I could use some time off (Razor) xxx

Reign kaldte efter de, der havde fået smidt ham tilbage i cellen efter kaptajnen ordre, men opgav hurtigt og lod sig glide ned af væggen og dumpe ned på det hårde gulv. Den optimisme, han sådan havde forsøgt at opretholde, svævede længere og længere væk og var til sidst slet ikke til at se. Havde Razor haft ret? Havde det været bedre i det mindste at prøve at gå efter båden? Sejle væk, ud på det åbne hav, indtil de forhåbentligt stødte på land. Sandsynligheden for, Reign ville være blevet skudt, og drengen ville ryge direkte ned til vampyren igen, var store, virkelig store. Men han var ved at nå et punkt, hvor det at dø virkede mere barmhjertigt end dette. At skulle se på den fuldstændig ødelagte Razor, der igen og igen blev tvunget ind til en komplet psykopat, for at redde både Reigns og sit eget skind - det var forfærdeligt.
Han skævede lidt hen mod de to mennesker, der stadig sad i sin celle. De havde stadig kneblede munde, hvilket gjorde det umulig at føre en samtale. Han kunne bare se hen på dem, rædselsslagne og aflukkede, og overveje, hvad kaptajnens plan mon var med dem.

Razors duft havde efterhånden sat sig godt fast i Dokkuns sind - faktisk havde han ikke kunnet få den ud af hovedet, siden han var ankommet - og det gik derfor utrolig let at finde ham.
Det røde stof var vendt tilbage om vampyrens hoved og bevægede sig som flammer, som han vandrede gennem mørket, dedikeret og med et blik, der langsomt blev mere dyrisk, jo tættere han kom på sit mål.
Da Razor dukkede op foran ham, satte Dokkun tempoet en anelse ned for at mindske lydniveauet yderlige og ikke afsløre sig selv. Og så slog han til - greb fat i hybridens trøjekrave og trak ham med en voldsom kraft ned i gulvet, hvor han satte sig ovenpå ham. Hans ene hånd fik taget et godt greb om drengens håndled - maste dem ned mod trægulve - og den anden fik han med tommelfingeren skubbet proppen af flasken, tvunget åbningen ind i Razors mund og holdte håndfladen over læberne for at undgå, blodet blev spyttet ud. "Swallow it," befalede vampyren sammenbidt og stirrede intenst ned på drengen.

" Just right where you belong.. " Lød en stemme da en mand trådte ind i rummet ved cellerne. Høj og muskuløs, et sort hår til lige ned over ørerne. Han havde et langt ar ned over ansigtet og alligevel var det ikke det første man bemærkede når man så ham. En lang hale fulgte ham den matchede de horn der snoede sig ud fra under det sorte hår. En draconianer. Han placerede en tallerken på gulvet tæt ved tremmerne indtil den celle Reign sad i. Brød og karofler - det så ikke ud af meget, men i det mindste var der ingen chance for at der var blandet alt mulig mærkeligt i maden. Manden lod kort sit blik strejfe hen på de to andre i cellen overfor. " You'll have to wait a little longer - it's fun to see the desperation in reeeally hungry people.. " Sagde han så bare med et lidt ligegyldigt smil om læberne før han trådte hen og trak en træ kasse frem og plantede sig på den. Hans blik fæstede sig på Reign - meget bedømmende.
" I did find it unusual.. Letting you wander around on the ship. This suits you better. " Sagde han så bare og sendte ham et lidt arrogant men tilfreds smil. Mennesker hørte til bag tremmer. Dette var et skib med racer af alle slags, men medmindre man som englen kunne bruges til noget nyttigt - så burde man sidde hernede. Ikke rende rundt og være ubrugelig, gå i vejen og være på tværs.

Han lod blikket glide rundt da han trådte ud og videre - dog uden at nå voldsomt langt før han opfattede bevægelse. Han var i udu. At fokusere kun på Reign resulterede i at han ikke opdagede Dokkun som pludselig dukkede op og gjorde hvad han efterhånden havde bevidst han var ret god til. Nedlægge Razor. " Jeez.. " hvæsede han kort i det han ramte gulvet. Han knurrede kort og sker en grimasse i en halv irriteret lyd mens han forsøgte at vride sine sine hænder fri fra vampyrens greb.
" Let go.. " nåede han at sige før han måtte bide tænderne sammen i et forsøg på at holde flasken ude af sin mund. Desværre virkede det ikke helt og væsken, blodet nåede alligevel ind i munden på ham.
Kunne det i mindste have været velsmagende blod. Han rynkede næsen lidt og holdt ud et godt stykke tid med ikke at synke det, men smagen bredte sig i hele hans mund og blev til sidst ret uudholdeligt - eftersom han ikke kunne spytte det ud på grund af vampyrens hånd over hans mund måtte han til sidst synke det - eller resten af hvad der var tilbage i hans mund, det var ikke fordi han ikke havde forsøgt at få det ud af munden mens han havde forsøgt at vride hovedet væk fra Dokkuns hånd. Men det var ikke lykkes helt, så sådan måtte det gå. Han sparkede med benene ud efter vampyren og forsøgte et øjeblik at bide ham i hånden, bare for at få ham til at slippe helt. Det var da utroligt - han måtte være besat, kunne man det? kunne vampyrer besættes.. Sikkert. Frustrerende.

Det triste blik i Reigns øjne forsvandt, da nogen trådte ind, og håbet, om at det ville være Razor eller kaptajnen, der ville lukke ham ud, boblede med det samme op i mennesket. Desværre kun for at blive erstattet af en ærefrygt, da noget andet trådte ind. Nogen. Reign huskede at have hørt om denne race fra sine forældre. Dra... Draco... åh, han havde glemt navnet men vidste, at de var linket til drager. Sådan en hale på en ellers menneskelig krop virkede så unaturlig. Fæl. Grim. Og så fik den bare fyren til at se endnu større ud, end han var.
Reign var ikke meget for at flytte sig fra sin plads op ad væggen, men sulten var lige nu større end frygten, og forsigtigt kravlede mennesket hen, snuppede tallerkenen og rykkede sig hurtigt tilbage på sin plads, hvor han grådigt begyndte at spise. Kartofler og daggammelt brød havde aldrig smagt så fantastisk. Det var ubehageligt at blive stirret på imens, men hvad kunne man gøre ved det andet end at ignorere fyren? Håbe han ville gå sin vej.
Dog begyndte ganen at blive tør, og det blev kun værre, da Reign kom til at tænke på, at han ikke havde fået noget som helst at drikke hele dagen. Så med en del indre konflikter, spurgte han mumlende, "can I have some water?"

Dokkun lod hånden forblive over Razors mund efter synkelyden for at være på den sikre side. Lod den glide langsomt væk og ned af kinden med en hvisken, "stop fighting. I won't hurt you." Kærtegnede et sekund kinden med sin hånd for bare hurtigt at trække den væk, da drengens tænder nåede ufatteligt tæt på. "Why, you little..." Dokkun smækkede ham én med baghånden og gav sig ellers bare til at vente pænt på, blodet så ud til at begynde at have en effekt.
Flyttede sig så ligeså stille, smed halvdæmonen over skulderen og satte mod sovesalen. Den var fyldt til randen - næsten hele mandskabet havde sat sig for at få lidt søvn, inden de nåede land - og den gennemborende snorken fyldte rummet. Et par af dem sad også og spillede med terninger, drak og grinede højlydt. Noget der dog ikke hverken generede eller vækkede de andre.
Dokkun fandt sig en tom seng, smed Razor ned i den og fik trukket bukserne halvvejs ned. Han havde selv fyldt sig med blod og havde sovet en god portion af dagen væk, så i forhold til hybriden, var han et energibundt med både reflekserne og styrken oppe på det højeste. At klare en slasket, blodpåvirket halvdæmon var intet problem.
Så efter at have vendt drengen om på maven, tvang vampyren sig til det samleje, han ellers havde modstået hele dagen. Mandskabet sov trygt videre, og de vågne af dem var ligeglade. Så længe de ikke larmede for meget, var det ikke et problem, og udover den knirkende seng, lykkedes det Dokkun at være forholdsvist lydløs. Han nåede at gøre det tre gange med kun korte pauser imellem, inden han endelig lod drengen slippe. Lagde sig ned ved siden af med en arm om ham og lod sig selv få en velfortjent lur.

Han kneb øjnene lidt sammen og lod blikket hvile mod Reign. Betragtede ham som han sad der og spiste. Tog sig ikke det mindste af at det sikkert ikke var voldsomt rart at blive stirret på når man sad og spiste. Han hævede så bare kort lidt et bryn før han drejede hovedet en anelse på skrå.
" Water? That's not something we keep around here, at least not for prisoners.. Unless you wanna drink salt water.. " Sagde han så bare med et trak på den ene skulder. " Refreshing water is a delicacy.. How 'bout a little rum? " Sagde han så bare og lænede sig lidt tilbage mod tremmerne til cellen hvor de to andre sad. Han bankede kort hælen af sin sko lidt mod brædderne under sig før han så bare rettede sig op igen. Han fangede en flaske frem fra under sin jakke - alligevel en stor flaske i forhold til hvad folk nu lige rendte rundt med i lommerne. Men på den anden side var hans jakke sammen med resten af hans krop ikke i den mindste størrelse. Han skruede proppen af for at tage en tår og rakte den mod cellen Reign sad i med et kort tilbydende udtryk.
" What is it that the captain sees in you? Why aren't you dead yet? " Spurgte han så bare og rynkede brynene lidt mens hans blik endnu engang langsomt gled rundt på Reign, opsnappede hver en detalje af hans eksistens.

