I could use some time off (Razor) xxx

Razor var efter ikke lang rejse endt med at blive slået bevidstløs på grund af sin talende mund og manden uden tålmodighed. Desuden havde han flere gange næsten formået at få sig selv sluppet ud af rebende. Han var så frustreret og vred at dæmonen nær var blevet vækket i ham. Et eller andet sted havde han næsten håbet på det. Men det at være svagelig og ikke at kunne have forhindret dem i at ende i den her situation. Det var endnu værre end noget som helst andet.
Han var dog kommet til sig selv igen før Reign var vågnet fra hvad end der havde fået ham til at sove tungt nok til at blive kastet rundt som han var blevet. Razor havde brugt sin mørke stilhed på at lytte til hvad der foregik omkring sig - forsøge at finde frem til hvor de var. Men det var ikke ligefrem svært når de i forvejen var i et område han ikke kendte specielt godt.
" Calm down Reign I'm right here.. " Sagde han så bare da mennesket havde kaldt hans navn flere gange. OKay han kunne også bare have givet lyd fra sig til at begynde med - men nej. Stædigheden og sin forstokket vrede over sine egne og andres fejl åd ham langsomt op indefra. Han sad nærmest bare og forsøgte at holde sin vejrtrækning på et minimum for ikke at lade den dyriske knurren slippe ud på en alt for bister maner.

Så snart posen var væk fra hans hoved kunne han dog ikke holde den tilbage længende og en dyb rungende knurren kom fra ham som hans blik faldt på fyren. Han så ikke ud af meget. Nem at rive fra hinanden. Sprede hans lemmer på det splintede træ gulv. Let som en leg - hvis det ikke havde været for det reb der var bundet enormt stramt omkring håndled og ankler.
" Leave him alone! " Bed han af den lyshårede gut og sendte ham et arrigt blik. Det var ikke let at blive i sin skal når de igen var endt i en situation hvor ingen af dem havde nogle former for kontrol. En ting Razor hadede helt utrolig meget.
" Blonde-ish. We could call it dark blonde? " Lød det fra den tatoverede mand som kort kløede sig lidt i nakken. " In my defence.. He told me that this would be good. Maybe not perfect, but good enough, and that you would be pleased with it. " Tilføjede han så kort efter og rettede sig op. " I simple just.. " Han blev skåret af i sit sætning da endnu en person - eller ikke person. Endnu en skikkelse meldte sin entre i rummet.
" You can be mad at me - or accept them. I don't feel like pin pointing someone else out for that thick headed peace of meat. He almost fainted after his visit at the dumb little pub. " - Det var katten.

Razors øjne glødede nærmest da den trådte frem og før man vidste af det havde han lavet en koldbøtte for at komme hurtigt frem med ben og arme bundet. Men alligevel fik han fat i katten med benene. " You little traitor! " hvæsede han vredt men nåede ikke at gøre mere skade på den før han selv var blevet sendt tilbage i væggen i et kast fra den tatoverede mand.
" Sit! " Sagde han så bare kort med et lidt for tilfreds smil om læberne, før han trådte tilbage hvor han før havde stået. Katten var sprunget i chok på afstand og stirrede et øjeblik mod Razor før dens opmærksomhed igen var rettet mod den blonde gut.
Vreden i Razor var utrolig - det var lige så hans krop sitrede. Han var godt selv klar over hvor det ville føre hen hvis de bare så meget som prøvede på at gøre Reign noget. Eller måske egentlig bare sige et eller andet der ikke faldt i halvdæmonens smag.

Dette var en af de få gange, hvor Reign ikke havde tænkt sig at bede Razor om at tage den med ro, når han kunne se, han var på vej op i det røde felt. Hvis han selv havde været lidt mere modig og stærk, og en fremmed gut ragede løs på Razor, ville han selv ikke sidde passivt og glo.
"Shh, sweety," sagde fyren blot roligt og lavede en håndbevægelse mod Razor uden at se på ham. Kiggede i stedet afventende på sit mandskab. Da der endelig blev svaret, smilede han lidt, og Reign kendte godt det slags smil. Det falske af slagsen. Det folk, der havde været på arbejde alt for længe men fortsat måtte yde en god service for folk, altid brugte. Slet ingen glæde i øjnene. "That I would- be pleased with it...?" gentog den blonde fyr og lod et lille grin ud, der blev holdt tilbage ved hjælp af hånden, der fandt vej op til læberne.
Reign forsøgte hårdt på at læse stemningen. Var de andre bange for fyren? Var han vred? Hvad var der gået galt? For noget var der gået galt.

Mennesket skævede lidt hen mod Razor, inden en velkendt stemme fyldte cellen. Hvad i alverden- katten? Halvdæmonen opfangede forræderiet, før Reign gjorde, og rettede sin vrede mod den, hvilket endelig fik Reign op på dupperne. "Razor, don't...!" men da var det for sent, inden han fik den straf, som Reign havde set komme fra miles afstand. Han var kommet op at sidde på knæene og så bekymret hen mod drengen, mens følelsen af hjælpeløshed voksede sig større og større. At være bundet fast på den måde uden at kunne gøre noget - det var forfærdeligt.

Den blonde fyr forholdte sig rolig og flyttede sig ikke fra sin plads ved siden af Reign. "You kind of deserved that one. I'm really disappointed in you." sagde han ned til katten med et ansigt, der ikke helt var til at læse. Så derefter hen på de andre, "I'm disappointed in all of you, to be honest. I mean, even you, Teeth? I asked you to go fetch me two humans. Does he smell human to you?" Opmærksomheden faldt lidt på Razor, "smell him. Go on. Do it." I et øjeblik lød det som om, han talte til en hund. En lidt mere ranglet men til gengæld høj fyr trådte en anelse forsigtigt frem fra mængden, som om han ikke helt vidste, om det var det rette at gøre.
"Come on. Don't be scared. Smell him," gentog fyren i en stemme, der blev mere og mere mild at høre på og ærlig talt skræmte Reign. Han var jo fuldstændig sindssyg. Mildheden blev erstattet af vrede, da den blonde fyr greb fat i den andens nakke og tvang ham forover, ned mod Razor, "does he smell human to you, you fucking imbecile?! Does he?!" Svaret nåede ikke at komme, inden han skubbede ham hen til de andre igen, "get out! All of you, fuck off!! We're heading back to shore!"

Væk var de. Fyrens skuldre sænkede og hævede sig i hurtige bevægelser, indtil han blot tog en dyb indånding og pustede ud med et smil, der var lige så uærligt som det fra før. "I'm so sorry for the inconvenience. My crew can be quite stupid sometimes but they're not so bad," forklarede han uden at fjerne smilet fra sit ansigt, mens Reign blev bundet op. Mennesket forsøgte at følge med, men alting var gået så hurtigt. Fyrens humør skiftede hurtigere end end teenagers. Men han var vist også en teenager, så det gav mening.
Ordene fik hævet nervøsiteten en tand hos Reign, der nænnede at se lidt på den specielt klædte fyr foran sig, "your crew..." han var stille lidt, "does that mean you're a sailor?" Bare han nu sagde ja... åh, kære Gud, lad ham sige ja.
"A sailor?" gentog fyren og grinede lidt, "I'm a pirate. I guess that's a kind of sailor but... yeah. Please, refrain from calling me that, okay?" Han klappede Reign lidt på kinden og satte sig i stedet hen på hug foran Razor, "now, you. You're probably really angry right now and I don't blame you. But you gotta promise me to be a good boy and not go on a killing rampage when I loose these, alright? Can you do that for me?" han lod sin finger glide lidt henover rebene om drengens fødder og smilede bredt, "I'll even let you punish the guy who hit you if you want to."

Han rystede kort lidt på hovedet og fik sig sat nogenlunde ordenligt efter det fine kast han havde været igennem. Idiot. Han knurrede bare lavt før han så bare blev siddende. Selvom det var anstrengende uden lige. Han kunne vel ikke andet end forsøge at slå koldt vand i blodet. Samtalen mellem dem lyttede han ikke rigtig til. Han sad i stedet og overvejede de uendelige og nyttesløse måder at komme fri på. Han vred sine arme lidt bag sig men stoppede igen. Det stak i hans arm. Lorte arm. Måske skulle han alligevel have lyttet til Reign og fået det renset med det samme. Han skævede kort lidt hen mod mennesket nu hvor han alligevel røg gennem hans tanker. Dog var det ikke længe han havde Razors opmærksomhed - snart en anden kom tæt nok på var det ham der havde halvdæmonens blik. Den knurrende tone vendte tilbage - en anelse mere dyrisk end før. Slet ikke menneske - det var nok noget af det værste man kunne forveksle Razor med. Måske havde Razor i princippet været fri slave for længe - for nu virkede det at være fanget som noget helt igennem forfærdeligt noget.

Alle farede ud - og stemningen ændrede sig nærmest på et split sekund. Ikke at Razor egentlig lod sig påvirke af det. Han var stadig vred - hidsig. En bombe der kunne springe hvert sekund. Han vred sine hænder i rebet endnu engang men skævede så bare kort lidt mod Reign. Tanken omkring hvor de var strejfede ham ikke - fyrens ord generede bare hans øregang. Hvad fanden var han for en? Razors sanser drillede ham i hans arrighed. Dumt. Men han kunne ikke give andre end sig selv skylden for at miste kontrollen over sit temperament.
Det undrede ham et øjeblik at Reign pludselig blev bundet fri. Forhåbentlig var det en god ting. Forhåbentlig var det ikke fordi han havde planer om at slæbe ham med et ud et sted mens Razor blev siddende tilbage som en kugle i flammer ude af stand til at gøre noget ved det. Han fulgte fyren lidt med blikket før han kort kneb øjnene lidt sammen. En pirat? Han lod blikket glide op og ned af fyren før han så bare rynkede panden en smule Skuffende. Havde det været en god dag havde Razor helt sikkert synes om denne fyr - men lige nu var han pest. Slet ikke værd at spilde sin tid på. Slet ikke værd at.. Et lille smil dannede sig over Razors læber.
" Is that so huh? I why would I do that? You're not the one tied up - You can say whatever you want. You're the one with the power right? " Sagde han så bare lidt og en knurren forlod hans krop endnu engang. Nope - der var ikke udsigt til en mindre vred Razor lige pt. Lige meget hvad der så end blev sagt.
" You can't manipulate me around.. " Fik han så bare kort sagt. Og i en hurtig bevægelse skubbede han sig fra væggen og tæt på fyren, kun for at plante sine tænder i fyrens arm. Så dybt ned i den følsomme hud på hans underarm som han nu lige kunne nå før han ikke længere kunne holde sig selv i luften længere. Så længe han hvert fald bare havde fået hul - så var det fint.

Han rullede sig uden for rækkevidde for fyren og fik sat sig op, men rettede så blikket mod Reign. " Tied me up.. We can't stay. " Sagde han så bare hurtigt før han rynkede næsen en smule. Pirater eller ej - der fandtes sikkert flere af dem. Razors humør var ødelagt og der var ingen grund til at lege mere med skæbnen end de allerede havde gjort. Det var helt klart hans temperament der kontrollerede hvad han gjorde på nuværende tidspunkt. Hans fornuft ville nok bare have ladt fyrens binde ham fri - også have fået sin ret til at lege med idioten der havde slået ham. Men nej - Razor var Razor og gjorde som oftest det førte og det bedste. Hvilket var at lade ham der tydeligt var kaptajnen her - vide at Razor ikke var en man skulle forsøge at løbe om hjørner med. Ikke engang i en fejltagelse.

