed af han havde når han var på job? Han kunne holde øje med folk i flere timer før han tog handling, men lige nu. Sekunderne rev under huden på ham.

Han bed sig kort lidt i læben men begyndte til sidst så bare at nynne en eller anden tilfældig melodi han havde hørt et sted engang. Han vippede kort lidt med sin ene fod imens og lod blikket strejfe rundt på omgivelserne. Det var overraskende sjældent at han var udenfor på sådan et tidspunkt som dette. Nætterne var normalt tidspunktet man ville se ham ude. Det samme galt vel for Reign - hvis man så bort fra at Reign brugte sine nætter i et fyrtårn. Damn - den fyr måtte være på renden til at kede sig selv til døde.
Razors blik landede på Reign igen - betragtede stille hans ansigt. Og et smil voksede igen frem over hans læber - kunne man andet? Reign var med udenfor Doomsville og de var på vej væk - langt væk. Han måtte nok indrømme at han ikke havde troet at det faktisk ville lykkes at få det ellers enormt stædige menneske med ud af sin boble. Men det var!
" Diiiid you know - that was actually born in Bloodrage village.. " Sagde han så bare lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Velvidende om at det slet ikke var sikkert mennesket overhovedet var vågen nok til at høre hvad han sagde.

Trods kattens lidt for korte afstand lod Reign det ligge og gav sig til at sove, da Razor overraskende nok var med på stillelegen. Det var let som en leg at falde i søvn - selvom det ikke ligefrem var en blød madras, han lå på, virkede vognens blide vuggen og halvdæmonens berøringer så afslappende, at selv hvis han prøvede at holde sig vågen, ville det være fuldstændig umuligt.
Så snart var Reign trådt ind i drømmeland, hvor alting var bedre. Ikke at han havde det skidt nu. Omgivelserne var kønne, og Razor var ved hans side, så det var jo godt - han ville bare ønske, han ikke behøvede at misse så mange dage på arbejdet, det var det hele. Med det nye lejeværelse skulle der betales husleje, og tanken stressede. Måske... måske han slet ikke skulle have været flyttet fra sine forældre. Sparet sammen i stedet og lært at leve med det lidt endnu i stedet for at være i sådan et rod.

Reign vågnede forholdsvist hurtigt igen med kun få timers søvn, hvilket i bund og grund også var bedst, hvis han skulle kunne falde i søvn senere på aftenen. Mumlede uklart og rykkede lidt på sig, inden han åbnede øjnene på klem og forsøgte at lade dem vænne sig til det naturlige sollys, der befandt sig exceptionelt meget af på himlen denne forårsdag.
"Did I snore?" spurgte han lavmælt og ledte efter Razors hånd med sin egen, indtil han fandt den og trak den op til sine læber. Sådan ville han ikke have noget imod at starte alle morgener - med et lille stykke Razor.
"Yes," valgte dværgen at svare for halvdæmonen og trak lidt i hestenes mundtøj for at få stoppet vognen. Hun vendte sig så langt om hun kunne uden at løfte bagdelen fra sædet og lod blikket hvile lidt på katten, inden hun sagde, "you can get back up here if you want," inden opmærksomheden blev vendt mod de to gæster, "you said you'd catch something for me to eat. Now's the time. Off you go." Hun viftede utålmodigt med hånden, som var de ikke andet end et par fluer, der fløj rundt om hendes ansigt og snart skulle klappes til små, bevingede pandekager.
Reign, der ellers sagtens kunne blive liggende lidt endnu, fik sat sig op og gnedet øjnene, inden han fandt vej ned fra vognen. Nøj, hvor var han groggy - han ville da ikke kunne fange noget som helst. "'Ay, Razor," han holdte en kort gabepause men fortsatte ellers hurtigst muligt efter at have fundet hybriden med blikket, "could you maybe go catch something by yourself? I'll prepare a fire" Han smilede træt, "I'll catch the next one, I promise."