Han fjernede bare blikket fra vampyren da han fik en på hovedet. Han rynkede kort næsen lidt med et lille fnys men bed sig så kort lidt i læben. " You gotta stop doing shit like this.. " knurrede han så bare lidt og skævede kort mod Dokkun. Han tørede så bare kort munden lidt i trøjen mod sin skulder før han rystede lidt på hovedet. Frustrerende alligevel, det tog ikke lang tid før blodet havde en virkning - sikkert fordi hans krop var enormt sulten og endelig kom der noget i hans mave som den hev til sig på ingen tid. Hvis trætheden ikke havde været overvældende nok i forvejen så var den det da nu. Han blinkede kort lidt nogle gange før han rystede lidt på hovedet.
" What was that.. " mumlede han så bare lidt. Blod var blod - noget bedre end andet, noget helende og noget... Hvad i alverden var det det havde gjort ved ham. " No no no.. Put me down! " hvæsede han - meget mere døsigt end han selv opfattede det. Han rykkede lidt på sig men det var som om hans krop ikke rigtig ville reagere nok på hvad han bedte den om. Han skævede lidt rundt da de nåede ind i en sovesal. Han bed tænderne lidt sammen. Helt pløret i sin eksistens - Dokkuns vejrtrækning blandet med snorke lyde fra andre i rummet, den knirkede lyd sengen kom med - hans egen hjertebanken og vejr trækning, mindre lyde han egentlig lidt gik glip af slap ud over hans læber. Selvom han prøvede at få sig selv væk lykkedes det ikke rigtig. Hans muskler ville ikke arbejde til den styrke de egentlig havde og til sidst måtte han nok bare se sig besejret. Fanget i ubehag - på sin egen sære måde. Men i den grad ikke specielt fedt. Han kunne vel bare håbe på det snart ville stoppe.
Et øjeblik lå han bare med blikket lidt rettet ud i luften. Kæmpede for ikke at lade trætheden vinde.
Men tankerne forsvandt hurtigt og blev til handling. Han havde ikke tænkt sig at blive liggende her så han skubbede sig hurtigt men svagt ud fra under vampyrens arm efter at have fået bukserne tilbage på plads. Han kunne bevæge sig i det mindste, svagt og døsigt men det var bedre end ingenting.

Reign skar en grimasse, da saltvand blev foreslået. Så desperat var han heller ikke - så desperat blev han aldrig. Til gengæld kom et andet forslag, der var langt mere fristende. Han kunne egentlig godt lide at smagen af rom men havde ikke lyst til at blive påvirket af alkohollen. Eller, jo, han havde jo egentlig lyst, men hvis der pludselig skete noget, der krævede hans koncentration, gik det ikke. Så da Reign fik samlet mod nok til at stille tallerkenen fra sig og bevæge sig frem igen for at tage imod flasken, blev det kun til en lille tår - bare nok til at fugte ganen.
Et tilfredst, næsten lettet suk lød fra mennesket efter at have slugt en tår af den stærke drik. Han så op mod fyren, der gav sig til at smide fornærmelser ud i rummet, og skønt Reign hadede, når folk ikke kunne lide ham, forstod han godt hans frustrationer. Fyren kendte jo ikke til planen, og for ham var Reign nok bare en luns kød, der rendte rundt og fyldte. "Trust me, I've been asking myself the same thing," svarede mennesket lavt og pillede lidt ved flaskens korkprop.

Braget fra en dør, der gik op, lød, og ind trådte selv samme person, de sad og snakkede om. Kaptajnen havde taget en mørkebrun hat med bodorøde perler hængende ned fra på og rettede lidt på den, som han trådte ind med et selvtilfredst blik i øjnene, "you gave him the food. Good." Smilede bredt og trådte langsomt hen bag draconianeren, hvor han uden videre begyndte at massere hans skuldre, "gave him rum, too, huh? What's gotten into you, Tails? You better not be going soft on me."
Dæmonen lo lavt og bed sig så i læben med blikket henne på Reign, "so, are you satisfied or do you want something else? A nice king-sized bed maybe? Or some hookers in there to keep you warm?"
Reign rynkede brynene i irritation men sagde intet. Kaptajnen fik det til at lyde som om, han havde bedt om verden på et sølvfad, når han bare havde bedt om en bid brød. Men da han kom i tanke om Razor, sprang han alligevel op fra sin plads på gulvet, "captain, Razor is tired and hungry and he's no good to you like that. You gotta give him something to eat." Han rakte rommen ud mellem tremmerne. Kaptajnen så ned på den og stoppede kort efter sin massage for så at gå derhen. Men efter at have overført flasken over i sin egen hånd, greb han fat i Reigns håndled og bankede ham op mod tremmerne, "you don't give me orders, human. Don't get cocky."

Han hævede kort lidt bryn med et fnys. Kedeligt svar. Her sad han og håbede på saftigt fakta - men det skulle man åbenbart lede længe efter blandt fanger på det her skib. Han skævede kort mod de ynkelige væsner i den anden celle - de turde knap kigge i retning mod ham selv så det at hans blik pludselig var rettet mod dem påvirkede tydeligt. Han kunne ikke andet end at få et selvtilfredst smil frem over sine læber. Lige som kaptajnen kom tromlende ind i rummet. Han sendte ham bare et skævt smil.
" Rum is for everybody - something even humans should be allowed drinking. Dead or alive.. " Sagde han så bare kort og lod blikket falde hen på Reign få sekunder efter. Den massage der pludselig meldte sig var tydeligt heller ikke noget han havde nogle indvendinger omkring - tværtimod. Dog lidt ekstra temperatur i skuldrende da ordet 'blød' blev nævnt. Kun for at understrege at det hvert fald ikke var tilfældet.
Han betragtede lidt luften mellem de to - det var jo nærmest som den slog gnistre. Et mindre hånligt grin og et slag med halen mod gulvet. - Hvem synes ikke om en kaptajn der pludselig besluttede at vise hvor skabet skulle stå. Behandlingen over disse ubudne gæster havde været alt for venlig - det var måske på tide med lidt forandring.
" It's weird how the bars dosen't keep the attitude at ease.. " Sagde han så bare lidt og rettede sig kort lidt op før han strakte sine ben frem og krydsede dem.

Razor fik sig kæmpet ud fra sovesalen. Brugte væggen som hjælpemiddel da han bevægede sig ned af gangen mellem de mange rum der førte mere eller mindre alle steder hen. Skibet var stort, og selvom han egentlig havde undersøgt det tidligere var det ikke stedsansen han kunne stole på lige nu. Tværtimod - han forsøgte at spore sig ind på et eller andet andet end hvad han lige var kommet fra. Men det var som om det fulgte efter og kravlede rundt på hele hans krop.
Han stoppede dog op og lyttede lidt da lyden af stemmer ramte hans øre. Den ene var kaptajnen. Den var sikkert den han kunne kendte fordi det var den der lød højest. Han rettede sig så bare lidt op - om ikke andet kunne det være han havde en fornemmelse af hvor Reign var blevet af. Han bed tænderne lidt sammen og forsøgte at virke så vågen som muligt da han bevægede sig i den retning. Også selvom det var i retning mod cellerne, hvor han et eller andet sted ikke gad hen igen. Men på den anden side ville han faktisk langt hellere ha siddet i en celle alt tiden end at skulle tumle med alt hvad der lige var forgået. Han stoppede op ved døren. Knyttede kort lidt sin hånd før han så bare trådte det sidste stykke derhen og lod blikket glide ind af den allerede åbne dør. Hans blik ramte først kaptajnen, så Reign også hen på den anden mand i rummet. Kun for at tage turen tilbage på Reign. Han sagde ikke noget - en eller anden kommentar ville sikkert have været godt. Men at tænke sig frem til noget lige nu. Nej - forklaringen på hvorfor Reign ikke var kommet tilbage var lige for øjnene af ham.

"Indeed," sagde kaptajnen lavt og lod blikket glide ned ad Reign, der stod klemt op af tremmerne med sammenbidte tænder og måtte anstrenge sig for at holde tilbage fra at sige noget. Han var naturligt god til at holde dumme kommentarer tilbage, men, nøj, hvor havde den kaptajn fortjent at få en fornærmelse eller to spyttet i hovedet.
Han slap først, da en ny lugt bredte sig i rummet, og så hen mod Razors plads i dørindgangen. Smilet vendte hastigt tilbage, "look who's decided to join us. Come in, don't be shy."
Reigns blik faldt også snart derhen, og han rykkede sig hurtigt så langt ud i hjørnet af cellen så muligt for at kunne se halvdæmonen ordentligt. Der skulle intet til for at kunne se, at drengen ikke var okay - lignede en der til hver en tid kunne falde om, og det var forfærdeligt ikke at kunne komme ud og hjælpe ham, støtte ham, holde om ham. "Razor..." Reigns stemme knækkede, som han greb fat om tremmerne uden at fjerne det undskyldende blik fra ham. Selvfølgelig var det ikke hans egen skyld, det vidste han, men alligevel havde det været ondt sådan at efterlade Razor alene dernede.

Kaptajnen tyssede på mennesket og bevægede sig hen mod den nyankomne. "Poor baby, you look exhausted," han rettede lidt på Razors pandehår med et bedende tilråb bag sig fra Reign, "please, just give him some food. Please."
"Honestly, you're so fucking noisy!" bed dæmonen tilbage mod Reign og vendte så opmærksomheden tilbage på drengen, "you'll get something to eat very soon. In the meantime you find your new friend and do what I asked you to, okay? Go on." Han nåede knapt nok at færdiggøre sin sætning, inden Reign atter lød, denne gang endnu mere bedende end før, "no, no, no, no, let him stay here! Just for at bit! Please!" Han havde flyttet sig ned i den anden ende og greb ud efter kaptajnen, selvom han langt fra kunne nå. Hvis Razor alligevel ikke kunne få noget at spise nu, kunne han lige så godt blive her. De havde allerede været adskilt alt for mange gange og alt for længe på det her skib - Reign havde brug for at tale med ham. Bare lidt.