Fyren hævede et øjenbryn af Razors svar og lod den venlige facade svinde hen, da halvdæmonen fik fat i armen på ham. Reign spærrede øjnene op ovre fra den anden side, godt igang med at gnubbe sine mærkede håndled, og kom hastigt på benene, "Razor!"
Kaptajnen gjorde det samme og rev armen til sig, der snart var rød af blod, der dryppede ned fra fingerspidserne og endte på gulvet. "Feisty..." mumlede han og nåede at træde ind foran Reign, der ellers havde skyndt sig hen for at hjælpe Razor fri. "You stay right there, human. Don't act stupid, be a good example to your little friend," han havde i en fart fået hevet en pistol frem fra et af de mange bælter og placeret den ved menneskets pande, "staaaay..." Reigns hjerte sad helt oppe i halsen på ham. Var aldrig blevet truet med en pistol før. Med sværd, jo, med skarpe vampyrtænder... men pistoler var alligevel lidt anderledes. De kunne dræbe en på et splitsekund.

Den blonde kaptajn smilede selvsikkert, placerede en hånd på Reigns brystkasse og trykkede ham ligeså stille tilbage på sin plads ved tremmerne. "Smart move. I like you." Han vendte sig snart væk fra Reign og plantede opmærksomheden på Razor, "don't worry, I like you, too. Demons - gotta love us, right?"
Reign følte sig som en kæmpe kujon, men hvad skulle han ellers gøre? Han kunne ikke bare slå fyren omkuld, redde Razor og være en stor helt. Det duede han slet ikke til. Han så hen mod kaptajnen, der lod en finger glide tænksomt henover underlæben og blev stående lidt midt i cellen i stilhed, upåvirket af blodet, der fortsat væltede ud af hans arm.
Et højt suk lød, "you know what, fine. Go, be free. I mean, I would've let you leave when we hit shore anyways but..." forklarede han henkastet, alt imens han vendte tilbage til Razor og bandt ham op. Han forsvandt hen mod celleåbningen og smilede lidt tilbage til dem, "oh, by the way, we're kind of on a ship so I hope you're up for a nice swim. You'll probably meet a few sharks on the way but nothing you can't handle." Snart var han væk og efterlod dem alene med en åben celledør bag sig.

Reign blinkede et par gange og så måbende efter fyren. Hvad I- hvad skete der lige? Hvorfor var den pirat så venlig? Hvis han virkelig havde tænkt sig at lade dem gå igen, så havde han da helt misforstået pirater. Og dæmoner også for den sags skyld. Det var den anden dæmon, han havde mødt, som var skør men ikke et komplet monster.
Reign så hen mod Razor, og skyndte sig at sige noget, inden han løb afsted og gjorde noget dumt, "he might be telling the truth. Maybe he won't keep us here. I mean, why would he?" han trådte lidt hen mod døren - kiggede tænksomt på den - men vendte snart opmærksomheden tilbage på drengen, "I think we should just stay here and- and be safe." Både logikken og frygten talte. Han havde ikke lyst til at gå op på dækket og være omringet af det skøre mandskab, der ærlig talt virkede mere skræmmende end kaptajnen. Måske var det smart at tjekke efter land for at være sikker på, de ikke bare sejlede længere ud på havet, men... lige nu ville han hellere stole på fyren og forhåbentligt vende tilbage til landjorden inden længe.

Han sad med blikket mod Reign et øjeblik men rettede det så mod den blonde fyr. Ventende. Men det føltes som evigheder. Der skete ingenting. " Why didn't it work.. " Mumlede han så bare lavt for sig selv og hans blik flakkede kort rundt på fyren. Undrende. Måske nærmere et kæmpe spørgsmålstegn. Panikken der hurtigt sprang rundt i kroppen på Razor da Reign pludselig havde en pistol for panden, gjorde kun det hele værre. Idioten kunne da også bare lade være med at have så meget krims krams på sin krop. Man kunne jo slet ikke se hvad der var farligt eller ej. Han bed tænderne sammen, irriteret og frustreret.
" No! Don't.. " Sagde han hurtigt og bed tænderne sammen endnu engang - kun for at vride sine hænderne i rebene. Han måtte fri. Der var intet andet at gøre end at prøve at komme fri. Ikke engang bare prøve. Han skulle fri. Dæmon - selvfølgelig, hvordan kunne han ikke have mistænkt det fra starten. Sikkert fordi dæmoner havde en intet sigende duft. Det vil sige en duft der ikke var indbydende til et måltid også blev der aldrig helt lagt mere i det. Det var sikkert også derfor giften ikke virkede hurtigt. Sammenlagt med det kloge træk at lade blodet rende ud af sin arm frem for rundt i kroppen. Han knurrede kort lidt - mest af sig selv. Tænk Razor! Hvorfor tænkte han ikke! Det var sikkert ligesom med Sean - det virkede slet ikke ordenligt på dæmoner. Kun de svage af dem - men kunne ham der virkelig være så stærk? Eller også tog det bare tid før det havde en virkning.

Han fulgte ham lidt med blikket men gjorde ikke noget denne gang. Hans blik gled i stedet mod fyrens hænder som fik bundet rebene op. En lettelse. Nu kunne han bevæge sine lemmer ordentlig igen og faktisk selv have et nogenlunde normalt blod omløb. Han rystede så bare kort lidt på hovedet. " And yet I still feel disappoited.. " mumlede han så bare til sig selv og rynkede kort panden lidt. Han havde mødt pirater. Men det var slet ikke - hvad havde han overhovedet forestillet sig. Der havde da både været action og alt mulig?
" Wait what!? " Fyrens fangede hans opmærksomhed igen - men væk var han få sekunder efter. Han forsøgte flere gange at få en sætning ud over sine læber men det blev mere og mere bare til en bunke halv mumlende lyde.
Han forsøgte kort lidt at komme på benene men endte med at sætte sig ned igen få sekunder efter og lod sin ene hånd glide op gennem sit hår. Hans hænder endte dog med at blive plantet mod gulvet på hver side af ham og han gloede kort lidt ud i luften. Påvirket af det hele på en helt anden måde end den vrede der for lidt siden havde fyldt ham til renden.
" We're on a ship.. " Fik han så endelig sagt efter at have holdt vejret et øjeblik. " We're on a ship.. I feel sick.." Sagde han så bare og skævede kort lidt rundt. Ingen tvivl om at man havde kunne mærke det hele tiden, men alting var gået stærkt og alt andet havde fanget hans opmærksomhed. Han havde da slet ikke haft tid til at overveje det yderligere. Men pludselig ramte det hele ham. Den gyngende fornemmelse. Lugten af saltvand. Lydende af bølger.

Han rettede til sidst blikket lidt mod Reign. " I... I am so sorry.. " Sagde han så bare og rynkede panden lidt. Mente han det? Selvfølgelig gjorde han det. Det var hans skyld at de var endt her og nu oven i købet heller ikke lige frem var ynglings passagerer på et piratskib. " Really really... really sorry.. I think. Not if we.. I mean yea.. I mean - pretty sorry. " Han nikkede så bare lidt før han kort lukkede øjnene lidt. Han følte sig rent faktisk syg. " I take it back - I don't wanna go out on a boat on the water. It's awful and it has to stop - right now.. "

Razor reagerede ikke som forventet, slet ikke. Al den vrede og aggression, der før havde pint hans ansigt, forsvandt, og Reign, der ellers var parat til at gribe fat i ham, hvis han prøvede at snige sig forbi, gloede bare ned på ham med et forundret blik i øjnene.
"What? No," han skyndte sig ned at sidde foran Razor, "no, no, no, don't apologize. None of this is your fault." Lagde trøstende en hånd på siden af hans hals og kærtegnede den blidt med tommelfingeren, "come on, this isn't like you." Reign havde altid haft en lille drøm om, at Razor blev helt syg og ynkelig, og at han måtte passe på og pleje ham. Men det var slet ikke sjovt - drengen så virkelig skidt ud. Tænk af en så stærk kunne lide af søsyge, det virkede helt surrealistisk. Reign begyndte også at lægge mærke til den gyngende bevægelse men tog sig ikke meget af det - han havde sejlet i robåd før, og det havde aldrig gået ham på.

"God, you poor thing..." mennesket ville ønske, han kunne gøre mere - men hvad gjorde man? Han så tilbage mod døren en ekstra gang og kunne næsten ikke tro, at han genovervejede sin beslutning, nu Razor ikke havde haft indvendinger. Men ville det ikke være bedre at stå på dækket under søsyge i stedet for under det? Desuden - hvis drengen skulle kaste op, måtte det hellere være i vandet end der.
"C'mon, up you go," Reign tog fat under halvdæmonens arm og hjalp ham op at stå, "let's head upstairs. It'll probably make you feel better. I mean... hopefully."
Han forlod cellen og vandrede ud, op ad nogle trapper og håbede egentlig bare på ikke at fare vild. Hvor stort var det skib lige? Til sidst nåede de en lem - lydene af skridt og snak deroppe fra gjorde det tydeligt, at den førte udenfor. "Let's try not to catch the crew's attention too much, okay?" sagde han til Razor og smilede opmuntrende, inden han bevægede sig op på dækket. Bare fordi de gik i blandt dem, behøvede de ikke at snakke med dem.

Skibet var virkelig enormt. Reign havde da set mange malerier af skibe, men det virkede hundrede gange større, når man stod på et. Mandskabet så ikke ud til at have specielt travlt - i hvert fald ikke travlt nok til ikke at glo på de to nyankomne, der havde skaffet dem en ordentlig omgang skæld ud fra kaptajnen.
Reign brød sig slet ikke om det men bed sig bare lidt i læben og klappede Razor på ryggen, "let's go," inden han bevægede sig ud til rælingen, så Razor havde godt mulighed for at kaste op, hvis det var det, der skulle til.
Men al menneskets fokus faldt fra halvdæmonens velbefindende til det blå vidunder, der viste sig foran ham. Folk havde ikke løjet, når de havde fortalt om, hvor smukt havet var. Solens stråler reflekteredes ned på det rolige vand, der kun bølgede blidt og skabte skum mod skibets sider. "Wauw..." var det eneste, Reign kunne få ud på nuværende tidspunkt. Havde for travlt med at måbe over synet. Bloodrage kunne anes i horisonten - de var altså ikke så langt ude igen.
Han vidste, de befandt sig på en piratskib fyldt med folk, der sikkert hadede dem og helst ville dem til livs, men lige nu glædede han sig bare som et lille barn til, at sejlene blev foldet ud, og han faktisk skulle mærke følelsen af at sejle på havet. Hvorfor var det egentlig de ikke sejlede? Kaptajnen stod ikke på sin plads oppe ved roret men var ikke til at se nogen steder.

" But I am sorry.. I'm not even me anymore.. " Mumlede han så bare kort og rynkede brynene lidt. Det hele blev dog bare lidt til en rysten på hovedet. Han holdt øjnene lukket og forsøgte at trække vejret gennem næsen og ikke lade den enormt klamme fornemmelse overtage hans krop helt. Det var slet ikke sådan han havde troet han ville få det ved at være på en båd. Han havde faktisk set frem til det. Men det var da så sandelig noget han fortrød noget så grusomt. Han åbnede dog øjnene og så lidt mod Reign. Hans hånd hjalp et øjeblik. Men det var kun lige indtil båden vippede bare en smule mere. Han bed sig kort lidt i læben men rystede så lidt på hovedet. " Nope.. Really not feeling good.." Sagde han så bare lavt og lod blikket hvile mod gulvet i stedet. Han lod kort den ene hånd glide ned over den ene side af sit ansigt. Han vidste ikke helt om det var tanken om at være på en båd der et eller andet sted havde skræmt ham til et punk af kvalme. Eller det var decideret søsyge han var blevet ramt af. Måske en rigtig god blanding af begge dele.