" N.. " Han blev skåret af i sin sætning inden han overhovedet nåede at komme i gang af Dværgen der afbrød efter Reigns spørgsmål. Hun fik medaljen for forvirrende skabning med mærkeligt humør. For man kunne vel ikke helt kalde hende grumpy? Men hun var bestemt heller ikke tilfreds med noget som helst. Ugh forvirrende. Reign var hurtigt ude af vognen hvilket fik Razor til et øjeblik efter at følge efter.
" I'll catch something - don't worry about it.." Sagde han så bare hurtigt og gjorde en kort bevægelse med hånden. Reign behøvede heller ikke fange noget næste gang - ikke medmindre det var fordi han virkelig gerne ville. Razor lod blikket spejde rundt men eftersom der ingenting var at se måtte han lade de andre sanser tage over og før man vidste af det var han på dupperne og undervejs efter noget levende.

Det var mere eller mindre sådan det meste af turen gik. Lange trak med kedelig transport i en vogn der for hvert øjeblik gjorde det mere og mere ubehageligt at sidde. Dværgen forblev forstokket - eller hvad hun så end var. Det var svært at finde ud af om man kunne tale med hende uden at få revet tungen ud af munden, eller om hun faktisk var bare en lille smule flink. Man blev afledt engang imellem. Hun sov selv kun når hestene skulle have pause - men Razor fik da hvert fald snuppet sig noget søvn undervejs, hvor meget han så end var imod det.
Men det var alligevel et rimelig luksuriøst lift - det var bedre end hvad man kunne have forventet, især fordi det var så langt og det var sjældent at folk ville have fremmede med på slæb på så lang en tur. Men det virkede til at være okay. Hvis det var et problem ville dværgen vel sige det? Hun virkede som en ærlig en af slagsen.

" The sky is changing.. " Sagde han så lidt.. " We should probably find shelter somewhere.. " Han lod blikket falde på dværgen. Der var ikke langt til Bloodrage Village endnu. Egentlig havde planen været at nå derhen før solnedgang. Men Razor var pludselig ikke så sikker på om det var en god idé. Ikke fordi han var pylret - men det var fra det ene til det andet øjeblik at lyset nærmest var forsvundet og himlen var blevet mørkere end mørk. Man kunne mærke hvordan vinden tog til - inden længe ville der sikkert også dukke glimt fra lyn op under det mørke tæppe på himlen og regnen ville komme. Den var på vej, man kunne næsten høre den komme nærmere. Måske de bare skulle vente med resten af turen til næste morgen?
Katten var enig - det var tydeligt at se at bare tanken om uvejr gjorde den skidt tilpas. Var det en typisk katte ting? eller bare en typisk 'alle eksisterende væsner'-ting. Razor rettede sig kort lidt op før han lod blikket falde rundt på omgivelserne.
" If it gets as bad as it seems to be.. " tilføjede han så bare lidt og lod blikket falde tilbage på dværgen. Men vejret havde ikke planer om at lade det være en rolig fornøjelse og regnen kom før der kunne blive reageret yderligere på beslutningen. Det samme med alt andet et stormvejr bragte med sig. Et lyn slog ned og sendte rystelser igennem jorden under dem. Meget tæt på. De fleste rystelser kom nok i sidste ende fra vognen da hestene blev forskrækket og løb til den ene side, kun for at blive stoppet igen. Razor havde egentlig ikke regnet med at han skulle være den der foreslog at holde stop et mere sikkert sted - men det var han altså. Ikke at det virkede til at dværgen var enig. Hun drev hestene frem i regnen og svarede slet ikke på hvad Razor sagde. Han rynkede selv kort næsen og lod fingrende glide gennem det allerede gennemblødte hår før han så bare lod blikket glide rundt. Det var allerede meget koldt og meget vådt og blæsten tog til.

"Thanks," Reign smilede taknemmeligt og gjorde sig klar til et 'farvel'-kys. Måske et 'vi ses om lidt'-kys. Et 'held og lykke med jagten'-kys. Eller bare en undskyldning for af få et kys. Desværre var Razors tankegang ikke samme sted, og Reign endte med at blive efterladt med spidsede læber, indtil det gik op for ham, drengen allerede var væk, og hundværgen gloede på ham med sammenknebene øjne, som var han en stor idiot.
Han rømmede sig flovt og gnubbede hænderne lidt op af hinanden, inden han gik igang med det, han nu engang havde lovet, og fik et bål op at køre.