Razor rettede sig kort lidt op og skævede kort lidt mod kaptajnen før hen rettede blikket lidt mod Reign selv da han trådte ind i rummet. Han kunne lige så godt lade være med at stå derude og slå rødder. Han sendte bare Reign it lille smil. " It's okay.. " Sagde han så bare lidt mens han nikkede. Reign skulle ikke undskylde for noget - han var trods alt gået efter mad, at der var kommet noget i vejen var ikke hans skyld. Det var ikke hans skyld at han var endt her igen. Det kunne have været sket for alle. Han skævede kort lidt mod den anden mand hvis blik var en smule ubehageligt at have liggende på sig. Dog fangede kaptajnens hans opmærksomhed da han mærkede hans fingre ved sit hår. Han knurrede bare lidt af ham og trådte kort lidt et skridt tilbage.
Razors knurren forsvandt med det samme som et mere tomt udtryk faldt over ham. Han skulle ikke derned igen. Hans blik flakkede væk fra kaptajnen lige som et sæt i chok fløj gennem hans krop da den anden mand slog halen mod tremmerne indtil Reign for at få ham til at tie stille.
" Shhh! You're interrupting.. " Sagde han så bare kort og rettede sig op. Han blev dog siddende på kassen. Han kunne så ikke helt lade være med at grine som han rettede blikket tilbage mod halvdæmonen og kaptajnen. " I don't think visiting Dokkun is nessescary - look at him, the only thing not missing is the blood running through his veins.. " Sagde han så bare med et kort lidt for hånende smil.

Razor bed sig kort lidt i læben og lod blikket flakke op mod kaptajnens ansigt. " Could you please just let him go.. " Sagde han så bare lidt før han kort bed tænderne lidt sammen. Han måtte bare samle sig sammen og ikke tænke mere over det. Razor havde da oplevet værre ting, havde han ikke? Han var lidt i tvivl. Og trætheden gjorde det svært at tage stilling til at glemme det eller koncentrere sig om det. Det fyldte uden egentlig at fylde. Det var fint - det var det han skulle overbevise sig selv om. Ligesom alt andet var fint - målet var at komme væk. Der var tid til sult og træthed så snart de ikke længere var på skibet.
" The only thing I need is for you to leave Reign alone, at least let him get of this ship. You can kill me if you want. Do whatever - But don't touch him.. " Sagde han så bare og formåede alligevel at finde det halv vrede udtryk frem i øjnene som hans blik var rettet mod kaptajnen.
" Thats pathetic - sacrificing yourself for the life of a human? He's quite a snack - wouldn't last long even if he did make it back to the cost.. " Lød det så bare fra manden som lænede sig tilbage med skævt smil om læberne. " I wouldn't mind a bite.. " Han hævede kort lidt et bryn. Razor rynkede panden lidt og bed tænderne sammen. " Shut up..." knurrede han så bare lidt og holdt blikket frem for sig, men skævede så bare lidt mod Reign.

Reign flyttede sig forskrækket væk fra tremmerne, da den enorme hale ramte dem og gav en ordentlig lyd med sig, der fik hele cellen til at dirre.
"Hmmm..." mumlede kaptajnen blot af sit besætningsmedlems ord og lagde armene over kors, stadig med blikket liggende overvejende på Razor. Hævede så et øjenbryn af drengens forespørgsel og smilede let, som han gentog, "let him go?" Smilede så bredere af det næste, som var han enormt underholdt af de ting, der blev sagt.
"What? No," sagde Reign, tydeligvis forbløffet over, at Razor ville lade sig selv blive dræbt, hvis han kunne sættes fri. Det var helt utrolig nobelt men også latterligt. Selv hvis kaptajnen lod det ske, ville Reign ikke kunne leve med sig selv efter det. Det ville være tortur. Han skævede kort mod draconianeren med et klump i halsen og så tilbage på Razor.
Kaptajnen lignede en, der skulle til at sige noget, men Reign nåede at bryde ind, tilbage på sin plads ved tremmerne, med et ansigt forvredet i en vred grimasse, "we're not gonna play your game anymore, you fucking moron! We get it; you're strong and you have a tough crew! Good for you but we don't give a rat's ass! You let us go right NOW!!" Mennesket nåede at blive overrasket over sig selv, da det først gik op for ham, hvad han havde sagt. Han var ikke typen, der blev vred uden at tænke over det. Når han blev vred, vidste han godt selv hvorfor, og satte sig for hvilke ting, han ville sige til personen, han var vred på. Som da han skældte Razor ud dengang i skoven - en stor del af ham havde udmærket godt vidst, han havde tænkt sig at slå op. Det kom ikke som noget overraskelse. Men et vredesudbrud som dette - det havde han ikke prøvet før.

Dæmonkaptajnens smil forsvandt, og han gav et højlydt suk fra sig, som han vendte sig om og mumlede til draconianeren, "hold the boy," inden han fandt ind i cellen til Reign og gav ham et par gode slag som svar på det pludselige udbrud. De fleste i maven men også et enkelt i ansigtet, hvilket fik sat en blodnæse igang hos mennesket, der snublede over sine egne ben og væltede ned på gulvet.
"How is it possible for a handsome guy like you be this stupid?" spurgte kaptajnen lavmældt efter at have sat sig på hug foran Reign og trukket ham op at sidde i trøjekraven. Blev siddende sådan lidt i stilhed, inden han rejste sig op og gik ud af cellen, "you got two minutes to hug and cry and then you," pegede på Razor, "return to your post. Come on, Tails, we're leaving." Kaptajnen forsvandt og efterlod rummet i stilhed.
Reign havde fået sat sig op. Blodet løb fortsat fra hans næse, og ribbenene gjorde ondt men var heldigvis ikke brækkede. Han så op på Razor og åbnede sin førhen knyttede hånd, der afslørede et bundt nøgler - kaptajnens nøgler. "We're leaving. Now."

Reigns reaktion kom bag på Razor og han rettede blikket mod mennesket som ordnende tonsede ud over hans læber. Han bed sig kort lidt i læben før han så skævede lidt mod kaptajnen der tydeligvis ikke var specielt tilfreds med Reigns opførsel. Manden der stadig sad på kassen havde bare et bredt smil over sine læber. Selvfede nar - sad der og nød hele scenariet. Han rejste sig dog i en kommando fra kaptajnen og trådte hen for at være sikker på at Razor ikke brød ind i hvad det så end var kaptajnen havde af planer.
" No! " Bed han kort og trådte et skridt frem, kun for at blive holdt tilbage af en varm hånd fra draconianeren. Han ville ønske han kunne gøre mere, men kræfterne var der simpelthen ikke. Selv hvis han havde lagret energi et sted, så var det umuligt for ham at finde det.
" Calm down tiny.. " Lød det bare en andelse flabet fra draconianeren som han holdt stramt fat i Razor. Blodet han havde drukket tidligere gav åbenbart ikke lige slip på ham med det samme. Han rystede kort lidt på hovedet og vred sig en smule i grebet på manden. " Leave him alone! " hvæsede han så bare og fulgte kaptajnen med blikket som han holdt fast i Reign - men så slap ham og gik ud af cellen. Razors blik fandt hurtigt Reign igen, kun for at skæve mod kaptajnen igen da han talte til ham. Han rystede bare lidt på hovedet - der var ingen chance for han frivilligt ville gå tilbage.

Tail som han var kaldt klikkede kort med tungen og skubbede Razor mod indgangen til cellen før han trådte efter kaptajnen ud af rummet. I det mindste var nogle i stand til at følge ordre. Razor skyndte sig bare ind i cellen til Reign. Hans blik strejfede kort blodet ved menneskets næse før det fandt nøglerne i hans hånd. " .. Reign.. " mumlede han kort lidt før smilet lidt fandt sin vej tilbage over hans læber. " Okay.. " tilføjede han så hurtigt lidt efter mens han nikkede. Han rakte så bare sin hånd mod Reign for at hjælpe ham op. Hvor meget en hjælp han så end kunne være.
" Where to? " Spurgte han så bare hurtigt og skævede kort mod døren men rettede kort efter blikket mod Reign igen. Razor var på grænsen til ingen energi så det galt om at få gang i benene mens de stadig virkede. " Almost everyone is sleeping - I don't think... Nevermind.. Lets go.. " Sagde han så bare og trådte et øjeblik efter afsted ud af cellen og mod døren. De skulle afsted. Op på dækket, finde en båd vel - også afsted. Der var ingen tid at spilde. Det var lige før han flere gange måtte give sig selv en lussing for at vågne helt og fokusere på hvor de skulle hen. Mest forsøgte han dog at spore sig ind på hvor de nærmeste folk var henne så de ikke endte med at rende ind i en masse på vejen. Det var ikke fordi der var langt til dækket - men langt nok til at det at støde ind i nogle var en mulighed. Men det virkede ikke til at være hernede folk rendte rundt - de fleste sov sikkert og dem der stadig var vågne ville nok være på dækket eller deres post et andet sted på skibet. Men de sejlede da ikke? Så hvad kunne der helt præcis være af arbejde der skulle gøres på nuværende tidspunkt.
" Someone is coming.." Mumlede han så bare og trak Reign til siden under trappen da døren ved toppen blev åbnet og der trådte en ind. Englen som Reign havde talt med tidligere trådte ned og spadserede videre ned af gangen. Uden så meget som at ænse dem et blik. Men om det var fordi han ikke opdagede dem eller simpelt bare ignorerede dem. Det vidste han nok kun selv. Razor bed sig kort lidt i læben før han rettede blikket op mod døren.