" Up? Good - I think.. Mmm - I might need air. " Sagde han så bare lidt og nikkede kort nogle gange. Han kom på benene og gik med Reign så godt han kunne. Også selvom bevægelse ikke hjalp. Det gjorde det kun lige det værre. Han skævede lidt rundt men gik ellers bare tæt ved Reign og brugte ham som støtte mere eller mindre hele tiden. Det var nødvendigt - af en eller anden grund virkede hans ben ikke til at kunne samarbejde med de bevægelser skibet gjorde sig under dem. Heller ikke selvom det ikke var voldsomt meget bevægelse der egentlig var. Måske var det også bare overfølsomme sanser der gjorde det værre end det var.
" I'll be quiet.. " Sagde han så bare lidt med et kort lille smil og så kort mod Reigns ansigt. Han rettede dog blikket frem igen som de bevægede sig ud. Allerede der skete der en bedre. Luften var frisk - helt utrolig frisk. Duften af hav var kraftig - men på en god måde. Ikke dermed sagt at han fik det bedre med det samme. Kun at han i det mindste ikke følte sig lukket inde i en indelukket lille boks længere.

Han placerede sine hænder på kanten og lod blikket falde ud på vandet. Der var meget vand. Helt utrolig meget vand. Hvordan kunne der være så meget vand? " Where do you think the water comes from? " Spurgte han så bare lidt og lænede sig lidt frem. Måske et forsøg på at tænke på noget lidt andet. Han lukkede dog øjnene lidt efter. Kun fordi det hjalp lidt på koncentrationen om ikke at få det værre. Selvom det var flot. Han ville gerne nyde udsigten. Men det blev kun til et par sekunder engang imellem før han endte med at vende sig rundt og sætte sig ned på jorden. Han gemte sit ansigt i sine hænder med albuerne hvilende mod sine knæ. Han skævede kort efter rundt på gulvet før han kravlede et lille stykke hen for at snuppe en spand der stod ikke så langt fra ham. " I think I'm gonna need you.. " Sagde han så lidt. Han kunne bare stå - men det var så meget mere fristende at sidde. " I feel pathetic.. " Mumlede han så bare som han sad med spanden - krammede den nærmest og bad inderligt til at den ikke ville komme i brug.
" You are.. " Lød det så bare fra en velkendt stemme der uden tvivl havde bemærket dem. Katten sad på en tønde få meter fra dem og gloede. Dumme kat. " So what did you two do to him? Where is the captain? It's not that easy getting back without orders. "
" He gave you orders - 'Back to the shore' " mumlede Razor så bare lidt.

" Where are they!? " Lød en stemme et sted på dækken. " Aren't they still down in the lockup? " Lød det fra en anden. Lyden af fodtrin der bevægede sig ned hvor Reign og Razor var kommet fra lød. Razor kunne ikke helt lade være med at smile. De var jo løbet nærmest lige forbi dem. Katten så også bare lidt efter de halv tumpede gutter der forsvandt ned under dækket. " Sooo what did you do? " Spurgte katten så bare lidt igen. Den viftede lidt utålmodigt med halen. Razor spekulerede over hvorfor det pludselig havde en betydning. Var han endelig faldet om på grund af giften? Eller havde folk bare set hans blodige arm. Eller også undrede de sig bare over at båden stadig ikke sejlede. Det fik Razor til at miste en smule mere håb om at få det bedre. Han havde det skidt nu - og de sejlede ikke engang. Åh gud.

"Uh, I don't know. Rain, I guess," svarede Reign, stadig betaget af havets skønhed. Smilet ville ikke forsvinde fra hans læber - sad som malet på og fik hans kinder til at øre helt ondt. Det var ikke særlig venligt taget i betragtning af, at Razor havde det skidt, men Reign havde ventet på at se dette hele sit liv og havde brug for at suge det lidt ind. Han fortsatte, "there's actually an old folklore saying it's The Maker's tears. It's actually a--" Mere nåede han ikke at fortælle, før han endelig fik løsrevet sig fra synet kun for at finde Razor kravlende ynkeligt hen mod en spand.
Reign sendte et sidste længselsfyldt blik mod det dybe blå, inden han rykkede sig ned at sidde i Razors højde, så det ikke virkede som om, han blev nedstirret for at være dårlig. Han åbnede munden på klem for at lade et par trøstende ord ud men blev afbrudt af kattens stemme.
Snart ville der blive ballade, havde han på fornemmelsen. De havde ikke just behandlet kaptajnen godt. Hvorfor var det overhovedet, han ville lade dem slippe efter Razors vredesudbrud. Og biddet. Åh, biddet - hvorfor kunne knægten ikke bare havde ladet ham være?
"It's none of your business. Go away," bed Reign af katten og at gav sig til at klappe halvdæmonen let på ryggen. At han havde brugt tid og energi på at bekymre sig om det dumme dyr irriterede ham noget så grusomt. Den lille, forræderiske kat.

Et smæk lød henne fra den dør, der befandt sig under skibets ror, da en mand trådte ud. Ikke kaptajnen og vist heller ikke en af dem fra besætningen, der havde fået hug i cellen. En sorthåret mand. En vampyr - de skarpe hugtænder, der kom til syne, da han tørrede blod væk fra mundvigen, gjorde det tydeligt og fik Reign til at gyse. Det gjorde det ikke bedre, da han så direkte hen på dem. Stoppede så op ved lemmen, løftede den op og sagde højlydt, "I fixed the cap'n! Calm down!" hvorefter han smækkede den i igen og blikket atter faldt hen på gruppen. Øjnene var ikke onde men gennemborende - sjovt nok samme farve som Razors, men det var vist også det eneste, de havde til fælles. Han var høj, højere end Reign, sorthåret og havde en blodrødt stykke stof bundet om hovedet.
Mennesket kunne mærke frygtens adrenalin stige, jo længere han kiggede på ham, og skyndte sig derfor at vende opmærksomheden mod katten og gentage, "go away." Det var ikke godt at være bange foran en vampyr - det fik blodet til at pumpe hurtigere rundt i kroppen og gjorde en mere fristende, end man allerede var.

Men frygten blev umulig at holde nede, da vampyren pludselig befandt sig utrolig tæt på dem - lige foran. Reign gjorde alt for ikke at se direkte på ham - kun på de mørkebrune læderstøvler, han bar. Men det var noget nær umuligt, da han stillede sig ned på ét knæ foran Razor og i et øjeblik lignede en, der skulle til at fri til drengen, sådan som han rodede i sin sorte frakke. Men det var ikke en ring, der blev trukket ud men en lille flaske med en rød substans i.
"A few drops of this will make you feel better," vampyren kørte flasken lidt rundt i sin hånd uden at fjerne blikket fra Razor, inden den stoppede og endte mellem hans pege- og tommelfinger, "it's from a light elf. You can have some if you want."

Razor skævede kort lidt mod Reign før et kort lille smil bredte sig over hans læber. Men han endte så bare med at fokusere på den kedelige brune bund i spanden han holdt i sine arme. Katten var lige gyldig. Han gad ærlig talt ikke lige kigge på den. Den var dumt og skyld i alt det her. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare hvilede sin pande lidt ind mod sin overarm. Var det virkelig sådan her det skulle være at møde pirater? - De kunne i det mindste have været på fastlandet. Men så på den anden side, nu vidste han da hvert fald at tage Reign med ud på en båd var en dårlig idé.
Han skævede mod manden der trådte ud og snakkede om - hvad var det helt præcis han sagde. Razor kneb kort øjnene lidt sammen før han så rettede blikket lidt mod Reign. Det var ikke så godt, han havde ikke tid til at sidde og have det så skidt - hvad nu hvis alle på skibet udgjorde en hvis trussel. Så var Reign rimelig meget alene lige nu. Den mindste bevægelse og Razor følte at alt inden i ham ville vende snuden ud hans system.

Katten viftede irriteret med halen før den så bare trissede i en anden retning. Heldigvis for det - men hvad kunne den alligevel gøre mod dem? Det var jo bare en kat. Lige så let som den kunne forsøge at kradse, kunne de kaste den i vandet. Katte kunne vidst ikke lide vand kunne de? - Han kunne ikke helt lade være med at grine. Kun fordi det hele var så latterligt langt ude at man ikke kunne andet end at more sig lidt over det. Fanget på et piratskib, druknet i søsyge i selskab med en talende kat.
Da manden der før havde talt pludselig stod henne ved dem, skævede Razor lidt mod hans fødder i en svag knurrende lyd. Dog røg hans blik lidt efter mod vampyrens ansigt, så mod den lille flaske i hans hånd - og så tilbage mod mandens ansigt.
" Sooo you're just expecting me to trust you and drink an odd tiny mixture? " Han kneb øjnene lidt sammen men rystede så bare lidt på hovedet. Han stirrede et øjeblik bare mod flasken før han så kort skævede lidt mod Reign. Well - om vampyren så talte sandt eller ej så ville Razor hverken være til hjælp nu eller hvis det var noget skidt noget flasken indeholdt. Så havde han i virkeligheden noget at tabe ved det? Ud over sit liv selvfølgelig. Han nakkede så bare flasken. Det tog ham lige et øjeblik før han kunne fokusere til faktisk at drikke noget af det uden at være ved at kaste op. Ikke fordi det lugtede grimt, tværtimod. Måske var det ikke så skidt alligevel.
" A few drops? - You're freaking vampire, you should know that a few drops is sort.. Impossible.. " Sagde han så bare lidt før han tog en lille tår. Det var helt sikkert kvalmen der holdt ham fra ikke bare at lappe hele flasken i sig - den var så lille og det ville være så let. Men bare lidt var svært nok. Heldigt - for han var nok i forvejen sulten og smagen af blod ville umuligt gøre det bedre.

" Shouldn't we bring them down in the lockup again? " Lød en stemme fra en tydeligt ældre mand end mange af de andre der var blevet set omkring på skibet indtil nu. " I mean - they did take out the captain.. " Han plantede noget der lignede en stok i brædderne under sig før han lænede sig skræmmende tæt mod dem, dog gloede han mest på Reign - i hvad der føltes som lidt for lang tid. Tydeligt med en scent af sprut omkring sig. " Thats odd.. Boy, you seem familiar.. " Sagde han så bare før han gnubbede sig lidt i skægget. En bevægelse der efterlod nogle brødkrummer i luften og kort efter på gulvet. Han rettede sig så bare op igen. " Lets make dinner out of them - I'm sure you could use some fresh human blood for once.. " Sagde han så bare - og klappede vampyren på skulderen.
" Come on.. " Tilføjede han så lige kort før han spadserede et par meter væk. Hvis det var hans underlige form for humor - så synes Razor ikke lige nu den var voldsomt god. Han rettede sig kort lidt op og kunne faktisk godt mærke at det slet ikke var så slemt længere - søsygen altså. Alt andet var stadig irriterende. Tanken om at være ude på havet nev stadig i ham og gjorde det en smule svært egentlig at forstå situationen - og det faktisk at de faktisk ikke var døde. Alt folk faktisk ikke havde slået dem ihjel. Han rettede blikket lidt mod Reign før han kort bed sig lidt i læben.

"There's really no reason for me to poison you," svarede vampyren, der havde en vis arrogance liggende henover sit ansigt. Samtidig lignede det, han kedede sig. Og så var der en snert af fascination. Utroligt at et ansigt kunne sige så meget uden at sige noget overhovedet. Reign havde det med at forvride sit eget ansigt i alle mulige grimasser - kunne slet ikke gøre for det mere, det var blevet en nem måde at udtrykke sine følelser på - men denne fyrs ansigt var helt roligt. Intetsigende. Og alligevel sagde det en helt masse.
Midt i al frygten kunne mennesket mærke stoltheden over at se Razor afvise blod. Også selvom det blev tilbudt af en fremmed og muligvis kunne være farligt - det var flot alligevel. Men denne stolthed forsvandt lige så hurtigt, som den dukkede op, og Reign flyttede sin hånd væk fra halvdæmonens ryg og så til siden for ikke at behøve at se på ham hengive sig til blodet. Han vænnede sig nok aldrig til det. Razor kunne lide blod, og sådan var det, men tanken var bare meget at lettere at håndtere, når Reign ikke behøvede at se på det. At se ham drikke det.
"Perhaps. If you're weak, that is," Reign tog mod til sig til at kigge på vampyren ud af øjenkrogen - mest for at have noget andet at fokusere på end bloddrikkende Razor. Ikke at der var noget at være nervøs for; al vampyrens opmærksomhed så ud til at ligge på drengen. Mennesket kunne ligeså godt have været gennemsigtigt. Den sorthårede mands blik vandrede op på hybridens hår, ned ad halsen, hen ad skuldrene, langs armene - det værste var, at Reign simpelthen ikke kunne regne ud, om blikket var sultent eller fascineret eller noget helt tredje. Han kiggede ligesom bare.