-

Reign vidste ikke, hvor lang tid det tog at tage til Bloodrage Village fra Doomsville, men han vidste, det var mere end én dag. Og selvom han hurtigt fik ændret sin dagsrytme og kun sov om natten, smeltede dagene ligesom sammen, fordi der skete så lidt, og de blev samme sted under stort set hele turen. Godt nok flyttede vognen sig, men det ændrede ikke på, at de sad plantet i den i så mange timer, og det var overraskende hårdt i betragtning af, at det ikke krævede noget overhovedet. Reign fandt dog trøst i, at det gav masser af kvalitetstid sammen med Razor. Og stirren. En del stirren. Der var grænser for, hvad de kunne tillade sig at lave på en vogn med en dværg og en kat siddende oppe foran, så det var heldigt, at halvdelen af Reigns lyster kunne blive tilfredsstillet af blot at kunne få lov til at kigge.

Tiden gik, og han vidste, de snart måtte være der. Temperaturen havde ændret sig, det var blevet en del varmere, og hvis Reign ikke huskede helt forkert, lå Bloodrage tæt på et ørkenområde. Byen var tæt på.
Men temperaturen var ikke den eneste del af vejret, der ændrede sig, for selvom det blev mere lummert, blev himlen også mørkere og mørkere. Reign ville ikke selv havde lagt mærke til det, hvis ikke Razor havde sagt noget - det gik så hurtigt, og så havde han travlt med at sidde og skære i et stykke træ med en småsløv kniv, han havde fået lov at låne af dværgen. Han var ikke helt dårlig - måske det ville blive en ny hobby?
Han så op fra træstykket, der var ved at tage form. "A bit of rain never hurt anyone," forsøgte han sig og trak en anelse på skulderen. Det var helt mærkeligt at høre Razor være den ansvarlige, men det gav også håb for, at Reign faktisk havde lært ham noget. Også selvom han ikke var et særlig godt forbillede lige nu.
Snart begyndte det. Først et dryp her og dér, så en anelse flere, og pludselig stod det ned som i et vandfald af regn og virkede som noget, der kunne få havene til at flyde over. Reign måtte holde en hånd over øjnene som et lille halvtag for at kunne se noget som helst og rettede sig en anelse op for at se på de omgivelser, han havde forsømt i et godt stykke tid nu. "I kind of needed a bath, anyways," sagde han i et forsøg på at holde humøret oppe og nåede kun lige at sende et smil hen mod Razor, der virkede næsten skræmmende bekymret over vejret, inden et lyn slog ned tæt på, og vognen buldrede afsted og fik Reign til at tabe kniven ned mod sit skød. Gudskelov landede den på den flade side, men det havde for alvor fået Reign på andre tanker, der hurtigt pakkede den væk i sin skede og kravlede længere op foran, både for at aflevere våbenet men også for at sige, "I think Razor might be right. The horses seem anxious," han kørte sit drivvåde pandehår væk fra panden og genoprettede "halvtaget".
"They're strong. They've been through worse. Now, sit!" viftede dværgen bekymringerne af sig og rettede en anelse på den store hætte, der dækkede for regnen. Reign var ikke helt overbevist men gjorde, som der blev sagt og satte sig tilbage ved siden af kartoffelsækken. Så lidt hen på Razor og smilede en anelse for at forsøge at holde stemningen oppe.

Dette varede dog ikke længe, førend endnu et lyn slog ned, denne gang tættere på. Faktisk tæt nok på til at vælte et stort grantræ, der bumpede ned foran vognen og fik hestene til at springe op i forskrækkelse. Den ene formåede at rive sig løs og løbe væk, mens den anden trak vognen med sig væk fra stien. Alting gik for hurtigt til, Reign kunne nå at følge med. Det eneste, han var sikker på, var, at alting bumlede og rystede, indtil det hele blev vendt på hovedet - bogstaveligt talt. Vognen væltede en halv omgang og plantede mennesket i en omgang mudder, stadig befindende under den. Heldigvis var ingen lemmer kommet i klemme nogle steder. De eneste lyde, Reign kunne høre fra sin plads, var sit eget hurtige åndedræt, den hvinende hest samt regnen, der fortsat plørede ned i jorden.