Reign tog imod Razors hjælp og kom på benene igen. Sørgede for fortsat at holde godt fast i drengens hånd, da de trådte ud af rummet og ned ad gangen - de havde denne ene chance, så hvis han tabte Razor af syne, ville alt være forbi.
Han havde aldrig været hverken specielt fantastisk eller dårlig til at finde rundt nye steder, men adrenalinen, stressen sendte rundt i kroppen, fik Reign til at kunne tænke hurtigere og klarere, så han vidste lige, hvor de skulle gå hen for at finde lemmen op til dækket.
Til gengæld formåede halvdæmonen at reagere hurtigst, da en person dukkede op, og fik gemt dem væk. I et sekund overvejede Reign faktisk at springe frem og bede englen om hjælp - han havde virket god i forhold til de andre - men besluttede sig for at lade være. Ville aldrig kunne tilgive sig selv, hvis hans naivitet fik dem begge fanget igen.

"The coast is clear," hviskede mennesket og bevægede sig op af trappen, hvor han lige så stille åbnede lemmen på klem for at kunne smugkigge efter fare i stedet for højlydt og dumt bare at bevæge sig ud. "I think everyone's asleep... no, wait," Reigns hjerte begyndte at hamre endnu hurtigere, end det allerede gjorde, da han fik øje på den mand, der havde overtaget roret for kaptajnen. Hvad skulle de nu gøre? Det var bælgmørkt, og der var ingen lys på dækket, så det ville ikke være et problem at snige sig lidt rundt deroppe, men at rode med at få en båd fri og sænke den ned i vandet - det ville uden tvivl opdages.
"Shit... just give me a second..." mumlede han lavmældt og forsøgte at kigge rundt efter noget på dækket, der kunne give inspiration til en plan til at få manden væk fra roret - helst helt væk fra dækket. Det var nu, Reign havde chancen for sin storhedstid. Chancen for at bruge sin hjerne og vise, at han duede til noget, og at han kunne redde Razor, når det virkelig gjaldt. "Okay- okay, I got it. Come on," erklærede han kort tid efter og bed sig nervøst i læben, inden han bevægede sig op på dækket og listede sig hen mod dobbeltdørene under roret, der førte til kaptajnens kahyt - hele tiden med et fast greb i Razor.

Reign brugte kaptajnens nøgler til at låse op og snige sig indenfor. Lukkede døren i efter sig og slap endelig Razor, da han fik tid til at føre blikket rundt i det nyopdagede rum. Det var i sandhed en smuk kahyt, der var en konge værdig. Mørkt træ blandet med bodorøde tæpper, gardiner og duge. I deres ende stod et spisebord med plads til seks, et skrivebord med fjerpenne liggende og flyde ovenpå og et rundbord med et stort verdenskort liggende på. I den anden ende var to store skabe og en kæmpestor himmelseng, der fyldte det meste.
Reign kunne blive og stirre og ih'e og åh'e, men det var der ikke tid til, så han skyndte sig bare ned i den anden ende af rummet og åbnede begge skabe for at finde noget, der kunne bruges. Det ene var fyldt med tøj og det andet med våben - jackpot. "Here's what I'm thinking," begyndte han og tørrede det værste blod fra næsen væk, inden han fandt en kniv frem til sig selv og skubbede den ned i sit bælte, "I go up there and distract him. No weird shit - I'm just gonna start talking to him. And you," Reign så på Razor med et undskyldende blik, "I know it's a lot to ask of you when you're like this but you gotta sneak up and stab him from behind. Or hit him with something. Anything that will make him shut up. I'd do it myself but I... I'm afraid I can't."

Han stirrede på døren for ikke at blive fristet til at fare efter englen og tømme hans krop for blod. Også selvom han udmærket var klar over at han på ingen måde lige nu bare kunne fare afsted. Eller kunne han? - Nej. Han havde brug for en lur, en lang lur - eller mad, efterfulgt af en lur. Hans blik ramte Reign og han fulgte hurtigt med op af trappen da det virkede til at være sikkert at kunne komme ud nu. Han skævede kort lidt rundt før han bed sig lidt i læben.
" What's the problem? " spurgte han så bare lidt og lod blikket hvile mod Reign - men det virkede til at mennesket rimelig hurtigt havde en plan og fortsatte ud. Razor fulgte trop mens hans blik gled rundt i mørket. Kort op mod hvor kaptajnen plejede at være placeret men var blevet erstattet af en anden mand. Razor lod blikket hvile lidt mod Reign et øjeblik efter og forsøgte at spore sig ind på hvad hans plan mon var. Det var en smule underligt for halvdæmonen - han var ikke vandt til at være den der bare fulgte trop med en plan, ikke i selskab med Reign hvert fald. Jo han kunne følge med - men ikke i stressede situationer hvor tingene gik som de gjorde. Han satte sin lid til Reign og stolede på han vidste hvad han gjorde - det var et skidt tidspunkt ikke at stole på ham.

Razor kunne ikke helt lade være med at smile som Reign låste dem ind på forbudt område. Han lod kort hovedet glide lidt på skrå men sneg sig bare med ind få øjeblikke efter.
" Rebel-Reign is quite sexy.." mumlede han så bare lidt med et lille grin før han kort rodede sig lidt i håret med den ene hånd. Han lod så bare blikket glide rundt i rummet mens hånden fandt sin vej ned i hans nakke. Tænk at bo sådan her - en ting var man kunne bo i et stort hus med alting, men de var på en båd - og alligevel levede denne dæmon som en konge. Også måtte alle andre sove på fesne knirkende og slet ikke behagelige senge. Han rynkede kort næsen lidt før nysgerrigheden tog over og lod ham trisse omkring og studerede nogle ting. Reign havde alligevel travlt med noget andet og det var først da mennesket sagde noget at Razor stoppede hvad han havde gang i og rettede blikket mod ham.
Han rynkede så panden lidt. " Wait what? " Spurgte han så lidt før han skævede mod kniven Reign plantede i sit bælte. " You're asking me to stab someone? " Et øjeblik gav Reigns ord ingen mening for Razor - men smilet om hans læber fandt alligevel sin vej frem og han lod hovedet glide lidt på skrå. " Don't worry, you don't have too - I can do that. No problem. " Sagde han så lidt. Han måtte vel bare samle lidt ekstra energi og sørge for at selve snig-angrebet lykkes - det faktisk at plante en kniv eller gøre anden skabe på en person var den lette del - det svære var at komme tæt på. Han forventede slet ikke at det var noget Reign ville gøre. Han havde godt nok set ham dræbe før - men det havde vidst heller ikke helt været hans plan. Han skævede kort lidt mod døren men rettede så blikket mod Reign igen. Ugh - han elskede det menneske alt for højt.
Han gik så bare helt hen til ham og snuppede selv en kniv fra skabet med våben - en lille fiks en. Heldigt at der var sådan en gemt blandt dolke og sværd og.. skydevåben. Det gik pludselig op for ham hvor meget han savnede at lege med sådan nogle.

" Let's do it.. " Sagde han så bare og nikkede kort en enkelt gang efter at have fjernet sit fokus fra det hav af våben der gemte sig i skabet. Han rettede blikket mod Reigns ansigt. Optimismen var på vej tilbage - det krævede bare lidt ekstra at finde den frem lige nu. Han måtte bare tage sig sammen og græde over alt andet senere - medmindre han havde glemt det senere. Det kunne han håbe. Han trådte så bare tilbage mod døren ud fra kahytten mens han nikkede lidt - sikkert for at overbevise sig selv lidt. Han kunne sagtens slå en mand ud, det havde han gjort før - selv i en døsig tilstand. Hvis det var det deres chancer for at komme væk var afhængig af, så kunne han sagtens.

"I am," svarede Reign lavt med en tilhørende nikken og kunne ikke skjule den snert af flovhed, der fulgte med svaret. Razor havde forandret ham på mange måder, gjort ham mere hårdfør, og skønt Reign var klar over det og havde omfavnet sin forandring, sagde og gjorde han nogle gange ting, der bare slet ikke var okay - i hvert fald ikke i hans egen optik. Piraterne havde mishandlet dem groft, og Reign havde altid været tilhænger af at have lov til at forsvare sig selv i slemme situationer, og det var dette her i den grad. Men at det ligefrem var ham, der skulle bede Razor om at stikke en person ned - det virkede helt absurd. Måden han havde råbt og skreget af kaptajnen helt uden at tænke. Måden han helt ligegyldigt havde sagt ja til, halvdæmonen måtte dræbe katten, bare fordi den havde forrådt dem. Det hele var bare alt for meget og slet, slet ikke en Reign-agtig opførsel. Bare han ikke mistede sig selv helt.
Men drengen var med på planen, og det var det vigtigste lige nu. Reigns etik og moral måtte vente til senere, når de var sluppet væk. Hvis de da slap væk. Hvad ville der ske, hvis de ikke gjorde? Razor ville nok ikke blive dræbt, kaptajnen ville ikke lade Dokkuns kæledyr dø allerede. Reign chancer for at overleve en mislykket flugt var til gengæld tæt på ikkeeksisterende.