Opmærksomheden landede dog snart på ham. Heldigvis var det ikke vampyrens opmærksomhed men en ældre herres. Også en anelse ubehageligt men bedre en en vampyrs - til enhver tid.
"I don't think we have to. It's not like they can run away," han snuppede i en let bevægelse flasken tilbage fra Razor og sendte ham et sidste gennemborende blik, inden han rejste sig op. Endelig fik Reign også æren af de lilla øjne på sig med en kommentar til, "no. He reeks." En lille del af mennesket blev lettet over det svar, men resten blev blot fornærmet. Hvis man lugtede nok til, at en vampyr takkede nej til ens blod, så lugtede man virkelig. Men han havde vasket sig en smule dagen inden - med sæbe og det hele - og tøjet var ubrugt, så det gav ikke mening. Fyrens lugtesans måtte være i stykker.

Reign så lidt efter dem begge men rejste sig så og lænede sig indover rælingen. Der var en enkelt båd, men den var bundet godt fast, og det krævede garanteret øvelse at få den sikkert ned i vandet. Der var ingen vej væk. De måtte blive - bare forholde sig rolige og lade være med at gøre flere dumme ting. Som at bide kaptajnen.
"You shouldn't accept blood from strangers like that. What if he drugged you?" sagde han efter at have vendt sig om mod halvdæmonen igen. Havde ærlig talt mest lyst til at skælde ham ud, belære ham. Det havde været ufatteligt dumt og ugennemtænkt sådan at drikke tilfældigt blod. Men han måtte holde sig på måtten - 'ikke råbe' reglen stod stadig ved magt og holdte ham nede som en kæmpestor hånd fra himlen.
Reign greb muligheden og trak lidt ud i skuldersømmen på sin skjorte for at indhalere den lugt, der efter sigende var så forfærdelig. Men det var noget værre pis; han lugtede ikke slet ikke særlig slemt. Dumme vampyr.
"Are you feeling any better?" spurgte mennesket på vej hen mod den anden side af skibet for at se, om der eventuelt var nogle både der, der ikke sad ligeså godt fast. Desværre var det en nitte, der var ingen. Han vendte sig mod drengen igen, "there's no shame in throwing up, y'know?"

Det var lige før en så simpel kommentar kunne gøre at den ellers fantastiske smag af blod forsvandt på rekord tid. Svag - Razor var i den grad ikke svag. Okay måske lidt, når det kom til lige præcis sådan noget. Det at modstå fristelser som blod - ej det var grov straf. Vampyren fik flasken tilbage og Razors opmærksomhed lå pludselig mest bare på Reign. Selv ikke den ældre mand kunne vinde hans opmærksomhed nok til at få mere end et simpelt irriteret udtryk frem over halvdæmonens ansigt. Heldigvis gik de hurtigt igen. Om blodet virkede så meget som han havde givet udtryk for var vel noget der kunne komme an på en prøve. Også selvom han nok måtte indrømme at det godt kunne virke som om det virkede. Ikke at det forsvandt helt, men lige nu havde han ikke et besvær med at skulle kaste op. Han lod blikket hvile mod Reign før han lod hovedet glide på skrå, men han rynkede så bare brynene lidt.
Han tog dog så bare pludselig hånden op til sin hals og rettede blikket ned mod jorden før han rystede lidt på hovedet.
" M.. m.. " mumlede han og lukkede øjnene. Gjorde som om han ikke helt kunne få luft, kun for at holde skuespillet ved lige et kort stykke tid - men så bare ryste lidt på hovedet med et lille grin - og rejste sig op. Ingen grund til at sidde på gulvet hvis han havde det fint nok til at lave alt mulig andet. Dog slog svimmelheden ham stadig så snart han stod oprejst igen. Ikke nær så voldsomt som før - men det var der. Lå på lur lige under overfladen af den falske form for bedring.
" Much better - Blood from strangers usually isn't thaaat bad. " Sagde han så bare og sendte Reign et halv skævt smil. Han lod så blikket flakke ud på vandet. Og fandt sig selv lidt efter stå og nyde udsigten - det var jo faktisk.. Helt ekstremt flot. Han rodede sig kort lidt i håret med den ene hånd før han skævede lidt mod Reign. " I know - buuuut.. It's not like throwing up is something I like doing. It makes you even more sick and.. No thanks. " Han rystede så bare lidt på hovedet før han trådte lidt tættere på mennesket.

" Don't worry. He might have just been a picky eater. - You smell amazing. " Sagde han så bare lidt med et lille grin. Han snuppede så bare Reigns hånd og pillede lidt ved fyrens fingre. " I guess this means that one of the goals with this trip is complete. I've met a pirate. " Sagde han så kort med et halv tænkende udtryk. Han skævede kort lidt i den retning de var forsvundet i. Det var ikke helt som han havde forestillet sig - men på den anden side var det nok meget heldigt. Hvis altså det 'held' de havde haft med ikke at være døde endnu ville holde ved. Han rettede blikket tilbage mod Reign med et lille smil. " So that leaves us with Humvita.. If we - at some point gets back. " Sagde han så lidt og rynkede kort næsen lidt. Han håbede lidt på det kunne være snart. Men han var vel egentlig selv lidt skyld i at de ingen steder sejlede. Han havde ikke ligefrem gjort noget som helst der kunne bringe dem tættere mod land. Det at bide kaptajnen - nah' det havde sikkert modsatte effekt.
" Would you be mad if I killed the cat in the near future? " Spurgte han så bare - dog med blikket rettet ud over vandet. Det virkede lidt som om at det at kunne hvor man var henne også hjalp en lille smule på den snurrende fornemmelse der havde det med at fare rundt i hans krop i tide og utide. Måske var det i virkeligheden bare en indbildning - blodet virkede kun fordi man kunne narre hjernen til at tro at det virkede. Men hvis det var tilfældet var det også helt fint.
" Why do people run around with small bottles of elven-blood?" Mumlede han så bare spørgende. I sidste ende vel egentlig mest henvendt til sig selv.

Reigns lyst til at skælde ud blev erstattet af bekymring, da Razor for alvor virkede dårlig. Dårlig nok til knapt nok at kunne svare. Men snart var drengen oppe og virkede så frisk, som man nu kunne være. Møgunge - ingen grund til at spilde sin nervøsitet på ham.
Han skævede ned mod sin hånd, og om han ville indrømme det eller ej, hjalp det en smule at få at vide, at det var vampyrens lugtesans, der var noget galt med. "Yeah... yeah, I do," erklærede han sig enig i en så selvtillidsfuld stemme som muligt. Det næste var dog sværere at forholde sig optimistisk til. At ville møde en pirat var Razors ting, ikke Reigns. Han ville bare gerne besøge Humvita og se havet, det var det. Piraterne havde ikke været så forfærdelige, som han havde regnet med. De var skøre, og det virkede som om, der var noget psykisk galt med dem allesammen, men de havde ikke gjort dem noget endnu, så- det var en god ting.
"We will. At some point," sagde Reign og fulgte rælingen med langsomme skridt og blikket nysgerrigt glidende rundt på de mange reb og kanoner og dingenoter, der fyldte dækket. Så meget nyt og spændende. Han ville kunne gå på opdagelse på skibet i timevis uden at kede sig. Et hånligt grin forlod hans læber, "you have my blessings. That is one evil cat." Dyr var dumme og kunne derfor ikke gøre for de dumme ting, de gjorde - om de rev eller bed var det aldrig deres mening at være ondskabsfulde. Men katten var ikke noget dyr, den var noget andet. Den kunne tænke, føle og tage beslutninger, dårlige beslutninger om at dolke venner i ryggen. Den fortjente ærlig talt bare at blive skubbet i vandet.

Razors spørgsmål blev svaret på med et andet spørgsmål, "why would anyone drink it, though? I'm sorry, but I still think-" Reign stoppede sig selv, da han nåede et hul i rælingen og hurtigt regnede ud, hvad det var til, "Razor, look at this. Do you know what this is?" Han viftede drengen hen til sig og nikkede mod et solidt bræt, der stod pænt ved siden af, "it's the plank. It's how pirates execute other people. You step out there, jumps off and gets eaten by sharks." Reign var ikke typen, der fandt henrettelser eller tortur spændende, men han havde læst så meget om disse skibsplanker i sine bøger, at det var helt utroligt at se en i virkeligheden. Kreativitet kunne man i hvert fald ikke beskylde pirater for ikke at have.
"Actually, most people drown. They don't get eaten by sharks," lød kaptajnens stemme pludselig lidt bag dem og fik Reign til forskrækket at vende sig. Fyren smilede bredt, "but I like your twisted mind-set. It's hot." Mennesket stod bare og var ikke helt sikker på hverken, hvad han skulle sige, eller hvordan han burde føle. Burde han være bange? Burde han gå i forsvarsposition? Eller var det bedre at opføre sig pænt, indtil de var nået i land? Det var svært at fokusere med den store, hvide leguan, der sad på kaptajnens skulder og kun bevægede sig, når den en sjældent gang blinkede. Reign troede, det var papegøjer eller aber, der var standarden - måske kunne alt ikke læres fra bøger alligevel.

Kaptajnens blik faldt hen på Razor, og smilet blev mindre, et øjeblik sørgmodigt, "now, I like you. Lots of potential, cute face and an attitude to die for. But if you bite me again I will rip your face off and feed it to Imani." Han lod en finger kærtegne leguanens hals og sendte dem et sidste smil, inden han bad et af de få mandskabsmedlemmer, der stadig befandt sig på dækket, om at få de andre op og skibet igang. Satte derefter mod roret.
Reign havde grebet fat i Razors trøje. Ikke at han ville kunne holde ham tilbage, hvis han gik amok, men hvis det kunne holde ham bare en anelse i ro, ville det være fantastisk.
Dækket blev snart fyldt med folk, der alle havde gang i noget og ikke så ud til at lægge mærke til dem overhovedet. En ukendt lyd lød over Reign og fik ham til at se op. Sejlet var blevet foldet ud - stort, rødt og prægtigt. Han greb fat om halvdæmonens håndled og trak ham lidt til side, da en stor, muskuløs fyr skulle til noget bag dem. "This is insane," mumlede Reign ud og kunne ikke fjerne blikket fra mændende, der, trods de var usoignerede pirater, vidste, hvordan man tog fat, og hvordan man arbejde effektivt og hurtigt. De var ret imponerende.

Måske var der alligevel skjult en lille morder i det ellers så uskyldige menneske Razor gang på gang fandt sig i selskab med. Han lod blikket hvile mod Reign et øjeblik og kunne ikke helt lade være med at smile skævt over hans svar. Så han måtte altså gerne slå katten ihjel. Det var nu alligevel uventede ord at høre fra Reign.
Han skulle lige til at svare på Reigns spørgsmål men Reign stoppede sig selv før det overhovedet var blevet stillet ordenligt - så det egentlige åbenlyse svar der ville komme fra Razor forblev skjult bag hans læber. Han rettede sig kort lidt op og fulgte med i hvad Reign viste ham før han lod hovedet glide lidt på skrå. " Eaten by sharks.." mumlede han så lidt og lod blikket falde ned mod vandet før han rynkede panden en smule. Hans blik landede dog på Reign igen kort efter. " Aaaaand what's a shark? " Spurgte han så og kneb øjnene lidt spørgende sammen. Alligevel stod han dog igen lidt efter og gloede mod den planke man gik ud af. Det var alligevel en fascinerende måde at dø på. Også selvom det egentlig så kun ville være hajen der fik noget sjov ud af det.
Han vendte hurtigt opmærksomheden mod kaptajnen der dukkede op og forklarede en anden form for død ved at gå planken ud. Han rynkede kort næsen lidt. Druknede - yea se det var straks værre. Det var en død Razor faktisk vidste ikke ligefrem var voldsomt behagelig. Han skævede kort lidt mod Reign, men rettede så blikket mod kaptajnen igen. Et eller andet sted var det måske meget godt at mennesket lige havde fat i ham - ikke fordi han forsøgte at fare i fjæset på ham - men tanken strejfede ham helt sikkert, flere gange på meget få sekunder. Noget ved hans ord var bare helt igennem irriterende.

Han klikkede kort med tungen. Uden yderligere ord til at begynde med. Det var først da kaptajnen var på vej væk at han rørte bare lidt på sig igen og vendte blikket mod Reign. " Jeez.. " knurrede han så bare lidt før han rystede en smule på hovedet. " Like he would ever be able to do that.. " Sagde han så bare lidt før han skævede lidt rundt på folk men rykkede sig da Reign trak ham til side. Han skævede lidt mod manden der trådte forbi før han så lod blikket falde på Reign. Skibet virkede dog næsten levende få øjeblikke senere og pludselig var de i bevægelse.
" It is.. " Gav han ham så bare ret, dog med et smil om læberne selvfølgelig. Han bed sig kort lidt i læben før han rynkede panden en smule. " Easily - this could just be a dream and I would wake up in a few second.. Maybe still stuck on that cart with that stupid grumpy dwarf.. " Sagde han så bare lidt mumlende. Det var som om de sidste par dage var gået så stærkt at man knap havde kunne registrere det ene fra det andet. Ikke at det ikke var noget Razor var vandt til - men det virkede stadig anderledes. Både godt og skidt. Han rettede sig kort lidt op før han så bare rystede lidt på hovedet.

Han lod så bare blikket flakkede lidt søgende rundt mellem mandskabet. Søgende efter det lille kræ der stod bag at de var endt op her til at begynde med. Han skævede kort mod Reign men fjernede hurtigt blikket igen. " I'll be right back.. " Sagde han så bare hurtigt før han hurtigt smuttede afsted. Den kunne vel ikke være så svær at finde og det ville ikke kræve det store raballer at gøre det af med den. Selv mængden af blod det lille kræ havde i sin krop ville umuligt kunne skabe meget opmærksomhed. Så snart de var på land ville muligheden for at gøre det af med den være væk. Razor havde nemlig ikke planer om at blive så meget som et sekund længere på dette skib hvis der var mulighed for at komme væk. Han forsvandt ned under dækket hvor de var kommet fra da kattens fært ledte ham den vej. Det ville give mening - det var jo ikke ligefrem fordi den kunne hjælpe med alt det fysisk hårde arbejde oppe på dækket. Han kunne bare håbe at Reign sagtens lige kunne nyde udsigten alene uden at skabe problemer for sin eksistens mens Razor var væk. Det plejede han godt at kunne. Reign var god til at holde lav profil.

"Don't get my hopes up," sagde Reign, hvis ben havde spredt sig en anelse for at holde sig på plads og ikke vælte, nu skibet var igang. Det var en utrolig følelse men også lidt uhyggeligt at være på sådan en stor, tung ting, der på en eller anden måde formåede at flyde yndefuldt henover havet. Fristende at gribe fat i en af masterne, men de blev vist allerede set nok ned på af besætningen - det ville kun få dem til at se mere ynkelige ud.
Blikket fløj sådan rundt og forsøgte at følge med i alting, at Reign slet ikke nåede at reagere hurtigt nok på, Razor forsvandt, inden det var for sent. "Razor, no...! Wait!" var det eneste, der nåede at forlade ham, inden drengen var væk, og Reign lod et frustreret støn ud, mens han så sig omkring, ude af den og uden at vide, hvad han burde gøre nu. Opmærksomheden faldt til sidst på kaptajnen. Han udviste en helt utrolig lederaura, som han stod deroppe og kunne styre det store skib med sin ikke særlig imponerende muskelmasse. Reign ville gerne høre hans baggrundshistorie, vide hvordan han blev kaptajn, og hvordan han fik besætningens respekt.

Så ude af stand til at være produktiv eller undgå at stå i vejen for besætningen, tog han en dyb indånding og satte mod den anden ende af skibet, mod styringsområdet. De første par skridt var akavede og svære, men kroppen vænnede sig hurtigt til at være på et skib, der bevægede sig, og det gik som smurt.
Reign bevægede sig op af trapperne og forsøgte at få sig kaptajnens opmærksomhed for at indikere, at han ikke kom for at gøre ham ondt, men han virkede ikke til at ænse Reign. Blikket lå i hvert fald lige frem uden at vige det mindste.
"Does-" hans stemme knækkede men blev hurtigt fikset af en svag rømmen, "does it actually eat faces? Your pet?" Blikket bevægede sig lidt frem og tilbage fra leguanen og til personen, der bar den. Den lyshårede dæmon smilede lidt og så på Reign ud af øjenkrogen, "she's actually a vegetarian. But that doesn't sound as frightening, now, does it?"
Reign blev glædeligt overrasket over den venlige tone, der blev holdt i samtalen. Kaptajnen var mærkelig men også skræmmende nem at kunne lide. Han så et øjeblik på de slanke fingre, der bevægede sig henover roret, og spurgte så, "are you actually gonna let us go? Just like that?" Han havde prøvet at overbevise Razor om, at den var god nok, men var langt fra selv helt sikker. Måske det at spørge direkte ville hjælpe på uvisheden.
"Just like that," dæmonen smilede lidt bredere, "I don't keep prisoners for fun. I got things to, places to be. Treasures to find," han lod tungen glide hen langs bagsiden af tænderne og kneb øjnene lidt sammen, "you ever seen a real treasure?"
Reign sank en klump. Der var noget intimiderende ved kaptajnens attitude - og noget spændende, "no. Aren't most treasures gone by now?"
Dæmonen lo, og sænkede stemmen lidt, "not all. You see... I have a map."

Under dækket vandrede vampyren rundt. Fik øje på Razor rundt om hjørnet og holdte sig fortsat skjult i skyggerne. Han bevægede sig videre gennem de rum og gange, han kendte så godt, indtil lyden af små poter, der løb hen ad gulvet, lød.
Vampyren så sit snit til at gribe katten og knække halsen på den. Holdt den et øjeblik frem for sig for at være sikker på, den var død, og der var ingen tvivl - den hang som en livsløs, sort klump af pels.
Vampyren satte sig atter i bevægelse, lydløs trods sin store størrelse, og brugte sin næse til at lugte sig frem til Razor. "Are you looking for this?" spurgte han, da han endelig fandt sit mål i labyrinten og smed katten på gulvet foran halvdæmonen, "you seemed annoyed with it. I killed it for you." Han var kort stille og lod sit blik hengive sig til Razor, inden han spurgte, "are you annoyed with the human? Why are you with him? Is he your food?"

Det var overraskende kompliceret at balancere sig selv ned af trapper mens skibet sejlede. Normalt var Razors balance eller helt i top. Men med en kvalme og svimmelhed der stadig ikke ville forsvinde helt - var det pludselig lidt mere kompliceret. Det måtte være sådan det var at være 'normal' hvis normal overhovedet var en ting i denne verden. Han så sig omkring mens han spadserede afsted efter hvad han nu fint kunne tillade sig at kalde stanken af katten. Det lille bæst fortjente intet andet end at dø. En ting var at den var flabet og super belastende, en anden var at den havde snydt dem. Grovt! Luret dem ind i en ond fælde. Han skævede sig kort tilbage over skulderen og overvejede det kort et øjeblik. Nej! Reign var altså ikke helt hjælpeløs - han kunne godt klare sig deroppe. Desuden, hvis der var nogle der ville slå ham ihjel havde de da gjort det for længst. Alt andet ville være dumt. Han fortsatte sin søgen.

Han stoppede op og vendte blikket mod vampyren da han pludselig dukkede op. Dog røg opmærksomheden hurtigt ned på katten der blev smidt foran ham. Razor kneb kort øjnene lidt sammen før en svag knurrende lyd så bare kørte et øjeblik fra ham. En halv irriteret knurren endda. Havde han bare uden videre slået den ihjel? Intet var værre end folk der stjal byttet fra andre. Pfft! Han rettede det knap så tilfredse blik op mod vampyren før han lod armene glide over kors - kun for at lade dem glide ned langs sine sidder igen i et diskret forsøg på at holde balancen da båden tippede igen.
" Seriously?... " Bed han så bare kort. Han rystede så bare kort lidt på hovedet. " You've got to be kidding me.. " Han rynkede kort næsen en smule og skævede mod katten igen. Den var død - intet hjerteslag overhovedet. Helt.. Død. Ugh. " Rude.. " Mumlede han så bare lidt. " He was mine to kill.. " tilføjede han, stadig mumlende i en helt igennem fornærmet tone.
Han kneb så bare øjnene lidt sammen. " Huh? - Why would I be annoyed with him? I'm annoyed with you.. You 'fixed' the captain, made me freaking hungry waving around with blood and now you killed the cat.. Jeez.. " Sagde han så bare før han rystede lidt på hovedet.
Han stod et par sekunder uden egentlig at vide hvad han skulle gøre af sig selv - hans plan var jo ligesom gået i vasken, så hvad lavede han overhovedet hernede? Han skævede kort mod vampyren men så mod katten og rystede hurtigt en tanke ud af hovedet. " Eiw.. Razor.. " mumlede han kvælende til sig selv før han så bare slog ud med den ene arm og vendte rundt for at finde sin vej tilbage til dækket. Æde katten - nej.. Mon ikke der var mad at finde andre steder på skibet - der var da trods alt andre blod elskende væsner ombord. Ellers måtte han vente til de nåede i land - hvor længe det så end kunne tage.

" Aye! You said the cost was clear and now you want us to turn around!? " Lød en råben fra en muskuløs mand på dækket der havde sit fokus rettet mod en anden lidt yngre mand og uden nær så mange muskler. " There're just shark bait. We can't just sail right back in with the cost filled with barbarians just to drop them off.. " Tydeligt en diskussion mellem to af besætningen der ikke var helt enige i den kurs båden sejlede.
" They're just standing there waiting - we were lucky we got out here in the first place. Sailing back in would just be feeding the fish with every bit of this ship.. " Brokkede han sig så bare.
Den muskuløse mand rettede blikket mod kaptajnen. " Cap'n.. The harbor is filled with babarians waiting for us. SOMEONE 'cause trouble before we left, going back ind would be.." Han blev afbrudt af den anden mand igen. " Allowing them' babarians to sink the ship!? Na' " Han rystede på hovedet og lænede sig op af et mast med et ventende blik mod kaptajnen. Den muskuløse mand skævede mod den anden mand, tydeligt irriteret over at blive afbrudt.
" We could use a few extra hands in the kitchen.. " Sagde han så bare efter at have ladt sit blik tage sig en tur op og ned af Reign. Han kløede sig op under det tørklæde han havde snoet omkring sit skallede hoved. Måske ville det ikke være dårligt med ekstra besætning. " Dumping them next time we hit the cost.. "

"A map?" gentog Reign, og trods han vidste, det ikke ville føre til noget, og at dette kort højst sandsynligt bare var en omgang sludder, kunne han ikke gemme nysgerrigheden i stemmen væk. Men det var en løgn, det måtte det være. Skattekort hørte til historierne, det vidste alle. Pirater ledte ikke efter skjulte skatte, de plyndrede, myrdede og horede.
Kaptajnen åbnede munden for at sige noget mere, da noget af mandskabet kom ham i forkøbet med en råben frem og tilbage. Han lod et lettere irriteret blik hvile på dem og rykkede sig lidt til side, indtil kun den ene hånd kunne have fat i roret, der forholdte sig roligt og tæmmet. "Tell me, men -  since when did pirates start pissing themselves over a few barbarians?" spurgte han med et hævet øjenbryn og lod dem ikke svare, inden han fortsatte, "you brought me the wrong people. We have to go back and get the right ones or this will all have been for nothing. Ye understand?" dæmonen lod pegefingeren bumpe et par gange ind mod den del af roret, han stadig havde fat i, og hævede mundvigerne i et smil, der gemte på en masse utilfredshed, "unless you wan't me to stop the ship and just swim back there yourself? You're more than welcome to do that."