Et kort nik mod Razor og en retten på trøjen for at være sikker på, kniven var gemt væk, var det eneste, der skulle til, inden Reign var klar. Men lige inden han skulle til at smutte med, fik han øje på et par støvler, der mindede meget om dem, kaptajnen allerede havde på - store, brune og stoppede lige under knæene. Han stak hastigt i dem, da han ærlig talt var træt af ikke at have sko på - desuden ville han ikke dø af en latterlig lungebetændelse, hvis det faktisk lykkedes dem at slippe væk. Og så afsted!
Reign lukkede forsigtigt døren i, da de begge var nået udenfor i det kølige aftenvind, og nikkede hen mod den ene af trapperne, der førte op til roret som et tegn på, at Razor skulle tage den vej, mens han selv tog trappen på den modsatte siden. Efter en dyb indånding trådte mennesket de sidste trin op og forsøgte så godt som overhovdet muligt at virke rolig og naturlig, da besætningsmedlemmets blik fløj hen på ham.
"You can't be here. Scram" sagde han bare med et frastødt grimasse, men Reign skyndte sig at svare, "food. I-I was told you had food. Where is it?"
Manden hævede et øjenbryn af Reign og slap roret med den ene hånd, tydeligvis irriteret, "I don't have any food. Fuck off, human!"
Han rystede på hovedet og fortsatte utrætteligt, "nonono, the captain specifically told me to ask you for food."

Razor kunne i al hemmelighed nyde at Reign havde ændret sig - om det hele vendte tilbage som det plejede at være så snart de var hjemme var svært at sige. Han tvivlede dog på det. Det krævede alligevel en del at vedligeholde et nærmest uskyldigt sind med et hav af voldsomme oplevelser i bagagen. Razor var vokset op med død og ødelæggelse, det lå lige til sidebenet at sådan var det bare og sådan skulle det være. Selvfølgelig var det nemmere for ham at acceptere det. Selvom han nu ikke bare havde accepteret det, han udnyttede det på det groveste og fandt sig til rette i det - opsøgte det og skabte det hvor end han gik hen. Ham og Reign kunne godt bruge at mødes på midten. Men det var alligevel en kompromis han ikke helt var villig til at tage.
De kom udenfor og planen var officielt sat i værk. Hans blik var kort rettet mod Reign - også selvom han kendte planen havde han et behov for 'tegnet' til at nu var det nu. Han rettede sig kort lidt op men smuttede så bare lydløst afsted hen over dækkets brædder. Han holdt en lyttende opmærksomhed mod Reign mens han bare sørgede for at få sig selv hen hvor han skulle hen uden at vælte sig selv eller alting omkring sig, uden at lave lyde der kunne skabe ham udnødvendig opmærksomhed. Han skævede kort mod kniven i sin hånd og et lille smil fandt vejen frem over hans læber. Så hurtigt kunne blodlysten komme tilbage - trangen til at dræbe. Han rettede opmærksomheden op mod manden Reign havde startet en samtale med. Han strammede så bare grebet om kniven før han kravlede op - stadig så lydløs som mulig. Det var meget nemmere når man var ved sine fulde fem og havde en fornemmelse med sin krop - lige nu var det som at bevæge sig i blinde.

Alligevel formåede han at komme op og forholdsvis hurtigt hen bag manden - han fik et slag på siden af hovedet, men Razor havde slet ikke overvejet at han selvfølgelig ikke kunne slå ham ud når hans muskler knap nok kunne holde ham selv kørende. Så slaget slog ham selvfølgelig ikke bevidstløs - rettede i stedet bare hans opmærksomhed mod Razor, som meget hurtigt plantede kniven mellem øjnene på manden inden han kunne nå at gøre yderligere. Manden faldt rimelig hurtigt til jorden - så død som man nu kunne være med en kniv i hovedet.
Razor rettede blikket mod Reign og kiggede et øjeblik bare på ham før et lille smil dannede sig over hans læber. " Please pick a different topic for a conversation next time.. " Sagde han så bare lidt før han trak en smule på den ene skulder. Mad var ikke et emne Razor orkede mere, det gjorde ham kun mere sulten - men selvfølgelig var det kun sagt i sjov. Han rettede sig så bare lidt op før han lod blikket glide rundt. " We gotta go.. The smell of blood travels fast.. " Sagde han så bare lidt og snuppede hurtigt fat i Reign og trak ham med ned af den trappe han ellers så fint før var trådt op af. De skulle vel så bare finde en båd? Hvor var det nu Reign havde kigget på en tidligere.. det føltes pludselig som evigheder siden - hvor længe siden var det egentlig? Han rynkede bare kort panden lidt og lod blikket glide ud over kanten af skibet for at finde den nærmeste - så stort et skib med så stor en besætningen kunne umuligt kun have en lille bad. Medmindre firs procent af mandskabet havde evner under vand. Ugh - forvirrende.
" There.. " mumlede han så og stoppede. Razor havde da heldigvis et rimelig velfungerende nattesyn så det at spore sig ind på en båd tog ikke lang tid. " How do we.. How does this work? " Han rettede så bare blikket lidt mod Reign. Sørme så, han havde brug for menneskets kloge hoved endnu engang.

Reign kæmpede for ikke at skæve mod Razor, da han kom til syne bag manden, og det lykkedes overraskende godt. Det eneste problem var hans nervøse, hurtige puls - den kunne han ikke styre. Heldigvis virkede besætningsmedlemmet ikke til at lægge mærke til det og fik en kniv stukket i ansigtet, inden han fik muligheden for det.
Men Reign nåede slet ikke at blive lettet over, at planen fungerede, inden afskyen over den døde krop foran sig tog over. Det var hans plan, hans idé... åh gud, det var hans skyld.
Han så op fra liget, da Razor sagde noget, og i et flygtigt øjeblik, blev foragten for den døde krop flyttet hen på drengen. At kunne smile på den måde efter at have slået en anden person ihjel - kun en ægte, koldblodig morder reagerede sådan. Det var så let at glemme, når man lå og nussede og gnubbede sig op af hinanden, at Razor var en fuldblodspsykopat, men tidpunkter som disse huskede Reign på det på voldsom manér.

Til gengæld var manglen på påvirkelse af halvdæmonen god i forhold til, at han kunne få Reign ud af sin trance og trække ham med sig videre. Videre med planen, videre med flugten. Der var ingen tid at spilde.
Skyndte sig hen til den ene robåd, der hang ud over siden på siden af skibet, og stod nu bare med et fast greb om rælingen og forsøgte at tænkte så hurtigt som muligt, selvom det enorme pres, der lå på hans skuldre, slet ikke var rare på nogen måde. "Let me just... uhh..." Reign kneb øjnene lidt sammen og rystede på hovedet af den stress, der forsøgte af overvinde hans krop med dårlige nerver og mangel på koncentration. Åbnede dem så igen, lod blikket flakke rundt mellem de forskellige reb og kroge, der holdt båden fast, og pegede ned mod et af de reb, der var placeret over båden, "that one. Get into the boat and cut it. Hurry!" beordrede mennesket og klappede hybriden en enkelt gang på ryggen, inden han selv hev sin kniv frem og og begyndte at skære et reb over, der førte op til en af masterne.
Det begyndte at kunne mærkes, at skibet ikke længere havde en fører. Det blev ført med af strømmen og vendte og drejede sig langt mere, end det havde gjort før. Der ville ikke gå længe, før nogen ville lægge mærke til det.

"Shit..." mumlede Reign, der var ved at snuble men nåede at finde balancen. Han så hen mod Razor, "you just stay in the boat. I'll be right there," og skyndte sig hen mod et nyt reb, der skulle skæres over. Båden blev nu kun holdt af to reb, havde mennesket regnet sig frem til. Det sidste kunne skæres fra båden, så de ville begge være i den, når den faldt ned. Desværre han ikke taget med i sine beregninger, at et enkelt reb slet ikke var stærkt nok til at holde på en hel båd med en person siddende i, så med et højlydt knæk faldt båden ned i havet under den.
"Nono! Nonononono!" kaldte Reign panisk og smed kniven fra sig, som han satte mod rælingen, hvor båden før havde været. Der var ikke andet for end at hoppe, vidste han, og skønt Reign aldrig havde haft et problem med højder eller vand, var dette slet, slet ikke rart. Vandet var ikke flot og lyseblåt mere, som det havde været den samme morgen, det var kulsort, og kaptajnens ord om hajer gav genlyd i hans baghoved. Det eneste plus var, at bølgerne var små.
Reign bed sig hårdt i underlæben, trak den helt ind i munden, og trykkede sine fingerspidser ned mod træet. Han måtte hoppe, der var intet andet for. Kunne ikke være en kylling nu. Så trods hans hjerne igen og igen sagde, at det var en dårlig idé, tog han tyren ved hornene, kravlede over rælingen og hoppede ned i det kolde vand. Dukkede op i overfladen kort tid efter og hev panisk efter vejret, mens han meget ugraciøst svømmede hen til båden og trak sig op.

Razor så ventende på Reign før han skævede lidt rundt på dækket. Lyttede for at være sikker på at der stadig ingen andre var. Dog rettede han hurtigt sit fokus mod Reign igen da han sagde noget. Han tøvede ikke et øjeblik med at gøre hvad han blev bedt om. Han kravlede om bord i den lille båd og med den stadig blodige kniv begyndte han at skære reb over. Dog hele tiden med et halvt øje mod Reign, og en anden del af hans opmærksomhed rettet mod lyder der kunne komme fra andre steder på skibet - også selvom vinden gjorde det svært egentlig at slå visse lyde fra andre. Et øjeblik blev han bange for at Reign ville forsvinde igen. Det der med 'Jeg er snart tilbage' det var ikke ord han længere synes om når de kom fra menneskets mund. Heldigvis var det kun for at skære et reb mere over så det gjorde det lige ok. Han lod kort blikket falde på de to sidste reb der var men fik så kort store øjne da båden rykkede underligt på sig og hans hjerte sprang et øjeblik et slag over. Han rettede så blikket mod Reign.
" Reign.. You gotta get in.. Now! " Sagde han hurtigt, men det var ord der slet ikke nåede at komme ordenligt ud mellem hans læber før rebet var knækket og båden havde taget kurs ned mod vandet. Han greb automatisk fat i hvad han kunne for ikke at tilte rundt i båden som den ramte vandet.