Vampyren havde tydeligvis ikke regnet med den negative respons på sin gave og rynkede forvirret panden, da han gentog, "but I killed it for you." Han blev med ved at vente på en form for taknemmelighed, der aldrig nåede at komme. I stedet spærredes øjnene op, da Razor vendte sig for at gå.
"Don't!" han greb fat i halvdæmonens arm og smækkede ham med en voldsom kraft ind mod væggen. Plantede sine læber ved drengens hals og fingrene i hans hår, mens han åndedræt rystede højlydt.
Men vampyren kneb øjnene en anelse sammen og udstødte et opgivende suk, da han alligevel slap håret igen og lavt spurgte, "can I ask you a favor? Just tell the captain to come down here. That I want to speak to him."

Han lod kort blikket glide over Reign før han rettede blikket tilbage mod kaptajnen. " Suit yourself.." Lød det mumlende fra den ene mand og han trådte tilbage til sin plet hvor han begyndte at rode ved en masse reb. Den anden mand fik et skævt smil over sine læber og med en rysten på hovedet trådte han efter ham der tydeligt havde stem for at de ikke gik i land. " You're such a landlubber.. " Lød det fra den ene som han nærmest hånende men jokene tjattede til manden men gik så bare i gang med at hjælpe med rebene.
Kaptajnen var trods alt kaptajn så selvfølgelig havde han sidste ord i sådan en sag.

Den pludselig bevægelse kom ærlig talt lidt bag på Razor. Sådan at blive nærmest kastet mod væggen - ikke yderligere rart. Han bed kort tænderne lidt sammen men rynkede så panden lidt i et forsøg på et skub da vampyren pludselig var lige lovlig tæt på. " What th.. " Han knurrede så bare lidt og pressede armene lidt mod ham for at få ham på afstand. Et eller andet sted var der noget spændende ved det - Razor hadede for det meste at have en igle ved halsen. Men der var da øjeblikke hvor det faktisk fik blodet til at rende rundt i hans krop på en måde der gjorde en mere spændt end noget andet. Dette var sådan et tidspunkt. Heldigvis fik han det dog skubbet væk hurtigt og rystet det af sig. Fremmed pirat-vampyr var ikke en mand ønskede lige der.
" What is wrong with you..! " Bed han så bare irriteret og nåede et øjeblik at overveje sine muligheder for at 'vinde' hvad der kunne ende i en kamp mod den. Men heldigvis var det ikke helt tilfældet og vampyren slap ham igen. Han kneb kort øjnene lidt sammen.
" Pirates are weird... " mumlede han så bare lidt og havde et øjeblik et undrende blik rettet mod manden før han så bare kort rystede lidt på hovedet. " Jeez... " han trådte så bare på afstand igen. Han rettede sig så bare lidt op " Maybe I'm not the weak one after all.. " mumlede han så bare med et mindre fnys før han trådte helt væk - i den retning han mente han var kommet fra. Han måtte op på dækket igen. Han kunne da godt videre give en besked fra en vampyr med problemer.. Eller hvad der så end var galt med ham. Han så sig kort tilbage men smuttede så bare tilbage op på dækket og lod blikket glide rundt. Først efter Reign, som ikke var hvor han havde efterladt ham så det startede med det samme en mindre panik. Heldigvis var han hurtigt at få øje på så han smuttede der hen få øjeblikke efter.

Hans blik tjekkede meget hurtigt Reign om han så ud til at være okay - så fandt det kaptajnen som fik et nærmest bebrejdende men undersøgende udtryk. Heldigvis var der ikke noget at komme efter der heller, så det fandt tilbage til Reign og han sendte ham et lille smil.
" Are you okay? " Spurgte han så bare lidt og lod sine hænder finde ned i sine lommer før han stoppede op. Det virkede umiddelbart som om han var okay - men man kunne vel aldrig være for sikker. En ting var udenpå - men det var Reign, han kunne skjule ting. Helt hjernedød var han jo ikke. Overraskende nok, han var menneske men super imponerende i sin eksistens - om han så selv ville indrømme det eller ej.
"Soooo.. You're vampire friend is in trouble... Out of it - sort of, he wants to speak with you.. " Sagde han så bare lidt i det hans blik rettede sig mod kaptajnen igen. Ikke et yderligere interesseret blik - mere bare en smule lige glad. " He's down there.. somewhere - waiting for you. " Sagde han så bare lidt og gjorde en lidt viftende bevægelse med sin hånd mod hvor han var kommet fra. Han rettede så bare blikket lidt mod Reign igen.

En snert af anger var at ane i vampyrens øjne, men det var kun i et øjeblik, inden tomheden vendte tilbage og stirrede direkte ind i de matchende lilla øjne foran sig. Han stoppede ikke Razor denne gang - lod ham pænt gå sin vej i håb om, at han ville vende tilbage på et tidspunkt.

Reign var skuffet over ikke at få flere detaljer om dette såkaldte kort. Vidste han ikke burde være det, at intet af det ragede ham, men det var umuligt ikke at blive hevet lidt med ind lysten til eventyr, når man fik viftet et foran næsen.
Han overværede kaptajnen og kunne ikke lade være med at beundre den hårdhed, man skulle have, for at kunne løse dilemmaer så hurtigt. Reign ville være en elendig kaptajn, det var helt sikker - han ville gerne lytte til alle og gøre alle glade. Var slet ikke viljestærk nok til sådan bare at tage beslutninger for andre.
"What do you want with those two people your crew mistook us for?" spurgte han nysgerrigt og fik et smørret smil med en masse hemmeligheder gemt bag tilbage. "I thought you wanted to know about the map, hm?"
Reign åbnede munden for at svare men endte bare med et lille, forsøgende smil til fyren, der lige vidste, hvordan man lukkede munden på ham. Men ikke på en dårlig eller en ond måde, han havde bare styr på sine taleevner, hvilket fik sat mennesket helt ude af kurs, så han endte med et helt tredje spørgsmål, "how old are you? I'm having a hard time figuring it out."
Dæmonen grinte og vendte endelig sin opmærksomhed tilbage til roret og Bloodrage's havn, der kom tættere og tættere på, "old enough," han rykkede på en tot af det blonde hår og tilføjede, "your short friend is here."

Reign rynkede spørgende brynene og måtte skjule sin forskrækkelse, da Razor rigtignok var dukket op. Blev også lidt flov over, hvor lidt han havde bekymret sig om ham - havde ærlig talt næsten glemt, han havde været væk. Sikke en ven. Det var godt, drengen ikke kunne læse tanker.
"I'm great," svarede han hastigt og gengældte smilet. Skulle han spørge om det samme? Ja, det burde han nok. Han var helt forvirret. Åh nej, nu snakkede Razor videre - det var sent at spørge nu. Fedt, nu virkede han bare uhøflig jo.
Kaptajnens opmærksomhed vendte sig først mod Razor, da vampyren blev nævnt, og selvom han i et øjeblik så mistænksom ud, nikkede han, "thanks," og kaldte ned mod mængden af besætningen, der befandt sig på dækket, "Salty, get up here and take over, will ya?" Så snart styringen var taget over, smuttede kaptajnen ind mellem de to ekstra passagerer med ordren, "behave," og fandt vej under dæk.

Reign så lidt efter ham, men trak så Razor lidt væk fra roret, tilbage til den bagerste del af skibet. "I gotta tell you - you were right," han smilede begejstret ned til hybriden og kælede for hans hånd med sine fingre, der slet ikke kunne holde sig i ro, "meeting these pirates has been amazing. I know it started off really bad but it has really been an experience. And they're not even that bad, they're actually quite nice." Mennesket så et øjeblik ned på deres fingre, bed sig i læben og smilede igen, som hans blik fandt tilbage til Razor, "you met your pirates, I learned a lesson. It's been a pretty good day so far." Måske var det selvbedragerisk sådan bare at glemme besvimelsen og det faktum, at de var blevet låst inde, og at Reign havde været ved at dø af skræk, men det var svært at være vred over det, når han lige nu havde det så godt.
Han hævede skeptisk et øjenbryn og spurgte så uden at lade smilet forlade sine læber, "by the way, did the vampire actually wanted to speak to the captain or did you lie to make him leave?"

Reign var okay. Men det var så også den eneste gode ting ved at være heroppe igen. Det føltes næsten som en evighed at have blikket rettet mod kaptajnen og Reign der stod der ved siden af. Overraskende rolig. Var det ikke ham der - eller måske havde han slet ikke været så rystet over noget som helst. Razor kneb kort øjnene lidt sammen og fulgte kaptajnen lidt med blikket som han forsvandt væk fra roret og efterlod styringen til en anden fra besætningen. Han rettede så bare blikket mod Reign igen da kaptajnen var væk og han fik lidt mere af menneskets opmærksomhed.
" Salty... " Sagde han så bare lidt og kunne ikke helt lade være med at smile skævt. " Don't wanna know how he got that name.." Tilføjede han så bare og fulgte med Reign da han snuppede hans hånd og trak ham lidt med et andet sted hen på skibet. Det virkede egentlig ikke til at der var noget som helst at være bange for på skibet. Selv ikke pirater kunne vinde over den koldblodige ligegyldighed Razor havde for fremmede - så kunne de umuligt være særlig slemme. Han havde nok selv bare slået 'de forkerte' passagerer ihjel.

Han lod blikket hvile lidt mod Reigns ansigt før et skævt smil bredte sig over hans læber. " Well I guess thats a good thing. Gotta admit though - I'm a little disappointed. Unless they make someone walk the plank - that sounded pretty cool.. " Sagde han så bare med et lille smil. " I mean.. Not you - or me.. someone else should do it. And I really wanna know what a shark is.. " Han rynkede kort panden lidt før han bed sig lidt i læben. Han forsøgte et øjeblik at ignorere Reigns spørgsmål - men Razor kunne næsten aldrig helt lade være med at svare på spørgsmål, så selvfølgelig gjorde han også det. Han lod blikket hvile mod deres hænder et øjeblik før han så bare kort rynkede næsen lidt - dog uden at smilet forsvandt helt fra omkring hans læber. Det kunne det ikke helt når Reign stod der og virkede oprigtig glad eller - hvert fald ikke negativ over hele situationen.
" He did actually ask for him. " Sagde han så bare kort og var stille et øjeblik. " Buuut then I saw you, standing there - not bothered what so ever. - By the fact that he's a full on demon, and a pirate and.. Probably not as nice as you think. Imagine aaaaaall the bad things he's doing eeeevery day. " Sagde han så bare og lod hovedet glide lidt på skrå. Super dobbelt moralsk.
" I mean - Isn't that what being a pirate is about? Doing - crazy shit. " Han kneb kort øjnene lidt sammen men trak så bare kort lidt på den ene skulder. Dårlige undskyldninger var ikke lige hvad der dukkede op for Razor lige nu. Men der var bare noget ved kaptajnen der irriterede ham. Helt præcis hvad vidste han ikke - super intimiderende. Sikkert fordi - som han netop havde sagt. Reign havde intet imod ham - men det skulle han jo! Egoistisk nok synes Razor ikke at han skulle acceptere andre end ham selv af en anden race end menneske. Okay nogle andre var måske okay - men ikke en flot dæmon kaptajn.

" The cat is dead by the way.. The vampire killed it - just.. randomly seconds before.. Pirates are annoying.. Actually - I don't find it cool at all.. " Sagde han så bare og smilet var efterhånden falmet fra hans læber og et mere betuttet udtryk havde bredt sig over hans ansigt. " And I'm hungry as fuck.. " Tilføjede han så bare lidt før han uden videre lod panden dumpe ind mod Reigns skulder - så kunne han være hænge træ et øjeblik. Det var sikkert fordi kvalmen var forsvundet - og den morgenmad han ikke rigtig havde spist voldsomt meget af manglede. Det gjorde det så heller ikke bedre at uvante situationer altid gav ham en blodtørst uden lige. Sikkert fordi de normalt ledte til faktisk at have blod på hænderne. Men som det så ud lige nu virkede det som en fjern idé. Han rettede sig lidt op igen og lod blikket hvile lidt mod menneskets ansigt. " So what were you talking about? - Do we owe them something or are we free to go when we arrive? " Spurgte han såå bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå.

Det kom ikke som en overraskelse, at Razor ikke var ligeså begejstret for den gode behandling, som Reign var - i hans hoved havde pirater nok været noget mere vilde. Men hans drøm måtte fortsætte, og så ville han måske en dag løbe ind i en bunke virkelig bidske pirater, der ville få disse til a ligne fromme præster - helst en dag hvor Reign ikke var med, det ville være rart.
Det var okay, at de havde forskellige tanker og forestillinger om pirater, men det var til gengæld ikke okay, at Razor bevidst forsøgte at ødelægge hans gode humør - for det gjorde han. Reign forstod ikke hvorfor. Bare fordi piraterne ikke var så sindssyge, som halvdæmonen havde håbet på, var der da ingen grund til også at ødelægge hans syn på dem.
"I don't know, it's not like I'm a pirate expert," mennesket gav slip på drengens hånd, og smilet, der før havde fået lov at herske, var falmet. Han burde ikke lade sig påvirke, men det var svært at undgå, "but neither are you. And he has been treating us good up until now so there's no reason for us to judge him."

Reign havde så meget mere at sige, men det var afgørende, at de ikke skændtes, og det ville også være noget helt igennem latterligt noget at skændes om. Så i stedet drejede han sig en kvart omgang, bøjede sig indover rælingen og støttede sig til den. Synet af havet var beroligende. Det skulle nok gå. De var snart af skibet, og hvis de undgik pirat-emnet, så ville der ikke være nogle problemer.
"He did?" udbrød Reign overrasket over det næste, der blev sagt, og kæmpede mod den nyfundne skyldfølelse. Det var vampyren, der havde slået katten ihjel, ikke Razor. Men Razor ville have gjort det alligevel, fordi Reign havde sagt, det var fint. Måske havde det været lidt hårdt... det var en forræderisk møgkat men at myrde den havde måske været en lidt hård straf.
Den voksende skyldfølelse fik gjort Reign helt med på at skifte emne. Han havde ikke lyst til at blive hjemsøgt af en ond, talende kat i sine drømme. "We'll get you something to eat soon. Fish, maybe? I can make you stew." Han havde intet imod fisk men var heller ikke fan - men at spise en fisk direkte fra havet skulle prøves, nu det var en mulighed.

Reign åbnede munden for at svare, at de ikke skyldte ham noget som helst, men blev afbrudt af en af mændende fra besætningen - en der havde mistet en stor del af sine tænder og havde fået fyldt et par af de tomme pladser med guldtænder. Han gav mennesket sin taske tilbage og sendte dem ned mod brættet, der var blevet lagt ud mellem skibet og kajen, så det var let at komme af og på. Reign havde slet ikke lagt mærke til, de havde lagt til, men det beviste vel bare endnu engang, at de kunne deres kram.
Han sendte et sidste blik op med sejlene, inden han satte afsted, væk fra skibet, som han allerede havde på fornemmelsen, han ville savne. Men der blev hverken tid eller grund til at savne, for kun et enkelt skridt hen af brættet, hørte Reign et skud og mærkede en gennemborende smerte i sin læg. Et højlydt skrig, en tagen sig til benet, og smerten blev for stor til, den kunne klare hans kropsvægt, der faldt sammen under ham.

"Change of plans, sweethearts," kaptajnen sænkede ikke sin pistol, der udgydte en mild røg, efter at have affyret skuddet stående bag dem. Den var rettet mod Reign ulig blikket, der lå stift på Razor, "I'm gonna need you to stay. Run and I'll shoot him in the head." Han lavede en let bevægelse med hånden, "tie him and lock him up," og mere skulle der ikke til, før ti styks besætningsmedlemmer havde grebet reb og satte mod Razor som gribbe om et dødt bytte.

Reign var blevet overraskende god til ikke at blive alt for sur - eller påvirket af hvad Razor sagde. Selv når halvdæmonen var åbenlyst uretfærdig. Men han kunne ikke selv være mere lige glad. Han stolede ikke det mindste på kaptajnen - at Reign gjorde var irriterende, men det var sikkert bare en nagende jalousi der lå i Razor - noget der ellers aldrig rigtig var der. Han rynkede bare kort næsen lidt før han så bare rettede sig lidt op - forsøgte at ryste det af sig. Det var jo ikke fordi han havde i sinde at ødelægge stemningen fuldstændig - men det var en af hans talenter der vel måske alligevel trængte til at blive poleret lidt.
Han nikkede bare kort lidt til det med katten. Mere var der vel ikke i det. Kun at det var underligt og en smule belastende at han ikke selv havde fået lov. Men hey - den var død. Så et eller andet sted var der en smule tilfredshed over det.
" Fish stew.. " mumlede han så bare lidt før han selv rettede blikket mod mændene. Men så mod havnen, som de allerede var nået indtil det. Det gjorde ingenting - det betød jo bare at de var nærmere at komme af skibet og hurtigt kunne komme videre med deres rejse. Et skridt - et bump på vejen var overstået. Det var helt sikkert ikke sådan han ville se på det senere - men lige nu ville han egentlig bare gerne være sammen med Reign uden problemer. Han måtte være hjernevasket.

Stabil jord under fødderne. Hvert skridt mod den lille planke fra skib til landjord gav en lettelse i kroppen. Havet var ikke Razors ynglings sted at være. Han hadede det ikke - men det faktum ikke at have vandet hele vejen rundt om sig og være placeret på gyngende træ - nej, det var slet ikke fristende nok til at have ville blive der så meget som et øjeblik længere. Men den drøm svandt hen da et skud pludselig lød - det var kun et split sekund han havde at reagere på for at se hvor det kom fra - men Reign afslørede det hurtigt da han var blevet ramt og faldt til jorden.
" No no no.. " mumlede han lavt for sig selv. Han var hurtigt helt henne ved mennesket og hans blik flakkede undersøgende for at finde ud af hvor han var ramt. Så han havde en anelse om hvor slemt det var. Heldigvis var det ikke et alvorligt sted - ikke at det gjorde det okay, overhovedet - men det var trods alt bedre end i hovedet, brystet - hvor end han så kunne være blevet slået ihjel på stedet. Han skævede mod kaptajnen og kunne godt mærke hvordan vreden begyndte at boble rundt i hans krop. Han havde mest lyst til at fare i fjæset på dæmonen - men han stod med en pistol og der var alligevel grænser for hvor hurtig Razor var. Han var et øjeblik helt i tvivl om hvad han burde gøre - Alt der ikke gjorde det hele værre - men mængden af folk der kom mod ham med reb sagde lidt at intet heller ville blive bedre. Dog ville han ikke gå fra Reign.
Panikken voksede i ham i takt med alt andet. " Reign.. You're gonna be okay - okay?.. " Sagde han så bare hurtigt med blikket mod hans ansigt. Det søgte dog hurtigt ned mod blodet der ikke tøvede med at male brædderne under dem i en rød farve. Han var jo ikke okay - han var blevet skudt. Om han havde brug for at Razor var der vidste han ikke - men Razor havde brug for at være der. Være sikker på han var okay. Det var noget der blev taget fra ham på kortere tid end han havde regnet med.

De første par af besætningen der kom for tæt på fik nogle slag - mere end det, men det var ikke nok til at holde dem væk for evigt og inden han kunne reagere på endnu en havde en anden allerede fået et godt greb omkring ham og tvunget ham til jorden. Så kunne man være en kampmaskine uden lige - men ikke nok til at kunne klare så mange som der tydeligvis vidste præcis hvordan man samarbejdede i sådan en situation. Han vred sig i grebet, som gik fra at være stærke hænder og arme til at være stramme reb.
" If you hurt him I swear I'm gonna kill you! " Bed han vredt mod Kaptajnen i en knurrende lyd. Alt i sin kamp for ikke at blive låst helt fast i reb. Men det skete. Og så snart hans arme ikke længere havde en mulighed for at bevæge sig var det ikke et problem for besætningen at løfte ham væk. Selvom han stadig kæmpede imod endte han i selv samme rum som tidligere - mørkt og langt væk fra at vide hvad der egentlig foregik alle andre steder på skibet. Hvad de gjorde ved Reign.
Det var dog ikke alle der vendte tilbage til dækket - en mand var blevet bidt og dumpet ned af trappen. Resten fandt hurtigt deres poster igen.
" The men has been spotted not far from here.. Striker and Dunkin already left to catch them.. " Lød det fra en fra besætningen der trådte hen til kaptajnen. En mørkhåret ung mand med tatoveringer på næsten hvert bare styk hud han havde. Han talte tydeligvis om de mænd de i første omgang havde været ved kysten for at finde. Hans blik landede kort efter på Reign.
" What are you thinking? " Spurgte han så bare kaptajnen - med et skævt smil bredt over læberne.

Først da besætningen så ud til at have fået et godt tag i Razor, lod kaptajnen pistolen sænke og lagde den ned i sit bælte, gemt væk under den sorte frakke. Han smilede af drengens forsøg på at undslippe og den bidende trussel. "Now, now, you just worry about yourself, okay?" sagde han og vinkede lidt efter hybriden, som han blev fjernet, hvorefter han fandt hen til Reign, satte sig på hug ved siden af det blødende menneske og trak undersøgende op i det nu hullede bukseben. Reign bed i reaktion tænderne sammen og lod en lyd af pinsel forlade sin mund.
Han vidste ikke, hvor slemt det var - turde ærlig talt ikke kigge. Til gengæld vidste han, det gjorde pissehamrende ondt, og at smerterne bredte sig længere og længere op ad benet. Han ville væk. Han ville hjem. Han ville have Razor. Drengen var forsvundet, de havde taget ham, og han havde ikke kunnet gøre noget som helst. Ikke svaret, ikke reageret, ikke råbt hans navn. Havde aldrig følt sig så nytte - og følelsesløs.
"Look, it barely scratched you," kaptajnen fik endnu en beklagende lyd ud af Reign, da han lod sin pegefinger finde vej til såret og slikkede den ren, "tasty..." Han smilede bredt og klappede mennesket lidt på kinden, inden han rejste sig og vendte opmærksomheden mod sit tatoverede besætningsmedlem. "Good. Really good. We'll leave this dump as soon as they get here," blikket vendte i et øjeblik tilbage til Reign, der desperat forsøgte at holde hånden over såret og stoppe blødningen, "patch him up and make sure he doesn't leave the ship. You can feed off him as long as you don't kill him."

Kaptajnen forsvandt lystigt fløjtende ind i sin kahyt, og Reign blev båret ned under dæk, hvor han endte i det, der lignede det rum, mandskabet sov i. Fyldt med hængekøjer, madrasser og snavsede enmandssenge kludret placeret rundt omkring. "Where is he?" spurgte mennesket svageligt efter at være blevet lagt ned i en af sengene. Han var stadig usikker på, om kaptajnen havde underdrevet skaden, eller om det virkelig ikke var så slemt - det var svært at regne ud med den manglende energi efter blodtabet. Med manglen på svar spurgte han igen, denne gang mere kommanderende, "where is he?!" men fik blot en lussing og et, "shut up!" som svar fra det tatoverede besætningsmedlem, der fik bundet menneskets arme fast til sengen, inden han gav sig til at fixe skudsåret.