" No... No no.. no.. " Han rystede hurtigt på hovedet og lod blikket flakke rundt i båden før han rettede det tilbage op mod Reign som stadig var på skibet. " Reign! " Kaldte han kort og rettede sig op. Greb med det samme en åre for at gøre et knapt så øvet forsøg i at styre båden så den ikke forsvandt for langt fra skibet. Men det havde han slet ikke kræfter til - fuldstændig nyttesløs.
Han bed kort tænderne sammen men skævede så lidt ud på vandet. " This is not good.. This is.. no no.. no." Han lukkede kort øjnene men åbnede dem hurtigt igen for at finde Reign. " You.. " Mennesket hoppede ud fra båden og fik Razor til at gå helt i stå med sine bevægelser et øjeblik - dog var han hurtigt ved kanten af båden for at finde Reign i vandet i stedet. Hans blik søgte hurtigt og nervøsiteten bredte sig i hans krop hurtigere end noget andet. Heldigvis dukkede han hurtigt op - så angsten for at han var druknet eller på vej til det nåede ikke at melde sig alt for meget. Han greb fat i Reign da han nåede båden for at hjælpe ham op.
" You're such a badass.. " Sagde han bare og gav nærmest ikke Reign en chance for at komme ordentlig op i båden før hans arme havde slugt ham i et kram. Lige glad med om hans selv blev gennem blødt eller ej.

Det tog ikke lang tid før skibet var på afstand af den lille båd - eller omvendt, hvert fald gled de fra hinanden. Det var svært at sige hvad der foregik på skibet men lygter afslørede at folk var tilbage på dækket.
" You jumped.. Maniac.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil før han rystede på hovedet. Razor lod sit blik hvile mod Reign efter at have sluppet ham lidt igen. Han fangede i stedet den ene åre og holdt bare lidt fat i den. Det var ikke fordi han kunne styre båden eller noget - håbede bare lidt på at de ville flyde automatisk længere væk fra skibet også kunne de måske bare sejle med tanke senere. Medmindre Reign havde et overskud der kunne gøre det selv. Ikke at Razor forventede det af ham. Men han var ikke selv voldsomt energisk til meget andet end at gå ud som et lys. Det gjorde han dog ikke - han kunne holde sig vågen, og blive ved med at sidde.

Reigns blik var tomt, og han kunne stadig kun tænke på suset i maven, da han var hoppet, samt det uhyggelige mørke der havde været under vandets overflade. Men Razors omfavnelse hjalp ham hurtigt op på hesten igen, og han greb rystende af kulde fat i bagsiden af drengens trøje. "Yeah... I am..." mumlede han bare, selvom han ærlig talt følte sig som alt andet end en badass, og forsøgte samtidig at få styr på sin vejrtrækning.
Han kunne holde om halvdæmonen for evigt og bare suge varmen til sig men fulgte trop, da der blev sluppet og vidste, at det måtte vente til senere. Nu skulle de bare væk.

Reign så tilbage mod skibet, der tidligere havde virket så fantastisk men nu bare lignede en stor uhyggelig skygge - om det var på grund af natten eller de pinsler, de havde oplevet derinde, var usikkert. Men de var flygtet, og det var det vigtigste.
Han så ned på den åre, Razor havde fundet frem, og tog den fra ham, "here, give me that. You just relax." At bede nogen som helst om at tage det roligt lige nu var dårlig timing, men Reign var fast besluttet på at give drengen bare et øjebliks fred. Ingen søvn, ingen mad, ingen noget som helst - han fortjente det.
Rejste sig lidt op for at finde den anden åre og skævede kort tilbage mod skibet igen, da han satte sig ned på en af de fire brædder, der fungerede som siddepladser, og av sig til at ro væk. Båden var ret stor - plads til i hvert fald ti personer med lidt god vilje og slet ikke som de små, gnallede robåde, Reign havde sejlet i før i Firewoods søer. Firewood... tanken om den lille by bragte ham tilbage til et bedre sted og formåede at bringe lidt ro i en stressende situation som denne. At sejle rundt i en lille båd med Max og Zac. Kæntre den med vilje for at få Zac op i det røde felt og Max til at grine ustyrligt. Han savnede sine venner.

Om roningen overhovedet havde nogen effekt var usikkert, men Reign fortsatte alligevel utrætteligt, indtil skibet endelig var ude af syne. De var nu alene. Det var sent på natten, og månen stod højt på himlen og stirrede ned på dem som det eneste lys.
Med et udmattet suk lagde mennesket årene fra sig og lod sig dumpe ned at sidde i bunden af båden for at kunne læne sin ryg op af den forhenværende siddeplads. "Holy shit..." mumlede han lavmældt, selvom det endte op med at lyde højlydt i de rolige omgivelser. Skvulpene fra vandet var den eneste lyd, der som sådan var.
Han så hen på Razor, lod blikket hvile lidt der og sagde så, "I can't believe we made it."

Han tøvede et øjeblik men slap så faktisk åren og sætte sig på en lidt anden måde. Men kunne alligevel ikke helt finde sig til rette på nogen måde. Så i stedet for at finde en måde at sidde der faktisk var behagelig - rettede han bare blikket i retning af skibet der langsomt forsvandt mere og mere væk i mørket. På sin vis var det enormt beroligende at de endelig var væk derfra, men de var stadig ingen steder de kunne bruge til noget - hvor de så end endte hende i denne båd. Det fandt de vel ud af på et eller andet tidspunkt. Razor lod blikket falde på Reign et øjeblik efter og betragtede mennesket lidt - også selvom han ikke kunne se ham hundrede procent tydeligt i mørket - så vidste han jo godt hvordan han så ud. Han lod kort sine fingre smutte op til sin hals før han rykkede lidt på sig, satte sig på en måde så han kunne bruge en siddeplads som støtte til at læne sig mod. Han lukkede bare øjnene lidt - dog uden at lade sig falde i søvn - hvis det i sidste ende overhovedet var muligt. Det gyngede gevaldigt selv i en båd hundrede gange mindre end skibet.

Da Reign pludselig sagde noget vågnede Razor lidt op igen og rettede blikket mod ham. Han kunne ikke helt lade være med at smile. " That was really brave Reign.. " Sagde han så bare lidt før han nikkede en smule, han bed sig så bare kort lidt i læben og rettede sig en smule op. " Thank you.. " Tilføjede han så lidt. Hvor meget nemmere det ville have været at være blevet på skibet og sejlet i land - forsøge at overbevise dem om at lade dem gå. Så var Razor taknemmelig over at Reign selv havde taget beslutningen at det ikke var det værd. At de måtte væk derfra. Razor havde ikke lyst til at blive der længere. Havde han været frisk var det noget andet, så havde han sikkert lettere kunne håndtere alt det der var kastet ned over hovedet på dem men lige nu. Han følte sig ærlig talt mere ynkeligt end hvad godt var.

Han skævede kort lidt mod vandet, men endte så til sidst med bare at rykke sig hen ved siden af Reign. Nope - han var træt af at være adskilt så nu måtte mennesket acceptere at et lille kram ikke var nok. De øjeblikke de havde haft af nærhed på skibet havde ikke været nok. Razor kunne sandt nok være en værre lort - blodtørstig og langt fra en man egentlig havde lyst til at slyngende omkring. Men lige nu var det det han aller helst ville. Det var ikke kun noget han ville. Det var noget han havde brug for. At være tæt på Reign uden forstyrrelser. Desuden, hvad skulle de ellers bruge tiden på? De var på en båd midt ude på havet - midt om natten. Razor var slatten og kunne ikke hjælpe Reign med at få dem i land, at Reign skulle gøre det selv ville bare være ledt. Så hellere bare lige nyde luften et øjeblik - falde til ro indeni og ikke stresse over hvad det næste skridt var.
" I'm just gonna.. " mumlede han lidt med et lille lusket smil. Han hvilede sit hoved lidt ind mod Reigns skulder mens hans arme bare lidt langsomt sneg sig omkring Reign.
" Even if we did get eaten by sharks.. I'm not letting go.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil og lukkede øjnene mens han mere eller mindre bare var lidt et påhæng på Reign. Slut med at forsøge at holde sig vågen. Det var vel okay at sove her? Båden var forhåbentlig stor nok til at kunne holde sig selv oppe selv hvis man ikke var opmærksom på hvordan man sad.

Reign vidste ikke, om det havde været modigt. Nok nærmere dumdristigt. Det kunne have gået galt på så mange måder og ville være gået ud over dem begge - nok mest Razor, der ikke bare ville blive slået ihjel men holdt fanget. At sætte deres frihed over Razors ve og vel, nej, det havde slet ikke været modigt.
Alligevel gengældte han smilet og sugede de søde ord til sig. Sugede generelt Razors stemme til sig, som han slet ikke havde fået lov til at høre nok, siden de var endt på skibet. Han ville dræbe for en af de talestrømme, han ellers normalt lukkede ørerne for, bare høre drengens stemme, sikre sig at han kunne tale, at han ikke pludselig døde af sult eller tørst.

Reigns hjerte voksede ti størrelser, så snart drengen bevægede sig over mod ham. Han havde virkelig, virkelig brug for at have ham tæt på nu, mere end nogensinde. Var det sådan, vampyren havde haft det? Det var det måske. I så fald fik Reign i hvert fald en dybere forståelse for den noget besidderiske opførsel, han havde haft. At have det overfor en person, som Reign havde det lige nu, og så blive afvist - det måtte ikke være sjovt overhovedet.
Han lagde en enkelt arm om Razor og brugte den anden til at trække et beskidt stykke stof henover dem, der før havde ligget i siden af båden, pakket omkring en bunke spyd. Reign forstod først nu, hvad det egentlig var, de sad i. Det var ikke en redningsbåd, selvfølgelig havde pirater ikke redningsbåde, men en hvalfangerbåd. Det måtte det være med alle de store spyd.
Han plantede et kys i Razors hår og smilede lidt af hans ord, der blev besvaret med et lavt, "you're awfully sweet when you're tired." Kyssede ham igen, denne gang i tindingen, og satte sig lidt bedre til rette, inden han selv lukkede øjnene og med lethed faldt i søvn med hjælp fra den blide vuggen fra bølgerne. Næste morgen ville han fange en fisk, nåede han kun lige at tænke. En stor en og så give den til Razor. Guderne skulle vide, han fortjente det.


Med en enorm mangel på energi og søvn lykkedes det Reign at få sig en god, lang nattesøvn. Selv da båden blev skyllet op på land, ænsede han det ikke. Det var først, da en stemme lød - en barnestemme - at han langsomt åbnede øjnene og blev mødt af den stegende sol på en smuk, skyfri himmel. "Nana, look! Look what I found!"
Nåede ikke at fokusere eller forstå, hvad der skete, eller hvor han var, inden der blev prikket til hans skulder, og hans blik blev mødt af et par store, blå øjne. En lille pige med håret sat op i rottehaler havde fundet dem og forsøgte at få liv i Reign, "mister, are you okay?"
Han gloede bare træt på hende lidt og begyndte lige så stille at huske den forrige nat. Rettede sig så en anelse op og drejede sig lidt mere for så at få øje på en gammel dame komme gående med et både overrasket og nysgerrigt blik i øjnene. Faren var forbi - disse to virkede i hvert fald ikke som nogen, der kunne skabe et spektakel - så Reigns opmærksomhed faldt hastigt hen på Razor, der stadig havde plads ved hans side, "Razor? Hey. Wake up." Klappede ham blidt på kinden for at få liv i væsenet.

Han havde på ingen måde forventet at sove så godt som han gjorde på båden. Fuldstændig væk fra virkeligheden. Ikke engang i et drømme scenario - simpelt bare i en boble af træthed og søvn der slugte ham hel og langsomt forsøgte at trække fornyet energi til ham så snart han slog øjnene op. Han havde nærmest begravet ansigtet ved Reigns skulder ind mod hans hals og fangede varme fra menneskets krop ved at ligge tæt - Reign måtte i den grad have frosset. Helt vådt tøj - det kunne umuligt have været behageligt.
Der var intet dyrisk over Razors søvn, intet der gjorde tegn på at han sov med det ene øje åbent med opmærksomhed mod fare, eller lyttede med sin underbevidsthed - nej han var fuldstændig slået ud. Det var først da Reigns hånd rørte hans kind at han vågnede bare en smule op.
" Hn? " mumlede han så bare lidt og fjernede sit hoved en smule for at rette sig lidt op. Der gik lige et par sekunder før han endelig åbnede øjnene. Båden var ikke længere i bevægelse men man kunne stadig høre havet. Han skævede kort lidt rundt men rodede sig så kort lidt op i det mørke hår før hans blik landede på den lille pige - og blev der.

" What is that.. " mumlede han så bare lidt før han rynkede brynene men rettede så bare blikket lidt ned mod bunden af båden før det flakkede hen på Reign. Børn var nok en af de eneste ting Razor slet ikke forstod sig på. Han talte sjældent med dem, ignorerede dem hvis de talte til ham - medmindre han som den gang hjemme ved Sean nærmest havde været tvunget til en samtale med hans, hvad var han nu? Nevø? Barn? Han kunne ærlig talt ikke huske det. Han rettede sig bare lidt op før han strakte sig en smule, mærkede efter i sin krop hvordan den havde det og kunne konkludere at den var radbrækket og ærlig talt ikke havde det særlig godt - i det mindste havde han en del mere energi. Stadig udmattet men ikke på grund af dumt blod.
" Here, let me help you.. " lød en stemme. Det var den ældre dame der var nået hen til båden og tilbød sin hjælp. Først til Razor da han havde besluttet at kæmpe sig op af båden og ud på det sandede underlag. Men han skimtede hende knapt et blik og klarede det selv, så hun vendte i stedet bare opmærksomheden mod Reign med et venligt smil om læberne.
" Are you feeling alright? We do not live far from here. Let me get you something warm to drink. Dry clothes.. " Sagde hun så. Stadig i en venlig tone - udviste dog også en oprigtig bekymring for de to fremmede. Det var vel ikke hver dag man lige fandt der sov i en båd øde på en strand. Havde det været en ro båd, eller bare lignet en lille smule at det ikke var tilfældigt så havde det nok set anderledes ud.
" Come on Ella.. " Sagde hun så og rettede kort blikket mod den lille pige.

Reign kunne ikke holde et lettet suk inde, da Razor slog øjnene op og ikke lignede en, der var død. Var godt nok bleg og garanteret møgsulten men så til gengæld mindre træt ud end aftenen inden, hvor han havde lignet en, der kunne have været faldet omkuld hvert øjeblik, det skulle være.
Skubbede det sidste stykke af tæppet af sig, inden mennesket selv med forsigtighed fik bevæget sig ud af båden. Landjorden føltes fantastisk at have under sig igen og fungerede som en trøst for ubehagelighederne i tøjet, der befandt sig i et stadie mellem stift og udtørret og vådt og ulækkert - skoene var for eksempel stadig helt våde nede i, og det skvulpede lidt, hver gang Reign tog et skridt.

Han så kort ned på pigen og derefter på den gamle dame, hvis ansigt lyste af venlighed, og selvom det for alvor var begyndt at gå op for ham, at de havde fundet land, at de var sikre, og at alt nok skulle gå, føltes det stadig surrealistisk at se på noget så uskyldigt som et barn og en gammel dame efter at have frygtet for sit liv i så lang tid.
"Yeah," svarede Reign endelig og rømmede sin hæse morgenstemme, "yes, that would be amazing, thank you so much." Rettede sig lidt op og fik trukket et taknemmeligt smil frem henover læberne men tydeligvis stadig påvirket over morgenoverraskelsen.
"Me and nana made brownies. You can have some of mine if you promise not to eat all of them," fortalte pigen, hvis nysgerrighed omkring de nyankomne var blevet stillet en smule, efter de havde rejst sig og vist, at de kunne tale. Hun luntede hen og tog sin fletkurv op fra jorden, tog sin bedstemors hånd og gik afsted mod byens indgang.
Reign så i et øjeblik på dem, inden han kopirede bevægelsen ved selv at tage Razors hånd og sende ham et opmuntrende smil. Fulgte derefter med. Han overvejede, om han burde spørge halvdæmonen, om det overhovedet var mennesker, men besluttede sig for at lade være og bare stole på dem. Hvis man begyndte at rende og være mistænksom over for alle, ville det til sidst ødelægge ens tro på, at der faktisk fandtes godhed ude i verden, og den nægtede Reign at lægge fra sig - også selvom han havde oplevet nogle grimme ting.

Noget dukkede snart op gennem trækronerne, men det var ikke et lille hus, som mennesket havde regnet med, men en gigantisk mur. Kæmpestor, mindst ti gange så høj som Reign selv, grå og helt glat og kold at se på. Længere fremme kunne man fornemme et hul i muren, en åben port med vagter stående.
Reign lod måbende blikket glide op ad den og kunne til sidst ikke kunne ikke holde sin nysgerrighed inde, så han trak Razor med sig frem, tættere på den gamle dame, og spurgte, "excuse me, mam, but where are we? Are we heading into a city?"

Razors blik strejfede undersøgende rundt på alle de omgivelserne der slet ikke rigtig var der. Det var helt øde - nærmest, måske ikke helt - der var andet at se end strand hvis man kiggede væk fra vandet og ikke langs, men det var alligevel lidt langt væk så at spore sig ind på hvor de præcis var endt henne var svært. Til sidst endte han dog så bare med at rette blikket lidt mod Reign - kun for at rette det mod den lille pige. Hun snakkede pludseligt om noget spiseligt - godt nok ikke sig selv men brownies lød nu heller ikke værst. Han rynkede kort næsen lidt men fandt så bare et lille smil frem over sin læber. Kun fordi der måske var udsigt til noget spiseligt.
" I am sure there will be enough brownies for everyone to be satisfied.. " Lød det fra den ældre dame som hun tog pigens hånd med et smil om læben og begyndte at gå afsted. Hun lod et øjeblik blikket glide mod Reign og Razor for at tjekke om de var med. Razor havde lidt svært ved at tage stilling til venligheden. Det var sjældent han nåede at registrere den før han havde givet folk et indtryk af hvad han var for en og skabt en frygt eller vrede - hvilket der ikke ligefrem kom venlighed ud af. Hvert fald ikke en oprigtig en. Havde Reign ikke været her havde disse to mennesker nok lidt sammen skæbne som mange andre. Han lod kort blikket finde Reigns hånd men smilede så bare lidt før han gik med.

" This is Humvita ofcourse. " Sagde den ældre dame og rettede blikket mod Reign. " But don't worry dear - the house is near the wall, we won't have to walk for must longer. " Tilføjede hun så kort efter før hun rettede blikket frem igen mod porten indtil byen.
" Maybe you can go pick eggs from the chickens when we get back? " Spurgte hun så pigen ved sin side og sendte hende et smil.
Razor var gået lidt i stå i sin ellers bortløbne tankestrøm og gloede i stedet bare mod porten som nærmede sig mere og mere for hvert skridt de tog. " Is it true that what people say? - That only humans live in this city? " Spurgte han så bare og rettede blikket mod damen.
Hun rettede blikket mod Razor med et smil. " Mainly yes. But that dosen't mean that other creatures isn't welcome. Though good behavior is the key to accept. " Sagde hun så og lod blikket falde mod vagterne der stod ved porten. Tydeligt nogle der godt vidste hvem hun var. Hun sendte dem et smil - hvilket til at begynde med var nok. Men de blev stoppet kort efter og hun måtte tage en lille sludder for en sladder med vagterne. Forklarede at Reign og Razor var med hende.