Timerne gik, og kaptajnen var ved at blive utålmodig. Nogle af byens beboere kiggede lidt for meget på hans dyrebare skib - hvis de rørte det, ville der blive ballade. Derfor bevægede han sig ud af sin kahyt for at sende flere afsted for at få fat i de to eftersøgte, da de tilfældigvis blev bragt op på skibet samme øjeblik.
"Would you look at that," han smilede bredt af de to drenge - den ene mørkhåret og ikke så gammel. Start teenager. Den anden højere, lidt ældre og blond. De var begge kneblet og bundet, "you actually got the right ones. Good job, mateys, we'll celebrate later. Lock them up."
Kaptajnen kørte tilfredst håret tilbage og overværede de to mennesker blive ført ned i cellen. Fulgte snart efter med og sendte Razor, der sad i cellen overfor, et hurtigt blik, inden han smilede til de tilfangetagne, "don't you worry. I'm taking you home to your papa. Enjoy the trip, babies."

Han trådte et skridt baglæns og vendte sig om mod halvdæmonens celle. Førte blikket ned af ham, så kort tænksom ud og hentede så en skammel at kunne sidde på ude foran tremmerne. "I bet you're really confused by now. Probably angry," dæmonen spredte benene og gjorde sig det behageligt på sin plads, inden Razor fik tilsendt et skævt smil, "care to let me explain myself?"

Der var ikke meget andet end et veltilfreds smil at finde over den tatoverede fyrs ansigt da han stjal Reign med sig. Mon det kunne være fordi der ligefrem var blevet givet lov til at smage på goderne? Eller også var det bare fordi det var sådanne ting nogle folk bare nød. Ingen andre end ham selv kunne vel egentlig vide det. Der blev ikke taget meget hensyn. Dørkame, stolper - alt hvad der nu lige kunne komme i vejen var ikke noget han sådan lige tog sig af. Det var først da Reign var blevet lagt ned i en af sengene at han faktisk tog sig det overskud at kigge på fyren. Meget bedømmende. Ikke som så påvirket af duften af blod - men det var stadig tydeligt at det havde en anden effekt end hvis det havde været et simpelt menneske Reign var i selskab med. En så simpel procedure det egentlig var at ordne skudsåret blev måske i sidste ende en smule mere smertefuldt for mennesket end det kunne have været. Kun fordi det var en dæmon der manglede underholdning der gjorde det.
" Don't waste your energi.. You're gonna need it.. " Sagde han så bare lidt med et smil om læberne som han strammede en forbinding omkring såret. Han rettede så blikket mod menneskets ansigt.
" Humans normally don't last long on this ship - your blood is quite rare around here. " Sagde han så bare og plantede et stramt greb omkring menneskets arm - kun for at kunne mærke pulsen lige under huden.
" Lucky for me there's plenty of time before anyone else gets down here. " Han trådte hen i den anden ende af rummet - kun for at fiske en lille kniv frem. Han vendte så bare tilbage og trak en stol hen ved siden af sengen Reign lå i. " As you know, I can't kill you. But ofcourse an almost blood empty body isn't really that pleasant either.. " Han trak kort på den ene skulder før han så bare lod kniven skære ned i huden ved menneskets håndled - kun for kort efter at placere munden der - først bare lige en lille smagsprøve med tungen - kort efter var tænderne med i legen og han slubrede en del mere blod i sig. Selvfølgelig klar til at stoppe når nok var nok.

Razor følte nærmest han havde løbet et maraton - at kæmpe mod reb var anstrengende og hans puls var helt i vejret. Hans håndled nærmest revet i stykker af vrede over ikke at kunne komme fri. En mand havde forladt rummet for længst da han sikkert blev irriteret over at høre Razor føre en samtale med sig selv om hvordan han skulle komme ud - og selvfølgelig den råben han havde formået at kaste med i håb om at en eller anden ville informere om hvad der foregik med Reign. Han sad dog mest bare og stirrede mod tremmerne da der endelig dukkede folk op hernede. Først kom der nogle mænd ind med to andre som tydeligvis var taget til fange også. Pludselig undrede det ham ikke hvorfor der var blevet taget fejl af hvem der skulle fanges. Irriterende nok. Han skævede dog så bare lidt mod kaptajnen. Et meget vredt blik og den knurrede lyd kaptajnen sikkert allerede kendte til var vendt tilbage. Han var egentlig lidt ligeglad med hvad han havde at sige. Han ville tilbage til Reign. Lige nu. Der var gået alt for lang tid.
" I don't care why!! - I just wanna know if he's okay.. " Sagde han så bare og holdt blikket rettet mod kaptajnen. " You don't scare me.. And I'm alot stronger than you think - If just the tiniest thing has happened; " Han bed tænderne lidt sammen men vred så bare sine hænder lidt igen. Det kunne lige vel være at de allerede havde slået ham ihjel. Det var en ubehagelig følelse at have i kroppen. Fuldstændig magtesløs.

"G'arh...!" lød det fra Reign, der ikke var forberedt på det pludselige tryk fra forbindingen. Alt gik af helvedes til, men i det mindste lod de ham ikke bare ligge der og bløde til døds. Der var stadig håb. Godt nok ikke om, at pirater måske slet ikke var så onde alligevel - det håb forsvandt, da skuddet blev affyret - men et håb om at slippe væk derfra i live. Begge to. Ham og Razor. De skulle bare lige finde et hul i denne tilfangetagelse, som ikke gav noget mening overhovedet. Hvorfor havde kaptajnen ladet dem tro, de kunne gå, når han lige så godt bare kunne have ladet dem blive siddende i deres celle? Var det bare for at lege med dem? Der var ikke andre forklaringer, Reign umiddelbart kunne komme på.
Mandens ord bekymrede ham, og selvom mennesket tiggede og bedte om, at han ikke ville komme tilbage, vidste han godt, det ikke var tilfældet. Og snart var han tilbage med en kniv i hånden, der fik Reign til at gøre store øjne og panisk vride sine arme, der fik røde mærker af rebene. "No, no, no! Please!" han var ikke bange for at indrømme, når han var ynkelig, men lige nu var det ikke tilfældet. Tiggede og bedte gerne om nåde for at undgå knivens skarpe blad.
Men den tatoverede mand lod sig ikke påvirke, og Reigns blik fandt hastigt loftet med en sammenbidt lyd af smerte, da hans håndled blev skåret op. Hvis det så i det mindste havde været benet - det var alligevel ved at blive følelsesløst. Det gav et sæt i mennesket, da noget erstattede kniven, noget omringede det friske sår, og i et enkelt sekund glemte han i al sin frygt smerten. Han turde ikke lade blikket forlade fokus fra den specifikke planke over sengen. Vidste selvfølgelig godt, hvad der skete, men havde ikke lyst til at se på det. Koncentrerede sig bare om planken og om ikke at lade flere smertelige støn ud end højest nødvendigt, mens følelsen af at blive tømt for al energi og mærke kulden snige sig hastigt ind på en blev ignoreret så godt som muligt. Ikke sove. Han måtte ikke sove...

Kaptajnen hævede et øjenbryn af den ignorante attitude foran sig og begyndte at pille lidt ved en af tremmerne som et barn, der ikke helt kunne sidde stille og bare lytte. "Nothing has happened. He's fine," afbrød han med blikket på sin pegefinger, der havde travlt med at kradse noget mørkt snavs af metallet, "but he won't be for long unless you do as you're told."
Han stoppede pilleriet og rettede sig op med en rømmen for at se tilbage på de to unge drenge, der rystede - om det var af skræk eller af kulde var ikke til at sige. Vendte derefter opmærksomheden tilbage på Razor, "I really did intend to let you go, I swear. It's just that- a problem occured." Kaptajnen tog en dyb indånding og lod den ud i et suk, "my crew contains two vampires. One of 'em is your average bloodsucker - 'Teeth' we call 'im. The other one... well, you already met him, it seems. Dokkun," han trak lidt på skuldrene og sukkede igen, denne gang med en utålmodighed i stemmen, "he's become infatuated with you. Told me he would leave the crew unless I made you stay. And I need him. He's loyal, he's cunning, he's strong and he's the best blood collecter I've ever met. he's precious to me and I can't afford to lose him."

Det skævende blik lå placeret mod mennesket - hele tiden. Både for synet af den utilpashed og smerte der var skrevet over hans ansigt. Men også lidt for at holde øje med hvornår han burde stoppe. Selvom han godt vidste det - kunne mærke det på temperaturen af menneskets hud og mængden af blod der kom på en gang. Han stoppede til sidst sit blod fråseri og slikkede sig om munden. " Not bad.. Not bad at all.. " Sagde han så bare og et skævt smil bredte sig over hans læber.
" Maybe later another sip is possible.. " Sagde han så bare i det han lige kort tørrede en sidste dråbe blod fra sin læbe med den ene finger. Han drejede kort Reigns hoved for at betragtede fyrens ansigt lidt - men klappede ham så bare kort lidt på kinden.
" Humans.. So weak.. " - Han gav sig så bare til at ordne såret på hans håndled også - samme tur som skudsåret på benet havde fået. Sluttede af med en forbinding før han så bare lod sig dumpe ned på stolen igen. Uden at fjerne blikket fra mennesket der lå foran ham. Han gav sig til at vippe lidt på stolen. " You feel that? " Spurgte han så bare lidt og lænede lidt ekstra tilbage. " Seems like you and your friend ain't going anywhere.. " Sagde han så bare. Skibet sejlede - det kunne både mærkes men også høres. Der var altid en smule mere larm på skibet når man enten skulle ligge til eller sejle ud. Det krævede en masse ekstra arbejde og at de fleste var i arbejde - hvilket denne mand nok også burde, men ærlig talt så havde han det vidst mere underholdende hernede. For nu - hvor længe kunne man blive underholdt af et menneske der lå bundet med kroppen nær tønt for blod.
" I'll be back later - Remember - we're out on the water. Don't do anything stupid. " Sagde han så bare og rejste sig. Han skubbede stolen på plads og lod kort blikket glide over mennesket før han så bare trådte mod døren til rummet. Han kunne om ikke andet spørge kaptajnen hvad der skulle gøres ydermere med dette menneske. Han kunne jo ikke ligge der for evigt.

Razor rynkede panden lidt før han så bare skubbede sig til en anden måde at sidde på. " Jeez.. " knurrede han så bare lidt før han rystede på hovedet. Og hvad betød det så helt nøjagtigt? Han skævede kort rundt men så lidt mod kaptajnen igen. " So - what you're saying is that I can't leave 'cause one of your pathetic bloodsuckers has some odd thing for me? Sure - the idiot can have my blood. But I can't stay - I wont.. " Sagde han så bare og holdt blikket rettet mod hans ansigt. Han rynkede så bare kort næsen lidt før et mindre fnys forlod ham. " And you don't want me to stay - trust me. I'm no fun having around.. " tilføjede han så bare kort og forsøgte igen at få løsnet sine hænder. Men det var som alle de andre forsøg nærmest umuligt bare at få rykket dem en smule. Desuden var det begyndt at gøre ondt. Han var vred og irriteret, sur for ikke at nævne sulten og helt enormt bekymret for Reign. Han skævede lidt om mod sin ryg hvor hans hænder var bundet men bed så bare tænderne lidt sammen.
" He's just a stupid vampire - how the heck can he be so important!? Seriously.. There's vampires everywhere - go get a new one. " Sagde han så bare et par sekunder efter da frustrationerne alligevel boblede op til overfladen. " Besides.. " Sagde han så bare kort. " I'm somebody else's property - and he's a man you don't wanna mess with. You can't keep me forever. I know stealing is what pirates do best but I'm not a treasure you want to keep. " Man måtte vel prøve med forskellige måder. Han havde ingen planer om at være her. IKke at han mistænkte at Sean nogensinde faktisk ville lede efter ham hvis han forsvandt for good - men.. det vidste kaptajnen jo ikke.