Razors blik fandt langsomt Reign - kun for lige at spore sig ind på hvordan han havde det med det - sikkert meget bedre end den fornemmelse Razor havde med det. En by fyldt med mennesker. Som at plante et barn i slik butik og sige de ikke måtte få noget. Ugh. Han bed sig kort lidt i læben men fulgte så med da de fik lov at træde igennem porten og ind i byen. Det var lige før det slet ikke bare var en fremmed by - men en fremmed verden. Hvert fald taget i betragtning af den alternative livsstil man var vandt til - som de især havde været vandt til de seneste dage. Han lod blikket flakke lidt rundt før han så bare endte med at fokusere på hvor han plantede sine fødder.

Det spørgende blik i Reigns øjne blev erstattet af ren og skær lidenskab, da den ting, han havde tænkt på gennem hele turen, blev nævnt. De første ti sekunder troede han ikke helt på det. Nej, nej, det måtte være en fejl - de kunne simpelthen ikke have været heldige nok til lige netop at være endt op i drømmelandet. Deres held rakte sådan cirka til "kun" at blive overfaldet af en kæmpe, se en dværg dø, blive forrådt af en talende kat og tilfangetaget af pirater. Ikke til at ende i Humvita - menneskebyen Reign altid havde drømt om at se og forhåbentligt flytte til.
Men muren var der, porten, og de to mennesker - det virkede sandt nok. Han ville helst ikke sætte sine forventninger op, men det var helt umuligt, sådan som de nåede tættere og tættere på porten, og lyden af menneskestemmer blev højere, og Reign kunne slet ikke lade være med at klemme Razors hånd i spænding.
"Mhmm," den lille pige nikkede og kiggede så tilbage på Razor og fortalte lystigt i forsøg på at blive en del af samtalen, "I met an elf once. She had really, really long hair and was really, really beautiful and really, really nice." Reign slugte en klump og måtte bide sig i inderlæben for ikke at smile som en idiot af hendes ord. Et barn, helt upåvirket af de forfærdelige væsner, der fandtes derude. Ingen frygt, ingen dømmende tone, kun glæde og uskyldig barnlighed.

En barnlighed, der lige nu også fyldte Reigns øjne og fik dem til at skinne klart. Han var pænt stoppet ved porten med de andre men slap Razors hånd, da han forsøgte at snige sig bare et par skridt frem for at kunne se bedre ind. En af vagterne stoppede ham dog for at spørge ind til blodet på hans trøje, og nikkede så bare, da han fik at vide, det var fra en blodtud. Det var både sandt og lød også bedre end at skulle til at tale om pirater og vampyrer og dæmonkaptajner.
De fik lov til at gå ind forholdsvist hurtigt, og Reign måtte placere sin knyttede hånd oppe foran munden for ikke at ligne en stormåbende idiot. Der var alt for mange ting at se på. Vidunderlige ting, mennesket aldrig havde drømt om. Huse så høje som bjerge, rene gader, ingen hjemløse eller skumle typer rendende rundt i gyderne. Og familier. Børn. Bunkevis af dem.
"Razor, look, look, look..." mumlede han begejstret og daskede gentagne halvdæmonen på armen, mens hans blik lå stift på en kvinde, der sad på en bænk med en bog hånden og læste højt for en gruppe børn, der havde taget plads på jorden foran. Nogle mere koncentrerede end andre "they're outside. And she's reading for them.That's so amazing..." Reign havde selv gået i skole i få år for at lære de mest grundlæggende ting såsom at læse, skrive og regne, men klassen havde aldrig bevæget sig udenfor, selv ikke når vejret var så godt som på denne dag. Men det kunne man her uden problemer.

" An elf huh? " Han lod blikket glide ned på pigen et øjeblik før et skævt smil bredte sig over hans læber. " You must've been really lucky then.. Those are rare. " Tilføjede han så bare kort efter. Han rettede sit blik mod Reign og forsøgte at spore sig ind på hvad i alverden det var mennesket var så begejstret over. Damen var underholdt over Reigns reaktion - men ikke på en hånende måde. Tværtimod. Alt ved hende var bare så.. Razor kunne ikke finde ord for det, han vidste bare at han havde en indebrændt lyst til at ændre hendes venlige fjæs til noget helt andet. Nej ikke kun hendes ansigt - alting her. Det hele var så.. Fredsfyldt, roligt, harmonisk - ...Kedeligt. Han kom kort med et halv grinene fnys før han så bare rystede lidt på hovedet. " Reign you're too odd for this place - you just killed a man, that... " Han gik lidt i stå i sin sætning da den ældre dame rettede blikket mod Razor ved hans ord.
Det tog ham lige et øjeblik før han kort rodede sig lidt i håret med den frie hånd. " I mean - not killed a man - but killed a man, in his book - he's writing a book. Which kind of - disappeared out on the water. Such a shaaame.. " mumlede han så bare lidt før han rystede lidt på hovedet og rettede blikket frem.

Damen rystede bare lidt på hovedet og rettede blikket frem på vejen de gik. Det var dog tydeligt at hun ikke helt troede på Razors mindre historie - dårlige redning af virkeligheden.
" Sounds like an exciting book. I would love to hear more about it. And ofcourse you have to tell me how you boys ended up in that boat. That wasn't a normal rescue boat. " Sagde hun så før hun trådte mere målrettet mod et hus længere fremme. Det var et langt hus - tydeligt opdelt i flere boliger på række. Hun åbnede en blå trædør og trådte ind. Det virkede til at være et hyggeligt sted - lille udefra men det var tydeligt allerede da man trådte ind i gangen at der var meget mere bolig end man skulle tro.
" Come in come in.. " Sagde hun med et smil og fik stillet sine sko og hængt sin jakke op før hun trådte videre så der var plads til at alle kunne komme ind. " Bathroom is down the hall and to the left, you can take a shower if you want - towels are under the zink. I will find some clothes for you. I think still I have some of my sons old clothes. " Sagde hun så kort efter før hun rettede blikket mod pigen. " And afterwards we can prepare some food, and brownie for dessert - how does that sound? " Spurgte hun så og rettede blikket mod Reign og Razor kort efter.
Razor betragtede bare hvad han kunne se af huset før han rettede blikket lidt mod kvinden.
" Food sounds great.. " Sagde han så bare kort mens han nikkede. Mad var enormt fristende og ikke noget man sagde nej til - forhåbentlig var det ikke kun planteædere der boede her. Et bad var til gengæld også noget han virkelig hungrede efter. Få fornemmelsen af vampyr vasket af sin krop og bare.. måske bare i det hele taget blive ren. De kunne da umuligt dufte godt. Han bemærkede det ikke helt selv, på trods af en skarp næse kunne man godt vænne sig til lugte. Han rettede så bare blikket lidt mod Reign med et lille smil kort efter.

Reigns smil forsvandt, og han rettede hurtigt blikket mod Razor og så mod den ældre dame. Åh nej, bare han ikke havde ødelagt det for dem allerede, og de blev jaget ud af byen. Han nikkede hurtigt af Razors løgn, "yeah, my book. It's, uh- it's a shame, really." Kunne godt fornemme, den lidt haltende historie ikke helt trængte igennem. Heldigvis valgte damen at ignorere det for nu og bare fortsætte, hvilket fik et lettet, lydløst pust til at forlade Reigns mund.
"Mom read aloud a book for me yesterday. It's about a princess and dragon and the princess kiss the dragon and then it turns into a prince," fortalte pigen med blikket på Razor og Reign. Han smilede lidt og nåede lige at svare, "that sounds like a good book," inden hun begejstret fortsatte, "and then they get married and they live happily ever after in a big castle with lots of money! Mom asked me to name the princess - I named her Cindy because that's my name." Hun smilede bredt og slap sin bedstemors hånd, da der skulle åbnes op til huset. Smuttede ind som den første.

Reign så efter hende og kunne ikke lade være med at smile af den typiske plapren, børn havde det med at lukke ud. Men det var sødt, han elskede det. De sagde lige, hvad de ville, når de ville. Lidt ligesom Razor bare sødere, fordi de havde sådan nogle små, pibende stemmer.
Han trådte ind i det hyggelige om meget indbydende hjem og blev en anelse flov over at stå der med sine klamme, våde sko og svine det hele til. Gode værter fortjente gode gæster. "Thank you. Thank you so much," sagde han på vej til at tage skoene af i entréen og vidste slet ikke, hvordan han skulle betale damen tilbage for al den venlighed. Det var jo næsten ikke til at holde ud.
En ny stemme lød pludselig, da en pige på Razors alder, måske lidt yngre, trådte frem, "I've made the beds but we really gotta--" stoppede sig selv og hævede et øjenbryn, da hun fik øje på gæsterne, "who are they?" Reign så på hende og kunne med det samme regne ud, hun måtte være pigens søster - de havde både samme hår- og øjenfarve.
"I found them on the beach! They were sleeping in a boat," skyndte pigen sig stolt af sige efter at have stillet kurven fra sig på et lille lampebord. Fik bare et par rynkede bryn tilbage fra søsteren, "what? Nana, you can't just bring home strangers. They could be dangerous." Hun skævede hen mod Reign og Razor og lavede en frastødt grimasse, "urgh, and they smell..."
Mennesket kunne ikke lade være med at føle sig lidt flov og udsat fra sin plads i indgangen. Egentlig kunne han godt se, hvad pigen mente. De lugtede, de så herrens ud, og de var vidt fremmede.